Vejledning om social pension

Kapitel III

Indfødsret

Dansk indfødsret

9. Retten til pension efter pensionsloven er som hovedregel betinget af dansk indfødsret.

Efter indfødsretslovgivningen skal såvel danske gifte kvinder som dansk gifte mænd selvstændigt søge indfødsret. Indenrigsministeriet har fra maj 1981 indført ligestilling mellem mænd og kvinder, således, at praksis for at erhverve statsborgerskab nu er den samme for kvinder og mænd.

Kvinder, der modtager pension efter de hidtidige regler som dansk gift, bevarer dog denne ret, se kap. VII, pkt. 37.

Udlændinges ret til pension

Betingelsen om dansk indfødsret er fraveget for visse grupper af udlændinge.

Udlændinge med 10 års bopæl

10. Efter lovens § 2, stk. 2, nr. 1 gælder betingelsen om dansk indfødsret ikke for udlændinge, der har haft fast bopæl i Danmark i mindst 10 år mellem det fyldte 15. år og det fyldte 67. år, heraf mindst 5 år umiddelbart inden det tidspunkt, hvorfra pensionen ydes. Hvis der søges om pension efter det fyldte 67. år, skal bopælskravene være opfyldt ved det fyldte 67. år.

Flygtninge

11. Indfødsretskravet er ligeledes fraveget for udlændinge, der har fået opholdstilladelse i Danmark efter § 7 og § 8 i udlændingeloven, jf. lovens § 2, stk. 2, nr. 2.

De personer, der kan få opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7 er dels flygtninge, der efter konventionen af 28. juli 1951 om flygtninges retsstilling er anerkendte flygtninge med bopæl i Danmark (A-flygtninge), dels flygtninge, der ikke er omfattet af konventionsreglerne (B-flygtninge).

Opholdstilladelse efter § 8 gives til flygtninge, der kommer hertil som led i en aftale med De Forenede Nationers Højkommissær for flygtninge eller lignende international aftale (kvote-flygtninge).

Efter pensionsloven har således samtlige udlændinge, der har fået opholdstilladelse efter § 7 og § 8 i udlændingeloven ret til ydelser efter pensionslovgivningen på lige fod med danske statsborgere. Det er uden betydning, om de pågældende er statsløse.

Før lov nr. 226 af 8. juni 1983 (udlændingeloven) trådte i kraft den 1. oktober 1983 gav Danmark ifølge praksis opholdstilladelse til udlændinge, der ikke var omfattede af flygtningekonventionen, men hvor der kunne anføres lignende tungtvejende grunde, som anført i konventionen til støtte for, at de ikke ønskede at vende tilbage til deres hjemland.

Personer, der før 1. oktober 1983 har fået en sådan opholdstilladelse, som nu er lovfæstet i udlændingelovens § 7, stk. 1, nr. 2, er ligeledes omfattet af § 2, stk. 2, nr. 2 i lov som social pension.

Hvis det af ansøgning om pension til en udlænding fremgår, at den pågældende kan antages at have fået opholdstilladelse efter førnævnte praksis, kan spørgsmålet om hans flygtningestatus forelægges for Direktoratet for Udlændinge med angivelse af den pågældendes fulde navn, fødselsdato og evt. CPR.nr. af den myndighed, der behandler ansøgningen om ydelser i henhold til lov om social pension.

Diplomater mv.

12. Efter lovens § 2, stk. 3, kan Socialministeriet fastsætte regler om, i hvilke tilfælde udsendt personale ved herværende diplomatiske og konsulære repræsentationer og sådanne personers familiemedlemmer skal have adgang til lovens ydelser.

Denne bestemmelse har baggrund i lovens § 2, stk. 2, om adgang til pensionsydelser for udlændinge med længere ophold her i riget og for flygtninge.

Det har ved lovens § 2, stk. 2, ikke været hensigten at åbne adgang til dansk pension for herboende udenlandske diplomater mfl.

De nærmere bestemmelser efter lovens § 2, stk. 3, er fastsat i bekg. (SM).

Herefter har diplomatiske eller konsulære repræsentanter eller tjenestemænd eller dermed ligestillede personer, der gør tjeneste ved herværende diplomatiske eller konsulære repræsentationer, samt sådanne personers familiemedlemmer ikke ret til ydelser efter lov om social pension.

De nævnte diplomater mv. er ikke fuldt skattepligtige her i landet og omfattes i almindelighed af Wienerkonventionerne om diplomatiske og konsulære forbindelser.

Persongrupperne i bekendtgørelsens § 1 kan nærmere afgrænses således

a) Chefen for herværende udenlandske diplomatiske repræsentationer samt det diplomatiske personale.

b) Udsendte konsuler og konsulatsembedsmænd ved herværende konsulære repræsentationer, der er udenlandske statsborgere, og som ikke har fast bopæl her i landet.

c) Udenlandske statsborgere, der er beskæftiget som administrativt og teknisk personale ved herværende udenlandske diplomatiske repræsentationer, og som ikke har fast bopæl her i landet.

d) Udenlandske statsborgere, der er konsulatsfunktionærer ved konsulater, ledet af udsendte konsuler, når de pågældendes eneste indtægt fra indtægtsgivende beskæftigelse er lønnen fra udsenderstaten, og de ikke har fast bopæl her i landet.

e) Udenlandske statsborgere, der er beskæftiget som hushjælp ved herværende udenlandske diplomatiske eller konsulære repræsentationer, samt private tjenestefolk ved diplomatiske repræsentationer, når de pågældendes eneste indtægt fra indtægtsgivende beskæftigelse er lønnen fra udsenderstaten, og de ikke har fast bopæl her i landet.

f) Familiemedlemmer til de under a-d nævnte personer, der tilhører disses husstand, og som er fritaget for beskatning i samme omfang.

g) Udenlandske statsborgere, der har fast opholdt her i landet, og som i øvrigt er beskæftiget for en udenlandsk stat eller internationale organisationer, og som ikke er fuldt skattepligtige her i landet.

Ved afgørelsen af spørgsmålet fast bopæl i b)-f) lægges efter dansk praksis vægt på, om den pågældende er rejst ind i landet og har etableret bopæl her inden tidspunktet for den pågældendes ansættelse ved repræsentationen.

Det fremgår dog af bekendtgørelsens § 3, at der for persongrupperne under a)-g) i visse tilfælde kan være ret til pensionslovens ydelser efter andre internationale regler, fx EF-reglerne.

Endvidere følger det af § 2 i bekendtgørelsen, at personer med fast bopæl her i landet, der er ansat i privat tjeneste ved fremmede staters diplomatiske eller konsulære repræsentationer, og som er fuldt skattepligtige her i landet, har ret til ydelser efter pensionsloven.

Det kan endvidere forekomme, at udsendt udenlandsk teknisk administrativt personale ved herværende diplomatiske repræsentationer, jf. c) i den nærmere afgrænsning af bekendtgørelsens § 1, senere har fået fast bopæl i Danmark. Dette kan fx være tilfældet, når den pågældende på grund af en samlever eller andre forhold ikke ønsker at vende hjem eller blive sendt til et andet land, og således får en nærmere tilknytning til Danmark uanset fremmed statsborgerskab.

Den pågældende vil i sådanne tilfælde kunne blive berettiget til ydelser efter pensionsloven og optjene pension efter det tidspunkt, hvor der er konstateret fast bopæl her i landet. For at der kan foreligge fast bopæl er det dog en betingelse, at pågældende er blevet fuldt skattepligtig i Danmark.

Personer omfattet af EF-forordning nr. 1408/71

13. Efter EF-forordning nr. 1408/71 anvendes de sociale sikringsordninger på arbejdstagere, selvstændige erhvervsdrivende og deres familiemedlemmer, der flytter inden for Fællesskabet. Personer, der er bosat på en medlemsstats område, og som er omfattet af forordningen har krav på ligestilling med danske statsborgere med hensyn til retten til dansk pension.

Retten til ligestilling betyder i denne forbindelse, at betingelsen om dansk indfødsret i pensionsloven fraviges for forordningens personkreds.

Medlemsstater i EF er Belgien, Danmark, Frankrig, Grækenland, Irland, Italien, Luxembourg, Nederlandene, Portugal, Spanien, Det forenede Kongerige (Storbritannien) og Forbundsrepublikken Tyskland.

Personkredsen efter forordningen

14. Det fremgår af bekg. (SM), at indfødsretskravet i lovens § 2, stk. 1, og § 68 ophæves for følgende personer

1) Arbejdstagere og selvstændige erhvervsdrivende, der er statsborgere i en EF-medlemsstat.

2) Arbejdstagere og selvstændige erhvervsdrivende, der er statsløse eller flygtninge og bosat i en EF-medlemsstat.

3) Efterlevende ægtefæller efter de personer, der er nævnt under 1) og 2), uanset den efterlevendes nationalitet.

4) Efterlevende ægtefæller efter arbejdstagere og selvstændige erhvervsdrivende uanset afdødes nationalitet, når den efterlevende er statsborger i en EF-medlemsstat eller statsløs eller flygtning, bosat i en medlemsstat, og afdøde har optjent ret til dansk pension efter overenskomst med andre lande.

Det er en betingelse, at de pågældende har ret til dansk pension efter EF-forordning nr. 1408/71 om anvendelse af de sociale sikringsordninger på arbejdstagere, selvstændige erhvervsdrivende og deres familiemedlemmer, der flytter indenfor Fællesskabet.

Ophævelsen af indfødsretskravet for de efterlevende ægtefæller, der er nævnt under 3) og 4), får dog kun betydning i en overgangsperiode, hvor pensionen beregnes på grundlag af den afdøde ægtefælles bopælstid som en afledet ret. Se overgangsreglerne omtalt i kap. VII, pkt.37 og 50.

Om overgangsregler i lovens § 68, se kap. VII, pkt. 36.

Det bemærkes, at kravet om dansk indfødsret i overgangsreglerne i loven af 7. juni 1972 også ophæves for de persongrupper, der er nævnt under 1)-4). Om disse overgangsregler, se kap. VII, pkt. 49.

15. Som arbejdstager anses efter bilag I.B.1 i forordningen enhver person, der som beskæftiget i en arbejdsgivers tjeneste,

a) for tiden før den 1. september 1977 er omfattet af lovgivningen om arbejdsulykker og erhvervssygdomme,

b) for tiden efter den 1. september 1977 er omfattet af lovgivningen om arbejdsmarkedets tillægspension (ATP).

Som selvstændig erhverdrivende anses efter bilag I.B.2 enhver person, der efter lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel har ret til ydelser efter denne lov på grundlag af anden erhvervsindtægt end lønindtægt.

Beskæftigelseskravet for arbejdstagere og selvstændige erhvervsdrivende

16. Retten til pension for de personer, der er nævnt under pkt. 14 er betinget af, at de pågældende arbejdstagere og selvstændige erhvervsdrivende har været beskæftiget i Danmark i sammenlagt mindst 1 år mellem det 15. og 67. år.

Beskæftigelse i udlandet i dansk interesse sidestilles med beskæftigelse her i landet.

Om retten til pension i tilfælde hvor der samtidig optjenes ret til pension i beskæftigelseslandet, se kap. VI, pkt. 32.

Hvis kravet om 1 års beskæftigelse er opfyldt for en EF-arbejdstager eller selvstændig erhvervsdrivende, kan der i Danmark tillige udbetales førtidspension til den pågældendes familiemedlemmer, der bor hos eller forsørges af arbejdstageren eller den selvstændige erhvervsdrivende.

Som anført i kap. V, pkt. 24 indebærer EF-reglerne om sammenlægning af optjeningsperioder i andre EF-lande, at der uanset lovens krav om en mindstebopælstid på 3 år kan være ret til en dansk brøkpension uden anden tilknytning til Danmark end, at den her omhandlede beskæftigelsesbetingelse er opfyldt.

Personer omfattet af overenskomster med andre lande

17. Danmark har indgået følgende overenskomster om social sikring med andre lande, hvorved pensionslovens regler om dansk indfødsret er fraveget

a) Overenskomst af 30. juni 1951 med Frankrig om social tryghed, jf. Udenrigsministeriets bekendtgørelse af 22. november 1952, Lovtidende C 1952, side 722, nr. 47 og senere ændringer i bekendtgørelse af 28. juni 1958, Lovtidende C 1958, side 277, nr. 37.

Overenskomst af 14. august 1953 med Forbundsrepublikken Tyskland om social tryghed, jf. Udenrigsministeriets bekendtgørelse af 7. oktober 1954, Lovtidende C 1954, side 171, nr. 44.

Overenskomst af 27. august 1959 med England om social tryghed, jf. Udenrigsministeriets bekendtgørelse af 2. marts 1960, Lovtidende C 1960, side 126, nr. 14.

Disse overenskomster anvendes på statsborgere fra de pågældende lande, men kun hvis personerne ikke er omfattet af EF-reglerne. Der kan fx være tale om personer, der har boet i Danmark, og som har været beskæftiget i et andet EF-land, men aldrig i Danmark.

b) Den midlertidige europæiske overenskomst af 11. december 1953 om ydelser ved alderdom og nedsat erhvervsevne samt ydelser til efterlevende, jf. Udenrigsministeriets bekendtgørelse af 20. juli 1955, Lovtidende C 1955, side 138, nr. 34.

Overenskomsten anvendes kun på personer, hvis de ikke er omfattet af EF-reglerne eller andre konventioner.

Efter denne overenskomst kan der ydes pension til statsborgere fra følgende lande, som indtil nu har ratificeret overenskomsten: Belgien, Cypern, Forbundsrepublikken Tyskland, Frankrig, Grækenland, Irland, Italien, Luxembourg, Nederlandene, Norge, Portugal, Det forenede Kongerige (Storbritannien), Spanien, Sverige og Tyrkiet.

c) Forenede Nationers konvention om flygtningens retsstiling af 28. juli 1951, se Justitsministeriets bekendtgørelse af 24. november 1964, Lovtidende C 1954, side 268, nr. 53.

d) Konvention om statsløse personers retsstilling af 28. september 1954, se Justitsministeriets bekendtgørelse af 7. juli 1960, Lovtidende C 1960, side 325, nr. 54.

e) Konvention af 22. januar 1976 mellem Danmark og Tyrkiet om social sikring, se Sikringsstyrelsens cirkulære af 18. januar 1978 og Sikringsstyrelsens vejledning af 23. februar 1984 om administrativ aftale om gennemførelsen af konventionen, Lovtidende C 1978, side 313, nr. 44.

f) Konvention af 22. juni 1977 mellem Danmark og Jugoslavien om social sikring, se Sikringsstyrelsens cirkulære af 18. januar 1979 og Sikringsstyrelsens cirkulære af 26. juli 1983 om administrativ aftale om gennemførelse af konventionen, Lovtidende C 1979, side 500, nr. 87.

g) Den nordiske konvention om social tryghed af 5. marts 1981, se Sikringsstyrelsens vejledende bemærkninger af juni 1983, Lovtidende C 1982, side 136, nr. 50.

h) Konvention af 1. marts 1982 mellem Danmark og Pakistan om social sikring, se Sikringsstyrelsens cirkulære af 11. april 1983, Lovtidende C 1983, side 410, nr. 75.

i) Konvention af 5. januar 1983 mellem Danmark og Schweiz om social sikring, ændret ved tillægskonvention af 18. september 1985, se Sikringsstyrelsens vejledning af 10. december 1986, Lovtidende C 1984, side 56, nr. 18.

j) Overenskomst af 12. april 1985 mellem Danmark og Canada om social sikring. Se Sikringsstyrelsens vejledning af 20. december 1985.

k) Konvention mellem kongeriget Danmark og republikken Østrig om social sikring. Konventionen træder i kraft 1. marts 1988.

Det følger af bekg. (SM), at de administrative forskrifter om overenskomster med andre stater, som er nævnt ovenfor og udstedt efter de tidligere love, forbliver i kraft. Herved opretholdes også cirkulæreskrivelse af 19. januar 1984 fra Sikringsstyrelsen om betydningen af ændringen af den danske pensionslovgivning pr. 1. januar 1984 for pension erhvervet efter internationale bestemmelser om social sikring.

Kapitel II

Aldersbetingelser

7. Aldersbetingelsen for ret til folkepension er 67 år.

8. Førtidspension kan tilkendes personer i alderen 18-67 år. Højeste førtidspension kan dog kun tilkendes personer under 60 år, og pension på rent socialt grundlag kan som hovedregel kun tilkendes personer, der er fyldt 50 år, se lovens § 14, stk. 3, nr. 3.

Førtidspension efter lovens § 14, stk. 3 tilkendes som forhøjet almindelig førtidspension til personer under 60 år og som almindelig førtidspension til personer over 60 år.

Kapitel IV

Bopæl

Bopæl i Danmark

18. Retten til pension er efter § 3, stk. 1, i loven betinget af, at modtageren har fast bopæl her i riget eller hyre på dansk skib.

Bopælskravet betyder, at pensionister som hovedregel skal have bopæl i Danmark både på det tidspunkt, hvor der tillægges pension, og ved udbetalingen af pensionen.

Bopælskravet opfyldes ved hyre på dansk skib, uanset om pågældende har bopæl i Danmark eller i udlandet.

Om fravigelse af bopælskravet henvises til punkterne 19 og 20.

Retten til pension er yderligere betinget af mindst 3 års fast bopæl her i riget mellem det fyldte 15. år og det fyldte 67. år. Reglerne om mindstebopælstid omtales i kap. V.

Retten til fuld pension er for personer over 67 år betinget af mindst 40 års fast bopæl her i riget. For personer under 67 år er retten til fuld pension betinget af, at bopælstiden udgør mindst 4/5 af årene fra det fyldte 15. år til det tidspunkt, hvorfra pensionen ydes. Reglerne om optjening af dansk pension omtales i kap. VI.

Ved fast bopæl her i riget forstås, at en person har sit hjem i Danmark. Om en person ved flytning til Danmark har taget bopæl her, må afgøres efter en samlet bedømmelse af tilknytningen til Danmark. Det må bl.a. tillægges vægt, om der er sket tilmelding til folkeregistret, om der er hensigt til at forblive i Danmark varigt eller dog i en længere periode, og om den pågældende har arbejdet og betalt skat o.l. Det er ikke tilstrækkeligt, at en person opretholder en bolig i Danmark, som undertiden benyttes, når der i øvrigt er fast bopæl sammen med familien i et andet land. Hvis en person fx bor mere end halvdelen af året i udlandet, vil det som hovedregel ikke kunne antages, at der er fast bopæl her i landet.

Pension under midlertidigt ophold i udlandet

19. Der er praksis for at anse kravet om fast bopæl her i riget for opfyldt under pensionistens midlertidige ophold i udlandet, hvis pensionisten har bevaret en reel faktisk bopæl her i landet. Som midlertidigt ophold i udlandet anses ophold i almindelighed af indtil 1 års varighed. Gentagne udenlandsophold anses normalt kun for midlertidige, hvis de ikke strækker sig over mere end 3-4 måneder pr. gang, og de samlede udenlandsophold ikke strækker sig udover 6 måneder i løbet af 1 år.

Pension ved fast bopæl i udlandet

20. I det følgende gennemgås i hvilke tilfælde, der er adgang til pension ved fast bopæl i udlandet.

Retten til pension i udlandet kan omfatte retten til at få tillagt pensionen, efter at der er sket bosættelse i et andet land. Retten til pension i udlandet kan også være begrænset til en ret til at medtage pension, der er tillagt i Danmark inden bosættelsen i et andet land.

a. Personer over 67 år med dansk indfødsret, der har optjent fuld pension, eller en brøkpension på baggrund af mindst 30 års bopælstid, har ret til at få tillagt pension overalt i udlandet, se lovens § 3, stk. 2. Bopælstid på Færøerne og Grønland medregnes dog ikke.

Reglen i § 3, stk. 2, giver direkte adgang for de 67-årige til at få tillagt pension ved fast bopæl i udlandet. Bestemmelsen i § 3, stk. 2 betyder tillige, at personer med dansk indfødsret, der ved det fyldte 67. år har haft 30 års bopælstid, kan medtage en her tillagt folkepension ved senere flytning til udlandet, uanset om de opfylder betingelserne i lovens § 3, stk. 3, se herom pkt. b.

b. Personer med dansk indfødsret kan medtage en tillagt pension overalt i udlandet, hvis pensionisten har haft mindst 10 års bopæl her i riget i optjeningstiden umiddelbart inden det tidspunkt, hvorfra pensionen ydes. Ved ansøgning om pension efter det fyldte 67. år skal 10-års kravet være opfyldt ved det fyldte 67. år, se lovens § 3, stk. 3. Bopælstid på Færøerne og Grønland medregnes dog ikke.

Reglen har betydning for alle pensionister under 67 år og for folkepensionister over 67 år, som har haft mindre end 30 års optjeningstid og derfor ikke har ret til at medtage pensionen efter reglen i lovens § 3, stk. 2, se punkt a.

Bestemmelsen i § 3, stk. 3 omfatter alle pensionister.

Det er som nævnt en betingelse efter § 3, stk. 3, at pensionen er tillagt inden udrejsen.

Om ret til at medtage pension til udlandet ifølge overgangsregler, se kap. VII, punkt 35.

c. Sikringsstyrelsen kan, når særlige omstændigheder taler for det, tillade, at retten til pension bevares for personer, der tager bopæl i udlandet efter at have fået tillagt pension, se lovens § 3, stk. 4.

Dispensationsadgangen angår således alene adgang til at medtage en her tillagt pension til udlandet.

Bestemmelsen har betydning dels for pensionister uden dansk statsborgerskab dels for pensionister, der ikke opfylder de tidsmæssige betingelser i lovens § 3, stk. 2 og 3, se pkt. a og b. Hvis pension ønskes udbetalt i udlandet, skal vedkommende gøres opmærksom på, at dispensationsansøgning skal indgives inden udrejsen eller i umiddelbar forbindelse hermed. Sikringsstyrelsens praksis for ved dispensation i enkelttilfælde at tillade, at en tilkendt pension medtages til udlandet er ret streng. Det er ved behandlingen af alle ansøgninger hovedsynspunktet, at der skal foreligge vægtige grunde for, at dispensation kan gives.

I Sikringsstyrelsens bedømmelse indgår bl.a. spørgsmålet om det antal år, de pågældende har haft tilknytning til Danmark i den erhvervsaktive alder. Dispensation har sjældent været meddelt i tilfælde af mindre end 20 års tilknytning til landet. Uanset at denne tidsmæssige betingelse har været opfyldt, har der dog undertiden været meddelt afslag, når kun få af bopælsårene har ligget umiddelbart inden ansøgningen. Af andre forhold, der tillægges betydning, kan nævnes, om ansøgerens nærmeste pårørende er bosat i det land, hvortil der ønskes udrejse, eksempelvis ansøgning fra unge invalidepensionister, hvis forældre bor i udlandet. Desuden indgår, om tungtvejende helbredsmæssige grunde taler for dispensation. Ligeledes vil ægtefællen til en pensionist, der har en umiddelbar ret til at medtage sin pension til udlandet, eventuelt kunne få denne ret, når begge rejser.

d. Pension kan ydes til personer, der har bopæl i en anden EF-medlemsstat, jf. bekg. (SM).

Retten til pension ved bopæl i et andet EF-land omfatter ikke alene retten til at medtage pensionen ved flytning fra Danmark til et andet EF-land, men også retten til at få tillagt pension under bosættelsen i en anden medlemsstat. Der kan dog ikke tillægges pension efter overgangsreglerne i lovene af 7. juni 1972 til personer, der på tidspunktet for tilkendelsen har bopæl uden for Danmark. Derimod kan en pension i henhold til overgangsreglerne medtages ved flytning til et andet EF-land. Om disse overgangsregler se kap. VII. pkt. 49. Retten til pension i et andet EF-land gælder for følgende personer

1) Danske statsborgere.

2) Statsborgere i en EF-medlemsstat eller statsløse eller flygtninge bosat i en EF-medlemsstat, der som arbejdstagere eller selvstændige erhvervsdrivende har optjent ret til dansk pension.

3) Efterlevende ægtefæller efter de personer, der er nævnt under 2), men kun når pensionen beregnes på grundlag af den afdøde ægtefælles bopælstid i Danmark. Ophævelsen af bopælskravet for de efterlevende ægtefæller får kun betydning i den overgangsperiode, hvor pensionen kan beregnes på grundlag af den afdøde ægtefælles bopælstid som en afledet ret. Se overgangsreglerne i kap. VII, punkterne 37 og 50.

e. Pension kan ydes til personer i overensstemmelse med reglerne i overenskomster med andre stater, hvorved kravet om bopæl i Danmark fraviges i visse tilfælde.

Pension til en person, der flytter til et andet nordisk land, kan ydes efter reglerne i den nordiske overenskomst. Retten omfatter danske statsborgere og statsborgere fra andre nordiske lande. Bopælsperioder i flere nordiske lande sammenlægges med hensyn til optjening af pension.

Der kan ligeledes ydes pension under bopæl i et af de lande, som Danmark har indgået tosidig overenskomst med, hvis betingelserne i de enkelte overenskomster er opfyldt. Disse overenskomster anvendes på statsborgere fra de pågældende lande samt på danske statsborgere.

Der henvises til oversigten i kap. III, pkt. 17 over de overenskomster, Danmark har indgået.

Om den nærmere fravigelse af bopælskravet henvises til de enkelte overenskomster med tilhørende cirkulærer udsendt af Sikringsstyrelsen.

Hvilke ydelser udbetales i udlandet

21. Retten til at modtage pension i udlandet efter lovens § 3, stk. 2-4, omfatter pensionens grundbeløb, invaliditetsbeløb, erhvervsudygtighedsbeløb, førtidsbeløb, tillæg efter §§ 16 og 17 (bistands- og plejetillæg og personlige tillæg), tillæg efter §§ 69-72 (ventetillæg, venteydelse, alderstillæg, invaliditetstillæg og husligt bistandstillæg) og invaliditetsydelse, se lovens § 3, stk. 5.

Pensionstillæg, ægteskabs- og hustrutillæg kan ikke udbetales i udlandet, se dog kap. VII, overgangsreglen i pkt. 52, vedrørende personer, der modtog pension i udlandet den 1. januar 1970.

Personer, der modtager pension i et andet EF-land i medfør af EF-reglerne, se pkt. 20 d), har ret til også at modtage pensionstillæg. Dette gælder også ægteskabs- og hustrutillæg, se overgangsreglerne i kap. VII, pkt. 42.

Personer, der modtager pension ved flytning til et andet nordisk land efter reglerne i den nordiske overenskomst, bevarer ligeledes retten til disse tillæg.

Personer, der kan modtage pension under bopæl i et andet land efter reglerne i de tosidede overenskomster, som Danmark har indgået, har ikke ret til at modtage pensionstillæg, personlige tillæg, bistandstillæg, plejetillæg og invaliditetsydelse.

Der henvises i øvrigt til de enkelte overenskomster med tilhørende cirkulærer, udsendt af Sikringsstyrelsen. Om indgåede overenskomster, se oversigten i kap. III, pkt. 17.

Færøerne og Grønland

22. Lov som social pension gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Dansk pension kan som hovedregel ikke udbetales på Færøerne og Grønland. Udtrykket »fast bopæl her i riget« i lovens § 3, stk. 1, skal forstås således, at det ikke omfatter bopæl på Færøerne og Grønland.

Efter lovens § 3, stk. 2 og 3, er der på visse betingelser adgang til pension ved fast bopæl i udlandet, se herom pkt. 20. Grønland og Færøerne betragtes ikke som udland i denne forbindelse. Pension fra Danmark kan dog udbetales under midlertidigt ophold på Færøerne og Grønland, se herom pkt. 19.

Ved flytning fra Færøerne til Danmark kan der normalt udbetales dansk pension af den nye opholdskommune uden fornyet ansøgning. Til brug ved afgørelsen modtager den danske kommune efter anmodning pensionssagens akter fra Færøernes socialforvaltning (Almannastovan), jf. cirk. og bekg. (SIS) hvoraf det fremgår, hvorledes de færøske pensionsydelser omsættes til danske pensionsydelser. Det fremgår ligeledes, at bopælstid på Færøerne ikke medregnes ved anvendelse af lovens § 3, stk. 2 og 3.

Danske pensionister, der flytter til Færøerne har normalt ret til en pension fra Færøerne svarende til den pension, der er tillagt i Danmark. Når en dansk pensionist flytter til Færøerne sendes sagens akter til: Færøernes socialforvaltning, postboks 196, FR-100 Torshavn, der da vil udbetale pågældende den færøske pension, jf. cirk.

Ved en grønlandsk pensionists flytning til Danmark standses udbetalingen af grønlandsk pension. Pågældende kan herefter søge dansk pension. Ved opgørelse af optjeningstiden medregnes bopælstiden på Grønland, men dette gælder ikke ved anvendelse af Lovens § 3, stk. 2 og 3.

Ved en dansk pensionists flytning til Grønland standses udbetalingen af dansk pension, og pågældende må henvises til eventuelt at søge pension på Grønland, jf. cirk. Grønland har egne pensionslove, der afviger væsentligt fra den danske lov, både med hensyn til betingelser for tilkendelse af pension og pensionens størrelse. Nærmere oplysning om de grønlandske regler kan fås ved henvendelse til Grønlands Hjemmestyre, Danmarkskontoret, Sjæleboderne 2, 1122 København K.

I ganske enkelte tilfælde kan det dog efter en restriktiv vurdering af de konkrete omstændigheder, anses forsvarligt at betragte et ophold ud over 1 års varighed på Grønland for midlertidigt. Eksempelvis i en situation, hvor en ung hjemmeboende førtidspensionist er afhængig af forældrenes pleje og i en periode på op til 2 år skal have bopæl på Grønland sammen med forældrene.

Kapitel IX

Ændring af tilkendt pension og regler om hvilende pension

Ændring af tilkendt pension

91. Når en pension er tilkendt, kan der senere opstå spørgsmål om ændring. Der kan være tale om forhøjelse, nedsættelse, frakendelse eller overgang til hvilende pension.

Efter pensionslovens § 37 overgår personer, der har ret til førtidspension eller invaliditetsydelse, til at modtage folkepension fra den 1. i måneden efter det fyldte 67. år. Personer, der ved overgangen modtog bistands- eller plejetillæg, bevarer disse tillæg.

Spørgsmålet om ændring eller frakendelse kan rejses af det sociale udvalg eller af pensionisten selv.

Endvidere kan revaliderings- og pensionsnævnet beslutte, at en sag skal genoptages til undersøgelse på et senere tidspunkt, der fastsættes af nævnet. Beslutningen skal fremgå af kendelsen, se pkt. 94.

Beslutning om genoptagelse.

92. Det sociale udvalg skal holde sig underrettet om pensionistens forhold. Udvalget skal bl.a. påse, om der fortsat er ret til den tilkendte pension, eller om der er ændringer, der begrunder en forhøjelse af pensionen. Hvis det er tilfældet, skal det sociale udvalg forelægge spørgsmålet om ændring for nævnet.

Det sociale udvalg skal være opmærksomt på, at de tidsfrister, der har betydning for pensionsniveauet, bliver overholdt, det gælder 60-årsgrænsen, der fx har betydning for, om der til pensionen ydes et førtidsbeløb og muligheden for tilkendelse af højeste førtidspension.

93. Hvis førtidspension efter pensionslovens § 14, stk. 3, nr. 2 er tilkendt før det fyldte 50. år, skal det sociale udvalg genoptage pensionssagen ved udløbet af en periode på 5 år eller, hvis pensionisten forinden fylder 50 år, da på dette tidspunkt, jf. § 9 i bekg. (SM).

Ved genoptagelsen skal det undersøges, om pensionistens mulighed for erhvervsmæssig placering er forbedret. Hvis det sociale udvalg når til det resultat, at muligheden for erhvervsmæssig placering fortsat er lige dårlig, består pensionsretten efter den oprindelige kendelse for en ny 5-års-periode.

Hvis undersøgelsen viser, at pensionistens mulighed for erhvervsmæssig placering er forbedret, eller spørgsmålet er tvivlsomt, skal sagen forelægges revaliderings- og pensionsnævnet, der efter indstilling fra socialudvalget træffer afgørelse om eventuel inddragelse af pensionen.

Når pensionisten fylder 50 år, skal det sociale udvalg foranledige, at revaliderings- og pensionsnævnet afgør, om pensionisten har ret til førtidspension uden tidsbegrænsning efter § 9, jf. § 10 i bekg. (SM).

94. Revaliderings- og pensionsnævnet kan i sin kendelse beslutte, at en sag skal tages op til kontrol på et senere tidspunkt, der fastsættes af nævnet, jf. pensionslovens § 59, stk. 1, nr. 3.

Det gælder uanset den automatiske genoptagelse efter 5 år ved pension efter lovens § 14, stk. 3, nr. 2.

Indsættelse af kontrolbestemmelse forekommer især, når der er tale om pension til meget unge, eller i tilfælde, hvor diagnosen kan være tvivlsom, og ved visse sygdomme, der erfaringsmæssigt har et uforudsigeligt forløb.

Beslutning om kontrol skal meddeles ansøgeren i forbindelse med kendelsen, medmindre der efter et konkret skøn er særlige hensyn til ansøgeren, der taler imod det.

95. Pensionisten har selv mulighed for at rejse spørgsmål om ændring eller frakendelse af en allerede tilkendt ydelse, jf. pensionslovens § 44, stk. 3.

Nedsættelse eller frakendelse af pensionen kan kun finde sted, hvis forudsætningerne for retten til den tilkendte pension ikke længere er tilstede.

I forhold til anden lovgivning kan det eventuelt have betydning for pensionisten, at pensionen frakendes. Spørgsmålet, om den pågældende derefter i relation til anden lovgivning ligestilles med pensionister, afgøres ikke efter pensionslovgivningen.

Ændring eller bortfald efter det 60. år

96. Efter lovens § 14, stk. 6, kan pensionen efter pensionistens fyldte 60. år ikke frakendes eller nedsættes til lavere pension, medmindre pensionisten samtykker.

Reglen er begrundet i et hensyn til pensionisten. Der bør efter det 60. år være ro om pensionsspørgsmålet, således at der kun sker de forandringer i pensionen, der følger af indtægtsreguleringen.

Reglen afskærer ikke pensionisten fra selv at rejse sag om frakendelse, se pkt. 95.

Bistandstillæg, plejetillæg og invaliditetsydelse kan dog uden pensionistens samtykke frakendes og ændres, indtil pågældende fylder 67 år.

Ændring eller bortfald af pension efter § 14, stk. 1-2 og stk. 3, nr. 1 og 2.

97. Pension efter disse bestemmelser skal frakendes, eller der skal ske overflytning til anden pensionsform, hvis der er sket en væsentlig varig forbedring eller forringelse af erhvervsevnen som følge af en ændring i den fysiske eller psykiske invaliditet.

Frakendelse eller overflytning skal ligeledes ske, hvis en pensionist med uændret invaliditet har en arbejdsindtægt, der vedvarende overstiger et beløb svarende til det dobbelte af grundbeløbet for en enlig, jf. § 44, stk. 1, nr. 2. Det dobbelte grundbeløb udgør pr. 1. oktober 1987 80.184 kr. årligt. Pensionen skal i almindelighed inddrages, uanset hvilken pensionsform den pågældende har fået tilkendt.

Denne frakendelsesregel må dog ses i sammenhæng med reglen i pensionslovens § 15, stk. 2, og det kan betyde, at pensionen bevares, selvom indtægten overstiger det dobbelte grundbeløb. Det er tilfældet, hvis en pensionist med pension efter § 14, stk. 3, nr. 1, ikke tjener over halvdelen af det, der er normalt inden for hans fagområde, eller en pensionist med pension efter § 14, stk. 2, nr. 1, ikke tjener over tredjedelen af det normale inden for hans fagområde.

Pension efter § 14, stk. 3, nr. 2 skal endvidere frakendes, hvis der indtræder en varig forbedring af forsørgelsesgrundlaget, således at ansøgerens og en eventuel ægtefælles samlede forsørgelsesgrundlag overstiger udelukkelsesgrænsen, der gælder ved tilkendelse af pensionen, se pkt. 74.

For pensionister, der får pension efter § 14, stk. 3, nr. 2, gælder således principielt 2 økonomiske grænser. Hvis det forudsættes, at vurderingen af erhvervsevnen er uændret, kan en gift pensionist således bevare sin pension, når hans egen arbejdsindtægt ligger under det dobbelte grundbeløb samtidig med, at ægteparrets samlede indtægter ikke overstiger ca. 111.000 kr. årligt.

Ændring eller bortfald af pension efter § 14, stk. 3, nr. 3

98. Pension efter § 14, stk. 3, nr. 3 frakendes, hvis der indtræder en væsentlig og varig forbedring af pensionistens forsørgelsesmuligheder, således at betingelsen for tilkendelse ikke længere er opfyldt. Frakendelse på grund af forbedret forsørgelsessituation kommer på tale, når ansøgerens og en eventuel ægtefælles samlede indtægter vedvarende overstiger udelukkelsesgrænserne der er nævnt i pkt. 74.

Ændring eller bortfald af bistandstillæg, plejetillæg og invaliditetsydelse

99. Bistandstillæg, plejetillæg og invaliditetsydelse kan frakendes, hvis betingelserne for disse ydelser ikke længere er opfyldt, jf. lovens § 44, stk. 1, nr. 3.

Bistands- og plejetillæg kan frakendes eller ændres indtil det 67. år, se lovens § 14, stk. 6. Frakendelse kan ske, hvis der er en klar bedring af den tilstand, som i sin tid bevirkede, at tillægget blev givet. Frakendelse kan også komme på tale, hvis funktionsniveau et er bedret betydeligt, uanset at den invaliditet, der begrundede tillægget, er uændret.

Invaliditetsydelse kan dog ikke frakendes på grund af lang tids tilvænning, der bevirker, at modtageren ikke længere gør en indsats ud over det sædvanlige, som det var forudsat ved tilkendelsen.

Tidspunkt for ændring eller bortfald

100. Hvis revaliderings- og pensionsnævnet træffer afgørelse om, at pensionen skal ændres eller bortfalde, fastsætter nævnet samtidig, fra hvilket tidspunkt dette skal ske.

Ved frakendelse kan nævnet beslutte, at pensionen bevares i 3 måneder fra afgørelsestidspunktet, jf. pensionslovens § 59, stk. 1, nr. 4.

Hvilende pension

101. Efter pensionslovens § 59, stk. 2, kan revaliderings- og pensionsnævnet bestemme, at retten til pension efter § 14, stk. 1, 2 og 3, nr. 1 og 2, skal være hvilende. Nævnet skal beslutte, indenfor hvilket tidsrum pensionen skal være hvilende. Dette tidsrum kan dog højst fastsættes til 3 år.

Pensionen efter § 14, stk. 3, nr. 3, kan ikke gøres hvilende.

At pensionen gøres hvilende vil sige, at pensionsudbetalingen ophører, men at der er adgang til at få pensionsudbetalingen genoptaget i hvileperioden alene ved henvendelse til det sociale udvalg. Det kan ske, hvis det viser sig, at forudsætningerne om erhvervsindtægtens størrelse ikke holder.

Reglen er en beskyttelsesforanstaltning, og dens formål er at støtte pensionistens forsøg på at gå i arbejde. Ved ordningen skabes der tryghed for, at der er et stabilt forsørgelsesgrundlag at falde tilbage på, hvis bestræbelserne mislykkes.

Bestemmelsen om hvilende pension anvendes, når den pågældende har erhvervsindtægt, eller et forestående arbejdsforsøg kan antages at føre til en sådan indtægt. Der skal være tale om erhvervsindtægter, der er så store, at pensionen ikke kan bevares, selv om der fortsat er lægeligt grundlag for pensionen.

Baggrunden kan også være, at det anses for tvivlsomt, om den pågældende efter sin helbredstilstand at dømme vil være i stand til varigt at have en erhvervsindtægt af en sådan størrelse, at pensionen må frakendes.

For pensionister, der får mulighed for revalidering, kan pensionen gøres hvilende under revalideringsforsøget. Hvilende pension er normalt en forudsætning i de tilfælde, hvor der iværksættes revalidering på det almindelige arbejdsmarked med lønlignende ydelse (mindsteløn) efter bistandslovens § 42.

I andre tilfælde kan man dog lade pensionsretten bestå selv under mere langvarige revalideringsforanstaltninger. Dette kan fx tænkes i situationer, hvor helbredsforholdene og måske især prognosen vil gøre tilbagebetaling af studiegæld urimelig belastende.

Når omstændighederne taler for det, kan der tilkendes invaliditetsydelse i den periode, hvor pensionen er gjort hvilende.

Pensionsudbetalingen kan som nævnt genoptages af det sociale udvalg, hvis pågældende henvender sig, inden hvileperioden er udløbet. Samtidig med genoptagelsen af pensionsudbetalingen skal det sociale udvalg give meddelelse herom til revaliderings- og pensionsnævnet.

Hvis pågældende ikke har henvendt sig inden udløbet af hvileperioden, skal det sociale udvalg forelægge sagen for nævnet, som skal tage stilling til, om pensionsretten skal frakendes.

Ved henvendelse efter udløbet af hvileperioden kan det sociale udvalg ikke genoptage pensionsudbetalingen.

Efter det fyldte 60. år kan pensionen kun frakendes eller gøres hvilende med pensionistens samtykke, jf. pensionslovens § 14, stk. 6. En hvileperiode bør derfor ikke strække sig ud over 60-årsalderen, medmindre nævnet føler sig sikker på pågældendes fortsatte ret til den tilkendte pension.

AFSNIT III

Ansøgning om social pension, beregning og udbetaling m.v.

Kapitel I

Pensionsbegrebet og pensionens bestanddele

2. Folkepension kan udbetales til alle, der er fyldt 67 år. For folkepensionister i alderen fra 67 til 70 år indtægtsreguleres grundbeløbet, hvis indtægterne ved personligt arbejde overstiger en vis størrelse, se afsnit III pkt. 122.

Førtidspension kan udbetales til personer i alderen 18-67 år, når visse betingelser er opfyldt, se afsnit II.

3. Førtidspension er al pension, bortset fra invaliditetsydelse, til personer under 67 år.

Modtagere af invaliditetsydelse betragtes i almindelighed ikke som pensionister.

Ordet pension anvendes i loven som samlebetegnelse for alle de ydelser, der kan udbetales efter loven. Ydelserne efter loven er: Folkepension, førtidspension, invaliditetsydelse, bistands- og plejetillæg, personlige tillæg og tillæg efter lovens kap. 11 om overgangsregler mv. En nærmere beskrivelse af tillæggene efter kap. 11 findes i afsnittets kap. VII om ret efter overgangsbestemmelser.

Der findes i loven følgende pensionstyper: Folkepension, højeste og mellemste førtidspension, forhøjet almindelig førtidspension og almindelig førtidspension.

Af skemaet ovenfor fremgår det, hvilke bestanddele der indgår i de enkelte pensionstyper.

Som det fremgår af skemaet, indgår grundbeløb og pensionstillæg i alle pensionstyper. Invaliditetsbeløbet indgår i højeste og mellemste førtidspension, mens erhvervsudygtighedsbeløbet alene indgår i højeste førtidspension.

Afgørende for, om der indgår et førtidsbeløb i en pension, tilkendt efter lovens § 14, stk. 3, er, om pensionen er tilkendt før eller efter det fyldte 60. år. Hvis den tilkendes med virkning fra et tidspunkt før det fyldte 60. år, indgår et førtidsbeløb i pensionen (forhøjet almindelig førtidspension) til den pågældende. Det er alderen ved ansøgningens indgivelse, der er afgørende for retten til førtidsbeløbet og ikke tidspunktet for påbegyndelsen af pensionsudbetalingen den 1. i måneden efter, jf. udbetalingsreglen i § 33, stk. 1. Se pkt. 53. Retten til førtidsbeløbet bevares indtil overgangen til folkepension. Hvis pensionen tilkendes med virkning efter det 60. år, udbetales almindelig førtidspension, der er af samme størrelse som en folkepension.

4. Til alle pensionstyper kan der ydes personligt tillæg, hvis pensionistens økonomiske forhold er særlig vanskelige, se afsnit III, kap. XIV.

5. Bistands- og plejetillæg kan tilkendes personer i alderen 18-67 år sammen med anden pension.

Et sådant tillæg bevares efter det 67. år, som tillæg til folkepensionen. Om betingelserne for at få tilkendt bistands- og plejetillæg, se afsnit II, pkt. 86-89.

