Cirkulære om overenskomst mellem Finansministeriet og Dansk Sygeplejeråd vedrørende ansættelsesforholdene for sygeplejeelever i staten (* 1)
Table of Provisions (19)
Statutory Text (19 Articles)
§ 1. OVERENSKOMSTENS OMRÅDE.
Stk. 1. Overenskomsten omfatter personer, der
1) gennemgår forskoleperiodens 2 sidste måneder eller
2) ansættes som sygeplejeelever
med henblik på uddannelse i henhold til bestemmelserne i kongelige anordning af 29. januar 1979 om sygeplejerskeuddannelsen.
Stk. 2. Overenskomsten gælder
1) for (amts)kommunalt ansatte i
a) Amtsrådsforeningens forhandlingsområde
b) Københavns kommune
c) Frederiksberg Kommune samt
2) for medarbejdere i statens tjeneste.
§ 2. LØN.
Stk. 1. I den i § 1, stk. 1, nr. 1, omtalte del af forskoleperioden ydes ikke løn, men der modtages uden betaling kost, logi og tjenestedragt.
Stk. 2
1) Under den videre uddannelse udgør lønnen følgende procenter af årslønnen, almindeligt pensionsgivende kronetillæg, der udgør 6.150 kr. pr. 1. april 1987 og 7.750 kr. pr. 1. april 1988, ikke-pensionsgivende kronetillæg på 3.180 kr., almindeligt pensionsgivende procenttillæg (2,8 pct.) x) og stedtillæg x) til tjenestemænd, der aflønnes efter skalatrin 1
1. - 12. måned 61 pct. 13. - 24. måned 71,5 pct. 25. og flg. måneder 76 pct.
x) Det under nr. 2 nævnte almindelige kronetillæg indgår i beregningsgrundlaget for stedtillæg og almindeligt pensionsgivende procenttillæg. Det til tjenestemænd udbetalte almindelige pensionsgivende kronetillæg på 6.827 kr. indgår derfor ikke i beregningsgrundlaget for stedtillæg og almindeligt pensionsgivende procenttillæg.
2) Ud over de under nr. 1) nævnte lønninger ydes et almindeligt kronetillæg, der på årsbasis udbetales med følgende beløb
1. - 12. måned 4.987,35 kr.
13. - 24. måned 5.482,64 kr.
25. og flg. måneder 5.694,91 kr.
3) Herudover ydes et fast kronetillæg på kr. 2.898 årlig med oprindelig hjemmel i lov nr. 532 af 28. december 1979 om ændring af dyrtidsregulering m.v.
Stk. 3. Der ydes dyrtidstillæg efter de for tjenestemænd gældende regler.
§ 3. LØNUDBETALING.
Lønnen udbetales månedsvis bagud, og der tilstilles sygeplejeeleven en specificeret oversigt over det udbetalte beløb.
§ 4. TJENESTEDRAGT.
Der ydes fri tjenestedragt. Hvor dette undtagelsesvis ikke lader sig gøre, eller hvor det af behandlingsmæssige grunde pålægges de ansatte at benytte eget tøj, ydes en kontant erstatning herfor på 1.764 kr. årlig eller, hvis der ydes fri vask, 840 kr. årlig.
§ 5. BOLIG OG KOST.
I det omfang, der stilles værelse til rådighed for sygeplejeelever, fastsættes betalingen for kost og logi således
A. Institutioner med kantine.
For det værelse, der stilles til elevens rådighed, foretages fradrag i lønnen med et beløb svarende til betalingen for enkeltværelser efter statens regler. Såfremt to eller flere elever deler værelse, betaler hver af eleverne 3/4 af ovennævnte takst.
For kosten betales de ved institutionen gældende kantinepriser.
B. Andre institutioner.
For kost og logi foretages fradrag i lønnen efter de regler, der er gældende for de ved institutionen beskæftigede sygeplejersker, som modtager kost og logi.
Såfremt to eller flere elever deler værelse, foretages for hver af dem en reduktion af fradraget for ophold med fuld forplejning svarende til 1/4 af statens takst for enkeltværelser. Kostpenge ydes efter de for institutionens sygeplejersker gældende regler.
§ 6. ARBEJDSTID.
Stk. 1
1) Den gennemsnitlige ugentlige arbejdstidsnorm er 39 timer (pr. 1. september 1988 38 timer og pr. 1. september 1990 37 timer), hvori indgår rådighedstjeneste med de i § 7, stk. 3 og 4, angivne værdier.
Arbejdstidens fordeling på ugens enkelte dage fastsættes af institutionen under hensyn til dennes arbejdsgang. Normaltjeneste kan tilrettelægges og afvikles ud fra, at den daglige normaltjeneste udgør mellem 7 og 9 timer.
Normaltjenesten kan udgøre mindre end 7 timer på dage i tilslutning til afvilkling af frihedsperioder, der omfattes af bestemmelserne i stk. 3, nr. 2. Disse tjenester anvendes fortrinsvis til afvikling af frihed for udført særlig tjeneste, jf. nr. 3, 2. sætning.
Mellem institutionen og Dansk Sygeplejeråd kan det aftales, at den daglige normaltjeneste udvides med indtil 1 time og/eller nedsættes med indtil 2 timer.
Normaltjeneste ud over den fastsatte daglige eller ud over en særlig aftalt daglig arbejdstidsnorm betragtes som overarbejde.
Undervisningen skal falde inden for den normale arbejdstid.
2) For hver fulde 40 timers tjeneste, der er udført i aften- og nattjeneste, ydes der 3 timers frihed.
Ved aften- og nattjeneste forstås tjeneste påbegyndt kl. 14 eller senere, og som strækker sig ud over kl. 17. Bestemmelsen gælder for samtlige dage (hverdage, søn- og helligdage), men ikke for overarbejde, rådighedstjeneste og døgnvagter.
Den indtjente frihed afvikles ved tildeling af hele arbejdsfri dage, d.v.s. dage, på hvilke der efter tjenesteliste eller lignende skulle have været udført tjeneste.
Ved tildeling af arbejdsfri dage nedsættes den indtjente frihed med det antal timer, i hvilke der efter tjenesteliste eller lignende skulle have været udført arbejde de pågældende dage.
3) Tjenesteliste bekendtgøres, således at de ansatte til stadighed er orienteret om tjenestens beliggenhed og ugentlige fridøgns placering mindst 4 uger forud. Orientering om frihed for udført særlig tjeneste, f.eks. overarbejde, tjeneste på søn- og helligdage, opkald under rådighedstjeneste m.v. gives senest 48 timer (med virkning fra 1. juli 1987 72 timer) forud for det tidspunkt, hvor sidste tjeneste før frihedsperioden tiltrædes, jfr. dog § 7, stk. 8, 3. afsnit.
4) Såfremt der må ændres i normaltjenestens beliggenhed i forhold til den i tjenesteliste fastlagte, skal der gives et varsel på mindst 72 timer. Hvis dette varsel ikke overholdes, ydes der i 2. og 3. elevår en godtgørelse for de omlagte timer på 13,90 kr. (fra 1. april 1988 16,50 kr.) pr. time.
I 1. elevår udgør godtgørelsen 75 pct. af ovennævnte sats. I tilfælde, hvor eleverne udfører egentlig tjeneste og remplacerer en anden person, der oppebærer fuld godtgørelse, ydes dog fuld godtgørelse.
Fra 1. april 1988 ydes godtgørelsen i hele elevtiden med l00 pct.
Ved omlagte timer forstås timer, hvor den ansatte ifølge tjenestelisten ikke skulle være i tjeneste, men som efter ændringen bliver normal-tjenestetimer.
