Kundgørelse for Forsvaret B.9-1987. BESTEMMELSER om arbejdstidsregler m.m., overarbejdsbetaling og godtgørelse for mistede fridage for personel under Forsvarsministeriet (med undtagelse af Farvandsvæsenet).

§ 1. For tjenestemænd i staten i lønramme 1 - 23 inclusive fastsættes en højeste arbejdstid, der beregnes for en nærmere aftalt periode, der ikke bør være mindre end 4 uger.

Stk.2. Følgende tjenestemænd omfattes ikke af reglerne om højeste arbejdstid

a) Tjenestemænd, hvis normale tjeneste unddrager sig kontrol.

b) Tjenestemænd, der oppebærer tillæg, som ydes som godtgørelse for overarbejde.

c) Tjenestemænd i lønramme 24 og højere lønrammer.

Bmk.

De i §§ 1 - 8 aftalte regler vedrørende arbejdstid fastsætter grundlaget for enhedens/tjenestestedets planlægning m.v. af den arbejdstid (arbejdsbyrde), der inden for den aftalte løn kan pålægges personellet. Såfremt der af hensyn til tjenestens tarv pålægges personellet arbejde herudover, ydes godtgørelse herfor gennem de for den enkelte personelgruppe fastsatte tillægsordninger, jfr. §§ 19- 22 med tilhørende bemærkninger samt kundgørelsens pkt.3. For tjeneste til søs fastsættes endvidere særlige tillægsordninger for nødvendigt merarbejde udover ovennævnte norm. Fastsættelse af en højeste arbejdstid har således alene betydning for opgørelse af arbejdstiden ved afgørelse af, om der for arbejde herudover skal ydes overarbejdsbetaling efter bestemmelserne i §§ 19 - 22, og medfører ikke, at der må præsteres mindre end gennemsnitligt 39 timer pr. uge.

Arbejdstiden tilrettelægges inden for en nærmere fastsat periode, der ikke må være mindre end 4 uger. Periodens varighed fastsættes under hensyntagen til forholdene inden for de enkelte tjenesteområder og kan f.eks. for områder med udsving i arbejdsvilkårene fra sommer- til vinterhalvåret være på op til eet års varighed (52 uger). Jfr. endvidere bmk. til § 9.

§ 1. Til tjenestemænd i staten, der ikke er omfattet af reglerne om højeste tjenestetid i den mellem parterne indgåede aftale af 14. august 1970 om de for statens tjenestemænd gældende arbejdstidsregler m.m., jfr. Lønnings- og Pensionsministeriets cirkulære af 8.oktober 1971, § 1, stk.2, kan der ydes godtgørelse for merarbejde efter de i §§ 2 - 6 indeholdte regler.

§ 2. Den højeste arbejdstid beregnes som 7,8 timer (7 timer 48 minutter) pr.dag for den enkelte periode efter dennes dageantal med fradrag af feriedage og fridage i henhold til § 12, stk.1 og 2. Fridage af den i § 14, stk.1, fastsatte længde regnes som 2 dage. Endvidere fradrages dage, på hvilke der er tildelt tjenestemanden ekstraordinær tjenestefrihed i henhold til tjenestemandslovens § 58.

Stk.2. Ved beregning af den højeste arbejdstid medtages sygedage i dageantallet, idet den tjeneste, der skulle være udført den pågældende dag, samtidig medregnes i arbejdstidsopgørelsen. Såfremt der ikke for den pågældende dag har været fastsat en bestemt arbejdstid, indgår dagen i arbejdstidsopgørelsen med 7,8 timer.

Stk.3. Tjeneste på mistede fridage, der senere erstattes med andre fridage, medregnes i arbejdstidsopgørelsen, men ved beregningen af den højeste arbejdstid for perioden fradrages den mistede fridag ikke i periodens dageantal.

Stk.4. Tjeneste på mistede fridage, der senere erstattes med kontant betaling, medregnes ikke i arbejdstidsopgørelsen, ligesom den for perioden beregnede højeste arbejdstid, jfr. stk.1, ikke ændres.

Stk.5. Frihed, der i henhold til § 20 gives som erstatning for et i en tidligere periode udført overarbejde, frihed i henhold til § 5, som gives for tjeneste i tiden kl.14 - 06, samt frihed der i henhold til § 16 gives som erstatning for mistede fridage, medregnes i arbejdstidsopgørelsen som tjeneste med det antal timer, erstatningsfriheden berettiger til, dog højst et antal timer svarende til den tjeneste, som tjenestemanden frigøres for den pågældende dag, jfr. herved stk.2, 2.pkt.

Bmk

Ovennævnte daglige arbejdstid er baseret på en 5-dages arbejdsuge, der - hvor tjenstlige forhold ikke taler derimod - bør fordeles jævnt over ugens 5 arbejdsdage med en daglig arbejdstid på normalt 7,8 timer. Arbejdstidsnormen for f.eks. en 4-ugers periode udgør således 156 timer.

Dage, på hvilke der er givet tjenestefrihed (f.eks. i forbindelse med bryllup, begravelse o.lign.) samt kursus- og skoledage medregnes med den normale arbejdstid i periodens dageantal ved beregning af den højeste arbejdstid.

Arbejdstiden inden for den fastsatte tjenestetilrettelæggelsesperiode kan foretages gennem anvendelse af flextid. Det er dog herved forudsat, at der i forbindelse hermed tilrettelægges sådanne kontrolforanstaltninger (kontrolure/-brikker, særlige skemaer o.lign.), at myndighedens/institutionens ledelse har sikkerhed for, at de arbejdstidsnormer, der skal præsteres for den aftalte løn, opfyldes.

