Skrivelse angående dispensation fra bekendtgørelse om enhedsmærkning af levnedsmidler(* 1)

Skrivelse angående dispensation fra bekendtgørelse om enhedsmærkning af levnedsmidler(* 1)

Ved skrivelse af 3. juni 1987 ansøgte Butikshandelens Fællesråd, De samvirkende Købmandsforeninger i Danmark, Dansk Organisation af Detailhandelskæder, FDB, Dansk Dagligvareleverandørforening, Danmarks Fiskeindustri- og eksportforening, Danske Mejeriers Fællesorganisation og Foreningen af Smelteostfabrikker i Danmark om dispensation i henhold til § 9 i bekendtgørelse om mærkning, skiltning og annoncering med pris for levnedsmidler til at undlade at enhedsprismærke vægtvarer, der sælges til en fast pris men med variabel vægt.

Dispensationsansøgningen var begrundet med, at salg af vægtvarer til en fast pris med variabel vægt er en udbredt og sædvanlig handelsform, der dels anvendes i vid udstrækning ved rabatsalg i forbindelse med planlagte salgskampagner, og dels ved særligt tilbudssalg, hvor varerne ikke har været solgt umiddelbart før i den pågældende forretning. Det var i ansøgningen også anført, at eksisterende vægte og prismærkningsudstyr, der normalt udregner priser på basis af nettovægt gange kilopris ikke kan regne baglæns, således at der på basis af en fast stykpris divideret med aktuel nettovægt udregnes en kilopris. Organisationerne foreslog, at vægtvarer, der sælges med variabel vægt, men fast stykpris, i stedet for den individuelle kilopris mærkes/skiltes med den maksimale kilopris, det vil sige kiloprisen udregnet på den mindste pakkes vægt.

Dispensationsansøgningen blev behandlet på Monopolrådets møde den 2. september 1987, og rådet besluttede at imødekomme den ansøgte dispensation således, at salgsformen »salg af vægtvarer til fast pris, men med variabel vægt« kan anvendes uden angivelse af enhedsprisen (kiloprisen), såfremt den maksimale kilopris for de omfattede vareenheder angives. Dispensationen meddeles under forudsætning af, at nettovægten altid er påført varerne, og det er endvidere et krav, at førprisen/førkiloprisen er mærket/skiltet på de varer, der sælges med rabat (dvs. ved et tidsbestemt salg af en vare til en lavere pris end tidligere).

Der blev ved afgørelsen lagt vægt på, at forbrugerne fortsat har mulighed for at sammenligne priser og se den prismæssige fordel ved rabatkøbet, da der på de pågældende varer er anført førprisen og den deraf følgende enhedspris. Endvidere vil forbrugeren kunne se hvilken højeste kilopris, man kan komme til at betale. Det kan ikke helt afvises, at der ved at meddele dispensation fra den generelle pligt til at anføre enhedspriser, kan ske en vis forringelse af forbrugernes mulighed for at sammenligne og bedømme priser set i forhold til bekendtgørelsens regelsæt, men rådet fandt imidlertid ikke, at det vil være en urimelig forringelse af forbrugernes mulighed for prissammenligning. Endvidere tog rådet i betragtning, at det vil være tids- og omkostningskrævende for detailforretningerne, hvis der for de pågældende varer skulle anføres individuelle kilopriser, hvilket kun kan ske manuelt.

P.D.V.

E.B.

Ole Mahon Hansen