6. Til personer, der ikke modtager social pension, men som ville have ret til højeste eller mellemste førtidspension, hvis de ikke havde erhvervsmæssigt arbejde kan der tilkendes en invaliditetsydelse. Det samme gælder personer, der har svære kontaktvanskeligheder på grund af alvorlig høreskade, se nærmere afsnit II, pkt. 82-85. Af skemaet på side 14 (* 3) fremgår størrelsen af de enkelte ydelser efter loven, ligesom det fremgår af skemaet, om de enkelte ydelser indtægtsreguleres og om de er skattepligtige. I skemaets 1. kolonne er både lovens beløb anført, og de beløb, der udbetales pr. 1. oktober 1987. Ydelserne efter loven reguleres 2 gange om året pr. 1. januar og pr. 1. juli.

--------------------------------------------------------------------

Størrelse årlig Lovens tal pr. 1 /10-1987 -------------------------------------------------------------------- Grundbeløb til personer 25.056 kr 40.092 kr. over 70 år Samgifte pensionister: 23.016 kr. 36.828 kr. Grundbeløb til personer -do- alderen fra 67 til 70 år ------------------------------------------------------------------- Grundbeløb til personer -do- under 67 år --------------------------------------------------------------------- Invaliditetsbeløb 11.664 kr. 18.660 kr. Hvis ægtef. modt. højeste eller mellem- ste førtidspension eller invaliditetsy- delse: 9.996 kr. 15.996 kr. -------------------------------------------------------------------- Erhvervs- 16.164 kr. 28.860 kr. udygtighedsbeløb Hvis ægtef. modt. højste førtidspension: 11.700 kr. 18.720 kr. -------------------------------------------------------------------- Bistandstillæg 11.664 kr. 18.660 kr. -------------------------------------------------------------------- Plejetillæg 23.280 kr. 37.248 kr. -------------------------------------------------------------------- Førtidsbeløb 5.832 kr. 9.336 kr. -------------------------------------------------------------------- Pensionstillæg 4.956 kr. 7.932 kr. Samgifte pensionister: 5.328 kr. 8.520 kr. -------------------------------------------------------------------- Invaliditetsydelse 11.244 kr. 17.988 kr. Hvis ægtef. modt. højeste elle mellem- ste førtidspension eller invaliditetsy- delse: 9.120 kr. 14.592 kr. -------------------------------------------------------------------- Personlige tillæg Ydes til pensionister, hvis økonomiske forhold er særlig vanskelige. se kap XIV. --------------------------------------------------------------------- Indtægtsregu- Skatte- leres pligtig --------------------------------------------------------------------- Grundbeløb til personer - + over 70 år -------------------------------------------------------------------- Grundbeløb til personer i + + alderen fra 67 til 70 år på grundlag af pensionistens indtægt ved personligt arbejde -------------------------------------------------------------------- Grundbeløb til personer + + under 67 år på grundlag af pensionistens egen indtægt -------------------------------------------------------------------- Invaliditetsbeløb - - -------------------------------------------------------------------- Erhvervs- - + udygtighedsbeløb -------------------------------------------------------------------- Bistandstillæg - - -------------------------------------------------------------------- Plejetillæg - - -------------------------------------------------------------------- Førtidsbeløb - - -------------------------------------------------------------------- Pensionstillæg + + på grundlag af egen og evt. ægtefælles indtægt -------------------------------------------------------------------- Invaliditetsydelse - - --------------------------------------------------------------------- Personlig tillæg - Ydes til pensionister, hvis økonomiske forhold er særlig vanskelige, se kap XIV.

-------------------------------------------------------------------

Kapitel VIII

Tilkendelse af førtidspension og invaliditetsydelse

Oversigt over pensionsformer

53. I dette afsnit gøres der rede for de pensionsformer, der kan tilkendes personer under 67 år. Det drejer sig om højeste førtidspension, mellemste førtidspension og almindelig førtidspension og som tillæg hertil bistands- eller plejetillæg. I stedet for førtidspension kan der være mulighed for invaliditetsydelse og som tillæg hertil bistands- eller plejetillæg.

Almindelig førtidspension omfatter også forhøjet almindelig førtidspension.

Om størrelsen af de enkelte pensioner henvises til afsnit I.

Afgørende for om de øvre aldersgrænser, der har betydning for pensionsniveau og tilkendelse af tillæg ikke er overskredet er, at ansøgning er indgivet før aldersgrænsen passeres, og at ydelsen tilkendes med virkning fra før dette tidspunkt.

Dette gælder, selv om pågældende har passeret aldersgrænsen, når ydelsen som følge af lovens § 33 kommer til udbetaling den følgende 1. i måneden.

Der gøres i det følgende først mere generelt rede for den helbredsmæssige og sociale bedømmelse. Der omtales endvidere betydningen af muligheden for forbedring af erhvervsevnen og de særlige problemer om bedømmelsesgrundlaget for gifte ansøgere samt bedømmelsen af økonomiske forhold. Derefter foretages der en konkret gennemgang af betingelserne for de enkelte ydelser.

Oversigt over betingelserne for de enkelte pensionsydelser

--------------------------------------------------------------------

Højeste § 14,stk.1 og § 15 18-60 år førtidspension Vejledn. pkt. 76 -------------------------------------------------------------------- Mellemste § 14,stk.2,nr.1 og § 15 18-60 år førtidspension Vejledn. pkt. 77 -------------------------------------------------------------------- § 14,stk.2,nr.2 og § 15 60-67 år Vejledn. pkt. 78 -------------------------------------------------------------------- Almindelig § 14,stk.3,nr.1 og § 15 18-67 år førtidspension Vejledn. pkt. 79 -------------------------------------------------------------------- § 14,stk.3,nr.2 og § 15 18-67 år Vejledn. pkt. 80 -------------------------------------------------------------------- § 14,stk.3,nr.3 50-67 år Vejledn. pkt. 81 -------------------------------------------------------------------- Bistandstillæg § 16,stk.1 18-67 år Vejledn. pkt. 86-88 -------------------------------------------------------------------- Plejetillæg § 16, stk.2 18-67 år Vejledn. pkt. 86 og 89 -------------------------------------------------------------------- Invaliditets- § 18 18-67 år ydelse Vejledn. pkt. 82-85 -------------------------------------------------------------------- Højeste Erhvervsevnen ubetydelig i ethvert er- førstidspension hverv på grund af fysisk eller psykisk in- validitet ------------------------------------------------------------------- Mellemste Erhvervsevnen nedsat med omkring 2/3 førtidspension på grund af fysisk eller psykisk invaliditet --------------------------------------------------------------------- Erhvervsevnen ubetydelig i ethvert er- hverv på grund af fysisk eller psykisk in- validitet --------------------------------------------------------------------- Almindelig Erhvervsevnen nedsat med mindst 1/2 på førtidspension grund af fysisk elle psykisk invaliditet --------------------------------------------------------------------- a) Erhvervsevnen nedsat med mindst 1/2 uden at nedsættelsen alene skyldes helbredsmæssige forhold, og b) varigt behov for forørgelse -------------------------------------------------- a) Sociale og helbredsmæssige forhold, herunder sociale forhold alene, taler for det, og b) varigt behov for forsørgelse --------------------------------------------------------------------- Bistandstillæg Behov for personlig bistand på grund af invaliditet, eller blindhed eller stærkt svagsynethed --------------------------------------------------------------------- Plejetillæg Behov for vedvarende pleje eller tilsyn --------------------------------------------------------------------- Invaliditetsydelse De helbredsmæssige betingelser for høj- este eller mellemste førtidspension er op- fyldt, men erhvervsindtægt udelukker disse ydelser, eller alvorlige høreskade, der medfører svære kontaktvanskeligheder

---------------------------------------------------------------------

Bedømmelse af helbred

54. Pension kan tilkendes, hvis ansøgerens erhvervsevne er nedsat på grund af en varig fysisk eller psykisk invaliditet, jf. pensionslovens § 15. Det er en betingelse, at lidelsen i sig selv bevirker en betydelig og varig nedsættelse af ansøgerens funktionsevne og dermed af evnen til at forsørge sig selv ved arbejde.

Der er således i første omgang tale om en rent lægelig bedømmelse af ansøgerens erhvervsevne. Bedømmelsen forudsætter, at ansøgerens helbredsforhold er grundigt undersøgt og beskrevet. Bedømmelsen forudsætter desuden et indgående kendskab til lidelsens indvirkning på den erhvervsmæssige funktionsevne.

Bedømmelsen må tage udgangspunkt i erfaringer om, hvilke helbredsmæssige begrænsninger og lidelser der almindeligvis medfører, at folk må opgive erhvervsarbejde helt eller delvis.

At lidelsen er varig betyder, at der ikke er udsigt til, at den bedres væsentligt hverken af sig selv eller ved behandling.

Ansøgeren har pligt til at medvirke til sagens oplysning, herunder ved at lade sig undersøge og behandle af en læge eller indlægge til observation og behandling.

Hvis ansøgeren ikke efterkommer kommunens krav om undersøgelse, må kommunen sende sin indstilling til nævnet på det foreliggende. Følger ansøgeren heller ikke nævnets krav om at medvirke til sagens oplysning, kan nævnet enten afgøre sagen på det foreliggende eller beslutte at henlægge sagen, hvis ansøgeren ikke efterkommer kravet inden en rimelig frist, se pensionslovens § 59, stk. 3.

Ansøgeren har naturligvis ikke pligt til at underkaste sig undersøgelse eller behandling, der kan medføre fare for liv eller førlighed.

Hvis det efter den lægelige bedømmelse skønnes nødvendigt, at ansøgeren varigt skånes for arbejde, kan dette moment indgå i bedømmelsen. Det kan ske i tilfælde, hvor anstrengelser ved at udføre en arbejdsopgave kan antages at medføre en alvorlig forringelse af helbredstilstanden.

I de fleste tilfælde indgår den helbredsmæssige vurdering som et led i et samlet skøn over erhvervsevnens nedsættelse. Ansøgerens sociale og erhvervsmæssige forhold sammen med den helbredsmæssige vurdering er således med til at bestemme, om der skal tilkendes højeste, mellemste eller almindelig førtidspension på grund af helbredsmæssige forhold.

En helbredsvurdering alene kan dog være tilstrækkelig grundlag for bedømmelse af erhvervsevnens nedsættelse. Det er som regel kun tilfældet, når der kun er ubetydelig erhvervsevne i behold, altså i de tilfælde hvor der kan tilkendes højeste førtidspension.

Der kan også tilkendes pension, hvis erhvervsevnen er nedsat, uden at nedsættelser alene skyldes de helbredsmæssige forhold, altså når den skyldes kombinerede helbredsmæssige og sociale forhold. Der tænkes på tilfælde, hvor årsagerne til erhvervsevnens nedsættelse kun ved en meget vid fortolkning kan betegnes som invaliditet. Der er også tænkt på tilfælde, hvor der ikke er en sådan helbredssvækkelse, at den alene giver grundlag for at anse erhvervsevnen for nedsat med mindst halvdelen, men hvor det alligevel ud fra en samlet bedømmelse er åbenbart, at ansøgeren ikke vil blive i stand til at forsørge sig selv.

For personer, der er fyldt 50 år, kan pension endelig tilkendes, når de sociale og helbredsmæssige forhold taler for det. Det vil sige, at tilkendelse kan ske efter et rent socialt kriterium eller et kombineret helbredsmæssigt og socialt kriterium.

Der kan tages hensyn til helbredsmæssige forhold, som medfører en mere vedvarende svækkelse af helbredet, uden at der er tale om egentlig invaliditet. Også svækkelsestilstand efter langvarig, men overstået alvorlig sygdom kan indgå i overvejelserne.

Det kan efter omstændighederne undlades at indhente lægeerklæring. Der må dog opnås sikkerhed for, at ansøgningen ikke rummer helbredsmæssige forhold, som berettiger til en højere pensionsgrad.

Bedømmelse af sociale forhold i forbindelse med vurdering af erhvervsevnen

55. Pensionskriteriet nedsættelse af erhvervsevnen rummer både lægelige og sociale momenter og bygger på, at den samme lægelige invaliditet kan have helt forskellige erhvervsmæssige følger.

På baggrund af de lægelige og sociale oplysninger skal det bedømmes, hvad ansøgeren er i stand til at tjene, når invaliditeten tages i betragtning. Kun de muligheder, som det med rimelighed kan forlanges, at ansøgeren udnytter, indgår i bedømmelsen. Der skal tages hensyn til ansøgerens uddannelse, tidligere virksomhed, alder, livsstilling, bopæl og beskæftigelsesmuligheder samt til andre forhold, der kan antages at være af betydning jf. pensionslovens § 15, stk. 2.

Indtægten sammenlignes med en normal arbejdsindtægt for en person med lignende uddannelse og baggrund.

Med udgangspunkt i sammenligningen træffes der afgørelse om, hvorvidt erhvervsevnen er nedsat i et omfang, der giver ret til pension og i bekræftende fald hvilken type. Forudsætningen for det samlede skøn er et samarbejde mellem den sociale/erhvervsmæssige sagkundskab og den lægelige sagkundskab.

Bedømmelse af sociale forhold i øvrigt

56. Når der ikke foreligger en varig nedsættelse af erhvervsevnen med mindst halvdelen af klart helbredsmæssige grunde, må der foretages en nærmere undersøgelse af de sociale og økonomiske forhold.

Om de indtægtsforhold, der i disse tilfælde udelukker tilkendelse af pension, se pkt. 74.

Hvis erhvervsevnen er varigt nedsat med mindst halvdelen, uanset det ikke fuldtud kan begrundes ud fra rent helbredsmæssige forhold, kan almindelig førtidspension tilkendes, når indtægten varigt ikke overstiger grænsebeløbene, der er nævnt i pkt. 74.

Når der ikke er grundlag for at fastslå en varig nedsættelse af erhvervsevnen med mindst halvdelen, kan der tilkendes pension til personer der er fyldt 50 år, når sociale og helbredsmæssige forhold taler for det. Det vil sige, at en samlet bedømmelse af disse forhold viser, at der er et varigt forsørgelsesbehov.

Forsørgelsesbehovet er varigt, når det ikke bortfalder af sig selv og ikke kan afhjælpes inden det 67. år.

Varighedsbetingelsen er således kun opfyldt, hvis det må forventes, at de årsager, der har medført behovet, fortsat vil være til stede, og deres virkning ikke kan afhjælpes ved behandling, revalideringsforanstaltninger eller på anden måde.

Forsørgelsesbehovet vil normalt ikke være varigt, så længe betingelserne for at modtage midlertidige ydelser efter dagpengeloven, arbejdsløshedsforsikringsloven og bistandsloven er opfyldt.

Behovet for forsørgelse må i første række bedømmes ud fra ansøgerens og en eventuel ægtefælles indtægtsforhold. Der henvises til pkt. 73.

I det følgende omtales en række andre faktorer, der må indgå ved vurderingen af forsørgelsesbehovet. De enkelte forhold har ikke direkte karakter af tilkendelsesbetingelser. Det vil imidlertid være vanskeligt at bedømme, om en ansøger reelt har et udækket forsørgelsesbehov, og om situationen er varig, hvis der ikke er skaffet fyldige oplysninger om disse forhold. Der kan ikke gives en udtømmende og detailleret beskrivelse af alle de faktorer, der kan indgå i den samlede vurdering.

Beskrivelsen omfatter forhold, der klart har betydning, når pension tilkendes personer i alderen fra 50 til 67 år efter lovens § 14, stk. 3. nr. 3. De samme undersøgelser vil imidlertid ofte være nødvendige for at fastslå, om erhvervsevnenedsættelsen efter § 14, stk. 3, nr. 2 er mindst halvdelen, og for at blive sikker på, at nedsættelsen er varig.

Alder

57. Ansøgerens alder indgår ved bedømmelsen af, om behovet for forsørgelse vil vare. Varighedsbetingelsen er kun i ganske særlige situationer opfyldt for yngre ansøgere. Generelt kan siges, at jo yngre en person er, desto stærkere må de øvrige faktorer, der indgår ved bedømmelsen, tale for pensionstilkendelse.

Beskæftigelsesproblemet øges med stigende alder, og udsigten til, at revalidering, omskoling, oplæring m.v. kan lykkes, aftager med stigende alder.

Tilknytning til arbejdsmarkedet

58. Det har betydning for tilkendelse af pension, at ansøgeren har haft tilknytning til arbejdsmarkedet, men har mistet denne tilknytning og ikke har udsigt til, at den påny erhverves.

Der skal ikke lægges afgørende vægt på, om kontakten til arbejdsmarkedet er blevet afbrudt af den pågældende selv, eller om det er sket ufrivilligt. Der må tillige ses på årsagen til arbejdsophør. For selvstændige, der fortsat driver deres virksomhed, skal der lægges vægt på, om virksomheden er i drift i uændret eller ikke ubetydeligt omfang, ansøgerens nuværende og hidtidige arbejdsfunktion, årsagen til eventuelle ændringer samt fremtidsudsigterne for den selvstændige virksomhed.

Der kan også tilkendes behovsbestemt pension til personer, der aldrig har haft tilknytning til arbejdsmarkedet. Det kan fx være tilfældet, når en ansøger, der har levet i parforhold, hvor kun den anden part havde erhvervsarbejde, mister forsørgelsesgrundlaget ved at fællesskabet afbrydes, eller ved at den anden part får en kraftig indtægtsnedgang. Det gælder også en ansøger, der i en længere årrække har boet sammen med og er blevet økonomisk forsørget af forældre eller andre slægtninge.

Beskæftigelsesmuligheder

59. Til bedømmelse af, om der er mulighed for, at ansøgeren kan få og fastholde erhvervsmæssig beskæftigelse, må der gives en beskrivelse af skolegang, uddannelsesforhold og tidligere beskæftigelsesforhold. Der skal foreligge oplysning om, hvilke funktioner ansøgeren udførte, arbejdstidens længde, arbejdsforholdenes varighed og årsagen til afbrydelsen. Arbejdsmulighederne skal bedømmes inden for pågældendes eget fag, tidligere arbejdsområde eller inden for beslægtede eller egnede erhverv. Bedømmelsen er med andre ord ikke begrænset til ansøgerens hidtidige beskæftigelse. Jo længere tid der er gået fra seneste tilknytning til arbejdsmarkedet, jo sværere vil det være at genetablere tilknytningen. Denne faktor vil indgå i bedømmelsen af pensionsspørgsmålet med stigende styrke. Specielt for ældre ansøgere kan en genplacering være vanskelig.

Langvarig arbejdsløshed som følge af rationalisering, lukning af virksomhed, produktionsindskrænkning og lignende vil være forhold, der i særlig grad for ældre ansøgere giver mulighed for førtidspension.

Ved bedømmelsen af beskæftigelsesmulighederne må der tages hensyn til, hvor ansøgeren bor. Hvis der ikke er arbejdsmuligheder i nærheden af bopælen, må det bero på omstændighederne, herunder alder og forsørgelsesforhold m.v., om det kan tillægges vægt, at der er beskæftigelsesmuligheder andetsteds. I denne bedømmelse må der også tages et vist hensyn til afstande og transportmuligheder fra bopæl til arbejdsplads.

Det generelle ledighedsniveau kan ikke i sig selv give ret til pension.

Mulighed for forbedring af erhvervsevnen

60. Der kan ikke tilkendes pension, hvis det er muligt at iværksætte foranstaltninger, der mere varigt kan antages at forbedre erhvervsevnen, jf. pensionslovens § 15, stk. 1, sidste punktum. Bestemmelsen gælder efter ordlyden for de pensionsformer, der tilkendes som følge af en nedsættelse af erhvervsevnen, men lignende overvejelser må gøres ved tilkendelse af pension efter lovens § 14, stk. 3, nr. 3. Ved foranstaltninger forstås udover egentlig lægelig behandling også anskaffelse af hjælpemidler, indretning af hjem og arbejdsplads, løsning af særlige transportproblemer etc. og egentlige revalideringsforanstaltninger.

For unge ansøgere kan der være tale om hjælp til at gennemføre en erhvervsuddannelse, eventuelt en teoretisk uddannelse på et område, hvor de foreliggende handicap spiller en mindre rolle, og hvor kvalifikationer måske kompenserer handicappene.

For de noget ældre ansøgere skal der normalt tages udgangspunkt i deres tidligere erhvervstilværelse og derudfra skal genoptræning overvejes, herunder gentilvænning til en regelmæssig arbejdsindsats. Det kan fx ske gennem kortere erhvervskurser på specialområder. Revalidering kan desuden gennemføres som hjælp til speciel arbejdsplacering, hvor tidligere erfaringer og færdigheder kan finde anvendelse.

Mulighederne for, at revalideringsforanstaltninger lykkes, er aftagende med alderen. Det må tages i betragtning, at ældres mobilitet, såvel den faglige som den geografiske, er begrænset. Dette gælder både, når det drejer sig om selve arbejdsopgaven, arbejdsmiljø og arbejdsmetoder.

Der vil i særlig grad være behov for sådanne overvejelser, når det drejer sig om ansøgere, der i mange år og i langt den største del af deres erhvervskarriere har haft en tilværelse, der adskiller sig væsentligt fra vilkårene for de erhvervsområder, der ellers revalideringsmæssigt kunne være opnåelige. Det kan således nævnes, at fx landmænd efter praksis overvejende er blevet bedømt sådan, at erhvervsmuligheder uden for deres hidtidige erhverv ikke er blevet taget i betragtning.

Hvis der er mulighed for at opnå en begrænset forbedring af erhvervsevnen, men det er klart, at ansøgeren selv derefter vil være berettiget til en pension, må der foreløbigt tilkendes den pension, der under alle omstændigheder er ret til. Afgørelse om højere pensionsform må udsættes til spørgsmålet om forbedring af erhvervsevnen er afklaret.

Det er en naturlig forudsætning, at afslag eller udsættelse af afgørelsen, der er begrundet i, at der foreligger revalideringsmuligheder, er drøftet med kommunen. Nævnet kan godt give afslag imod kommunens opfattelse af revalideringsmulighederne. I disse tilfælde må nævnet gøre nærmere rede for baggrunden for afslaget, herunder for de muligheder for forbedring af erhvervsevnen, som efter nævnets opfattelse bør prøves.

Også når pension er tilkendt, skal man være opmærksom på, at der kan være muligheder for at forbedre erhvervsevnen. Dette gælder især, når der tilkendes pension efter § 14, stk. 3, nr. 2 til personer under 50 år. I disse tilfælde skal sagen genoptages af det sociale udvalg 5 år efter tilkendelsen. Det forudsættes, at det sociale udvalg følger pensionisten og er opmærksom på, om der i løbet af perioden opstår ændringer i pensionistens forhold, som gør det muligt at gennemføre revalideringsforanstaltninger eller lignende.

Bedømmelsesgrundlag for gifte

61. Ved tilkendelse af de pensionsformer, som forudsætter en nedsat erhvervsevne, se pensionslovens § 14, stk. 1, 2 og 3, nr. 1 og 2, bedømmes ansøgerens nedsættelse af erhvervsevnen i forhold til den måde, som pågældende hidtil har anvendt sin arbejdsevne på.

Bedømmelsesgrundlaget kan for en gift ansøger - mand eller kvinde - være fuldt erhverv, supplerende erhverv, arbejde i eget hjem eller supplerende erhverv på social indikation.

Baggrunden for den særlige praksis på dette område er, at den metode, der er fastsat i lovens § 15, stk. 2, til at bestemme erhvervsevnens nedsættelse, ikke umiddelbart kan anvendes for ansøgere, der har arbejdet i eget hjem.

Valget af bedømmelsesgrundlag skal ske under hensyn til arbejdsperiodens længde, timetallet og arbejdsindtægtens størrelse, se pkt. 66-68.

Bedømmelsesgrundlaget for en enlig ansøger er altid fuldt erhverv. En ansøger, der lever i et fast samlivsforhold uden at være gift med samleveren, kan efter omstændighederne ligestilles med en gift ansøger, se pkt. 69.

Ved spørgsmål om ændring af pensionen anvendes normalt samme bedømmelsesgrundlag som ved den første tilkendelse.

Hvis der i et konkret tilfælde er tvivl om, hvilket bedømmelsesgrundlag der skal anvendes, vælges den vurdering, der er mest gunstig for ansøgeren.

Former for bedømmelsesgrundlag

Fuldt erhverv

62. Ansøgere, som under ægteskabet har haft heltidsarbejde uden for hjemmet, og som må opgive arbejdet på grund af lidelsen, skal bedømmes i fuldt erhverv. Ansøgerens eventuelle arbejdsevne ved husligt arbejde i eget hjem er da uden indflydelse på afgørelsen om pensionsform.

Supplerende erhverv

63. Hvis en ansøger har haft supplerende erhvervsarbejde under sit ægteskab og har opgivet arbejdet på grund af lidelsen, skal bedømmelsesgrundlaget være supplerende erhverv. Det vil sige, at både arbejdsevnen ved det hidtidige erhvervssarbejde og arbejdsevnen ved husligt arbejde i eget hjem skal indgå i bedømmelsen.

Det supplerende erhverv kan være af større eller mindre omfang og dermed have varierende betydning for, hvilke krav der stilles til invaliditeten.

Når ansøgeren har fordelt sin arbejdsevne nogenlunde ligeligt mellem husligt arbejde i eget hjem og supplerende erhvervssarbejde, er der ret til førtidspension efter lovens § 14, stk. 3, nr. 1, hvis arbejdsevnen i en af funktionerne er bortfaldet. Bedømmelsen af ansøgerens eventuelle ret til højeste eller mellemste førtidspension skal ske i forhold til det samlede arbejdsområde, husligt arbejde i eget hjem og supplerende erhvervsarbejde.

I de tilfælde, hvor ansøgeren er gift med en selvstændig erhvervsdrivende inden for landbrug, håndværk, detailhandel, mindre industrivirksomhed eller lignende, gælder der en formodning for, at bedømmelsesgrundlaget supplerende erhverv skal anvendes.

Reglen er kun en formodningsregel. Der er altså ikke noget i vejen for, at ansøgeren kan bedømmes i fuldt erhverv eller som udelukkende beskæftiget ved husligt arbejde i eget hjem. Ansøgeren bedømmes ligeledes i fuldt erhverv, når der udover deltidsarbejde i ægtefællens virksomhed er deltidsarbejde andetsteds.

Arbejde i eget hjem

64. En ansøger, der udelukkende er beskæftiget ved husligt arbejde i eget hjem, skal bedømmes på baggrund af denne funktion ved vurderingen af erhvervsevnetabet.

Hvis arbejdsevnen ved husligt arbejde i eget hjem er ophævet, eller der kun er en ubetydelig arbejdsevne i behold, er der ret til højeste førtidspension. En nedsættelse af arbejdsevnen med mere end 2/3 giver ret til mellemste førtidspension, og en nedsættelse af arbejdsevnen med ca. halvdelen giver ret til almindelig førtidspension.

Social indikation for supplerende erhverv

65. For en ansøger, der har været beskæftiget ved husligt arbejde i eget hjem, anvendes bedømmelsesgrundlaget supplerende erhverv, hvis ægtefællernes forsørgelsesgrundlag ikke overstiger den indtægtsgrænse for en gift ansøger, der er fastsat i § 8 i bekg. (SM), dvs. det beløb, der årligt højst kan udbetales i dagpenge efter lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel.

Indtægten opgøres efter reglerne i § 7 i bekg. (SM).

Bedømmelsesgrundlaget supplerende erhverv anvendes, fordi der er formodning for, at ansøgeren ville bidrage til forsørgelsen ved at tage erhvervsarbejde, hvis pågældende var i stand til det.

Valg af bedømmelsesgrundlag

Arbejdsperiode

66. Bedømmelsesgrundlaget vælges som nævnt efter den måde ansøgeren hidtil har valgt at anvende sin arbejdsevne på.

Som hovedregel vil en sammenhængende tilknytning til arbejdsmarkedet på ca. 1 år inden for de senere år, dvs. indenfor de sidste 5-6 år, være tilstrækkelig til at anvende bedømmelsesgrundlaget fuldt eller supplerende erhverv. Det er en forudsætning, at de ændringer, der er sket i erhvervsmønstret, skyldes den invaliderende lidelse. Særlige forhold kan medføre, at en tilknytning til arbejdsmarkedet kan tages i betragtning, selvom den har varet mindre end 1 år. Tilsvarende kan der tages hensyn til arbejdsperioder, der ligger betydeligt længere tilbage, fx hvis ansøgeren har en langsomt fremadskridende eller hyppigt tilbagevendende lidelse, som må antages at have haft indflydelse på pågældendes erhvervsmønster over en længere periode.

Hvis ansøgeren har pådraget sig lidelsen i meget ung alder, kan et forsøg på at komme i arbejde være tilstrækkeligt til at overbevise om, at den pågældende ville have udnyttet sin arbejdskraft ved arbejde uden for hjemmet heltids eller supplerende.

Praksis for, hvornår bedømmelsesgrundlaget husligt arbejde i eget hjem anvendes, er under udvikling.

Man skal derfor være opmærksom på, at der vil kunne foretages en mere konkret bedømmelse af forholdene i den enkelte sag, hvor der bl.a. kan lægges vægt på, om det findes sandsynligt, at en ansøger efter en årrække som hjemmearbejdende, fx på grund af pasning af mindre børn, atter ville have søgt ud på arbejdsmarkedet, hvis invaliditeten ikke havde været til hinder herfor.

Timetal

67. Fuldt erhverv kan foreligge, selv om ansøgeren har arbejdet under det timetal, der svarer til normal fuldtidsbeskæftigelse. Der må skønnes konkret, men udgangspunktet må være, at arbejdstiden skal ligge betydeligt over halvtidsarbejde.

Bedømmelsesgrundlaget supplerende erhverv forudsætter, at timetallet ikke er reduceret til det bagatelagtige.

Indtægt

68. Der kan ikke opstilles indtægtsgrænser, der adskiller fuldt erhverv fra supplerende erhverv eller supplerende erhverv fra bedømmelsesgrundlaget arbejde i eget hjem. Det er afgørende, hvilken vægt en erhvervsindtægt rent faktisk har haft i familiens økonomi.

Der må ikke foreligge et åbenbart misforhold mellem arbejdstiden og arbejdsindtægten. Hvor eksempelvis et heltidsarbejde over længere tid kun indbringer beløb, der langt fra svarer til den normale indtægt ved fuldtidsarbejde, vil det oftest være rimeligt at anvende bedømmelsesgrundlaget supplerende erhverv.

Bedømmelsesgrundlag ved fast samliv

69. Hvis en ansøger lever i et fast samlivsforhold, kan samlivet efter omstændighederne sidestilles med ægteskab, således at der anvendes samme bedømmelsesgrundlag som for gifte. En sådan vurdering forudsætter, at der foreligger omstændigheder, der kan begrunde betegnelsen ægteskabslignende forhold. Faktorer som fællesbørn, fælles hdersforskel, kunne tale imod antagelsen. Herudover må kræves, at samlivet har bestået gennem længere tid, og der må ikke være formodning for, at der umiddelbart vil ske ændringer i samlivsforholdet.

I de tilfælde, hvor samleverens indtægt er af en størrelse svarende til nedsat hjælp efter bistandslovens § 37, stk. 2, sidste pkt., er bedømmelsesgrundlaget fuldt erhverv.

Økonomiske forhold

70. Ved tilkendelse af førtidspension skal der på forskellig vis tages hensyn til ansøgerens indtægtsforhold og eventuelt til ægtefællens forhold.

Opgørelsen af indtægten og indtægtens betydning er imidlertid ikke den samme for de forskellige pensionstyper.

I punkt 71 gøres rede for den bedømmelse af økonomiske forhold, der må foretages i forbindelse med vurdering af nedsættelse af erhvervsevnen, og i punkt 74 omtales de økonomiske grænder, der gælder for pensionsformer, der er betinget af varigt forsørgelsesbehov.

Ved fastlæggelsen af bedømmelsesgrundlaget for hjemmearbejdende tillægges det særlig betydning, at forsørgelsesgrundlaget ikke overstiger en bestemt grænse. Dette spørgsmål er omtalt under pkt. 65.

Spørgsmålet om indtægtens betydning i forbindelse med frakendelse af pension er omtalt under pkt. 97 og 98.

Bedømmelse af økonomiske forhold som led i vurderingen af erhvervsevnen

71. Ved tilkendelse af de pensionstyper, som forudsætter en nedsættelse af erhvervsevnen, dvs. højeste og mellemste førtidspension og almindelig førtidspension efter pensionslovens § 14, stk. 3, nr. 1 og 2, anvendes indtægtsoplysninger til at belyse nedsættelsens omfang. Indtægten skal med andre ord anvendes ved afgørelsen af, om der er en sådan grad af overensstemmelse mellem den sociale/erhvervsmæssige vurdering og den lægelige vurdering, at betingelserne for den indstillede pensionstype må anses for opfyldt.

Ved opgørelsen medregnes i denne forbindelse kun indtægter, der er baseret på ansøgerensarbejdsindsats. De indtægter, der kommer i betragtning, kan dels være lønindtægt, dels indtægt ved arbejde i egen eller ægtefællens virksomhed. Når ansøgeren ikke har nogen indtægt, må der foretages et skøn over ansøgerens indtjeningsevne.

Opgørelsen og skønnet over ansøgerens indtjeningsevne foretages med udgangspunkt i de principper for opgørelse af arbejdsindtægter, som anvendes ved pensionsberegningen. Der henvises til pkt. 120.

72. Når omfanget af erhvervsevnenedsættelsen bedømmes, skal der foretages en sammenligning mellem den arbejdsindtægt, ansøgeren har eller skønnes at kunne opnå, og den indtægt, der er sædvanlig inden for tilsvarende erhverv i samme egn, jf. lovens § 15, stk. 2.

Hvis den arbejdsindtægt, ansøgeren har mulighed for at opnå, varigt anses for at være nedsat til omkring halvdelen af det sædvanlige, og der er overensstemmelse mellem den samlede sociale/erhvervsmæssige og den lægelige bedømmelse, kan almindelig førtidspension tilkendes. Kan nedsættelsen ikke fuldt ud begrundes i fysisk eller psykisk invaliditet, stilles der yderligere økonomiske betingelser for tilkendelse af pension.

Der anvendes en tilsvarende vurderingsmetode, hvis erhvervsevnen er nedsat til en tredjedel eller til det ubetydelige, men det forudsættes her, at nedsættelsen af erhvervsevnen udelukkende skyldes helbredsmæssige forhold.

Hvis der foreligger en indtægt, som ikke stemmer overens med den lægelige bedømmelse, skal det overvejes om bedømmelsen er afkræftet. Bedømmelsen kan fastholdes, hvis indtægten skyldes særligt gunstige omstændigheder, således at arbejdsindtægten ikke alene skyldes ansøgerens indsats.

Der kan opstå situationer, hvor en ansøger både har ret til invaliditetsydelse og til pension efter pensionslovens § 14, stk. 3, nr. 1. Det er tilfældet, hvis indtægten har en sådan størrelse, at den efter bedømmelsen i lovens § 15, stk. 2 afskærer fra mellemste førtidspension, men ikke fra almindelig førtidspension. Ansøgeren har da ret til selv at vælge, om han vil modtage pension eller invaliditetsydelse. Valgfriheden består kun ved tilkendelsen. Ansøgeren må skriftligt tilkendegive overfor det sociale udvalg, hvilken af ydelserne der foretrækkes.

Hvis der er en arbejdsindtægt af en størrelse, der svarer til erhvervsudygtighedsbeløbet for en enlig pensionist, anses ansøgeren normalt ikke for kun at have en ubetydelig erhvervsevne i behold. Der vil derfor normalt ikke kunne tilkendes højeste førtidspension.

Bedømmelse af økonomiske forhold iøvrigt.

73. Der kan ikke tilkendes førtidspension efter lovens § 14, stk. 3, nr. 2 og 3, hvis ansøgerens forventede fremtidige forsørgelsesgrundlag sammen med en eventuel ægtefælles indtægter overstiger visse grænser, se punkt 74.

Regler for opgørelse af forsørgelsesgrundlaget findes i § 7, stk. 2-4, i bekendtgørelsen (SM).

Ved opgørelsen af forsørgelsesgrundlaget medregnes de samlede indtægter, som står til rådighed for forsørgelsen.

Ved indtægtsopgørelsen medregnes bl.a. ansøgerens og en eventuel ægtefælles indtægter ved personligt arbejde, efterløn, formueindtægter, pensionsindtægter m.v., underholdsbidrag, formuetillæg efter fradrag for ejerbolig og fiktiv indtægt ved bortgivelse. Der foretages fradrag i formuetillæg for ejerbolig, selv om ansøgeren ikke er berettiget til ejerboligfradrag efter lov om socialindkomst. Der kan ikke tages hensyn til udgifter til fagforenings- og arbejdsløshedskassekontingent eller lønmodtagerfradrag.

Selvstændige erhvervsdrivendes driftsomkostninger og erhvervsmæssige renteudgifter fradrages.

Ægtefællens syge- eller arbejdsløshedsdagpenge medregnes også. Ansøgers dagpenge indgår derimod ikke i opgørelsen.

Visse ydelser medregnes ikke, fordi de er ydet med et særligt formål for øje, eller fordi de ikke kan anvendes ved forsørgelse. Det gælder fx invaliditetsbeløb, invaliditetsydelse og bistands- eller plejetillæg til ægtefællen, børnebidrag, børnetilskud, boligstøtte, arbejdsgiveradministrerede pensionsbidrag og over-eller underskud af ejerbolig.

Ved indtægtsopgørelsen indgår kun faktisk indtjening. Det er således uden betydning for bedømmelsen af en ansøgers ret til pension, at ægtefællen har en uudnyttet erhvervsmulighed.

Indtægt hos en person, som ansøgeren lever sammen med uden at have indgået ægteskab, kan ikke medregnes ved indtægtsopgørelsen.

74. Den udelukkelsesgrænse, der er nævnt i pkt. 73, er for en gift ansøger fastsat til maksimumbeløbet, der årligt kan ydes i dagpenge, se § 8 i bekendtgørelsen (SM).

Beløbet udgør pr. 1. juli 1987 ca. 110.000 kr. årligt.

For enlige er grænsen fastsat til 2/3 af grænsen for ægtepar, dvs. ca. 74.000 kr.

Disse grænser forhøjes med et beløb svarende til særligt børnetilskud efter § 4, stk. 3 i børnetilskudsloven, for hvert barn ansøgeren eller dennes ægtefælle har forsørgelsespligt over. Pr. 1. juli 1987 udgør særligt børnetilskud 7.176 kr. årligt.

Indførelsen af de nævnte grænser - udelukkelsesgrænserne - betyder, at alene det forhold, at forsørgelsesgrundlaget ligger under grænserne, giver grundlag for at foretage en nærmere vurdering af, om forholdene i øvrigt taler for tilkendelse, jf. præciseringen heraf i § 7, stk. 1 og 5, i bekendtgørelsen (SM). Det vil sige, om der enten foreligger en varig nedsættelse med mindst halvdelen af erhvervsevnen, se lovens § 14, stk. 3, nr. 2, eller om en samlet bedømmelse af forholdene for en ansøger, der er fyldt 50 år, taler for tilkendelse, se lovens § 14, stk. 3, nr. 3.

75. Ved tilkendelse af pension efter lovens § 14, stk. 3, nr. 3, må der foretages en samlet bedømmelse af, om forholdene for en ansøger, der er fyldt 50 år, taler for pension, når forsørgelsesgrundlaget er under udelukkelsesgrænserne, se pkt. 73 og 74.

Ved bedømmelsen må der tages hensyn til, om der er tale om en forringelse af det hidtidige leveniveau, samt hvilket omfang forringelsen har haft, og hvornår den er indtrådt.

Når der er sket en forringelse af det hidtidige leveniveau, og forsørgelsesgrundlaget er under udelukkelsesgrænsen, vil betingelsen for tilkendelse af pension ofte være opfyldt. Med den præcisering af udelukkelsesgrænsen som er gennemført ved socialministeriets bekendtgørelse af 7. november 1986, kan det ikke længere kræves, at forsørgelsesgrundlaget er betydeligt under udelukkelsesgrænsen.

Hvor der konkret er udsigt til, at en ansøgers indtægt fremtidig vil overstige udelukkelsesgrænsen, kan der gives afslag under henvisning til, at indtægten ikke varigt er under grænsen.

Der kan derfor typisk tilkendes pension i tilfælde, hvor ægtefællen er overgået til folkepension, og forsørgelsesgrundlaget består af folkepension plus eventuelt andre indtægter, der tilsammen ligger under udelukkelsesgrænsen for ægtepar.

Indtægtsnedgang i forbindelse med overgang til 80% efterløn vil, når der ikke er andre indtægter, ligeledes kunne være tilstrækkelig til, at der kan tilkendes pension, både til efterlønsmodtageren selv og til en evt. ægtefælle.

Det har betydning, på hvilket niveau indtægtsforringelsen sker. Selv en mindre indtægtsnedgang kan bevirke, at der er ret til pension, hvis ansøgeren i forvejen lever på et meget lavt niveau.

Det må dog altid indgå i bedømmelsen, om ansøgeren under hensyn til helbredsforhold, alder, uddannelse og tidligere arbejdsforhold m.v. må antages at kunne afhjælpe sine økonomiske problemer, jf. vejledningens pkt. 54-60.

Der kan ikke generelt fastlægges nogen grænse for, hvornår indtægten er så lav, at der kan tilkendes pension efter § 14, stk. 3, nr. 3, uanset at der ikke er tale om en forringelse af leveniveauet. Bedømmelsen afhænger af forholdene i det konkrete tilfælde. Det har betydning, om det har været nødvendigt at give supplerende hjælp efter bistandsloven.

Hvis ansøgeren lever i et fast samlivsforhold af ægteskabslignende karakter, og samleveren hidtil har forsørget ansøgeren, kan det medføre, at det må fastslås, at der ikke er sket ændringer i forsørgelsessituationen.

Betingelserne for de enkelte pensionsformer

Højeste førtidspension

76. Højeste førtidspension kan tilkendes ansøgere under 60 år, hvis deres erhvervsevne er helt eller næsten helt bortfaldet på grund af fysisk eller psykisk invaliditet, se pensionslovens § 14, stk. 1 og § 15. Det er endvidere en betingelse, at enhver revalideringsmulighed er udelukket.

Nedsættelsen af erhvervsevnen skal ses i relation til ethvert erhverv. Det er ikke tilstrækkeligt, at erhvervsevnen er ophævet eller ubetydelig i pågældendes hidtidige arbejde. Invaliditeten skal være af en sådan sværhedsgrad, at den forhindrer ansøgeren i at påtage sig arbejde af nogen betydning.

Betingelsen er opfyldt, når der er konstateret en alvorlig kronisk, fysisk eller psykisk lidelse, som medfører en svær svækkelsestilstand, eller der er konstateret alvorlige blivende følger efter en overstået sygdom.

Betingelsen er også opfyldt, når der er tale om en alvorlig kronisk lidelse, og det skønnes, at arbejde vil forringe helbredstilstanden, således at det er nødvendigt, at ansøgeren varigt skånes for arbejde af betydning.

Ved bedømmelse af, om der er mere end ubetydelig erhvervsevne, kan der tages udgangspunkt i, at en varig indtægt ved personligt arbejde af en størrelse, der svarer til erhvervsudygtighedsbeløbet for en enlig, normalt ikke kan betragtes som ubetydelig. En sådan indtægt kan derfor ikke umiddelbart forenes med tilkendelse af højeste førtidspension.

I tilfælde, hvor en eventuel resterhvervsevne ikke giver en indtægt, der kan opgøres, må der foretages et skøn. Det gælder fx den hjemmearbejdendes indsats i hjemmet.

I de fleste tilfælde har ansøgeren på afgørelsestidspunktet ikke nogen arbejdsindtægt overhovedet. Det betyder, at der skal skønnes over ansøgerens tilbageværende evne til at udføre indtægtsgivende arbejde.

Mellemste førtidspension

77. Mellemste førtidspension kan tilkendes ansøgere under 60 år, hvis deres erhvervsevne ikke skønnes ophævet i ethvert erhverv, men dog nedsat med omkring totrediedele, jf. pensionslovens § 14, stk. 2, nr. 1.

Det må fremgå af de helbredsmæssige oplysninger, at der er tale om en betydelig invaliditet, som kan anses for at være årsag til den varige nedsættelse af erhvervsevnen. Ved bedømmelsen af, om erhvervsevnen i det enkelte tilfælde kan anses for betydeligt nedsat, skal der foretages en sammenligning mellem på den ene side den arbejdsindtægt, ansøgeren skønnes at kunne tjene ud fra hans kræfter og færdigheder, og på den anden side den arbejdsindtægt, som personer med lignende uddannelse normalt tjener.

I bedømmelsen skal indgå bl.a. ansøgerens alder, livsstilling, bopæl og beskæftigelsesmuligheder, mens der ikke kan tillægges den generelle beskæftigelsessituation betydning.

