Legislator Case Law & Legislation
C19875135418 DK

FORRETNINGSORDEN for Vildtforvaltningsrådet

11 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (11)

Statutory Text (11 Articles)

Forretningsorden 1987 51354 Historic

§ 1 . Vildtforvaltningsrådet er rådgivende for landbrugsministeren og administrator ved Landbrugsministeriets Vildtforvaltning i spørgsmål om vildtforvaltning samt spørgsmål om prioritering af de forskningsopgaver, der varetages af Vildtbiologisk Station.

Rådets sammensætning .

Forretningsorden 1987 51354 Historic

§ 2 . Rådet består af 10 medlemmer samt en formand, der alle udnævnes af landbrugsministeren for en periode af 4 år. Der udnævnes samtidig en suppleant for hvert af rådets medlemmer.

Stk. 2 . Rådets medlemmer og disses suppleanter udnævnes efter indstilling fra henholdsvis Dansk Naturfredningsforening, Danske Husmandsforeninger, Dansk Jagtforening, Dansk Ornithologisk Forening, Dansk Skovforening, De danske Landboforeninger, Friluftsrådet, Landsjagtforening af 1923, Naturfredningsrådet og Strandjagtforeningen.

Stk. 3 . Fratræder formanden, et medlem eller en suppleant inden udløbet af funktionsperioden, udnævnes ny formand, nyt medlem eller ny suppleant for den resterende del af perioden.

Stk. 4 . Genudnævnelse kan finde sted.

Forretningsorden 1987 51354 Historic

§ 3 . Rådet vælger et af sine medlemmer som næstformand.

Juridisk tilforordnet .

Forretningsorden 1987 51354 Historic

§ 4 . Landbrugsministeren kan udpege en juridisk tilforordnet, der kan deltage i rådets møder.

Rådets sekretær .

Forretningsorden 1987 51354 Historic

§ 5 . Rådets sekretariatsforretninger varetages af Landbrugsministeriets Vildtforvaltning.

Rådets opgaver og kompetence .

Forretningsorden 1987 51354 Historic

§ 6 . Rådet afgiver indstillinger til landbrugsministeren og Vildtforvaltningens administrator i sager, som forelægges rådet, eller som rådet på egen hånd tager op til behandling.

Stk. 2 . Rådet kan nedsætte arbejdsudvalg til behandling af særlige spørgsmål.

Rådets arbejdsform .

Forretningsorden 1987 51354 Historic

§ 7 . rådets sager behandles normalt på møder. Indstillinger kan dog afgives af formanden, efter skriftlig høring af rådets medlemmer, såfremt sagens behandling ikke kan afvente næste ordinære møde.

Stk. 2 . Rådet afholder mindst 2 ordinære møder om året.

Stk. 3 . Ordinære møder kan aflyses af formanden, såfremt der ikke foreligger sager til behandling, der betinger mødets afholdelse.

Stk. 4 . Rådet kan indkaldes til ekstraordinært møde efter formandens beslutning eller på skriftlig begæring af mindst 5 af rådets medlemmer. Begæringen skal indeholde forslag til dagsordenpunkter.

Stk. 5 . Rådet kan indkalde særligt sagkyndige til at deltage i behandlingen af en sag.

Stk. 6 . Formanden og sekretariatet udarbejder dagsorden for og forbereder sager til behandling på rådets møder.

Stk. 7 . Formanden indkalder rådet til møder med mindst 2 ugers varsel med angivelse af dagsorden. Eventuelle bilag til dagsorden skal så vidt muligt fremsendes inden mødet.

Stk. 8 . Rådets forhandlinger ledes af formanden eller i dennes fravær af næstformanden.

Stk. 9 . Sekretariatet udarbejder referat af rådets møder og fremsender dette til formanden til godkendelse. Det godkendte referat udsendes til medlemmerne. Såfremt sekretariatet ikke inden 14 dage efter udsendelsen af referatet har modtaget skriftlige bemærkninger til referatet, anses det for godkendt.

Stk. 10 . Rådets daglige forretninger forestås af formanden og sekretariatet.

Rådets udgifter .

Forretningsorden 1987 51354 Historic

§ 7 . Udgifterne i forbindelse med rådets arbejde afholdes over Vildtforvaltningens budget.

Stk. 2 . Rådets medlemmer har krav på dækning af rejse- og mødeudgifter efter de til enhver tid for statstjenesten gældende regler.

Ikrafttræden .

Forretningsorden 1987 51354 Historic

§ 8 . Forretningsordenen træder i kraft den 1. marts 1987. Samtidig ophæves forretningsorden for Vildtforvaltningsrådet af 2. marts 1979.

Landbrugsministeriet, den 6. marts 1987

Britta Schall Holberg

/Henrik Wanscher

Forretningsorden 1987 51354 Historic

FORRETNINGSORDEN for Vildtforvaltningsrådet

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →