Vejledning om ydelse af hjælpemidler i henhold til bistandslovens § 58

BILAG 2

OPLYSNINGER OM ENKELTE HJÆLPEMIDLER

Oversigten følger Nordisk Klassifikation af Handicaphjælpemidler (NKH).

Der er medtaget hjælpemidler, der efter socialstyrelsens erfaring især har givet anledning til forespørgsler.

NKH -- Medicin. . . . . . . . . . . . . . . . . . NKH 03.06.09 Kompressionsstrømper . . . . . . . . . . . NKH 03.18 Injektionsmaterialer . . . . . . . . . . . NKH 03.24.09 Dropfodsstimulatorer . . . . . . . . . . . NKH 06.03. Støttekorsetter. . . . . . . . . . . . . . NKH 06.09.03 Parykker . . . . . . . . . . . . . . . . . NKH 06.09.30 Brystproteser. . . . . . . . . . . . . . . NKH 06.09.34 Tandproteser . . . . . . . . . . . . . . . NKH 06.12.03 Almindeligt fodtøj . . . . . . . . . . . . NKH 06.12.09 Ortopædisk fodtøj. . . . . . . . . . . . . NKH 06.12.12 Ortopædiske fodindlæg. . . . . . . . . . . NKH 12.12.03 Trehjulede knallerter. . . . . . . . . . . NKH 15/18 Husholdningsredskaber/maskiner . . . . . . NKH 18.09 Særlige stole. . . . . . . . . . . . . . . NKH 18.12 Senge. . . . . . . . . . . . . . . . . . . NKH 21 Kommunikationshjælpemidler . . . . . . . . NKH 21.03 Brilleglas og kontaktlinser. . . . . . . . NKH 21.03 Svagsynsoptik. . . . . . . . . . . . . . . NKH 21.06.03 Forstørrende TV-systemer (CCTV). . . . . . NKH 21.23.03 Videobåndoptagere. . . . . . . . . . . . . NKH 21.24 Telefoner. . . . . . . . . . . . . . . . . NKH 21.36 Høreapparater. . . . . . . . . . . . . . . NKH MEDICIN (bek. § 8)

Det er en betingelse for hjælp til medicin, at ansøgeren på grund af varig lidelse har et vedvarende forbrug af lægeordineret tilskudsberettiget medicin, og at egenudgiften overstiger 500 kr. pr. måned.

Har ansøgeren flere varige lidelser, for hvilke der ordineres tilskudsberettiget medicin, fx en person med dårligt hjerte og gigt, kan de samlede medicinudgifter lægges til grund.

Er medicinen ordineret for en kortere periode eller uden at være et led i behandlingen af den varige lidelse, gives der ikke tilskud, selv om den varige lidelse kan være årsag til hyppigere infektionssygdomme end normalt forekommende. Som eksempel kan nævnes antibiotika mod lungebetændelse.

Kun en lille persongruppe vil være omfattet. Typisk vil det dreje sig om medicin til følgende varige lidelser

- tilskudsberettiget smertestillende medicin til personer i

terminaltilstand,

- antiparkinsonmidler ved parkinsonisme,

- antihypertensiva ved for højt blodtryk,

- antirheumatika ved kronisk leddegigt og visse andre kroniske

ledsygdomme,

- antiepileptika ved epilepsi,

- neuroleptika ved visse psykiatriske lidelser og

- antidepressiva ved manio-depressiv psykose

Hjælp ydes kun til ansøgere, der selv har en egenudgift på 500 kr. månedlig. Får ansøgeren hjælp til medicin efter andre bestemmelser, fx pensionslovgivningen som personligt tillæg, bistandslovens § 46a eller 48, er der kun egenudgift i det omfang, disse bestemmelser ikke dækker den fulde udgift.

Personer, der er medlem af sygeforsikringen Danmark, hvor der i et vist omfang fås refusion for udgifter til tilskudsberettiget lægeordineret medicin, har kun en egenudgift for så vidt angår ikke-refunderede udgifter.

Det fastsatte beløb for egenudgiften på 500 kr. månedlig sættes i forhold til det gennemsnitlige månedlige forbrug.

Ansøgeren må orienteres om at meddele, hvis der indtræder ændring i ordinationen.

NKH 03.06.09 KOMPRESSIONSSTRØMPER

Kompressionsstrømper kan ydes ved svære, varige kredsløbslidelser fx

- svære grader af åreknuder (varicer) som ikke svinder efter adækvat

behandling

- varige følger efter blodpropper i ben eller arme

- varige hævelser på grund af følger efter strålebehandling

- kronisk ødem (væske) i benene på grund af en varig util/

strækkelig funktion af vener eller fraførende lymfekar

Kompressionsstrømper kan vælges med forskellig trykeffekt (kompression) afhængig af sygdommens følger.

Der kan ligeledes være brug for kompressionsstrømper til arme.

Der vil normalt være behov for reservestrømpe(r).

Der kan ikke ydes hjælp efter bistandslovens § 58 til støttestrømper og antiembolistrømper, idet disse har en lav trykeffekt. De anvendes fx ved lettere benproblemer, irritationer, uro i benene eller for at forebygge venelidelser.

NKH 03.18 INJEKTIONSMATERIALER (bek. § 9)

Til insulinkrævende diabetikere ydes der hjælp til anskaffelse af sprøjter, kanyler og insulinpen.

Ved ansøgning om hjælp til insulinpen anbefales at indhente oplysninger fra den læge eller sygehusafdeling, hvor ansøgeren går til kontrol, om hjælpemidlets egnethed for ansøgeren, herunder om pen benyttes både til indtagelse af hurtigvirkende insulin til brug om dagen og langsomvirkende insulin til brug om natten.

Hjælp til insulinpen ydes efter en vurdering af, om brug af insulinpen i den konkrete situation vil afhjælpe ansøgerens lidelse og i væsentlig grad lette den daglige tilværelse for den insulinkrævende diabetiker.

Skal insulinpen bruges både til hurtig- og langsomvirkende insulin, må der bevilges to insulinpenne.

Reservepen(ne) skønnes ikke nødvendige, da eengangskanyle og -sprøjte kan bruges som reserve.

Der findes flere fabrikater af insulinpenne på markedet, som hver knytter sig til et bestemt mærke insulin.

Der kan ydes delvis hjælp til fingerprikker (lancet), test strimler (stix) og apparatur til måling af blodsukker. Hjælpen ydes med halvdelen af den samlede udgift.

NKH 03.24.09 DROPFODSTIMULATORER

Dropfodstimulator (peronæusstimulator) kan ydes, når stimulatoren kan bruges i stedet for en dropfodsskinne.

Stimulatoren kan anvendes af nogle personer med gangproblemer, der fx skyldes lammelser i benet på grund af halvsidig lammelse (hemiplegi) eller dissemineret sclerose.

Nerven til det lammede ben stimuleres elektrisk, således at foden løftes og en mere naturlig afvikling af gangen opnås.

Driftsudgifter i forbindelse med brug af dropfodsstimulator til fx elektroder, batterier, klæbestof ydes ikke, se afsnit 2.7.1.

NKH 06.03 STØTTEKORSETTER

Et støttekorset er et ortopædisk hjælpemiddel, som har en korrigerende, aflastende eller støttende funktion.

Hjælp kan ydes, når det kan anses for dokumenteret, at be handlingsmulighederne er udtømt, og at lidelsen er varig. Det er en forudsætning, at det konkrete hjælpemiddel i væsentlig grad afhjælper den nedsatte funktionsevne.

Indikationer

1. Svære slidgigtforandringer i rygsøjlen

2. Degeneratio disci intervertebralis. Degeneration af båndskive

(discus) i rygsøjlens lændedel. Lidelsen medfører risiko for tryk

på nerverødder og udvikling af slidgigt. Lidelsen er normalt ikke

tilgængelig for operativ behandling.

3. Scoliosis. Skævhed af rygsøjle med rotation og krumning til siden.

4. Spondylitis ankylopoietica (Bechterews sygdom). Udtalt kronisk

betændelse i leddene mellem korsben og hofteben eventuelt med

forkalkninger og forsnævringer af båndskiver og ledbånd i

rygsøjlen.

5. Spondylolisthesis. Fremadglidning af ryghvirvel i forhold til

hvirvlen nedenfor, hvor kirurgisk behandling ikke har givet

tilfredsstillende resultat eller ikke kan gennemføres.

6. Osteoporose. Knogleskørhed

7. Muskeldystrofi. Svind af rygmuskulatur

Den under punkt 2 nævnte lidelse degeneration disci intervertebralis må ikke forveksles med discusprolapt, som vil kunne diagnosticeres ved myelografi/CT-scanning af lænderyggen.

Hjælp kan ydes til individuelt tilpassede korsetter eller til færdigfremstillede eventuelt med tilpasning.

Der kan gives hjælp til reservekorset bl.a. af hygiejniske hensyn.

Ved kropsforandringer som følge af fx udvikling af lidelsen, vægtændringer, må der ydes hjælp til et nyt korset.

