Statsskattedirektoratets cirkulære om årsregulering pr. 1. januar 1988. (* 3)

Bilag 2

REGULERINGSSATSER FOR EJENDOMSVÆRDI Kode Benyttelse Reguleringssatser Hovedstadsområdet Øvrige land -------------------------------------------------------------------- 01 Enfamiliehuse 0,90 1) 0,95 Rene beboelsesejendomme med: 2 til 3 lejligheder 0,90 0,90 4 til 8 lejligheder 1,05 1,05 9 lejligheder og derover 1,15 1,05 02 Beboelses- og forretningsejendomme med: 1 til 2 lejligheder 1,05 1,00 3 lejligheder og derover 1,15 1,00 03 Rene forretningsejendomme 1,15 1,00 04 Fabriks- og lagerejendomme 1,15 1,00 05 Landbrug indtil 5 ha 1,10 1,10 Landbrug mellem 5 og 15 ha 1,05 1,05 Landbrug mellem 15 og 60 ha 1,00 1,00 Landbrug på 60 ha og derover 1,00 1,00 06 Særskilt vurderede skove og plantager 1,25 1,25 07 Frugtplantager, gartnerier og planteskoler 1,00 1,00 08 Sommerhuse 0,80 0,80 09 Ubebyggede grunde 2) 2) 10 Visse bebyggede statsejendomme 1,00 1,00 11 Kommunale beboelses- og forretningsejendomme 1,15 1,00 12 Andre kommunale ejendomme 1,00 1,00 13 Andre vurderede ejendomme 1,00 1,00 17 Ubebyggede landbrugsarealer 1,00 1,00 Ejerlejligheder: 21 - til beboelse 0,95 1,00 22 - til beboelse og forretning 1,05 1,00 23 - til ren forretning 1,15 1,00 24 - til fabrik og lager 1,15 1,00 25 - andre ejerlejligheder 1,00 1,00 28 - med sommerbeboelse på fremmed grund 1,00 1,00 29 - andre ejerlejligheder på fremmed grund 1,00 1,00 33 Private institutions- og serviceejendomme 1,00 1,00 34 Visse erhvervsejendomme 1,15 1,00 Bygninger på fremmed grund 41 - beboelse 0,90 1) 0,95 42 - beboelse og forretning 1,05 1,00 43 - ren forretning 1,15 1,00 44 - fabrik og lager 1,15 1,00 45 - andre bygninger 1,00 1,00 48 - sommerhuse 0,80 0,80 49 Arealer med bygninger på fremmed grund (* (*

Ved hovedstadsområdet forstås kommunerne København og Frederiksberg

samt Københavns, Frederiksborg og Roskilde amter.

1) I kommunerne København og Frederiksberg samt i Københavns amt anvendes dog reguleringssatsen 0,85.

*) Ejendomsværdien reguleres med samme reguleringssats som grundværdien, jf. nedenstående.

REGULERINGSSATSER FOR GRUNDVÆRDI

Alle ejendomme uanset benyttelse 1,00

Dog undtaget

1) Sommerhuse og sommerhusgrunde jf. cirkulærets punkt 8 0,80

2) Særskilt vurderede skove og plantager 1,25 Bilag

3 Afrundingsregler 1. Ejendomsværdien

A. Såfremt ejendomsværdien efter årsreguleringen udgør mere end 100.000 kr. rundes nedad til nærmeste med 10.000 kr. delelige beløb, Såfremt ejendomsværdien efter årsreguleringen udgør 100.000 kr. eller derunder rundes nedad til nærmeste med 1.000 kr. delelige beløb.

B. Hvis ejendomsværdien inden afrundingen udgør mindre end 110% af grundværdien eller hvis ejendomsværdien inden reguleringen er 3.000 kr. eller mindre afrundes dog efter årsreguleringen til nærmeste med 100 kr. delelige beløb.

C. Udgør ejendomsværdien ved 18. alm. vurdering et beløb, som mindst svarer til grundværdien, kan ejendomsværdien ved årsreguleringen ikke nedrundes til et lavere beløb end grundværdien. 2. Øvrige ansættelser og fordelinger

Alle andre ansættelser samt fordelingerne efter § 33 afrundes efter årsreguleringen til nærmeste med 100 kr. delelige beløb. 3. Procentsatser til årsregulering af visse fordelinger

De procentsatser, der benyttes ved årsreguleringen af visse fordelinger, jf. cirkulærets punkt 13, 14, 15 og 16, afrundes til nærmeste tusindedel procent efter sædvanlige afrundingsregler.