Stk. 2. Overarbejde, der kun i ganske særlige tilfælde kan pålægges sygeplejeelever, søges godtgjort med fritid, der skal være af samme varighed som det præsterede overarbejde med tillæg af 50 pct. afrundet opad til hele timer. Såfremt erstatning med frihed ikke er givet ved udgangen af den 3. måned, der følger efter den, i hvilken overarbejdet er præsteret, betales dette med et beløb beregnet på grundlag af den til den pågældendes anciennitet svarende årsløn, jfr. § 2, efter de regler, som i overenskomstperioden er gældende vedrørende overarbejdsvederlag til statens tjenestemænd. Mellem en institution og Dansk Sygeplejeråd kan der i tilfælde, hvor afspadsering ikke kan finde sted, træffes aftale om, at udbetaling finder sted på et tidligere tidspunkt end ovenfor anført.
Når en ansat tilsiges til at udføre overarbejde, skal dette meddeles dagen forud. For manglende varsel til overarbejde ud over 1 time ydes et tillæg på 14,15 kr. (fra 1. april 1988 18,00 kr).
Stk. 3. Der ydes et ugentligt fridøgn, i hvilket medarbejderen ikke kan pålægges rådighedstjeneste, jfr. § 7. Det ugentlige fridøgn bør normalt ikke henlægges til en dag, hvor eleven skal deltage i undervisning.
1) Tilrettelæggelsen af tjenesten finder sted ud fra, at frihedsperioden omkring et ugentligt fridøgn opfylder følgende
a) Frihedsperioden skal have en udstrækning af 64 timer, dog at den kan betragtes som givet, såfremt perioden kun har udgjort fra 55 til 64 timer.
b) Har frihedsperioden ikke en længde som anført under litra a, tildeles der i stedet for 2 frihedsperioder. Disse skal hver have en længde af mindst 40 timer, dog at de kan betragtes som givet, såfremt perioden kun har udgjort fra 35 (32) til 40 timer.
c) Sammenlægges flere frihedsperioder af den under litra a angivne længde, skal den første have en længde som anført under litra a, medens de øvrige hver skal have en længde af mindst 48 timer.
d) Sammenlægges en frihedsperiode af den under litra a angivne længde med en af de under litra b omtalte perioder, skal den første have en længde som anført under litra a og den anden en længde af mindst 24 timer.
e) Sammenlægges flere af de frihedsperioder, som omtales under litra b, skal de 2 første perioder tilsammen have en længde som anført under litra a, medens de øvrige skal have en længde af mindst 24 timer.
2) Inddrages frihedsperioden omkring et ugentligt fridøgn eller en anden frihedsperiode på 24 timer eller mere, der er tilrettelagt for en fuldtidsansat, afvikles den pålagte tjeneste efter bestemmelserne for overarbejde, jf. stk. 2, dog mindst for 6 timers tjeneste.
3) Bestemmelserne om tilrettelæggelse af det ugentlige fridøgn, jf. nr. 1, kan ved aftale fraviges for ansatte, hvis arbejdsvilkår er af særlig karakter, eller når andre afvigende forhold måtte give grundlag herfor.
Stk. 4. Personalet er berettiget til frihed på de uden for søndage faldende helligdage (søgnehelligdage) eller til erstatning herfor i form af anden frihed.
1) Anden frihed gives i følgende situationer
a) Normaltjeneste eller døgnvagt (rådighedstjeneste) på søgnehelligdagen.
b) Det ugentlige fridøgn eller andre frihedsperioder, jf. stk. 3, nr. 2, falder på en søgnehelligdag. Dette gælder dog ikke, når søgnehelligdagen har sammenfald med en ugedag, hvorpå den ansatte altid har fri.
2) Friheden skal have en længde som fastsat under stk. 3, nr. 1, litra b eller e. Er anden frihed ikke afviklet inden udgangen af den 3. måned, der følger efter den, hvori søgnehelligdagen er beliggende, betales der efter bestemmelserne for overarbejde, jf. stk. 2, dog mindst for 6 timers tjeneste. Mellem en institution og Dansk Sygeplejeråd kan der i tilfælde, hvor anden frihed ikke kan afvikles, træffes aftale om, at udbetaling finder sted på et tidligere tidspunkt end ovenfor anført.
Stk. 5. Til ansatte, der uden at være pålagt rådighedstjeneste, jfr. § 7, opkaldes til tjeneste uden for den normale arbejdstid, ydes der betaling som for overarbejde, jf. stk. 2, 1. afsnit, dog mindst for 3 timer. Der kan for flere opkald inden for 3 timer kun ydes overarbejdsbetaling for 3 timer. For arbejde ud over 3 timer ydes overarbejdsbetaling pr. påbegyndt time.
Såfremt opkald finder sted i en periode, der er omfattet af stk. 3, afvikles opkaldet efter disse bestemmelser. Flere opkald inden for 6 timer efter første opkald honoreres ikke yderligere. Såfremt næste opkald finder sted mere end 6 timer efter første opkald, ydes betaling i henhold til bestemmelserne i første afsnit.
Stk. 6. For tjeneste på søndage og de uden for søndage faldende helligdage, ydes der 1/2 times frihed for hver times tjeneste. Såfremt der ikke er ydet erstatningsfrihed inden udgangen af den 3. måned, der følger efter den, i hvilken søndags/søgnehelligdagstjenesten er præsteret, ydes der en godtgørelse svarende til 1/4056 (pr. 1. september 1988 1/3952 og pr. 1. september 1990 1/3848) af den til den pågældendes anciennitet svarende årsløn. Mellem en institution og Dansk Sygeplejeråd kan der i tilfælde, hvor afspadsering ikke kan finde sted, træffes aftale om, at udbetaling finder sted på et tidligere tidspunkt end ovenfor anført.
Godtgørelsen beregnes pr. påbegyndt halve time.
Nævnte godtgørelse ydes også for overarbejdstimer, jfr. stk. 2, som falder på nævnte dage.
Til personale, som i løbet af et kvartal (januar - marts, april - juni, juli - september, oktober - december) pålægges at udføre tjeneste på flere end 6 søndage, betales der for tjeneste på de overskydende søndage yderligere en særlig godtgørelse svarende til halvdelen af den normale godtgørelse, jfr. afsnit 1.
Stk. 7
1) For tjeneste på lørdage i tidsrummet fra kl. 14 til kl. 24 og på mandage i tidsrummet fra døgnets begyndelse til kl. 4 ydes en tillægsbetaling på 17,81 kr. (pr. 1. april 1988 18,58 kr.) pr. time.
I 1. elevår udgør tillægsbetalingen 75 pct. af ovennævnte sats. I de tilfælde, hvor eleverne udfører egentlig tjeneste og remplacerer en anden person, der oppebærer fuld tillægsbetaling, ydes dog fuld tillægsbetaling.
Fra 1. april 1988 ydes tillægsbetalingen i hele elevtiden med 100 pct.
Tillægsbetalingen beregnes pr. påbegyndt halve time.
Nævnte tillægsbetaling ydes også for overarbejdstimer, jfr. stk. 2, som falder inden for nævnte tidsrum.
2) Såfremt den ansatte udfører tjeneste på lørdage før kl. 14 som led i en forud tilrettelagt tjeneste, hvorafhalvdelen eller mere udføres efter kl. 14, ydes den under nr. 1. angivne tillægsbetaling for hele tjenesten.
3) Såfremt den ansatte udfører tjeneste på mandage inden kl. 6 som led i en forud tilrettelagt tjeneste, der påbegyndes søndag kl. 24 eller tidligere, ydes den under nr. 1 angivne tillægsbetaling for den del af tjenesten, der ligger mellem søndag kl. 24 og mandag kl. 6.
Stk. 8. Sygeplejeelever på 2. og 3. elevår, som efter tjenstlig ordre udfører arbejde mellem kl. 17 og 6, får herfor en tillægsbetaling på 12,26 kr. (fra 1. april 1988 12,68 kr.) pr. time. For hver fulde 3 points udsving i reguleringspristallet ud over 124 (januar 1980 = 100) forhøjes eller nedsættes nævnte beløb med 11 øre. Regulering sker på grundlag af reguleringspristallet for januar og juli for tidsrummene henholdsvis 1. april - 30. september og 1. oktober - 31. marts.
I 1. elevår udgør tillægsbetalingen 75 pct. af ovennævnte sats (inkl. dyrtidstillæg). I de tilfælde, hvor eleverne udfører egentlig tjeneste og remplacerer en anden person, der oppebærer fuld tillægsbetaling, ydes dog fuld tillægsbetaling.
Fra 1. april 1988 ydes tillægsbetaling i hele elevtiden med 100 pct.
Tillægsbetalingen beregnes pr. påbegyndt halve time.
Nævnte tillægsbetaling ydes også for overarbejdstimer, jfr. stk. 2, som falder inden for nævnte tidsrum.
§ 7. RÅDIGHEDSTJENESTE (VAGT).
Stk. 1. Personalet kan pålægges rådighedstjeneste af følgende arter
I) Rådighedstjeneste fra hjemmet.
II) Rådighedstjeneste fra vagtværelse.
Medarbejderen har pligt til at give møde omgående efter tilkaldelse.
Stk. 2. Personalet kan endvidere pålægges rådighedstjeneste af de i stk. 1 nævnte arter i et fuldt døgn (døgnvagt) på dage, hvor der ikke er fuldt dagarbejde.
Stk. 3. Rådighedstjeneste (bortset fra døgnvagter, jfr. stk. 4) indgår i den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid, jfr. § 6 stk. 1, nr. 1, med følgende værdier
Vagt I: 1/3 time.
Vagt II: 3/4 time.
Stk. 4. Døgnvagter indgår i den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid, jfr. § 6, stk. 1, nr. 1, med følgende værdier
Vagt I: 14 timer.
Vagt II: 20 timer.
Stk. 5. Såfremt der må ændres i tjenesternes placering i forhold til den i tjenesteliste fastlagte, skal der gives et varsel på mindst 72 timer. Hvis dette varsel ikke overholdes, ydes der pr. rådighedstime, herunder timer med effektivt arbejde, en godtgørelse svarende til halvdelen af den i § 6, stk. 1, nr. 4, omhandlede godtgørelse.
Stk. 6. For den tid, beregnet fra tilkaldelsen, i hvilken der under rådighedstjenesten (bortset fra døgnvagter, jf. stk. 7) udføres effektivt arbejde, ydes der frihed som for overarbejde eller overarbejdsbetaling, jf. § 6, stk. 2, 1. afsnit, reduceret med de i stk. 3 nævnte værdier. Endvidere finder bestemmelserne i § 6, stk. 6-8, anvendelse.
Hvert opkald tæller som mindst 1 times arbejde. Opkald honoreres pr. påbegyndt time, i hvilken effektivt arbejde udføres. Der kan for flere opkald inden for samme time kun ydes frihed som for overarbejde eller overarbejdsbetaling for een time.
Stk. 7. For døgnvagter, jf. stk. 2, gælder følgende regler
1) For de første 8 timers effektivt arbejde ydes ingen særskilt frihed eller betaling.
2) For effektivt arbejde ud over 8 timer ydes der frihed som for overarbejde eller overarbejdsbetaling, jf. § 6, stk. 2, 1. afsnit.
3) Bestemmelserne i § 6, stk. 6-8, finder anvendelse ved opkald af den under såvel nr. 1 som nr. 2 nævnte art.
4) Det effektive arbejde under døgnvagter opgøres som anført i stk. 6, 2. afsnit.
Stk. 8. Ved udarbejdelsen af den i § 6, stk. 1, nr. 3, nævnte tjenesteliste skal det tilstræbes, at personalet ikke umiddelbart efter udført rådighedstjeneste pålægges normaltjeneste i form af dagtjeneste eller døgnvagt.
Såfremt de ansatte alligevel pålægges normaltjeneste i form afdagtjeneste eller døgnvagt i tilslutning til en rådighedstjenestes ophør, og de pågældende ikke under rådighedstjenesten har haft en hviletid, der har udgjort mindst halvdelen afrådighedstimerne (for døgnvagter dog 11 timer), hvoraf mindst 4 timer skal falde i tidsrummet mellem kl. 23 og den efterfølgende tjenestes påbegyndelse, jf. aftale af 19. maj 1981, indgået i henhold til kapitel 4 i arbejdsministeriets bekendtgørelse om hviletid og fridøgn af 15. august 1980, skal de pågældende ikke tiltræde dagtjenesten eller døgnvagten, før der er opnået 8 timers sammenhængende hvile efter afslutningen af arbejdet i sidste opkald under rådighedstjenesten.
For de timer, hvori de pågældende af denne grund er fraværende den følgende dag, foretages der et tidsfradrag for hver time, den ansatte skulle have udført tjeneste. For døgnvagter sker fradraget dog med de værdier pr. time, som er anført i nærværende bestemmelses stk. 3. Fradraget foretages i arbejdstidsopgørelsen eller i opgørelsen for overarbejdstimer m.v.
Den i 2. afsnit omhandlede hviletid under rådighedstjeneste udgør antallet af rådighedstimer med fradrag af opkald, beregnet som anført i stk. 6, 2. afsnit.
§ 8. FERIE.
Stk. 1. Sygeplejeelever, der er ansat i henhold til nærværende overenskomst, er omfattet af lov nr. 273 af 4. juni 1970 om ferie med senere ændringer.
Bortset fra eet af de kalenderdøgn, som er en del af en frihedsperiode omkring et ugentligt fridøgn, betragtes øvrige dage som feriedage.
Der kan ikke foretages fradrag i lønnen i forbindelse med afvikling af ferie for personale, der har været knyttet til institutionen i hele optjeningsåret, jf. dog ferielovens § 14, stk. 2.
Stk. 2
1) a) Såfremt ansættelsen finder sted i perioden fra 2. maj til 1. september, får sygeplejeelever i det ferieår, hvori ansættelsen finder sted, 10 dages ferie med løn.
b) De under litra a omtalte elever får i det andet ferieår efter ansættelsen mindst 20 dages ferie med løn.
2) Såfremt ansættelsen finder sted i perioden fra 2. september til 1. maj, får elever i det første fulde ferieår efter ansættelsen 10 dages ferie med løn.
3) De under nr. 1 og 2 omtalte ferieperioder afkortes, i det omfang eleven ved forudgående beskæftigelse måtte have indtjent ferie.
Stk. 3. Til sygeplejeelever, der holder ferie med løn, ydes en særlig feriegodtgørelse på 1 1/2 pct., der træder i stedet for det i ferielovens § 14, stk. 1, omhandlede ferietillæg på 1 pct.
Om godtgørelsens beregning og udbetaling henvises til de for tjenestemænd gældende regler.
Stk. 4. Såfremt eleven umiddelbart efter bestået eksamen ansættes som sygeplejeassistent ved et sygehus eller en institution under amtskommuner tilsluttet Amtsrådsforeningen i Danmark, ved Københavns kommune, Frederiksberg Kommune eller staten, ydes ferie med løn som fastsat for den nye stilling. Uddannelsesstederne yder i alle tilfælde feriegodtgørelse i henhold til ferielovens bestemmelser, jf. stk. 1. Denne godtgørelse modregnes i pågældendes løn, når ferien holdes.
§ 9. SYGDOM.