Flextid, med en fleksibel placering af arbejdstiden, således at den enkelte medarbejder/en gruppe medarbejdere inden for fastsatte begrænsninger selv kan placere arbejdstiden, kan med Forsvarsministeriets/Forsvarskommandoens/Hjemmeværnskommandoens tilslutning i det enkelte tilfælde anvendes inden for administrative og eventuelt andre områder efter forudgående beslutning herom i det stedlige samarbejdsudvalg.

Der kan ikke med anledning i flextidsordninger ydes natpenge m.v., og de må endvidere ikke medføre, at uddannelsesenheder, tekniske/producerende enheder m.fl. ikke får den nødvendige administrative/tekniske støtte.

§ 2. Godtgørelse kan alene ydes for tjenstligt merarbejde, som er af midlertidig karakter, og som er pålagt tjenestemanden i henhold til særlig ordre eller ifølge en godkendt tjenestefordeling eller i øvrigt har været en forudsætning for den forsvarlige varetagelse af de med stillingen forbundne tjenstlige pligter.

Stk.2. Godtgørelse kan endvidere kun ydes, såfremt merarbejdet har været af større omfang og har strakt sig over en periode, der normalt ikke må være mindre end 4 uger.

Stk.3. For tjenestemænd i egentlige chefstillinger og dermed ligestillede stillinger er parterne enige om, at spørgsmålet om godtgørelse for merarbejde afgøres ud fra de synspunkter, som er anført i den af tjenestetidsudvalget af 11.maj 1965 afgivne 3. betænkning (nr.572), side 29 (* 2). Det er i denne forbindelse forudsat, at der kun ydes disse tjenestemænd godtgørelse for merarbejde, såfremt dette har været af et sådant omfang, at den pågældende tjenestemands samlede arbejdsbyrde set over en længere periode væsentligt har oversteget den arbejdsbyrde, der påhviler tjenestemænd, som oppebærer særligt tillæg i henhold til lønnings- og klassificeringslovens § 31, stk.2, 1.punktum, jfr. den mellem Lønnings- og Pensionsministeriet og Danske Statsembedsmænds Samråd indgåede aftale af 30.oktober 1969.

Stk.4. Til tjenestemænd, der oppebærer særligt tillæg, herunder rådighedstillæg, som godtgørelse for overarbejde m.v. i medfør af lønnings- og klassificeringsloven eller aftale indgået i henhold til § 45 i tjenestemandsloven, kan godtgørelse kun ydes, såfremt det samlede merarbejde væsentligt overstiger det overarbejde, der anses som godtgjort gennem det særlige tillæg.

§ 3. Ved arbejdstid forstås tiden mellem mødetid på arbejdsstedet (det beordrede mødested) og det tidspunkt, da tjenestemanden atter kan forlade dette, dog med fradrag af hvilepauser på 1/2 time eller derover. Ved hvilepauser forstås sådanne afbrydelser i tjenesten, i hvilke tjenestemanden kan forlade arbejdsstedet.

Stk.2. 3-delt tjeneste indgår i arbejdstidsopgørelsen med den faktisk udførte tjeneste, dog mindst 7,8 timer.

Bmk.

For personel, hvis arbejde udføres uden for det faste tjenestested, regnes det sted (den lokalitet m.v.), hvor tjenesten udføres, som arbejdssted. Tidsrum, hvor den pågældende har opholdt sig eller har kunnet opholde sig i den bolig, herunder kvarter, lukaf el.lign., som på det givne tidspunkt er vedkommendes underbringelsessted i fritiden, kan således ikke medregnes som arbejde, jfr. endvidere § 6.

Pauser i arbejdet bør så vidt muligt undgås, jfr. § 10 og spisepauser skal, med mindre tjenstlige hensyn - herunder hensynet til en økonomisk forsvarlig tilrettelæggelse af tjenesten - taler herimod, tilrettelægges med en sådan længde, at de ikke medregnes i arbejdstiden, hvilket forudsætter, at de har en varighed af mindst 1/2 time, og at tjenestemanden kan forlade arbejdsstedet i pausen.

§ 3. For at godtgørelse kan ydes, skal tjenestemanden til sin foresatte afgive en indberetning om grundlaget for merarbejdet og dettes omfang. Sådan indberetning afgives ved merarbejdets ophør, eller hvis merarbejdet strækker sig over længere tid, mindst hvert kvartal. De i § 2, stk.3, nævnte tjenestemænd afgiver dog alene indberetning een gang om året.

§ 4. Såfremt en mindre del af en tjeneste, der er henført under den i § 1, jfr. § 2, nævnte højeste arbejdstid, ikke er kontrollabel med hensyn til varigheden, vil der for denne del af tjenesten kunne fastsættes en gennemsnitsvarighed for den enkelte dag.

§ 4. Godtgørelse for merarbejde ydes så vidt muligt i form af tjenestefrihed, hvis længde fastsættes under hensyn til merarbejdets omfang.

Stk.2. Sådan tjenestefrihed bør normalt være tildelt tjenestemanden inden udløbet af det kvartal, der ligger umiddelbart efter det tidspunkt, da merarbejdets omfang er opgjort, jfr. § 3.

Stk.3. Meddelelse om tjenestefrihed gives tjenestemanden med passende varsel, der normalt ikke bør være mindre end 14 dage.

§ 5. For hver fulde 40 timers tjeneste, der efter ordre eller ifølge en godkendt tjenestefordeling er udført i tiden kl.17 - 06, ydes der 3 timers frihed. I beregningen indgår tillige tjeneste, der udføres i tiden kl.14 - 17 som led i en forud tilrettelagt tjeneste, hvoraf halvdelen ligger efter kl.17.

Stk.2. Den således indtjente frihed afvikles ved tildeling af ekstra fridage af den i § 14, stk.2, fastsatte længde.

Stk.3. Ved tildeling af sådanne fridage nedsættes den indtjente frihed med den tid, hvori der skulle være udført tjeneste den pågældende dag. Såfremt der ikke var fastsat en bestemt arbejdstid, nedsættes den indtjente frihed med 7,8 timer.

Stk.4. Regnskabet over indtjent frihed opgøres een gang årlig for perioden 1.oktober - 30.september. Eventuelle resttimer, som ikke udløser frihed, jfr. stk. 1, overføres til den følgende periode.

Stk.5. Den efter stk.1 indtjente frihed skal være endeligt afviklet senest 31.marts i det efter den i stk.4 nævnte opgørelsesperiode nærmest følgende år. Såfremt friheden ikke er afviklet inden nævnte frist, ydes der for tilgodehavende indtjent frihed tjenestemanden et kontant vederlag beregnet efter satserne for overarbejde på udbetalingstidspunktet, jfr. § 21.

Bmk.

Den optjente frihed afvikles løbende i forbindelse med arbejdstidsplanlægningen. Såfremt afvikling ikke har fundet sted, skal der ske indberetning til Forsvarsministeriet.

§ 5. Såfremt tjenestefrihed ikke kan ydes, godtgøres merarbejdet med betaling, hvis størrelse fastsættes under hensyn til merarbejdets omfang og tjenestemandens lønmæssige placering.

§ 6. Ved tjeneste uden for hjemstedet medregnes rejsetiden til og fra arbejdsstedet som arbejdstid.

Stk.2. Ved rejse til udlandet medregnes dog kun halvdelen af rejsetiden som arbejdstid, medmindre andet hidtil har været gældende i de enkelte styrelser.

Stk.3. Rejsetid mellem kl. 22 og kl. 08 medregnes ikke som arbejdstid, såfremt der er stillet soveplads til rådighed for tjenestemanden.

Bmk.

Rejsetid i tog, skib o.lign., hvor der godtgøres udgifter til sovevogn/kahyt eller udbetales nattillæg, kan ikke medregnes, jfr. Kundgørelse for Forsvaret B.18-1979, § 8.

Rejsetid til og fra skole/kursus vil kunne medregnes som tjeneste, idet der maksimalt vil kunne medregnes 7,8 timer for den enkelte dag, incl. kursusvirksomheden.

§ 6. Godtgørelse for merarbejde fastsættes af det ministerium, under hvis ressort tjenestemanden er ansat. Fastsættelsen sker på grundlag af en efter forudgående drøftelse med tjenestemanden afgivet indstilling fra den institution eller for tjenestemænd i ministerielle kontorer fra det kontor, hvori den pågældende gør tjeneste.

§ 7. Arbejdsfri ophold uden for hjemstedet på indtil 2 timer (hvis den overvejende del af opholdet falder i tiden kl.21 - 06 dog indtil 3 timer) medregnes fuldt ud.

Stk. 2. Såfremt det arbejdsfri ophold uden for hjemstedet er af længere varighed end anført i stk. 1, men ikke overstiger 6 timer, medregnes hele opholdet med 1/3 af tiden.

Stk. 3. I øvrigt medregnes arbejdsfri ophold ikke.

§ 7. Denne aftale har virkning fra den 1.november 1971.

Stk.2. Samtidig ophæves § 42, stk.1 og 2, i lov nr.154 af 7.juni 1958 om lønninger og pensioner m.v. til statens tjenestemænd.

Bmk.

Kontant godtgørelse i medfør af ovenstående kan ydes til personel, der ikke oppebærer tillæg eller vederlag for merarbejde m.v. Til personel, der oppebærer særlige tillæg, kan godtgørelse kun ydes, såfremt det samlede merarbejde væsentligt overstiger det, der anses som godtgjort gennem de særlige tillæg. Eventuel indstilling om kontant godtgørelse fremsendes til Forsvarsministeriet.

7. Ikrafttrædelse.

Bestemmelserne i denne kundgørelse har virkning fra den 1. januar 1987.

Kundgørelse for Forsvaret B.16-1983 ophæves ikke, idet den fortsat er gældende for Færøerne.

FMN 6.kt.201.2-0

Hans Engell.

Bilag til KFF B.9-1987.

Uddrag af den af tjenestetidsudvalget af 11. maj 1965 afgivne 3. betænkning (nr. 572) omfattende synspunkter om godtgørelse for merarbejde, jfr. kundgørelsens pkt.6

Der er i udvalget enighed om, at der for tjenestemænd i lønmæssigt højere placerede stillinger i overensstemmelse med det af tjenestemandskommissionen anførte ikke bør fastsættes en bestemt tidsmæssig afgrænsning af tjenestepligterne, og at de pågældende derfor ikke bør være omfattet af reglerne om en højeste tjenestetid. Udvalget har anført, at der kun bør gælde en højeste tjenestetid for tjenestemænd i lønrammerne 1 - 23 inclusive.