Eksempel: Ejendomsværdi 960.000 kr. Ejerboligværdi 520.000 kr.

Ejerboligværdien udgør 54,16667% af ejendomsværdien.Procentsatsen udgør efter afrunding 54,167%.

Bilag 4-1

1. Eksempel på årsregulering af et sommerhus

Sommerhus beliggende i Vestsjællands amts nordre skyldkreds.

Ansættelse ved 18. alm. vurdering

Ejendomsværdi 360.000 kr. Grundværdi 120.300 kr. Fradrag for forbedringer 12.000 kr.

Ansættelsen ved 18. alm. vurdering udgør basisniveau.

Reguleringssatserne findes i bilag 2.

Reguleringssats, ejendomsværdi 0,80 Reguleringssats, grundværdi 0,80

Ejendomsværdien

Årsregulering 360.000 kr. x 0,80 = 288.000 kr.

Der rundes nedad til nærmeste med 10.000 kr. delelige beløb.

Ansættelse pr. 1.1.1988 efter afrunding 280.000 kr.

Grundværdien

Årsregulering 120.300 kr. x 0,80 = 96.240 kr.

Der afrundes med nærmeste med 100 kr. delelige beløb.

Ansættelse pr. 1.1.1988 efter afrunding 96.200 kr.

Fradrag for forbedringer

Fradraget årsreguleres ikke, men det kontrolleres, om grundværdien efter regulering og afrunding (96.200 kr.) udgør et mindre beløb end fradraget (12.000 kr.). Hvis det havde været tilfældet, skulle fradraget have været nedsat til samme beløb som grundværdien.

Bilag 4-2 2. Eksempel på årsregulering af landbrugsejendomme

Landbrugsejendom på 10 ha beliggende i Storstrøms amts nordre skyldkreds.

Ansættelse ved 18. alm. vurdering

Ejendomsværdi 950.000 kr. Grundværdi 250.000 kr. Stuehusværdi 340.000 kr Stuehusgrundværdi 4.900 kr.

Ansættelsen ved 18. alm. vurdering udgør basisniveau.

Reguleringssatserne findes i bilag 2.

Reguleringssats, ejendomsværdi 1,05 Reguleringssats, grundværdi 1,00

Ejendomsværdien

Årsregulering 950.000 kr. x 1,05 = 997.500 kr.

Der rundes nedad til nærmeste med 10.000 kr. delelige beløb.

Ansættelse pr. 1.1.1988 efter afrunding 990.000 kr.

Grundværdien

Årsregulering 250.000 kr. x 1,00 = 250.000 kr.

Der afrundes til nærmeste med 100 kr. delelige beløb.

Ansættelse pr. 1.1.1988 efter afrunding 250.000 kr.

Stuehusværdien

Ved 18. alm. vurdering udgjorde stuehusværdien 35,789% af ejendomsværdien.

Årsregulering 35.789% af 999.000 kt. = 354.311 kr.

Der afrundes til nærmeste med 100 kr. delelige beløb

Ansættelse pr. 1.1.1988 efter afrunding 354.300 kr.

Stuehusets grundværdi

Ved regulering af stuehusets grundværdi anvendes samme reguleringssats som ved regulering af grundværdien.

Årsregulering 4.900 kr. x 1,00 = 4.900 kr.

Der afrundes til nærmeste med 100 kr. delelige beløb.

Ansættelse pr. 1.1.1988 efter afrunding 4.900 kr.

Bilag 4-3 3. Eksempel på årsregulering af beboelses- og forretningsejendom

Beboelses- og forretningsejendom med 3 lejligheder beliggende i Århus amts sydøstlige skyldkreds.

Ansættelse ved 18. alm. vurdering

Ejendomsværdi 2.550.000 kr. Grundværdi 860.000 kr. Forskelsværdi 1.690.000 kr. Dækningsafgiftspligtige forskelsværdi 970.000 kr.

Ansættelsen ved 18. alm. vurdering udgør basisniveau.