Elever oppebærer fuld løn under sygdom i indtil 3 måneder
inden for de sidste 12 måneder.
§ 10. FRAVÆR FRA TJENESTEN I FORBINDELSE MED GRAVIDITET, BAR
SEL OG ADOPTION.
Stk. 1. Med henblik på institutionens tilrettelæggelse af arbejdet skal medarbejderen senest 3 måneder før det forventede fødselstidspunkt give oplysninger om, hvornår hun påregner at begynde sin barselorlov.
Stk. 2. Under fravær fra tjenesten på grund af svangerskab og fødsel er pågældende berettiget til sædvanlig løn fra det tidspunkt, da der skønnes af være 8 uger til fødslen, og i indtil 14 uger i alt. Såfremt den ansatte ønsker det, gives der fra udløbet af 14-ugersperioden tjenestefrihed uden løn i henhold til lov om barselorlov m.v.
Stk. 3. Tidspunktet for forventet fødsel skal på forlangende dokumenteres f.eks. ved kort fra svangerskabsundersøgelsen.
Stk. 4. Fravær inden for det tidsrum, i hvilket den pågældende efter stk. 2 er berettiget til sædvanlig løn, betragtes ikke som sygdomsforfald, medmindre det godtgøres ved lægeattest, at arbejdsudygtigheden har anden årsag end svangerskab og/eller fødsel. Sygdomsforfald kan ikke bevirke, at perioden efter stk. 2 løber længere end til 14 uger fra fødslen.
Stk. 5. Fravær uden for det i stk. 2 nævnte tidsrum betragtes som sygdomsforfald og noteres i overensstemmelse med de herom gældende regler.
Stk. 6. En medarbejder, der i forbindelse med barnets ophold på sygehus genoptager arbejdet inden den i stk. 2, 1. sætning, omtalte 14 ugers periodes udløb, har ret til fravær fra arbejdet med sædvanlig løn for den del af perioden, der var tilbage ved arbejdets genoptagelse, såfremt hun i tilknytning til barnets udskrivelse på ny er fraværende fra arbejdet, og udskrivelsen finder sted inden 6 måneder fra fødslen.
Stk. 7. Lægeattester, der forlanges i henhold til stk. 4,
betales af den ansatte.
Stk. 8. Medarbejdere har ret til fravær fra arbejdet i forbindelse med adoption efter reglerne herom i lov om barselorlov m.v.
Hvis en medarbejder i anledning af adoption har ret til dagpenge efter dagpengeloven, er pågældende under fravær fra arbejdet berettiget til sædvanlig løn i 14 uger regnet fra modtagelsen af barnet.
Bestemmelsen i stk. 6 finder tilsvarende anvendelse i forbindelse med adoption.
§ 11. EFTERLØN.
Der ydes efterladte efterløn i henhold til funktionærloven.
§ 12. OPSIGELSE.
Stk. 1. Såvel i den i § 1, stk. 1, nr. 1, omtalte del af forskoleperioden som under efterfølgende uddannelse kan elevforholdet ophæves fra sygeplejeskolens side med 1 måneds varsel til den 1. i en måned, såfremt eleven findes uegnet for sygeplejen, eller pågældende på grund af særlige forhold, f.eks. langvarig sygdom, må antages at være ude af stand til at gennemføre den påbegyndte uddannelse. Ligeledes med 1 måneds varsel til den 1. i en måned kan eleven opsige elevforholdet, når særlige grunde gør det ønskeligt for pågældende.
Stk. 2. I tilfælde af, at eleven gør sig skyldig i grov tjenesteforseelse eller begår en handling, der betager pågældende den tillid, som udøvelsen af sygeplejen kræver, kan forholdet fra sygeplejeskolens side ophæves uden varsel.
Stk. 3. Når elevforholdet er opsagt, er eleven hverken berettiget eller forpligtet til at deltage i den teoretiske uddannelse.
§ 13. VOLDGIFT.
Uoverensstemmelse vedrørende fortolkningen af nærværende
overenskomst afgøres ved en voldgift, der består af 7 medlemmer. 3 af medlemmerne vælges af Amtsrådsforeningen i Danmark, Københavns kommune, Frederiksberg Kommune og Finansministeriet og 3 af Dansk Sygeplejeråd. Parterne vælger i forening en formand for voldgiftsretten. Såfremt de ikke kan opnå enighed om valget, udpeger præsidenten for sø- og handelsretten en dommer til at fungere som voldgiftsrettens formand.
§ 14. MANUEL VENTILATION, UDRYKNING M.V.
Stk. 1. Ved medvirken ved manuel ventilation af åndedrætshæmmede patienter samt i tilfælde, hvor pleje af patienter under nedkølingsbehandling eller varmebestråling medfører ulemper for personalet, beregnes hver times tjeneste som 1 1/4 time.
Stk. 2. Ved deltagelse i udrykning (med ambulance eller helikopter) ydes en godtgørelse på 73,30 kr. (niveau 1/10 1984).
§ 14, stk. 2, godtgørelse ved deltagelse
i udrykning
forhøjes i henhold til tilsvarende forhøjelse af generelle og
særlige tillæg for tjenestemænd.
AFTALE
om
hviletid og fridøgn.
Med henblik på fortsat opretholdelse af et rimeligt beredskab inden for sygehus- og plejehjemsområdet m.v. er der i henhold til kap. 4 i Arbejdsministeriets bekendtgørelse af 15. august 1980 om hviletid og fridøgn mellem på den ene side
Dansk Sygeplejeråd,
Køhenhavns kommunale Sygeplejerskeforening, Frederiksberg kommunale Sygeplejerskeforening, Forbundet for offentligt ansatte, Dansk Kommunal Arbejderforbund,
Landssammenslutningen af Hospitalslaboranter, Danske Fysioterapeuter, Ergoterapeutforeningen og
Den alm. danske Jordemoderforening
og pa den anden side
Amtsrådsforeningen i Danmark, Kommunernes Landsforening, Foreningen af kommuner i Københavns amt, Københavns kommune,
Frederiksberg kommune og
Finansministeriet
aftalt følgende supplerende bestemmelser om daglig hviletid og ugentlig fridøgn til de i arbejdsmiljølovens kap. 9 og ovennævnte bekendtgørelses kap. 3 omtalte regler
1) Rådighedstjeneste på arbejdsstedet (vagt fra vagtværelse) betragtes som hviletid.
2) Reglerne i ovennævnte bekendtgørelses § 5, stk. 3, hvorefter nedsættelse eller udskydelse af hvileperioden højst kan ske i 10 døgn i hver kalendermåned og i højst 45 døgn i et kalenderår, finder ikke anvendelse.
3) Som regel for arbejdstilrettelæggelse gælder, at personalet ikke umiddelbart efter udført rådighedstjeneste pålægges normaltjeneste i form af dagtjeneste eller døgnvagt. Hvor dette skaber utilsigtede forhold, skal arbejdstilrettelæggelsen drøftes mellem den enkelte institution og den pågældende personalegruppes tillidsrepræsentant.
Herefter finder arbejdstilrettelæggelse sted i overensstemmelse med følgende regler
Ved mindre belastende rådighedstjenester anses hviletiden for afholdt, når den samlede hviletid under tjenesten har udgjort 11 timer eller mindst halvdelen af rådighedstjenesteperioden, hvorafmindst 4 timer skal falde i perioden mellem kl. 23 og dagtjenestens påbegyndelse. Såfremt der ikke er opnået hviletid som anført, udskydes hviletiden eller dele heraftil det efterfølgende døgn.