Efter udvalgets opfattelse kan dette dog ikke indebære, at der kan pålægges tjenestemænd i 24. og højere lønrammer - og heller ikke tjenestemænd i lønrammerne 1 - 23, der er undtaget fra reglerne om højeste tjenestetid - en arbejdsbyrde, der gennem længere tid væsentligt overstiger, hvad der påhviler tjenestemænd med en højeste tjenestetid, uden at der ydes dem godtgørelse herfor. For en stor del af tjenestemændene i 24. og højere lønrammer adskiller arbejdsvilkårene sig ikke på afgørende måde fra de vilkår, der arbejdsmæssigt gælder for tjenestemænd i lavere lønrammer, og udvalget finder, at normeringen af stillinger inden for disse kategorier fortsat bør ske ud fra det synspunkt, at det krav, der stilles til deres arbejde, er af nogenlunde samme omfang som for andre tjenestemænds vedkommende. Såfremt det måtte blive nødvendigt gennem en periode at pålægge disse tjenestemænd et merarbejde af større omfang, bør der herfor ydes dem en særlig aftalt godtgørelse i form af enten fritid eller betaling.

Hvad angår tjenestemænd i egentlige chefstillinger og dermed ligestillede, må der under hensyn til disse stillingers karakter og lønmæssige placering i overensstemmelse med tjenestemandskommissionens synspunkter kunne stilles større krav med hensyn til arbejdsbyrdens omfang end for andre tjenestemænd. Dette kan efter udvalgets opfattelse dog ikke være ensbetydende med, at der kan pålægges disse tjenestemænd ubegrænsede arbejdsbyrder uden særlig godtgørelse, men alene, at de pågældende må affinde sig med, at arbejdsbyrden og dermed de tidsmæssige krav til dem vil kunne variere stærkt, og at de normale arbejdstidsregler derfor ikke er anvendelige. Selv væsentlige kortvarige merbelastninger vil derfor ikke kunne motivere krav om godtgørelse, når blot arbejdsbyrden taget over længere tid ikke overskrider, hvad der med rimelighed kan forventes afviklet inden for den for andre tjenestemænd fastsatte normale arbejdstid. Hvis det imidlertid må erkendes, at der påhviler tjenestemanden en ekstraordinært stor arbejdsbyrde, der må anses for værende af varig karakter, finder udvalget, at det bør tilstræbes at skaffe den pågældende en lettelse i arbejdsbyrden. Hvor dette af organisatoriske og lignende hensyn ikke vil være muligt ved normering af yderligere stillinger på tilsvarende niveau, bør den fornødne aflastning søges tilvejebragt ved omlægning af arbejdet, således at en del af dette overdrages til andre tjenestemænd, og om fornødent ved stillingsnormering på lavere niveau. Såfremt det alligevel måtte blive nødvendigt mere varigt at pålægge en tjenestemand af den her omtalte kategori en arbejdsbyrde af ekstraordinært stort omfang, finder udvalget, at den fornødne kompensation herfor bør ydes gennem den aftalte løn.

I tilfælde, hvor der midlertidigt måtte blive pålagt en af de heromhandlede tjenestemænd en arbejdsbyrde, der væsentligt overstiger, hvad der påhviler tjenestemænd i almindelighed, og hvor det ikke drejer sig om en ganske kortvarig periode, finder udvalget, at der herfor bør ydes den pågældende en særlig aftalt godtgørelse i form af fritid eller betaling.

Udvalget skal herefter indstille, at bestemmelsen i det gældende tjenestetidscirkulære bortfalder, og at der med hensyn til arbejdsbyrden for og godtgørelse for merarbejde til de tjenestemænd, som ikke er omfattet af reglerne om højeste tjenestetid, forholdes som foran anført.

§ 8. Når personalet i en del af arbejdstiden må opholde sig på tjenestestedet for at være til rådighed, medregnes kun 3/4 af rådighedstiden som tjeneste. Tilsvarende tjeneste i hjemmet medregnes med 1/3 af tiden.

Stk. 2. De i stk. 1 nævnte bestemmelser kan fraviges, når dette efter rådighedstjenestens karakter må anses for rimeligt.

Bmk.

Bestemmelsen i stk. 1 om rådighedstjeneste anvendes i enkeltstående tilfælde, hvor personer må opholde sig på tjenestestedet eller i hjemmet for at være til rådighed. I tilfælde, hvor rådighedstjeneste indgår som en fast del af tjenestetilrettelæggelsen for en eller flere personer, ydes i stedet et rådighedstillæg (militær-, døgn- og søtillæg samt særlige tillæg), der fastsættes under hensyntagen til de ulemper, der er forbundet med rådighedstjenesten, herunder om den udføres om aftenen og om natten, samt om man kan lægge sig til at sove.

Indstilling om ydelse af rådighedstillæg i henhold til ovenstående fremsendes til Forsvarsministeriet, idet tillæggets størrelse fastsættes ved aftale mellem Forsvarsministeriet/Finansministeriet og berørte personelorganisationer.

Øvelsesvirksomhed indgår fremover i arbejdstidsberegningen, således at de første 32 timer af en samlet øvelsesvirksomhed på 32 timer eller derover medregnes som effektiv tjeneste, samt at øvelsesvirksomhed udover de 32 timer medregnes som 16 timers tjeneste for hver 24 timers periode. Overskydende timer udover en fuld 24 timers periode medregnes efter 16 - 24 timers reglen, således at antallet af timer mellem 16 og 24 medregnes som 16 timer, samt at antallet af timer under 16 medregnes i forhold til det præsterede antal timer.

2. erstatningsfrihed/2. døgntillæg ved længerevarende sammenhængende tjeneste i forbindelse med øvelse kan under ingen omstændigheder udløses, før der er forløbet 40 timer efter tjenestens påbegyndelse.