Ved førstegangsansøgninger bør der indhentes eksisterende kirurgiske, ortopædiske eller lignende oplysninger.

Der ydes ikke hjælp til støttekorsetter, der bruges som led i behandling, fx til midlertidig korrektion.

NKH 06.09.03 PARYKKER

Parykker kan ydes ved vansirende skaldethed.

Næsten alle parykker fremstilles i dag af kunstfibre.

Herretoupeer eller -parykker bliver næsten alle individuelt fremstillet på grund af den forskelligartede hårplacering på issen hos mænd. Herretoupeer er derfor væsentlig dyrere end dameparykker. Herretoupeer kan vaskes og ibrugtages straks, hvorfor der sjældent vil være behov for reservetoupe.

Dameparykker er enten fabriksfremstillet eller individuelt fremstillet. Der er kun en lille prisforskel på de to paryktyper.

Til dameparykker kan der være behov for pasning og sætning, hvorfor der normalt vil være behov for reserveparyk.

Til personer, der er overfølsomme overfor syntetiske stoffer, fores indersiden af toupeen/parykken med bomuldsmateriale for en lille merpris.

Individuel tilpasning af parykken kan være nødvendig ved en atypisk hovedform.

Holdbarheden af parykker af kunstfibre er gennemsnitlig 1 år, men forhold hos den enkelte ansøger, som fx kraftig transpiration fra hovedbunden kan bevirke hurtigere nedslidning af parykken og dermed nødvendiggøre hyppigere udskiftning.

Almindelig forekommende hårtab - hos mænd fx »måne« - anses ikke for omfattet af de almindelige bestemmelser i bekendtgørelsen.

Ved midlertidig hårtab som følge af behandling, fx kemoterapi, ydes parykken/toupeen af sygehusvæsenet.

NKH 06.09.30 BRYSTPROTESER

Der kan ydes hjælp til brystproteser efter bortoperation af det ene eller begge bryster.

Kvinder, der af anden grund mangler det ene eller begge bryst(er) er ligeledes berettiget til protese(r).

Vedrørende udskiftningstidspunkt kan det være vejledende, hvilken garanti leverandøren har givet. Der er normalt længere garanti på formfaste brystproteser.

Vedrørende brystproteser, der indopereres, henvises til sygehusvæsenet.

Der ydes ikke hjælp til særlige protesebrystholdere eller badedragter.

06.09.34 TANDPROTESER (bek. § 10)

Hjælp til almindelig forebyggende og behandlende tandpleje ydes til voksne efter sygesikringsloven (Indenrigsministeriets bek. om lov om offentlig sygesikring nr. 490 af 21. juli 1986 § 8, jfr. Sundhedsministeriets bek. nr. 846 af 21. december 1987 om tilskud efter sygesikringsloven til tandpleje) og til børn efter tandplejeloven (lov om tandpleje nr. 310 af 4. juni 1986).

Kun hvor hjælp ikke ydes efter disse bestemmelser, kan bek. § 10 overvejes. Bestemmelsens område er meget snævert.

Hjælp ydes til tandprotese. Ved en tandprotese forstås en erstatning for en eller flere manglende eller beskadigede tænder. En tandprotese kan være fastsiddende (krone eller bro) eller aftagelig (delprotese eller helprotese).

Hjælp til fast tandbro ydes kun, når dette er den eneste forsvarlige løsning.

Der kan ydes hjælp til behandling, der anses for nødvendig til fremstilling og fastgøring af protese, herunder behandling af tænder, der skal bære eller støtte protesen.

Personer med behov for særlig (tand)protese på grund af læbe-eller ganespalte henvises til institutterne for talelidelse i København eller Århus.

Som eksempler på nødvendig lægelig eller tandlægelig behandling kan nævnes

- operative indgreb, for så vidt der ikke restitueres som led i

sygdomsbehandlingen på sygehuset.

- strålebehandling efter en kræftoperation i hoved- og

halsområdet.

Som eksempler på medfødte invaliderende tandlidelser kan nævnes

- udeblevet anlæg af blivende tænder (aplasier). Lidelsen kan vise

sig allerede i børneårene, men kan være ubehandlet til

voksenalderen. Vurderingen af de manglende tandanlægs betydning vil

afhænge af antal og placering af de manglende tænder,

- visse arveligt betingede tandlidelser, der har medført manglende

eller anormal dannelse af emalje eller tandben (amelogenesis

imperfecta eller dentinogenesis imperfecta). Her sker en hurtig

nedbrydning af tænderne i en ung alder, og behandling gives som

oftest i form af tandprotese.

Der ydes ikke hjælp til operative indgreb, tandregulering eller løbende forebyggende eller behandlende tandpleje. Her må i det omfang, hjælp ikke ydes efter sygesikrings- eller tandplejeloven, henvises til hjælp efter bistandslovens § 46a, eller for pensionister som personligt tillæg.

06.12.03 ALMINDELIGT FODTØJ (bek. § 14)

Til personer med væsentlig forskellig størrelse fødder kan ydes hjælp, hvor forskellen i fodstørrelsen er mindst 2 hele skonumre. En mindre forskel forudsættes afhjulpet ved et indlæg i skoen.

Ved førstegangsanskaffelse ydes hjællp til 2 par sko (d.v.s. at der skal købes 4 par sko). Herefter kan der normalt ydes hjælp til et par hver 15. måned. Særlige forhold som nævnt under ortopædisk fodtøj vil kunne begrunde hyppigere hjælp.

Der kan ikke ydes hjælp til reparation af almindeligt fodtøj.

06.12.09 ORTOPÆDISK FODTØJ (bek. § 13)

Ved ortopædisk fodtøj forstås individuelt fremstillet fodtøj (herunder fodtøj med træbund) og særligt fabriksfremstillet fodtøj, der tilgodeser en foddeformitet (fx knyster og overvidde) eller benyttes i forbindelse med bandagering (kapselsko).

Der vil kunne ydes hjælp til personer, der er overfølsomme over for fx limstoffer og stoffer i forbindelse med garvningsprocesser i almindeligt fodtøj.

Ved førstegangsbevillinger kan det anbefales, at reservefodtøj først bevilges/anskaffes efter 3 måneders forløb af hensyn til eventuelle tilpasningsproblemer.

Der kan ydes forsåling/udbedring af ortopædisk fodtøj. Det vil være hensigtsmæssigt, at reparationen udføres af leverandøren af fodtøjet, idet læsten til skoen vil kunne danne baggrund for en optimal udbedring af det ortopædiske fodtøj. Hensigten er, at udskiftningsintervallet for ortopædisk fodtøj kan øges. Der kan dog ikke stilles betingelse om, at det gamle fodtøj forsåles/udbedres, før der bevilges hjælp til nye sko.

Til personer over 18 år vil der normalt kunne ydes hjælp til udskiftning hver 18. måned. Særlige forhold (fx erhvervsarbejde, vejrlig, særlige lidelser) kan bevirke større eller særlig slitage, der gør hyppigere udskiftninger nødvendige.

Er der behov for ortopædisk værnefodtøj, afholder arbejdsgiveren et beløb, svarende til den sædvanlige udgift til værnefodtøj, jfr. Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 32 af 29. januar 1979 om arbejdstøj og personlige værnemidler efter lov om arbejdsmiljø. Den resterende udgift afholdes efter bekendtgørelsens § 13. Reglen om, at ansøgeren selv skal bidrage med et takstmæssigt beløb for fodtøj, bekendtgørelsens § 13, stk. 2, finder ikke anvendelse ved ortopædisk værnefodtøj.

Der ydes ikke hjælp til fabriksfremstillet fodtøj til børn med bløde platfødder (fri drejebevægelighed).

06.12.12. ORTOPÆDISK FODINDLÆG (bek. § 12)

Der kan ydes støtte til anskaffelse af fodindlæg til personer, hvor indlæg i væsentlig grad afhjælper en varig, svær foddeformitet.

Udgangspunktet for bevilling er, at ansøgeren uden brug af indlæg ville være henvist til ortopædisk fodtøj.

Indikationer

1. Leddegigt med svært forfodsfald og tådeformiteter (indlæg

eventuelt suppleret med gængesål).

2. Sårdannelser eller risiko for sår i fodsålen med føleforstyrrelser

som følge af sukkersyge, kroniske nervelidelser eller ved svær

kompromittering af blodomløbet (kredsløbsinsufficiens).

3. Svært forfodsfald ved samtidigt dårligt blodomløb, fx klostillede

tæer, hammertæer, deforme ledhoveder på mellemfodsknoglerne

4. Stiv fodrod - medfødte sammenvoksninger (coalitio), svære

fejlstillinger efter brud på fodrodsknogler, kroniske

ledbetændelser eller leddegigt.

5. Aflastning af varigt smertende ar i fodsålen.

6. Andre foddeformiteter af tilsvarende sværhedsgrad efter særlig

begrundelse, fx svært fikseret platfod, svær slaphed af ledbånd

og ledkapsler ved medfødt knogleskørhed (osteogenesis imperfecta).