Ved tilkendelse af denne pension er der formodning for, at der består en resterhvervsevne. Ved vurderingen af omfanget af den resterende erhvervsevne skal der lægges vægt på bl.a. resultaterne af eventuelle udførte arbejdsprøvninger på revalideringsinstitutioner og i individuelle arbejdspraktikker. Ansøgerens situation må drøftes med ham på dette grundlag og sammenholdes med hans begrundede opfattelse af den.

Om bedømmelsen af helbredsmæssige forhold, sociale forhold samt økonomiske forhold, se punkterne 54, 55, 71 og 72.

78. Ansøgere, der efter det fyldte 60. år søger pension på grund af en alvorlig invaliditet, kan tilkendes mellemste førtidspension, jf. pensionslovens § 14 stk. 2, nr. 2. Betingelsen herfor er, at erhvervsevnen er nedsat i samme omfang som nævnt i pensionslovens § 14, stk. 1, se pkt. 76.

Almindelig førtidspension efter § 14, stk. 3, nr. 1

79. Almindelig førtidspension kan tilkendes ansøgere i alderen fra 18 til 67 år, når erhvervsevnen er nedsat med mindst halvdelen på grund af helbredsmæssige forhold.

Om bedømmelsen af helbredsmæssige forhold, sociale forhold samt økonomiske forhold, se punkterne 54, 55, 71 og 72.

Almindelig førtidspension efter § 14, stk. 3, nr. 2

80. Almindelig førtidspension kan tilkendes ansøgere i alderen fra 18 til 67 år, når erhvervsevnen er nedsat med mindst halvdelen, selv om nedsættelsen ikke alene skyldes helbredsmæssige forhold. Pensionen tilkendes således på grund af kombinerede helbredsmæssige og sociale forhold. Tilkendelse forudsætter yderligere, at der er et varigt behov for forsørgelse, se pkt. 73 og 74.

Det er en betingelse, at erhvervsevnen varigt er betydeligt nedsat på grund af sygdom eller svækkelse. Det er vigtigt, at omfanget af invaliditeten er belyst. Det kan have betydning, fordi en nærmere undersøgelse kan vise, at ansøgeren i virkeligheden har ret til anden form for førtidspension. Det kan også have betydning at undersøge, om invaliditeten giver ret til almindelig førtidspension på grund af helbredsmæssige forhold alene, nemlig i tilfælde hvor retten til almindelig førtidspension på grund af kombinerede helbredsmæssige og sociale forhold er afskåret som følge af ægtefælleindtægt eller andet.

Da der er tale om situationer, hvor en varig nedsættelse af erhvervsevnen til mindst halvdelen ikke kan begrundes alene ud fra de konstaterede helbredsmæssige forhold i snævrere forstand, kræves det endvidere, at andre omstændigheder klart viser, at muligheden for arbejdsindtægt faktisk er reduceret med mindst halvdelen, og at der ikke er udsigt til en forbedring. Derudover er det en betingelse, at ansøgerens og en eventuel ægtefælles øvrige indtægter ikke overstiger de grænser, der er nævnt i punkt 74.

For en yngre ansøger vil der være formodning for, at forsørgelsesbehovet ikke er varigt. Ofte drejer det sig om personer med dårlig skolegang, ringe almene kundskaber og negative erhvervserfaringer, der strækker sig over flere år. Der kan blive tale om et langvarigt og vanskeligt forløb, førend mulighederne for revalidering m.v. kan siges at være afklaret. Der kan først tilkendes pension, når en bedømmelse af dette forløb har vist, at en erhvervsplacering ikke er mulig.

Der kan i helt ekstraordinære tilfælde tilkendes pension efter pensionslovens § 14, stk. 3, nr. 2, uden at nedsættelsen af erhvervsevnen skyldes helbredsmæssige forhold, se § 15, stk. 1. Det er dog også her en betingelse, at det ikke er muligt at forbedre erhvervsevnen mere varigt. Der er især tænkt på kvinder, der er blevet enker efter det fyldte 45. år, og som på dette tidspunkt havde forsørgelsespligt over for 2 eller flere børn under 18 år.

Også for hjemmearbejdende ansøgere kan særligt belastende sociale forhold tages med ved bedømmelsen af, om arbejdsevnen i hjemmet er nedsat. Hvis pension efter § 14, stk. 3, nr. 2, tilkendes før det fyldte 50. år, skal sagen genoptages ved udløbet af en periode på 5 år efter tilkendelsen, eller hvis pensionisten fylder 50 år forinden, da på dette tidspunkt, se pkt. 93.

Almindelig førtidspension efter § 14, stk. 3, nr. 3

81. Almindelig førtidspension kan tilkendes ansøgere i alderen fra 50 til 67 år, når sociale og helbredsmæssige forhold taler for det.

Tilkendelsen forudsætter et varigt behov for forsørgelse, se pkt. 73-75. Hvis et manglende forsørgelsesgrundlag hænger sammen med helbredsmæssige forhold, spiller alderen en vigtig rolle.

Bestemmelsen giver som nævnt også mulighed for at tilkende førtidspension til personer uden helbredsforringelse.

Ved disse tilkendelser på rent socialt grundlag indgår der i bedømmelsen en række forhold, der nødvendigvis må beskrives, for at revaliderings- og pensionsnævnet kan træffe afgørelse, se pkt. 56-60.

Ændringer i indtægtsgrundlaget, der er begrundet i tab af forsørger, kan ikke i sig selv give ret til pension. På den anden side kan tab af forsørger i forbindelse med andre faktorer som alder og manglende erhvervserfaring bringe en ægtefælle, der bliver enlig, i en situation, hvor der foreligger et varigt behov for forsørgelse.

Den samme situation kan opstå for personer, der gennem en lang årrække har passet plejekrævende børn, forældre eller andre.

Invaliditetsydelse

82. Efter pensionslovens § 18 kan invaliditetsydelse tilkendes personer i alderen fra 18 til 67 år. Invaliditetsydelse tilkendes personer, hvis invaliditet lægeligt bedømt er så alvorlig, at de ville have ret til højeste eller mellemste førtidspension, hvis de ikke havde erhvervsindtægt, der afskærer dem fra at opnå en sådan pension.

Invaliditetsydelse kan frakendes også efter det 60. år, se lovens § 14, stk. 6.

Hvis ansøgeren både opfylder betingelserne for tilkendelse af invaliditetsydelse og for almindelig førtidspension efter lovens § 14, stk. 3, nr. 1, vil pågældende kunne vælge, om han vil modtage pension eller invaliditetsydelse, se pkt. 72.

Det skal vurderes, om ansøgerens erhvervsevne udfra en rent lægelig bedømmelse må ansesfor nedsat i det omfang, der er angiv et i lovens § 14, stk. 1 eller 2, dvs. med mindst totrediedele.

Der skal derudover som led i bedømmelsen af erhvervsevnen lægges vægt på, om ansøgeren ved det arbejde, der udføres, gør en indsats, der er udover, hvad der kan forventes i betragtning af invaliditeten.

Endvidere skal det vurderes, om ansøgerens erhvervsindtægt, efter den bedømmelse, der er foreskrevet i § 15, stk. 2, afskærer fra tilkendelse af højeste eller mellemste førtidspension.

Den opnåede erhvervsindtægt skal være udtryk for en reel arbejdsindsats. Hvis arbejdsindtægten ikke er udtryk for pågældendes arbejdsindsats, men fx skyldes velvillighed fra arbejdsgiverens side eller opnås gennem familiens indsats, har ansøgeren ikke ret til invaliditetsydelse, men derimod til pension.

Uddannelse eller revalidering sidestilles som regel med faktisk udøvet erhverv, således at der normalt tilkendes invaliditetsydelse i stedet for førtidspension. Det er dog en forudsætning, at uddannelsen eller revalideringsforsøget kan antages at medføre, at ansøgeren senere kommer i erhverv.

For helt unge vil en tidlig erhvervsmæssig tilpasning til et handicap i form af en egnet uddannelse ofte føre til erhverv. I disse tilfælde skal man være tilbageholdende med at tilkende en invaliditetsydelse, som det måske senere viser sig, at der ikke ville være ret til.

83. Som en konsekvens af invaliditetsvurderingen har en person, der modtager invaliditetsydelse, i princippet ret til førtidspension, hvis erhvervsindtægten ikke længere er til hinder herfor, men revaliderings- og pensionsnævnet skal foretage en ny vurdering i disse tilfælde.

Ved tilkendelse af invaliditetsydelse tages der ikke altid stilling til invaliditetens nøjagtige sværhedsgrad, dvs. om den lægeligt svarer til højeste eller mellemste førtidspension. Der er desuden ofte gået så lang tid mellem tilkendelse af invaliditetsydelsen og ansøgningen om pension, at det alene af den grund er nødvendigt at sikre, at betingelsen for ret til førtidspension fortsat er opfyldt. Det kan heller ikke udelukkes, at det er helt andre forhold end fortsat svigtende helbred, der er årsag til ophør eller nedgang i erhvervsindtægten.

Det anerkendes i praksis, at en person, der tilkendes invaliditetsydelse før det fyldte 60. år, og som ved tilkendelsen lægeligt vurderes som berettiget til mellemste førtidspension, ved ny kendelse efter det fyldte 60. år kan få ændret invaliditetsydelsen til den mellemste førtidspension. Det gælder, selvom han ikke opfylder de lægelige betingelser for højeste førtidspension.

Ændring af invaliditetsydelse til mellemste pension kan derimod ikke finde sted, hvor invaliditetsydelse er tilkendt med virkning fra det 60. år eller senere, medmindre pågældende opfylder de helbredsmæssige krav for højeste førtidspension, jf. lovens § 14, stk. 2, nr. 2.

84. En person, som mister en tilkendt førtidspension, fordi erhvervsindtægten bliver for stor, har ikke umiddelbart krav på invaliditetsydelse. Retten må afhænge af, om betingelserne for tilkendelse af invaliditetsydelse iøvrigt er opfyldt.

Invaliditetsydelse til døve

85. Efter pensionslovens § 18, 2. punktum, kan der tilkendes invaliditetsydelse til personer, der på grund af alvorlig høreskade har svære kontaktvanskeligheder.

Ydelsen tilkendes, selv om der er tale om en lidelse, der ikke giver ret til førtidspension, og uanset om den pågældende har erhvervsindtægt.

Efter hidtidig praksis har betingelserne været anset for opfyldt, når der foreligger kvantitativ nedsættelse af høreevnen på 80 decibel eller derover på bedste øre uden høreapparat, samt kvalitativt et skelnetab (antallet af misforståede ord efter hørecentralens særlige prøver med udvalg af ord fra daglig tale) på 30 eller derover med høreapparat.

I almindelighed foreligger svære kontaktvanskeligheder, når pågældende for at gøre sig forståelig er nødsaget til at anvende særlige meddelelsesmidler som fx tegnsprog. Der er således en formodning for, at der er svære kontaktvanskeligheder til stede, når der foreligger en så alvorlig hørenedsættelse som den, der er beskrevet ovenfor.

I særlige tilfælde kan svære kontaktvanskeligheder dog også foreligge, selvom den talmæssige grænse for alvorlig hørenedsættelse ikke er nået.

I sådanne tilfælde skal der ved ansøgning om invaliditetsydelse til alvorligt høre skadede foreligge erklæring fra såvel tunghøre- eller døvekonsulent som vedkommende hørecentral (klinik).

Bistands- og plejetillæg

86. Bistandstillæg eller plejetillæg kan tilkendes personer i alderen fra 18 til 67 år som tillæg til førtidspension eller invaliditetsydelse. Bistands- eller plejetillæg bevares efter det 67. år som et tillæg til folkepensionen, jf. pensionslovens § 37.

Bistandstillæg

87. Bistandstillæg kan tilkendes, når invaliditeten bevirker, at ansøgeren stadig må have personlig bistand af andre, eller invaliditeten består af blindhed eller stærk svagsynethed.

Det er tanken, at tillægget skal dække udgifter, som normalt er forbundet med den fornødne personlige bistand. Der kræves ikke dokumentation for, at der foreligger udgifter. Behov for hjælp til pasning af husholdningen giver ikke ret til bistandstillæg.

Bistandstillæg ydes, hvis helbredstilstanden i en længere periode eller varigt nødvendiggør bistand fra andre til varetagelse af personlige fornødenheder.

Det skal være invaliditet, der begrunder denne bistand. Bistandsbehovet skal stemme med lidelsen og dens følger. Det forudsættes, at man ikke kan afhjælpe behovet ved andre foranstaltninger fx hjælpemidler, hensigtsmæssig indretning af hjemmet og lignende.

Der skal være tale om en nedsættelse af evnen til at fungere i daglige situationer i og uden for hjemmet med en stærk begrænsning af mulighederne for livsudfoldelse. I den samlede bedømmelse af, om der er ret til bistandstillæg, må bl.a. indgå oplysninger om behov for hjælp til at gå på toilettet, spise, færdes ude og inde og hjælp til af- og påklædning.

Efter praksis tilkendes bistandstillæg dog ikke, hvis bistanden alene er påkrævet i forbindelse med at kunne færdes ude.

Bistandstillæg kan tilkendes, når tilstanden nødvendiggør et betydeligt tilsyn. Det kan fx dreje sig om svær demens eller medfødt ringe begavelse, der bevirker, at den pågældende er ude af stand til at færdes på egen hånd og ude af stand til at tage initiativ til noget.

Ved bedømmelsen af, om tillægget kan tilkendes, skal der ses på, om ansøgeren er enlig eller gift.

Når ansøgeren er gift, forudsættes det, at ægtefællen hjælper den anden med personlige fornødenheder i ret vidt omfang, hvis ægtefællen er i stand til det. Samme forudsætning gælder ikke, hvis ansøgeren har ophold hos slægtninge eller venner.

Der skal lægges vægt på, om den personlige bistand skal gives på ubestemte tider af døgnet, eller der fx er tale om bistand, som ægtefællen kan give, uanset om pågældende er på arbejde dagen igennem. Bistand til påklædning om morgenen og afklædning om aftenen, eller den omstændighed, at det er nødvendigt med hjælp til at få maden skåret ud ved måltiderne, giver i almindelighed ikke ret til bistandstillæg.

Det, at ægtefællen opgiver sit arbejde, giver ikke i sig selv ret til bistandstillæg, selvom det fx sker, fordi ansøgeren er angst for at komme i en hjælpeløs situation under et eventuelt anfald.

Derimod kan bistandstillæg tilkendes, hvis helbredstilstanden kræver, at ansøgeren skal mades ved måltiderne, må hjælpes ved toiletbesøg eller til at færdes indendørs.

Når ansøgeren er enlig, kan der tilkendes bistandstillæg, hvis der er behov for hjælp til bl.a. af- og påklædning, personlig vask m.v. og indtagelser af måltider.

88. Ved tilkendelse af bistandstillæg til invaliditetsydelse skal der tages i betragtning, at den pågældende kan have særlige udgifter i hjemmet eller på arbejdspladsen til personlig bistand for at kunne passe sit arbejde.

Bistandstillæg til blinde og stærkt svagsynede kan normalt tilkendes, hvis synet på det bedste øje måles til 1/60 (eller derunder) med korrektion, eller der er tale om stærk synsfeltindskrænkning (5-10), hvor synsfeltet er målt med objektstørrelse 30/1000. Når de nævnte talmæssige værdier ikke er nået, må der i kombinationstilfælde skønnes ud fra en samlet vurdering af virkningen på synsfunktionen.

Plejetillæg

89. Plejetillæg tilkendes, hvis invaliditeten bevirker, at ansøgeren må have vedvarende pleje eller tilsyn, der nødvendiggør andres stadige nærværelse.

Tillægget tilkendes pensionister, der varigt eller over en længere periode må overvåges konstant eller hjælpes af andre på ubestemte tider og mange gange i døgnet. Tillæg kan ligesom pension tilkendes i slutstadiet af en dødelig sygdom, selv om plejeperioden har været eller må antages at blive af kort varighed.

Det afgørende for om tillæg kan ydes er, at plejebehovet må anses vedvarende i den forstand, at der ikke er udsigt til at den tilstand, der begrunder behovet vil bedres af sig selv eller ved behandling.

Efter praksis kan der tilkendes plejetillæg, hvis det kun kan forsvares at lade ansøgeren være alene i ganske korte perioder, som regel ikke over 1-2 timer.

Svært invaliderede, der er konstant sengeliggende, kan få tilkendt plejetillæg. Det gælder, både når sengelejet er nødvendigt af hensyn til behandling eller forebyggelse af lidelsen, og når lidelsens sværhedsgrad gør det naturligt, at den pågældende varigt holder sengen. Det kan fx være på grund af en lidelse, der medfører stærk træthed.

Plejetillæg tilkendes oppegående patienter, når det er nødvendigt med en så omfattende og hyppig personlig bistand, at der må siges at være tale om pleje, eller når lidelsen kræver konstant tilsyn. En enlig pensionist er i en plejesituation, hvis der er tale om en mere omfattende bistand end den, der giver ret til bistandstillæg. Plejetillæg til den enlige svært invaliderede kan tilkendes, når den personlige hjælp, der skal gives, er så omfattende, at pensionisten må anbringes i en plejeinstitution, såfremt han ikke har mulighed for at bo hos andre, der kan varetage plejen.

Ved lidelser, der hurtigt forværres, kan det forekomme, at der i begyndelsen af sygdomsperioden er behov for nogen bistand, men dog ikke nok til, at der kan ydes bistandstillæg. Ved sådanne lidelser, som man med ganske stor sikkerhed kan forudse vil slutte i plejetilstand, foreligger der eksempler på, at der er tilkendt bistandstillæg for hele perioden udfra en gennemsnitsbetragtning.

Forholdet til efterlønsordningen

90. Efter § 75 b i lov om arbejdsformidling og arbejdsløshedsforsikring m.v., kan personer, der er fyldt 60 år, overgå til efterløn.

Personer, som modtager ydelser efter pensionsloven, kan efter stk. 5 i den nævnte bestemmelse ikke samtidig modtage efterløn. Dog kan efterløn ydes til personer, der frasiger sig retten til invaliditetsydelse. Personer, der har givet afkald på invaliditetsydelse i forbindelse med overgang til efterløn, vil ved fornyet ansøgning om pension kun kunne få tilkendt mellemste førtidspension, når de lægelige betingelser for højeste pension er opfyldt. Der er ikke mulighed for at opnå ret til efterløn gennem afkald på førtidspension. En pension må derfor normalt frakendes, for at der kan opnås ret til efterløn.

Hvis pensionen er gjort hvilende, er der dog mulighed for at opnå efterløn.

Ved hvileperiodens udløb anses pensionen for bortfaldet i forhold til efterlønsordningen, og efterlønnen kan således fortsætte.

Der må indgives ny ansøgning, hvis den pågældende ønsker at overgå til pension på ny.

Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringen har givet nærmere regler om forholdet mellem pensionsydelserne og ydelser efter arbejdsløshedsloven.

Når der søges pension efter pensionslovens § 14, stk. 3, nr. 2 eller 3, indgår efterlønnen som anden indtægt ved opgørelsen af forsørgelsesgrundlaget. Pension efter disse bestemmelser er udelukket, hvis ansøgerens og en eventuel ægtefælles samlede indtægter incl. efterløn når op til eller overstiger de grænser, der er nævnt i pkt. 74.

Der er imidlertid det særlige ved indtægt i form af efterløn, at den er en arbejdsmarkedsydelse, der suspenderes ved ansøgning om pension, og som falder bort ved pensionstilkendelse. Personer, der er udtrådt af efterlønsordningen, kan ikke på ny overgå til efterløn.

Ved ansøgning fra en gift efterlønsmødtager må det sociale udvalg være opmærksom på, at en eventuel ansøgning fra ægtefællen behandles samtidig. Det er således vigtigt, at der tages stilling til ægteparrets samlede pensionsmuligheder, og pension kan i givet fald tilkendes begge ægtefæller, medmindre de åbenbart ikke opfylder betingelserne i øvrigt.

Hvis der tilkendes pension, bortfalder efterlønnen. Udbetalingen af efterløn standses imidlertid allerede ved ansøgning om pension. Ansøgeren har derfor pligt til at orientere arbejdsløshedskassen om pensionsansøgningen. Det sociale udvalg kan yde forskud på pension, jf. pensionslovens § 35. Hvis der gives afslag på pension, udbetales den tilbageholdte efterløn, og udbetalt forskud på pension tilbagebetales. Det er en betingelse for, at retten til efterløn indtræder på ny, at der er betalt kontingent i ansøgningsperioden, selvom efterlønsudbetalingen er suspenderet. Der henvises til Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringens vejledning af 31. juli 1987 om retten til dagpenge eller efterløn for medlemmer, der ansøger om eller modtager pension efter lov om social pension eller tilsvarende udenlandsk lovgivning.

Kapitel VII

Ret ifølge overgangsbestemmelser

De forskellige former for førtidspension i den tidligere lov om invalidepension og førtidspenion mv. er indpasset således i den sociale pensionslov

1) Pension efter § 3, stk. 1, i lov om invalidepension og førtidspension mv. svarer til højeste førtidspension i pensionsloven.

2) Pension efter § 3, stk. 2, i lov om invalidepension og førtidspension mv. svarer til mellemste førtidspension i pensionsloven.

3) pension efter § 3, stk. 3 og 4, i lov om invalidepension og førtidspension mv. svarer til forhøjet almindelig eller almindelig førtidspension i pensionsloven.

Afløsningsbeløb

33. Det følger af § 65 i pensionsloven, at personer, som indtil den 1. januar 1984 har modtaget laveste invalidepension, og som fra denne dato overgik til at modtage pension efter § 3, stk. 3, i lov om invalidepension og førtidspension mv. skal have udbetalt et afløsningsbeløb af samme størrelse som invaliditetsbeløbet til en enlig efter § 49, stk. 1, nr. 8, i pensionsloven. Afløsningsbeløbet fratrækkes i grundbeløbet, der herefter kun kan udbetales med det beløb, der overstiger afløsningsbeløbet. Hvis den pågældende får udbetalt førtidsbeløb efter § 13, nr. 3 i pensionsloven, anvendes bestemmelsen ikke.

Kapitel VI

Optjeningsprincippet

Folkepension

26. Ret til fuld folkepension er betinget af 40 års bopæl mellem det 15. og det 67. år. Indtil 1. oktober 1989 kan fuld pension også opnås efter overgangsreglen i lovens § 68, se nærmere kap. VII, pkt. 36 (10-års-reglen).

27. Opfylder pensionisten ikke betingelsen om fuld pension, er der ret til en brøkpension, fastsat efter forholdet mellem den faktiske bopælstid mellem det 15. og det 67. år og 40 års fast bopæl. Flere bopælsperioder sammenlægges, og den samlede bopælstid nedsættes til nærmeste hele antal år.

Eksempel 1

En person, der bliver pensionist ved det fyldte 67. år, har boet her i landet i 37 år og 3 måneder efter det 15. år. Pensionen fastsættes efter forholdet mellem bopælstid (37 1/4 år) og 40 år, dvs. efter nedrunding 37 fyrretyvendedele af fuld pension.

28. Ved overgang fra førtidspension til folkepension udbetales pensionen med samme antal 40-dele som førtidspensionen. Der vil dog indtil 1. oktober 1989 kunne tillægges fuld folkepension, hvis pensionisten ved det 67. år opfylder betingelserne i overgangsreglen i lovens § 68, se kap. VII, pkt. 36.

Førtidspension

29. Optjeningsprincippet for førtidspensionister baseres på den faktiske bopælstid her i landet. Den nedre aldersgrænse for optjening af pensionsrettigheder er 15 år, og pensionsalderen for alderspension er 67 år, dvs. den længste teoretiske mulige optjeningstid er 52 år. Da retten til fuld folkepension opnås efter en bopælstid på 40 år betyder det, at en person kun behøver at have boet her i landet i 40 år af de 52 mulige for at få ret til fuld pension. Dette svarer til, at bopæl i 40/52 eller tilnærmelsesvist 4/5 af den teoretisk mulige bopælstid er tilstrækkeligt for at opnå ret til fuld folkepension.

Optjeningsprincippet for førtidspension er på baggrund heraf udformet således, at der er ret til fuld pension for personer under 67 år, hvis den faktiske bopælstid ved pensionstilkendelsen udgør mindst 4/5 af perioden fra det 15. år og til det tidspunkt, hvorfra der ydes pension (teoretisk mulige bopælstid), jf. lovens § 6, stk. 1.

Hvis der ikke er ret til fuld pension efter lovens § 6, stk. 1 fastsættes pensionen efter forholdet mellem den faktiske bopælstid og 4/5 af den teoretisk mulige bopælstid (tiden fra det 15. år og indtil det tidspunkt, hvorfra pensionen ydes), se lovens § 6, stk. 2.

Brøken for beregning af pension vil se således ud: faktisk bopælstid (i måneder)

-------------------------------------------

4/5 x teoretisk mulig bopælstid (i måneder)

Ved beregning efter § 6, stk. 2 afrundes bopælstiden til nærmeste hele antal måneder, dvs. at en bopælstid på et antal hele år + nogle måneder altid skal omregnes til måneder. Hvis beregningen viser, at der kun er ret til en brøkpension nedsættes den beregnede del af fuld pension til nærmeste antal fyrretyvendedele af fuld pension, se lovens § 10.

Eksempel 2

En person på 50 år bliver pensionist, pågældende har boet i Danmark i 30 år. Faktisk bopælstid er 30 år (i måneder 360).

Teoretisk mulig bopælstid er tiden fra det 15. år til det 50. år (50 - 15) = 35 år (i måneder 420).

Brøken for beregning af brøkpension

30 360 ---------------- eller i måneder ------------- eller 4/5 X 35 4/5 X 420 ----------------------------------------------------------------- 360 X 5 1800 ------- = ---- 420 X 4 1680

altså en brøk, der er større end 1. Den faktiske bopælstid udgør mindst 4/5 af den teoretisk mulige bopælstid og der er i eksemplet ret til fuld pension efter lovens § 6, stk. 1.

Eksempel 3

En person på 40 år bliver pensionist. Han har boet i Danmark i 5 år mellem det 15. år og tilkendelse af pension. Højeste mulige bopælstid efter det 15. år er 25 år (teoretisk mulige bopælstid).

Brøken for beregning af brøkpension ser således ud

5 år (60 måneder) 60 X 5 1 ------------------------- eller ------- = - 4/5 X 25 år (300 måneder) 300 X 4 4

Der er herefter ret til en brøkpension, der nedsættes til nærmeste antal fyrretyvendedele af fuld pension. I eksemplet er der ret til 10/40 af fuld pension.

Eksempel 4

En person på 57 år og 4 måneder bliver pensionist. Han har boet her i landet i 27 år og 10 måneder mellem det 15. år og tidspunktet, hvorfra pension ydes.

Faktiske bopælstider udgør i måneder 27 X 12 + 10 = 334 måneder.

Teoretisk mulige bopælstid udgør i måneder tiden fra det 15. år til pensionstilkendegivelsen (57 - 15) X 12 + 4 = 508 måneder.

Brøken for beregning af brøkpension ser således ud

334 måneder 334 X 5 ------------------ eller -------- 4/5 X 508 måneder 508 X 4

Der er herefter ret til en brøkpension, der nedsættes til nærmeste antal fyrretyvendedele af fuld pension. I eksemplet er der ret til

334 X 5 40 X ------- = 32,87 fyrretyvendedele, 508 X 4

der nedsættes til 32/40 af fuld pension.

Perioder sidestillet med faktisk bopælstid i Danmark

30. Opgørelsen af bopælstiden tager udgangspunkt i den faktiske bopælstid her i landet. Oplysninger herom kan indhentes fra folkeregistret i de kommuner, hvor pågældende har haft bopæl.

Ved anvendelsen af optjeningsprincippet sidestilles med bopæl i Danmark

1) Forhyring med dansk skib.

2) Ophold i udlandet som udsendt repræsentant for en dansk offentlig myndighed.

3) Ophold i udlandet i øvrigt som beskæftiget i offentlig dansk interesse.

4) Ophold i udlandet som ansat i dansk firmas filial eller datterselskab.

5) Ophold i udlandet med henblik på uddannelse.

Som beskæftiget i offentlig dansk interesse i udlandet medregnes eksempelvis ansættelse i internationale organisationer, som den danske stat er medlem af, eller beskæftigelse som hushjælp for danske diplomater. Danske forskere og stipendiater, der er knyttet til internationale forskningsprojekter, anses under udsendelsen for at være beskæftiget i offentlig dansk interesse.

For ægtefæller til personer, der udsendes som danske repræsentanter mv., medregnes bopælstiden i udlandet ligeledes som bopælstid i Danmark for den periode, hvori ægtefællerne har været gift med hinanden. Børn mellem 15 og 18 år, der bor i udlandet hos een eller begge forældre, får medregnet bopælstiden i udlandet som dansk bopælstid, hvis een eller begge forældrene får ligestillet bopælstid i udlandet med bopælstid i Danmark.

Ophold i udlandet med henblik på uddannelse vil kunne sidestilles med faktisk bopælstid i Danmark, hvis den pågældende har en forudgående dansk optjeningstid. For personer, der har dansk indfødsret eller er flygtninge, er det dog ikke nødvendigt med en forudgående dansk optjeningstid.

Om eventuel beregning af pension på grundlag af afdøde ægtefælles bopælstid, se overgangsreglerne i kap. VII, punkterne 37 og 50.

Flygtninge

31. Personer, der anses for flygtninge efter udlændingelovens §§ 7 og 8, se lovens § 2, stk. 2, nr. 2, får som bopælstid medregnet bopæl i oprindelseslandet og et andet tidligere bopælsland, hvor de har været anset for flygtninge. Det gælder uanset om de pågældende får dansk indfødsret. En mulig dokumentation vil kunne være et flygtningepas. Disse bopælsperioder medregnes også ved opgørelse af mindstebopælstiden, se kap. V, pkt. 23.

Denne udvidelse af bopælstiden gælder kun, så længe de pågældende har bopæl her i landet.

Bopælstider, for hvilke der er ret til pension i oprindelsesland eller andet land, hvor de pågældende har været anset for flygtninge, kan ikke tillige medregnes som bopælstider i Danmark.

Eksempel 5

30-årig vietnameser modtages i Danmark, som flygtning efter anmodning fra FN's flygtningekommissær. I en alder af 35 år søger han førtidspension. Han har boet i Vietnam, til han var 29 år. Derefter tilbragte han 1 år i en flygtningelejr i Thailand. Hele perioden fra flygtningens 15. år medregnes som dansk bopælstid, og han vil således være berettiget til fuld pension.

Beskæftigelsesperioder i EF-lande og lande, med hvilke Danmark har indgået overenskomst.

32. Efter EF-forordning nr. 1408/71 er en arbejdstager eller selvstændig erhvervsdrivende, der er omfattet af forordningen, alene undergivet lovgivningen i een medlemsstat. Som hovedregel er en arbejdstager eller selvstændig erhvervsdrivende undergivet lovgivningen i den medlemsstat, hvor den pågældende er beskæftiget. Dette gælder, selv om den pågældende er bosat på en anden medlemsstats område eller den virksomhed, der beskæftiger den pågældende, har sit hjemsted eller bopæl på en anden medlemsstats område.

Danske statsborgere, der har beskæftigelse i et andet EF-medlemsland, og som efter reglerne i EF-forordning nr. 1408/71 er omfattet af lovgivningen om social sikring i beskæftigelseslandet, kan ikke samtidig være undergivet dansk lovgivning og optjener derfor ikke samtidig dansk pensionsret.

Grænsearbejdere, dvs. arbejdstagere, eller selvstændige erhvervsdrivende som er bosat i en medlemsstat og bekæftiget i en anden medlemsstat, er efter den ovenfor anførte hovedregel undergivet beskæftigelsesstatens lovgivning. Det fremgår af bilag VI B 6 a) i EF-forordning nr. 1408/71, at perioder, i hvilke en grænsearbejder, som er bosat i en anden medlemsstat end Danmark, har været beskæftiget i Danmark, i forhold til dansk lovgivning skal anses som bopælsperioder. En arbejdstager eller selvstændig, der er bosat i Tyskland og beskæftiget her i landet, optjener derfor dansk pensionsret på grundlag af sin beskæftigelsestid i Danmark.

Omvendt vil en person, der er bosat i Danmark, men som arbejder i Tyskland, ikke i den periode, hvor pågældende arbejder i Tyskland, optjene ret til dansk pension, uanset at pågældende har bopæl i Danmark.

Der gælder en række undtagelser fra reglen om, at en arbejdstager eller selvstændig erhvervsdrivende er undergivet beskæftigelseslandets lovgivning. Der henvises herved til Sikringsstyrelsens vejledning af december 1986 om EF-reglerne om social sikring af vandrende arbejdstagere mfl., pkt. 5, side 7-9.

Danske statsborgere, der i medfør af overenskomst med et andet land opnår pensionsret i beskæftigelseslandet, optjener heller ikke i denne periode dansk pensionsret. Der gælder dog særlige regler efter den nordiske overenskomst.

Om pension til en person der flytter til et andet nordisk land, se pkt. 20 e.

Kapitel V

Mindstebopælstid

Pensionslovens § 4

23. Retten til pension er betinget af mindst 3 års fast bopæl her i riget mellem det fyldte 15. år og det fyldte 67. år, se lovens § 4.

Personer, der anses for flygtninge efter udlændigelovens §§ 7 og 8, se lovens § 2, stk. 2, nr. 2, får som bopælstid medregnet bopæl i oprindelseslandet og et andet land, hvor de har været anset for flygtninge. Disse bopælsperioder medregnes ved kravet om en mindstebopælstid på 3 år. Vedrørende flygtninges optjening af pension henvises til kap. VI, pkt. 31.

Forholdet til EF-reglerne

24. EF-reglerne indebærer, at der kan ydes en brøkpension på grundlag af en mindstebopælstid på 1 år. En mindstebopælstid på 3 år medfører, at EF-reglernes sammenlægningsprincip får betydning for retten til dansk pension. Princippet går ud på, at der ved bedømmelsen af, om der skal åbnes ret til dansk pension, skal tages hensyn til optjeningsperioder, der er tilbagelagt efter andre medlemsstaters lovgivning, som om det drejede sig om perioder tilbagelagt efter dansk lovgivning. Mindstebopælskravet i Danmark på 3 år kan således opfyldes ved en sammenlægning med optjeningsperioder i andre EF-lande.

Pensionens størrelse skal derimod alene afpasses efter bopælsperioden i Danmark. EF-reglerne kan derfor medføre, at der skal fastsættes en dansk pension på grundlag af en bopælstid i Danmark på mellem 1 og 3 år.

Forholdet til overenskomster

25. Pensionslovens krav om 3 års mindstebopælstid er i overensstemmelse med den ventetid, der i almindelighed gælder efter den nordiske overenskomst.

Derimod indeholder flere andre overenskomster, som Danmark har indgået, krav om bopæl i Danmark i længere tid end 3 år for at opnå ret til dansk pension.

Overenskomsterne vil blive taget op til genforhandling bl.a. med henblik på en tilpasning af overenskomsterne til 3-årskravet i pensionsloven.

Der henvises i øvrigt til de enkelte overenskomster med tilhørende cirkulærer, udsendt af Sikringsstyrelsen. Om indgåede overenskomster, se oversigten i kap. III, pkt. 17.

Kapitel XIII

Ændring af pension

Årlig fastsættelse

157. Pensionen fastsættes hver 1. januar med virkning fra denne dato. Ligeledes hver 1. januar fastsættes for den enkelte pensionist en personlig tillægsprocent, hvorefter de personlige tillæg beregnes, se pkt. 198.

Den årlige fastsættelse sker som hovedregel på grundlag af socialindkomsten med de særlige fravigelser som nævnt under pkt. 124-134.

For de 67-69-årige skal den årlige fastsættelse ske på grundlag af pensionistens arbejdsindtægt, som den indgår i socialindkomsten, se pkt. 120.

Den nævnte hovedregel fraviges for modtagere af pension, der inden for de to foregående kalenderår har fået beregnet pension på grundlag af den forventede fremtidige indkomst. Det kan ske, enten fordi der har været tale om en førstegangsberegning, eller fordi pensionen har været omregnet i løbet af året, se pkt. 150 og 158. I disse situationer vil det ved den årlige fastsættelse den følgende og næstfølgende 1. januar være nødvendigt at fastsætte en forventet fremtidig indkomst, idet socialindkomsten ikke kan forventes at være udtryk for pensionistens indkomst i det år pensionen vedrører. Hvis pågældende fx bliver pensionist den 1. juli 1987 vil først indkomsten i 1988 være udtryk for en stabiliseret indkomst. Indkomsten i 1988 er imidlertid først grundlag for den årlige fastsættelse af pensionen for 1990. Ved de årlige fastsættelser 1. januar 1988 og 1989 må derfor anvendes en forventet fremtidig indkomst.

For de 67-69-årige, hvor indtægtsreguleringen kun løber over en periode af 3 år skal pensionen de 2 første år således beregnes på grundlag af den forventede indtægt og kun det sidste år beregnes efter hovedreglen.

Omregning i løbet af året

158. Omregning i løbet af året skal ske, hvis pensionistens eller ægtefællens indtægt mere end rent midlertidigt ændres så meget at en ny pensionsberegning på grundlag af den aktuelle indkomst opregnet til helårsbasis (den forventede fremtidige indtægt) nu vil give et andet resultat. Endvidere skal der ske omregning, hvis der indtræder ændringer i de personlige forhold, som har betydning for pensionens størrelse. Opgørelsen foretages på samme måde som ved den første pensionsberegning, se pkt. 150.

Til nærmere vejledning gennemgås nogle af de oftest forekommende situationer.

159. Ved indtægtsforøgelser, der ikke med sikkerhed kan betragtes som vedvarende, beror omregningsspørgsmålet i indtil 2-3 måneder.

Ophører ekstraindtægten, vil den først indgå i indtægtsgrundlaget ved den årlige fastsættelse det næstfølgende år på grundlag af den slutlignede indkomst for det år, pensionisten har haft ekstraindtægter.

Hvis indtægten vedvarer ud over 2-3 måneder, omregnes pensionen straks derefter, dvs. fra den 1. i måneden efter. Hvis det ny indtægtsniveau fortsætter, tages det tidligere, lavere indtægtsniveau ikke i betragtning ved den årlige fastsættelse pr. 1. januar.

Ophører indtægten derefter, omregnes der straks igen (fra den 1. i måneden efter).

160. Den fremgangsmåde der er nævnt under pkt. 159 må betragtes som mindre hensigtsmæssig i de forholdsvis sjældne tilfælde, hvor en ekstraindtægt af betydelig størrelse har karakter af eengangsindtægt eller dog kun vedrører en kortere periode. I sådanne tilfælde er det vigtigt af hensyn til pensionisten, at indtægtens virkning på pensionen ikke udskydes til den årlige fastsættelse det næstfølgende år. I stedet kan man henføre indtægten til en 12-måneders periode, begyndende på det tidspunkt, da indtægten er til den pågældendes rådighed.

161. Indtræder der varig forøgelse af formueindtægten, fx ved salg af fast ejendom, anses indtægtsforøgelsen for indtruffet på salgsdagen, således at pensionen kan omregnes med virkning fra den 1. i måneden efter ændringen.

Ved dødsbobehandling, hvadenten behandlingen finder sted ved privat eller ved offentlig skifte, omregnes pensionen fra skæringsdagen for opgørelsen af arven til de enkelte arvinger.

Ved udlodning af større a' contobeløb kan pensionen omregnes fra dette tidspunkt.

162. Sæsonindtægter og lignende kan behandles sådan, at pensionen i indtægtsperioden beregnes efter en årsindtægt på 12 den månedlige sæsonindtægt, og at den resten af året fastsættes uden hensyn til sæsonindtægten. Ved fast tilbagevendende sæsonindtægter må det betragtes som principielt korrekt, at pensionen løbende beregnes efter hovedreglen, dvs. på grundlag af indtægten i det senest slutlignede indkomstår. Den lige nævnte alternative fremgangsmåde vil dog efter omstændighederne kunne være mere hensigtsmæssig.

163. Omregning i løbet af året kan også blive aktuel, hvis pensionistens socialindkomst ændres som følge af ændring af ansættelsen. Pensionen skal da omregnes for fremtiden på grundlag af den ændrede socialindkomst. Herudover kan der eventuelt blive tale om efterregulering (enten tilbagebetaling eller efterbetaling) af allerede udbetalt pension, se pkt. 167.

164. Omregning af pension kan ligeledes blive aktuel i tilfælde af indgåelse af ægteskab eller ophævelse af samliv mellem ægtefæller. Omregning skal eksempelvis i tilfælde af samlivsophævelse ske dels fordi pensionen nu fremover skal beregnes efter satsen for enlige, dels fordi det efter samlivsophævelsen alene er pensionistens indtægt, der skal indgå i indtægtsgrundlaget for de indtægtsregulerede tillæg.

Omregning skal ske ikke blot ved separation og skilsmisse, men også ved faktisk samlivsophævelse.

165. Samlivet anses for ophævet, når en pensionist under ophold på en institution under sygehusvæsenet er visiteret til ophold på plejehjem under bistandsloven. Tilsvarende anses samlivet for ophævet, når det sociale udvalg har skønnet, at en pensionist må anses for plejepatient eller i øvrigt skønnes uegnet til mere varig udskrivning til eget hjem, uden at pågældende er visiteret til ophold på plejehjem.

Samlivet anses også for ophævet, hvis en af ægtefællerne har fået ophold på plejehjem eller en institution anerkendt efter § 112, stk. 1 i bistandsloven, medmindre opholdet forventes at blive så kortvarigt, at pensionen ikke skal nedsættes fra udgangen af måneden efter indlæggelsesmåneden.

Den første pensionsberegning for ægtefællerne som enlige foretages med virkning fra det tidspunkt, pensionen nedsættes eller inddrages under opholdet.

Skattemæssigt betragtes samlivet som ophørt ved indlæggelsesårets udgang, se kildeskattelovens § 4, stk. 4.

Efter sambeskatningens ophør sker beskatningen af en formue hos den ægtefælle, til hvis bodel formuen hører. Dette sker, indtil der eventuelt træffes aftale om deling af fællesboet. Afsættes der beløb til forsørgelse af den hjemmeboende ægtefælle eller børn i henhold til bistandslovens § 85, stk. 2, kan beløbet fratrækkes ved indkomstopgørelsen for pensionisten på plejehjem. Forsørgelsesbeløbet beskattes hos modtageren.

Pensionsberegningen sker på grundlag af den forventede indtægt for hver ægtefælle opgjort efter de retningslinier, der gælder for opgørelse af socialindkomsten. Det er derfor nødvendigt allerede fra dette tidspunkt at foretage en opgørelse over ægtefællernes særeje og bodele, selv om sambeskatningen først ophører med udgangen af optagelsesåret. På grundlag heraf beregnes forventet formueindtægt og formuetillæg. Formuetillæg beregnes af den del af formuen, der er henført til den pågældende pensionists bodel.

Ved opgørelsen over ægtefællernes bodele og særeje vil man normalt kunne tage udgangspunkt i den fordeling af formuen, som er godkendt af skattemyndighederne.

Ved beregningen af pension for den hjemmeboende ægtefælle skal der som forventet indkomst medregnes indtægter af egen bodel og særeje samt eventuelt formuetillæg, samt et eventuelt afsat forsørgelsesbeløb efter bistandslovens § 85, stk. 2.

Ejerboligfradrag beregnes for den ægtefælle, til hvis bodel en ejerbolig er henført.

Hvis ejerboligen hører til begge ægtefællers bodele, beregnes der formuetillæg til hver af ægtefællerne efter den del af ejendomsværdien, som er henført til hver ægtefælle.

166. Omregning kan endvidere blive aktuel ved bortfald af pension som følge af bortregulering af pensionens grundbeløb, idet taksten for samgifte pensionister, ikke længere skal anvendes for den ægtefælle, der fortsat skal have udbetalt pension. I tilfælde, hvor pensionen bevares i form af førtidsbeløb, invaliditetsbeløb, bistandstillæg eller plejetillæg, skal der dog ikke ske omregning til taksten for enlige.

Efterregulering

167. Efterregulering af allerede udbetalt pension kan ske, hvis socialindkomsten ændres som følge af en ændret ansættelse.

Hvis den nye socialindkomst fastsættes til et lavere beløb, således at indkomstgrundlaget for pensionen skulle have været lavere, skal pensionisten have efterbetalt den for lidt udbetalte pension.

Er situationen den omvendte, dvs. at den nye socialindkomst fastsættes til et højere beløb end den gamle, kan der eventuelt blive tale om tilbagebetaling af den for meget udbetalte pension. Om der skal ske tilbagebetaling afhænger af, om pensionisten har tilsidesat sin oplysningspligt.

Tilbagebetaling

168. Pension (og andre sociale ydelser) der er bestemt til at anvendes til almindelige leveomkostninger kan som hovedregel ikke kræves tilbage.

Der gælder visse begrænsede undtagelser fra denne hovedregel, dels efter lovens § 42, dels efter almindelige retsprincipper om tilbagebetaling af urigtigt udbetalte beløb.

Kapitel XII

Udbetaling mv.

Udbetalingstidspunkt

151. Pension, ydes fra den 1. i måneden efter ansøgningens indgivelse, dog tidligst fra den 1. i måneden efter at lovens aldersbetingelser er opfyldt. Hvis revaliderings- og pensionsnævnet fastsætter en senere dato i sin afgørelse ydes pension fra denne dato.

Indtil 1. januar 1989 kan folkepension ydes fra et tidligere tidspunkt end datoen for ansøgningens indgivelse, når der efter lov om tjenestemandspension er foretaget samordning mellem tjenestemandspensionen og en social pension. Pension kan i disse tilfælde ydes fra det tidligere tidspunkt, hvor sådan samordning er foretaget, dog tidligst fra den 1. i måneden efter den pågældende opfylder aldersbetingelserne.

Med virkning fra 1. januar 1989 ophæves § 33, stk. 2 i lov om social pension, idet en tjenestemandspensionist ved at undlade at søge folkepension ikke efter dette tidspunkt får foretaget samordningsfradrag i sin tjenestemandspension.

Reglen om udbetaling fra den 1. i måneden betyder, at pension som hovedregel skal beregnes og udbetales for hele måneder. Det gælder både, når en person første gang bliver pensionsberettiget, og ved overgang fra en pensionsform til en anden.

I forbindelse med udskrivning fra institution vil det dog kunne ske, at pensionsudbetalingen må genoptages med virkning fra en brudt dato.

Omregning af pensionen i løbet af året ved ændringer i pensionistens økonomiske eller personlige forhold skal ske fra den 1. i måneden, efter at ændringen er sket, og forvaltningen er blevet gjort opmærksom herpå.

Pensionen skal udbetales månedsvis forud, således at beløbet er til pensionistens disposition senest den sidste bankdag i den foregående måned.

Pensionen bliver ofte bogført på pensionistens konto et antal dage, før pensionisten kan disponere over beløbet. Kommunen skal meddele dispositionsdatoen til pensionisten og det pågældende pengeinstitut. En sådan meddelelse om dispositionsdatoen har bl.a. betydning for mulighederne for at tilbageføre beløbet, hvis pensionisten dør inden den 1. i den følgende måned, se nedenfor pkt. 189.

Udbetalingsmåde

152. Der er ikke fastsat regler for, på hvilken måde pensionen skal udbetales. Det er således overladt de enkelte kommuner at afgøre, om pensionen skal udbetales kontant, ved check, overførsel til konto i pengeinstitut eller på anden måde. Kommunens praktiske muligheder begrænses dog af forudsætningen om, at der tages størst muligt hensyn til den enkelte ydelsesmodtager, ligesom det må forudsættes, at borgerne stilles lige overfor de udbetalingsmåder, kommunen anvender.

Forskud på pension

153. Forskud på førtidspension skal udbetales, hvis det sociale udvalg skønner det sandsynligt, at ansøgeren får tilkendt pension.

Betingelsen for at yde forskud vil normalt være opfyldt i førtidspensionssager, hvor det sociale udvalgs indstilling til nævnet lyder på tilkendelse af pension. Selv om der endnu ikke foreligger indstilling fra kommunen kan der være grundlag for at udbetale forskud, og i undtagelsestilfælde kan det være berettiget at afvise forskud, selv om der foreligger en positiv indstilling til nævnet.

Hvis revaliderings- og pensionsnævnet giver afslag på ansøgningen, kan der normalt ikke ydes forskud under en eventuel ankesags behandling i Den Sociale Ankestyrelse, idet der ikke længere kan siges at være sandsynlighed for at pågældende får tilkendt pension.

Det sociale udvalg skal oplyse en ansøger om førtidspension om muligheden for at få udbetalt forskud på pension.

I forbindelse med en ansøgning om førtidspension og forskud herpå bør det sociale udvalg henlede ansøgerens opmærksomhed på de skattemæssige problemer i forbindelse med tildeling og afslag på social pension, eventuelt henvise til skatteforvaltningen med henblik på en nærmere orientering.

Forskud skal normalt udbetales med de beløb, som ville gælde for den forventede pension, dvs. med den type pension, som udvalget indstiller til revaliderings- og pensionsnævnet og beregnet efter indtægtsreguleringsregler mv.

Forskud kan ydes både på pension og på eventuelle tillæg, herunder bistands- eller plejetillæg og personlige tillæg. Der kan dog ikke ydes forskud på invaliditetsydelse. Hvis der på samme tid søges invaliditetsydelse og bistands- eller plejetillæg, vil det ikke blot være udelukket at give forskud på invaliditetsydelse, men der vil heller ikke kunne gives forskud på tillægget.

Forskud på pension giver ikke ret til forskud på børnetilskud. En eventuel nødvendig hjælp til dækning af udgifter ved børns forsørgelse må derfor afholdes som forskud på personligt tillæg med tilbagebetalingspligt.

Forskud på pension er en foreløbig pensionsudbetaling, der bliver endelig, hvis forskudsmodtageren får ret til den pensionsydelse, der er udbetalt forskud på.

Hvis der tilkendes en pension, der svarer til det ydede forskud, anses forskuddet som endelig udbetaling af pension, og forskudsbeløbet afkortes i det pensionstilgodehavende modtageren har for ansøgningsperioden. Denne periode vil typisk være for tiden fra den 1. i måneden efter ansøgningens indgivelse, men hvis tilkendelse er sket med virkning fra et senere tidspunkt, da fra dette senere tidspunkt.

Forskud på pension er en foreløbig udbetaling af den pension, som modtageren har krav på for ansøgningsperioden som helhed, og forskuddet kan derfor afkortes i den pension eller de tillæg modtageren har krav på for ansøgningsperioden, uanset tidspunktet for forskuddets udbetaling. Forskud på højeste pension udbetalt i en kortere del af ansøgningsperioden kan således afkortes i modtagerens krav på mellemste førtidspension for hele ansøgningsperioden eller for en længere del af denne.

Hvis der ikke tilkendes pension for ansøgningsperioden med et beløb, der svarer til det ydede forskud, skal der efter bestemmelsen i pensionslovens § 35, stk. 2 kun ske tilbagebetaling, hvis modtageren har fremført åbenbart urigtige oplysninger om sine forhold. Hvis der gives afslag på pension, og der ikke foreligger svig hos forskudsmodtageren omkonteres forskuddet til hjælp ydet efter bistandsloven.

Om fyldestgørelse af krav i anledning af udbetaling af ydelser efter bistandsloven og efter dagpengeloven i tilgodehavende pension henvises til pkt. 187.

Underretning om tjenestemandspension

154. Af hensyn til samordningen mellem social pension og tjenestemandspension skal det sociale udvalg give underretning om udbetaling af førtidspension til myndigheder, der udbetaler tjenestemandspension, i tilfælde, hvor pensionisten modtager tjenestemandspension eller tjenestemandspensionslignende ydelser. Underretning skal også gives om indtægtsregulering af grundbeløbet til folkepensionister i alderen 67-70 år, her omfatter underretningspligten også ægtefæller.

Underretningspligten er løbende og gælder også, når der indtræder ændringer i størrelsen af den udbetalte førtidspension eller folkepension iøvrigt.

Som bilag 7 til denne vejledning er optrykt en fortegnelse over pensionsanvisningsområder inden for staten, folkeskolen, folkekirken og statsgaranterede pensionsordninger mv.

Med virkning fra 1.1.1989 ændres lov om tjenestemandspension.

Herefter trækkes kun samordningsfradrag i egenpension, der udbetales til personer, der får udbetalt højeste førtidspension eller er 67 år og samtidig får udbetalt folkepension.

Underretningspligten vil herefter kun omfatte denne gruppe pensionister.

Administration af pension

155. Det sociale udvalg bestemmer, på hvilken måde pensionen skal udbetales, hvis pensionisten skønnes ude af stand til selv at administrere pensionen. Udvalget kan rejse sag om, at pensionisten umyndiggøres, se pensionslovens § 36.

Bestemmelsen bør administreres med varsomhed. Det er ikke tilstrækkeligt, at pensionisten fx har en psykisk lidelse, hvis denne ikke giver sig udslag i, at pågældende er ude af stand til at administrere sin økonomi.

Når administration er besluttet, kan den månedlige pension fx administreres således, at udvalget sørger for betaling af rimelige faste udgifter og overlader pensionisten mindre beløb til personlige fornødenheder med kortere mellemrum. Pensionen kan fx også indsættes på en konto i et pengeinstitut, hvorpå pensionisten kun kan hæve med visse begrænsninger.

Da pensionens formål er forsørgelse, bør der ikke tilstræbes nogen opsparing udover, hvad der følger af almindelig budgetlægning. Der skal føres regnskab med pensionen.

Når et større beløb udbetales, fx i forbindelse med pensionstilkendelsen, kan beløbet indsættes på en konto i et pengeinstitut i pensionistens navn under Finanstilsynet. Kontoen forsynes med en påtegning om, at der ikke kan hæves på kontoen uden samtykke fra udvalget.

Det sociale udvalg bør ikke uden et retsgyldigt samtykke fra pensionisten overlade administration af et bestemt beløb til en privatperson der i virkeligheden må sidestilles med en værge uden at myndighedslovens regler herom har været anvendt. Hvis det sociale udvalg med pensionistens samtykke overlader administrationen til en privatperson, fx pensionistens ægtefælle, forældre eller andre pårørende, bør pensionen ikke indsættes på administratorens konto uden begrænsninger og uden regnskabspligt.

Udbetaling af pension i udlandet

156. Pension kan i et vist omfang udbetales til pensionister med bopæl i udlandet, jf. vejledningens afsnit I pkt. 20. Se også pkt. 19 om udbetaling under midlertidigt ophold i udlandet.

For pensionister med bopæl i udlandet skal social- og sundhedsforvaltningen med regelmæssige mellemrum forlange en attest fra pensionisten i udlandet til bevidnelse af pensionistens adresse og af, at pensionisten stadig er i live.

Herudover skal social- og sundhedsforvaltningen fx een gang årligt forlange en erklæring med oplysning om pensionistens indtægts- og formueforhold samt om eventuel ægtefælleindkomst, hvis det har betydning for størrelsen af den udbetalte pension.

Det er social-og sundhedsforvaltningen, som skal opgøre socialindkomsten for en pensionist, der på grund af ophold i udlandet ikke er skattepligtig her i landet, jf. § 1, stk. 3, i skatteministeriets bekendtgørelse nr. 547 af 5. december 1980 vedrørende socialindkomsten.

Med hensyn til opgørelsen af socialindkomsten i disse tilfælde henvises der til socialministeriets bekendtgørelse nr. 449 af 15. oktober 1980 om henregning til socialindkomsten af indkomster, der er undtagne fra den almindelige skattepligt samt til socialministeriets cirkulære af 15. oktober 1980 om socialindkomst, pkt. 6.

Som eksempel på, hvorledes leveattest og erklæring om indtægtskontrol kan udformes, henvises der til blanketter, som er udarbejdet af Kommunernes Landsforening. KLJ. 16.16.070 og 16.16.071.

Kapitel XIV

Personligt tillæg

Generelt om personligt tillæg

191. Med virkning fra 1. januar 1988 er der sket en række ændringer i reglerne om personlige tillæg, se lov om social pension § 17.

Ændringerne berører ikke de principper, hvorefter almindeligt og særligt personligt tillæg bliver tildelt, men angår tildelingen af varmetillæg og beregningen af alle tildelte tillæg. Skønnet ved tildelingen af almindeligt og særligt personligt tillæg tilkommer som hidtil det sociale udvalg. Tildeling af personligt tillæg omtales nærmere i punkterne 193-196 og 199. Tildelt personligt tillæg beregnes efter bindende regler. Beregningen omtales nærmere i pkt. 198.

Der er fastsat generelle regler for personligt tillæg til varme både for så vidt angår tildeling og beregning. De generelle regler kan fraviges, hvis det sociale udvalg fastsætter bestemmelser om at yde personligt tillæg til varme med et højere beløb end fastsat efter de generelle regler. Tildeling og beregning af varmetillæg omtales i pkt. 197 og 198.

Der kan ydes personligt tillæg til alle pensionstyper, hvis pensionistens økonomiske forhold er særlig vanskelige. Der er ikke i loven begrænsninger for, til hvilke formål tillæg kan ydes. Dog forudsættes det, at pensionistens forhold tages op til en konkret vurdering af behovet og betingelserne for tildelingen.

Personlige tillæg kan ydes som et eengangsbeløb eller som en løbende ydelse.

Personlige tillæg, der ydes løbende tages op til vurdering med jævne mellemrum for at sikre, at betingelserne for ydelsen fortsat er til stede.

Ved kommunens afgørelse af om betingelserne for tildeling af almindeligt og særligt personligt tillæg er opfyldt, må der i det konkrete tilfælde anlægges en samlet vurdering af pensionistens økonomiske forhold. Kommunen kan ikke ved interne retningslinier begrænse personkredsen for personlige tillæg ud fra størrelsen af den personlige tillægsprocent. Pensionistens eventuelle likvide formue kan ligesom pensionistens indtægt indgå i den samlede vurdering, således at den likvide formues størrelse sættes i relation til det formål, hvortil der søges personligt tillæg, herunder om der er søgt personligt tillæg til en stor eengangsydelse eller til en løbende ydelse. Som en administrativ regel vil kommunen som udgangspunkt kunne anvende en formuegrænse ved tildeling af personligt tillæg til andet end varme, forudsat at der i konkrete tilfælde er mulighed for at fravige en sådan formuegrænse.

Der er fastsat bindende regler for beregningen af personlige tillæg, herunder også varmehjælp. De bindende regler omfatter indtægtsgrænser og aftrapning af personligt tillæg for pensionister med indtægt inden for disse grænser.

Personlige tillæg, der svarer til fuld ydelse udbetales ved ekstraindtægter på indtil henholdsvis 10.600 kr. for enlige og 16.000 kr. for gifte. Tillæggene vil være aftrappet fuldt ud ved ekstraindtægter på henholdsvis 40.600 kr. for enlige og 61.000 kr. for gifte. Tallene er angivet i pristal 160 svarende til 1. oktober 1987, se nærmere pkt. 198 om beregning.

Personlige tillæg efter § 17, stk. 2 til varmeudgifter ydes efter reglerne i Socialministeriets bekendtgørelse af 23. december 1987, således at personligt tillæg hertil udbetales, når betingelserne i §§ 11-18 i bekg. (SM) er opfyldt. Efter § 19 i bekg. (SM) kan det sociale udvalg dog for et år ad gangen beslutte at fastsætte regler, hvorefter varmetillæg ydes med et højere beløb end det beløb, der kan ydes efter §§ 11-18 bekg. (SM). Se nærmere herom i pkt. 197. Varmehjælpen aftrappes efter samme regler som gælder for personligt tillæg efter § 17, stk. 1.

I tilfælde, hvor kommunen skønner, at pensionistens økonomiske forhold er ganske særlig vanskelige, kan der undtagelsesvis udbetales personligt tillæg efter § 17, stk. 3. Det kan eksempelvis være i tilfælde, hvor tillæg afholdt efter § 17, stk. 1 og 2 må suppleres, eller hvor der i øvrigt ekstraordinært er behov for tillæg, se nærmere herom i pkt. 199.

Personligt tillæg ydes almindeligvis efter ansøgning, og kommunen bør vejlede pensionisten om muligheden for hjælp.

Personlige tillæg ydes kun, når der ikke er mulighed for hjælp til det pågældende formål efter andre regler i lovgivningen. Der kan normalt ikke ydes hjælp efter bistandslovens regler om kontanthjælp til pensionister. Det følger af bistandslovens afsnit III om kontanthjælp, at denne hjælp som hovedregel ikke kan ydes til pensionister. Hvis en person, der modtager folkepen sion eller førtidspension, har behov for supplerende hjælp, må en sådan ydes som personlig t tillæg. Pensionister, der modtager brøkpension, kan ligeledes få dækket et evt. ekstra hjælpebehov ved et personligt tillæg. Ved fastsættelsen af et sådant personligt tillæg kan den disponible indkomst en folkepensionist med fuld optjeningstid har til rådighed være vejledende.

Hjælp til en pensionists ikke pensionsberettigede ægtefælle afholdes som hovedregel efter en selvstændig vurdering af dennes egen situation. Den ikke pensionsberettigede ægtefælle skal således i givet fald have hjælp efter bistandsloven. Udgifter vedrørende børns forsørgelse kan derimod dækkes af personligt tillæg, hvor pensionisten har forsørgelsespligten alene eller sammen med en pensionist. Om eventuel tilbagebetaling af personlige tillæg henvises til pkt. 169.

Refusion og rådighedsbeløb

192. Statskassen refunderer kommunens udgifter til social pension med 100%. For personlige tillæg refunderes kommunens udgifter dog kun med 75%.

Personlige tillæg ydet efter § 17, stk. 1 og 3 refunderes med 75% indenfor et rådighedsbeløb, jf. § 49, stk. 3, 1. pkt. Har det sociale udvalg efter § 19 i bekg. (SM) truffet beslutning om at fravige de generelle regler for varmetillæg, refunderes samtlige varmeudgifter med 75% inden for et særligt rådighedsbeløb til varmetillæg, jf. § 49, stk. 3,2. pkt.

Rådighedsbeløbene efter § 49, stk. 3, 1. og 2. pkt. er efter loven de maksimale beløb, hvoraf staten henholdsvis yder refusion til udgifter vedrørende personlige tillæg efter § 17, stk. 1 og 3, og § 17, stk. 2, 3. pkt. Hvis den enkelte kommune yder personlige tillæg udover rådighedsbeløbene, sker det uden refusion fra staten.

Udgifterne til varmetillæg efter § 17, stk. 2, 2. pkt., der er afholdt efter de generelle regler refunderes efter den almindelige refusionsprocent for personlige tillæg med 75% af hele beløbet.

Varmetillæg konteres for det år, hvori det kommer til udbetaling. Ekstraregninger i forbindelse med afslutning af regnskabet for fyringssæsonen 1987/88 skal behandles efter reglerne i §§ 11-20 i bekg. (SM) om varmetillæg og udgiftsføres og anmeldes til refusion som øvrige 1988-udgifter. Ved ekstraordinær stor efterregulering som følge af lav aconto varmehjælp i efteråret 1987, kan der for så vidt varmetillægget efter §§ 11-20 i bekg. (SM) ikke rækker, evt. ydes personligt tillæg efter § 17, stk. 3, hvis betingelserne herfor i øvrigt er opfyldt.

Hvis kommunen har afholdt udgifter til varmehjælp i 1987, men ikke konteret disse inden årets udgang, kan de efter de sædvanlige regler konteres på 1987-regnskabet i kommunernes supplements-periode.

Tildeling

Almindeligt personligt tillæg

Personligt tillæg efter § 17, stk. 1

193. Der kan ydes personligt tillæg efter § 17, stk. 1 som løbende ydelse eller som enkeltstående ydelse til pensionister, hvis økonomiske forhold er særlig vanskelige. Der er ikke i loven begrænsninger med hensyn til de formål, der kan ydes tillæg til. Det forudsættes imidlertid, at pensionistens forhold tages op til en konkret vurdering og at tillæg kun ydes, hvor kommunen skønner det nødvendigt eller hensigtsmæssigt. Personligt tillæg kan fx ydes til udgifter til medicin, bistand- og pleje, tandbehandling, fodbehandling, diæt, briller mv.

Der er hverken sket ændring med hensyn til de formål, hvortil der ydes personligt tillæg, eller med hensyn til størrelsen af tillægget ved fuld ydelse.

Personligt tillæg, der ydes løbende, tages op til vurdering med jævne mellemrum for at sikre, at betingelserne for ydelsen fortsat er til stede.

De personlige tillæg beregnes efter en personlig tillægsprocent, se pkt. 198.

Medicinhjælp

194. Ved lov om offentlig sygesikring er der fastsat regler om størrelsen af det offentliges tilskud til medicin, herunder særlige regler for pensionister og kronisk syge.

De nærmere regler om tilskud efter sygesikringsloven er fastsat i Indenrigsministeriets bekendtgørelse nr. 288 af 14. juni 1985 af fortegnelse over lægemidler, der er tilskudsberettigede efter sygesikringsloven.

Der er efter sygesikringsloven mulighed for, at lægen i enkelttilfælde kan søge Sundhedsstyrelsen om tilskud til en patients udgifter til lægemidler, der ikke er optaget i bekendtgørelsens fortegnelse.

Medicinhjælp kan ydes til al medicin, der er tilskudsberettiget og ordineret af en læge.

Der kan endvidere efter kommunens skøn ydes hjælp til lægeordinerede lægemidler, der ikke er tilskudsberettigede.

Til de lægemidler, hvor det offentlige efter sygesikringsloven yder tilskud, kan der ydes supplerende hjælp op til 100 pct. af patientens egen udgift. For afsnit II-medicins vedkommende kan det eventuelt besluttes, at der alene ydes hjælp med op til 100 pct. for bestemte lægemidlers vedkommende. I disse tilfælde bør lægemidlerne være anført på medicinbevillingen.

For så vidt angår lægeordineret medicin, der ikke er tilskudsberettiget efter sygesikringsloven, bør størrelsen af hjælpen ikke overstige 75 pct. af patientens egen udgift.

Personligt tillæg til medicinudgifter beregnes efter pensionistens personlige tillægsprocent, se pkt. 198. De foran angivne højeste procentdele svarer til fuld ydelse.

Bistands-plejeydelse

195. Til personer over 67 år, som ikke modtager bistands- eller plejetillæg efter pensionslovens § 37, jf. § 16, kan der ydes personligt tillæg til dækning af pensionistens udgift til den fornødne hjælp til bistand eller pleje. Personligt tillæg kan her anses som et led i bestræbelserne for at gøre det muligt for pensionisten at forblive i eget hjem så længe som muligt. Tillægget ydes kun i det omfang, behovet ikke dækkes af hjemmehjælp og hjemmesygepleje.

For at personligt tillæg kan ydes, bør det dokumenteres, at pensionistens tilstand i en længere periode eller varigt nødvendiggør bistand eller pleje fra andre. Pensionister, som af visitationsmyndigheden er anset for at opfylde betingelserne for optagelse på plejehjem, må almindeligvis kunne få personligt tillæg til bistand eller pleje, når de økonomiske betingelser i øvrigt er opfyldt. Men også andre pensionister, der har et bistands- eller plejebehov uden derfor at have behov for at komme på plejehjem, kan have behov for et personligt tillæg. Fx vil blinde og stærkt svagtsynede ofte kunne få et personligt tillæg.

I modsætning til bistands- eller plejetillæg bør personligt tillæg maksimalt ydes i det omfang, pensionisten dokumenterer sine udgifter til medhjælp. Der kan også ydes personligt tillæg til hjælp fra eventuelle pårørende, der har påtaget sig at bistå eller pleje pensionisten, når pensionisten har udgifter derved.

Pensionister, der modtager hjemmehjælp, kan bevilges personligt tillæg i forbindelse med udgifter til nødvendig bistand eller pleje ud overden, der kan afhjælpes gennem den kommunale hjemmepleje.

Hvor det drejer sig om bistand til pensionistens personlige fornødenheder anbefales det, at ydelsen udbetales med et beløb, der normalt ikke overstiger bistandstillæg, jf. § 49, stk. 1, nr. 13 (fra 1.1.1989 § 49, stk. 1, nr. 10).

Hvor det drejer sig om vedvarende pleje eller tilsyn, kan ydelsen udbetales med et beløb, der normalt ikke overstiger plejetillæg, jf. § 49, stk. 1, nr. 14 (fra 1.1.1989 § 49, stk. 1, nr. 11). Kun i ganske særlige tilfælde bør der ydes hjælp, som overstiger nævnte tillæg.

De personlige tillæg beregnes efter en personlig tillægsprocent, se pkt. 198.

Diætkost

196. Der kan ydes personligt tillæg til ekstraudgiften i forbindelse med lægeordineret diætkost. Ved diætkrævende sukkersyge kan der ydes hjælp til merudgifter som følge af diæten med et månedligt beløb svarende til fx 9% af pensionens grundbeløb for enlige den nærmest forudgående 1. januar. Ansøges der om tilskud herudover, bør udgifterne nærmere dokumenteres. Hvis pensionisten får udbragt varm mad som led i det kommunale omsorgsarbejde, kan beløbet nedsættes til halvdelen.

Tillæg beregnes efter pensionistens personlige tillægsprocent. Det nævnte maksimumsbeløb svarer til fuld ydelse.

Ved andre lidelser end sukkersyge bør tilsvarende hjælp kun ydes efter forelæggelse af dokumentation for merudgiftens størrelse.

Varmetillæg

Personligt tillæg efter § 17, stk. 2

197. Tildeling og beregning af varmetillæg sker efter regler fastsat i §§ 11-18 bekg. (SM). Efter § 19 i bekg. (SM) kan det sociale udvalg dog for et år ad gangen beslutte at yde varmetillæg med et højere beløb end det beløb, der følger af §§ 12-14, jf. § 18 i bekg. (SM).

Varmetillæg ydes efter ansøgning til pensionister i både eje- og lejeboliger uanset opvarmningsform, når de økonomiske forhold giver grundlag herfor.

Social- og sundhedsforvaltningen bør være opmærksom på tilfælde, hvor varmeudgiften er meget høj i forhold til boligstørrelse og opvarmningsform, og bør vejlede pensionister, der er ejere af helårsboliger, om låne- og garantiordninger efter §§ 17 og 18 i lov om begrænsning af energiforbruget i bygninger (varmesynsloven), jf. Boligministeriets seneste lovbekendtgørelse nr. 342 af 20. juni 1984.

Varmetillæg ydes fuldt ud til pensionister, hvis indtæger ikke overstiger indtægtsgrundlaget i lovens § 29, dvs. til pensionister, for hvem den årlig fastsatte personlige tillægsprocent er 100. Hvis den personlige tillægsprocent er fastsat til mindre end 100% ydes et varmetillæg, der svarer til størrelsen af denne procent, se pkt. 198 om beregningen.

Varmetillæg efter §§ 11-18 i Socialministeriets bekendtgørelse.

Beløbsstørrelserne i dette afsnit er første gang de nævnes angivet i henholdsvis lovens tal (pristal 100) og i pristal 160, svarende til 1. oktober 1987. Derefter nævnes alene beløbsstørrelsen pr. 1. oktober 1987.

Beregningsgrundlaget for personligt tillæg til varmeudgifter er husstandens forventede årlige varmeudgift, dog højst 6.300/10.100 kr. med fradrag af egenbetalingen.

Som medlemmer af husstanden medregnes pensionistens ægtefælle, hjemmeværende børn og andre der har fast ophold i boligen uden at være logerende.

Ved opgørelse af pensionistens faktiske varmeudgift, skal der tages hensyn til andre personer over 18 år i husstanden, da de på lige fod med pensionisten må bidrage til dækning af varmeudgifterne. Beregningsgrundlaget for varmetillæg vil således være husstandens samlede varmeudgifter, der ligger inden for 10.100 kr., delt med antallet af personer over 18 år i husstanden. Hvis der er flere enlige pensionister i husstanden beregnes varmetillæg for hver pensionist.

For gifte pensionister, herunder samgifte pensionister, der tilhører samme husstand, beregnes alene eet varmetillæg på baggrund af de samlede varmeudgifter inden for 10.100 kr.

Hvis gifte pensionister bor sammen med andre personer over 18 år vil beregningsgrundlaget for varmetillæg også her være husstandens samlede varmeudgifter inden for 10.100 kr., delt med antallet af personer over 18 år i husstanden. Der beregnes også her alene eet varmetillæg til gifte pensionister på baggrund af det samlede beregningsgrundlag for ægtefællerne.

Egenbetalingen er årligt 1.500/2.400 kr. for enlige. For gifte pensionister er egenbetalingen 1 gange egenbetalingen for enlige svarende til 3.600 kr. pr. 1. oktober 1987.

Tillæg til varmeudgifter fra egenbetalingen og op til varmeudgifter på 10.100 kr. nedtrappes i 3 intervaller. Intervallerne er fastsat således, at pensionisten har interesse i at begrænse varmeforbrugets størrelse, da den del af varmeudgifterne, der kan opnås varmetillæg til, bliver mindre for hvert varmeudgiftsinterval, og er helt bortfaldet ved varmeudgifter over 10.100 kr. årligt.

Varmetillæg ydes med den årligt fastsatte personlige tillægsprocent op til

3/4 af udgifterne fra egenbetalingen op til 6.100 kr.

1/2 af udgifterne fra 6.100 kr. op til 8.000 kr.

1/4 af udgifterne fra 8.000 kr. op til 10.100 kr.

Varmetillægget kan højst udgøre 4.250 kr. for enlige og 3.350 kr. for gifte.

Eksempler på beregning af varmetilskud

Eksempel 14

En enlig pensionist

Husstand: 1 person

Husstandens årlige varmeudgift: 9.000 kr.

Det fulde varmetillæg udgør

3/4 af udgifterne fra 2.400 kr. til 6.100 kr. = 2.775 kr. 1/2 af udgifterne fra 6.100 kr. til 8.000 kr. = 950 kr. 1/4 af udgifterne fra 8.100 kr. til 9.000 kr. = 250 kr. ------------ 3.975 kr.

Eksempel 15

En enlig pensionist

Husstand: 3 personer

Husstandens årlige varmeudgift: 10.000 kr.

Beregningsgrundlaget for varmetillægget er 1/3 af varmeudgifterne inden for 10.000 kr. = 3.333 kr.

Det fulde varmetillæg udgør

3/4 af udgifterne fra 2.400 kr. til 3.333 kr. = 700 kr.

Eksempel 16

Gifte pensionister

Husstand: 2 personer

Årlige varmeudgift 10.000 kr.

Det fulde varmetillæg udgør

3/4 af udgifterne fra 3.600 kr. til 6.100 kr. = 1.875 kr. 1/2 af udgifterne fra 6.100 kr. til 8.000 kr. = 950 kr. 1/4 af udgifterne fra 8.100 kr. til 10.000 kr. = 500 kr. --------------- 3.325 kr.

Eksempel 17

Gifte pensionister

Husstand: 3 personer

Årlige varmeudgift 12.000 kr.

Beregningsgrundlaget for varmetillægget er 2/3 af varmeudgifterne inden for 10.100 kr. = 6.733 kr.

Det fulde varmetillæg udgør

3/4 af udgifterne fra 3.600 kr. til 6.100 kr. = 1.875 kr. 1/2 af udgifterne fra 6.100 kr. til 6.733 kr. = 317 kr. ------------- 2.192 kr.

I eksemplerne 16 og 17 beregnes varmetillægget på samme måde for en gift pensionist, hvis ægtefælle ikke er pensionist, som for samgifte pensionister.

I de ovenfor nævnte eksempler ydes varmetillægget herefter med den fastsatte personlige tillægsprocent efter reglerne i lovens § 31, stk. 3, jf. § 15 i bekg. (SM).

Fastsættelsen af den forventede årlige varmeudgift sker een gang årligt med udgangspunkt i det hidtidige årlige varmeforbrug. Opvarmes boligen med samme energiform, som anvendes ved det almindelige husholdningsforbrug, fratrækkes den del af udgiften, der anses for at være almindeligt husholdningsforbrug.

Det beregnede årlige varmetillæg, der afrundes til nærmeste kronebeløb, der kan deles med 12, udbetales månedligt forud sammen med de øvrige pensionsydelser. Hvis særlige forhold gør sig gældende, kan det sociale udvalg udbetale varmetillægget på andre tidspunkter. Det kan der være behov for, når den opvarmningsmåde, der anvendes, medfører, at brændselsudgifterne ikke kan udlignes ved en kontoordning eller lignende, men må afholdes af pensionisten med korte mellemrum i fyringssæsonen, afhængig af vejrforholdene. Varmetillæg udbetales dog som hovedregel hver måned, uanset at pensionistens udgifter til varme ikke forfalder månedsvis.

Ændrer beregningsgrundlaget sig væsentligt i løbet af året, omregnes det årligt fastsatte varmetillæg på grundlag heraf. Store ændringer i beregningsgrundlaget kan bl.a. skyldes ændringer i husstandens størrelse. Det samme gør sig gældende, hvis der på grund af ændringer i indtægtsgrundlaget, fastsættes en ny personlig tillægsprocent, se pkt. 198.

Viser opgørelsen af varmeforbruget ved varmeårets udgang, at varmeudgifterne har været større eller mindre end forudsat efter beregningsgrundlaget, beregnes et endeligt varmetillæg på grundlag af årsopgørelsen.

Det sociale udvalg træffer afgørelse om, hvordan efterreguleringen af varmetillægget skal ske. Vedrørende tilbagebetaling af personligt tillæg efter lovens § 43, stk. 1, nr. 4 i de tilfælde, hvor pensionisten indbetaler acontobeløb til dækning af varmeudgifter i følge varmeregnskab, henvises til pkt. 169.

Varmetillæg efter § 19 i Socialministeriets bekendtgørelse

Det sociale udvalg kan efter § 19 i bekg. (SM) for et år ad gangen træffe beslutning om, at varmetillæg til kommunens pensionister ydes med et højere beløb end det beløb, der følger af §§ 12, 13 og 14, jf. § 18 i bekg. (SM).

Det sociale udvalg kan således fravige de generelle regler for varmetillæg under forudsætning af, at varmetillægget udbetales med et højere beløb end efter de generelle regler. Adgangen til at fravige de generelle regler er indført med henblik på, at give det social udvalg mulighed for at sikre, at nogle pensionister ikke får et mindre varmetillæg, end de har fået før 1. januar 1988.

Hvis det sociale udvalg har besluttet at fastsætte gunstigere regler for ydelse af varmetillæg, kan dette alene ske ved at fastsætte et højere maksimum for beregningsgrundlaget, en lavere egenbetaling, ved at medregne en højere andel af beregningsgrundlaget eller ændre beløbsgrænserne i beregningsgrundlaget efter § 14.

Varmetillæg, der ydes efter regler fastsat af det sociale udvalg, skal ligesom de øvrige personlige tillæg, beregnes efter den personlige tillægsprocent, se pkt. 198.

Overgangsregel

I de tilfælde, hvor beregningen af varmetillæg efter reglerne i kap. IV i bekg. (SM) som følge af den snævre tidsfrist for reglernes ikrafttræden ikke kan ske pr. 1. januar 1988, kan sociale udvalg udbetale et a conto beløb til varme. A conto beløb kan fx udbetales efter de regler, kommunen hidtil har anvendt. Det forudsættes dog, at kommunen snarest muligt foretager en endelig beregning af varmetillægget. Hvis denne beregning viser, at der er udbetalt for meget i varmetillæg, skal beløbet ikke tilbagebetales, men hvis der derimod er udbetalt for lidt, skal der efterbetales. Er der af andre årsager udbetalt for meget, anvendes de almindelige tilbagebetalingsregler, jf. pkt. 169.

Beregning

198. Personlige tillæg efter § 17, stk. 1 og 2 indtægtsreguleres efter reglerne i lovens § 31, stk. 3 og § 15 i bekg. (SM).

Indtægtsgrundlaget er det samme, som gælder ved beregningen af pensionstillægget, se pkt. 140, dog gælder der et særligt fradragsbeløb for personlige tillæg.

Fradragsbeløbet og aftrapningsinterval angives første gang de nævnes henholdsvis i lovens tal, (pristal 100) og i pristal 160, svarende til 1. oktober 1987. Fradragsbeløbet udgør for en enlig 6.600/10.600 kr. og for gifte 10.000/16.000 kr., jf. § 29, stk. 3.

Aftrapningen sker gradvis for ekstraindkomster i intervallet 6.600/10.600 kr. 36.600/40.600 kr. for enlige og i intervallet 10.000/16.000 kr. 55.000/61.000 kr. for gifte.

Ved et indtægtsgrundlag på størrelse med eller mindre end fradragsbeløbet vil der kunne udbetales personligt tillæg efter § 17, stk. 1 og 2, med det der svarer til fuld ydelse for det der ydes hjælp til, altså med 100%»s tillæg. For hver 300 kr. ekstra i indkomst for enlige og 450 kr. i indkomst for gifte herudover, nedsættes tillægsprocenten for de personlige tillæg med 1%, jf. § 31, stk. 3.

På grundlag heraf fastsættes for den enkelte pensionist hver 1. januar en personlig tillægsprocent, hvorefter de personlige tillæg beregnes.

Tillægsprocenten fastsættes for et år af gangen i forbindelse med den årlige fastsættelse af pensionen, jf. § 39.

Hvis der sker ændringer i indtægtsgrundlaget efter § 29 eller i de personlige forhold, således at disse begrunder en ændring af den personlige tillægsprocent, fastsættes en ny tillægsprocent på baggrund heraf. Ved omregning af pensionen i løbet af året, se pkt. 158-166, skal der samtidig, hvis det ændrede indtægtsgrundlag begrunder det, fastsættes en ny personlig tillægsprocent.

Indtægtsreguleringen betyder, at der ikke kan ydes personlige tillæg, hvis indtægten beregnet efter § 29, stk. 1 og 3 overstiger 40.600 kr. for enlige og 61.000 kr. for gifte. Når forhøjelsen af fradragsbeløbene for beregning af pensionstillæg er fuldt gennemført, svarer disse beløb til de indtægter, som pensionisten kan have før aftrapningen af pensionstillægget påbegyndes. Se pkt. 141 om aftrapning af pensionstillæg i fortsættelse af personligt tillæg. Fradragsbeløbet reguleres hver 1. januar på grundlag af reguleringspristallet for foregående oktober. For perioden fra 1. januar 1991 1. januar 1995 reguleres fradragsbeløbet dog ikke, og en evt. ændring af reguleringspristallet for denne periode medfører ikke ændring af fradragsbeløbet den 1. januar 1996 eller senere.

BILAG F

Eksempler på beregning af den personlige tillægsprocent

(Se afsnittet om den årlige fastsættelse)

For en enlig pensionist

-------------------------------------------------------------------

Indtægt opgjort Fradragsbeløb Aftrapnings- Personlig efter § 29, efter § 29, procent tillægs- stk. 1 stk. 3 (* 4) procent ------------------------------------------------------------------- 15.000 10.600 4.400 100-14=86 ------=14 300 25.000 10.600 14.400 100-48=52 ------=48 300 35.000 10.600 24.400 100-81=19 ------=81 300 --------------------------------------------------------------------- For en gift pensionist: -------------------------------------------------------------------- 25.000 16.000 9.000 100-20=80 ------=20 450 50.000 16.000 34.000 100-75=25 ------=75 450 58.000 16.000 42.000 100-93=7 ------=93 450

--------------------------------------------------------------------

Særligt personligt tillæg

Personlige tillæg efter § 17, stk. 3

199. Udover hvad der følger af lovens § 17, stk. 1 og 2, kan der undtagelsesvis, når særlige omstændigheder taler for det, ydes personligt tillæg, hvis pensionistens økonomiske forhold er ganske særligt vanskelige, jf. § 17, stk. 3. Særligt personligt tillæg efter § 17, stk. 3 vil eksempelvis kunne ydes i de situationer, hvor det personlige tillæg beregnet efter den personlige tillægsprocent ikke dækker udgifterne i fornødent omfang, således at pensionistens økonomiske forhold betragtes som ganske særlig vanskelige. Der vil således i undtagelsestilfælde, hvor der er tale om særligt høje varmeudgifter i forhold til indkomsten for den enkelte pensionist, være mulighed for at supplere varmetillægget. Særligt personligt tillæg vil ligeledes kunne ydes i ganske akutte trangstilfælde.

Tillæg ydet efter stk. 3 er ikke indtægtsregulerede og skal derfor ikke aftrappes.

Kapitel XI

Beregning

119. De sociale pensioner består af flere forskellige ydelser, se pkt. 3-6, 33, 43-48. Visse af ydelserne er uafhængige af indtægtsforhold, medens andre indtægtsreguleres.

Uafhængig af indtægtsforhold er folkepensionens grundbeløb til personer over 70 år, førtidsbeløb, invaliditetsbeløb, erhvervsudygtighedsbeløb, bistandstillæg, plejetillæg, invaliditetsydelse, ventetillæg, venteydelse, alderstillæg, husligt bistandstillæg og afløsningsbeløb.

De indtægtsregulerede ydelser er pensionens grundbeløb til personer under 70 år, invaliditetstillæg, pensionstillæg, personligt tillæg, ægteskabstillæg og hustrutillæg.

For de indtægtsregulerede ydelser gælder ikke samme regler for beregning af ydelsen. Der kan således være forskelle med hensyn til hvilke personers indtægt og hvilke indtægtsarter, som indgår i indtægtsgrundlaget for beregning af pension. Endvidere er der forskelle med hensyn til beregningsmæssige fradrag og tillæg, ligesom der kan gælde forskellige satser for nedtrapning af ydelserne.

Ved lov nr. 151 af 19. marts 1986 om indkomstskat og formueskat for personer m.v. (personskatteloven) er der som led i skattereformen gennemført væsentlige ændringer af reglerne om indkomstopgørelse og skatteberegning for personer.

Loven har virkning fra og med indkomståret 1987 og får derfor først

betydning for indtægtsgrundlaget for social pension fra den 1. januar

1989.

Opgørelse af indtægtsgrundlaget

Grundbeløb til 67-69-årige

Indtægt ved personligt arbejde

120. Indtægtsgrundlaget for grundbeløbet er forskelligt for pensionister i alderen fra 67 til 70 år, og pensionister under 67 år.

For de 67-69-årige indtægtsreguleres grundbeløbet på grundlag af pensionistens indtægt ved personligt arbejde, således som den indgår i socialindkomsten efter § 2 i lov om socialindkomst, se pensionslovens § 27.

Indtægt ved personligt arbejde i udlandet, herunder i en EF-medlemsstat, skal medregnes.

Indtægt ved personligt arbejde fremkommer dels som lønindtægt eller indtægt, der træder i stedet for lønindtægt, dels som indtægt ved pensionistens personlige arbejde i egen virksomhed, i hvis drift den pågældende tager aktivt del, hvis disse indtægter indgår i socialindkomsten efter § 2 i socialindkomstloven, se § 21 i bekg. (SM).

Som arbejdsindtægt anses også andre indkomstarter, som indgår i den skattepligtige almindelige indkomst, og som fremkommer ved pensionistens personlige arbejde, eksempelvis honorarer og mødediæter.

Lønindtægt

Ydelser som dagpenge efter dagpengeloven og arbejdsløshedslovgivningen, der midlertidigt træder i stedet for lønindtægt, medregnes som sådan.

Ydelser efter bistandslovens kap. 9 og ydelser efter lov om arbejdsskadeforsikring og lov om ulykkesforsikring med dertil sluttede love og anordninger samt lov om besættelsestidens ofre, skal derimod ikke medtages ved indtægtsreguleringen på grundlag af arbejdsindtægt.

Som lønindtægt medregnes arbejdsgiveradministrerede pensionsbidrag, som indgår i socialindkomsten, jfr. socialindkomstlovens § 2, stk, 1, nr. 3 og 4, se § 22, stk. 1 i bekg. (SM).

I lønindtægten foretages kun fradrag for udgifter til erhvervelse, sikring eller vedligeholdelse af indtægten samt lønmodtagerfradrag, jf. socialindkomstlovens § 2, stk. 1, nr. 1, og stk. 2, nr. 1, se § 22, stk. 2 i bekg. (SM).

Indtægt fra egen virksomhed

Indtægt fra egen virksomhed medregnes kun som indtægt ved personligt arbejde, hvis pensionisten tager aktivt del i driften af virksomheden, se § 23 i bekg. (SM). Hvis en indtægt stammer fra egen virksomhed, hvor pensionisten ikke deltager aktivt i driften, betragtes den som formueindkomst og medregnes således ikke. En tilsvarende bedømmelse foretages af skattemyndighederne ved fordeling af indtægter fra erhvervsmæssig virksomhed mellem ægtefæller efter kildeskattelovens § 26, jf. skattedepartementets cirkulære nr. 155 af 6. oktober 1983 om ændringer i ægtefællebeskatningen.

Socialforvaltningen kan ved bedømmelsen af, om en virksomhedsindtægt skal betragtes som en indkomst ved personligt arbejde eller formueindkomst, søge vejledning hos skattemyndighederne.

De skatteregler, der er henvist til i det følgende, er gældende til og med indkomståret 1986.

Kapitalerstatninger, herunder alle meenerstatninger der er bevilget efter den 1. april 1987 efter lov om arbejdsskadeforsikring, jf. Socialministeriets bekendtgørelse nr. 450 af 25. juni 1987, indgår ikke i den skattepligtige indkomst og dermed ikke i indtægtsgrundlaget ved beregning af de indtægtsafhængige pensionsydelser. Erstatningen vil dog i de tilfælde, hvor den ikke er særlig undtaget, indgå i beregningen af et eventuelt formuetillæg til socialindkomsten.

Kapitalerstatning udbetalt efter lov nr. 219 af 23. april 1986 om erstatning for skader ved LSD-behandling og afkast heraf kan ikke medføre nedsættelse af ydelser, der iøvrigt måtte tilkomme den pågældende efter den sociale lovgivning. Det samme gælder godtgørelse til blødere, der har fået konstateret HIV-smitte (det virus, der forårsager AIDS-sygdom) efter behandling med blodprodukter, samt afkastet af godtgørelsen.

Afrunding af indtægtsgrundlaget

121. Den opgjorte indtægt i hele kroner, således som den er opgjort i pkt. 120, nedrundes til nærmeste beløb, der kan deles med 100.

Overskud af udlejningsejendomme og indtægt ved bortforpagtning af fast ejendom medregnes i almindelighed ikke ved opgørelsen af indtægt ved personligt arbejde. Overskud af udlejningsejendomme medregnes dog, når pensionisten i det daglige deltager i driften af virksomheden, som fx når pensionisten har ejendomsadministration som erhverv, eller hvor arbejdet med udlejningen i øvrigt kan sidestilles hermed.

Deltagelse i kommanditselskab, interessentskab m.v. er ikke i sig selv tilstrækkeligt til, at virksomhedens overskud skal medregnes som indtægt ved personligt arbejde. Kun hvis denne deltagelse kan betegnes som aktiv, vil overskuddet kunne medregnes.

Rente- og udbytteindtægter m.v. fra egen virksomhed medregnes tilsvarende kun, hvis pensionisten tager aktivt del i virksomhedens drift.

Indtægt ved personligt arbejde i egen virksomhed opgøres med udgangspunkt i virksomhedens nettooverskud, d.v.s. indkomsten ved virksomheden efter fradrag for udgifter til erhvervelse, sikring eller vedligeholdelse af indkomsten samt andre fradrag, som indrømmes ved opgørelse af den skattepligtige indkomst, hvis de er knyttet til indkomsterhvervelsen, jf. socialindkomstlovens § 2, stk. 1, nr. 1, og stk. 2, nr. 2, 3 og 5, se § 23 i bekg. (SM).

Med andre ord anerkendes kun fradrag for udgifter, som har forbindelse med virksomheden, og som tillige er omfattet af socialindkomstlovens § 2, jf. afsnit 2 i Socialministeriets cirkulære af 15. oktober 1980 om socialindkomst.

Fradrag, som vedrører selvstændig virksomhed, vil typisk være lønudgifter, udgifter til forsikring og vedligeholdelse af erhvervsejendom, afskrivninger m.v. Endvidere kan de renteudgifter, der vedrører den erhvervsmæssige gæld, fratrækkes. For landbrugsejendomme og andre ejendomme, der både anvendes til beboelse og erhverv, kan den fordeling af ejendomsværdien, der har fundet sted på henholdsvis beboelsesdelen og erhvervsdelen anses for vejledende. Er lånet udelukkende optaget til finansiering af erhvervsbygninger, kan renteudgifterne i det hele henføres til arbejdsindkomsten.

En tilsvarende fordeling af prioritetsrenter foretages af skattemyndighederne ved opgørelse, af arbejdsindkomst efter kildeskattelovens § 26, stk. 3, litra b og c.

I overskuddet fratrækkes indkomst, som ved beskatning er henført til en medarbejdende ægtefælle. Indkomst som medarbejdende ægtefælle opgøres efter de regler, der anvendes af skattemyndighederne. Hvis den medarbejdende ægtefælle selv er pensionist under 70 år, medregnes indtægten som medarbejdende ægtefælle som arbejdsindtægt ved beregning af pågældendes egen pension.

I overskuddet fratrækkes desuden 4 pct. af nettoværdien af erhvervsaktiverne, se § 23 i bekg. (SM). Fradraget sker, fordi virksomhedsindkomst kan opfattes som en kombination af formueindtægt af den investerede kapital og aflønning af virksomhedsindehaverens arbejdsindsats.

Opgørelsen af indtægten ved personligt arbejde som beskrevet ovenfor er som udgangspunkt den samme som opgørelsen for pensionister under 67 år, se pkt.127.

Fradragsbeløb for 67-69-årige

122. Ved beregning af grundbeløbet for 67-69-årige nedsættes den opgjorte indtægt med et fradragsbeløb. Beløbet er af samme størrelse for gifte og enlige.

Indtægtsreguleringen af grundbeløbet begynder således først, når arbejdsindtægten overstiger et beløb på 35.600 kr., lovens § 27, stk. 3. Pr. 1. oktober 1987 udgør beløbet kr. 57.000. Fra 1. januar 1990 forhøjes fradragsbeløbet fra 35.600 kr. med 6.100 kr. til 41.700 kr. Beløbene reguleres en gang årlig pr. 1. januar, første gang pr. 1. januar 1988 jf. lovens § 49.

Eksempel 6

En enlig selvstændig erhvervsdrivende på 68 år har anbragt sin samlede formue på 500.000 kr. i erhvervsaktiver i virksomheden.

Formuen er opgjort som forskellen mellem værdien af aktiverne på den ene side og gældsforpligtelserne på den anden side. Nettooverskuddet af virksomheden er opgjort til 101.050 kr. Ved opgørelsen af overskuddet er ikke fratrukket 10.000 kr. i renteudgifter, der kan henføres til den erhvervsmæssige gæld.

4 pct. af nettoværdien af erhvervsaktiverne på 500.000 kr. dvs. 20.000 kr. betragtes som forrentning af den investerede kapital og skal derfor fratrækkes ved opgørelsen af arbejdsindtægten.

Arbejdsindtægten udgør herefter 101.050 kr. - 10.000 kr. - 20.000 kr. = 71.050 kr.

Fradragsbeløbet for indtægter ved personligt arbejde for 67-69-årige folkepensionister er 57.000 kr.

Den beregnede indtægt bliver herefter 71.050 kr. - 57.000 kr. = 14.050 kr., der nedrundes til 14.000 kr.

Efter tabel 5 beregnes et fradrag i grundbeløbet på 700 kr.

Pensionisten får således udbetalt et grundbeløb på 3.341 kr. - 700

kr. = 2.641 kr. om måneden.

Grundbeløb til personer under 67 år

Socialindkomsten som udgangspunkt

123. For pensionister under 67 år indtægtsreguleres grundbeløbet med udgangspunkt i pensionistens socialindkomst.

I socialindkomsten indgår en række indkomstelementer, som ikke indgår i den skattepligtige indkomst. Omvendt er der visse fradrag, som anerkendes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst , men som ikke skal fratrækkes ved opgørelsen af socialindkomsten.

Det er omtalt i Socialministeriets cirkulære af 15. oktober 1980 og 25. juni 1981 hvilke indkomst- og fradragselementer, der medtages ved opgørelsen af socialindkomsten.

Opgørelse af indtægtsgrundlaget sker med udgangspunkt i den del af socialindkomsten, der er nævnt i socialindkomstlovens § 2, stk. 1, dvs. før formuetillæg og ejerboligfradrag.

Anvendelsen af socialindkomsten betyder, at der ikke er direkte forbindelse med reglerne for opgørelsen af den skattepligtige indkomst og indkomstgrundlaget for pensionen.

Socialindkomsten er indskudt som bindeled mellem skattelovgivningen og pensionslovgivningens regler. Gennem socialindkomstloven reguleres, hvilke skatteregler, der skal have betydning for beregningsgrundlaget, og hvornår disse skatteregler skal have betydning fra.

Socialindkomsten opgøres på grundlag af ansættelsen af skattepligtig indkomst og formue for det senest afsluttede indkomstår. Socialindkomsten anvendes med virkning fra 1. januar i det andet kalenderår efter det indkomstår, for hvilket socialindkomsten er opgjort.

Ved beregning af pension i 1987 er det de skatteregler, der var gældende i 1985, der skal anvendes.

Socialindkomsten anvendes ikke direkte ved pensionsberegningen, idet der efter lovens § 28 foretages en række beregningsmæssige fradrag og tillæg, se punkt 124-136.

Fradrag i socialindkomsten ved beregning af grundbeløb

Ydelser uden tilbage betalingspligt efter kap. 9 i lov om social bistand

124. Med virkning fra 1. juli 1987 ophæves kap. 10, varig hjælp, i lov om social bistand. Fradrag for ydelser uden tilbagebetalingspligt foretages herefter kun efter lovens kap. 9.

Baggrunden for fradraget er, at det ikke er hensigtsmæssigt, at hjælp efter bistandsloven, fordi den indgår i socialindkomsten, skal føre til reduktion af pensionen, med den følge, at der må ydes yderligere hjælp efter bistandsloven.

Sociale pensioner m.v.

125. Ved opgørelse af indtægtsgrundlaget skal ikke medregnes skattepligtige sociale pensionsydelser, som indgår i socialindkomsten.

Såfremt man medtog de skattepligtige pensionsydelser i indtægtsgrundlaget, ville det i praksis umuliggøre en eentydig beregning af pensionen, idet den beregnede pension da ville påvirke sig selv.

På denne baggrund skal der foretages fradrag for skattepligtig pension efter lov om social pension.

Det samme gælder for skattepligtig pension, som indgår i socialindkomsten og er udbetalt efter lovgivning i en medlemsstat i De europæiske Fællesskaber og beregnet efter artiklerne 46, 50 og 51 i forordning nr. 1408/71 om anvendelse af de sociale sikringsordninger på arbejdstagere og selvstændige erhvervsdrivende og deres familiemedlemmer, der flytter inden for Fællesskabet.

Tilsvarende gælder for pension udbetalt efter lovgivningen i et land, med hvilket der er indgået overenskomst om samordning af pension. Endvidere skal der ske fradrag for grundpension udbetalt efter artikel 19, stk. 5, (overskydende pension) i den nordiske konvention om social tryghed.

Ydelser efter lov om arbejdsmarkedets tillægspension

126. Pension udbetalt efter lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension skal fradrages ved beregning af grundbeløbet.

Bestemmelsen har betydning for førtidspensionister over 62 år med ret til ATP-pension efter afdød ægtefælle, jf. § 11 i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Fradragsbeløb for arbejdsindtægter m.v.

127. Indtægt ved personligt arbejde m.v. indgår fuldt ud i socialindkomsten, men der gælder ved opgørelsen af indkomstgrundlaget ved beregning af grundbeløb et fradragsbeløb på 10.400 kr., dog 15.700 kr. såfremt pensionisten er gift.

Pr. 1. oktober 1987 er de nævnte beløb henholdsvis 16.600 kr. og 25.100 kr. Ved beløbenes regulering hver 1. januar anvendes reguleringspristallet for foregående oktober.

Fradraget skal anvendes, dels hvor der er tale om arbejdsindtægt ved personligt arbejde, dels hvor pensionisten har indtægt af anden art end formueindtægt og pensionsindtægt m.v., som nævnt under pkt. 128.

Opgørelsen af pensionistens indtægt ved personligt arbejde sker på samme måde som for pensionister over 67 år, se pkt. 120.

Til indtægt af anden art end formueindtægt og pensionsindtægt henregnes f.eks. erstatning for tab af erhvervsevne eller af forsørger, der udbetales som løbende årlig rente efter arbejdsskadeforsikringsloven, lov om erstatning til besættelsestidens ofre og lov om erstatning til skadelidte værnepligtige m.fl. Omfattet af fradragsreglen er også erstatning for varigt meen, når den efter arbejdsskadeforsikringsloven og efter lov om erstatning til skadelidte værnepligtige m.fl. udbetales som løbende årlig ydelse.

Med virkning fra 1.1.1989 bortfalder fradragsbeløb for arbejdsindtægter m.v.

Fradragsbeløb for pensionsindtægter m.v.

128. Socialindkomsten nedsættes ved beregning af grundbeløbet med 40 pct. dog mindst op til 11.700 kr. af livrente, pension med løbende udbetalinger eller anden indtægt, der kan ligestilles hermed.

Der vil således altid være ret til et fradrag på mindst 11.700 kr. for pensionsindtægter m.v., d.v.s. at pensionsindtægter op til 11.700 kr. er uden betydning for beregning af grundbeløbet.

Når 40 pct. af pensionsindtægten m.v. overstiger mindstebeløbet på 11.700 kr. anvendes dette højere fradrag.

Pr. 1. oktober 1987 er beløbet 18.700 kr. Ved beløbets regulering hver 1. januar anvendes reguleringspristallet for foregående oktober.

Fradraget omfatter såvel offentlige som private pensioner og ligeledes pensionslignende ydelser til personer, der har været ansat i offentlig tjeneste uden at have opnået pensionsret og til sådannes efterladte.

Omfattet af fradraget er pension fra staten, folkeskolen, folkekirken, en kommune, en stats- eller kommunegaranteret pensionsordning, eller fra koncessionerede telefonselskaber og private jernbaneselskaber, der ydes i henhold til lov eller vedtægt m.v.

Omfattet af fradraget er endvidere f.eks. udbetalinger fra indekskontrakter, amerikansk alderspension fra Social Security og ATP fra de nordiske lande.

Med virkning fra 1.1.1989 bortfalder fradragsbeløb for pensionsindtægter m.v.

Tillæg til socialindkomsten ved beregning af grundbeløb

Samordningsfradrag i tjenestemandspension

129. Ved opgørelsen af indkomstgrundlaget for personer, der modtager tjenestemandspension, skal ved beregning af grundbeløb, medtages bruttetjenestemandspensionen, dvs. tjenestemandspensionen inden samordningsfradrag.

Da opgørelse af socialindkomsten alene omfatter nettotjenestemandspensionen er det i pensionsloven fastsat, at socialindkomsten skal forhøjes med fradrag i statspension i henhold til §§ 2 og 3 i lov nr. 81 af 21. marts 1959 samt fradrag i henhold til kapitel 9 i lov om tjenestemandspension. Det samme gælder tilsvarende fradrag, der med hjemmel i lov eller vedtægt foretages i anden pension fra staten eller i pension fra folkeskolen, folkekirken, en kommune, en stats- eller kommunegaranteret pensionsordning eller fra koncessionerede telefonselskaber og private jernbaneselskaber.

Med virkning fra 1.1.1989 bortfalder samordningsfradraget i tjenestemandspension for førtidspensionister. Fra denne dato skal der ikke længere tillægges et samordningsfradrag ved beregning af grundbeløb til førtidspensionister. Pensioner, som reglen får betydning for, omregnes med virkning fra denne dato. På pensioner, tilkendt for perioden før 1.1.1989, anvendes reglen for denne periode.

Forhøjelse af indtægtsgrundlaget ved bortgivelse

130. Ved bekg. (SM) §§ 24-26 er fastsat nærmere regler om forhøjelse af indkomstgrundlaget i tilfælde af bortgivelse.

Som hidtil forhøjes beregningsgrundlaget kun ved pensionistens dispositioner til fordel for andre, men ikke ved dispositioner til fordel for pensionisten selv.

Ved beregning af den fiktive indtægt anvendes 8 pct. af det bortgivne beløb ud over 8.000 kr. årlig for hver gavemodtager.

131. De sociale myndigheder skal i de praktisk mest forekommende bortgivelsessituationer anvende den opgørelse, som amtsskatteinspektoraterne foretager.

Dette betyder, at der ved opgørelsen af det bortgivnes værdi anvendes samme mindstegrænse på 8.000 kr., som anvendes ved beregning af gaveafgift. Derudover anerkendes, at beløb ydet til hjemmeboende børns underhold og såkaldte »møbelgaver« ikke betragtes som bortgivelse.

For ægtepar, der har ydet gaver fra både fælleseje og særeje gælder dog, at der alene anerkendes et fradrag på 8.000 kr., for hver gavemodtager i modsætning til gaveafgiftreglerne, hvor 8.000 kr.'s fradrag anvendes både ved bortgivelse fra fælleseje og fra hver ægtefælles særeje.

Ved overdragelse af fast ejendom beregnes gaveafgiften på grundlag af handelsværdien.

Rentefri lån til børn anses efter amtsskatteinspektoraternes gældende praksis ikke for at være en disposition, som medfører gaveafgift af den anslåede renteindtægt.

En sådan rentefrihed betragtes derfor ikke som bortgivelse.

Er skyldforholdet ikke reelt, kan der i selve udlånet ligge et gavemoment. Også her vil gaveafgiftsmyndighedernes praksis være afgørende for, om lånet er gaveafgiftspligtigt og dermed omfattet af reglerne for bortgivelse ved beregning af pension.

Gaveafgiftsberegning foretages sædvanligvis kun een gang om året, idet samtlige beløb, som er bortgivet i løbet af et kalenderår, afgiftsbehandles under eet. Fristen for indgivelse af gaveanmeldelserne er normalt 1. februar i året efter, at gaven er givet.

Amtsskatteinspektoratet, inden for hvis område giveren bor, sender kopi af gaveafgiftsberegningen til det sociale udvalg i giverens bopælskommune.

I mange bortgivelsessituationer vil der ikke være anledning til omregning af pension efter den forventede fremtidige indtægt. Ved vurderingen af, om beregningen efter bortgivelse vil give et andet resultat end det hidtidige, må bortfaldet af formueindtægten og den fiktive indtægt nemlig tages i betragtning samtidig. Hvis omregning dog skal ske, inden amtsskatteinspektoratets opgørelse foreligger, må det sociale udvalg foretage en foreløbig beregning af den forhøjelse, bortgivelsen vil medføre. Det sociale udvalg kan om fornødent indhente en udtalelse fra amtsskatteinspektoratet om det bortgivne beløbs størrelse.

132. Arveforskud såvel til nært beslægtede som til andre anses for bortgivelse. Det er nu præciseret i bekendtgørelsen, at gaver til andre end nært beslægtede kun betragtes som bortgivelse, når gaven er skattepligtig for modtageren. Gaver til f.eks. kommuner omfattes således ikke af bortgivelsesreglerne.

133. Foruden ved de egentlige bortgivelsessituationer sker der forhøjelse af indtægtsgrundlaget ved afkald på underholdsbidrag eller ved afkald på en tilsvarende ydelse. Forhøjelsen beregnes fortsat kun af det beløb, der overstiger 8.000 kr.

Det sociale udvalg kan, jf. pensionslovens § 45, om fornødent indhente en uforbindende og vejledende udtalelse fra statsamterne om, på hvilket niveau underholdsbidraget ville blive udmålt.

Der sker endvidere en forhøjelse af indtægtsgrundlaget ved afkald på retten til at sidde i uskiftet bo.

Forhøjelsen beregnes med 8 pct. af det udskiftede beløb efter fradrag af 8.000 kr.

Ved det udskiftede beløb forstås det beløb, der falder i arv til børn m.v., bortset fra arv til efterlevende ægtefælle. Forhøjelsen sker kun ved frivilligt afkald på retten til at sidde i uskiftet bo.

Ved afkald på falden arv beregnes forhøjelsen ligeledes med 8 pct. af det beløb, der er faldet i arv, bortset fra 8.000 kr.

134. Forhøjelsen af socialindkomsten vedvarer for en periode af indtil 10 år fra bortgivelsen. Den fastsatte forhøjelse anvendes uændret i hele perioden. Forhøjelsen vedrørende afkald på underholdsbidrag anvendes dog kun for den periode, hvor underholdsbidrag kunne være tildelt.

Forhøjelsen af socialindkomsten sker hos den, der har foretaget dispositionen. Såfremt der foreligger en gaveanmeldelse, vil det fremgå af denne, hvem der har foretaget dispositionen.

Reglerne om bortgivelse anvendes ved afgørelser truffet efter 1. oktober 1984, uanset hvornår dispositionen er foretaget.

Nulstilling

135. Hvis opgørelsen efter pkt. 123-134 giver et negativt resultat, indgår dette ikke i indtægtsregrundlaget, lovens § 28, stk. 3. Med andre ord skal der ske en nulstilling inden formuetillægget medregnes, se pkt. 136. Det betyder, at den beregnede indtægt aldrig kan blive mindre end formuetillægget.

Formuetillæg efter ejerboligfradrag

136. Ved opgørelse af indtægtsgrundlaget medregnes formuetillæg efter ejerboligfradrag, se pensionslovens § 28, stk. 4 og §§ 4 og 5 i lov om socialindkomst.

Ved opgørelsen medregnes formuetillægget beregnet som en andel af den skattepligtige formue efter en særlig skala.

I formuetillægget foretages ejerboligfradrag for personer, der selv eller hvis ægtefælle opfylder aldersbetingelserne for at modtage folkepension eller i henhold til lov om social pension m.v. modtager førtidspension eller forskud herpå. Fradrag for ejerbolig foretages ligeledes for kvinder, der ved udgangen af kalenderåret 1984 var enlige og fyldt 62 år.

Reglerne om opgørelse af formuetillæg og ejerboligfradrag er beskrevet i socialministeriets cirkulære af 15. oktober 1980 om socialindkomst, afsnit 3 og 4.

Afrunding

137. Den beregnede indtægt i hele kroner, således som den er opgjort efter pkt. 123-136, nedrundes til nærmeste beløb, der kan deles med 100.

Generelt fradragsbeløb

138. Ved beregning af grundbeløb for personer under 67 år gælder et generelt fradragsbeløb. Indtægtsreguleringen af grundbeløbet begynder først, når indtægten opgjort efter reglerne i pkt. 123-137 overstiger et beløb på 9.900 kr. og 19.900 kr. for henholdsvis enlige og gifte.

Pr. 1. oktober 1987 er det generelle fradragsbeløb ved beregning af grundbeløb på 15.800 kr. og 31.800 kr, for henholdsvis enlige og gifte. (Gældende indtil 1.1.1989).

Gældende fra 1.1.1989

Fradragsbeløb

Ved beregning af grundbeløb for personer under 67 år nedsættes den opgjorte indtægt med et fradragsbeløb. Beløbet er af samme størrelse for enlige og gifte. Indtægtsreguleringen af grundbeløbet begynder først, når indtægten opgjort efter reglerne i pkt. 123-126 og i pkt. 130-137 overstiger et beløb på 35.600 kr.

Fra 1. januar 1990 forhøjes fradragsbeløbet med 7.400 kr. til 43.000 kr. Beløbene reguleres en gang årlig pr. 1. januar, lovens § 49.

Eksempel 7

En pensionist har en socialindkomst før formuetillæg på 30.000 kr.

Pensionisten har et parcelhus med ejendomsværdien 600.000 kr. samt en likvid formue på 30.000 kr. Der er prioritetsgæld i huset på 60.000 kr.

Den skattepligtige formue hvoraf formuetillægget beregnes udgør således

Ejendomsværdi 600.000 kr. Prioritetsgæld i ejendommen 60.000 kr. ----------- 540.000 kr. Anden formue 30.000 kr. ----------- 570.000 kr. Formuetillægget beregnes således: Af de første 456.500 kr. medregnes 0 pct. 0 kr. af de resterende 113.500 kr. ----------- medregnes 10 pct. 11.350 kr. Formuetillæg ialt 11.350 kr. Ejerboligfradraget beregnes således: Ejendomsværdi 600.000 kr. Af de første 456.500 kr. medregnes 0 pct. 0 kr. af de resterende 143.500 kr. medregnes 10 pct. 14.350 kr. ----------

Ejerboligfradrag ialt 14.350 kr.

Da ejerboligfradraget ikke kan overstige formuetillægget bliver formuetillæg - ejerboligfradrag = 0 kr.

Pensionistens socialindkomst bliver herefter 30.000 kr.

Opgørelse af indtægtsgrundlaget for tillæg

Invaliditetstillæg

139. Indtægtsgrundlaget for invaliditetstillægget opgøres på samme måde som ved grundbeløbet for personer under 67 år, se pkt. 123-138.

Pensionstillæg, ægteskabstillæg, hustrutillæg og personligt tillæg efter § 17, stk. 1 og 2

140. Pensionstillægget, ægteskabstillægget, hustrutillægget og personligt tillæg efter § 17, stk. 1 og 2 indtægtsreguleres på grundlag af pensionistens og en eventuel samlevende ægtefælles samlede indtægter. Ægtefællernes samlede socialindkomst opgøres efter reglerne i socialindkomstlovens § 3 og § 4, stk. 3, se pkt. 18 i cirkulæret om socialindkomst.

Indtægten opgøres som ved beregning af grundbeløbet for personer under 67 år, idet der dog ikke foretages fradrag for ATP. Der foretages heller ikke fradrag for arbejdsindtægter m.v. og fradrag for pensionsindtægter m.v., se fradrag, der iøvrigt bortfalder pr. 1.1.1989, pkt. 126, 127 og 128. Der skal ikke ske fradrag for overskydende pension efter artikel 19, stk. 5, i den nordiske konvention som social tryghed.

Tillægget for fiktiv indtægt ved bortgivelse, pkt. 131, finder ved opgørelsen af indtægtsgrundlaget for pensionstillæg, ægteskabstillæg, hustrutillæg og personligt tillæg efter § 17, stk. 1 og 2 anvendelse for begge ægtefæller.

141. Indtægtsreguleringen af pensionstillægget begynder, når indtægten opgjort efter pkt. 140 overstiger et fradragsbeløb på 6.400 kr. for enlige og 9.300 kr. for gifte.

Pr. 1. oktober 1987 er fradragsbeløbet ved beregning af pensionstillæg 10.200 kr. og 14.900 kr. for henholdsvis enlige og gifte.

Ægteskabstillægget og hustrutillægget indtægtsreguleres i fortsættelse af pensionstillægget, se pkt. 145 (gældende indtil 1.1.1989).

Gældende fra 1.1.1989

Fradragsbeløb ved beregning af pensionstillæg.

Indtægtsreguleringen af pensionstillægget begynder, når indtægten opgjort efter pkt. 140 overstiger et fradragsbeløb på 6.400 kr. for enlige og 9.300 kr. for gifte. Ægteskabstillægget indtægtsreguleres i fortsættelse af pensionstillægget, se pkt. 145.

Fradragsbeløbet forhøjes med 4.000 kr. for enlige og 6.100 kr. for gifte hver 1. januar fra 1991 til 1995.

Beløbene reguleres en gang årlig pr. 1. januar jf. lovens § 49.

På side 86 er i skemaform gengivet en samlet oversigt over bortfald og ændring i størrelsen af de fradragsbeløb, der skal anvendes ved beregning af grundbeløbet og pensionstillæg i perioden frem til 1995.

Fra 1. januar 1988 reguleres alle fradrag en gang årligt pr 1. januar på grundlag af reguleringspristallet for foregående oktober. For at gøre tallene i skemaet sammenlignelige er alle skemaets tal angivet pr. 1. oktober 1987.

Nedsættelse af pension (indtægtsreguleringen)

Anvendelse af tabellerne

Grundbeløb

142. Grundbeløbet nedsættes med 60 pct. af indtægtsgrundlaget opgjort efter henholdsvis pkt. 120-122 for de 67-70 årige og pkt. 123-138 for pensionister under 67 år.

Det indtægtsregulerede månedlige grundbeløb opgøres ved brug af tabel 5. I tabellen opgøres nedsættelsen af grundbeløbet særskilt for hundredekroners (I), tusindekroners (II) og titusindekroners indtægtsbeløb (III), hvorefter den samlede nedsættelse af grundbeløbet som følge af indtægtsreguleringen fremkommer som summen af de særskilt opgjorte beløb. Den samlede nedsættelse fratrækkes det fulde grundbeløb, som er angivet i tabel 1.

Til brug for kommunernes vejledning af pensionisterne er der i tabel 7 angivet indtægtsgrænser for bortfald af grundbeløb.

Eksempel 8

a. Indtægten for en enlig førtidspensionist er efter pkt. 123-137 opgjort til 29.500 kr. Det fradragsfri indtægtsbeløb efter pkt. 138 for en enlig pensionist er 15.800 kr.

Den indtægt, der skal benyttes ved beregning af fradraget i pensionen, bliver så 29.500 kr. - 15.800 kr. = 13.700 kr.

Fradraget i det månedlige grundbeløb ved denne indtægt er ifølge tabel 5 : 500 kr. (III) 150 kr. (II) + 35 kr. (I) = 685 kr. Fuldt grundbeløb for en enlig pensionist er ifølge tabel 1 : 3.341 kr. Den pågældende pensionist får altså udbetalt et månedligt grundbeløb på 2.656 kr. (3.341 kr. - 685 kr.).

b. Hvis der i stedet er tale om et ægtepar, hvor den ene ægtefælle er førtidspensionist (med en beregnet indtægt på 54.700 kr.), og den anden ægtefælle ikke er berettiget til pension, udgør fradragsbeløbet 31.800 kr., og den indtægt, der benyttes ved beregning af fradraget, bliver så 54.700 kr. - 31.800 kr. = 22.900 kr. Fradraget ved denne indtægt er ifølge tabel 5 : 1.000 kr. (III) + 100 kr. (II) + 45 kr. (I) = 1.145 kr.

Fuldt grundbeløb er -for ikke-samgifte pensionister- 3.341 kr. så den pågældende pensionist får altså udbetalt 2.196 kr. i månedligt grundbeløb.

c. Begge ægtefæller modtager førtidspension. Hustruen har en arbejdsindtægt på 30.300 kr., mens mandens arbejdsindtægt udgør 70.000 kr. Hustruens beregnede indtægt bliver 30.300 kr. - 25.100 kr. = 5.200 kr. Denne indtægt er mindre end det fradragafri beløb på 31.800 kr. Hustruen modtager derfor fuldt grundbeløb på 3.069 kr. månedligt.

For mandens arbejdsindtægt gives samme fradrag som for hustruen, således at den beregnede indtægt bliver 70.000 kr. - 25.100 kr. = 44.900 kr. Fradragsbeløbet er 31.800 kr., så den indtægt, der benyttes ved beregning af fradraget i pensionen, bliver 44.900 kr. - 31.800 kr. = 13.100 kr. Fradraget ved denne indtægt udgør ifølge tabel 5 : 500 kr. (III) + 150 kr. (II) + 5 kr. (I) = 655 kr. Manden får altså udbetalt 3.069 kr. - 655 kr. = 2.414 kr. i månedligt grundbeløb.

Eksempel 9

En enlig førtidspensionist har en beregnet indtægt på 37.300 kr. Fradragsbeløbet er 15.800 kr., så fradraget skal beregnes efter en indtægt på 21.500 kr. Ifølge tabel 5 bliver fradraget ved denne indtægt 1.000 kr. (III) + 50 kr. (II) + 25 kr. (I) = 1.075 kr. og det månedlige grundbeløb er herefter 3.341 kr. - 1.075 kr. = 2.266 kr. Berettiger bopælstiden kun til 17/40 af fuld pension, divideres grundbeløbet med 40 og ganges med 17.

Det månedlige grundbeløb udgør således

2.266 kr. --------- X 17 = 963,05 kr., 40 hvilket afrundes til 963 kr. -------------------------------------------------------------------- Grundbeløb 1988 1989 1990 1991-1995 --------------------------------------------------------------------- Under 67 år 16.600 kr. Bortfalder pr. Fradrag for ar- for enlige 1.1.89 bejdsindtægt pkt. 25.100 kr. 127 for gifte --------------------------------------------- Fradrag for pen- 18.700 kr. Bortfalder pr. sionsindtægt 1.1.89 pkt. 128 --------------------------------------------- Fradrag i den 15.800 kr. 57.000 kr. 68.800 kr. opgjorte ind- for enlige tægt pkt. 138 31.800 kr. for gifte --------------------------------------------- 67-69 årige 57.000 kr. 57.000 kr. 68.800 kr. Fradrag for ind- tægt ved person- ligt arbejde pkt. 122 ------------------------------------------------------------------- Pensionstillæg -------------------------------------------------------------------- Fradrag i den 10.200 kr. Reguleres Fra 1.1.91-1.1.95 opgjorte ind- for enlige efter - 49 forhøjes beløbet indtægt pkt. 141 14.900 kr. hver 1. januar for gifte med 6.400 kr. for enlige og 9.800 kr. for gifte

---------------------------------------------------------------------

Invaliditetstillæg

143. Invaliditetstillæg udbetales til folkepensionister, som har ret til tillægget i henhold til tidligere lovgivning jf. lovens § 71.

Alle modtagerne vil i dag være over 70 år og således have ret til grundbeløb uden indtægtsregulering.

Indtægtsgrundlaget for invaliditetstillæget er det samme som for grundbeløbet til personer under 67 år, og nedtrapningen af ydelsen er ligeledes 60 pct.

Invaliditetstillægget vil bortfalde ved følgende beregnede Indtægtsbeløb

For enlige pensionister 22.500

Eksempel 10

Et ægtepar, hvor begge ægtefæller er folkepensionister har efter fradrag i folkepensionen i socialindkomsten en indtægt på 36.600 kr. Fradragsbeløbet ved beregning af pensionstillæg for gifte pensionister er 14.900 kr. Den indtægt, der skal benyttes ved beregningen af fradraget i pensionisternes pensionstillæg, bliver derfor 21.700 kr.

Fradraget i pensionstillægget beregnes ud fra kolonnen »Samgifte pensionister« i tabel 6. Fradraget bliver efter denne tabel 250,00 kr. (III) + 12,50 kr. (II) + 8,75 kr. (I) = 271,25 kr. Fuldt pensionstillæg til samgifte pensionister er 710 kr. månedlig. De pågældende pensionister skal altså hver have udbetalt et månedligt pensionstillæg på 710 kr. - 271,25 kr. = 438,75 kr., der afrundes til 439 kr.

Pensionstillæg og personligt tillæg

144. Pensionstillægget nedsættes med 30 pct. af indtægtsgrundlaget for pensionstillægget opgjort efter pkt. 140-141.

Hvis begge ægtefæller har ret til pensionstillæg er fradragsprocenten 15 for hver ægtefælle.

Pensionstillæggets størrelse ved forskelligt indtægtsgrundlag findes ved brug af tabel 6.

Kolonnen for »Samgifte pensionister« omfatter tilfælde, hvor begge ægtefæller opfylder betingelserne for at modtage pensionstillæg.

I tabellen opgøres nedsættelsen af pensionstillægget særskilt for hundredekroners (I), tusindekroners (II) og titusindekroners indtægtsbeløb (III), hvorefter den samlede nedsættelse som følge af indtægtsreguleringen fremkommer som summen af de særskilt opgjorte beløb. Den samlede nedsættelse fratrækkes det fulde pensionstillæg, som er angivet i tabel 1.

Indtægtsgrundlaget for beregning af personligt tillæg efter lovens § 17, stk. 1 og 2 er det samme, som gælder ved beregning af pensionisttillægget se pkt. 140. Der gælder dog et særligt fradragsbeløb i indtægtsgrundlaget for personligt tillæg, der for en enlig udgør 10.600 kr. og for gifte 16.000 kr. pr. 1. april 1987 jf. lovens § 29, stk. 3.

Personligt tillæg ydet efter § 17 stk. 1 og 2 nedsættes med 1 pct. for hver 300 kr, for enlige og 450 kr. for gifte i indtægtsgrundlaget efter § 29.

Ægteskabstillæg hustrutillæg

145. Indtægtsgrundlaget for ægteskabstillæg og hustrutillæg, er det samme som for pensionstillægget, se pkt. 140-141.

Tillæggene reguleres i fortsættelse af pensionstillægget og nedsættes med 30 kr. årligt for hver 100 kr. ægtefællernes årlige indtægt overstiger den indtægt, hvor pensionstillægget som følge af indtægtsregulering er reduceret til 0.

Nedsættelsen af pensionstillæg og ægteskabstillæg eller hustrutillæg som følge af indtægtsregulering opgøres ved anvendelse af kolonnen »Andre pensionister« i tabel 6. Selve nedsættelsen foretages på samme måde som ved pensionstillægget, se pkt. 144.

Den samlede nedsættelse fratrækkes summen af pensionstillæg og henholdsvis ægteskabstillæg eller hustrutillæg, som er angivet i tabel 1.

Til brug ved kommunernes vejledning af pensionisterne er der i tabel 7 angivet indtægtsgrænser for bortfald af tillæg.

Ved udgangen af 1988 vil ægtefæller til pensionister, der modtager hustrutillæg, selv være overgået til folkepension, og tillægget vil være bortfaldet.

Ægteskabstillægget indtægtsreguleres i fortsættelse af pensiontillægget og modtagere af dette tillæg vil derfor blive stillet bedre efterhånden som fradragsbeløbet for pensionstillægget forhøjes se pkt. 141.

Eksempel 11

En enlig folkepensionist har efter fradrag af folkepensionen i socialindkomsten en indtægt på 20.800 kr. Fradragsbeløbet ved beregning af pensionstillæg til enlige pensionister er 10.200 kr. Den indtægt, der skal benyttes ved beregning af fradrag i pensionstillæg efter tabel 6, bliver så 10.600 kr.

Fradraget ved denne indtægt findes i kolonnen »Andre pensionister« og udgør 250,00 kr. (III) + 15,00 (I) kr. = 265,00 kr.

Det månedlige pensionstillæg til den pågældende pensionist er så 661 kr. (fuldt pensionstillæg og ikke-samgifte pensionister) - 265,00 kr. = 396,00 kr. Berettiger bopælstiden kun til 11/40 af fuld pension, divideres pensionstillægget med 40 og ganges med 11. Det månedlige pensionstillæg udgør således

396 kr.

------- X 11 = 108,90 kr., hvilke afrundes til 109 kr.

40

Brøkpension

146. Indtægtsopgørelsen til brug ved beregning af brøkpension, se afsnit 1, kap. 7 foretages på samme måde som for personer, der er berettiget til fuld pension. Det er ved den praktiske beregning ikke nødvendigt at foretage en forholdsmæssig nedsættelse af indtægt og fradrag. Nedsættelsen i forhold til bopælstiden kan ske som sidste led i beregningen.

Ved brug af tabellerne ved beregning af grundbeløb og tillæg til pensionister, der er berettiget til brøkpension opgøres først den månedlige ydelse, der svarer til den fulde beregnede indtægt. Dette beløb nedsættes i forhold til det antal fyrretyvendedele af den fulde pension, pågældende er berettiget til. Det herefter fremkomne beløb afrundes til nærmeste kronebeløb.

Afrunding af den beregnede pension

147. De beregnede pensionsydelser efter pkt. 120-146 afrundes til nærmeste med 12 delelige beløb, således at de udgør hele kronebeløb på månedsbasis.

Eksempel 12

En folkepensionist, der har en formueindtægt på 9.800 kr., er gift med en kvinde på 64 år, der har en arbejdsindtægt på 15.800 kr., og som ikke er pensionist. Ægteparret har således en samlet bruttoindtægt ud over pensionen på 25.600 kr. Fradragsbeløbet ved beregning af pensionstillæg er for gifte pensionister 14.900 kr. Den indtægt, der benyttes ved beregning af fradraget i pensions- og ægteskabstillægget, er derfor 10.700 kr. Fradraget ved denne indtægt findes i kolonnen »Andre pensionister« i tabel 6 og udgør 250,00 kr. (III) + 17,50 kr. (I) = 267,50 kr.

Fuldt månedligt pensions- og ægteskabstillæg udgør tilsammen 1.087 kr.

Den pågældende pensionist får altså udbetalt 1.087 kr. - 267,50 kr. = 819,50 kr., der afrundes til 820 kr. månedlig, forudsat begge ægtefæller på grundlag af deres bopælstid er berettiget til fuld pension.

Eksempel 13

En enlig pensionist med almindelig førtidspension har en formueindtægt på 81.000 kr. Ved hjælp af tabel 5 kan der beregnes et grundbeløb på 3.341 kr. - 3260 kr. = 81 kr.

Af tabel 7 fremgår, at pensionstillægget til en enlig pensionist bortfalder for indtægter større end 36.600 kr. Pensionstillægget bliver derfor 0 kr.

Pensionistens samlede pension udgør derfor 81 kr. om måneden. Da dette beløb er lavere end minimumsbeløbet på 83 kr., udbetales det ikke.

Minimumsbeløb for udbetalt pension/bortregulering

148. Pensionen udbetales ikke, hvis den bliver mindre end et minimumsbeløb. Pr. 1. oktober 1987 er minimumsbeløbet for udbetalt pension 996 kr. årligt, svarende til 83 kr. månedligt.

I relation til minimumsbeløbet medregnes alle pensionsydelser bortset fra personligt tillæg, se § 6 i bekg. (SIS).

På grund af kravet om mindst 3 års bopæl i Danmark for ret til pension, vil pensionen normalt fremover mindst skulle udbetales med 3/40 af de fulde beløb.

Personer, der efter de tidligere regler havde ret til at få udbetalt pension med mindre end 3/40, bevarer denne ret, se lovens § 66, stk. 1. Det gælder også, hvis brøkpensionen er mindre end minimumsbeløbet.

Bistands- eller plejetillæg udbetales selvom grundbeløbet til en folkepensionist i alderen 67-70 år er bortreguleret, se § 7 i bekg. (SIS).

Selv om almindelig førtidspension og folkepension til de 67-69 årige er helt bortreguleret, bevarer pågældende retten til efter anmodning på ny at få udbetalt pension, hvis en beregning på et senere tidspunkt betinger det. Revaliderings- og pensionsnævnet skal således ikke træffe fornyet afgørelse i førtidspensionssager, hvor pensionen har været bortreguleret på grund af indtægt.

Bortfald af reglen om fradrag i den beregnede pension 149. § 32 i lov om social pension er ophævet med virkning fra den 1. juli 1987.

Efter § 32 blev der før dette tidspunkt foretaget et fradrag på 20% i den beregnede mellemste eller højeste førtidspension, når en pensionist havde fået tilkendt erstatning efter arbejdsskadeforsikringsloven eller anden tilsvarende lovgivning for samme lidelse ved et erhvervsevnetab på 65% eller derover. Fradraget blev foretaget i det beløb, hvormed renten for tab af erhvervsevne oversteg et vist beløb, som pr. 1. april 1987 udgjorde 11.200 kr. for gifte og 7.900 kr. for enlige.

Fradraget efter § 32 bortfalder med virkning for den beregnede pension for juli måned 1987 og foretages således sidste gang for pensionen for juni måned 1987.

Ved beregning af den mellemste eller højeste førtidspension for perioder, der ligger forud for 1. juli 1987 foretages fradraget som før ophævelsen af § 32. Der henvises til pkt. 149 i Sikringsstyrelsens vejledning af 4. september 1984.

Den første pensionsberegning

150. Den første pensionsberegning skal ske på grundlag af pensionistens forventede fremtidige indtægt. Opgørelsen foretages således, at de aktuelle indkomstforhold opregnes til helårsbasis.

Ved førstegangsberegningen af pension vil der normalt være sket sådanne ændringer i indtægtsforholdene, at socialindkomsten, der er udtryk for pensionistens indtægtsforhold i en periode, der kan ligge op til 2 år før pensioneringen, ikke kan antages at give et reelt billede af pensionistens nuværende og kommende indtægter.

For personer under 67 år skal den første pensionsberegning derfor ske på grundlag af et samlet skøn over den ventede fremtidige indkomst og formue opgjort efter retningslinierne i pkt. 123-138. Den forventede fremtidige indkomst skal opgøres efter retningslinierne i socialindkomstloven med de fravigelser, der er fastsat i pensionsloven.

For de 67-69 årige skal den første pensionsberegning ske på grundlag af et skøn over den fremtidige indtægt ved personligt arbejde opgjort efter retningslinierne i § 2 i lov om socialindkomst. Der henvises til pkt. 120.

Kapitel X

Ansøgning og sagsbehandling

Indgivelse af ansøgning

102. Det er en forudsætning for udbetaling af pension, at der indgives ansøgning til det sociale udvalg i bopælskommunen. Overgang til folkepension fra førtidspension og invaliditetsydelse fra den 1. i måneden efter det fyldte 67. år sker dog uden ansøgning.

Personer med bopæl i udlandet skal indgive ansøgning til den seneste bopælskommune her i landet.

Dog gælder der særlige regler om ansøgning fra personer med ret til pension fra et andet EF-land eller et land, med hvilket Danmark har indgået overenskomst om social sikring, se kap. V i cirk. og kap. III i vejledning om EF-reglerne om social sikring af vandrende arbejdstagere m.fl.

