Skrivelse vedrørende fordeling af statstilskud til beskæftigelsesprojekter for unge og fordeling af den statslige bevilling til tilskud ved ansættelse af unge i private virksomheder.
Statutory Text (2 Articles)
Skrivelse vedrørende fordeling af statstilskud til beskæftigelsesprojekter for unge og fordeling af den statslige bevilling til tilskud ved ansættelse af unge i private virksomheder.
Til samtlige kommunalbestyrelser
På finansloven for 1987 er der afsat 230 mill, kr. til iværksættelse af projekter i henhold til lov om beskæftigelsesmuligheder for unge m.v., afsnit I.
Der skal gøres opmærksom på at loven er ændret således at ledige under 30 år nu kan ansættes på »293-projekter«. Yderligere vil indsatsen kunne målrettes mod andre særlig udsatte grupper.
Lovændringen medføre videre at timetilskuddet gøres uafhængigt af dagpengesatserne og fastsættes af ministeren. For 1987 vil timetilskuddet være 37 kr.
Efter forhandling med de kommunale organisationer og Landsarbejdsnævnet, har Arbejdsministeriet fastsat fordelingen af midlerne med 25% til Arbejdsnævnene, 15% til amtskommunerne og 60% til primærkommunerne.
Den geografiske fordeling af midlerne er fastsat efter følgende kriterier
- Antallet af ledige under 30 år i sidste halvdel af 1985 og første halvdel af 1986 med en ledighedsgrad op til 0,2 vægtet med 0,25
- antallet af ledige under 30 år i sidste halvdel af 1985 og første halvdel af 1986 med en ledighedsgrad over 0,5 vægtet med o,25
- faktiske antal pladser i sidste halvdel af 1984 og første halvdel af 1985 på projekter oprettet i henhold til lov om jobskabelse.
Det skal i den forbindelse beklages at der er anvendt gamle jobskabelsestal som en del af fordelingsgrundlaget. Det har imidlertid været nødvendigt, da de (amts)kommunale indberetninger vedrørende ansættelser og ophør på beskæftigelsesprojekter har været særdeles mangelfulde.
Det kan videre meddeles, at fordeles midlerne i 1988 efter samme principper, vil indberetningerne til Arbejdsformidlingen for efteråret 1986 og foråret 1987 blive lagt til grund for denne fordeling. Det er således i (amts)kommunernes egen umiddelbare interesse at underrette AF om alle aktiviteterne på L 293-området. Direktoratet skal endelig henvise til § 15, stk. 2 i lov om beskæftigelsesmuligheder for unge m.v., hvor det fremgår at amter og kommuner har en sådan indberetningspligt.
Efter forhandling med amt og kommuner, kan Arbejdsmarkedsnævnet omfordele evt. uforbrugte midler i løbet af året.
Fordelingen af midler til nævn, amter og kommuner vedlægges som bilag I.
Fordeling af den statslige bevilling til tilskud ved ansættelse af
unge i private virksomheder.
På finansloven for 1987 er der afsat 190 mill. kr. til statsrefusion af halvdelen af kommunens tilskud ved ansættelse af ledige i private virksomheder i henhold til lov 293 om beskæftigelsesmuligheder for unge m.v., afsnit II.
Svarende til ændringerne i afsnit I er der nu mulighed for, at kommunen kan yde tilskud til ansættelse af ledige under 30 år samt ledige tilhørende særligt udsatte grupper. Ligeledes er timetilskuddet gjort uafhængigt af dagpengesatserne og vil for 1987 udgøre 37 kr., dog 24 kr. for unge under 18 år.
De kommunale rammebevillinger er fordelt på grundlag af følgende kriterier
- antallet af ledige under 30 år i sidste halvår af 1985 og første halvår af 1986 med en ledighedsgrad over 0,2, vægtet med 0,25
- Statslig refusion af kommunernes løntilskud i 1985 (d.v.s. løbende refusion i 1985 korrigeret for efterregulering i 1986), Vægtet med 0,75.
I lighed med tidligere år skal kommunerne fortsat hvert kvartal indberette til Indenrigsministeriet om forventet løntilskud, hvorefter Indenrigsministeriet via Statsskattedirektoratet udbetaler refusionen.
Det skal i den forbindelse bemærkes at kommunerne ikke for 1987 som helhed må indberette et større beløb end svarende til den tildelte ramme. Løntilskud udover hvad der svarer til rammen, skal således finansieres af kommunen selv.
I lighed med projektordningen vil Arbejdsmarkedsnævnet i løbet af året have mulighed for at omfordele evt. uforbrugte midler.
Fordelingen af rammebevillinger vedlægges som bilag II.
P.D.V.
E.B.
Erik Hove
sekretær