Der kan således ikke ydes hjælp til indlæg ved almindelig platfod eller blød platfod hos børn.

NKH 12.12 TREHJULEDE KNALLERTER

Der kan ydes trehjulet knallert til personer, som på grund af nedsat gangevne kun kan færdes over korte strækninger og ikke har kræfter til at bruge trehjulet cykel.

Det er en forudsætning for udlån af knallert, at dens anvendelse i det enkelte tilfælde helbredsmæssigt og færdselsmæssigt kan anses for forsvarlig.

Det er et vilkår, at ansøgeren tegner lovpligtig ansvarsforsikring og afholder udgiften herved. Der kan ikke stilles krav om, at der tegnes kaskoforsikring.

Der kan også ydes hjælp til lovbefalet styrthjelm.

NKH 15/18 HUSHOLDNINGSREDSKABER/MASKINER

Husholdningsredskaber/maskiner vil normalt forefindes i hjemmet og betragtes som almindelige forbrugsgoder (bek. § 2).

Hvor et husholdningsredskab/maskine ikke kan benyttes, fx på grund af

- nedsat kraft/lammelse i arme og hænder

- svagtsynethed/blindhed

- svær allergi

- svær hudsygdom

kan det være nødvendigt med et hjælpemiddel, eventuelt særligt fremstillet eller tilpasset, til afhjælpning af den nedsatte/ manglende funktion. Det kan ligeledes være aktuelt med et husholdningsredskab af særligt materiale til personer med svær allergi/hudsygdom.

Det må normalt forudsættes, at ansøgeren selv deltager i husholdningsarbejdet.

Hvis en lidelse kræver, at der bruges en særlig husholdningsmaskine (fx blender til personer med tyggebesvær), kan hjælp ydes, uanset personen ikke selv tager aktiv del i husholdningsarbejdet.

At personer modtager kommunal hjemmehjælp, hindrer ikke hjælp til husholdningsredskaber/maskiner.

NKH 18.09 SÆRLIGE STOLE ..BI.-Hjælp kan ydes til stole, som er specielt indrettet, fx arthrodesestole og sæder (beregnet til personer med stift hofteled), katapultstole (til personer, der har vanskeligt ved at sætte sig, rejse sig).

Er en særlig udformning af en stol nødvendig på grund af et svært fysisk handicap, fx svær leddegigt, svær spasticitet, kan der ligeledes ydes hjælp til en egnet stol.

NKH 18.12 SENGE

Hjælp til senge kan ydes, hvor et svært handicap nødvendiggør en seng med specielle funktioner fx at kunne indstilles manuelt eller elektrisk i højde, at sengebunden kan indstilles manuelt eller elektrisk.

Endvidere kan der ydes hjælp til nødvendigt tilbehør, fx sengehest, sengegalge.

Til personer med risiko for tryksår kan der ydes vekseltrykmadras, vandmadras og andre tryksårsforebyggende hjælpemidler.

NKH 21 KOMMUNIKATIONSHJÆLPEMIDLER

Personer med kommunikationshandicap vil kunne have behov for hjælpemidler til nær- og fjernkommunikation.

Til vurdering af ansøgerens handicap og behov i øjeblikket og på længere sigt kan der være brug for et tværfagligt samarbejde under medvirken af fx ergoterapeut, fysioterapeut, lærer, neuropsykolog, talepædagog, tekniker.

At kommunikere vil sige at

- Afsende meddelelser i form af tale, skrift, tegnsprog, mimik,

tegning, musik, m.m. og

- modtage meddelelser gennem hørelse, syn, intellektuel bearbejdelse

m.m.

Eksempler på kommunikationshjælpemiddelbehov

BEVÆGELSESHÆMMEDE kan have behov for kommunikationshjælpemidler, der kan

- erstatte manglende skrivefunktion

- give mulighed for deltagelse i diskussioner

- give mulighed for at tegne, komponere, musicere

- gøre information via breve, aviser og bøger tilgængelig og

håndterbar.

BLINDE OG SVAGSYNEDE kan have behov for at få tekst omdannet til stor skrift, til følbar skrift, til punktskrift eller til tale, billeder, tegninger og genstande forstørret, information ordnet og gjort tilgængelig og håndterbar.

DØVE OG SVÆRT TUNGHØRE kan have behov for

- apparatur, der forstærker lyde, eller som erstatter lyd med synlige

eller følbare signaler eller vibrationer.

DØVBLINDE kan have behov for hjælpemidler, der kompenserer for to sanser, fx

- apparatur, der via telefonnettet gør det muligt at »tale« sammen,

fx med punktskrift

- varslingsapparatur, fx telefon, vækkeur, korttidsur, brandalarm,

der alarmerer ved vibrationer

- apparatur, der kan omdanne tekst, lyd og lysindikering til taktil

(følbar) information

TALEHANDICAPPEDE kan på grund af motorisk- eller sprogbearbejdende talehandicap have behov for

- apparatur, der gør det muligt at kompensere for den nedsatte eller

manglende talefærdighed, eksempelvis skrivemaskiner,

kommunikatorer og talende apparatur

HJERNESKADEDE kan have behov for hjælpemidler, der kompenserer for

- nedsatte læse-, skrive-, stave- og talefærdigheder

- hukommelsesvanskeligheder

PSYKISK UDVIKLINGSHÆMMEDE kan have behov for

- materialer og hjælpemidler, der udvikler og stimulerer

kommunikationen

- apparatur, der er specielt fremstillet med henblik på enkel og

praktisk kommunikation.

Hjælpemidler til kommunikationshandicappede er forskelligartede. Eksempelvis kan nævnes pegeplade, gigtpen, skrivemaskine, regnemaskine, lyskald, høreapparater, CCTV-anlæg, båndoptager, videobåndoptager, talende apparatur.

Hvis en båndoptager skal benyttes til at afspille lydbånd fra Statens Trykkeri og Bibliotek for Blinde, må det sikres, at der bevilges en dertil egnet båndoptager.

NKH 21.03 BRILLEGLAS OG KONTAKTLINSER (bek. § 16 og bek. bilag)

ALMINDELIGE BEMÆRKNINGER OM BRILLEGLAS

Brilleglas i forbindelse med kontaktlinser ydes, når den styrkemæssige indikation eller indikation for svagsynsoptik i glasset er opfyldt.

Hjælp til tonede eller antirefleksbehandlede glas ydes, hvor dette er særligt indiceret.

Der ydes ikke hjælp til brillestel eller til udgiften til indslibning i eget stel.

Der ydes ikke hjælp til reserveglas, se afsnit 2.7.4.

ALMINDELIGE BEMÆRKNINGER OM KONTAKTLINSER

Forud for bevilling bør der foreligge oplysninger fra en øjenlæge (recept eller egentlig attest).

Hjælpen ydes med den fulde anskaffelsespris (kontaktlinse(r) + tilpasningshonorar) til hårde eller bløde kontaktlinser. Der ydes ikke hjælp til evt. serviceudgifter, såsom pasning-, plejehonorar (klinikpleje), rengøringsmidler.

For nogle persongrupper, fx småbørn og ældre, kan det være hensigtsmæssigt at bruge døgnlinser. Til brugere af døgnlinser ydes hjælp til reservelinser.

Genanskaffelse af kontaktlinser ydes, såfremt der er indtrådt forandringer i synsstyrken eller hornhindens form, der bevirker, at det ikke længere er muligt at benytte de hidtil anvendte linser, eller de tidligere bevilgede linser er uanvendelige af almindelig slitage eller tabt. Det er en forudsætning for genanskaffelse, at klienten stadig opfylder de nævnte kriterier for bevilling.

VEDRØRENDE BEK. BILAG OM BRILLEGLAS PKT. 3 OG KONTAKTLINSER PKT. A3

Ved beregning af forskellig optisk styrke på øjnene (anisometropi) regnes med forskellen i brilleglas/kontaktlinsestyrke.

VEDRØRENDE BEK. BILAG PKT. A4

Som eksempler på uregelmæssig hornhinde kan nævnes: Ar efter hornhindebetændelse, øjenskader, lidelsen Keratokonus.

I forbindelse med behandling af ansøgninger om hjælp til brilleglas og kontaktlinser kan der forekomme optiske betegnelser, der er svære at forstå. Nedenfor følger en forklaring til de mest anvendte optiske betegnelser samt eksempler på beregning af det mindst brydende plan.

OPTISKE BETEGNELSER

DIOPTRIER (D) betegner enheden for brillestyrken.

H og V betegner højre og venstre.

SPH eller SF betegner sfæriske, almindelige konkave eller konvekse glas med - eller + tegn, dvs. glas uden bygningsfejl. To vandrette parenteser betegner kombineret med.

CYL. - cylindervirkning (bygningsfejl).

AXE og GRADTEGN betegner placering af cylindervirkning, dvs. axeretning foran øjet. Opgives med axe og gradangivelse, fx 90 gra Har ingen indflydelse på hjælpen.

ADD. (addition) betyder, at en anført værdi skal lægges til de øvrigt anførte sfæriske værdier. Additionen er altid en + værdi. Hermed fås den optiske værdi på læseglasset. Såfremt add. er >= 4, henhører glasset under svagssynsoptik.

PLAN betyder uden styrke.

En trekant betegner en prismevirkning. Prismeglas berettiger ikke til ydelse.

BALANCEGLAS betegner et brilleglas, hvor styrken ikke er præciseret, men hvor glasset såvel kosmetisk som vægtmæssigt skal ligge tæt ved det andet brilleglas. Balanceglas bruges, hvor det ene øje er blindt.

BIFOCALE GLAS betegner flerstyrke glas med 2 styrker i samme glas (afstands- og læseglas).

TRIFOCALE GLAS betegner flerstyrkeglas med 3 styrker i samme glas (læse-, afstands- og arbejdsglas).

PROGRESSIVE GLAS betegner flerstyrkeglas med glidende overgang mellem afstands- og læsestyrken.

Der kan kun ydes hjælp til den fulde anskaffelsespris for hele glasset, når de styrkemæssige indikationer er opfyldt i alle felterne. Såfremt den styrkemæssige indikation kun er opfyldt i det ene felt, kan der alene ydes hjælp til dette felt svarende til eksempelvis prisen på et tilsvarende enkeltstyrkeglas.

BEREGNING AF DET MINDST BRYDENDE PLAN

Når der er ens fortegn foran den sfæriske styrke og cylinderstyrken, skal der ikke omregnes, ligesom tallene aldrig skal lægges sammen. Er der uens fortegn, skal der omregnes til samme fortegn.

EKS. 1 H + 7,0 sph. - 0,5 cyl,

V + 8,0 sph - 1,5 cyl

H glas: - 0,5 cyl. trækkes fra + 7,0 sph.

Omregning: + 6,5 sph. + 0,5 cyl.

V glas: -1,5 cyl. trækkes fra + 8,0 sph.

Omregning: + 6,5 sph. + 1,5 cyl.

Fortegnet foran cyl. ændres altid ved omregningen, i dette tilfælde til en + værdi.

Her ydes hverken tilskud til højre eller venstre glas.

Eks. 2 H - 5,0 sph. + 3,0 cyl.

V - 7,0 sph. + 2,5 cyl.

OMREGNING

H - 2,0 sph. - 3,0 cyl.

V - 4,5 sph. - 2,5 cyl.

Her ydes kun hjælp til højre glas, idet cylinderværdien er = 3. Venstre glas er ikke berettiget til hjælp.

EKS. 3 (bifocale glas)

Hvis der står en værdi efter add., har personen behov for både afstandsglas og læseglas. Addition er altid en + værdi. Der skal tages stilling til 4 glas eller 2 bifocale glas.

H + 8,0 sph. - 1,0 cyl.

V + 7,0 sph. - 1,0 cyl.

Add. (addition) 2

OMREGNING

AFSTANDSGLASSETS STYRKE

H + 7,0 sph. + 1,0 cyl.

V + 6,0 sph. + 1,0 cyl.

LÆSEGLASSETS STYRKE

H + 9,0 sph. + 1,0 cyl.

V + 8,0 sph. + 1,0 cyl.

Skal brillerne fremstilles i 2 par (1 læse- og 1 afstandsbrille), ydes der hjælp til højre glas i afstandsbrillen og til begge glas i læsebrillen.

Skal synshjælpemidlet fremstilles som 1 par (bifocale glas), ydes der hjælp til et højre bifocalt glas og til et venstre enkeltstyrkeglas (læsefeltet).

NKH 21.03 SVAGSYNSOPTIK

Behov for svagsynsoptik opstår i almindelighed ved synsstyrker på 6/18 eller derunder.

Svagsynsoptik (specielle optiske hjælpemidler) er optik med forstørrende virkning, lupper, lupbriller, kikkerter, kik- kertbriller samt kombinationer heraf. Forstørrelsen eller styrken fremgår af specifikationen på det ansøgte hjælpemiddel og udtrykkes enten ved dioptriværdien (D) eller som x (gange).

Hvis forskellen (additionen) mellem personens afstands- og læsestyrke er mindst 4 dioptrier, kan hjælp ydes som lupbrille.

Specielle øjensygdomme, fx retinitis pigmentosa, total farveblindhed, kan være ledsaget af blændingsfænomener, som vil kunne afhjælpes med medicinske filterglas, der findes i forskellige udformninger. Filterglas er brilleglas med specielle lysabsorberende egenskaber, der giver en væsentlig reduktion af lysblænding og en forbedret synsstyrke. Medicinske brilleglas kan ydes uafhængig af styrke. Den aktuelle afgrænsning af brugergruppen gør det naturligt at kræve lægelige oplysninger om diagnose og symptomer.

Hjælp til lupbriller, kikkertbriller og medicinske filterglas omfatter også brillestel og eventuelt et matglas.

For brugere af svagsynsoptik vil arbejdsafstanden ved fx læsning og skrivning oftest være meget kort, afhængig af linsens brændvidde. Dette giver ved længere tids læsning en anstrengende arbejdsstilling. Det kan derfor være nødvendigt med særlig belysning, skråplade eller lign.

For svagsynsoptik, kontaktlinser og øjenproteser, der udleveres af Statens Øjenklinik fastsætter Socialstyrelsen takster.

NKH 21.06.03 FORSTØRRENDE TV-SYSTEMER (CCTV)

Forstørrende TV-systemer anvendes af personer, der ikke på anden måde kan opnå et læsesyn med specialoptik.

Udstyret, der er et lukket TV-system, består af en skærm, et kamera og i de fleste tilfælde, et bord. Teksten anbringes på bordet under kameraet, og den forstørrede tekst aflæses på skærmen.

Formålet med at bevilge hjælp til CCTV-udstyr er at give de pågældende personer mulighed for at kommunikere uden bistand fra andre. Det afgørende er derfor, om der er mulighed for ved hjælp af det tekst/-billedforstørrende udstyr i væsentlig grad at afhjælpe personens svigtende kommunikationsevne og normalisere ansøgerens daglige tilværelse.

Det anbefales, at der foreligger indstilling fra Instituttet for Blinde og Svagsynede.

NKH 21.23.03 VIDEOBÅNDOPTAGERE (bek. § 17)

Til døve og svært tunghøre, der er afhængig af tegnsprog, kan der bevilges videobåndoptagere, når der i hjemmet er behov for at afspille specielt producerede videoprogrammer. Disse programmer giver de sproglige informationer visuelt, enten ved tegnsprog, eller tale støttet af tegnsprog, eller ved specielt udarbejdede undertekster.

Der skal foreligge indstilling fra Døvefilm Video (Bryggervangen 13, 2100 København Ø, tlf. 01 20 10 55).

VHS-videobåndoptagere kan leveres af Døvefilm Video, der også formidler besøg af videovejleder, der med tegnsprog instruerer klienten i brug af maskinen samt tilmelder klienten til Døvefilm Video-programmerne.

Kommunen betaler for anskaffelsen af videobåndoptageren, instruktion og 4 videobånd, som benyttes af Døvefilm Video til indspilning af nye videoprogrammer.

Udgifter i forbindelse med produktion af de specielle video- programmer, udsendelse/returnering af programmerne afholdes af Døvefilm Video.

NKH 21.24 TELEFONER (bek. § 18)

Bestemmelsens område er ganske snævert.

Telefonen kan også bevilges til personer, der bor i beskyttet bolig eller kollektiv bebyggelse. I vurderingen indgår, om den pågældende har mulighed for at benytte kaldeanlæg, fællestelefon eller lign.

Ved flytning til anden bolig bør der i hvert enkelt tilfælde vurderes, om personen stadig opfylder betingelserne for telefon. Dette gælder også ved flytning til anden kommune. Er ansøgeren fortsat berettiget til telefon, oprettes denne af tilflytningskommunen, med mindre der træffes anden aftale mellem til- og fraflytningskommunen.

Ved flytning inden for samme kommune betales flytteafgiften af kommunen.

TELEFONHJÆLPEMIDLER

Ved telefonhjælpemidler ydes der hjælp til anskaffelse, men ikke til abonnementsafgift.

SKRIVETELEFON

Skrivetelefonen leveres af telefonselskaberne og Post- og Telegrafvæsenet som et almindeligt telefontilbud til personer med kommunikationshandicap, som selv ved anvendelse af de bedst mulige høretekniske hjælpemidler mv. ikke eller kun med stort besvær kan benytte en almindelig telefon. Den persongruppe, der især kommer i betragtning, er døve, døvblevne, visse tunghøre og talelidende.

Ansøgningsskemaerne kan indhentes og indsendes til en af følgende: Danske Døves Landsforbund, Bryggervangen 19, 2100 København Ø, tlf. 01 18 52 00, Landsforeningen for Bedre Hørelse, Kong Georgs Vej 13, 2000 F, tlf. 01 88 16 44 eller Taleinstitutternes Brugerråd, Rygårds Alle 45, 2900 Hellerup, tlf. 01 62 97 01.

Der ydes ikke hjælp til telefonoprettelse med mindre betingelserne for telefon (bek. § 18) er opfyldt. Der kan bevilges hjælp til evt. telefonhjælpemidler, fx lyskald.

NKH 21.36 HØREAPPARATER (bek. § 19)

Beslutning om hjælp til høreapparater træffes af de audiologiske afdelinger/høreklinikker, der giver ansøgerens opholdskommune meddelelse om udlevering af høreapparater ved tilsendelse af regning.

På alle høreapparater er der normalt en garantiperiode på 4 år. Garantien omfatter apparatur og forstærker.

For hørebriller afholder brugeren selv udgifterne til montering af stængerne samt til brilleglas, med mindre kriterierne efter bek. § 16 er opfyldt.

De kommunale organisationer har etableret en indkøbs- og udleveringsordning af batterier til høreapparater.

Vejledning om ydelse af hjælpemidler i henhold til bistandslovens § 58

1. INDLEDNING . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2. ALMINDELIGE BETINGELSER. . . . . . . . . . . . . . 2.1. Tildelingskriterier. . . . . . . . . . . . . . . . 2.2. Bedømmelsesgrundlag for ansøgning om hjælpemidler. 2.3. Vurdering af behovet for hjælpemidler. . . . . . . 2.4. Valg af hjælpemidler . . . . . . . . . . . . . . . 2.5. Bagatelgrænse. . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2.6. Naturalhjælp/leverandør. . . . . . . . . . . . . . 2.7. Driftsudgifter, reparation, udskiftning, reservehjælpemidler. . . . . . . . . . . . . . . . 2.7.1. Driftsudgifter til hjælpemidler. . . . . . . . . . 2.7.2. Reparation af hjælpemidler . . . . . . . . . . . . 2.7.3. Udskiftning af hjælpemidler. . . . . . . . . . . . 2.7.4. Reservehjælpemidler. . . . . . . . . . . . . . . . 2.8. Flytning/midlertidigt ophold . . . . . . . . . . . 3. HJÆLPEMIDDELCENTRALER, DANSK HJÆLPEMIDDEL INSTITUT, INFORMATION OM HJÆLPEMIDLER. . . . . . . . . . . . 4. AFGRÆNSNING TIL ANDEN LOVGIVNING . . . . . . . . . 4.1. Sygehussektoren. . . . . . . . . . . . . . . . . . 4.2. Hjemmesygeplejen . . . . . . . . . . . . . . . . . 4.3. Undervisningssektoren. . . . . . . . . . . . . . . 4.4. Hjælpemidler i henhold til anden lovgivning iøvrigt. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4.5. Bistandsloven. . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4.5.1. Bistandslovens § 42, stk. 8 . . . . . . . . . . . . 4.5.2. Bistandslovens § 46a. . . . . . . . . . . . . . . . 4.5.3. Bistandslovens § 48 . . . . . . . . . . . . . . . . 4.5.4. Bistandslovens § 59 . . . . . . . . . . . . . . . . 4.5.5. Bistandslovens daginstitutioner. . . . . . . . . . 4.5.6 Bistandslovens døgninstitutioner . . . . . . . . . 5. AFSLUTTENDE BEMÆRKNINGER . . . . . . . . . . . . . BILAG: Bilag 1 Socialministeriets bekendtgørelse nr. 303 af 10. juni 1988 (* 1) . . . . . . . . . . . . . . Bilag 2 Oplysninger om enkelte hjælpemidler. . . . . . . . stikordsregister

1. INDLEDNING

Socialministeriet har ved bekendtgørelse nr. 303 af 10. juni 1988 om ydelse af hjælpemidler efter bistandslovens § 58 fastsat nye regler om hjælpemidler.

Bekendtgørelsen, der er trykt som bilag 1 til vejledningen, tilsigter en ajourføring og forenkling af det hidtidige regelsæt samt at øge de sociale udvalgs muligheder for smidige og hensigtsmæssige løsninger, der i videst muligt omfang tilgodeser ansøgerens behov og ønsker.

De væsentligste ændringer er følgende

- fortegnelse over leverandører af bandager mv. og ortopædisk fodtøj

er ikke medtaget i bekendtgørelsen,

- den vejledende hjælpemiddelfortegnelse ajourføres ikke, og

fortegnelsen bortfalder,

- der er adgang til at yde hjælp til reparation af ortopædisk fodtøj,

- der er adgang til at yde hjælpemidler, når de generelle

betingelser i bekendtgørelsens § 1 er opfyldt. Kun for de

hjælpemidler, der er omtalt i §§ 8-19, er der fastsat særlige

bestemmelser,

- de tidligere centralt fastsatte beløbsgrænser for hjælp til

støttestrømper, injektionsmaterialer, hudpræparater og

hudbeskyttende cremer er bortfaldet,

- hjælp til briller kan ydes ved forskellig optisk styrke på øjnene

(anisometropi) >= 3 dioptrier,

- hjælp til kontaktlinser kan ydes ved nærsynethed >= -12 dioptrier,

- krav om indstilling eller erklæring fra blinde-, døve-,

tunghørekonsulent eller tilsvarende specialinstitutioner er

bortfaldet ved ansøgninger om orienteringshjælpemidler og

lignende, dog ikke videobåndoptagere (§ 17).

2. ALMINDELIGE BETINGELSER

2.1. TILDELINGSKRITERIER

Hjælpemidler kan bidrage til, at personer med et handicap får en mere normal og selvstændig livsførelse ved, at hjælpemidlerne kompenserer for en funktionsnedsættelse eller i større eller mindre omfang afhjælper funktionsnedsættelsen.

Det er en betingelse for at yde hjælp til et hjælpemiddel efter bistandslovens § 58, at der er en VARIG nedsat eller manglende funktionsevne hos ansøgeren. Er der kun tale om et midlertidigt behov for hjælpemidler, fx som led i en sygdomsbehandling, må ansøgeren henvises til sygehusvæsenet.

For at hjælp efter bistandslovens § 58 kan ydes, kræves det, at hjælpemidlet i væsentlig grad afhjælper de varige følger af den nedsatte funktionsevne og derved i væsentlig grad letter den daglige tilværelse eller er nødvendigt for at ansøgeren kan udøve et erhverv.

Bevilling af hjælpemidler skal give ansøgeren mulighed for at føre en så normal og selvstændig tilværelse som muligt og gøre ansøgeren uafhængig af andres bistand i dagligdagen i størst mulig grad.

Hjælpemidlet kan være til ansøgerens eget brug, fx protese, stok, kørestol eller til brug for andre, der bistår ansøgeren i dagligdagen, fx personløfter.

Der kan normalt ikke ydes hjælp til anskaffelse af hjælpemidler, som anses for almindelige forbrugsgoder.

Afgørende er, om det ansøgte hjælpemiddel i den konkrete situation kan medvirke til at afhjælpe ansøgerens funktionsnedsættelse og vil kunne anses for at være en nyanskaffelse for den pågældende ansøger.

At det ønskede hjælpemiddel kan købes i almindelige forretninger udelukker ikke støtte.

Hvis anskaffelsen af hjælpemidlet kan anses for at indgå som led i en sædvanlig anskaffelse, udskiftning eller fornyelse af ansøgerens almindelig bohave, kan der ikke ydes støtte.

2.2. BEDØMMELSESGRUNDLAG FOR ANSØGNING OM HJÆLPEMIDLER

Det sociale udvalg bestemmer, hvilke oplysninger, herunder helbredsoplysninger, der er nødvendige, for at der kan træffes afgørelse om en hjælpemiddelansøgning.

I sager, hvor ansøgerens lidelse er stationær, bør der ikke indhentes fornyet materiale om helbredsforhold.

I tilfælde, hvor helbredsattest skønnes nødvendig, afholdes udgiften af det sociale udvalg.

Om indhentning af helbredsoplysninger og/eller helbredsattester henvises til aftale mellem Kommunernes Landsforening og Den almindelige danske Lægeforening.

Ved ansøgninger om støtte til videobåndoptagere til afspilning af videoprogrammer, der produceres af Døvefilm Video for personer, afhængige af tegnsprog, skal der foreligge indstilling fra Døvefilm Video, se § 17.

2.3. VURDERING AF BEHOVET FOR HJÆLPEMIDLER

Afgørelsen må træffes på grundlag af en samlet vurdering af ansøgerens situation.

For en del hjælpemidler vil afgørelse om berettigelse straks kunne træffes på grundlag af ansøgning og de helbredsmæssige oplysninger. Dette gælder fx proteser, sprøjter/kanyler, brilleglas og kontaktlinser.

I andre tilfælde må der ofte tilvejebringes en bred beskrivelse af, på hvilken måde og i hvilket omfang funktionsevnen er nedsat, hvordan ansøgeren i øvrigt klarer sin dagligdag, og hvorledes ansøgeren selv ønsker at indrette sin tilværelse.