For søfolk uden fast bopæl i Danmark indgives ansøgningen til det sociale udvalg i den kommune, i hvilken det pågældende skib hører hjemme.

Spørgsmålet om hvilken kommune, der er bopælskommune, er iøvrigt omtalt i kapitel XVI.

103. Det sociale udvalg har pligt til at underrette personer, der nærmer sig den almindelige pensionsalder, om deres ret til folkepension. Der skal således sendes en meddelelse til alle personer, der fylder 67 år, og som ikke i forvejen modtager social pension. Meddelelse skal desuden sendes til personer, der fylder 70 år og som ikke i forvejen modtager pension. Meddelelse skal sendes i så god tid, at den pågældende vil have mulighed for at indgive ansøgning og få udbetalt pension fra den 1. i måneden efter at aldersbetingelsen er opfyldt.

104. Ansøgning om pension kan indgives af ansøgeren selv eller af andre med samtykke fra ansøgeren, fx af den praktiserende læge eller af socialrådgiveren på et sygehus. Hvis en person af helbredsmæssige årsager ikke kan varetage egne interesser, kan der dog søges om pension uden samtykke fra ansøgeren.

Ansøgning om pension kan indgives skriftligt eller ved, at den pågældende personligt henvender sig til social- og sundhedsforvaltningen. Henvendelse om økonomisk bistand anses ikke for ansøgning om pension. Kun ved udtrykkelig anmodning om pension anses ansøgning for indgivet.

Det sociale udvalg kan efter pensionslovens § 21 og dagpengelovens § 49 rejse sag om tilkendelse af førtidspension for en person, der ikke selv ønsker at søge pension. Det kan ske i forbindelse med behandling af sager om social bistand, sygedagpenge og lignende.

105. Ansøgning anses for indgivet den dato, hvor ansøgningen modtages i kommunen. Det har betydning for, fra hvilket tidspunkt pension tidligst kan tilkendes, se pkt. 151.

Når det sociale udvalg rejser sagen, anses pensionen for søgt den dato, hvor der træffes beslutning om det. Datoen for beslutningen skal fremgå af pensionssagen.

Når det sociale udvalg genoptager en sag til kontrol efter kendelse fra revaliderings- og pensionsnævnet, anses kontrolsagen for rejst på den dato, der er fastsat i kendelsen.

Uanset om der er fastsat kontrol, skal det sociale udvalg efter lovens § 44 løbende undersøge, om der er forandringer, der kan begrunde, at der rejses sag om ændring. I sådanne tilfælde følges den almindelige regel, og pension anses da for søgt den dato, hvor der træffes beslutning om det.

Socialforvaltningen skal meddele ansøgeren datoen for modtagelse af ansøgning om førtidspension og invaliditetsydelse eller datoen for udvalgets beslutning om at rejse sag.

106. Ved ansøgning om folkepension skal det sociale udvalg udlevere skemaer til brug for ansøgningen.

Ved ansøgning om førtidspension og invaliditetsydelse skal det sociale udvalg anvende det skema, der er udarbejdet af Kommunernes Landsforening i samarbejde med Amtsrådsforeningen og Sikringsstyrelsen, se § 3, stk. 2 i cirk.

Sagsbehandling

Vejledning af ansøgeren

107. Det følger af bistandslovens regler, at det sociale udvalg har pligt til at rådgive og vejlede ansøgeren.

Det må undersøges, om der i stedet for førtidspension kan være ret til andre former for hjælp eller bistand, se § 5 i cirk.

Hvis der er brug for det, må udvalget søge vejledning hos amtskommunens socialcenter, arbejdsformidlingen eller andre særlige sagkyndige. Det er væsentligt, at der så tidligt som muligt iværksættes revalideringsforanstaltninger fremfor anbefaling af førtidspension.

Selv om udvalget kan anbefale alternative muligheder, kan ansøgeren dog kræve, at pensionssagen behandles, se § 2, stk. 1 i bekg. (SIS).

Der bør vejledes om, at en social pension begrænser muligheden for at modtage arbejdsløshedsdagpenge og efterløn. Der henvises til vejledningens pkt. 90. Begrænsningerne gælder allerede fra ansøgningens indgivelse.

Der bør endvidere vejledes om mulighederne for forskud på pension og om sammenhængen mellem førtidspensionen og sygedagpenge, se pkt. 66 i Sikringsstyrelsens vejledning af 30. januar 1987 om dagpenge fra det sociale udvalg.

Der skal endvidere gives vejledning om pensionisternes rettigheder efter anden lovgivning. Det gælder f.eks. med hensyn til boligstøtte, nedsat radio- og TV-licens, rejserabatordningen m.v.

Indhentelse af oplysninger

108. Det sociale udvalg skal indhente de oplysninger, der har betydning for afgørelse af sagen.

Oplysninger, der vedrører enkeltpersoners rent private forhold, må som hovedregel kun indhentes fra anden myndighed, når der foreligger et samtykke fra ansøgeren, jf. § 29 i forvaltningsloven.

Samtykke bør indhentes, selv om der er hjemmel i pensionsloven til at afkræve oplysninger af andre, både myndigheder og private.

Bilag 8

Eksempler på beregning af grundbeløbet efter 1. januar 1989 ved pristal 166

1. En kvindelig førtidspensionist har udover førtidspensionen en arbejdsindtægt på 52.450 kr. og et hustrubidrag på 24.000 kr. fra en fraskilt ægtefælle. Den samlede beregnede indtægt udgør herefter 76.450 kr., der nedrundes til nærmeste beløb deleligt med 100 kr., dvs. 76.400 kr.

Fradragsbeløbet ved beregning af grundbeløbet er 59.100 kr. (pristal 166). Den indtægt, der skal benyttes ved beregning af fradrag bliver 76.400 kr. - 59.100 kr. = 17.300 kr.

Fradraget i grundbeløbet ved denne indtægt udgør ifølge tabel 500 kr. (III) + 350 kr. (II) + 15 kr. (I) = 865 kr. Det månedlige grundbeløb bliver altså 3.466 kr. (pristal 166) - 865 kr. = 2.601 kr.

2. En gift førtidspensionist, hvis ægtefælle ikke modtager pension. Førtidspensionisten har en samlet indtægt udover pensionen på ialt 74.000 kr. Heraf hidrører 14.000 kr. fra renteindtægter og 60.000 kr. fra indtægter ved personligt arbejde.

Fradragsbeløbet ved beregning af grundbeløbet er 59.100 kr. (pristal 166). Den indtægt, der skal benyttes ved beregning af fradraget i grundbeløbet efter tabel er derfor 74.000 kr. - 59.100 kr.(pristal 166) - 745 kr. = 2.721 kr.

3. Begge ægtefæller modtager folkepension og er under 70 år. Hustruen har særlige udbetalinger fra en rateforsikring på 32.000 kr. samt en privat pension på 60.000 kr., medens manden har en arbejdsindtægt på 64.500 kr. samt en udbetaling fra en rateforsikring på 32.000 kr. Da grundbeløbet for folkepensionister under 70 år alene reguleres på grundlag af pensionistens egen indtægt ved personligt arbejde modtager hustruen fuldt grundbeløb, dvs. 3.184 kr. (pristal 166) pr. måned.

Mandens indtægt ved beregning af fradrag i grundbeløbet efter tabel bliver 64.500 kr. - 59.100 kr. (pristal 166) = 5.400 kr., og fradraget i grundbeløbet udgør ifølge tabel 250 kr. (II) + 20 kr. (I) = 270 kr. Mandens månedlige grundbeløb bliver således 3.184 kr. (pristal 166) - 270 kr. = 2.914 kr.

Stikordsregister

Administration af pension, beslutning om pkt. 155, 55, 202

Afledet pension pkt. 37

Afløsningsbeløb pkt. 33, 119

Afrunding pkt. 137, 147

Aftrapning

personligt tillæg pkt 191, 198

Aldersbetingelser pkt. 7, 8

Alderstillæg pkt. 46, 119

Almindelig førtidspension pkt. 2, 79-81

Amtsankenævnet pkt. 200, 207, 212

Ankestyrelse pkt. 153, 212

Ansøgning pkt. 37, 102-107, 174, 191

Arbejde i eget hjem pkt. 61-64, 68

Arbejdsdirektoratet

Arbejdsindtægter, fradragsbeløb for pkt. 122, 127, 140, 142

Arbejdsløshedskasse pkt. 114

Arbejdsperiode pkt. 66

Arbejdsskadeerstatning pkt. 127

ATP pkt. 15, 126, 128, 140

Automatisk genoptagelse pkt. 93-94

Bedømmelsesgrundlag pkt. 61, 69

Beregning pkt. 122, 130, 146, 150, 198

Beregningsgrundlag pkt. 123

Beskyttede boliger pkt. 205

Beskæftigelsesland pkt. 32

Beskæftigelsesmuligheder pkt. 59, 77

Bistandstillæg pkt. 5, 86-88, 119, 148, 153, 174-175, 193

Bistandsydelse, personligt tillæg pkt. 195

Blinde pkt. 195

Bopæl i anden EF-medlemsstat pkt. 14-15, 20

Bopælskommune pkt. 204

Bopælskrav pkt. 10, 12, 18-20, 30

Bopælstid pkt. 20, 23, 24, 29-31, 42, 50, 142, 145

Bortfald pkt. 142, 149

af bistandstillæg pkt. 99

af invaliditetsydelse pkt. 99

af pension pkt. 178, 179, 186

af plejetillæg pkt. 99

Bortgivelse pkt. 73, 130-134

Bortregulering pkt. 148, 166

Brøkpension pkt. 16, 24, 27, 29, 146, 192

Dagpengestandsning pkt. 187

Diplomater pkt. 12

Dispensation pkt. 20

Dispositionsdato pkt. 151, 189

Diætkost, personligt tillæg pkt. 193, 196

Døgninstitutioner pkt. 182

Døve, invaliditetsydelse pkt. 85

EF pkt. 13-16, 21, 24, 32, 125, 178

Efterlevelsespension pkt. 40, 190

Efterlevende ægtefælle pkt. 20, 37, 190

Efterlønsordningen pkt. 90

Efterreguleringen pkt. 167, 192, 197

Egenbetaling pkt, 187, 197

Ejerboligfradrag pkt. 73, 136, 138, 165

Enkepension pkt, 37

Erhvervsevnen pkt. 72

forbedring af pkt. 60, 97

nedsættelse af pkt. 54, 61, 77, 78, 80, 149, 216

Erhvervsudygtighedsbeløb pkt.3, 72, 76, 119

Faktisk bopælstid pkt. 27, 29

Familieforhold pkt. 109

Familiemedlemmer

til udsendt personale pkt. 12

Familiepleje pkt. 185, 205

Flygtninge pkt. 11, 23, 31

Flytning pkt. 20, 22, 175, 184, 186, 206

Folkepension pkt. 2

overgang til pkt. 28, 91, 102, 172

Forhøjelse af førtidspension pkt. 92, 131, 133, 134

Forhøjet almindelig førtidspension pkt. 2

Formueforhold pkt. 109, 191

Formuetillæg pkt. 73, 123, 135, 136, 138, 165

Forskud på pension pkt. 113, 153, 187

Forsørgelsesbehov pkt. 80

Forsørgelsesgrund pkt. 58, 65, 73-75, 81, 97, 109

Forvaltningsloven pkt. 108, 113, 115

Forældelse pkt. 188

Fradragsbeløb pkt. 1, 122, 127, 138, 141, 142, 198

generelt pkt, 144, 145

Frakendelse

1) bistands/plejetillæg pkt. 99

2) førtidspension pkt. 97

3) invaliditetsydelse pkt. 99

Fravigelse af bopælskrav pkt. 19, 20

Fravigelse af indfødsretskrav pkt. 10, 11, 13, 17

Fuld pension pkt. 18, 26, 29, 36, 51

Fuldt erhverv pkt. 61, 62, 66-68

Fysisk invaliditet pkt. 54

Fængselsvæsenet pkt. 184

Færøerne pkt. 20, 22

Førstegangsberegning pkt. 157

Førtidsbeløb pkt. 3, 33, 119

Førtidspension pkt. 2, 3, 186

tilkendelse pkt. 53

ændring pkt. 91

Genoptagelse pkt. 92-95, 175

Godskrivningsreglen pkt. 42

Grundbeløb pkt. 1, 2, 119, 123, 126-129, 138, 139, 141-143

Grænsearbejdere pkt. 32

Grønland pkt. 20, 22

Helbredsbedømmelse pkt. 210

Herberger pkt. 181, 185, 205

Husligt bistandstillæg pkt. 48, 119

Husstand pkt. 197

Hustrutillæg pkt. 38-40, 42, 119, 140, 145, 189

Hvilende pension pkt. 101, 171

Højeste førtidspension pkt. 2, 76

Høreskade pkt. 6

Ikke hævet pension pkt. 186

Inddragelse af pension pkt. 173-180, 184

Indfødsretskrav pkt. 9-11, 13, 14, 17, 20

Indlæggelse pkt. 175, 179-181

Indtægt pkt. 127, 135, 138, 143, 146, 178, 181, 185

fra egen virksomhed pkt. 120, 121

ved personligt arbejde pkt. 2, 120, 150

Indtægtsforhold pkt. 70, 109, 119, 150

Indtægtsgrænser pkt. 142

Indtægtsopgørelse pkt. 73, 121, 127, 146

Indtægtsregulering pkt. 2, 123, 138, 140-144, 198

Institutionsophold pkt. 173, 174, 178, 180, 190

Invalidepension pkt. 33

Invaliditetsbeløb pkt. 3, 119

Invaliditetstillæg pkt. 47, 119, 139, 143

Invaliditetsydelse pkt. 3, 6, 72, 73, 82, 84, 119, 153, 174, 187

til døve, betingelser pkt. 85

tilkendelse pkt. 82

ændring pkt. 99

Klageadgang pkt. 200

Kommunerne pkt. 202

Kontanthjælp

fradrag for pkt. 124

tilbagebetalingspligtig pkt. 187

Kontrol pkt. 94

Konventioner pkt. 11, 17, 125, 140, 178

Laveste invalidepension pkt. 33

Livrenter pkt. 128

Lægeerklæringer pkt. 54, 109, 118

Medicinhjælp, personligt tillæg pkt. 193, 194

Mellemste førtidspension pkt. 2, 77

Mindstebopælstid pkt. 18, 23, 24, 31

Minimumsbeløb pkt. 148

Modregning pkt. 187

Nedsættelse af førtidspension pkt. 173-178

Omregning pkt. 131, 151, 158, 163, 164, 166, 174, 175

Oplysninger, indhentelse af pkt. 108

Oplysningspligt pkt. 167, 168, 188

Optjeningsprincippet pkt. 26-30

Optjeningstid pkt. 16, 23, 24, 29

Overenskomster pkt. 17, 20, 21, 25

Overflytning til anden pension pkt. 171

Overgang til folkepension pkt. 28, 91

Overgangsbestemmelser pkt. 49-52

Pensioniststatus pkt. 3

Pension i udlandet

medtage pkt. 19, 20

tillægge pkt. 20

Pensionsindtægter, fradragsbeløb for pkt. 127, 128, 140, 141,

143-145

Pensionstillæg pkt. 1, 52, 119

Personligt arbejde pkt. 73

Personligt tillæg pkt. 1, 4, 119, 140, 144, 153, 174, 176, 179,

182, 191, 193, 195, 199

tilbagebetaling pkt. 169

Personlig tillægsprocent pkt. 193-196, 198

Plejehjem mv. pkt. 165, 173, 175, 178, 179, 181, 185, 187, 190, 205

Plejetillæg pkt. 5, 86, 89, 148, 153, 174, 175

Plejeydelse, personligt tillæg pkt. 195

Psykisk invaliditet pkt. 54

Refusion pkt. 178, 192

Regulering pkt. 1, 122, 123, 128

Retsforfølgning pkt. 187

Revalidering pkt. 81, 83, 94, 153, 186, 187, 206-210

Rådighedsbeløb, personligt tillæg pkt. 192

Samgifte pkt. 143, 145, 175, 190

Samordningsfradrag pkt. 1, 129, 151, 154

Selvstændige erhvervsdrivende pkt. 15, 16

Sikringsstyrelsen pkt. 20, 189, 204, 212

Skattepligtig pkt. 6, 12, 123, 125

Social pension pkt. 1, 181, 187

Social indikation pkt. 65

Sociale forhold, bedømmelse af pkt. 55, 56

Socialcentrene pkt. 111, 115, 207, 208

Socialindkomst pkt. 123-125, 127-129, 134, 136, 138, 140, 145,

150, 156, 157, 167

Standsning ved dødsfald pkt. 189

Statsløse pkt. 11, 17

Strafafsoning pkt. 173

Supplerende erhverv pkt. 61, 63, 65-68

Svagtsynede pkt. 195

Sygehusinstitutioner pkt. 180

Sygehusjournaler pkt. 113

Søfolk pkt. 102

Teoretisk mulig bopælstid pkt. 29

Tilbagebetaling pkt. 153, 167-169, 187

Tilkendelse pkt. 74, 75, 86-88

Tjenestemandspension pkt. 1, 129, 151, 154, 210

Tunghøre, invaliditetsydelse pkt. 85

Udbetaling pkt. 151, 175, 177, 179, 181, 186, 187

i udlandet pkt. 21, 156

Udbetalingsmåde pkt. 152

Udbetalingstidspunkt pkt. 151

Uddannelse pkt. 82, 109

Udelukkelsesgrænsen pkt. 74, 75, 98

Udlandet

fast ophold i pkt. 20

midlertidigt ophold i pkt. 19

Udlæg pkt. 187

Udlændinge pkt. 10

Udrejse pkt. 20

Udsendt personale pkt. 12

Udskrivning pkt. 175

Umyndiggørelse pkt. 155

Underretningspligt pkt. 184

Varighedsbetingelsen pkt. 56, 57

Varigt behov pkt. 70

Varmehjælp, personligt tillæg pkt. 1, 191, 192

Varmetillæg pkt. 197

Varmeudgifter pkt. 197

Ventetillæg pkt. 43-45, 119

Venteydelse pkt. 45, 119

Ægteskabstillæg pkt. 41, 42, 119, 140, 145

Årlig fastsættelse pkt. 157

Årsopgørelse varmeforbrug pkt. 197

§ 29 i forvaltningsloven sigter på, at ansøgeren skal have mulighed for indflydelse på sin sag, og gives lejlighed til at overveje, om pågældende med henblik på at opnå en begunstigelse vil afsløre rent private forhold.

Ved nægtelsen af samtykke må ansøgeren acceptere at få en lavere ydelse end det ansøgte eller evt. afslag.

Samtykke i disse tilfælde kan også sikres ved, at man tilkendegiver, at man efter pensionslovens § 22, stk. 2, vil indhente alle oplysninger, der er nødvendige til brug for sagens behandling, hvis man ikke indenfor en vis frist hører nærmere fra ansøgeren. Ved fastsættelse af fristen bør der gives ansøgeren en vis tid formentlig 10 -14 dage til at overveje spørgsmålet.

Også i de tilfælde, hvor det sociale udvalg rejser pensionssagen, bør det forsøges at få samtykke til indhentelse af de nødvendige oplysninger. Hvis dette ikke kan lade sig gøre, kan oplysningerne efter forvaltningslovens § 28, stk. 2, nr. 2, indhentes under henvisning til pensionslovens § 22, stk. 2.

Udvalget kan også pålægge offentlige myndigheder at give oplysninger og dokumentation. Udskrifter m.v. kan kræves uden betaling.

Oplysning af sager om førtidspension og invaliditetsydelse

109. I sager om førtidspension og invaliditetsydelse skal det sociale udvalg indhente nødvendige oplysninger inden sagen forelægges for revaliderings- og pensionsnævnet.

Det afhænger naturligvis af karakteren af den enkelte sag, hvor omfattende oplysninger, der skal indhentes. Ligesom der kan være behov for, at enkelte punkter er bedre belyst end andre.

Akter i tidligere pensionssager, der anses for at kunne få betydning kan indhentes i Sikringsstyrelsen.

Hvis ansøgeren har været udsat for en arbejdsskade herunder en erhvervssygdom, og det må antages, at der i arbejdsskadesagen foreligger oplysninger, der kan have betydning for pensionssagen, kan sagsakter fra arbejdsskadesagen indhentes i Sikringsstyrelsen.

I det følgende omtales hvilke oplysninger, der normalt må foreligge, førend en sag kan anses for tilstrækkelig oplyst.

Familieforhold

Der skal normalt gives en beskrivelse af ansøgerens familieforhold. Det kan herunder, afhængig af sagens karakter, være nødvendigt at give en beskrivelse af ansøgers opvækst og hidtidige levevilkår. Det må oplyses, om der er tale om et støttende familiemiljø, eller om der er belastende forhold som fx dyberegående uoverensstemmelser, kriminalitet eller alkoholisme.

Hvis der foreligger samliv af ægteskabslignende karakter, må det oplyses, hvor længe samlivet har varet, og om der er fælles børn og fælles bolig.

Særlige forhold, der kan have betydning for sagen, må anføres, således fx om der i hjemmet forsørges unge børn, der er under uddannelse, eller om der er familiemedlemmer, der kræver særlig pasning, pleje eller tilsyn på grund af sygdom.

Navnlig i sager om behovsbestemt pension må der gives en beskrivelse af ansøgerens opvækst og hidtidige levevilkår.

Uddannelse

Det må oplyses, om ansøgeren har gennemgået almindelig folkeskole eller en udvidet skolegang, og da hvilke afsluttende prøver pågældende har. Hvis der har været en unormal skolegaang, f.eks. hjælpeskole, hyppige skoleskift eller mange forsømmelser, må der gøres rede for baggrunden.

Desuden må det oplyses om ansøger har gennemgået en efterfølgende teoretisk eller praktisk uddannelse.

Erhvervsforløb

Ansøgerens erhvervsforløb må belyses med en kort, men dækkende beskrivelse af de enkelte arbejdsforhold. Det er normalt forløbet gennem de sidste 4-5 år, der navnlig er af betydning. For årene længere tilbage kan det være tilstrækkeligt at angive arten af de forskellige beskæftigelser, uden nøjagtig oplysning om varigheden.

Hvis ansøgeren er hjemmearbejdende, vil det dog ofte være nødvendigt med mere detaljerede oplysninger om erhvervsarbejde for årene forud herfor til belysning af tilknytningen til arbejdsmarkedet og fastlæggelse af bedømmelsesgrundlaget.

For de senere år oplyses arbejdets art og arbejdstidens længde, samt om der har været tale om aflønning, der er normal for det pågældende fagområde.

Hvis ansøgeren i sit hidtidige erhvervsforløb har været udsat for særligt belastende arbejdsfunktioner, der har medvirket til arbejdets opgivelse, medtages dette.

Hvis der har været tale om et beskyttet arbejdsforhold, må det anføres. Ligeledes må det oplyses, om der på arbejdspladsen har været taget hensyn til ansøgeren, f.eks. lempeligere arbejdstid, hjælp af arbejdskammerater, lettere arbejde til normalløn. Desuden må det bemærkes, om pågældende har haft vanskeligheder ved transport til og fra arbejde.

Tidspunktet for det definitive eller det delvise arbejdsophør må anføres, og årsagen til det. Det må pointeres, om der har været tale om mangel på arbejde, herunder rationalisering på arbejdspladsen, ulykkestilfælde, ansøgerens eventuelle manglende evne til at følge arbejdstempo eller eventuel opstået personlig konflikt med foresatte eller kolleger.

For selvstændige må arbejdsfunktionerne nøje belyses, således fx om pågældende selv deltager i det forefaldende arbejde, antallet af medarbejdere i virksomheden, om pågældendes indsats i forhold til tidligere er reduceret, fx ved tilsynsfunktioner, indkøb o.lign. Desuden må det oplyses, om denne eventuelle reduktion skyldes sygdom eller måske er en naturlig følge af virksomhedens udvikling.

Hvis ægtefællen tager aktivt del i virksomheden, må hans eller hendes arbejdsbyrde beskrives før og efter ansøgerens sygdom, og hvis denne har nødvendiggjort fremmed medhjælp, angives medhjælpens omfang og aflønning.

For landmænd og disses ægtefæller angives ejendommens størrelse, ejendomsvurderingen, driftsform (malkekvæg, kvægopdræt eller svineavl eller ren markafgrøde), mekaniseringsgrad, vedligeholdelsestilstand af ejendommen, besætningens størrelse, og hvis der har været ændringer i disse forhold, grunden hertil.

For hjemmearbejdende skal det oplyses, hvilke huslige funktioner pågældende kan klare, og hvilke pågældende ikke kan klare.

Revalidering m.v.

Hvis der har været forsøg på revalidering eller direkte erhvervsplacering, må forløbet nærmere beskrives.

Hvis revalidering m.v. er opgivet, må begrundelsen anføres, fx om det skyldes ansøgerens helbredstilstand, alder, manglende evner, manglende interesse, særlige forhold i hjemmet eller manglende beskæftigelsesmuligheder på egnen.

Indtægts- og formueforhold

Der må normalt gives oplysning om arten og størrelsen af ansøgerens indtægter og formue i de seneste 3 år. Tilsvarende oplysninger for ægtefællen er nødvendige for at vurdere retten til behovsbestemte pensionsformer og for at kunne fastlægge bedømmelsesgrundlag.

Ofte vil der også være brug for at indhente oplysninger om indtægter, der vedrører perioder, der ligger længere tilbage i tiden. Det gælder fx, når bedømmelsesgrundlaget skal fastlægges for personer, der tidligere har været erhvervsaktive.

Der må indhentes oplysninger om det aktuelle forsørgelsesgrundlag samt forventede ændringer i forsørgelsesgrundlaget.

Lægelige oplysninger

Det sociale udvalg må indhente alle foreliggende oplysninger af betydning for pensionsvurderingen, fx udskrivningsbreve, udskrifter af hospitalsjournaler, psykologiske tests. Ofte vil det være påkrævet at anmode om en erklæring fra egen læge efter undersøgelse af ansøgeren eller en udtalelse fra ansøgerens egen læge ud fra det journalmateriale, lægen i forvejen er i besiddelse af. Disse oplysninger fra egen læge vil ofte tjene som sikkerhed for, at alle helbredsmangler, der kan være årsag til erhvervsmæssig eller social utilstrækkelighed, kommer med i vurderingen.

Hvis ansøgerens situation ikke skønnes at være tilstrækkeligt forklaret hermed, må kommunen i samarbejde med den lægelige medarbejder tage stilling til, om yderligere lægelige oplysninger er påkrævet. Det kan dreje sig om undersøgelser, ambulant eller under indlæggelse, ligesom kommunen kan pege på behandlingsmuligheder, som må forsøges, før den aktuelle tilstand kan anses for varig.

Ansøgeren har efter lovens § 22, stk. 2 pligt til at medvirke til sagens oplysning, herunder ved at lade sig undersøge og behandle. Ansøgeren kan dog ikke mod sin vilje undergives nogen operation eller behandling, der kan medføre fare for liv eller førlighed.

Når det sociale udvalg indhenter oplysninger, som amtskommunen skal betale efter lovens § 25, skal det ske efter retningslinier, der aftales mellem den enkelte amtskommune og kommunen.

Det er iøvrigt af hensyn til ansøgeren og af økonomiske og tidsmæssige grunde hensigtsmæssigt, at amtet medvirker ved indhentelse af lægelige oplysninger.

110. Det sociale udvalg skal sørge for, at der er mulighed for at benytte lægelig sagkundskab ved behandling af sager om førtidspension og invaliditetsydelse. Det gælder både med hensyn til, hvilke lægelige oplysninger der er nødvendige i sagen og med hensyn til vurderingen af ansøgerens samlede situation.

Tilrettelæggelse af den lægelige bistand må tilpasses de stedlige forhold. Som lægelig medarbejder kan anvendes læger, der er knyttet til kommunen eller eventuelt ansøgerens egen læge.

111. Det sociale udvalg og amtskommunens socialcenter skal samarbejde om behandling af sager om førtidspension og invaliditetsydelse, se § 9 i cirk.

Det er hensigtsmæssigt, at det sociale udvalg så tidligt som muligt inddrager socialcentret med henblik på en undersøgelse af, om der findes mulige alternativer til pension. Efter bistandslovens § 12 skal socialcentrene yde de sociale udvalg vejledning i sager om social bistand, navnlig ved at stille sagkyndige til rådighed for udvalgene.

Det er det sociale udvalg, der skal sørge for, at sagerne er så godt belyst, at nævnet kan træffe afgørelse. Det er væsentligt, at der ved behandling af pensionssager er tæt kontakt mellem kommunerne og socialcentret, således at kommunerne, når der er brug for det, kan forhandle med socialcentret. Hensigten er at fremme behandlingen af sagerne mest muligt og undgå unødig administration.

Samarbejdsformen aftales mellem kommunen og socialcentret.

Samarbejdet kan fx ske ved, at socialcentrets medarbejder deltager i sagsforberedende møder i kommunen.

112. Det sociale udvalg skal forelægge sagen for revaliderings- og pensionsnævnet, se § 10 i cirk.

Udvalget kan ikke uden ansøgerens samtykke henlægge sagen eller stille den i bero, da det er revaliderings- og pensionsnævnet, der har kompetence til at træffe afgørelse om retten til pension. Hvis ansøgeren ønsker en afgørelse på det foreliggende grundlag, skal udvalget således forelægge sagen for nævnet, selvom udvalget ikke finder, at grundlaget er tilstrækkeligt for en egentlig indstilling.

Kommunen skal påse, at betingelserne om indfødsret og bopæl er opfyldt. Hvis betingelserne ikke er opfyldt, skal kommunen give afslag på ansøgningen. Afgørelsen kan ankes til amtsankenævnet. Sagen kan dog forelægges nævnet, hvis en kendelse har betydning for dagpengeret.

113. Det sociale udvalg skal foretage en samlet social/erhvervsmæssig og helbredsmæssig vurdering på grundlag af alle oplysninger, som er nødvendige for en afgørelse.

På det grundlag afgiver udvalget indstilling til revaliderings- og pensionsnævnet om pensionsform eller afslag, se § 11 i cirk.

Indstillingen skal udførligt begrundes. Hvis der er tvivl med hensyn til fx pensionsform, må der redegøres for det i begrundelsen.

Udvalget skal underrette ansøgeren om indstillingen og begrundelsen herfor. I meddelelsen til ansøgeren, som må have mulighed for at se sagens akter, må det understreges, at det er nævnet, der træffer afgørelsen, og at det sociale udvalgs indstilling ikke binder nævnet.

Hvis der på grundlag af indstillingen er mulighed for at udbetale forskud, skal ansøgeren underrettes herom, se § 16 i cirk.

Det følger af forvaltningsloven, at ansøgeren har ret til at gøre sig bekendt med sagen, hvis ansøgeren ønsker det. Adgangen til at få oplysninger gælder alle akter, medmindre fx hensynet til ansøgeren taler imod.

Da afgørelser om aktindsigt ifølge forvaltningslovens § 16 træffes af myndigheden, der i øvrigt har afgørelsen af den pågældende sag, hører afgørelserne i pensionssager formelt under nævnene. Der er dog ikke noget til hinder for, at en kommune kan formidle aktindsigt, når den har en stiltiende forståelse herom med nævnet. Kommunen kan imidlertid ikke give afslag på en anmodning om aktindsigt, men må i så fald forelægge den for nævnet.

Afgørelser om, hvorvidt der er aktindsigt i sygehusjournal efter § 9 i lov om offentlighed i forvaltningen, træffes af sygehuset. Når nævnet har modtaget sygehusjournaler, er det nævnet, der træffer afgørelse om aktindsigt efter § 15 i forvaltningsloven. Journalerne kan i visse tilfælde være forsynet med en påtegning om, at disse ikke må gøres til genstand for aktindsigt, men det er nævnet, der træffer den endelige afgørelse i sådanne tilfælde. Der er tilsigtet overensstemmelse mellem bestemmelserne i de to love, men der er ikke nødvendigvis sammenfald i alle tilfælde.

Nævnsmødeoplæg er undtaget fra aktindsigt efter § 12. Denne bestemmelse har til hensigt at beskytte den interne beslutningsproces. Der er dog tale om minimumsregler, og et nævn kan derfor beslutte at udvide aktindsigten. Beslutningsprotokoller, som ikke indeholder mindretalsudtalelser, roteringer mv., vil være undergivet aktindsigt efter § 13.

Konklusionen i socialcentrets indstilling til nævnene er omfattet af aktindsigt, såfremt beslutningen i protokollen alene går ud på tiltrædelse af indstillingen.

114. Hvis en ansøger om førtidspension er medlem af en arbejdsløshedskasse, skal det sociale udvalg underrette Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringen både ved ansøgningen og ved afgørelsen. Der anvendes en særlig blanket, som kan fås ved henvendelse til Handicappedes Kuverteringsbureau, Jonstrupvangvej 115-117, 2750 Ballerup, telefon nr. 02-974475. Der skal ikke gives meddelelse om invaliditetsydelse.

115. Sager, der skal forelægges revaliderings- og pensionsnævnet til afgørelse, sendes af det sociale udvalg til socialcentret, der virker som sekretariat for nævnet. I Københavns og Frederiksberg kommuner varetages sekretariatsopgaverne af kommunernes social- og sundhedsforvaltninger.

Socialcentrene skal sørge for, at de akter, der har foreligget ved det sociale udvalgs behandling af sagen, er fremsendt. Socialcentrene skal tage stilling til, om materialet er tilstrækkeligt til belysning af sagen eller må suppleres med yderligere oplysninger. Efter forvaltningslovens § 19 er der pligt til partshøring, hvis ansøgeren ikke kan antages at være bekendt med bestemte oplysninger om sagens faktiske omstændigheder, som er til ugunst for ansøgeren.

Der er ikke pligt til partshøring, hvis ansøgeren ved, at oplysningerne indgår i sagen. For lægeerklæringer, der er udarbejdet til brug for pensionssagen, er der derfor ikke pligt til partshøring.

Hvis der er oplysninger, som ansøgeren er bekendt med, men ikke ved vil indgå i afgørelsen af pensionssagen, er der pligt til partshøring, når oplysningerne er til ugunst for ansøgeren og har væsentlig betydning for afgørelsen.

Af tidsmæssige grunde bør socialcentrenes forpligtelse til at sikre tilstedeværelsen af det fornødne oplysningsgrundlag så vidt det er muligt opfyldes i et løbende samarbejde med socialforvaltningerne allerede fra et tidligt tidspunkt i det kommunale forberedelsesarbejde i sammenhæng med, at der ydes kommunerne fornøden bistand, se pkt. 111. Socialcentrets indgående kendskab til praksis og til nævnets arbejdsmåde og centrets specialiserede erfaring med pensionssager er vigtig for behandling af sagerne. Dette gælder også centrets muligheder for at trække på specialsagkyndig bistand, herunder lægelig.

Disse forhold har betydning, når der skal tages stilling til, hvilke oplysninger der er nødvendige og tilstrækkelige, også når det vurderes, hvilke revalideringsforanstaltninger, der eventuelt skal forsøges, førend sagen forelægges for nævnet.

116. Den vejledning, socialcentrene skal give det sociale udvalg, omfatter også de tilfælde, hvor nævnet imod det sociale udvalgs indstilling giver afslag, fx med henvisning til uudnyttede revalideringsmuligheder. En udsættelse i nævnet af en sådan sag med henblik på yderligere forhandling med kommunen vil ofte være mere hensigtsmæssig end et afslag. I andre tilfælde kan netop et (hurtigt) afslag på en mindre velmotiveret pensionsansøgning styrke en ellers utilstrækkelig motivation overfor rimelige revalideringsmuligheder. Det er i de nævnte tilfælde vigtigt, at den medarbejder i socialcentret, der skal forberede sagen til forelæggelse i nævnet, er nøje informeret om primærkommunens mål og argumentation i sagen.

117. Sagsbehandlingen i socialcentret afsluttes med en begrundet indstilling til nævnet.

Socialcentrets rent administrative sekretariatsopgaver overfor revaliderings- og pensionsnævnet fremgår af forretningsordenen for revaliderings- og pensionsnævnene.

Afgørelsen fra revaliderings- og pensionsnævnet skal begrundes, når ansøgeren ikke får fuldt ud medhold. Om der er givet fuldt ud medhold må afhænge af en konkret afvejning af, hvad ansøgeren har tilkendegivet, og hvilke forventninger ansøgeren har haft til pensionsgrad og -form. Det gælder også, selv om der tilkendes en pension, der beløbsmæssigt er af samme størrelse, men efter en anden bestemmelse, end der er søgt. Der er således pligt til begrundelse, hvis afgørelsen betyder, at ansøgeren stilles dårligere. Hvis der søges om førtidspension, uden at der er særlig specifikation af pensionsgrad i sagen, må der som udgangspunkt være pligt til begrundelse, hvis der ikke tilkendes højeste pension.

Vedrørende tillæg til pensionen er det afgørende for begrundelsespligten, at det er tilkendegivet, at der søges om tillæg.

Videregivelse af fortrolige oplysninger til anden forvaltningsmyndighed må kun finde sted, når oplysningerne er nødvendige til brug ved behandling af en sag.

I forbindelse med afslutning af en pensionssag kan der derfor kun sendes de oplysninger til kommunen, som er nødvendige til den videre behandling af sagen, til beregning af pensionen eller iværksættelse af revalideringsforanstaltninger o.lign. efter et afslag på pension. Såfremt en sag ankes, vil det være berettiget at sende oplysninger til Ankestyrelsen.

Til egen læge eller undersøgende sociallæge kan der i forbindelse med anmodning om lægeundersøgelse sendes de oplysninger, både sociale og lægelige, der er nødvendige for, at lægen kan udfærdige en fyldestgørende erklæring. Der kan i øvrigt kun sendes oplysninger under de samme betingelser som til andre myndigheder. Det betyder, at der ikke er adgang til rutinemæssigt at sende nævnsoplæg, afgørelser m.v. til disse personer ved en sags afslutning. En generel antagelse om, at fremsendelse af sådanne oplysninger er nødvendige for, at fx egen læge kan varetage en rådgivningsfunktion over for borgeren, er ikke tilstrækkelig grund til at fremsende fortrolige oplysninger. Det samme gælder for den interesse revaliderings- og pensionsnævnene ofte har i, at de gennem fremsendelse af materiale ved en pensionssags afslutning kan udøve en form for undervisningsvirksomhed over for personer, som ofte er involveret i behandling af en pensionsansøgning.

For samtlige situationer gælder, at der ikke er nogen begrænsning for, hvilke oplysninger der kan indhentes eller videresendes, når ansøgeren har givet samtykke hertil.

118. Udgifter til erklæringer m.v., som det pålægges ansøgeren at skaffe, betales af henholdsvis det sociale udvalg og amtskommunen. I København og Frederiksberg betales udgifterne af de pågældende kommuner, lovens §§ 22 og 25.

Det sociale udvalg betaler udgifterne til generel helbredserklæring, statusbedømmelse eller lignende.

Amtskommunen betaler udgifter til øvrige erklæringer, undersøgelser og behandlinger, uanset om det er det sociale udvalg eller revaliderings- og pensionsnævnet, der har pålagt ansøgeren at skaffe dem. Det gælder fx speciallægeundersøgelser og psykologiske undersøgelser.

Udgifterne betales kun efter lov om social pension, hvis de ikke afholdes efter anden lov, dvs. navnlig efter lov om sygesikring eller lov om sygehusvæsenet.

Hjælp til rejseudgifter, der betales af amtskommunen efter lovens § 25, beregnes efter de retningslinier, der er fastsat i § 46 i socialministeriets bekendtgørelse nr. 862 af 11. december 1986 om ydelse af hjælpemidler efter bistandslovens § 58.

Der ydes hjælp til udgifter, der vedrører ansøgeren selv samt ledsager, når ledsagelse er absolut påkrævet.

§ 42 fastslår, at hvis en pensionist har tilsidesat sin oplysningspligt efter § 41 eller iøvrigt mod bedre vidende uberettiget har modtaget pension, skal pensionisten eller dennes dødsbo tilbagebetale det beløb, der er modtaget med urette.

Bestemmelsen omfatter de tilfælde, hvor pensionisten har udvist svig, dvs. tilfælde, hvor pensionisten forsætligt har fremkaldt, vedligeholdt eller udnyttet en vildfarelse hos det sociale udvalg. Herudover omfatter bestemmelsen tilfælde, hvor pensionisten ikke har gjort sig skyldig i svig ved modtagelsen, men hvor han dog har vidst, at udbetalingen beroede på en misforståelse hos kommunen.

Når en fejlagtig udbetaling skyldes en misforståelse, som pensionisten hverken har fremkaldt med vilje eller været opmærksom på ved modtagelsen af beløbet, kan der kun kræves tilbagebetaling i de tilfælde, hvor fejlen skyldes forkerte oplysninger, som stammer fra pensionisten, og hvor kommunen ikke har haft rimelig mulighed for at opdage, at der var noget forkert.

Spørgsmålet om tilbagebetaling har været aktuelt i tilfælde, hvor pensionisten selv har været i god tro, og hvor det er ægtefællens forhold, der er årsag til, at der er udbetalt pension med urette. Der kan i sådanne tilfælde gøres krav gældende mod den ægtefælle, der var i ond tro, ud fra dansk rets almindelige erstatningsregler.

Efter seneste domspraksis kan der i modsætning til, hvad der tidligere har været antaget i sådanne tilfælde, ikke gøres krav gældende mod den repræsenterede ægtefælle.

Tilbagebetaling af personligt tillæg

169. Det sociale udvalg kan undtagelsesvis træffe beslutning om tilbagebetaling af personlige tillæg.

Tilbagebetaling kan kræves,

1) når der må ydes personligt tillæg på grund af uforsvarlig økonomi, fx fordi pensionisten har undladt at lægge beløb til side til forudsigelige større udgiftsposter, eller pensionisten har mistet eller på kort tid forbrugt sin pension.

Tilbagebetaling kan endvidere kræves,

2) når det på det tidspunkt, hvor der ydes personligt tillæg, kan forudses, at pensionisten i løbet af kortere tid vil være i stand til at tilbagebetale hjælpen. Bestemmelsen giver mulighed for at yde en art lån til en pensionist, der i princippet skulle kunne klare sig selv, men er i likviditetsvanskeligheder, fx fordi visse tilgodehavender udbetales bagud. Tilbagebetaling i forbindelse med uforsvarlig økonomi eller forudset forbedring af den økonomiske situation kan kun kræves, hvis det sociale udvalg ved ydelsen af personligt tillæg har gjort pensionisten bekendt med tilbagebetalingspligten.

Tilbagebetaling kan endvidere kræves,

3) når en pensionist, der har modtaget personligt tillæg, senere får udbetalt et beløb, der dækker samme tidsrum og samme formål som det personlige tillæg, fx underholdsbidrag eller erstatning.

Endelig kan tilbagebetaling kræves,

4) når en pensionist, som har fået personligt tillæg efter lovens § 17, stk. 2, til betaling af aconto varmebidrag, ved varmeregnskabets afslutning modtager et refusionsbeløb. Der kan højst kræves et beløb, svarende til refusionsbeløbet. Tilbagebetaling kan ske ved, at beløbet modregnes i den kommende varmehjælp. Pensionisten bør i forbindelse med hjælpen til aconto varmebidrag oplyses om, at der kan blive tale om tilbagebetaling.

Hvis der til dækning af udgifter ved børns forsørgelse er ydet personligt tillæg i forbindelse med forskud på pension, og der derefter ved tilkendelse af pension sker efterbetaling af børnetilskud, omfattes tilfældet af 2). Der skal derfor tages forbehold om tilbagebetaling, uanset at situationen også dækkes af 3).

170. I forbindelse med tilbagebetalingskrav vil det ofte være nødvendigt at aftale en afdragsordning med pensionisten. Der må ved fastsættelsen af afdragsordninger tages hensyn til pensionistens mulighed for at forsørge sig selv og sin familie med de midler, der er tilbage. Tilbagebetalingen kan ske ved modregning i den fremtidige pension. Om modregning se pkt. 187.

Frakendelse, overflytning og hvilende pension

171. Det sociale udvalg skal i visse tilfælde rejse sag om frakendelse eller overflytning til anden pension, se lovens § 44. Pensionisten kan også selv rejse sag om frakendelse eller ændring af pension. Pension på helbredsmæssigt grundlag kan desuden gøres hvilende, se lovens § 59, stk. 2. Der henvises til pkt 92-100.

Frakendelsesbestemmelsen i § 44 er derimod uanvendelig på pension, som udbetales efter bestemmelsen i § 3, stk. 2 i lov nr. 248 af 8. juni 1983 om ændring af lov om invalidepension mv. og ophævelse af enkepension mv., idet pensionsretten for personkredsen, der modtager pension efter denne bestemmelse, ikke har beroet på, at indtægten lå under udelukkelsesgrænsen.