Ved mindre belastende rådighedstjenester forstås rådighedstjenester, hvor det effektive arbejde - opgjort som et gennemsnit over et kvartal (januar - marts, april - juni, juli - september, oktober - december) efter principperne, som anvendes ved opgørelse af opkald, jfr. f. eks. sygeplejeassistentoverenskomstens § 10, stk. 6, 2. afsnit - har udgjort mindre end halvdelen af rådighedstimerne (ved døgnvagter dog mindre end 13 timer): i perioden mellem kl. 23 og dagtjenestens påbegyndelse skal dog mindst 4 timer være opkaldsfri.
4) I tilslutning til rådighedstjeneste, som ikke henhører under kategorien mindre belastende rådighedstjeneste, kan der ikke pålægges de ansatte normaltjeneste i form af dagtjeneste eller døgnvagt.
5) Under rådighedstjeneste bevirker telefonopkald, der ikke medfører aktivitet, ingen afbrydelse af hviletiden, dog således at der i tidsrummet kl. 23 - 07 kun kan indgå indtil 3 opkald (uden aktivitet), før hviletiden afbrydes.
6) Ved skriftlig aftale mellem den enkelte institution og en personalegruppes tillidsrese af hviletiden mellem to døgns hovedarbejder til 8 timer kan finde sted.
7) Ved skriftlig aftale mellem den enkelte institution og en personalegruppes tillidsrepræsentant kan det fastsættes, at der kan tilrettelægges tjeneste således, at der kan være op til 12 døgn mellem 2 fridøgn.
8) Hvor det ikke umiddelbart er muligt at foretage arbejdstilrettelæggelse i overensstemmelse med ovennævnte bestemmelser, skal der træffes aftale mellem overenskomsternes/aftalernes parter om særlige løsninger, der skal tilstræbe overholdelse af foranstående bestemmelser og arbejdsmiljølovens og bekendtgørelsens bestemmelser i videst muligt omfang.
§ 15. OVERGANGSBESTEMMELSER.
Sygeplejeelever ansat pr. 1. april 1987 indplaceres i den i 2 anførte lønramme på grundlag af deres anciennitet i henhol til 1983-overenskomsten.
§ 16. IKRAFTTRÆDEN.
Overenskomsten træder, hvor intet andet er anført, i kraft den 1. april 1987.
§ 17. OPSIGELSE AF OVERENSKOMSTEN.
Stk. 1. Overenskomsten kan såvel af Amtsrådsforeningen i Danmark, Københavns kommune, Frederiksberg Kommune og Finansministeriet som af Dansk Sygeplejeråd opsiges med 3 måneders varsel til en 31. marts, dog tidligst til 31. marts 1989.
Bestemmelserne i aftalen om tjenestemandslønninger pr. 1. april 1987 om stedtillæg og om ekstraordinær lønregulering, samt bestemmelserne i nærværende overenskomsts § 6, stk. 1, nr. 1, om arbejstiden, kan dog tidligst opsiges til 31. marts 1991.
Stk. 2. Fra det tidspunkt at regne, da en opsigelse af overenskomsten får gyldighed, og indtil ny overenskomst indgås, sker regulering af den i § 2 anførte lønramme på grundlag af de på overenskomstens sidste gyldighedsdag gældende aftaler om tjenestemandslønninger.
Protokollat nr. 1 vedrørende patientledsagelse.
Der er mellem overenskomstens parter enighed om følgende bestemmelser i forbindelse med patientledsagelse
1. Rejsetiden medregnes fuldt ud i arbejdstiden, idet tiden i forbindelse med tilbagerejse imellem kl. 22 og kl. 8 ikke medregnes som arbejdstid, såfremt der er stillet soveplads til rådighed.
2. Arbejdsfri ophold.
a) Arbejdsfri ophold uden for hjemstedet på indtil 2 timer (hvis den overvejende del af opholdet falder i tiden kl. 21-6 dog indtil 3 timer) medregnes fuldt ud.
b) Såfremt det arbejdsfri ophold uden for hjemstedet er af længere varighed end anført under litra a, men ikke overstiger 6 timer, medregnes hele opholdet med 1/3 af tiden.
c) I øvrigt medregnes arbejdsfri ophold ikke.
3. I forbindelse med patientledsagelse ydes time- og dagpenge i henhold til statens regler.
Protokollat nr. 2 vedrørende transport under rådighedstjeneste (vagt).
Der er mellem Dansk Sygeplejeråd på den ene side og Amtsrådsforeningen i Danmark, Københavns kommune og Frederiksberg Kommune på den anden side enighed om, at ansatte, der tilkaldes til institutionen under rådighedstjeneste fra hjemmet i tidsrummet fra kl. 24 til kl. 6, transporteres vederlagsfrit til og fra tjenestestedet. Parterne har ikke truffet aftale om nogen bestemt transportform, blot at det skal foregå under betryggende forhold. Protokollat nr. 3 vedrørende udgifter og frihed i forbindelse med sygeplejeelevers flytning mellem uddannelsesstederne. Det er mellem Dansk Sygeplejeråd og Amtsrådsforeningen i Danmark aftalt, at der - for så vidt angår udgifter i forbindelse med sygeplejeelevers flytning mellem uddannelsesstederne refunderes eleverne dokumenterede udgifter til egen befordring og rejsegods i forbindelse med den af institutionerne anviste rejsemåde.
Hvor en elev ikke - på grund af flytning - kan disponere frit over sit skemamæssige fridøgn, ydes erstatningsfrihed eller godtgørelse herfor efter overenskomstens regler. Endvidere er det aftalt, at i tilfælde, hvor der i forbindelse med uddannelsen foretages skift af tjenestested, som medfører bopælskift, skal der gives sygeplejeeleverne den fornødne frihed.
Protokollat nr. 4 vedrørende tjeneste på 1. maj, grundlovsdag, juleaftens- og nytårsaftensdag.
Der mellem overenskomstens parter enighed om, at de hidtil gældende bestemmelser vedrørende ovennævnte dage opretholdes.
Bestemmelserne inden for de enkelte områder er følgende
Amtsrådsforeningen i Danmark.
Personalet har i størst muligt omfang ret til frihed, uden at normaltjenesten omlægges
1) juleaftensdag fra dagtjenestens påbegyndelse til kl. 24,
2) 1. maj, grundlovsdag og nytårsaftensdag i tiden fra kl. 12 til kl. 24.
Personale, der må udføre effektiv tjeneste i ovennævnte tidsrum, får betaling efter de for tjeneste på søndage gældende bestemmelser. Normaltjeneste udført i ovennævnte tidsrum giver ikke ret til erstatningsfrihed. Afvikling af ferie og fridage på de nævnte dage giver ikke ret til erstatningsfrihed, ligesom der ikke ydes dobbelt godtgørelse, når de nævnte dage falder sammen med søndage eller søgnehelligdage.
Københavns kommune og Frederiksberg Kommune.
Juleaftensdag og nytårsaftensdag er normale tjenestedage, dog ydes der for tjeneste på juleaftensdag aften-/ nattillæg fra kl. 16 (i stedet for normalt fra kl. 17).
1. maj betragtes som en søgnehelligdag.
Grundlovsdag betragtes som søgnehelligdag fra kl. 12.
Finansministeriet.
Personalet har juleaftensdag efter kl. 14.00 samt 1. maj og grundlovsdag efter kl. 12.00 i størst muligt omfang ret til frihed, uden at normaltjenesten omlægges.
Personale, der må udføre tjeneste i ovennævnte tidsrum, får betaling efter de for tjeneste på søndage gældende bestemmelser. Normaltjeneste udført i ovennævnte tidsrum, giver ikke ret til erstatningsfrihed. Afvikling af ferie og fridage på de nævnte dage giver ikke ret til erstatningsfrihed, ligesom der ikke ydes dobbelt godtgørelse, når de nævnte dage falder sammen med søndage eller søgnehelligdage.