Vagttjeneste m.v.

Ved planlægning af vagtturnus skal det tilstræbes, at vagtperioder - eventuelt kombineret med anden tjeneste - får en varighed på 24 timer, når der kan hviles under vagten.

I tilfælde, hvor personellet har adgang til at lægge sig til at sove eller hvile i tjenesteperioden kan denne fortsat - efter drøftelse af principperne herom i samarbejdsudvalg m.v. - tilrettelægges med en varighed på over 24, men under 32 timer. Hvor tjenesten tillader det, og personellet - bl.a. under hensyn til ønsker om mere samlet fritid, mindre transporttid og transportudgifter - kan tjenesten tilrettelægges med en varighed på 32 timer og derover.

Ved en sådan sammenhængende vagttjeneste indtjenes erstatningsfrihed/døgntillæg for hver 16 timers periode inden for hvert vagtdøgn (24 timers periode).

Principperne for planlægning og beregning af arbejdstid berøres ikke herved.

Det bemærkes, at udført døgntjeneste (mindst 16 timers tjeneste inden for en 24 timers periode) kan afvikles enten med een erstatningsfrihed eller, såfremt erstatningsfrihed ikke har kunnet gives, med eet døgntillæg. Det forudsættes, at der i planlægningsperioden for arbejdstidsforbruget er indbygget det fornødne antal fridage i henhold til reglerne i §§ 12 - 18.

I tilknytning til planlægningen af arbejdstidsforbruget skal der principielt tages højde for planlagt døgntjeneste.

Såfremt der undtagelsesvis planlægges på et større forbrug end 39 timer i gennemsnit pr. uge, ydes der, efter udløbet af planlægningsperioden, jfr. dog nedenfor, alene betaling eller erstatningsfrihed herfor efter de i Kundgørelse for Forsvaret B.15- 1985, § 48, fastsatte regler. For så vidt angår merarbejde, der ikke er planlagt, og som ikke medfører betaling i henhold til ovennævnte § 48, henvises til reglerne vedrørende grundlaget for at oppebære militærtillæg, jfr. Kundgørelse for Forsvaret B.15-1985, § 47.

Til stampersonel i hæren, hvis hovedfunktion det er at varetage tjenesten som instruktør i forbindelse med uddannelse af stampersonel eller værnepligtigt personel, kan der ydes et vagttillæg svarende til 2 x normalt døgntillæg. Anvendelse af denne ordning forudsætter, at den enkelte udover nævnte vagter skal præstere 39 arbejdstimer pr.uge i gennemsnit, idet nævnte vagter - bortset fra den del, der eventuelt udføres som almindelig daglig tjeneste - ikke indgår i arbejdstidsplanlægningen eller -beregningen. For at oppebære denne godtgørelse forudsættes det, at vagttjenesten, kombineret med daglig tjeneste (instruktørtjeneste) umiddelbart før eller efter vagttjenesten, har en varighed af mindst 24 timer, samt at vagttjenesten på dage, hvor der ikke udføres daglig tjeneste, har en varighed af mindst 24 timer.

Ved enheder med kontinuerlig drift, hvor tjenesten er tilrettelagt efter standardvagtlister (f.eks. 9 - 15 timers vagter), kan der, i tilfælde hvor der af tjenstlige årsager opstår behov for på en arbejdsfri dag at beordre personel til tjeneste af en varighed på over 7,8 timer, ydes en anden arbejdsfri dag, såfremt tjenesten tillader det.

Boligtjenestetelefon kan efter de i Kundgørelse for Forsvaret B.7- 1981 fastsatte bestemmelser tildeles ansatte, som det er absolut påkrævet at kunne opkalde tjenstligt uden for den normale arbejdstid, eller som jævnligt og i større omfang må foretage tjenstlige opkald fra bopælen.

Tildeling af boligtjenestetelefon foretages under hensyntagen til beredskabsmæssige og lignende tjenstlige forhold, herunder i forbindelse med etablering af tilkaldevagter, der træder i stedet for vagtordninger, der medfører konstant ophold på tjenestestedet.

I samtlige tilfælde, hvor en materielfunktionær/depotarbejder er beskæftiget ved et depot og samtidig er pålagt tilsyn med depotet, gælder følgende retningslinier

- Arbejdet som tilsynsførende ved depotet pålægges materielfunktionæren/depotarbejderen som et led i den pågældendes almindelige tjenestepligter - eventuelt i form af en instruks - og således, at tilsynsarbejdet indenfor en normal uges 5 første dage udføres indenfor den almindelige tjenestetidsnorm,

- der kan for en kortvarig, frivillig tjeneste på materielfunktionærens/depotarbejderens fridage, hvor den pågældende fører tilsyn med depotet, ydes vederlag svarende til 1 times overarbejde plus eventuel helligdagsbetaling i medfør af § 16, stk. 8. Der ydes ikke betaling til den pågældende på fridage, hvor han forlader depotet, således at andre (f.eks. regimentet) varetager tilsynet.

Er der i særlige tilfælde forhold, der måtte begrunde et større vederlag for tilsyn med depoter på fridage m.v., vil sagen være at forelægge for Forsvarsministeriet.

Regler om tjenestens tilrettelæggelse.

§ 9. Ved fordelingen af tjenesten skal der inden for de grænser, som tjenestens tarv kræver, tages størst muligt hensyn til personalets ønsker, og der skal derfor gives personalet adgang til gennem de stedlige tillidsmænd for de forhandlingsberettigede tjenestemandsorganisationer at gøre sig bekendt med forslag til tjenestefordelingen og ændringer i denne.

Bmk.

Tjenestens tarv kræver, at der ved tilrettelæggelsen bl.a. tages hensyn til uddannelses- og øvelsesvirksomhed, beredskabskrav, overvågnings- og redningstjeneste, virksomheder/institutionernes produktions- og åbningstider. Tilrettelæggelsen forudsættes endvidere foretaget under hensyntagen til økonomisk forsvarlige dispositioner.

Principper for placering af den daglige arbejdstid, pauser, periodens længde, kontrol m.v., behandles i samarbejdsudvalgene, jfr. Kundgørelse for Forsvaret B.3-1980, § 5. Disse spørgsmål kan endvidere drøftes i talsmands- og kontaktudvalg, jfr. Kundgørelse for Forsvaret B.6-1981, afsnit II, pkt.6 og 7. Øvrige spørgsmål i forbindelse med tjenestens tilrettelæggelse forhandles med berørte personelorganisationer/tillidsrepræsentanter.

Den praktiske gennemførelse af tjenestens tilrettelæggelse foretages af den enkelte enhed/myndighed efter de ovenfor anførte retningslinier og på grundlag af de af højere myndigheder fastsatte krav.

Det bemærkes, at tjenesten skal tilrettelægges for mindst en 4-ugers- periode forud for afviklingen, jfr. bmk. til § 1. Tjenestelisten skal således indeholde angivelse af, på hvilke tidspunkter den enkelte skal udføre tjeneste, medmindre dette undtagelsesvis kan fastsættes samlet for hele enheden.

§ 10. Tjenesten skal, når det er muligt, være samlet, og det bør tilstræbes, at pauser i videst muligt omfang udfyldes med arbejde, der ikke er bundet til bestemte tider af døgnet. Tjenesten må inden for døgnet ikke falde i mere end 3 dele.

Stk.2. En delt tjeneste må ikke tilrettelægges således, at den strækker sig ud over 12 timer, regnet fra første tjenesteafsnits påbegyndelse til sidste tjenesteafsnits afslutning, medmindre personalet er enig heri.

Stk.3. For søfartspersonale kan der i pågældende styrelsers specielle arbejdstidsbestemmelser fastsættes særlige regler om delt tjeneste, når tjenestens karakter gør det påkrævet.

Bmk.

Ovennævnte regler om delt tjeneste kan fraviges i forbindelse med uddannelses- og øvelsesvirksomhed. Der henvises endvidere til § 3.

§ 11. Ved opstilling af tjenesteliste el.lign. skal det så vidt gørligt iagttages, at den længste arbejdstid inden for en periode på 24 timer ikke overskrider visse bestemte tider, der fastsættes under hensyn til de særlige forhold inden for de enkelte styrelsesgrene.

Stk.2. Det skal endvidere iagttages, at hviletiden mellem to døgns hovedarbejder udgør mindst 11 timer. Hviletiden kan dog undtagelsesvis af hensyn til omskiftning i tjenesten, f.eks. i forbindelse med fridagstildeling, nedsættes til 8 timer. Sådan forkortet hviletid kan bringes i anvendelse een gang om ugen og vil ikke kunne anvendes i direkte tilslutning til tjenester, der påbegyndes og/eller afsluttes i tidsrummet efter kl.23.00 og før kl.05.00. Herudover kan hviletiden nedsættes til 8 timer ved lokal aftale, jfr. § 24, idet dog aftale om hviletidsnedsættelse ud over 8 gange indenfor en 4-ugers periode indgås mellem Finansministeriet og vedkommende centralorganisation.

Bmk.

Bestemmelserne om arbejdstidens tilrettelæggelse (placering m.v.) i lov om arbejdsmiljø omfatter ikke arbejde, der udføres af militært personel, og som kan henregnes til egentlig militærtjeneste.

Militært personel er under udførelse af egentlig militærtjeneste derfor ikke omfattet af bestemmelserne i § 50 i lov om arbejdsmiljø om arbejdstidens udstrækning, hviletid m.v.

Bestemmelserne vedrørende eventuelle begrænsninger i arbejdstidens udstrækning, hviletid m.v. for militært personel fastsættes af Forsvarskommandoen/Hjemmeværnskommandoen ud fra sikkerhedsmæssige og lignende hensyn på grundlag af drøftelser i hovedsamarbejdsudvalget.

Civilt personel, der deltager i øvelsesvirksomhed og udfører vagt- og beredskabstjeneste m.v. i tilknytning til det militære forsvars aktiviteter, kan i påkrævet omfang og efter Forsvarsministeriets nærmere bestemmelse fritages for at følge bestemmelserne i arbejdsmiljølovens §§ 50 og 53.

Bestemmelsen vil bl.a. omfatte vagtmestre, telegrafister, signal-, varslings- og telefonoperatører, kystudkigspersonel m.v., men vil under truende forhold, uden at der er tale om egentlig forøget beredskab eller krig, kunne udstrækkes til at omfatte alt personel, herunder også en del af personellet ved de under Forsvarsministeriet hørende institutioner.

Fridage.

§ 12. Der tilkommer hver tjenestemand 52 fridage årlig.

Stk.2. I de måneder, hvori der forekommer helligdage uden for søndage (* 1), forhøjes antallet af fridage tilsvarende for de tjenestemænd, der ikke i forvejen altid har fri på disse dage.