Overgang fra førtidspension til folkepension

172. Personer, som modtager førtidspension eller invaliditetsydelse, overgår til folkepension fra den 1. i måneden efter det fyldte 67. år, se lovens § 37.

Overgang til folkepension sker uden ansøgning herom, se pkt. 102.

Et eventuelt bistands- eller plejetillæg bevares ved overgang til folkepension.

Udbetaling af pension under ophold på institution mv.

173. Nedsættelse eller inddragelse af pension kan finde sted på alle institutioner under sygehusvæsenet, enten hvis den pågældende er visiteret til plejehjem efter bistandsloven, se lovens § 46, stk. 1, eller må anses for plejepatient eller i øvrigt skønnes uegnet til mere varig udskrivning til eget hjem, se lovens § 46, stk. 2.

For personer, der har ophold på institutioner efter bistandslovens § 112, stk. 1, eller ved strafafsoning eller andre frihedsberøvende foranstaltninger i henhold til dom, udbetales pension indtil udgangen af den måned, der følger efter optagelsesmåneden, se lovens § 46, stk. 4 og 5. Udbetalingsperioden svarer til den periode, der gælder for plejehjem. Der gælder ligeledes en dispensationsbestemmelse, i lighed med reglen for plejehjem.

Reglerne om udbetaling af pension under institutionsophold er noget forskellige og afhænger dels af institutionstypen dels af opholdets art og forløb.

Der kan være tale om følgende former: Nedsættelse af pension, således at der af pensionen udbetales et beløb til personlige fornødenheder og eventuelt et beløb til dækning af husleje og lignende. Den resterende del af pensionen udbetales ikke, men anvendes i visse tilfælde til betaling for opholdet.

Inddragelse af pension. Beløb til personlige fornødenheder udbetales ikke af pensionen.

Udbetaling af pension, men således at pensionen indgår i den indtægt, hvoraf en eventuel opholdsbetaling beregnes.

En del af reglerne er imidlertid fælles for alle eller de fleste institutionstyper, hvor pensionen nedsættes eller inddrages. Disse regler omtales i pkt. 174-178. De særlige regler for de enkelte institutionstyper omtales i pkt. 179-184. Endelig findes en kort beskrivelse af reglerne for de institutioner mv., hvor pensionen bevares, i pkt. 185.

Reglerne om betaling for opholdet med andre indtægter end pensionen omtales kun i det omfang, de skal ses i særlig sammenhæng med pensionsreglerne.

Fælles regler i situationer, hvor pensionen kan nedsættes eller inddrages

174. Der er ikke begrænsninger i adgangen til at ansøge om og få tilkendt pension under institutionsophold, uanset institutionstypen, se bekg. (SM) § 27. Det må især anbefales, at der ansøges om pension i de tilfælde, hvor pensionen anvendes til betaling for opholdet, og hvor betalingen med andre indtægter derfor kan blive mindre. Det kan også i visse tilfælde have betydning for den pågældendes ret til at få dækket særlige udgifter, at der er tilkendt pension, ligesom det kan være af betydning, at pensionen i givet fald kan udbetales fra udskrivningsdagen. Der bør ikke ansøges om bistands- eller plejetillæg medmindre dette sker med henblik på en forventet udskrivning fra institutionen.

Hvis der tilkendes pension under opholdet, kan pensionen ikke udbetales for opholdsperioder, der ligger udover de opholdsperioder, der er nævnt i lovens § 46. Pension der er søgt under opholdet, skal derfor normalt nedsættes eller inddrages fra tilkendelsestidspunktet. Inddragelse efter lovens § 46, stk. 1 og 2, forudsætter imidlertid, at der er truffet særlig beslutning herom. Det sociale udvalg må derfor i disse tilfælde være opmærksom på, om en sådan beslutning bør træffes, og i givet fald behandle sagen herom i sammenhæng med ansøgningen om pension.

Selv om pensionen er nedsat eller inddraget, bevarer den pågældende sin status som pensionist, se bekg. (SM) § 28. Det betyder, at der ikke på ny skal ansøges om pension, når betingelserne for nedsættelse eller inddragelse ikke længere er til stede, og at der i særlige tilfælde kan udbetales personligt tillæg til den pågældende.

Er den pågældende gift med en pensionist, skal pensionerne til begge ægtefæller omregnes som til enlige pensionister, se pkt. 165. Omregningen sker med virkning fra det tidspunkt, hvor pensionen nedsættes eller inddrages.

Hvis pension er nedsat eller inddraget, gælder dette for alle de bestanddele, hvormed pensionen udbetales, herunder invaliditetsydelse, se bekg. (SM) § 28.

For bistands- og plejetillæg gælder dog, at disse i alle tilfælde kun udbetales indtil udgangen af den måned, der følger efter indlæggelses- eller optagelsesmåneden ved ophold på en institution omfattet af lovens § 4 6, eller plejehjem efter bistandsloven.

175. Ved opholdsperioder forstås perioder såvel med som uden pension. Ved beregning af 6-måneders perioden efter lovens § 46, stk. 2, bortses fra samtlige måneder, hvori den pågældende er blevet indlagt. Perioden anses i øvrigt for at være forløbet, når den pågældende har været indlagt i 180 dage. Den aktuelle opholdsperiode og opholdsperioder inden for det sidste 1 1/2 år regnet fra seneste indlæggelsestidspunkt, indgår i opgørelsen.

Udskrives den pågældende til eget hjem, ophold hos pårørende eller lignende genoptages pensionsudbetalingen fra udskrivningsdagen, og der foretages i givet fald omregning af pensionen til satsen for samgifte. Sker udskrivning alene med henblik på kortvarigt ophold uden for institutionen og senere genindlæggelse genoptages pensionsudbetalingen dog ikke, se bekg. (SM) § 33. Det kan fx være tilfældet, hvor der er tale om ferieophold, indlæggelse på sygehus til behandling, ophold hos pårørende i forbindelse med højtider eller lignende. Der er i disse tilfælde ofte mulighed for at udbetale et særligt beløb i kostpenge til den pågældende, jf. bl.a. Socialministeriets cirkulærskrivelse af 20. februar 1980 for beboere på plejehjem.

Ved fornyet ophold gælder samme regler, som ved første indlæggelse eller optagelse, se bekg. (SM) § 33, stk. 2 og 3. Det er således nødvendigt, at der træffes ny beslutning om inddragelse efter lovens § 46, stk. 2. Såfremt den pågældende fortsat er visiteret til plejehjem efter bistandsloven, er en ny beslutning herom dog ikke påkrævet ved nedsættelse af pensionen efter lovens § 46, stk. 1.

Ved flytning mellem institutioner med henblik på mere varigt ophold på tilflytningsinstitutionen udbetales en nedsat eller inddraget pension ikke påny, selv om der gælder mere gunstige regler for tilflytningsinstitutionen end fraflytningsinstitutionen. Ligeledes udbetales en pension, der endnu ikke er nedsat eller inddraget, kun til det tidligste tidspunkt, der gælder for ophold på en af de to institutioner, se bekg. (SM) § 34. Det er i disse tilfælde ikke nødvendigt, at der træffes særlig beslutning efter lovens § 46, stk. 1 eller 2, hvis tilflytning til sygehusinstitutionen sker fra en anden institution, der er omfattet af reglerne om pensionsinddragelse eller nedsættelse. Det her nævnte gælder kun for tidspunktet for nedsættelsen eller inddragelsen. For så vidt angår selve formen for denne, anvendes reglerne for tilflytningsinstitutionen.

176. Når pension er nedsat efter lovens § 46, stk. 1, og når den pågældende har ophold på plejehjem og visse forsorgshjem efter bistandsloven, udbetales et beløb til personlige fornødenheder af pensionen, jf. bistandslovens §§ 84 og 118 og § 110. Er pensionen inddraget efter § 46, stk. 2, er der efter sygehusloven ret til et tilsvarende beløb. Der henvises til Indenrigsministeriets regler herom. For personer omfattet af lovens § 46, stk. 4, kan der ligeledes udbetales et beløb til personlige fornødenheder. Til personer under 60 år ydes et beløb fastsat af amtsrådet inden for rammerne af beløbene efter bistandslovens § 84, jf. Socialstyrelsens cirkulæreskrivelse af 19. marts 1980 og senest Socialstyrelsens cirkulæreskrivelse af 19. september 1986. Til personer over 60 år ydes beløbet efter bistandslovens § 84.

Beløb til dækning af udgifter til husleje og lignende skal udbetales til enlige pensionister, der har fået nedsat pensionen efter lovens § 46, stk. 1. Beløbet kan endvidere ydes til pensionister enlige, som gifte der er omfattet af lovens § 46, stk. 4 og 5, og personer, der er optaget på plejehjem efter bistandsloven, hvis der er rimelig udsigt til, at den pågældende kan udskrives inden for et tidsrum af omkring 3 måneder efter optagelsen. I bekg. (SM) § 29 er det nærmere angivet, til hvilke formål beløbet kan ydes. Der er herved tilsigtet samme praksis som efter bistandsloven.

Det nævnte beløb afholdes af pensionen og kan derfor ikke overstige denne, men der kan eventuelt udbetales hjælp i form af personligt tillæg til de pågældende, hvis der er et særligt behov herfor.

177. Det forudsættes, at det sociale udvalg i nødvendigt omfang samarbejder med den pågældende institution i sager om nedsættelse eller inddragelse af pension. Dette gælder især, hvor den fortsatte udbetaling af pension beror på udvalgets afgørelse og en indstilling fra institutionen, se lovens § 46, stk. 1 og 2, samt stk. 4 og 5, for så vidt angår udbetaling af beløb til dækning af udgifter til husleje og lignende. Det bør i alle tilfælde undersøges, om den pågældende kan udskrives til eget hjem eller lignende, se bekg. (SM) § 30 og cirk. §§ 22-24.

Når nedsættelse eller inddragelse af pension bliver aktuel, skal udvalget vejlede pensionisten og en eventuel ægtefælle om konsekvenserne heraf og om mulighederne for hjælp, både efter pensionsloven og anden lovgivning, herunder bistandsloven, se cirk. § 25.

178. En udenlandsk pension, der i kraft af en konvention træder i stedet for en dansk pension, og som ikke fra udbetalingslandet nedsættes eller bortfalder som følge af institutionsopholdet, anvendes til betaling for opholdet efter de regler, der gælder om den danske pension for den pågældende institution, se bekg. (SM) § 36. Bestemmelsen anvendes på den udenlandske pension, der senere må forventes afløst af en dansk pension. Dette vil fx være tilfældet med udenlandsk pension ydet efter den nordiske konvention.

Er der tale om ophold på plejehjem efter bistandsloven, bevares et beløb til personlige fornødenheder af pensionen, mens resten anvendes som betaling for opholdet. På institutioner, hvor en dansk pension ville være blevet inddraget, anses hele pensionen som betaling for opholdet, og beløb til personlige fornødenheder udbetales efter de regler, der gælder for de pågældende institutioner.

Det sociale udvalg må i disse tilfælde underrette den udenlandske pensionsanvisende myndighed om, at den pågældende har fået ophold på en institution, og at en dansk pension i denne situation ville være blevet nedsat eller inddraget.

Pensionen eller den del heraf, der anses som betaling for opholdet, indgår som indtægt for den pågældende institution og fragår i givet fald i det beløb, der anmeldes til refusion, eller opkræves som betaling fra en anden myndighed.

Anden udenlandsk pension, herunder pension efter EF-forordning nr. 1408/71 skal behandles som anden indtægt ud over dansk pension. Særlige regler for de enkelte institutionstyper

Institutioner under sygehusvæsenet

179. Pensionen nedsættes, når det sociale udvalg under en pensionists indlæggelse på en institution under sygehusvæsenet træffer bestemmelse om, at pensionisten skal optages på plejehjem efter bistandsloven, se lovens § 46, stk. 1. Bestemmelsen vedrører alle institutioner under sygehusvæsenet, dvs. også de psykiatriske institutioner, jf. Indenrigsministeriets cirkulære af 19. september 1984 om inddragelse og udbetaling af lommepenge til patienter på institutioner under sygehusvæsenet.

Fra udgangen af måneden efter den måned, hvor afgørelse om optagelse på plejehjem er truffet af det sociale udvalg, udbetales pensionen med et beløb til personlige fornødenheder, svarende til de beløb der er fastsat i bistandslovens §§ 84 og 118.

Der sker alene en nedsættelse af pensionen. Den del af pensionen, som ikke kommer til udbetaling, betragtes ikke som betaling for opholdet.

Pension til enlige pensionister udbetales foruden med et beløb til dækning af personlige fornødenheder (lommepenge) også med et beløb til dækning af udgiften til husleje o.l.

Beløbet ydes for perioden til optagelse på plejehjem og bortfalder senest, når bistandslovens betalingsregler kommer til anvendelse, dvs. med udgangen af måneden efter måneden for optagelsen på plejehjem.

Som anført gælder ordningen kun, når bestemmelsen om optagelse på plejehjem vedrører enlige pensionister. Når der træffes tilsvarende bestemmelse for en gift pensionist, må eventuel hjælp til opretholdelse af boligen ydes til den hjemmeboende ægtefælle som personligt tillæg, hvis den pågældende er pensionist, og ellers som hjælp efter bistandsloven.

Beslutningen om optagelse på plejehjem sker efter reglerne i bistandslovens § 83, stk. 2. Beslutningen bør derfor ikke træffes alene fordi den pågældende eventuelt langvarigt er indlagt på sygehus, men kun hvis det i øvrigt ikke skønnes sandsynligt, at den pågældende kan klare sig i eget hjem, og sygehusopholdet derfor i realiteten træder i stedet for et plejehjemsophold eller midlertidig indlæggelse på sygehus fra plejehjem.

180. Pensionen inddrages, når det sociale udvalg under en pensionists indlæggelse på en institution under sygehusvæsenet træffer bestemmelse efter lovens § 46, stk. 2, om, at den pågældende må anses for plejepatient eller i øvrigt skønnes uegnet til mere varig udskrivning til eget hjem.

Inddragelsen sker fra udgangen af måneden efter den måned, hvor afgørelsen er truffet, dog tidligst efter en samlet indlæggelsestid på 6 måneder ud over indlæggelsesmåneden regnet fra 11/2 år forud for indlæggelsen, jf. pkt. 175. Der udbetales fra inddragelsestidspunktet et beløb til personlige fornødenheder efter sygehusloven svarende til beløbet efter bistandslovens §§ 84 og 118.

Pensionen anvendes ikke til betaling for opholdet.

Afgørelsen om inddragelse af pension efter lovens § 46, stk. 2, skal træffes i nært samarbejde med amtsrådet, eller den myndighed amtsrådet bemyndiger hertil, normalt den pågældende institution under sygehusvæsenet, der skal afgive en indstilling i sagen.

Afgørelsen kan kun træffes, når den pågældendes ophold hovedsagelig er af plejemæssig karakter eller den pågældende som følge af sit behandlingsbehov skønnes uegnet til mere varig udskrivning til eget hjem, se bekg. (SM) § 30.

Bestemmelsen omfatter herefter de psykiatriske patienter, der til stadighed opholder sig på sygehusene med behov for hyppig behandling, og psykiatriske plejepatienter, der er sygehusmæssigt færdigbehandlede, som opholder sig på institutioner under sygehusvæsenet.

Bestemmelsen omfatter endvidere pensionister dømt til behandling på hospital for sindslidende. Dom til behandling på hospital for sindslidende, kan ikke sidestilles med strafafsoning eller andre frihedsberøvende foranstaltninger.

Reglen i § 46, stk. 2, omfatter ligeledes patienter med ophold på somatiske sygehusafdelinger, men disse vil bortset fra egentlige pleje- og ventetidspatienter, der som oftest allerede vil være plejehjemsindstillede og hermed omfattet af reglen i § 46, stk. 1, normalt kunne forventes at blive udskrevet til eget hjem.

En særlig gruppe somatiske patienter, der er omfattet af reglen i § 46, stk. 2, er patienterne på Kolonien Filadelfia's epileptikerafsnit, som ved institutionens overgang fra særforsorg til somatisk sygehus ved særforsorgens udlægning fik ret til at få pensionen udbetalt. Der er her i vidt omfang tale om kroniske patienter, som vil forblive institutionsanbragte. Udover denne gruppe vil bestemmelsen således kun sjældent finde anvendelse på somatiske patienter.

Kravene til institutionens indstilling er beskrevet i cirkulærets § 23, stk. 2. Der skal herefter foretages en vurdering af pensionistens funktioner både ud fra lægelige og sociale kriterier samt en vurdering af den pågældendes muligheder for at forbedre sin tilstand med henblik på ophold udenfor institution.

Der skal foretages en konkret vurdering af, om der - med den viden man har på vurderingstidspunktet - er rimelig udsigt til, at patienten vil kunne udskrives til eget hjem. Denne vurdering må ifølge sagens natur vedrøre en nogenlunde overskuelig periode, og i praksis vil det derfor normalt være et spørgsmål om, hvorvidt patienten vil kunne forventes udskrevet til eget hjem inden for de nærmeste par år. En usikker eller hypotetisk antagelse af, at patienten i en mere ubestemt fremtid måske vil kunne udskrives til eget hjem, bør således ikke danne grundlag for en fortsat pensionsudbetaling under sygehusopholdet.

Der er ved gennemførelsen af § 46, stk. 2, lagt vægt på, at administrationskrævende foranstaltninger i videst muligt omfang undgås. På denne baggrund bør en sag om inddragelse først rejses, når patienten har haft en indlæggelsesperiode, om hvilken det må siges, at den ikke eller næppe vil føre til udskrivning. Først på dette tidspunkt er der anledning til en særskilt registrering af patientens indlæggelsesperioder. På de fleste psykiatriske institutioner, foretages allerede en sådan registrering og der gives meddelelse om indlæggelse til pensionistens opholdskommune. Det kan være hensigtsmæssigt at videreføre en sådan - allerede etableret - praksis, men det må understreges, at inddragelse af pension efter § 46, stk. 2, altid forudsætter en konkret vurdering af pensionistens situation, og at der ikke kan foretages automatisk pensionsinddragelse.

Det er forudsat, at initiativet til at rejse sag om pensionsinddragelse ligger hos amtsrådet eller den myndighed, amtsrådet bemyndiger hertil, sædvanligvis ledelsen af den pågældende institution. Selvom forpligtelsen påhviler amtsrådet, kan det sociale udvalg dog altid rejse en sådan sag og på denne baggrund anmode vedkommende myndighed om en indstilling i sagen. Sagen bør i øvrigt, hvor dette er hensigtsmæssigt, rejses inden udløbet af 6-måneders-perioden.

Plejehjem mv. efter bistandsloven

181. Pensionen nedsættes efter reglerne i bistandslovens §§ 84 og 85 for pensionister, der har ophold på plejehjem efter bistandslovens §§ 79 og 112, stk. 2, samt på forsorgshjem eller en tilsvarende institution efter bistandslovens § 105 når disse er bestemt til længerevarende ophold for personer, der er hjemløse eller ikke kan tilvænne sig det almindelige samfundsliv.

Fra udgangen af måneden efter indlæggelsesmåneden dog ved ophold på de nævnte forsorgshjem allerede fra den måned, der følger efter indlæggelsesmåneden, jf. bistandslovens § 110 kommer pension kun til udbetaling med et beløb til personlige fornødenheder, lommepengebeløbet, jf. bistandslovens §§ 84 og 118.

Pensionisten betaler for opholdet med den del af pensionen, som ikke udbetales. Det får betydning på grund af reglerne for betaling med indtægt ved siden af pensionen. Medens ikke-pensionister betaler 100 pct. af indtægten for opholdet, betaler pensionister kun med 60 pct. af indtægten udover pensionen. Da opholdsbetalingen ikke kan overstige den faktiske udgift ved opholdet, betyder det, at den ikke-udbetalte del af pensionen kan bevirke en nedsættelse af betalingen med andre indtægter.

Der kan fra nedsættelsestidspunktet tillige ydes et beløb til dækning af udgifter til husleje og lignende, jf. pkt. 176. Der henvises i øvrigt til pkt. 113-122 i cirkulære af 22. december 1986 om institutioner under kommunerne. I følge bistandslovens § 85 a er der efter den 1. januar 1989 mulighed for at en kommunalbestyrelse kan beslutte, at beboerne i et eller flere plejehjem i kommunen får udbetalt social pension under ophold i plejehjem. Beboerne betaler herefter for de ydelser, som de modtager som led i plejehjemsopholdet.

Døgninstitutioner for børn og unge efter bistandslovens § 96

182. Pensionen inddrages med udgangen af måneden efter den måned en pensionist har fået ophold på en døgninstitution for børn og unge efter bistandslovens § 96, se bekg. (SM) § 35.

Pågældende kan dog beholde et beløb til dækning af udgifter til husleje og lignende, såfremt der er rimelig udsigt til at pågældende vil kunne udskrives inden for et tidsrum af omkring 3 måneder efter optagelsen.

Pensionen anses ikke for bortfaldet, og der kan ydes personligt tillæg, hvis betingelserne herfor er opfyldt.

Institutioner efter bistandslovens § 112, stk. 1

183. Pensionen inddrages med udgangen af måneden efter den måned, en pensionist har fået ophold på en institution efter bistandslovens § 112, stk. 1, for personer med vidtgående fysiske eller psykiske handicap, se lovens § 46, stk. 4.

Der udbetales fra inddragelsestidspunktet et beløb til personlige fornødenheder og eventuelt et beløb til dækning af udgifter til husleje og lignende, jf. pkt. 176. Beløbet til personlige fornødenheder udbetales som en institutionsydelse, mens det særlige beløb til husleje mv. kan afholdes af pensionen.

Pensionen anvendes ikke til betaling for opholdet, men indgår i beregningen over hvilket beløb den pågældende pensionist over 60 år eventuelt skal betale af andre indtægter, der således kan nedsættes, hvis betalingen inkl. den inddragne pension overstiger den fastsatte maksimumsbetaling.

Det påhviler den pågældende institution at underrette opholdskommunen om pensionister, der får ophold på institutionen. I underretningen skal der indgå oplysning, om det skønnes, at pensionisten kan forlade institutionen inden for et tidsrum af omkring 3 måneder efter optagelsen, se cirk. § 24.

Strafafsoning eller andre frihedsberøvende foranstaltninger i henhold til dom

184. Pensionen inddrages med udgangen af måneden efter den måned, pensionisten er blevet omfattet af en foranstaltning, der er nævnt i lovens § 46, stk. 5.

Bestemmelsen omfatter også varetægtsfængsling, når denne efterfølges af en af de foranstaltninger, der er direkte nævnt i loven.

Det er en betingelse for pensionsinddragelse, at den pågældende er endelig dømt. Er en eventuel dom appelleret, og er den pågældende derfor fortsat varetægtsfængslet, kan inddragelse af pension ikke finde sted, før en endelig dom foreligger.

Inddragelsen vil da kunne finde sted med tilbagevirkende kraft, men pågældende bør i disse tilfælde underrettes herom på det tidspunkt, hvor den periode, der er fastsat i loven, er forløbet.

Bestemmelsen omfatter ikke dom til behandling på hospital for sindslidende.

Der påhviler vedkommende fængselsmyndighed mv. samme underretningspligt som er gældende for institutioner efter bistandslovens § 112, stk. 1, jf. Ju.min.cirk.skr. af 13. december 1984.

Ved en frihedsberøvende foranstaltning i henhold til dom i en institution uden for fængselsvæsenet anvendes princippet i pkt. 175, sidste afsnit, gældende for flytning mellem institutioner.

Ved anbringelse på psykiatrisk specialsygehus ifølge endelig dom, inddrages pensionen fra udgangen af måneden der følger efter anbringelsesmåneden og ved forudgående egentlig varetægtsfængsling dog med tilbagevirkende kraft, jf. lovens § 46, stk. 5, 2.pkt. Ved anbringelse som et varetægtssurrogat eller som led i en mentalundersøgelse af en sigtet på den pågældende type institution finder lovens § 46, stk. 5, ikke anvendelse. Ved anbringelse på institutioner efter bistandslovens § 112, stk. 1, inddrages pensionen uanset endelig dom efter lovens § 46, stk. 4.

Institutioner mv., hvor pensionen bevares under opholdet, men indgår i den indtægt, hvoraf betalingen eventuelt beregnes

185. For de institutioner mv., hvor der ikke gælder regler om ændring af pensionen under opholdet, og hvor der opkræves betaling, indgår pensionen på lige fod med andre indtægter i den indkomst, hvoraf betalingen beregnes. Det gælder på følgende områder

Beskyttede boliger, bistandslovens § 79, stk. 2.

Ifølge § 86 i bistandsloven betaler beboere i beskyttede boliger en leje, der fastsættes af det sociale udvalg efter retningslinier udarbejdet af Socialministeren.

I henhold hertil er det fastsat, at det beløb, der skal betales, udgør betaling for leje af boligen og vedligeholdelse, lys og varme samt bistand og pleje i boligen, herunder bistand af hjemmehjælper, samt deltagelse i aktiviteter for pensionister. Der henvises til pkt. 97 i Socialministeriets cirkulære af 22. december 1986.

Med virkning fra den 1. januar 1989 ændres reglerne for betaling for ophold i beskyttede boliger. Efter bistandslovens § 86 betaler beboere i beskyttede boliger fra denne dato en leje, der fastsættes efter regler, der er udarbejdet af socialministeren under hensyn til reglerne i lov om individuel boligstøtte. For el og varme samt for praktisk bistand fastsættes en betaling som for personer i egen bolig.

De nærmere regler om beregning af lejen i beskyttede boliger er under udarbejdelse.

Opførelse af plejehjem og beskyttede boliger efter bistandslovens § 81 kan ikke påbegyndes efter den 1. januar 1988. Denne bestemmelse har sammenhæng med den nye lov om boliger for ældre og personer med handicap, hvorefter alle ældreboliger opføres som selvstændige boliger. Beboerne i disse boliger modtager pension.

Allerede opførte plejehjem og beskyttede boliger kan dog fortsat drives efter de gældende regler.

Familiepleje, bistandslovens § 68

Pensionen anvendes efter fradrag af et beløb til personlige fornødenheder til dækning af udgifterne ved opholdet i plejehjemmet. Efter bistandslovens § 68, stk. 2, fastsætter det sociale udvalg, hvilket beløb den plejeanbragte skal have til rådighed til personlige fornødenheder. Reglerne for pensionister med ophold på institution er retningsgivende for beløbets størrelse, jf. pkt. 46 i Socialministeriets cirkulære af 17. december 1986, om bistand efter bistandslovens afsnit I-VI til personer med vidtgående fysiske eller psykiske handicap.

Institutioner efter bistandslovens § 105

På herberger og beskyttede pensionater beregnet til midlertidigt ophold for personer, der er hjemløse eller ikke kan tilvænne sig det almindelige samfundsliv, udbetales pensionen uændret efter optagelsen på institutionen. Betaling sker efter takster.

Bortfald af ikke hævet pension

186. Efter lovens § 40 udbetales pensionen ikke, når den ikke er hævet i et år.

Pension, der er overført til bankkonto, anses for hævet af pensionisten den 1. i udbetalingsmåneden. Bestemmelsen kan således kun anvendes, når pensionen har været udbetalt på anden måde.

Bestemmelsen kan især tænkes anvendt, hvor forvaltningen har måttet standse pensionsudbetalingen, fordi pensionisten ikke har opfyldt sin pligt til at meddele flytning, udfylde leveattest mv.

Pensionen er bortfaldet for hele perioden, hvor den ikke har været hævet. Udbetalingen genoptages med virkning fra den 1. i måneden, efter at pågældende har rettet henvendelse herom. Hvis der er tale om førtidspension er det således ikke nødvendigt, at sagen forelægges revaliderings- og pensionsnævnet på ny. Retsforfølgning mod krav på pension, herunder modregning i pensionskrav

187. Krav på pension kan efter lovens § 47 ikke gøres til genstand for udlæg eller andre former for retsforfølgning, medmindre der er forløbet 3 måneder fra den dag, hvor beløbet kunne kræves udbetalt.

Som følge af bestemmelsen om, at der ikke kan foretages retsforfølgning mod kravet, må modregning i krav på pension i almindelighed anses for afskåret. Efter § 47, stk. 2 er der dog udtrykkelig hjemmel til modregning for krav på tilbagebetaling af for meget udbetalt pension og boligstøtte.

Herudover er der i dagpengelovens § 26, stk. 5 hjemmel til efter visse nærmere regler at fyldestgøre krav for dagpenge ydet i ansøgningsperioden ved fradrag i ansøgningsperiodens pensionstilgodehavende i det omfang dette strækker til.

Efter bestemmelsen i § 26, stk. 5 kan der ikke ske fradrag for ydede dagpenge i krav på invaliditetsydelse.

Efter dagpengelovens § 26, stk. 4 ophører dagpengeudbetalingen fra den 1. i måneden efter at der er givet indstilling til revaliderings- og pensionsnævnet, og der er truffet beslutning om forskud på pension.

Den adgang til at foretage modregning i social pension, som fremgår af pensionslovens § 47, stk. 2 og dagpengelovens § 26, stk. 5 stemmer med det almindelige princip, at der uanset forbud mod kreditorforfølgning kan modregnes i krav på en ydelse når der er en snæver indbyrdes sammenhæng mellem denne ydelse og den ydelse, der ønskes modregnet.

En sådan sammenhæng mellem ydelserne foreligger både ved identiske ydelser som når krav på for meget udbetalt pension ønskes modregnet i et pensionstilgodehavende, og ved ydelser der typisk har til formål at dække samme trangstilfælde, det vil sige samme behov hos en person i en given periode. Denne situation foreligger, hvor reglen i dagpengelovens § 26, stk. 5 er anvendelig, men også i tilfælde hvor der er ydet kontanthjælp i ansøgningsperioden og der efterfølgende tilkendes pension, som tilsigter at dække samme behov i samme periode.

Hvor modregningsretten beror på, at den ydelse, der søges modregnet i pensionen, er ydet for samme periode og til samme formål som den senere tilkendte pension (»dobbeltforsørgelsestilfældet«), se § 26, stk. 4 i bistandsloven, foretages der en periodevis opgørelse af det krav, der ønskes gennemført ved modregning i pensionen. Fradrag må kun ske i den del af ansøgningsperiodens pensionstilgodehavende, som er tilkendt for samme tidsrum, som den ydelse, der ønskes modregnet.

Modregningsadgangen efter dagpengelovens § 26, stk, 5 omfatter samtlige pensionsbestanddele bortset fra invaliditetsydelse. Når det gælder den ulovbestemte modregning for ydet kontanthjælp i ansøgningsperioden må der derimod ved en konkret bedømmelse i det enkelte tilfælde tages stilling til, hvilket formål kontanthjælpen har tilsigtet at dække. Fyldestgørelsesadgangen må begrænses til sådanne bestanddele af den tilkendte pension, som tilsigter at dække samme behov som den ydede kontanthjælp.

Inden for rammerne af de særlige regler i kildeskattelovens § 73 og lov om inddrivelse af underholdsbidrag § 5 kan der endvidere tilbageholdes beløb til dækning af personlige skatter og af andre offentlige tilgodehavender, der kan inddrives efter reglerne for skatteinddrivelse, fx tilbagebetalingspligtig hjælp efter bistandsloven.

Efter praksis kan der mellem pensionisten og socialforvaltningen indgås aftale om, at der før udbetaling af pensionen skal ske fradrag for visse ydelser.

Det gælder således med hensyn til ophold i beskyttet bolig.

Det gælder tillige i de tilfælde, hvor en pensionist, som er optaget på plejehjem skal betale for opholdet af egne midler, og hvor et beløb svarende til egenbetalingen efter aftale kan afkortes i det beløb, der efter bistandslovens § 84 skal udbetales pensionisten til personlige fornødenheder, se nærmere pkt. 112 i Socialministeriets cirkulære af 22. december 1986 om institutioner under kommunerne.

Sådanne aftaler om fradrag i pensionen før udbetaling kan når som helst tilbagekaldes af pensionisten.

Forældelse

188. Krav på efterbetaling af for lidt udbetalt pension er omfattet af den 5-årige forældelsesfrist i lov nr. 274 af 22. december 1908. Forældelsesfristen regnes fra det tidspunkt pensionen kunne kræves betalt, jf. lovens § 2.

Krav på tilbagebetaling af for meget udbetalt pension, som skyldes, at pensionisten har tilsidesat sin oplysningspligt efter pensionsloven er omfattet af den 20-årige forældelsesfrist i Danske Lov 5-14-4. Hvis der undtagelsesvis er krav på tilbagebetaling uden for de nævnte tilfælde (condictio indebiti), forældes kravet på 5 år, medmindre modtageren har udvist svig, jf. 1908-lovens § 1, stk. 1, nr. 6.

Standsning af pensionsudbetaling ved pensionistens død

189. Retten til pension ophører med udgangen af den måned, hvori pensionisten dør, medmindre ægtefællen også modtager pension eller pensionisten modtager hustrutillæg. Hvis dødsfaldet indtræffer i slutningen af en måned, på et tidspunkt hvor næste måneds pension er udbetalt eller bogført på pensionistens konto i et pengeinstitut, skal beløbet søges tilbagebetalt, se § 30 i cirk.

Hvis dødsfaldet er indtruffet på eller efter dispositionsdatoen, anses beløbet for udbetalt til pensionisten, og beløbet er derfor indgået i boet.

Hvis dødsfaldet indtræffer inden dispositionsdagen, anses beløbet ikke for udbetalt til pensionisten, og det skal derfor tilbageføres til kommunen, før boet udlægges.

Følgende 5 situationer er beskrevet i § 30 i cirk.

1) Hvis dødsfaldet sker i så god tid inden dispositionsdagen, at den faktiske tilbageførsel fra pensionistens konto kan ske inden dispositionsdatoen, anses beløbet ikke for indgået i boet, og beløbet kan uden videre tilbageføres til kommunen.

2) Hvis dødsfaldet sker så tæt på dispositionsdatoen, at den faktiske tilbageførsel ikke kan nås, skal det sociale udvalg anmode skifteretten om at holde beløbet uden for boet, således at det kan tilbageføres til kommunen. Hvis boet allerede er udlagt, skal tilbagebetalingskravet rettes til arvingerne, der hæfter for gælden efter skiftelovens regler. Dette betyder, at tilbagebetalingskravet ikke vil kunne dækkes, hvis et bo er udlagt til dækning af begravelsesudgifterne efter § 10 i skifteloven, idet den, der har fået udlagt boet, ikke hæfter for afdødes gæld.

3) Hvis tilbageførsel ikke kan ske, fordi de efterladte uretmæssigt har hævet pensionsbeløbet inden dispositionsdagen, skal det sociale udvalg bede skifteretten om, at beløbet holdes uden for boet.

De efterladte, der uretmæssigt har hævet pensionen inden dispositionsdagen, hæfter efter Sikringsstyrelsens opfattelse personligt efter almindelige erstatningsregler.

4) Hvis dødsfaldet er sket på eller efter dispositionsdatoen anses beløbet for indgået i boet, og kravet skal anmeldes for skifteretten.

5) Hvis pensionisten selv har disponeret over pensionsbeløbet inden dispositionsdagen, anses beløbet for indgået i boet, og kravet skal anmeldes for skifteretten.

Pension til efterlevende ægtefælle

190. Pension til en efterlevende ægtefælle udbetales i 3 måneder efter udgangen af den måned, hvori dødsfaldet fandt sted, se lovens § 48.

Det er en betingelse for ret til efterlevelsespension, at begge ægtefæller modtager pension efter lov om social pension, dvs. enten folkepension, førtidspension eller invaliditetsydelse.

Der er ikke ret til efterlevelsespension, hvis pensionen ved

dødsfaldet er bortreguleret på grund af indtægtsforholdene.

Efterlevelsespensionen kan ikke udbetales, hvis samlivet mellem ægtefællerne var ophævet ved dødsfaldet.

Samlivet anses for ophævet, når den ene af ægtefællerne har fået ophold på institution, se nærmere pkt. 165. Da samlivet anses for ophævet fra det tidspunkt pensionen nedsættes eller inddrages under opholdet, kan der ikke udbetales efterlevelsespension, hvis dødsfaldet sker efter dette tidspunkt. I relation til efterlevelsespension anses samlivet ikke for ophævet, hvis begge ægtefæller har fået ophold på samme institution, ligesom samlivet ikke anses for ophævet, når en ægtefælle uden forudgående visitation efter bistandslovens § 83, har fået aflastningsophold på et plejehjem.

Efterlevelsespension udbetales med ægtefællernes sammenlagte pension med det beløb, der gælder ved dødsfaldet. Den efterlevendes egen pension beregnes i 3 måneders perioden således fortsat efter reglerne for samgifte pensionister. Pensionen pristalsreguleres på sædvanlig måde.

Efterlevelsespension omfatter også bistands- og plejetillæg.

Retten til efterlevelsespension i 3 måneder fra udgangen af den måned, hvori dødsfaldet fandt sted, begrænses i øvrigt af bestemmelserne om nedsættelse eller inddragelse af pension under ophold på institution. Efterlevelsespension kan derfor kun udbetales frem til det tidspunkt, hvor pensionen nedsættes eller inddrages.

Reglerne om efterlevelsespension finder ikke anvendelse på beløb til personlige fornødenheder.

§ 65 har virkning fra 1. januar 1984.

Afløsningsbeløbet, der er skattepligtigt og uafhængigt af indtægt, er af samme størrelse som invaliditetsbeløbet til en enlig. Ved udbetalingen af dette beløb, sikres hidtidige modtagere af laveste invalidepension med egne indtægter, at de efter skat i gennemsnit mindst vil få udbetalt et pensionsbeløb, der svarer til det halve indtægtsuafhængige invaliditetsbeløb, som de tidligere var sikret i alle tilfælde.

Ved udbetalingen af afløsningsbeløbet i stedetfor en del af grundbeløbet sikres det endvidere, at personer, der samtidig modtager tjenestemandspension eller tilsvarende pension, ikke vil få nedgang i disponibel indkomst på grund af et forhøjet samordningsfradrag, som udbetalingen af et grundbeløb af tilsvarende størrelse vil betyde.

For de pensionister, som den 1. januar 1985 kunne få ret til førtidsbeløbet, jf. § 13, nr. 3 og § 66, stk. 2. i pensionsloven, anvendes § 65 kun i tiden indtil 1. januar 1985.

De pensionister, som indtil den 1. januar 1984 har modtaget laveste invalidepension, og som ikke fik udbetalt førtidsbeløbet, fordi de var fyldt 60 år inden den 1. januar 1984, har fortsat ret til afløsningsbeløbet efter den 1. januar 1985.

Personer, der har ret til pension den 1. oktober 1984.

34. Personer, der den 1. oktober 1984 har ret til pension efter lov om folkepension og lov om invalidepension og førtidspension mv., skal modtage enten fuld pension efter lov om social pension eller mindst det samme antal fyrretyvendedele af fuld pension efter lov om social pension som hidtil, se pensionslovens § 66, stk. 1.

§ 66, stk. 1, sikrer, at personer, der ved lovens ikrafttræden har ret til pension efter de tidligere bestemmelser herunder også overgangsreglerne i lovene af 7. januar 1972 om ændring af folke-, invalide- og enkepensionslovene får ret til at modtage enten fuld pension eller pension beregnet med mindst samme antal fyrretyvendedele som hidtil. Dog anvendes reglerne i kap. 6 i lov om social pension.

Disse personer kan ikke udsættes for at få pension beregnet efter eventuelt mere ugunstige optjeningsregler i pensionsloven.

Flygtninge, der havde ret til pension den 1/10 1984, vil efter pensionslovens § 9 få pensionen beregnet efter de gunstigere regler i denne bestemmelse.

Pension i udlandet for personer under 67 år med dansk indfødsret (pensionslovens § 67)

35. Personer under 67 år med dansk indfødsret, der den 1. oktober 1984 modtog fuld førtidspension efter § 3, stk. 3 og 4, i lov om invalidepension og førtidspension m.v., har ret til at få udbetalt pension i udlandet som hidtil, se § 67 i pensionsloven.

Reglen i § 67 sikrer, at pensionister, som ikke opfylder betingelserne i pensionslovens § 3, stk. 3, om at medtage pension til udlandet, bevarer retten til at medtage en pension til udlandet, såfremt de modtager fuld forhøjet almindelig eller fuld almindelig førtidspension.

Reglen har betydning for pensionister under 67 år, der inden 1. januar 1984 modtog fuld førtidig folkepension, og som efter 1. januar 1984 er overgået til at modtage fuld førtidspension.

10-års reglen (pensionslovens § 68)

36. Før 1. oktober 1984 kunne der efter folkepensionsloven ydes fuld pension til personer, der havde haft bopæl i riget i 10 år efter det fyldte 15. år, heraf mindst 5 år umiddelbart forud for det fyldte 67. år.

I pensionsloven er der ingen tilsvarende 10-års regel. Af hensyn til de danskere, der er flyttet tilbage til Danmark i tillid til den tidligere gældende 10-års regel, gælder som overgangsbestemmelse efter lovens § 68, at reglen først ophæves efter en periode på 5 år fra lovens ikrafttræden. Personer, som opfylder 10-års reglen, og som har ret til pension senest den 1. oktober 1989, vil få ret til fuld pension.

Reglen i § 68 anvendes ligeledes på de personer, som er omfattet af bestemmelserne om fravigelse af indfødsretskravet efter EF-forordning nr. 1408/71 i bekg. (SM).

Pensionsansøgninger indgivet før 1. januar 1984

37. Hvis ansøgning om pension er indgivet inden 1. januar 1984 anvendes de regler i henholdsvis folkepensionsloven, invalidepensionsloven og enkepensionsloven, der var gældende indtil 1. januar 1984, se § 2, stk. 2 i lov nr. 249 af 8. juni 1983 og § 2, stk. 2 i lov nr. 248 af 8. juni 1983.

Baggrunden for reglerne er at sikre, at de personer, der har ansøgt om pension inden 1. januar 1984 bevarer en eventuel ret til hustru- og ægteskabstillæg samtidig med overgangen til pension efter de ændrede pensionsregler pr. 1. januar 1984.

Reglerne betyder endvidere, at der kan ydes pension på grundlag af en afdød ægtefælles bopælstid, når ansøgningen er indgivet inden 1. januar 1984.

De efterlevende ægtefæller, omfattet af EF-reglerne, der er nævnt under pkt. 14, er også omfattet af denne bestemmelse.

Om reglerne, når pension allerede modtages 1. januar 1984, se pkt. 50.

Ved EF-forordning nr. 1660/85 af 13. juni 1985 er der i EF-forordning nr. 1408/71, bilag VI, afsnit B. Danmark, pkt. 3, indsat bestemmelser om en afledet ret til dansk social pension for en efterladt ægtefælle til en arbejdstager eller selvstændig erhvervsdrivende, der har haft beskæftigelse i Danmark.

I pkt. 3b) bestemmes det, at en efterlevende ægtefælle til en grænsearbejder eller sæsonarbejder er berettiget til dansk social pension beregnet på grundlag af perioder, i hvilke den afdøde ægtefælle har haft lønnet eller selvstændig beskæftigelse i Danmark.

I pkt. 3c) bestemmes det, at en efterlevende ægtefælle til en arbejdstager eller selvstændig erhvervsdrivende, bortset fra grænsearbejdere eller sæsonarbejdere, er berettiget til dansk social pension beregnet på grundlag af perioder, i hvilke den afdøde ægtefælle har haft lønnet eller selvstændig beskæftigelse i Danmark forud for den 1. januar 1984. Optjeningsperioder efter den 1. januar 1984 giver derimod ikke den efterlevende ægtefælle ret til en afledet pension.

Det er en betingelse for den afledede pensionsret for efterlevende ægtefæller efter både grænsearbejdere, sæsonarbejdere og andre arbejdstagere og selvstændige erhvervsdrivende, at ægtefællerne var gift med hinanden i optjeningsperioderne, og at de ikke i disse perioder var separerede eller levede faktisk adskilt på grund af uoverensstemmelse.

Som anført i pkt. 3d) er det desuden en betingelse for den afledede pensionsret, at den efterlevende ægtefælle i optjeningsperioden ikke i en anden medlemsstat havde en beskæftigelse, som gav ret til pension efter den anden stats bestemmelse om tvungen pensionsforsikring, eller allerede modtog en pension efter en anden stats tvungne pensionsordning.

Perioder, hvori der er udført sådan pensionsberettigende beskæftigelse, og perioder, hvori der er modtaget pension efter en anden medlemsstats tvungne pensionsordning, skal fragå i de optjeningsperioder, som den afledede pension beregnes efter.

