Vejledning om reklame og kommerciel sponsorvirksomhed inden for lokal radio- og fjernsynsvirksomhed (Til de lokale radio- og fjernsynsnævn og indehaverne af tilladelse til lokal radio- eller fjernsynsvirksomhed)

Bilag

Reklamer på danske sportspladser

1. Særlig i forbindelse med udsendelser om sportsbegivenheder kan det ikke med rimelighed forventes, at tv-stationerne vil kunne undgå at bringe billeder af reklamer, der findes hvor begivenhederne foregår. Da reklameforbudet skal respekteres, må det imidlertid være en forudsætning, at stationerne ikke medvirker til at formidle reklamebudskaber i videre omfang, end dækningen af den pågældende begivenhed nødvendiggør. De følgende retningslinier er baseret på dem, som gælder for Danmarks Radio.

Transmissioner

2. Permanent opsatte reklamer accepteres.

3. Med hensyn til accepterede reklamer stilles følgende betingelser

a. Reklamer må ikke indvirke på kvaliteten af dækningen eller vanskeliggøre et fuldstændigt og æstetisk tilfredsstillende billede af begivenhederne for seerne (for eksempel ved at være anbragt på to eller flere niveauer over hinanden i kameraets billedfelt).

b. Reklamer må ikke anbringes mellem kameraet og begivenheden.

c. Farverne, der anvendes til reklamer, må ikke indvirke på tv-billedet på ugunstig måde. Brugen af fluorescerende farver er forbudt. Selvlysende reklamer er forbudt.

d. Forholdet mellem størrelsen af billedfelt og reklamer skal være således, at billedet af begivenheden bliver fuldstændig synligt fra alle vinkler.

e. Ingen lydlig reklamering må finde sted.

f. Reklamering på beklædningsgenstande, udstyr og den »flade«, hvorpå begivenheden finder sted, er forbudt, medmindre den er kutyme i den pågældende sportsgren.

4. Stationen skal i transmissionskontrakten sikre, at der ikke forekommer reklamer i strid med ovenstående punkter.

Nyhedsdækning

5. I det omfang nyhedsdækning (f.eks. interviews) finder sted under forhold, som stationen er herre over, skal særlig reklamering undgås.

Reportager

6. Det afgøres ud fra en konkret vurdering, blandt andet af indslagets længde, om en reportage skal bedømmes som transmission eller nyhedsdækning.

Vejledning om reklame og kommerciel sponsorvirksomhed inden for lokal radio- og fjernsynsvirksomhed

(Til de lokale radio- og fjernsynsnævn og indehaverne af tilladelse

til lokal radio- eller fjernsynsvirksomhed)

1. Loven om radio- og fjernsynsvirksomhed er ved lov nr. 375 af 6. juli 1988 bl.a. ændret således, at § 15 a, stk. 5, (jf. nu lovbekendtgørelse nr. 559 af 20. september 1988) lyder

»Trafik- og kommunikationsministeren fastsætter regler om, hvorledes reklamer kan indgå i lokalradioernes programvirksomhed, samt om behandlingen i et nævn af klagesager vedrørende reklamernes indhold.«

Regler er fastsat ved bekendtgørelse nr. 441 af 26. juli 1988 om reklamer i lokal radio.

2. Forbudet mod reklame i lokalt fjernsyn og forbudet mod visse former for kommerciel sponsorvirksomhed i både lokal radio og lokalt fjernsyn gælder herefter fortsat.

3. Efter lovens § 15 f fører de lokale radio- og fjernsynsnævn tilsyn med programvirksomheden og påtaler overtrædelser af loven m.v.

Med hensyn til reklame i lokale radioudsendelser indebærer dette, at nævnet påser overholdelsen af reglerne om reklamernes omfang, placering og identifikation i bekendtgørelsens § 4 og § 5, jf. § 18. Sager om reklamers indhold behandles i Reklamenævnet.

Med hensyn til reklame i lokale fjernsynsudsendelser indebærer det, at det lokale nævn påser overholdelsen af forbudet med reklame.

ad reklame

4. Ved reklame forstås inden for lokal radio- og fjernsynsvirksomhed anbefalinger af og henvisninger til varer, tjenesteydelser og virksomheder i kommercielt øjemed, uanset om der ydes vederlag for udsendelsen.

Formidling af oplysninger og synspunkter om økonomiske interessegrupper, såsom erhvervsorganisationer og fagforeninger, og formidling af religiøse eller politiske anskuelser anses ikke for reklame.

5. Til yderligere vejledning om begrebet reklame skal man gøre opmærksom på, at reklameafgørelser er konkrete og hviler på en vurdering af det pågældende indslags karakter, uanset hvem der fremtræder som indslagets afsender. Til brug for vurderingen kan man fra hidtidig praksis nævne følgende eksempler

Det er blevet anset for at være reklame

a) At det oplyses i lokalradio og lokal-tv, hvilke erhvervsvirksomheder der har leveret præmier og gaver i forbindelse med bingospil og konkurrencer, eller i hvilke forretninger præmier kan afhentes.

b) At der formidles tilbud fra erhvervsvirksomheder om varer, tjenesteydelser, stillinger (uden om Arbejdsformidlingen) og lignende.

c) At en lokalradio eller lokal-tv-station i udsendelser reklamerer for egne produkter, som for eksempel T-shirts, badges og plakater.

d) At der vises »skilte« (telopkort m.v.) for erhvervsvirksomheder i lokal-tv.

e) At lokal-tv-medarbejdere optræder på skærmen med firmanavne på tøjet.

6. For tv-transmissioner fra sportsbegivenheder gælder de regler, som er opført i bilaget.

7. Offentligt ejede virksomheder, der optræder erhvervsmæssigt, er ligestillet med private erhvervsvirksomheder. Således vedrører reklameforbudet for eksempel DSB, Statsanstalten for Livsforsikring og lignende virksomheder.

8. Det er blevet anset for ikke at være reklame

a) At oplyse navn og adresse på de forretninger, der sælger bingoplader og andet materiale, som er nødvendigt for deltagelse i stationens spil og konkurrencer.

b) At omtale erhvervsvirksomheder, for eksempel i virksomhedsportrætter, så længe virksomhedens varer og tjenesteydelser ikke anprises.

ad kommerciel sponsorvirksomhed

9. Forbudet mod visse former for kommerciel sponsorvirksomhed i lokal radio og lokalt fjernsyn betyder, at lokale stationer ikke fra erhvervsvirksomheder må modtage vederlag for produktion eller udsendelse af bestemte programmer. På grundlag heraf er det antaget, at sendetid ikke må sælges til erhvervsvirksomheder.

Hvis der er tale om modtagelse af vederlag i forbindelse med egentlige reklamer i lokal radio, er det reklamereglerne, der gælder.

10. Forbudet indebærer ikke, at lokale stationer er afskåret fra at udsende programmer, der er stillet gratis til rådighed fra erhvervsside eller fra at modtage tilskud af generel karakter fra erhvervsside, forudsat at reglerne om reklame iagttages.

11. Denne vejledning afløser vejledning nr. 137 af 14. september 1987 angående forbudet mod reklame og visse former for kommerciel sponsorvirksomhed inden for lokal radio- og fjernsynsvirksomhed.

Trafik- og Kommunikationsministeriet, den 29. december 1988

P. M. V.

HELGE ISRAELSEN

/K. Groos

Ingen