Stk.3. Mellem den enkelte styrelse og vedkommende forhandlingsberettigede organisation aftales en fridagsturnus eller fordeling af fridagene med angivelse af det mindste antal fridage pr. måned eller anden aftalt periode, og således at der i et kvartal skal gives 13 fridage af den i § 14, stk. 1, fastsatte længde eller et dertil svarende antal fridage af den i § 14, stk. 2, fastsatte længde. Der bør så vidt muligt tildeles tjenestemanden 1 fridag hver uge, og der må højst være 10 arbejdsdage mellem fridagene. Fridagene skal i videst muligt omfang lægges på søn- og helligdage.

§ 13. I det omfang det er muligt, skal tjenestemændene i løbet af hvert kalenderår, i hvilket de har forrettet tjeneste hele året, have adgang til mindst 30 dages frihed på søn- og helligdage. For tjenestemænd, der ansættes i løbet af kalenderåret, nedsættes adgangen til helligdagsfrihed i forhold til tjenestetiden inden for året, således at tallet 30 formindskes med 3 for hver måned, hvori den pågældende ikke har været ansat i staten. Ved afgørelsen af, hvorvidt der er ydet den fornødne helligdagsfrihed, bortses fra søn- og helligdage, som falder i sygeperioder. For hver 11 sygedage i løbet af kalenderåret nedsættes tallet 30 med 1. Søn- og helligdage, der falder i ferier, betragtes som helligdagsfrihed.

Stk.2. Ved helligdagsfrihed forstås frihed i mindst 36 timer inden for tidsrummet kl. 17 dagen før helligdagen og kl. 08 dagen efter helligdagen.

Stk.3. Såfremt en tjenestemand ikke i løbet af et kalenderår får den ham tilkommende helligdagsfrihed, ydes der ham i det følgende ferieår et antal særlige feriedage, således at der for hver mistet helligdagsfrihed indtil 11 incl. gives 1/2 feriedag med afrunding opad til hel feriedag og for hver yderligere mistet helligdagsfrihed 1 feriedag.

§ 14. De i § 12, stk. 1, nævnte fridage skal, bortset fra de nedenfor i stk. 2 nævnte tilfælde, have en længde af mindst 64 timer, dog at de kan betragtes som givet, uanset at fritiden kun har udgjort fra 56 til 64 timer, såfremt denne fritid omfatter 2 hele kalenderdøgn.

Stk.2. Inden for tjenesteområder, hvor særlige forhold som f.eks. tjenestestedernes åbningstid, hensynet til publikumsbetjening eller tjenestens karakter bevirker, at de i § 12, stk. 1, nævnte fridage ikke, eller ikke alle, kan gives en længde som fastsat i stk. 1, kan der i stedet for hver sådan fridag tildeles 2 fridage, der hver skal have en længde af mindst 40 timer. Fridagen kan dog betragtes som givet, uanset at fritiden kun har udgjort 36 timer, såfremt der heri indgår et helt kalenderdøgn.

Stk.3. De i § 12, stk. 2, nævnte fridage skal have en længde som fastsat ovenfor i stk. 2.

§ 15. Såfremt 2 eller flere fridage af den i § 14, stk. 1, angivne længde sammenlægges, skal den første opfylde betingelserne i § 14, stk. 1, medens de øvrige skal vare 48 timer.

Stk.2. Såfremt en fridag af den i § 14, stk. 1, angivne længde sammenlægges med fridage af den i § 14, stk. 2, angivne længde, skal den første opfylde betingelserne i § 14, stk. 1, medens de øvrige fridage hver skal vare 24 timer.

Stk.3. Såfremt 2 eller flere fridage af den i § 14, stk. 2, angivne længde sammenlægges skal de 2 første tilsammen have en længde som angivet i § 14, stk. 1, medens de øvrige skal vare 24 timer.

§ 16. Hvis en fastlagt fridag undtagelsesvis må inddrages, eller der ikke er givet tjenestemanden det for en periode aftalte antal fridage, erstattes den eller de manglende fridage snarest med en anden (andre) tilsvarende fridag(e) med tillæg af yderligere fritid svarende til 50 pct. af den på den inddragne fridag præsterede tjeneste, henholdsvis 50 pct. af det antal timer, hvormed den højeste arbejdstid for perioden, jfr. § 2, stk. 1, er forhøjet på grund af den manglende fridagstildeling. Tillægget afrundes opad til hele timer.

Stk.2. Såfremt en fastlagt fridag af den i § 14, stk. 1, fastsatte længde inddrages, og der før påbegyndelsen eller efter afslutningen af tjenesten på den inddragne fridag er ydet mindst samme frihed som fastsat i § 14, stk. 2, skal erstatningsfridagen dog kun have en længde som fastsat i § 14, stk. 2, med tillæg af yderligere frihed som nævnt i stk.1.

Stk.3. Fridage, der falder inden for sygeperioder, erstattes ikke.

Stk.4. Underretning om tildeling af erstatningsfridag eller ikke i forvejen fastlagte fridage skal gives senest 48 timer forud for det tidspunkt, da sidste tjeneste før fridagen tiltrædes.

Stk.5. Mistede fridage godtgøres med kontant vederlag, jfr. § 17, såfremt de ikke efter stk.1 er erstattet med frihed inden udløbet af den efter den aftalte periode følgende kalendermåned.

Stk.6. Når en mistet fridag godtgøres med kontant vederlag, bortses fra det i stk.1 omhandlede tillæg af yderligere fritid.

Stk.7. Såfremt den mistede fridag er erstattet med en anden fridag inden for den i stk.5 nævnte frist, men der ikke inden fritstens udløb er ydet tjenestemanden den i stk.1 omhandlede yderligere fritid, ydes der ham i stedet herfor et kontant vederlag beregnet efter satserne for overarbejdspenge, jfr. § 21.