Dette gælder dog ikke, hvis det årlige pensionsbeløb fra den anden stat ikke overstiger halvdelen af den sociale pensions grundbeløb. I så fald ses der bort fra disse beskæftigelses- eller pensionsperioder, og pensionen beregnes på grundlag af den afdøde ægtefælles optjeningsperioder.

Enlige 62-årige kvinder

38. Kvinder, der den 1. januar 1984 var enlige og fyldt 62 år uden at modtage pension, har indtil det 67. år en umiddelbar ret til almindelig førtidspension, se pensionslovens § 66, stk. 2, sidste pkt. sammenholdt med § 3, stk. 3 i lov nr. 249 af 8. juni 1983. Ansøgningen behandles af kommunen uden forelæggelse for revaliderings- og pensionsnævnet.

Hustrutillæg

39. Ægtefællen til en pensionist, der den 1. januar 1984 modtager eller senere får ret til hustrutillæg med fuldt beløb fra et tidspunkt før 1. januar 1984 overgår fra denne dato til selv at modtage førtidspension efter § 3, stk. 4 i lov om invalide- og førtidspension m.v. og fra 1. oktober 1984 til at modtage almindelig førtidspension, se § 4, stk. 1 i lov nr. 249 af 8. juni 1983 og § 3, stk. 5 i lov nr. 248 af 8. juni 1983.

Det er en betingelse, at hustrutillægget udbetales med det fulde beløb ved pensionsberegningen pr. 1. januar 1984. Hvis hustrutillæg pr. 1. januar 1984 udbetales med et nedsat beløb, bevares retten til at få tillægget udbetalt. Hustrutillægget kan udbetales til hustruens 67. år, medmindre hustruen selv bliver tilkendt pension, se § 5, stk. 2 i lov nr. 249 af 8. juni 1983 og § 4, stk. 2 i lov nr. 248 af 8. juni 1983. Vedrørende indtægtsregulering af hustrutillægget henvises til afsnit III, pkt. 145. Hvis hustrutillægget på et senere tidspunkt opreguleres til det fulde beløb, overgår hustruen ikke umiddelbart til selvstændig førtidspension.

Retten til hustrutillæg er helt bortfaldet, hvis tillægget på grund af indtægt er bortreguleret ved pensionsberegningen pr. 1. januar 1984 eller bortreguleres inden ægtefællens 67. år, se § 5, stk. 3, i lov nr. 249 af 8. juni 1983 og § 4, stk. 3, i lov nr. 248 af 8. juni 1983.

Det fulde hustrutillæg udgør 41.640 kr. årligt pr. 1. oktober 1987. Tillægget reguleres efter pensionslovens § 49.

Efterlevelsespension

40. Der er ret til efterlevelsespension i tilfælde, hvor en pensionist, der modtager hustrutillæg afgår ved døden. Hustruen bevarer retten til afdødes pension i 3 måneder efter ud-gangen af den måned, hvori dødsfaldet fandt sted, medmindre hun selv søger pension og får tilkendt den fra et tidspunkt, der ligger førend udløbet af 3 måneders perioden.

Hvis ægtefællen til en pensionist, der på tidspunktet for dødsfaldet modtager hustrutillæg, dør, bevarer pensionisten retten til dette tillæg i 3 måneder fra udgangen af den måned, hvori hans hustru afgår ved døden.

Om disse regler se § 4, stk. 2 og 3 i lov nr. 249 af 8. juni 1983 og § 3, stk. 6 og 7 i lov nr. 248 af 8. juni 1983.

Ægteskabstillæg

41. Personer, der den 1. januar 1984 modtager ægteskabstillæg eller senere får ret til tillægget fra et tidspunkt før 1. januar 1984 bevarer retten til tillægget indtil ægtefællen selv bliver pensionist, dvs. senest ved ægtefællens 67. år, se § 5, stk. 1 i lov nr. 249 af 8. juni 1983 og § 4, stk. 1 i lov nr. 248 af 8. juni 1983. Vedrørende indtægtsregulering af ægteskabstillægget henvises til afsnit III, pkt. 145.

Retten til ægteskabstillæg er helt bortfaldet, hvis tillægget på grund af indtægt er bortreguleret ved pensionsberegningen den 1. januar 1984 eller bortreguleres inden ægtefællens 67. år, se § 5, stk. 3 i lov nr. 249 af 8. juni 1983 og § 4, stk. 3 i lov nr. 248 af 8. juni 1983. Når ægteskabstillæg er bortfaldet ved separation, indtræder retten til tillægget ikke påny, hvis ægtefællerne genoptager samlivet.

Det fulde ægteskabstillæg udgør 5.112 kr. årligt pr. 1. oktober 1987. Tillæget reguleres efter pensionslovens § 49.

Særligt om opgørelse af bopælstid ved ægteskabstillæg og hustrutillæg

42. Ægteskabstillægget og hustrutillægget beregnes på grundlag af den ikke-pensionsberettigede ægtefælles bopælstid.

Den ikke-pensionsberettigede ægtefælles bopælstid beregnes efter forholdet mellem pågældendes bopælstid og 40 år. Til den faktiske bopælstid i Danmark lægges tiden fra det tidspunkt, hvor pensionisten får ret til ægteskabstillæg/hustrutillæg og til den ikke-pensionsberettigede ægtefælles 67. år (godskrivningstiden).

Retten til ægteskabstillæg er betinget af, at den ikke-pensionsberettigede ægtefælle har haft mindst 1 års bopæl her i landet mellem det 15. og det 67. år.

Reglerne om beregning af ægteskabstillæg finder tilsvarende anvendelse ved beregning af hustrutillæg. Det er dog en yderligere betingelse for retten til hustrutillæg, at hustruen har fast bopæl her i riget, har dansk indfødsret eller er eller senest har været dansk gift. Personer, der modtager pension i et andet EF-land efter EF-reglerne, har også ret til at modtage hustru- og ægteskabstillæg, idet krav om indfødsret og bopæl i Danmark fraviges.

Ventetillæg

43. Ventetillæg efter lovens § 69, stk. 1 tilkommer enlige kvinder, der er fyldt 67 år inden den 1. april 1960, hvis kvinden har begæret pension tidligst ved henholdsvis det fyldte 67. år og det fyldte 70. år, og alle andre enlige kvinder, der er fyldt 62 år senest den 30. juni 1975, hvis kvinden har begæret pension tidligst ved henholdsvis det fyldte 65. år og det fyldte 67. år.

Kvinden skal have været enlig i hele den periode, hvor hun har opsat begæring om pension.

Hvis den enlige kvinde er fyldt 67 år senest den 30. juni 1975, kan hun dog også have opsparet ret til ventetillæg efter lovens § 69, stk. 2, jf. nedenfor pkt. 44. I så fald kan alene udbetales det ventetillæg, der er højest.

Om ventetillæggenes størrelse, se Sikringsstyrelsens tabelbekendtgørelse.

44. Ventetillæg efter lovens § 69, stk. 2 tilkommer alle personer enlige kvinder dog undtaget der er fyldt 67 år inden den 1. april 1960. Omfattet af § 69, stk. 2 er i øvrigt alle andre personer (inkl. enlige kvinder), der er fyldt 67 år senest den 30. juni 1975, dersom begæring om pension tidligst er indgivet ved henholdsvis det fyldte 70. år og det fyldte 72. år.

For ægtepar, hvor den ene ægtefælle har opsat begæring om pension i tidsrummet 1. januar 1973 - 30. juni 1975 uden at den anden ægtefælle har opsat begæringen senest den 31. december 1972, er der ikke ret til ventetillæg til den pensionsberettigede ægtefælle, medmindre denne selv har opsat begæringen i tidsrummet 1. januar 1973 - 30. juni 1975. I så fald beregnes tillægget for hver pensionist for sig på grundlag af pensionistens egen opsættelse af begæring om pension.

For ægtepar, hvor den ene ægtefælle (eller begge ægtefæller) senest den 31. december 1972 har opsat begæringen om pension, gælder følgende

For samgifte pensionister udbetales ventetillæg til hver ægtefælle for sig. Hvis betingelserne for at yde ventetillæg er opfyldt, ydes tillæg også til den pensionsberettigede ægtefælle, som ikke selv har opsat begæring om pension. Ventetillæggets størrelse bestemmes af den ældste ægtefælles alder på det tidspunkt, da ægtefællerne eller een af dem indgav begæring om folkepension.

Reglen gælder, hvad enten der på dette tidspunkt blev indgivet begæring om indtægtsbestemt folkepension eller alene om mindstebeløbet. Reglen gælder også i tilfælde, i hvilket ægteskabet ikke var indgået, eller ægtefællerne var separerede eller levede faktisk adskilt på det tidspunkt, da en af de nuværende ægtefæller indgav begæring om pension.

Er en af ægtefællerne overgået fra invalidepension til folkepension ved den alder, der til enhver tid giver mænd adgang til folkepension, medens den anden ægtefælle har opsat indgivelse af begæring om folkepension, regnes herved med den ældste ægtefælles alder på det tidspunkt, invalidepensionisten overgik til folkepension.

For ægtepar, hvor den ene er berettiget til invalidepension, og den anden til folkepension, regnes, hvis invalidepensionisten er den yngste, med den anden ægtefælles alder på det tidspunkt, da denne begyndte at modtage folkepension, og ventetillægget beregnes fortsat efter denne alder, selv når invalidepensionisten overgår til folkepension. Er den ene ægtefælle tidligere overgået fra invalidepension til folkepension, regnes der dog med den ældste ægtefælles alder på dette tidspunkt.

Afgår den ene ægtefælle ved døden, beregnes ventetillæg til den efterlevende ægtefælle efter den alder, den ældste af ægtefællerne havde da ægteparret eller en af ægtefællerne begyndte at modtage folkepension, for så vidt den længstlevende ved ægtefællens død i øvrigt opfylder betingelserne for at modtage folkepension.

Er der ikke ret til fuld optjent pension nedsættes ventetillægget tilsvarende, se pensionslovens § 69, stk. 4.

Om størrelsen, se Sikringsstyrelsens tabelbekendtgørelse.

Venteydelse

45. Ventetillægsordningen ophørte med virkning fra 1. januar 1984 i forbindelse med indførelse af indtægtsregulering af pension for personer i alderen 67-69 år. Samtidig blev betegnelsen ventetillæg ændret til venteydelse.

Retten til ventetillæg ved at opsætte begæring om pension bortfaldt en 1. juli 1983. Personer, der fyldte 67 år den 1. juli 1983 eller senere, kan ikke opsætte begæringen om folkepension.

Venteydelse efter lovens § 69, stk. 3 udbetales til personer, der den 1. januar 1984 har opsat begæring om folkepension i mindst 6 måneder efter det fyldte 67. år og som ikke er omfattet af lovens § 69, stk. 1 og 2 om ventetillæg.

Venteydelse beregnes som en procentdel af det grundbeløb, som gælder ved venteperiodens afslutning for henholdsvis samgifte og andre pensionister. For hvert halve års opsættelse umiddelbart efter det fyldte 67. år udgør ydelsen således 5 pct. dog højst 30 pct. af grundbeløbet ved venteperiodens afslutning.

Venteydelse kan udbetales, selv om den pågældendes pension er bortfaldet som følge af indtægtsreguleringen. Personer, der modtager venteydelse, men hvis grundbeløb er bortreguleret, betragtes ikke længere som pensionister.

Får en person beregnet sin venteydelse efter beløbet for andre end pensionistægtepar, skal han fortsat have beregnet ydelsen således, selv om han senere indgår ægteskab eller pensionen ikke længere er bortreguleret på grund af indtægt. På samme måde skal en person, der får venteydelse som samgift pensionist, fortsat have ydelsen med beløbet for samgifte, uanset om ægteskabet senere opløses eller pensionen bortreguleres.

Er der ikke ret til fuld optjent pension, nedsættes venteydelsen tilsvarende, se lovens § 69, stk. 4.

Alderstillæg

46. Alderstillæg ydes kun til pensionister, som inden 1. april 1971 er fyldt 80 år, se pensionslovens § 70.

Alderstillægget udgør et fast kronebeløb, der udbetales til alle berettigede. Tillægget er således ens for samgifte og andre pensionister, uden hensyn til, om ægtefællen har ret til alderstillæg.

Alderstillægget udgør 2.916 kr. årligt pr. 1. oktober 1987. Tillægget reguleres efter pensionslovens § 49.

Invaliditetstillæg

47. Invaliditetstillæg udbetales til folkepensionister, der har ret til tillægget den 1. oktober 1984, se pensionslovens § 71. Tillægget indtægtsreguleres efter reglerne i lovens § 28 og § 31, stk. 1, se afsnit III, pkt. 143.

Invaliditetstillægget udgør 3.972 kr. årligt pr. 1. oktober 1987. Tillægget reguleres efter pensionslovens § 49.

Husligt bistandstillæg

48. Husligt bistandstillæg udbetales til de folkepensionister, som har ret til tillægget den 1. oktober 1984, se pensionslovens § 72.

Husligt bistandstillæg udgør 6.600 kr. årligt pr. 1. oktober 1987.

Tillægget reguleres efter pensionslovens § 49.

Overgangsregler i lovene af 7. juni 1972 om ændring af folke-, invalide- og enkepensionslovene

49. Det følger af pensionslovens § 66, stk. 1, at der uanset bestemmelserne i lovens § 5 er ret til fuld folkepension for

1) Danske statsborgere, der er født i 1917, 1916, 1915 eller 1914, hvis de pågældende har haft fast bopæl her i riget i mindst henholdsvis 9, 8, 7 og 6 år efter det fyldte 15. år og inden det fyldte 67. år, herunder mindst 5 år umiddelbart forud for det fyldte 67. år. Ved tilkendelse af pension efter pensionslovens § 14, stk. 3 eller § 66, stk. 2, sidste pkt. til personer, der er født i 1917, skal tiden mellem pensionstilkendelsen og det fyldte 67. år medregnes ved opgørelsen af bopælstiden i denne forbindelse.

2) Danske statsborgere, der er født i årene 1913 til og med 1909, hvis de pågældende har haft fast bopæl her i riget i mindst 5 år umiddelbart forud for det fyldte 67. år, således at tallet 5 nedsættes med 1 for hvert år, de pågældende er født før 1913, dog mindst i det sidste år forud for begæringens indgivelse.

3) Danske statsborgere, der er født i 1908 eller tidligere, hvis de pågældende har haft fast bopæl her i riget i det sidste år forud for begæringens indgivelse, og bosættelse her i riget har fundet sted senest den 31. december 1975.

Det følger af overgangsreglerne fra 1972, at retten til at medtage fuld folkepension til udlandet efter den tidligere gældende regel i folkepensionslovens § 1, stk. 3, ikke omfatter personer, der har fået tillagt pension inden 1. januar 1973, eller har fået tillagt fuld pension efter 1)-3). Disse folkepensionister kunne dog medtage pensionen til udlandet efter de regler, der var gældende før 1. januar 1973, og som svarer til den nugældende regel i pensionslovens § 3, stk. 3.

Om ophævelse af indfødsretskrav og bopælskrav i overgangsreglerne fra 1972 i forhold til personer omfattet af EF-forordning nr. 1408/71, se kap. III, pkt. 14 og kap. IV, pkt. 20 d.

Pension på grundlag af ægtefællens bopælstid

50. Personer, der den 1. januar 1984 modtog pension beregnet på grundlag af en afdød ægtefælles bopælstid, bevarer denne ret. Det gælder også, hvis den pågældende overgår til en anden pensionstype, se § 3, stk. 4 i lov nr. 249 og lov nr. 248 af 8. juni 1983.

De efterlevende ægtefæller, omfattet af EF-reglerne, der er nævnt under pkt. 14 er også omfattet af denne bestemmelse.

Om reglerne, når pension ikke modtages 1. januar 1984, men hvor ansøgning er indgivet inden 1. januar 1984, se pkt. 37.

51. De personer med dansk indfødsret, der bosætter sig her i riget efter 1. januar 1973, og som har modtaget folkepension inden udrejsen, har uanset bestemmelsen i pensionslovens § 5, ret til fuld pension fra bosættelsestidspunktet, se § 4, stk. 3 i lov nr. 257 af 7. juni 1972.

52. De personer, der den 1. januar 1970 modtog pension i udlandet, bevarer retten til at modtage pensionstillæg, uanset lovens § 3, stk. 5, se § 2, stk. 2 i lov nr. 351 af 18. juni 1969.

Afsnit II

Vejledning om tilkendelse og ændring af førtidspension og

invaliditetsydelse

Kapitel I Pensionsbegrebet og pensionens bestanddele

Kapitel II Aldersbetingelser

Kapitel III Indfødsret

Kapitel IV Bopæl

Kapitel IX Ændring af tilkendt pension og regler om hvilende pension

Kapitel V Mindstebopælstid

Kapitel VI Optjeningsprincippet

Kapitel VII Ret ifølge overgangsbestemmelser

Kapitel VIII Tilkendelse af førtidspension og invaliditetsydelse

Kapitel X Ansøgning og sagsbehandling

Kapitel XI Beregning

Kapitel XII Udbetaling mv.

Kapitel XIII Ændring af pension

Kapitel XIV Personligt tillæg

Kapitel XV

Klageadgang

200. Klage over afgørelser om ret til ydelser efter pensionsloven sker efter de almindelige klageregler på det sociale område, dvs. at klager over afgørelser indsendes til den myndighed, der har truffet afgørelsen. Afgørelsesmyndigheden genvurderer sagen og ændres afgørelsen ikke, sendes klagen til klageinstansen. Det sociale udvalgs afgørelser kan indbringes for amtsankenævnet, mens revaliderings- og pensionsnævnets afgørelser kan indbringes for den sociale ankestyrelse, se nærmere §§ 50 og 51 i loven.

I forbindelse med afgørelser må der gives de enkelte ansøgere vejledning om klagemuligheder, herunder om fremgangsmåder ved indgivelse af klage og klagefrister.

Der henvises i øvrigt til Socialministeriets bekendtgørelse nr. 122 af 28. marts 1985.

201. En direkte klage over den måde, en sag er blevet behandlet på, kan rettes til de almindelige eller de sociale tilsynsmyndigheder.

Kapitel XVI

Administration

Kommunerne

Det sociale udvalg

202. Loven om social pension administreres af det sociale udvalg, medmindre andet er bestemt, se lovens § 57. I de kommuner, hvor der er magistratsordning, varetages administrationen dog af magistraten, se den sociale styrelseslov.

Social- og sundhedsforvaltningen

203. Det sociale udvalgs kompetence forudsættes af udvalget delegeret til social- og sundhedsforvaltningen i det omfang, der er behov for det i den enkelte kommune. Sagsbehandlingen vil således som oftest blive varetaget af social- og sundhedsforvaltningen på det sociale udvalgs vegne.

Bopælskommuneforpligtelse

204. Administrationen varetages som hovedregel af den aktuelle bopælskommune. Bopælskommuneforpligtelsen indebærer, at kommunen skal modtage pensionsansøgningen, vejlede pensionisten, beregne og udbetale pension mv.

For pensionister med bopæl i udlandet påhviler bopælskommuneforpligtelsen den seneste bopælskommune her i landet. Bopælskommuneforpligtelsen er dog i visse tilfælde henlagt til Sikringsstyrelsen, bekg. (SIS) § 1, og cirk. § 26.

205. En kommune bevarer pligten som bopælskommune, hvis den får en pensionist optaget på en af følgende institutionstyper i en anden kommune

1) Almindelige og særlige plejehjem efter bistandslovens § 79, stk. 1, og § 112, stk. 2.

2) Beskyttede boliger efter bistandslovens § 79, stk. 2.

3) Institutioner for personer med vidtgående fysiske og psykiske handicap efter bistandslovens § 112, stk. 1.

4) Alle institutioner under sygehusvæsenet.

For personer, der kommer i familiepleje (bistandslovens § 68) eller på institution for hjemløse mv. (§ 105) påhviler bopælskommuneforpligtelsen efter praksis den kommune, hvor pågældende opholder sig i familiepleje, eller hvor institutionen ligger.

Det vil kunne aftales mellem den faktiske opholdskommune og den indlæggende kommune, hvilken af kommunerne der foretager beregning og udbetaling af pension, se § 16 i Socialministeriets cirkulære af 10. december 1986 om kommunernes regnskabsaflæggelse og statsrefusion mv.

Flytning

206. Ved flytning til en anden kommune her i landet skal pensionisten give meddelelse til fraflytningskommunen og henvende sig til tilflytningskommunen om fortsat udbetaling af pension. Fraflytningskommunen skal sende sagens akter til den nye kommune. Om flytning til Færøerne og Grønland henvises der til pkt. 22.

Hvis en førtidspensionsansøger flytter, inden sagen er videresendt til revaliderings- og pensionsnævnet, må sagen som hovedregel oversendes til den nye bopælskommune. I tilfælde, hvor sagen er sendt til revaliderings- og pensionsnævnet, må flytning til et andet amt på tilsvarende måde bevirke, at sagen oversendes til nævnet i det nye amt. Allerede afsagte kendelser må naturligvis færdigekspederes.

Hovedreglen kan fraviges, når forholdene taler for det. Det kan fx være tilfældet, hvor en pensionsansøgning stort set er færdigbehandlet i fraflytningskommunen eller nævnssekretariatet, og hvor flytningen ikke i sig selv kan antages at medføre nogen ændring af indstillingen. Her vil oversendelse til tilflytningskommunen formentlig kun betyde merarbejde for denne og forlænget ventetid for ansøgeren.

Hvis ansøgeren kræver, at sagen viderebehandles i den nye bopælskommune eller det nye amt, skal sagen dog oversendes.

Den regionale organisation

Socialcentrene

207. I amtskommunerne skal socialcentrene bistå og vejlede kommunernes sociale udvalg i sager om social pension, § 17, stk. 2 i den sociale styrelseslov.

Herudover påhviler det socialcentrene at varetage sekretariatsopgaver i forhold til amtskommunens revaliderings- og pensionsnævn og amtsankenævnet.

Revaliderings- og pensionsnævnene

208. I hvert amt er der nedsat et revaliderings- og pensionsnævn, § 18, stk. 1 i den sociale styrelseslov.

De sager, der afgøres af nævnet, forberedes dels i primærkommunens social- og sundhedsforvaltningen, dels i socialcentret.

Revaliderings- og pensionsnævnene træffer afgørelse i pensionssager og nogle sager inden for bistandslovens område. Nævnene og socialcentrene har således mulighed for en koordineret sagsbehandling i relation til andre sociale sagsområder, fx ved samtidig stillingtagen til alternative løsninger i de sager, hvor pension ikke kan tilkendes.

Udover pensionssagerne skal nævnet træffe afgørelse i sager om etableringshjælp efter bistandslovens § 42, stk. 2, og støtte til motorkøretøjer efter bistandslovens § 58, stk. 3. Hvis nævnet mener, at der foreligger andre muligheder for hjælp efter bistandsloven, hvor det sociale udvalg har kompetencen til at træffe afgørelse, kan sagen hjemvises til fornyet behandling i udvalget.

Forretningsordenen for revaliderings- og pensionsnævnene fastsættes af Socialministeren, § 18, stk. 3 i den sociale styrelseslov. Afgørelsen kan i visse sager træffes af formanden. Der henvises til de nærmere bestemmelser i Socialministeriets bekendtgørelse nr. 120 af 28. marts 1985 af forretningsordenen for revaliderings- og pensionsnævnene.

209. Inden for pensionsområdet har revaliderings- og pensionsnævnet kompetence til at træffe følgende afgørelser, jf. § 18, stk. 2 i den sociale styrelseslov og pensionslovens § 59

1) Om betingelserne er opfyldt for tilkendelse, ændring eller frakendelse af førtidspension, invaliditetsydelse og bistands-eller plejetillæg.

2) Fra hvilket tidspunkt betingelserne for tilkendelse, ændring eller frakendelse er opfyldt.

3) Om en sag skal genoptages til undersøgelse på et senere tidspunkt, der fastsættes af nævnet.

4) Om pension kan bevares i indtil 3 måneder efter det tidspunkt, fra hvilket frakendelse kan ske.

5) Om betingelserne for tilkendelse af pension er opfyldt ved afgørelse om fortsat ret til dagpenge, jf. dagpengelovens § 26, stk. 1, nr. 2.

6) At retten til pension efter § 14, stk. 1, stk. 2, og stk. 3, nr. 1 og 2, skal være hvilende, dog højst for tidsrum af 3 år.

Nævnet kan vælge mellem de forskellige former for pension. Hvis en ansøgning om fx mellemste førtidspension ikke kan imødekommes, kan nævnet i stedet tilkende almindelig førtidspension, hvis betingelserne herfor er opfyldt.

210. Nævnet afgiver vejledende udtalelser til helbredsbedømmelsesnævnet i tjenestemandssager, se § 59, stk. 4.

I tilfælde hvor en tjenestemand får tilkendt højeste eller mellemste førtidspension drejer den vejledende udtalelse sig om omfanget af tjenestemandens erhvervsevne på afskedigelsestidspunktet, jf. tjenestemandspensionslovens § 7, stk. 1.

Hvis tjenestemanden ikke ønsker at søge social pension, men alene kvalificeret tjenestemandspension, afgiver revaliderings- og pensionsnævnet en vejledende udtalelse om, hvorvidt erhvervsevnenedsættelsen ville berettige tjenestemanden til højeste eller mellemste førtidspension.

Tilkendelse af kvalificeret svagelighedspension kræver ligesom tilkendelse af mellemste eller højeste førtidspension en nedsættelse af erhvervsevnen til en tredjedel eller derunder. Finansministeriet lægger vægt på, at afgørelserne træffes på et ensartet grundlag.

I kendelser eller vejledende udtalelser i sager vedrørende tjenestemænd, der ikke har været bedømt i fuldt erhverv, må nævnene give oplysning om det anvendte bedømmelsesgrundlag, om en eventuel erhvervsevnenedsættelse gælder udeerhvervet, og om invaliditetsgraden under forudsætning af vurderingsgrundlaget fuldt selverhverv.

Helbredsbedømmelsesnævnets anmodning om en vejledende udtalelse fra revaliderings- og pensionsnævnene kræver ikke samtykke fra tjenestemanden, men må ses som et led i det almindelige princip om samarbejde mellem offentlige myndigheder. Helbredsbedømmelsesnævnet underretter tjenestemanden om, at sagen er oversendt til udtalelse i revaliderings- og pensionsnævnet. Tjenestemanden må herved være underrettet om, at dette eventuelt kan medføre, at revaliderings-og pensionsnævnet vil anmode om yderligere oplysninger, herunder speciallægeerklæringer, jf. herved tjenestemandspensionslovens § 32, hvorefter ministeren kan kræve sådanne helbredsoplysninger, som han anser for nødvendige. Det kan videre kræves at den pågældende underkaster sig særlige undersøgelser, eventuelt under indlæggelse til observation på et hospital.

211. Nævnet kan bestemme, at sagen bortfalder eller ydelsen inddrages i de tilfælde, hvor en person ikke medvirker til nødvendige undersøgelser, jf. § 24, optræning eller andre foranstaltninger, der må antages mere varigt at kunne forbedre erhvervsevnen væsentligt. Nævnets formand kan midlertidigt standse udbetalingen, hvor formanden anser det for sandsynligt, at afgørelsen vil gå ud på, at ydelsen skal inddrages. Nævnet skal herefter træffe sin afgørelse hurtigst muligt.

Den centrale organisation

212. Socialministeriet varetager den centrale ledelse og administration og fører det overordnede tilsyn på pensionsområdet.

Sikringsstyrelsen bistår Socialministeriet ved administrationen af pensionsloven herunder med opgaver af statistisk, budgetmæssig og planlægningsmæssig karakter. Sikringsstyrelsen bistår desuden kommunerne, amtskommunerne, revaliderings- og pensionsnævnene, amtsankenævnene og den sociale ankestyrelse, se lovens § 60.

Sikringsstyrelsen træffer afgørelse om dispensation fra lovens krav om fast bopæl her i landet, se § 3, stk. 4.

Sikringsstyrelsen, den 25. januar 1988

F. B. Svarrer

/Gunner Harder Andersen

Bilag 7 (* 1)

Fortegnelse over pensionsanvisningsområder inden for staten, folkeskolen, folkekirken og statsgaranterede pensionsordninger mv.

Statens Regnskabsdirektorat,

Borgergade 18,

1071 København K.

Generaldirektoratet for statsbanerne,

lønningskontoret,

Sølvgade 40,

1349 København K.

Generaldirektoratet for post- og

telegrafvæsenet,

bogholderikontoret,

Tietgensgade 39, II,

1530 København V.

Folketingets bureau,

Christiansborg,

1218 København K.

Samtlige amtskommuner.

Pensionskassen for tjenestemænd

ansatte under Nationalforeningen

til tuberkulosens bekæmpelse,

Herlufsholmsvej 37,

2720 Vanløse.

Pensionsfonden af 1951,

Postbox 68,

6300 Gråsten.

Pensionsfonden for Danmarks

Radios tjenestemænd

TV-byen

2860 Søborg

Vejledning om social pension

-INDHOLDSFORTEGNELSE

Afsnit I Vejledning om almindelige betingelser for ret til pension 1 Indledning Kapitel I Pensionsbegrebet og pensionens bestanddele 2-3 Lovens pensionstyper 4 Personligt tillæg 5 Bistands- og plejetillæg 6 Invaliditetsydelse Kapitel II Aldersbetingelser 7-8 Aldersbetingeelser for ret til folkepension og førtidspension Kapitel III Indfødsret 9 Dansk indfødsret 10-17 Udlændinges ret til pension 10 Udlændinge med 10 års bopæl 11 Flygtninge 12 Diplomater mv. 13 Personer omfattet af EF-forordninger nr. 1408/71 14-15 Personkredsen efter forordningen 16 Beskæftigelseskabet for arbejdstager og selvstændige erhvervsdrivende 17 Personer omfattet af overenskomster med andre lande. (Oversigt over indgående overenskomster) Kapitel IV Bopæl 18 Bopæl i Danmark 19 Pension under midlertidig ophold i udlandet 20 Pension ved fast bopæl i udlandet 21 Oversigt over hvilke ydelser, der udbetales i udlandet 22 Færøerne og Grønland Kapitel V Mindste bopæl 23 Pensionslovens § 4 24 Forhold til EF-reglerne 25 Forholdet til overenskomster Kapitel VI Optjeningsprincippet 26-27 Folkepension 28 Ved overgang fra førtidspension til folekpension 29 Førtidspension 30 Perioder sidestillet med faktisk bopælstid i Danmark 31 Flygtninge 32 Beskæftigelsesperioder i EF-lande og lande, med hvilke Danmark har indg,et overenskomst. Kapitel VII Ret ifølge overgangsbestemmelser 33 Afløsningsbeløb 34 Personer der har ret til pension 1/10-1984 35 Pension i udlandet for personer under 67 år med dansk indfødsret, (pensionslovens § 67) 36 10-års reglen (pensionsloven § 68) 37 Pensionsansøgninger indgivet før 1. jan. 1984. 38 Enlige 62-årige kvinder 39-42 Hustrutillæg, efterlevelsespension og ægteskabstillæg 43-44 Ventetillæg 45 Venteydelse 46 Alderstillæg 47 Invaliditetstillæg 48 Husligt bistandstillæg 49 Overgangsregler i lovene af 7. juni 1972 om ændring af folke-, invalide- og enkepensionsloven e 50 Pension på grundlag af ægtefællens bopælstid 51 Reglen i § 4, stk. 3 i lov nr. 257 af 7. juni 1972 52 Fravigelse af pensionslovens § 3, stk. 5 Afsnit II Vejledning om tilkendelse og ændring af førtidspension og invaliditetsydelse Kapitel VIII Tilkendelse af førtidspension og invaliditetsydelse 53 Oversigt over pensionsformer 54 Bedømmelse af helbred 54-60 Bedømmelse i pensionssager 55 Bedømmelse af sociale forhold i forbindelse med vurderingen af erhvervsevnen 56-59 Bedømmelse af sociale forhold i øvrigt 57 Alder 58 Tilknytning til arbejdsmarkedet 59 Beskæftigelsesmuligheder 60 Mulighed for forbedring af erhvervsevnen 61-68 Bedømmelsesgrundlag for gifte 62-65 Former for bedømmelsesgrundlag 62 Fuldt erhverv 63 Suplerende erhverv 64 Arbejde i eget hjem 65 Social indikation for supplerende erhverv 66-68 Vallg af bedømmelsesgrundlag 66 Arbejdsperiode 67 Timetal 68 Indtægt 69 Bedømmelsesgrundlag ved fast samliv 70-75 Økonomiske forhold 71-72 Bedømmelse af økonomiske forhold som led i vurderingen af erhvervsevnen 73-75 Bedømmelse af økonomiske forhold i øvrigt 76-89 Betingelser for de enkelte pesionformer 76 Højeste førtidspension efter § 14, stk. 1 77-78 Mellemste førtidspension efter - 14, stk. 2 79 Almindelig førtidspension efter - 14, stk. 3, nr. 1 80 Almindelig førtidspension efter - 14, stk. 3, nr. 2 81 Almindelig førtidspension efter § 14, stk. 3, nr. 3 82-84 Invaliditetsydelse 85 Invaliditetsydelse til døve 86 Bistands- og plejetillæg 87-88 Bistandstillæg 89 Plejetillæg 90 Forhold til efterlønsordningen Kapitel IX Ændring af tilkendt pension og regler om hvilende pension 91-100 Ændring af tilkandt pension 92-95 Beslutning om genoptagelse 92-93 Det sociale udvalg 94 Revaliderings- og pensionsnævnet 95 Pensionistens adgang til selv at rejse sag 96 Ændring eller bortfald efter det 60. år 97 Ændring eller bortfald af pension efter § 14, stk. 1-2 og stk. 3, nr. 1 og 2 98 Ændring eller bortfald af pension efter § 14, stk. 3, nr. 3 99 Ændring eller bortfald af bistandstillæg, plejetillæg og invaliditetsydelse 98 Ændring eller bortfald af pension efter § 14, stk. 3, nr. 3 100 Tidspunkt for ændring og bortfald 101 Hvilende pension Afsnit III Vejledning om ansøgning, beregning og udbetaling m.v. af pension Kapitel X Ansøgning og sagsbehandling 102 Indgivelse af ansøgning 103-106 Sagsbehandling 107 Vejledning af ansøgeren 108 Indhentelse af oplysninger 109-118 Oplysning af sager om førtidspension og invaliditetsydelse Kapitel XI Beregning 119-138 Opgørelse af indtægtsgrundlaget 120 Indtægt ved personligt arbejde 121 Afrunding af indtægtsgrundlaget 122 Fradragsbeløb for de 67-69 årige 123-138 Grundbeløb til personer under 67 år 123 Socialindkomsten som udgangspunkt 124-128 Fradrag i socialindkomsten ved beregning af grundbeløb 124 Ydelse uden tilbagebetalingspligt efter kap. 9 og 10 i lov om social bistand 125 Sociale pensioner mv. 126 Ydelser efter lov om arbejdsmarkedets tillægspension 127 Fradragsbeløb for arbejdsindtægt mv. 128 Fradragsbeløb for pensionsindtægt mv. 129-134 Tillæg til socialindkomsten 129 Samordningsfradrag i tjenestemandspension 130-134 Fiktiv indtægt ved bortgivelse 135 Nulstilling 136 Formue efter fradrag for ejerbolig 137 Afrunding 138 Generelt fradragsbeløb 139-141 Indtægtsgrundlaget for tillæg 139 Invaliditetstillæg 140 Pensions-, ægteskabs- og hustrutillæg og personligt tillæg efter § 17, stk. 1 og 2 141 Fradragsbeløb for pensionstillæg 142-148 Nedsættelse af pension (indtægtsregulering) mv. 142 Grundbeløb 143 Invaliditetstillæg 144 Pensionstillæg og personligt tillæg 145 Ægteskabs- og hustrutillæg 146 Brøkpension 147 Afrunding af den beregnede pension 148 Minimumsbeløb for udbetalt pension/bortregulering 149 Bortfald af reglen om fradrag 150 Den første pensionsberegning Kapitel XII Udbetaling mv. 151 Udbetalingstidspunkt 152 Udbetalingsmåde 153 Forskud på pension 154 Underretning om tjenestemandspension 155 Administration af pension 156 Udbetaling i udlandet Kapitel XIII Ændring af pension 157 Årlig fastsættelse 158-166 Omregning i løbet af året 167 Efterregulering 168-170 Tilbagebetaling 169-170 Tilbagebetaling af personligt tillæg 171 Frakendelse, overflytning og hvilende pension 172 Overgang fra førtidspension til folkepenson 173-185 Udbetaling af pension under ophold på institution 186 Bortfald af ikke hævet pension 187 Retsforfølgning mod krav på pension og aftale om fradrag i pensionskrav 188 Forældelse 189 Standsning af pensionsudbetaling ved pensionistens død 190 Pension til efterlevende ægtefælle Kapitel XIV Personligt tillæg 191 Generelt om personligt tillæg 192 Refusion og rådighedsbeløb 193-196 Almindeligt personligt tillæg 194 Medicin 195 Bistands/plejeydelse 196 Diæt 197 Varmetillæg 198 Beregning 199 Særligt personligt tillæg Kapitel XV Klageadgang 200 Afgørelse efter loven 201-203 Klage over sagsbehandlingen Kapitel XVI Administration 203 Det sociale udvalg 204 Social- og sundhedsforvaltningen 205-206 Bopælskommuneforpligtelse 207 Flytning 208-212 Den regionale organisation 208 Socialcentrene 209-212 Revaliderings- og pensionsnævnene 213 Den centrale organisation Bilagsfortegnelse (* 1) Bilag 1 Lov nr. 217 af 16. maj 1984 om social pension jf. bekendtgørelse af lov om social pension nr. 624 af 28. september 1987 Bilag 2 Lov nr. 868 af 23 december 1987 om ændring af lov om social pension (Varmetillæg). Bilag 3 Lov nr. 869 af 23. december 1987 om ændring af lov om social pension Bilag 4 Socialministeriets bekendtgørelse nr. 874 af 23. december 1987 om social pension Bilag 5 Sikringsstyrelsens bekendtgørelse nr. 873 af 23. december 1987 om ansøgning og udbetaling mv. af social pension Bilag 6 Sikringsstyrelsens cirkulære af 23. december 1987 om social pension Bilag 7 Fortegnelse over pensionsanvisningsområder inden for staten, folkeskolen, folkekirken og statsgaranterede pensionsordninger mv.

Bilag 8 Eksempler på beregning af grundbeløbet efter 1. januar 1989

Afsnit I

Vejledning om almindelige betingelser for ret til pension.

Indledning

1. Ved lov nr. 388 af 10. juni 1987 og lov nr. 390 af 10. juni 1987 om ændring af lov om social pension er der sket en række ændringer i pensionsloven. Udover at beskrive de ændringer, som de vedtagne love medfører er vejledningen blevet ajourført og justeret på baggrund af den praksis og de fortolkningsbidrag, som er kommet til siden udgivelsen af vejledningen om social pension af 5. september 1984. Denne vejledning erstatter med virkning fra 1. januar 1988 vejledningen af 5. september 1984.

Som følge af lov nr. 388 blev § 32 i lov om social pension ophævet med virkning fra 1. juli 1987, og der er gennemført ændringer som følge af, at samordningsfradraget i tjenestemandspensionen bortfalder for førtidspensionister pr. 1. januar 1989.

Med lov nr. 390 af 10. juni 1987 gennemføres en trinvis lettelse af de såkaldte samspilsproblemer for pensionister. De indkomstafhængige pensionsydelser, dvs. det personlige tillæg, pensionstillægget og grundbeløbet aftrappes i forlængelse af hinanden. Desuden hæves grænsen for pensionisternes mulighed for ekstraindtægter førend aftrapningen af pensionstillægget og grundbeløbet starter. Det sikres samtidig, at personligt tillæg ikke længere kan fortabes på en gang, hvis pensionisten overskrider en bestemt indtægtsgrænse. Der er samtidig fastsat generelle regler for varmehjælp.

Nedenfor er ændringerne kort nævnt efter ikrafttrædelsestidspunkt

1) Personligt tillæg. Skønnet for til hvilke formål og i hvilket omfang, der tildeles personligt tillæg, tilkommer som hidtil det sociale udvalg, men der indføres med virkning fra 1. januar 1988 bindende regler for beregning af tildelt personligt tillæg. Med virkning fra samme dato fastsættes der derudover bindende regler for både tildeling og beregning af personligt tillæg til varme.

2) Pristalsregulering. Med virkning fra 1. januar 1988 ændres reguleringstidspunkterne for pristalsregulering af pension og fradragsbeløb. Pensionsbeløb reguleres fremover hver 1. januar og hver 1. juli. Fradragsbeløbene reguleres hver 1. januar.

3) Fradragsbeløb. Fra 1. januar 1989 forhøjes fradragsbeløbet for grundbeløb til førtidspensionister til 54.800 kr. (1/4 1987). Beløbet bringes herved op på samme niveau som fradragsbeløbet for grundbeløb til folkepensionister i alderen fra 67 til 70 år. Samtidig ophæves de særlige fradragsbeløb for førtidspensionisters indtægt ved personligt arbejde og pensionsindtægter mv.

4) Fra 1. januar 1989 bortfalder samordningsfradraget i tjenestemandspension for førtidspensionister og fra denne dato skal der ikke længere tillægges et samordningsfradrag ved beregning af grundbeløb til førtidspensionister.

5) Fra 1. januar 1990 forhøjes fradragsbeløbet for grundbeløbet til ca. 66.200 kr. (1/4 1987).

6) Fra 1. januar 1991 forhøjes fradragsbeløbet for pensionstillægget gradvis over en 5-års periode, således at fradragsbeløbet for pensionstillægget efter forhøjelsen den 1. januar 1995 udgør ca. 40.000 kr. for enlige og ca. 60.000 kr. for gifte.

Ændringslovens reguleringsbestemmelse sikrer, at de relationer, der er fastlagt ved lovens ikrafttræden, fastholdes over hele ikrafttrædelsesperioden. Dette gælder dog ikke fradragsbeløbet for personligt tillæg, der ikke reguleres for perioden 1. januar 1991 til 1. januar 1995.

Efter § 49, stk. 1 i lov om social pension bekendtgør chefen for Sikringsstyrelsen 2 gange om året de regulerede beløb, der har gyldighed fra 1. juli og 1. januar. Denne bekendtgørelse sker i form af en bekendtgørelse om folke- og førtidspensionens størrelse (tabelbekendtgørelsen). Når der i teksten henvises til tabeller, er det til de tabeller, som findes i Sikringsstyrelsens tabelbekendtgørelse.

Eksempler på beregning af grundbeløbet efter 1. januar 1989 er optaget i bilag 6 (* 2) til vejledningen.

Vejledningen består af tre hovedafsnit.

I afsnit I beskrives pensionsbegrebet, pensionens bestanddele og betingelserne om alder, indfødsret, bopæl og optjening. Sidst i afsnittet gives der en beskrivelse af i hvilke tilfælde, der er ret til pension efter overgangsbestemmelser.

I afsnit II beskrives de regler, der gælder for tilkendelse, ændring og frakendelse af førtidspension og invaliditetsydelse

I afsnit III omtales reglerne for ansøgning, beregning og udbetaling af pension.

I vejledningen er der henvisninger til lov om social pension, Socialministeriets og Sikringsstyrelsens bekendtgørelse og Sikringsstyrelsens cirkulære.

For at lette læsningen af vejledningen anvendes der følgende forenklinger ved henvisninger i teksten. Ved henvisning til lov om social pension anvendes »pensionsloven«, og »loven«, hvis der samtidig forekommer en §-henvisning. Ved henvisning til Socialministeriets bekendtgørelse nr. 874 af 23. december 1987 og til Sikringsstyrelsens bekendtgørelse nr. 873 af 23. december 1987 skrives der henholdsvis bekg. (SM) og bekg. (SIS). Ved henvisning til Sikringsstyrelsens cirkulære af 23. december 1987 skrives »cirk.«.

De enkelte pensionstypers bestanddele

-------------------------------------------------------------------- Grund- Pensions- Invalidi- Erhvervs- Førtids- beløb tillæg tetsbeløb udygtig- beløb hedsbeløb --------------------------------------------------------------------- Folkepension x x --------------------------------------------------------------------- Højeste førtidspension x x x x --------------------------------------------------------------------- Mellemste førtidspension x x x --------------------------------------------------------------------- Forhøjet, almindelig førtidspension x x x --------------------------------------------------------------------- Almindelig førtidspension x x

---------------------------------------------------------------------