Mange aspekter kan indgå i denne beskrivelse

- ansøgerens handicap

- boligens indretning

- forholdene omkring boligen

- familiemæssige forhold

- fritidsaktiviteter

- erhverv, skole, daginstitution

- særlige hensyn at tage i sygdomsbilledet

- andet handicap eller anden lidelse

- skal hjælpemidlet kombineres med anden støtte

- skal hjælpemidlet kombineres med behandling.

I oplysningsarbejdet kan inddrages andre forvaltningsgrene, der er kendt med ansøgerens forhold.

I forbindelse med behandlingen af en ansøgning om et hjælpemiddel bør det overvejes, om det er mere hensigtsmæssigt at yde en personlig støtte, fx hjemmehjælp, til en aktivitet. Hvis ansøgeren ønsker at klare sig selvstændigt, bør dette tilgodeses.

For enkelte grupper hjælpemidler anbefales at søge SÆRLIG SAGKYNDIG BISTAND, både med hensyn til vurdering af behovet for hjælpemidlet og til valg af hjælpemiddel. Her kan nævnes hjælpemidler, særlig beregnet for personer med svigtende hørelse, syn, tale eller med andre kommunikationshandicap. Der henvises til bilag 2 om oplysninger om enkelte hjælpemidler.

Der kan også gøre sig særlige hensyn gældende for andre enkelte handicapgruppers vedkommende. For eksempel må der ved vurdering af behov for hjælpemidler til BØRN MED HANDICAP lægges vægt på, at barnet i videst muligt omfang og med størst mulig selvstændighed kan udføre aktiviteter som andre børn. Det er vigtigt at sætte tidligt ind med hjælpemidler. Et barn med handicap kan være en stor fysisk og psykisk belastning for familien. Løsninger kan eventuelt kombineres med hjælp efter bistandslovens § 48.

Særligt vanskeligt kan det være at bedømme hjælpemiddelbehovet hos PSYKISK UDVIKLINGSHÆMMEDE. Det egentlige handicap er den anderledes opfattelse af omverdenen. Psykisk udviklingshæmmede har en enklere og mere konkret forståelse af virkeligheden. Over halvdelen af psykisk udviklingshæmmede er multihandicappede, dvs. at forstandshandicappet kan være kombineret med syns-, høre- eller bevægelseshandicap.

2.4. VALG AF HJÆLPEMIDLER

Det skal være oplyst, hvilke manglende funktioner hjælpemidlet skal afhjælpe, og hvilke muligheder der findes for afhjælpning under hensyn til den enkelte ansøgers situation.

Der skal ydes det bedst egnede og billigste hjælpemiddel. Der må her også tages hensyn til behov, kvalitet, betjeningsmulighed, udgifter til drift af hjælpemidlet (se afsnit 2.7.1.), hjælpemidlets holdbarhed, servicekrav, garanti, service- og reparationsmuligheder m.m.

Ansøgeren må have mulighed for selv at prøve og vurdere hjælpemidlet, evt. forskellige typer, inden beslutning træffes. Det er vigtigt, at ansøgeren får god instruktion under afprøvningen, og at der gives ansøgeren god tid.

Instruktionen skal også omfatte oplysninger om eventuelle sikkerhedsforskrifter og vedligeholdelse.

Instruktionen må tilrettelægges efter den enkelte hjælpemid- delbruger. Kun derved opnås den optimale nytte af hjælpemidlet.

Foreligger der et psykisk handicap må man være indstillet på, at afprøvning og træning i brug af hjælpemidler kan strække sig over lang tid og helst skal foregå i de omgivelser, hvor hjælpemidlet senere skal anvendes.

Når der er bevilget et hjælpemiddel, er det i mange tilfælde vigtigt at følge sagen op, fx for at se, om der er valgt det rigtige hjælpemiddel, om yderligere instruktion eller tilretning er fornøden, om der er ændringer i den handicappedes helbredsforhold eller andet, som gør hjælpemidlet mindre egnet. Der kan også være sket en udvikling på hjælpemiddelmarkedet, som giver mulighed for at få et hjælpemiddel, der er væsentligt bedre egnet.

2.5. BAGATELGRÆNSE (bek. § 5)

Der kan ydes støtte til flere mindre hjælpemidler, selv om udgiften til det enkelte hjælpemiddel ikke er over 200 kr., når hjælpemidlerne vedrører samme ydelsessituation.

Ved løbende ydelser som fx støtte til sprøjter, kanyler, inkontinenshjælpemidler, hudcremer ses der alene på, om udgifterne på årsbasis overstiger 200 kr.

2.6 NATURALHJÆLP/LEVERANDØR (bek. § 4)

Hjælpen kan udleveres som naturalhjælp. Denne mulighed er især aktuel ved bevilling af hjælp til personer, der løbende har behov for hjælpemidler, fx ved inkontinens. Ved naturalhjælp må depoternes hjælpemiddeludbud være så varieret, at den enkelte hjælpemiddelmodtager får dækket sit særlige behov.

I stedet for eget depot/depoter kan kommunen træffe aftale med leverandører om løbende leveringsordninger til brugerne, indgå prisaftaler med leverandører, fx om batterier til høreapparater, og evt. indgå prisaftaler med brancheorganisationer.

Såfremt prisaftale indgås med en organisation, må det ikke medføre udelukkelse af andre leverandører, der kan levere til de i prisaftalen fastsatte beløb og givne retningslinier, herunder fagmæssige krav.

En prisaftale må ikke være til hinder for, at personer med et særligt behov får det bedst egnede hjælpemiddel, selvom dette falder uden for de i prisaftalen fastsatte retningslinier. Ved særlig personlige hjælpemidler (fx ortopædiske sko, arm- og benproteser) skal brugeren sikres indflydelse på valg af leverandør.

2.7. DRIFTSUDGIFTER, REPARATION, UDSKIFTNING, RESERVEHJÆLPEMIDLER

2.7.1. DRIFTSUDGIFTER TIL HJÆLPEMIDLER

Der ydes normalt ikke hjælp til dækning af udgifter, der følger af brug af hjælpemidlet, fx til drift (alm. batterier kasettebånd), rengøringsmidler, almindelig vedligeholdelse.

Ved bevilling til en trehjulet knallert er det en betingelse, at ansøgeren tegner den lovpligtige ansvarsforsikring og afholder udgiften dertil.

Ansøgeren må allerede inden eller ved bevilling af et hjælpemiddel orienteres om, at der påløber udgifter og om disses forventede størrelse. Eventuelt kan det overvejes, om der kan ydes tilskud til udgifterne efter bistandslovens §§ 46a, 48 eller et personligt tillæg efter lov om social pension.

Der kan dog ydes hjælp til enkelte driftsudgifter, fx batterier til høreapparater (bek. § 5, stk. 2), abonnementsafgift på telefon (bek. § 18, stk. 3), akkumulatorer til el-kørestole.

Kommunen kan ikke stille krav om, at ansøgeren skal holde hjælpemidlet særskilt forsikret. Ansøgeren er forpligtet til at passe på hjælpemidler som på sine egne ting. Beskadiges hjælpemidlet eller går hjælpemidlet til grunde, kan kommunen, hvis ansøgeren eller skadevolderen har en familieforsikring, forhøre om skaden kan dækkes. Ansøgeren er forpligtet til at medvirke hertil.

Kommunen vil være forpligtet til at behandle en ansøgning om reparation eller anskaffelse af et nyt hjælpemiddel. Kommunen vil ved hyppige skadesforløb kunne tage disse i betragtning ved vurderingen af, hvorledes klientens hjælpemiddelbehov kan løses, og hvilket hjælpemiddel, der i den konkrete situation skal stilles til rådighed.

2.7.2. REPARATION AF HJÆLPEMIDLER

Der ydes hjælp til nødvendige reparationer af hjælpemidler, dog gælder reglen om bagatelgrænsen også her (bek. § 5).

Kommunen må være opmærksom på købelovens reklamationsregler (den etårige reklamationsfrist eller eventuel løfte/aftale om garanti eller fri service).

Kommunen må sikre sig, at hjælpemidler repareres på forsvarlig måde, og at klienten lider mindst muligt afsavn. Under reparationen må der eventuelt udlånes et andet egnet hjælpemiddel.

2.7.3. UDSKIFTNING AF HJÆLPEMIDLER (bek. § 6, stk. 1)

Hjælpemidler udskiftes, når der er behov herfor.

Der kan ikke opstilles generelle retningslinier for, hvor længe et hjælpemiddel skal holde.

I bilag 2 er der under enkelte hjælpemidler nævnt vejledende udskiftningsintervaller. Dette indebærer ikke, at hjælpemidlet skal udskiftes til dette tidspunkt, eller at behov for hyppigere udskiftning ikke kan forekomme. Individuel brug, legemlige forandringer, slitage kan selv efter kort tid umuliggøre anvendelse af hjælpemidlet. Hjælpemidlet kan blive uanvendeligt af andre årsager eller gå tabt. Der skal derfor altid foretages en individuel bedømmelse af ansøgninger om udskiftning.

Udskiftning af et hjælpemiddel kan også blive aktuel, hvis der er kommet et hjælpemiddel på markedet, der er væsentligt bedre egnet for den handicappede person, eller som i væsentlig grad bedre kan afhjælpe den handicappede persons funktionsnedsættelse.