Reguleringssatserne findes i bilag 2.

Reguleringssats, ejendomsværdi 1,00 Reguleringssats, grundværdi 1,00

Ejendomsværdien

Årsregulering 2.550.000 kr. x 1,00 = 2.550.000 kr.

Der rundes nedad til nærmeste med 10.000 kr. delelige beløb.

Ansættelse pr. 1.1.1988 efter afrunding 2.550.000 kr.

Grundværdien

Årsregulering 860.000 kr. x 1,00 = 860.000 kr.

Forskelsværdien

Efter årsreguleringen udgør forskelsværdien 1.690.000 kr.

Dækningsafgiftspligtig forskelsværdi

Ved 18. alm. vurdering udgjorde den dækningsafgiftspligtige

forskelsværdi 57,396% af den samlede forskelsværdi

Årsregulering 57.396% af 1.690.000 kr. = 969.922 kr.

Der afrundes til nærmeste med 100 kr. delelige beløb.

Ansættelse pr. 1.1.1988 efter afrunding 970.000 kr.

Vejledning om anvendelse af benyttelseskoder

Kode 00: Undtaget fra vurdering

Koden omfatter alle ejendomme, der i deres helhed er undtaget fra vurdering i henhold til vurderingslovens § 7.

Kode 01: Beboelse

Koden omfatter ejendomme, der kun benyttes til beboelse og tillige ejendomme, som foruden boliglokaler omfatter enkelte lokaler med erhvervsmæssig benyttelse, uden at ejendommens karakter af beboelsesejendom ændres, f.eks. villaer, hvor enkelte lokaler benyttes til læge- eller dyrlægekonsultation, ejendomsmæglervirksomhed, mindre pensionater o.l., eller udlejningsejendomme, hvor udlejningen til andet end beboelse spiller en underordnet rolle. Afgrænsningen gælder ejendomme, hvorunder 25% af ejendommens værdi kan henføres til erhvervsmæssige formål. Såfremt mindst 25% af ejendommens værdi kan henføres til erhvervsmæssige formål, henføres ejendommen til kode 02. Koden omfatter desuden ejendomme med karakter af landbrug og gartneri, med et grundareal under 0,55 ha, når de ikke anses for omfattet af vurderingslovens § 33, stk. 1, dvs. når de efter bygningskarakter og driftsform har beboelse som hovedsagelig anvendelse. Der skal ikke foretages stuehusfordeling for disse sidstnævnte ejendomme, og grundværdien skal ansættes, jf. vurderingslovens § 16.

Kode 02: Beboelse og forretning Under koden henregnes ejendomme, hvor der foruden boliglokaler findes lokaler, der benyttes forretningsmæssigt såfremt den forretningsmæssige benyttelse udgør mindst 25% af ejendommens værdi, jf. bemærkningen under kode 01.

Hvad der forstås ved forretningsvirksomhed er beskrevet under kode 03.

Kode 03: Forretning

Under koden anføres ejendomme, der kun indeholder forretningslokaler. Koden anvendes dog også, selv om ejendommen indeholder bolig for portner, vicevært, varmemester eller lignende, når denne benyttelse udgør mindre end 25% af ejendommens værdi.

Betegnelsen »forretning« omfatter først og fremmest butikker og kontorer af forskellig art, Men også hoteller, restaurationer, biografer, større pensionater, bank- og sparekasselokaler, endvidere håndværksvirksomheder og værksteder, der ikke har karakter af fabriksvirksomhed (se under kode 04), læge eller tandlægekonsultation, klinikker af forskellig art, frisørsaloner og lignende samt autoservicestationer. Opregningen er ikke udtømmende.

Kode 04: Fabrik og lager

Som »fabrikker betegnes ikke blot egentlige industrivirksomheder, herunder mejerier, slagterier, sukkerfabrikker, teglværker og lignende, men også større værksteder, som det ikke findes naturligt at betragte som håndværksvirksomheder. Koden omfatter også gas- el-, vand- og varmeværker, der tilhører private eller koncessionerede selskaber, og som drives med salg til en større kreds af forbrugere for øje. Mindre værker, som drives på interessentskabs- eller andelsbasis, alene med det formål at forsyne interessenterne eller andelshaverne, betegnes med kode 34.

