Cirkulære om ændring af cirkulære om bestyrelse af båndlagt arv i de forvaltningsafdelinger, der er godkendt hertil i medfør af arvelovens § 61.
Statutory Text (4 Articles)
§ 1
I cirkulære af 26. februar 1986 om bestyrelse af båndlagt arv i de forvaltningsafdelinger, der er godkendt hertil i medfør af arvelovens § 61, foretages følgende ændringer
1. § 1, stk. 2, nr. 8. affattes således
8. kapitalens størrelse og anbringelse med angivelse af kontonumre i Værdipapircentralen for børsnoterede aktier, obligationer og investeringsforeningsandele m.v. (fondsaktiver) og med angivelse af litra og numre for aktier, som kan foreligge i fysisk form.'
2. § 2. stk. 3, affattes således
»Stk. 3. For så vidt angår fondsaktiver, der registreres i Værdipapircentralen, skal det registreres, at fondsaktiverne er båndlagt og inddraget under forvaltningsafdelingens bestyrelse. Fondsaktiver, bortset fra obligationer, skal så vidt muligt noteres på navn med oplysning om, at de er båndlagt og inddraget under forvaltningsafdelingens bestyrelse. Værdipapirer, der kan foreligge i fysisk form, skal forsynes med påtegning om, at de er båndlagt og inddraget under forvaltningsafdelingens bestyrelse, samt så vidt muligt noteres på navn. Pantebreve i fast ejendom forsynes med påtegning om, at pantebrevet er båndlagt og inddraget under forvaltningsafdelingens bestyrelse, og at meddelelser i henhold til retsplejelovens kap. 51 og andre meddelelser, der ifølge loven skal tilgå pantekreditor, fremtidig skal sendes til forvaltningsafdelingen. Meddelelsespåtegningen skal tinglyses.«
§ 2
Cirkulæret træder i kraft den 1. februar 1988.
Justitsministeriet, den 21. januar 1988
Erik Ninn-Hansen
/Nils Black
Cirkulære om ændring af cirkulære om bestyrelse af båndlagt arv i de forvaltningsafdelinger, der er godkendt hertil i medfør af arvelovens § 61.