Nytårsaftensdag anses som almindelig arbejdsdag.
Protokollat nr. 5.
Parterne er enige om, at
Cirkulære om overenskomst mellem Finansministeriet og Dansk Sygeplejeråd vedrørende ansættelsesforholdene for sygeplejeelever i staten (* 1)
På grundlag af forhandlinger med Dansk Sygeplejeråd er indgået vedhæftede overenskomst pr. 1. april
om løn- og arbejdsforhold for sygeplejeelever.
Følgende cirkulærer udgår: LP.nr. 55/83, 68/85 og 158/86.
Realitetsændringer i forhold til 1983-overenskomsten er markeret med fuldt optrukken streg i margenen og redaktionelle ændringer er markeret med stiplet streg i margenen.
Med virkning fra cirkulærets udsendelse gælder de for tjenestemænd fastsatte regler om lønfradrag/be regning, for tiden cirkulære af 24. maj 1985 (LP.nr. 029/85).
Efter aftale omfattes sygeplejeelever pr. 1. april 1988 af den i Finansministeriets cirkulære af 2. december 1986 (LP.nr. 189/86) omhandlede gruppelivsord ning.
I tilfælde af udstationering til Færøerne eller Grøn land anvendes de i overenskomsten gældende bestemmelser, som om de pågældende var ansat i Danmark.
Ud over at henvise til overenskomstens bestemmelser kan særligt fremhæves følgende
ad § 2. LØN.
ad stk. 1.
Det bemærkes, at stedtillægget i forbindelse med elevers flytning mellem institutionerne følger det faktiske tjenestesteds beliggenhed.
ad § 6. ARBEJDSTlD og § 7. RÅDIGHEDSTJENESTE (VAGT).
Tilrettelæggelsen af arbejdstidsforholdene for de ansatte skal ske under iagttagelse af reglerne i lov nr. 681 af 23. december 1975 om arbejdsmiljø §§ 50-58, Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 372 af 15. august 1980 om hviletid og fridøgn, den med personaleorganisationen i henhold til nævnte bekendtgørelses kap. 4 indgåede aftale af 19. maj 1981 (vedhæftet som bilag) om supplerende bestemmelser til nævnte lov og bekendtgørelse, og endelig ved en kombination af de i nærværende overenskomsts § 6 om arbejdstid og § 7 om rådighedstjeneste fastsatte bestemmelser.
Lovens bestemmelser om en samlet hviletid pa 11 timer inden for arbejdsdøgnet og om et ugentligt fridøgn inden for hver periode på 7 dage, som selvsagt i videst muligt omfang skal tilstræbes overholdt, er på en række punkter modereret gennem bekendtgørelsen og den med personaleorganisationen indgåede arbejdsmiljøaftale
A. Normaltjeneste.
1. Hviletid.
Hviletid i tilslutning til normaltjeneste vil lokalt kunne aftales nedsat til 8 timer, jfr. arbejdsmiljøaftalens pkt. 6.
2. Fridøgn.
Det ugentlige fridøgn vil lokalt kunne aftales omlagt dog saledes, at der ikke må være mere end 12 døgn imellem 2 fridøgn, jfr. arbejdsmiljøaftalens pkt. 7.
B. Radighedstjeneste.
1. Hviletid.
a. Den daglige hvileperiode kan ligge i rådighedstjenestetiden. Dette gælder såvel for rådighedstjeneste I, jfr. bekendtgørelsens § 5, stk. 1, som for rådighedstjeneste II, jfr. arbejdsmiljøaftalens pkt. 1.
b. Hviletiden under radighedstjenesten (begge typer)kan nedsættes eller udskydes, jfr. bekendtgørelsens § 5, stk. 3, sammenholdt med arbejdsmiljøaftalens pkt. 2.
c. Hviletiden under mindre belastende rådighedstjenester (såvel type I som II)kan yderligere nedsættes, jfr. arbejdsmiljøaftalens pkt. 3.
d. Den opstillede sondring imellem rådighedstjenester af mere eller mindre belastende karakter indebærer pligt for institutionerne til kvartalsvis opgørelse af opkald under rådighedstjeneste med henblik på afgørelse af rådighedstjenestens karakter, jfr. arbejdsmiljøaftalens pkt. 3.
e. I tilslutning til rådighedstjeneste af mere belastende karakter kan der ikke for de ansatte planlægges normaltjeneste i form af dagtjeneste eller døgnvagt, jfr. arbejdsmiljøaftalens pkt. 4.
2. Fridøgn.
Det ugentlige fridøgn vil kunne omlægges dog således, at der ikke må være mere end 12 døgn imellem 2 fridøgn, jf. bekendtgørelsens § 6.
ad § 6. ARBEJDSTID.
Indledningsvis skal man vedrørende tilrettelæggelsen af tjenesten under den praktiske uddannelse af sygeplejeelever henlede institutionernes opmærksomhed på bestemmelserne i sundhedsstyrelsens cirkulære af 30. januar 1979 til sygeplejeskolerne m.m., afsnit III.
Af hensyn til at tilrettelæggelsen af uddannelsen kan foretages så hensigtsmæssigt som muligt, må de for den enkelte uddannelsesperiode eventuelle opsamlede afspadseringstilgodehavender være afviklet, inden eleven overgår til en ny uddannelsesperiode ved et andet tjenestested/afdeling.
Til de i paragraffen nævnte arbejdstidsbestemmelser kan i øvrigt bemærkes
ad stk. 1, nr. 1.
Det henstilles, at det i forbindelse med fastsættelsen af arbejdstidens fordeling tilstræbes, at den daglige arbejdstid så vidt muligt kun andrager 8 timer.
En i arbejdstidsskemaet tilrettelagt spisepause holdes uden for den normale arbejdstid. Hvor det måtte vise sig udelukket for en institution at tilrettelægge spisepause i arbejdstidsskemaet, vil dog som arbejdstid kunne regnes spisepause, som ikke på forhånd er tilrettelagt, men som holdes, når arbejdet tillader det, og som har en varighed af under 1/2 time, i hvilken den ansatte i øvrigt i givet fald må være villig til at lade sig tilkalde.
Ovenstående skal forstås således, at spisepauser, som ikke er tilrettelagt, i arbejdstidsskemaet, skal indregnes i den normale arbejdstid, således at alene tilrettelagte spisepauser kan betragtes som faldende uden for arbejdstiden. For at en spisepause kan anses for at være tilrettelagt i arbejdstidsskemaet, må den være af en varighed af mindst 1/2 time, og spisepausens begyndelse må være fastsat til et bestemt tidspunkt hver dag. Dette tidspunkt behøver ikke være det samme alle ugens dage. En spisepause kan ikke anses for at være tilrettelagt i arbejdstidsskemaet blot ved at henvise den ansatte til at spise i et eller andet tidsrum i kantinens åbningstid.
ad stk. 1, nr. 2.
Der ydes 3 timers frihed for hver fulde 40 timers tjeneste i aften og nattjeneste.
Den indtjente frihed skal være endelig afviklet i løbet af det pågældende ferieår. Såfremt friheden ikke er afviklet inden for ferieåret, ydes der for tilgodehavende indtjent frihed betaling efter satserne for overarbejde.
Bestemmelsen kan fortolkes således, at den gennemsnitlige ugentlige arbejdstidsnorm i aften- og nattjeneste er 36,075 time. Herved undgar institutionerne at føre regnskab med den særlige frihed.
ad stk. 1, nr. 3.