Afgrænsningen mellem på den ene side håndværksvirksomheder, der kodes med 02 (beboelse og forretning) eller 03 (ren forretning), og på den anden side virksomheder, der må betegnes som fabrikker og kodes med 04, kan i visse tilfælde være vanskelig. Vejledende vil være ejendommens karakter og størrelse, samt om den er beliggende i et forretningskvarter eller industrikvarter.

I hovedstaden og nogle af provinsbyerne findes en del ejendomme med lejligheder og/eller butikker til gaden og fabrikslokaler og/eller større værksteder på bagarealet. Hvis det skønnes at hovedparten af sådanne ejendommes samlede lejeværdi (indbefattet lejeværdien af lokaler, som ejeren selv benytter) hidrører fra bolig og/eller butikslokalerne, kodes de med 02 eller 03. I modsat fald kode de med 04.

Under lager medregnes kun selvstændige lageranlæg. Lagerlokaler i forbindelse med forretninger som foran defineret går således ind under forretning.

Kode 05: Landbrug, bebygget

Under koden henregnes landbrugsmæssigt benyttede, bebyggede ejendomme, som har et areal på mindst 0,55 ha. Det afgørende er ejendommens benyttelse, og det er uden betydning, om ejeren har sit hovederhverv på ejendommen eller andetsteds. Det er ligeledes uden betydning, om ejendommen i matriklen er noteret som landbrug.

Hvis der på ejendommen foruden landbrug drives anden virksomhed af væsentlig betydning, må der skønnes over, om ejendommen skal kodes som landbrug eller henføres til koden for den pågældende virksomhed, eventuelt om den skal henføres til kode 34.

Kode 06: Særskilt vurderet skov og plantage

Koden omfatter kun særskilt vurderede skove og plantager, inkl. de under skoven vurderede tjenesteboliger. Ejendomme, der omfatter dels landbrug, dels skovbrug, kodes med 05, medmindre landbruget er af uvæsentlig omfang.

Kode 07: Frugtplantage, gartneri og planteskole

Koden benyttes kun i de tilfælde, hvor frugtavls-, gartneri- eller planteskolevirksomheden er det til ejendommen knyttede hovederhverv. Drives virksomheden som bierhverv på en landbrugsejendom, kodes ejendommen som landbrug (kode 05).

Kode 08: Sommerhus

Som sommerhuse betragtes alle ejendomme, der efter deres almindelige karakter er beregnet til sommerbeboelse og kun hertil. Såfremt sådanne ejendomme, f.eks. mindre træhuse, benyttes til helårsbeboelse, går de således alligevel ind under sommerhuse og ikke ind under beboelse. Beliggenheden i eller uden for sommerhusområde, vil kunne være vejledende for, om ejendommen skal betragtes som beboelse eller sommerhus.

Ved afgørelsen af, om såkaldte »bondehuse«, der helt eller overvejende benyttes som sommerhuse, skal kodes med 01 eller 08, må hensyn navnlig tages til beliggenheden. »Bondehuse« i egentlige sommerhusområder kodes således med 08, medmindre særlige forhold, såsom altovervejende benyttelse af huset til helårsbeboelse, taler for at anvende kode 01. Særligt bemærkes, at sommerhus på lejet grund skal opføres med kode 48.

Kode 09: ubebygget areal

Med denne kode betegnes alle ubebyggede arealer undtagen ubebyggede landbrugslodder m.v. (kode 17). Dette gælder uden hensyn til ejerforhold, arealstørrelse, beliggenhed eller grundværdistørrelse. Som ubebyggede arealer betragtes også arealer med en forskelsværdi indtil 10% af grundværdien, hidrørende fra havehuse, skure, bevoksning m.v. Hvis der på arealet findes bebyggelse, der er vurderet særskilt som hus på fremmed grund, kodes grunden dog med 49.

Kode 10: Statsejendom

Koden omfatter statens institutionsejendomme, såsom skoler og andre undervisningsinstitutioner, hospitaler, museer, sociale institutioner kaserner, og administrationsbygninger. Arealer, på hvilke der findes bygning på fremmed grund (eks. umatrikulerede banearealer, hvorpå en fremmed-ejet bygning er beliggende) og bygninger på fremmed grund kodes henholdsvis 49 og 41-45, uanset om de ejes af private, staten eller en kommune. I denne forbindelse skal nævnes, at statsejede bygninger vurderingsmæssigt registreres som bygning på fremmed grund, uanset

at grunden tilhører en anden statsinstitution eller en kommune, eks. et af Post- og Telegrafvæsenet ejet posthus, beliggende på et

umatrikuleret baneareal.

Statens øvrige ejendomme - herunder ejendomme tilhørende DSB - kodes herefter som tilsvarende privatejede ejendomme, såfremt de benyttes til

Beboelse (kode 01) Beboelse og forretning (kode 02) Ren forretning (kode 03) Fabrik og lager (kode 04) Landbrug (kode 05 og 17) Skovbrug (kode 06) Gartneri, frugtplantage eller planteskole (kode 07) Ubebygget areal (kode 09)

Kode 11: Kommunal beboelses- og forretningsejendom

Hertil henregnes de kommunerne tilhørende ejendomme, som ville have været omfattet af kodenumrene 01-03, hvis de havde været i privat eje.

Kode 12: Andre bebyggede kommunale ejendomme

Med kode 12 kodes ejendomme, der er led i kommunal erhvervsvirksomhed, såsom kommunale gas-, el-, vand- og varmeværker og ejendomme, der indgår i kommunale trafikanlæg. Koden omfatter endvidere kommunale institutionsejendomme, såsom skoler, hospitaler, alderdomshjem, børnehaver, sportsanlæg, biblioteker, museer, rådhuse og andre administrationsbygninger m.v. Kommunale folkepensionistboliger kodes med 12, såfremt de har karakter af plejehjem, stiftelser eller lignende. Tjener de som normale boligejendomme for folkepensionister kodes de med 11.

Kommunale land-, skov- og havebrugsejendomme og ubebyggede arealer samt kommunale beboelses- og forretningsejendomme henføres til de kodebetegnelser, hvor de efter deres benyttelse hører hjemme (kodenumrene 05, 06, 07, 09, 11 og 17).

Kode 13: Anden vurdering

Koden omfatter alle ejendomme, der ikke med rimelighed kan henføres til en af de øvrige koder. Herunder hører stiftelser, selvstændigt vurderede hovedbygninger, søarealer, sommerlejre og campingpladser.

Kode 14: Ejendom vurderet til 0

Under denne kode medtages ejendomme, som ikke er undtaget fra vurdering, men som er vurderet til 0, f.eks. særskilt matrikulerede private fællesveje og arealer, der er sikret udlagt til fælles benyttelse for ejerne af en række angivne ejendomme (fællesarealer til rækkehusbebyggelser og fælles strandarealer), se vurderingsvejledningen side 91.

Kode 15: Ejendom under opførelse Udgår

Kode 16: Udgået ejendom eller nummer

Koden omfatter ejendomme, der nu udgår som selvstændige ejendomme, samt i øvrigt ubrugte numre.

Kode 17: Ubebygget landbrugslod m.v.

Til koden henføres arealer over 2.000 kvadratmeter, såfremt de tjener et landbrugsmæssigt eller lignende erhvervsmæssigt formål. Som eksempler på arealer af denne art nævnes ager, eng, græsningsjord (marsk), natur- og jagtarealer, planteskolearealer, arealer med forekomster af grus, ler, kridt m.v. Til koden henføres også hede-, klit- og mosearealer samt strandarealer, uanset om de finder egentlig erhvervsmæssig anvendelse.

Kode 18: Sommerhus på fremmed grund Udgår (ejendomsgruppen omkodes til 48).

Kode 19: Anden bygning end sommerhus på fremmed grund Udgår (ejendommene omkodes til benyttelsesgrupperne 41-45 efter faktisk anvendelse).

Kode 20: Moderejendom for ejerlejligheder

Herunder anføres en moderejendom til ejerlejligheder, uanset om den er beliggende på fremmed grund.

Kode 21, 22, 23, 24, 25: Ejerlejlighed

Under disse koder anføres samtlige ejerlejligheder, hvor moderejendommen ligger på eget grundareal. Ligger moderejendommen på fremmed grundareal, henføres ejerlejlighederne til kode 28 eller 29. Med hensyn til afgrænsning af koderne 21-24 henvises til bemærkningerne angående koderne 01-04, hvis anvendelsesområder overføres til ejerlejligheder. Kode 25 omfatter alle øvrige ejerlejligheder. Kode 28: Ejerlejlighed til sommerbeboelse på fremmed grund Kode 29: Anden ejerlejlighed på fremmed grund Kode 33: Private institutions- og serviceejendomme Herunder hører private ejendomme, der tjener institutions- og servicemæssige formål samt private ejendomme, der skønnes at have mulighed for at opnå fritagelse for kommunal grundskyld efter § 8, stk. 1, i den kommunale ejendomsskattelov. Eksempelvis kan nævnes private skoler, museer, biblioteker, forsamlingshuse, sportsanlæg og private plejehjem. Kode 34: Visse erhvervsejendomme Koden omfatter erhvervsejendomme af speciel karakter såsom fjernvarmeværker, (jf. dog vejledningen til kode 04), dambrug, gælder også for afgrænsningen af den foreliggende type ejendomme. også for afgrænsningen af den foreliggende type ejendomme. kan henføres til en af de øvrige koder i 41-44 samt 48. Kode 48: Sommerhus (kolonihavehus) på fremmed grund Kode 42: Beboelse og forretning på fremmed grund Kode 44: Fabrik og lager på fremmed grund pelsdyrfarme, hønserier, garageanlæg, andelsfrysebokse, grusgrave med bygninger, transformeranlæg samt vurderingspligtige Vejledningen kode 04 om ejendomme der skal kodes som fabrik og lager Vejledningen kode 02 om ejendomme der skal kodes som beboelse og Vejledningen kode 08 om ejendomme der skal kodes som sommerhus, gælder også for afgrænsningen af den foreliggende type ejendomme. forretning, gælder også afgrænsningen af den foreliggende type, havneejendomme. Kode 41: Beboelse på fremmed grund gælder også for afgrænsningen af den foreliggende type ejendomme. ejendomme. Kode 49: Arealer med bygning på fremmed grund Kode 43: Ren forretning på fremmed grund Koden omfatter samtlige arealer, på hvilke der findes bygning på Kode 45: Andre bygninger på fremmed grund Vejledningen kode 01 om ejendomme der skal kodes som beboelse, gælder fremmed grund. Koden omfatter bygning på fremmed grund, der ikke efter anvendelsen Vejledningen kode 03 om ejendomme der skal kodes som ren forretning, Kode 78: Sommerhus på fremmed grund, forbigået ved vurdering Kode 79: Anden bygning på fremmed grund, forbigået ved vurderingen

§ 2 A. I tiden mellem de almindelige vurderinger foretages i øvrigt ved statsskattedirektoratets foranstaltninger hvert år pr. 1. januar en regulering af ansættelserne af ejendoms- og grundværdi og fordelingerne efter § 33 under hensyn til den ændring i prisforholdene, der er sket siden den seneste almindelige vurdering. Reguleringen sker på grundlag af statistiske oplysninger om salgsprisen for ejendomme af den pågældende art og geografiske beliggenhed.

Ligningsrådet fastsætter de nærmere regler herom, herunder reguleringssatserne.

Statsskattedirektoratets cirkulære om årsregulering pr. 1. januar 1988. (* 3)

Emne: Årsregulering pr. 1. januar 1988

I medfør af § 2 A i lov om vurdering af landets faste ejendomme, jf. lovbekendtgørelse nr. 437 af 14. august 1984, skal der for samtlige landets ejendomme, bortset fra dem, der er optaget til årsomvurdering i henhold til lovens § 2, foretages en regulering af kontantansættelserne ved den seneste vurdering forud for den 1. januar 1988.

Dette cirkulære indeholder de af ligningsrådet fastsatte regler og reguleringssatser for årsreguleringens gennemførelse.

Lovbestemmelserne er optrykt som bilag 1 til cirkulæret. Årsreguleringens gennemførelse

1. Årsreguleringen foretages ved statsskattedirektoratets foranstaltning.

2. For de ejendomme, der ikke er omfattet af årsomvurderingen, tages der udgangspunkt i ansættelsen ved 18. alm. vurdering.

3. Er en ejendom i perioden 1. januar til 31. december 1987 vurderet i henhold til § 4 eller § 4 A, foretages årsreguleringen med udgangspunkt i denne ansættelse. Er der foretaget flere § 4- eller § 4 A-vurderinger, anvendes den seneste af disse vurderinger.

4. Er en ejendom medtaget ved årsomvurderingen pr. 1. januar 1988, foretages der ikke regulering af ejendommens ansættelse pr. 1. januar 1986 eller § 4- eller § 4 A-vurdering. Der foretages i stedet en årsregulering af vurderingsrådets foreløbige ansættelse ved årsomvurderingen. Det sker efter samme regler som for de øvrige ejendomme, idet vurderingsrådets foreløbige ansættelse ved årsomvurderingen foretages i prisniveauet pr. 1. januar 1986 (basisniveau), jf. SD-cirkulære om årsomvurderingen pr. 1. januar 1988, punkt 2.3.

5. Efter årsreguleringen afrundes ansættelserne efter de i bilag 3 anførte regler.

6. Reguleringssatserne er specificeret efter ejendommenes art og geografiske beliggenhed. Ved ejendommenes klassificering efter art er der taget udgangspunkt i de af vurderingsrådene i henhold til § 33 og § 33 A trufne afgørelser om ejendommenes benyttelse. Vejledningen om anvendelse af benyttelseskoder er optrykt som bilag 5.

Beboelsesejendomme og beboelses- og forretningsejendomme er endvidere opdelt efter antal lejligheder.

For landbrugsejendomme er der foretaget en opdeling efter ejendommens areal.

7. Ved klassificeringen efter art lægges ejendommens status ved den vurdering, der anvendes som udgangspunkt for årsreguleringen, til grund. Såfremt ejeren senest den 31. december 1987 i henhold til § 33 A har indgivet begæring til vurderingsrådet om en fornyet afgørelse om ejendommens benyttelse, lægges den nye benyttelse dog til grund for klassificeringen. Vurderingsrådets afgørelse om ejendommens benyttelse vedrører kun selve benyttelseskoden. Ændring af registreringen af antal lejligheder kræver ikke begæring fra ejeren. Ændringen i dette forhold siden den seneste vurdering tages imidlertid ikke i betragtning ved klassificeringen, og dermed heller ikke ved årsreguleringen. Ændringer i ejendommens beliggenhed, jf. punkt 8, side 18. alm. vurdering eller en efterfølgende årsomvurdering tages heller ikke i betragtning ved årsreguleringen.

8. Reguleringen af grundværdien sker ud fra ejendommens benyttelse, men er for nogle ejendomme endvidere afhængig af andre forhold. Således reguleres følgende ejendomme alle med den fastsatte reguleringssats for sommerhuse og sommerhusgrunde, uanset benyttelseskoden ikke i alle tilfælde er 08 eller 48

- Ejendomme i områder, som i medfør af by- og landzoneloven er udlagt til sommerhusområder

- Ejendomme i landzone, som benyttes til sommerbeboelse (benyttelseskode 08)

- Ubebyggede ejendomme i sammenhængende områder med sommerbeboelse i landzoner (benyttelseskode 09)

- Arealer i landzone med bygninger på fremmed grund (benyttelseskode 49), såfremt bygningerne anvendes til sommerbeboelse (benyttelseskode 48)

Reguleringssatserne fremgår af bilag 2.

Ejendomme, som delvis er omfattet af ovennævnte særskilte sats, reguleres som hovedregel efter den bestemmelse, som er gældende for arealet med eventuelle bygninger, Såfremt reguleringsbestemmelsen for ejendommens overvejende areal ikke svarer til reguleringsbestemmelsen for den bebyggede del, reguleres dog efter bestemmelsen for den overvejende del.

I tvivlstilfælde træffer ligningsrådet den endelige administrative afgørelse om ejendommens planlagte anvendelse.

I bilag 4 er anført nogle eksempler på, hvordan årsreguleringen foretages. Årsreguleringen

9. Reguleringssatserne angiver forholdet mellem de kontantomregnede salgspriser pr. 1. januar 1988 og de seneste ansættelser pr. 1. januar 1986 (basisniveau). Årsreguleringen gennemføres ved at gange ansættelserne med reguleringssatserne.