2.7.4. RESERVEHJÆLPEMIDLER (bek. § 6, stk. 2)

Normalt vil der ikke være behov for reservehjælpemidler. Ved personlige hjælpemidler som kompressionsstrømper, brystprotese, støttekorset, fodtøj og andre kropsbårne hjælpemidler kan der dog af hygiejniske hensyn være behov for et reservehjælpemiddel.

Hvis et hjælpemiddel fx er ydet til brug i hjemmet, kan der efter en konkret vurdering af behovet ydes reservehjælpemidler, når det pågældende hjælpemiddel er meget vanskeligt at medbringe udenfor hjemmet. Dette er især aktuelt, hvor brugeren er optaget på en dagforanstaltning eller skole, som ikke er forpligtet til at stille hjælpemidlet til rådighed i arbejds- eller skolesituationen, se afsnit 4.3 og 4.5.5.

2.8. FLYTNING/MIDLERTIDIGT OPHOLD

Hjælpemidler efter bistandslovens § 58 ydes normalt af ansøgerens bopælskommune. Der kan dog opstå en situation med behov for øjeblikkelig bistand, hvor klienten befinder sig udenfor bopælskommunen. Det påhviler da den stedlige kommune at yde hjælp, jfr. bistandslovens § 10, stk. 4.

Ved flytning til anden kommune eller institution, fx plejehjem, medtages bevilgede hjælpemidler, som der fortsat er behov for. Der sker ikke et videresalg til tilflytningskommunen, men denne underrettes om bevillingen af hjælpemidler. Tilflytningskommunen er forpligtet til at føre tilsyn og afholde udgifter i forbindelse med eventuelle reparationer.

Ved flytning igen til ny kommune påhviler det fraflytningskommunen at give den oprindelige kommune underretning.

Efter endt brug tilbageleveres hjælpemidlet til den oprindelige kommune uden omkostninger for klienten eller for den oprindelige kommune (fx fragtomkostninger).

Ved flytning til andet land kan alene individuelt fremstillede hjælpemidler medtages.

3. HJÆLPEMIDDELCENTRALER, DANSK HJÆLPEMIDDEL INSTITUT, INFORMATION OM HJÆLPEMIDLER

Bistand til valg af hjælpemidler kan fås hos de amtskommunale HJÆLPEMIDDELCENTRALER, hvis opgave bl.a. er at orientere kommunerne om tekniske hjælpemidler og udøve personlig vejledning, demonstration og tilpasning af hjælpemidler, dels for persongrupper, der har kontakt med personer med handicap, dels for den enkelte ansøger, der af kommunen henvises til hjælpemiddelcentralen.

Endvidere medvirker DANSK HJÆLPEMIDDEL INSTITUT på hjælpemiddelområdet som et led i amtskommunernes rådgivningsforpligtelse. Dansk Hjælpemiddel Institut er en selvejende institution, finansieret af amtskommunerne og Københavns og Frederiksberg kommuner. Instituttet koordinerer og deltager i prøvnings-, forsknings- og informationsvirksomhed for derigennem at tilvejebringe hensigtsmæssige og sikre hjælpemidler. Instituttets adresse er Gregersensvej 7, 2630 Tåstrup, tlf. 02 99 33 22.

Andre muligheder for vejledning og information om hjælpemidler er

- »Produktinformation« fra Dansk Hjælpemiddel Institut (er en

videreførelse af Socialstyrelsens hjælpemiddelinformation).

- »B informations-hjælpemidler« fra Instituttet for Blinde og

Svagtsynede, Social- og Sundhedsforvaltningen i København,

Rymarksvej 1, 2900 Hellerup, tlf. 01 62 41 00.

- Fortegnelse over »Hjælpemidler for Blinde« fra Statens

Hjælpemiddelcentral for Blinde, Kastelsvej 60B, 2100

København Ø, tlf. 01 42 24 24.

- »Undervisningsmaterialer og andre hjælpemidler« fra Folkeskolens

Materialelaboratorium, Østre Kirkevej 4, 7400 Herning, tlf. 07 22

03 35.

- »Refsnæsmaterialer« fra Refsnæsskolen, Kystvejen, 4400 Kalundborg,

tlf. 03 51 33 00.

- Information, kurser, temadage, udstillinger arrangeret af fx

hjælpemiddelcentraler, Dansk Hjælpemiddel Institut, Instituttet

for Blinde og Svagtsynede, handicaporganisationer.

- Pjecer, fagblade, tidsskrifter og forhandlerbrochurer.

Specielt vedrørende kommunikationshjælpemidler kan oplysninger søges hos »Dansk Teknologicenter for Handicappede«, Graham Bellsvej 1A, 8200 Århus N, tlf. 06 16 27 00.

4. AFGRÆNSNING TIL ANDEN LOVGIVNING

Der findes i lovgivningen andre regler om ydelse af hjælpemidler inden for følgende områder

- sygehussektoren (se afsnit 4.1.)

- hjemmesygeplejen (se afsnit 4.2)

- undervisningsektoren (se afsnit 4.3.)

- anden lovgivning i øvrigt (se afsnit 4.4.)

Kun hvor det ansøgte hjælpemiddel ikke kan henføres til disse bestemmelser, behandles ansøgningen efter bistandslovens regler.

Da en række forskellige sektorer hver for sig administrerer hjælpemidler, kan der opstå problemer for brugeren i forbindelse med ydelse af hjælpemidlet og i forbindelse med sektorskifte. Det er derfor nødvendigt, at sagsgangen sektorerne imellem lettes, og at samarbejdet mellem sektorerne smidiggøres og udbygges mest muligt, således at brugeren til enhver tid er sikret de nødvendige hjælpemidler.

Foruden § 58 indeholder bistandsloven muligheder for hjælp i §§ 42, 46a, 48 og 59 samt på institutionsområderne, se afsnit 4.5.

4.1. SYGEHUSSEKTOREN

Indenrigsministeriet har ved cirkulære af 20. februar 1975 angivet retningslinier for afgrænsning af behandlingsredskaber, hvortil udgiften afholdes af sygehusvæsenet.

4.2. HJEMMESYGEPLEJEN

Ifølge Indenrigsministeriets bekendtgørelse nr. 198 af 17. maj 1979 om hjemmesygeplejerskeordninger § 3 opretter kommunen et depot med de for hjemmesygeplejen nødvendige rekvisitter, hjælpemidler mv. Der henvises til de af Sundhedsstyrelsen fastsatte retningslinier for tilrettelæggelse af hjemmesygeplejerskeordningen (marts 1987).

4.3. UNDERVISNINGSSEKTOREN

Ifølge FOLKESKOLELOVENS §§ 3 og 19 ydes der hjælpemidler til anvendelse i undervisningen eller i forbindelse med special- pædagogiske foranstaltninger, herunder såvel undervisningsmidler, der indgår i undervisningen, som hjælpemidler, der er nødvendige for deltagelse i undervisningen (fx specialstol, teleslynge). For børn, der ikke er påbegyndt skolegang, kan der som et led i den specialpædagogiske bistand ydes hjælpemidler, jfr. folkeskolelovens § 3a og Undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 433 af 22. oktober 1979 § 2, stk. 1.

På GYMNASIESKOLER OG STUDENTERKURSER er amtskommunerne fra august måned 1988 ifølge gymnasiebekendtgørelsen forpligtet til at yde specialundervisning og socialpædagogisk bistand i fornødent omfang (Undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 589 af 10. september 1987 § 9 stk. 5).

En tilsvarende hjemmel findes ikke for HF-KURSER. I praksis ydes der dog i almindelighed hjælp på linie med gymnasieskoler og studenterkursus.

Til svært handicappede elever på private gymnasieskoler, PRIVATE studenterkurser, private kurser til højere forberedelseseksamen, friskoler, private grundskoler, private grundskolekurser, folkehøjskoler, landbrugsskoler, husholdningsskoler og efterskoler ydes der fra 1988 refusionstilskud med 100% af ekstraudgifter til lærertimer og hjælpemidler, der med virkning for tilskudsgrundlaget er godkendt af undervisningsministeren (lov nr. 230 af 22. april 1987 om ændring af lov om statsstøtte til visse private skoler § 3a, stk. 2).

I uddannelser på ERHVERVSSKOLERNE (tekniske skoler, handelsskoler, visse skoler inden for social- og sundhedssektoren), som er finansieret af staten, kan der til elever med særlige forudsætninger gives specialpædagogisk støtte. Støtten kan være hjælpemidler, der er nødvendige for, at den pågældende elev kan gennemføre sin uddannelse. Specialpædagogisk støtte kan gives såvel under skole- som under praktikophold. I forbindelse med tekniske hjælpemidler kan der være tale om teknisk udstyr, ofte i forbindelse med anvendelse af ny teknik, specialbygget apparatur, møbler eller anden tilvirkning af arbejdspladsen. Retningslinierne gælder i erhvervsfaglige grunduddannelser, lærlingeuddannelser samt eksamens- og teknikeruddannelser, der forvaltes i regi af Direktoratet for Erhvervsuddannelserne (Undervisningsministeriets cirkulære I-418 af 22. juli 1987 om retningslinier om specialpædagogisk støtte til elever med særlige forudsætninger i erhvervsskolerne).

På INSTITUTIONER FOR HØJERE OG VIDEREGÅENDE UDDANNELSER er der ikke adgang til hjælpemidler gennem undervisningsinstitutionen. Bistandslovens §§ 42, stk. 8 eller 58 må eventuelt bringes i anvendelse.

Der er heller ikke bestemmelser om hjælpemidler i forbindelse med FRITIDSUNDERVISNING (Undervisningsministeriets lovbekendtgørelse nr. 256 af 4. maj 1987 og bekendtgørelse nr. 584 af 7. september 1987 om specialundervisning for voksne).

I forbindelse med SPECIALUNDERVISNING FOR VOKSNE stilles pædagogiske hjælpemidler til rådighed for deltagerne (Under- visningsministeriets lovbekendtgørelse nr. 256 af 4. maj 1987 og bekendtgørelse nr. 584 af 7. september 1987 om specialundervisning for voksne).

4.4. HJÆLPEMIDLER I HENHOLD TIL ANDEN LOVGIVNING I ØVRIGT

For enkelte persongrupper er der adgang til hjælpemidler ifølge særlig lovgivning. Som eksempler nævnes

Efter § 13 i lov om erstatning til BESÆTTELSESTIDENS OFRE, jfr. lovbek. nr. 890 af 12. december 1986, kan der løbende ydes støtte til nødvendige hjælpemidler.

Efter § 3, stk. 2, i lov nr. 219 af 23. april 1986 om erstatning for skader ved LSD-BEHANDLING, kan der ud over selve erstatningen ydes erstatning for udgifter til nødvendige hjælpemidler.

Efter § 25 i lov om ARBEJDSSKADEFORSIKRING jfr. lovbek. nr. 450 af

25. juni 1987, kan der under sagens behandling afholdes udgifter

til hjælpemidler.

Endvidere er henvist til arbejdsskadeforsikringslovens regler i følgende love og bekendtgørelser

Lov nr. 80 af 8. marts 1978 om erstatning til SKADELIDTE VÆRNEPLIGTIGE m.fl.,

Lov nr. 82 af 8. marts 1978 om erstatning for VACCINATIONSSKADER,

Anordning nr. 514 af 11. oktober 1978 om erstatning til INDSATTE I KRIMINALFORSORGENS INSTITUTIONER for følger af ulykkestilfælde mv., og

Socialministeriets bekendtgørelse nr. 548 af 12. december 1985 om erstatning efter arbejdsskadeforsikringsloven til PERSONER, DER ER OPTAGET I INSTITUTIONER UNDER BISTANDSLOVEN.

4.5. BISTANDSLOVEN

4.5.1. Efter BISTANDSLOVENS § 42, STK. 8 kan der ydes hjælp til bl.a. særlige indrettede arbejdsredskaber. Efter § 58 kan der ydes hjælpemidler, der er nødvendige for, at ansøgeren kan udøve et erhverv. Afgørende er en konkret vurdering af arbejdssituationen.

Hjælpemidlet ydes således efter § 58, hvis det er en forudsætning

for, at ansøgeren overhovedet kan være i erhverv. Indgår arbejdsredskabet direkte i selve arbejdsprocessen, eller er det nødvendigt for, at ansøgeren kan udføre arbejdet, anvendes § 42, stk. 8.

4.5.2. Efter BISTANDSLOVENS § 46A, kan der ydes hjælp til sygebehandling, medicin, tandbehandling eller lignende, der ikke kan dækkes efter anden lovgivning, såfremt personen ikke selv har midler til at afholde udgiften. Vedrørende egenudgift til medicin henvises til bilag 2, side 2.

4.5.3. Efter BISTANDSLOVENS § 48, STK. 1 har personer, der i hjemmet forsørger et barn under 18 år med et fysisk eller psykisk handicap, ret til at få dækket de nødvendige merudgifter ved forsørgelsen, der er en følge af handicappet, hvis disse overstiger 2.400 kr. i løbet af et kalenderår, (se dog § 48, stk. 2 om de tilfælde, hvor denne beløbsgrænse ikke gælder).

Efter § 48, STK. 3 har personer med et vidtgående fysisk eller psykisk handicap, der har ophold i eget hjem, ret til at få dækket nødvendige merudgifter ved forsørgelsen, når merudgifterne er en følge af handicappet.

4.5.4. Efter BISTANDSLOVENS § 59 kan der ydes hjælp til nødvendige boligændringer.

4.5.5. BISTANDSLOVENS DAGINSTITUTIONER, bistandslovens afsnit VI og VII).

Udgiften til hjælpemidler, som normalt forudsættes at være til rådighed i en daginstitution af den pågældende art, afholdes af institutionen.

Eventuelt andre nødvendige hjælpemidler til brug i institutionen ydes efter bistandslovens § 58.

Har kommunen bevilget et hjælpemiddel til brug i hjemmet, og der er behov for samme hjælpemiddel i institutionen, påhviler det kommunen at bevilge et reservehjælpemiddel efter bistandslovens § 58, med mindre der er tale om et hjælpemiddel, der skal være til rådighed på institutionen, eller hjælpemidlet uden særlig vanskelighed kan bringes frem og tilbage til institutionen.

4.5.6. BISTANDSLOVENS DØGNINSTITUTIONER (bistandslovens kapitel 16 og 17)

På de i bistandslovens kap. 16 og 17 nævnte døgninstitutioner stilles hjælpemidler, der sædvanligvis anvendes på institutioner af den pågældende art i forbindelse med omsorg og pleje (fx senge, personløftere, badestole, transportstole) til rådighed af institutionen, med mindre anden aftale træffes mellem institutionen/kommune/amtskommune.

Hjælpemidler, der anvendes til beboernes personlige brug, fx specielle kørestole, kommunikationshjælpemidler, ortopædiske sko, brilleglas, høreapparater, ydes efter § 58, med mindre andet aftales.

Enkelte døgninstitutioner er indrettet med særligt hensyn til et specielt handicap, og hjælpemidler til beboernes eget brug vil være sædvanligt udstyr, fx synshjælpemidler på institutioner for beboere med synshandicap, kørestole, ortopædiske hjælpemidler på institutioner, der er særlig indrettet til beboere med svært bevægelseshandicap. Udgifterne til sådanne hjælpemidler afholdes af institutionen, med mindre andet aftales.

Er et hjælpemiddel nødvendigt under et midlertidigt ophold i hjemmet, fx på ferie eller week-end, ydes det efter bistandslovens § 58, hvis hjælpemidlet er meget vanskeligt at bringe frem og tilbage.

Skal et hjælpemiddel bruges i en arbejdssituation udenfor institutionen, ydes hjælpemidlet efter bistandslovens § 42, stk. 8, se ovenfor.

Er hjælpemidler nødvendige i forbindelse med udflytning til egen bolig, ydes disse efter bistandslovens § 58.

5. AFSLUTTENDE BEMÆRKNINGER

Denne vejledning, der udsendes efter forhandling med de kommunale organisationer, træder i stedet for følgende cirkulæreskrivelser o vejledninger mv., udsendt af Socialstyrelsen

- Socialstyrelsens cirkulæreskrivelse nr. 602 af 29. september 1978

om hjælp til husholdningsredskaber efter bistandslovens § 58.

- Socialstyrelsens cirkulæreskrivelse nr. 12 af 13. juli 1981 om

ydelse af hjælpemidler efter bistandslovens § 58.

- Vejledende fortegnelse over hjælpemidler, hvortil der kan ydes

støtte efter bistandslovens § 58 (Socialstyrelsen 1982).

- Socialstyrelsens vejledning nr. 1 om ydelse af hjælpemidler (9.

marts 1984).

- Socialstyrelsens vejledning nr. 2 af 9. juli 1986 om støtte til

hjælpemidler til insulinkrævende diabetikere.

De beløb, der er nævnt i Socialstyrelsens cirkulæreskrivelse nr. 4 af 15. april 1988 om regulering af ydelser, takster mv. for biler og hjælpemidler, er bortfaldet for så vidt angår hjælp til støttestrømper, injektionsmaterialer, hudpræparater og stomihjælpemidler.

Socialstyrelsens cirkulæreskrivelse nr. 8 af 16. november 1987 om betaling for svagsynsoptik, kontaktlinser og øjenproteser, der udleveres af Statens Øjenklinik efter bistandslovens § 58, er fortsat gældende.

Socialstyrelsen, den 14. juni 1988

Ole Høeg

styrelseschef

/ Margit Jespersen

kontorchef

Som bilag til denne vejledning følger

Bilag 1 Socialministeriets bekendtgørelse om ydelse af hjælpemidler efter bistandslovens § 58 (* 1)

Bilag 2 Oplysninger om enkelte hjælpemidler

Ingen