Det er aftalt, at en ændring af den enkelte tjenestes beliggenhed inden for en 4-ugers periode forud for tjenestens afvikling kun kan finde sted i ganske særlige tilfælde (f.eks. sygdom blandt personalet). Før der foretages ændringer i den bekendtgjorte tjenesteliste, forudsættes det, at nødvendige omlægninger af tjenesten og fridøgn - herunder orientering om frihed for udført særlig tjeneste drøftes med de ansatte, hvis tjeneste må omlægges.
Må planlagt afspadseringsfrihed suspenderes mindre end 48 timer (med virkning fra 1. juli 1987 72 timer) forud for det tidspunkt, hvor sidste tjeneste før frihedsperioden tiltrædes, skal der ske en nedskrivning af de konti, der vedrører opsparet frihed for udført særlig tjeneste, som om friheden er afviklet. Den i stedet for pålagte tjeneste honoreres i henhold til bestemmelserne vedrørende enten overarbejde, jfr. stk. 2, eller opkald uden at være pålagt rådighedstjeneste, jfr. stk. 6. Betaling for omlagte timer, jfr. stk. 1 nr. 4) vil ikke kunne finde sted i denne forbindelse.
ad stk. 2.
Efter aftale med personaleorganisationerne skal man henstille, at overarbejdeu i videst muligt omfang skal undgås. Hvis overarbejde ikke kan undgås, skal det i videst muligt omfang godtgøres med erstatningsfrihed, idet kun helt tvingende tjenesteforhold kan medføre kontant vederlæggelse for overarbejde.
Opgørelse af overarbejde finder sted efter følgende regler
Overarbejde af under 1/2 times varighed pr. tjeneste rundes opad til 1/2 time. Overarbejde mellem 1/2 og 1 times varighed pr. tjeneste rundes opad til 1 time.
Ekstra rådighedstjeneste - bortset fra opkald - indgår i opgørelsen af overarbejde med de i § 7, stk. 3 og 4 angivne værdier.
Såfremt overarbejdet afvikles med betaling, afregnes det således beregnede overarbejde i løbet af 1 måned, hvorefter der tillægges 50 pct., og oprunding til hele timer foretages.
Såfremt overarbejdet afvikles med betaling, afregnes dette i hele og halve timer med beløb,
der beregnes efter de regler, som i overenskomstperioden er gældende vedrørende overarbejdsvederlag til statens tjenestemænd.
Parterne er enige om, at afspadsering i videst muligt omfang skal afvikles som hele arbejdsfri dage.
Overarbejdsbetaling kan ydes i forbindelse med tillæg for arbejde mellem kl. 17 og 6, tillæg for tjeneste på lørdage og mandage og søndags/søgnehelligdagsgodtgørelse.
Det er i alle tilfælde en forudsætning, at overarbejde er beordret.
Ydelse af tillæg for uvarslet overarbejde ud over 1 time, er betinget af, at overarbejdet ikke er varslet tjenestedagen forud. Meddelelse skal gives inden for tjenestetiden på tjenestedage.
ad stk. 3, nr. 2.
Pålagt ekstra tjeneste, som udføres i direkte forlængelse af sidste normaltjeneste forud for en frihedsperiode, der er omfattet af bestemmelserne i stk. 3, nr. 2, afvikles dog efter de almindelige bestemmelser for overarbejde, jfr. stk. 2. For ugentlige fridøgn skal forholdene omkring frihedsperiodens minimumsudstrækning under alle omstændigheder iagttages, jfr. stk. 3, nr. 1, litra a/b.
ad stk. 5.
Bestemmelserne i 2. afsnit finder kun anvendelse i tilfælde, hvor den ansatte ikke er varslet inden for tjenestetiden på sidste tjenestedag forud for frihedsperioden. Såfremt en ansat inden for tjenestetidens ophør får palæg om at møde til tjeneste i frihedsperioden, følges bestemmelserne for tjeneste i mistede fridøgn, jfr. stk. 3.
ad stk. 7.
Parterne er enige om, at afspadsering i videst muligt omfang skal afvikles som hele arbejdsfri dage.
ad stk. 7.
Tillægsbetaling for tjeneste på lørdage fra kl. 14 til kl. 24 og mandage fra kl. 00 til kl. 4, jfr. stk. 7 nr. 1, kan ikke ydes under rådighedstjeneste uden effektivt arbejde, samt for tjeneste på lørdage og mandage, hvor der ydes godtgørelse i henhold til andre bestemmelser (fortrinsvis de uden for søndage faldende helligdage). Tillægsbetalingen udbetales dog i forbindelse med effektivt arbejde under rådighedstjeneste, herunder også for de første 8 timers effektivt arbejde under en døgnvagt.
Tillægsbetaling, som under særlige betingelser udløses for timer på lørdage før kl. 14 og på mandage mellem kl. 4 og 6, jfr. stk. 7 nr. 2 og 3, kan ikke komme til udbetaling i forbindelse med rådighedstjeneste, herunder under effektivt arbejde. Endvidere vil rådighedstjeneste på lørdage efter kl. 14 ikke kunne danne grundlag for udbetaling af tillægsbetaling for normaltjeneste forud for kl. 14.
ad stk. 8
Tillægsbetaling for tjeneste mellem kl. 17 og 6 kan ikke ydes under rådighedstjeneste uden effektivt arbejde. Tillægsbetalingen udbetales dog i forbindelse med effektivt arbejde under rådighedstjeneste, der falder inden for nævnte tidsrum, herunder de første 8 timers effektivt arbejde under en døgnvagt.
Bestemmelserne vedrørende tjeneste på 1.maj, grundlovs-, juleaftens- og nytårsaftensdag er optaget i protokollat nr. 4.
ad § 7. RÅDIGHEDSTJENESTE (VAGT).
ad stk. 1.
Med mindre der er tale om en døgnvagt, forudsættes det, at der forud for en rådighedstjeneste har været afviklet normaltjeneste, der udgør mellem 7 og 9 timer.
I forbindelse med vagt fra hjemmet vurderer institutionen, om der anvendes for lang tid til transport ved tilkaldelse. Såfremt dette er tilfældet, må institutionen overveje enten en ændring af vagtarten eller en tilladelse for det vagthavende personale til at anvende en hurtigere transportform (f.eks. godtgørelse for benyttelse af eget befordringsmiddel, taxi e.l.). Omtalte tilladelse for det vagthavende personale til at anvende en hurtigere transportform forudsættes også at gælde ved tilbagetransport til hjemmet.
Vagtværelser bør opfylde nedenstående minimumskrav
Et vagtværelse skal være forsynet med sove-, læse- og skriveplads samt skabsplads efter tidssvarende standard.
Desuden skal vagtværelset være forsynet med telefon. Vagtværelset må ikke om dagen benyttes til andre formål, og værelset samt skabe skal være aflåselige. Toilet skal være let tilgængeligt, og der skal gives lettest mulig adgang til bad på institutionen. Endvidere skal der være adgang til tekøkken og køleskab.
I forbindelse med projektering af nye vagtværelser forudsættes det, at disse vagtværelsers standard er ensartet for personalegrupper, som pålægges rådighedstjeneste fra vagtværelse på samme institution.
ad stk. 2.
En døgnvagt anses for hørende til det kalenderdøgn, hvori de fleste timer falder.
ad stk. 3 og 4.
Rådighedstjeneste indregnes i den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid pa 39 timer (pr. 1. september 1988 38 timer og pr. 1. september 1990 37 timer) med de angivne værdier. For personale, der er pålagt rådighedstjeneste, vil arbejdstidstilrettelæggelsen således ske ved en kombination af arbejdstidsbestemmelserne i § 6, stk. 1, om normaltjeneste og nærværende bestemmelse.
Tildeling af ekstra rådighedstjeneste omregnes til normaltimer og honoreres som overarbejde under iagttagelse af bestemmelserne i § 6, stk. 3.
ad stk. 6.