Der er fastsat reguleringssatser for såvel ejendomsværdi som grundværdi. Reguleringssatserne er anført i bilag 2.

Såfremt ejendomsværdien ved 18. alm. vurdering udgør et beløb, som mindst svarer til grundværdien, kan ejendomsværdien ved årsreguleringen ikke ansættes til et lavere beløb end grundværdien. Fradrag i grundværdien for forbedringer

10. Fradraget for forbedringer årsreguleres ikke. I de tilfælde, hvor grundværdien efter årsreguleringen udgør et mindre beløb end det ved 18. alm. vurdering ansatte fradrag, nedsættes fradraget dog til et beløb, der svarer til grundværdien. Differencebeløb

11. Ved årsreguleringen af differencebeløb anvendes samme reguleringssats som ved årsreguleringen af den pågældende ejendoms grundværdi. Fordelinger

12. Ved årsreguleringen af fordelinger af grundværdien anvendes

samme reguleringssats som ved årsreguleringen af den pågældende ejendoms grundværdi.

Der foretages ingen årsregulering af en eventuel fordeling af fradraget for forbedringer for disse ejendomme. Den til en del af en ejendom henførte del af grundværdien må dog efter årsreguleringen og den efterfølgende afrunding ikke være mindre end den til den samme del henførte del af fradraget for forbedringer. Såfremt dette er tilfældet, nedsættes fradraget til samme beløb som grundværdien.

13. Der anvendes ikke reguleringssatser ved årsreguleringen af de øvrige fordelinger. Fordelingerne beregnes i stedet indirekte på grundlag af den pågældende ejendoms ansættelser efter årsregulering og afrunding.

De årsregulerede ejerboligværdier - herunder stuehusværdier - fastsættes til samme procent af den årsregulerede og afrundede ejendomsværdi, som ejerboligværdien udgjorde i basisniveauet.

14. Skovfordelingerne årsreguleres på tilsvarende måde.

15. Den årsregulerede dækningsafgiftspligtige forskelsværdi fastsættes til samme procent af den samlede forskelsværdi som i basisniveauet.

16. De årsregulerede fritagelser efter § 7 og § 8 i den kommunale ejendomsskattelov fastsættes til samme procent af grundværdien minus fradraget for forbedringer som i basisniveauet. Grundværdi minus fradrag for forbedringer i fremmed kommune årsreguleres på tilsvarende måde.

De procentsatser, der anvendes ved den indirekte regulering af de ovenfor anførte fordelinger, beregnes på grundlag af ansættelser og fordelinger i basisniveauet, jf. i øvrigt bilag 3. Meddelelse til ejerne om resultatet af årsreguleringen og årsomvurderingen samt udfærdigelse af vurderingsfortegnelser

17. Til ejerne af de årsregulerede ejendomme, det vil sige

ejendomme, der ikke er omfattet af årsomvurderingen pr. 1. januar 1988, udsendes en meddelelse om de årsregulerede værdier i løbet af april måned 1988.

Reguleringssatserne kan ifølge vurderingslovens § 42, stk. 1, ikke påklages.

Til ejerne af de årsomvurderede ejendomme udsendes inden den 15.

juni 1988 en særskilt meddelelse om resultatet af årsomvurderingen, jf. SD-cirkulæret om årsomvurderingen pr. 1. januar 1988, pkt. 4.6.

18. Den i vurderingslovens § 40. stk. 2 anførte bestemmelse om udsendelse af fortegnelse over årsregulerede og årsomvurderede ejendomme samt ejendomme vurderet i henhold til § 4 eller § 4 A i perioden siden sidste årsregulering/årsomvurdering må alene anses at tjene hensynet til kommunens administration. I den udstrækning dette hensyn tilgodeses af den terminaladgang til vurderingsoplysninger, som er etableret i flertallet af kommunerne, vil kommunerne kunne undlade at lade fortegnelsen udskrive. Senere ændringer af ansættelserne

19. Såfremt en ansættelse ændres - ved revision eller efter klage - skal de på grundlag af ansættelsen foretagne årsreguleringer ændres tilsvarende

Hans Westerberg

/Erik Eriksen

Bilag 1 Uddrag af vurderingsloven (lovbekendtgørelse nr. 437 af 14. august 1984).