Længden af et opkald beregnes fra tilkaldelsen til afslutningen af arbejdet.
Opkald honoreres som overarbejde. Afvikles opkald med frihed, reduceres den indtjente frihed med 1/3 time (rådighedstjeneste I) og 3/4 time (rådighedstjeneste II) pr. opkaldstime. Afvikles opkald med betaling, reduceres denne med 1/3 (rådighedstjeneste I) og 3/4 (rådighedstjeneste II) af den for pågældende gældende timeløn (beregnet som 1/2080 (pr. 1. september 1988 1/1976 og pr. 1. september 1990 1/1924) af den til den pågældendes anciennitet svarende årsløn pr. opkaldstime.
For opkaldstimer ydes søndags/søgnehelligdagsgodtgørelse, jf. § 6, stk. 6, tillægsbetaling for tjeneste på lørdage fra kl. 14 til kl. 24 og mandage fra kl. 00 til kl. 04, jfr. § 6, stk. 7 nr. 1, samt betaling for tjeneste mellem kl. 17 og 6, jfr. § 6, stk. 8, såfremt opkaldene finder sted i de herfor relevante tidsrum.
ad stk. 7.
Længden af opkald under døgnvagt beregnes som under ad stk. 6, 1. afsnit anført.
Døgnvagt indebærer pligt til udførelse af indtil 8 timers opkald uden særskilt vederlæggelse.
Opkald ud over 8 timer honoreres som overarbejde. (Der foretages ingen reduktion som under ad stk. 6 anført).
For opkaldstimer under døgnvagt, herunder for de første 8 timers opkald, ydes godtgørelse for tjeneste på søndage/søgnehelligdage og på lørdage/mandage samt for tjeneste mellem kl. 17 og 6 som anført under ad stk. 6.
I forbindelse med en døgnvagt i søndags/søgnehelligdagsdøgnet ydes dog under alle omstændigheder søndagsgodtgørelse for 8 timer.
ad stk. 8.
Det skal tilstræbes ikke at pålægge de ansatte dagtjeneste eller døgnvagt i tilslutning til en rådighedstjeneste.
I tilslutning til rådighedstjeneste af mere belastende karakter (se arbejdsmiljøaftalens pkt. 4) må dagøtjeneste eller døgnvagt ikke planlægges.
Såfremt en rådighedstjeneste af mindre belastende karakter i enkeltstående situationer bliver så opkaldsbelastet, at den anførte hviletid ikke har kunnet overholdes, skal den ansatte ikke tiltræde den efterfølgende dagtjeneste eller døgnvagt, før der er forløbet 8 timer efter afslutningen af sidste opkald.
Hviletidstimer af denne art, hvor den ansatte ifølge tjenesteplanen skulle have arbejdet, betales af den ansatte ved reduktion i arbejdstidsopgørelsen eller ved en nedskrivning af de konti, som vedrører opsparet frihed for udført særlig tjeneste, med det antal timer, hvori den ansatte ifølge tjenesteplanen skulle have arbejdet. For døgnvagter omregnes rådighedstimerne til normaltimer efter bestemmelser i stk. 3.
ad § 8. FERIE.
ad stk. 1.
Ferie kan kun afvikles i hele arbejdsfri dage. Beregnes optjent ferie til brøkdel af en dag, skal en halv dag eller mere regnes som en fuld feriedag, medens mindre brøkdele af en dag ikke medregnes.
Brøkdele af feriedage vil ikke kunne sammenlægges med værdien af normaltjeneste/frihed for udført særlig tjeneste.
ad stk. 4.
Vedrørende bestemmelsen om ferie i det første år efter elevtidens afslutning er det aftalt, at betingelserne for opnåelse af ret til ferie som fastsat for den nye stilling er, at ansættelse finder sted senest 1 måned efter elevtidens afslutning.
ad § 9. SYGDOM.
Sygdomsforfald skal anmeldes til tjenestestedet uden ugrundet ophold. Det påhviler herefter den ansatte at sørge for, at tjenestestedet inden arbejdstidens begyndelse på den første sygedag eller snarest muligt derefter modtager meddelelse om sygdomsforfaldet.
Det påhviler den ansatte at præstere dokumentation for sygdomsforfald. Som en forsøgsordning vil dokumentation i lighed med de ordninger, der er aftalt for tjenestemænd og for personale ansat inden for det private arbejdsmarked, som hovedregel bestå i en af den ansatte underskrevet erklæring indeholdende oplysninger om, at pågældende er uarbejdsdygtig på grund af sygdom, og om sygdommen forventes at blive afkortere eller længere varighed.
Opmærksomheden henledes på, at der ved dokumentation afsygdom og sygelistens førelse ikke kan kræves oplysning om sygdommens art.
Lægeattest - i form af den sædvanlige afkrydsningsformular - bør normalt kun forlanges anvendt til dokumentation, såfremt den ansattes forudgående sygemeldingers antal og/eller karakter taler derfor. For fraværelser under 4 dage kræves i så fald som hidtil en skriftlig anmodning til lægen om udstedelse af lægeattest. Denne attest betales af den ansatte.
Der er endvidere adgang til at forlange en attest fra den ansattes læge eller specialist om sygdommens forventede varighed. Denne udtalelse kan forlanges efter 14 dages sygdom og betales af tjenestestedet.
De for tjenestemænd anvendte blanketter til brug ved afgivelse af erklæring om sygdomsforfald og ved fremskaffelse af lægeattest om sygdommens forventede varighed anvendes også for overenskomstansatte.
En ansats anmodning om tjenestefrihed til pasning af sygt mindreårigt, hjemmeværende barn kan imødekommes, når hensynet til barnets forhold gør dette nødvendigt, og forholdene på tjenestestedet tillader det. Ordningen er etableret således, at der på barnets 1. sygedag i fornødent omfang kan gives delvis eller hel tjenestefrihed uden lønafkortning. Sygelister suppleres med oplysninger om fravær på grund af børns sygdom. Det bemærkes, at en ansats adgang til at benytte ordningen kan inddrages ved misbrug.
ad § 10. FRAVÆR FRA TJENESTEN I FORBINDELSE MED GRAVIDITET, BARSEL OG ADOPTION.
ad stk. 2.
Opmærksomheden henledes på, at ansatte, der i henhold til stk. 2. har tjenestefrihed uden løn efter udløbet af 14-ugers-perioden optjener lønanciennitet, men ikke ret til ferie med løn.
ad § 14. MANUEL VENTILATION, UDRYKNING M.V.
ad stk. 2.
Godtgørelse for deltagelse i udrykning udbetales også i forbindelse med patientledsagelse, hvor transporten finder sted med helikopter.
ad protokollat nr. 1 vedrørende patientledsagelse.
Opmærksomheden henledes på, at såvel hen- som tilbagerejse medregnes fuldt ud i arbejdstiden. Strækker rejsetiden sig ud over den for den ansatte gældende nornale daglige arbejdstid, honoreres de overskydende timer efter bestemmelserne for overarbejde.
Strækker patientledsagelsen sig ud over 12 timer (incl. tilbagerejseperioden), refunderes dokumenterede udgifter til fortæring i rimeligt omfang.
angående voldgift henvises til overenskomstens § 13.
Eventuelle tvivlsspørgsmål vedrørende overenskomsten forventes forelagt Finansministeriet.
P. M. V.
E. B.
Lasse Møhl
AMTSRÅDSFORENINGEN I DANMARK
DANSK SYGEPLEJERÅD
KØBENHAVNS KOMMUNE
FREDERIKSBERG KOMMUNE
FINANSMINISTERIET
O V E R E N S K O M S T
vedrørende
løn- og arbejdsforhold
for
sygeplejeelever
1987