Stk.8. En fridag anses som bortfaldet, når vedkommende tjenestemand beordres til tjeneste på fridagen, jfr. dog stk.2. En tjenestemand kan dog efter aftale med pågældende styrelse frivilligt påtage sig ganske kortvarig tjeneste på dage, hvor ekspeditionsstedet ellers er lukket, eller hvor det kun er åbent en ganske kort tid og betjenes af kun 1 tjenestemand, uden at hans fridag betragtes som bortfaldet. I så tilfælde ydes der tjenestemanden et vederlag, som fastsættes til satserne for overarbejde, opgjort efter tjenestens varighed forlænget med 50 pct., og således at der mindst ydes betaling for 1 time. Hvis det undtagelsesvis er nødvendigt at lade ordningen omfatte sådan tjeneste 2 gange på en fridag, forlænges tiden for det andet tjenesteafsnit med 100 pct., og der beregnes mindst 1 time for hvert af de 2 tjenesteafsnit. Afstanden mellem de 2 mødetider må højst være 3 timer. For tjenestemænd, der falder uden for reglerne om overarbejdspenge, beregnes vederlaget efter de for tilsvarende eller eventuelt nærmest lavere lønramme (skalatrin) gældende satser for overarbejdspenge, jfr. § 21.

Bmk.

Såfremt det forekommer nødvendigt at inddrage en fridag, skal der ydes en anden fridag som kompensation herfor. Der ydes ikke af den grund overarbejdsbetaling for den tjeneste, der udføres på den omhandlede fridag. Bestemmelsen i stk. 3 gælder endvidere for fridage, der ydes i medfør af opsparet frihed i henhold til § 5.

§ 17. Tjeneste på mistede fridage, der ikke erstattes med frihed, jfr. § 16, godtgøres med overarbejdsbetaling, jfr. § 21, for den på den mistede fridag præsterede tjeneste, dog mindst for 12 timers tjeneste, såfremt den mistede fridag er af den i § 14, stk.1, fastsatte længde, og mindst for 6 timers tjeneste, såfremt den er af den i § 14, stk.2, fastsatte længde.

Stk.2. Er der til delvis erstatning for en mistet fridag af den i § 14, stk.1, fastsatte længde ydet en erstatningsfridag af den i § 14, stk.2, fastsatte længde med tillæg af yderligere fritid svarende til 50 pct. af den på den mistede fridag præsterede tjeneste ydes som resterende godtgørelse overarbejdsbetaling for 6 timers tjeneste.

Stk.3. For tjenestemænd i lønramme 24 og højere lønrammer, der er berettigede til godtgørelse for mistede fridage, anvendes den for pågældende skalatrin gældende sats for overarbejdspenge ved beregningen af nævnte godtgørelse, dog således at tjenestemænd på skalatrin 36 og højere skalatrin oppebærer godtgørelse for mistede fridage beregnet på grundlag af den for tjenestemænd på skalatrin 35 fastsatte sats.

§ 18. Bestemmelserne i §§ 12 - 17 gælder ikke for tjenestemænd med tjeneste til søs eller for de under § 1, stk.2, punkt a), nævnte tjenestemænd, for hvem afløsning ville medføre urimelige vanskeligheder eller uforholdsmæssig bekostning.

Stk.2. For de i stk.1 nævnte tjenestemænd fastsættes der ved aftale regler for fridage m.v., der optages i de pågældende styrelsers specielle arbejdstidsbestemmelser.

Bmk. til §§ 12 - 18

Tjenesten tilrettelægges så vidt muligt således, at der gives frihed på lørdage samt søn- og helligdage, når vagttjeneste, øvelsesvirksomhed eller beredskabskrav ikke forhindrer det.

Uanset at det militære personel samt civilt personel, der oppebærer merarbejdstillæg, oppebærer betaling for mistede fridage gennem de ydede generelle tillæg, vil ovennævnte bestemmelser om fridage være at følge for dette personel i det omfang, tjenesten tillader det. Det bør tilstræbes, at hele arbejdsfri dage gives en længde som fastsat i bestemmelsernes § 14. Der bør ikke gives hele arbejdsfri dage, som ikke medregnes som fridage.

Bestemmelsen i Kundgørelse for Forsvaret B.9-1980 om de for statens tjenestemænd gældende ferieregler, § 2, stk.5, hvorefter der, når tjenesten er tilrettelagt med 5 arbejdsdage om ugen, indgår 1 arbejdsfri dag som afviklet ferie for hver 5 dage, den pågældende holder ferie, er uændret gældende i alle tilfælde, hvor fridage tildeles i overensstemmelse med ovennævnte §§ 12 - 17.

For tjeneste til søs fastsættes særlige regler for fridage m.v.

Overarbejde.

§ 19. Overarbejde bør så vidt muligt undgås.

Stk.2. Som overarbejde betragtes tjeneste, der er pålagt en tjenestemand ud over den efter § 2 beregnede højeste arbejdstid ved

a) Tjenesteliste el.lign.

b) Tilkaldelse til ekstratjeneste.

c) Tilfældig forlængelse af den ordinære tjeneste, for så vidt overskridelsen udgør mere end 15 minutter pr.dag.

Stk.3. Den under stk.2, punkt a), nævnte tjenesteoverskridelse afrundes periodevis opad til 1/2 time, medens de i stk.2, punkt b) og c), nævnte tjenesteoverskridelser afrundes opad til mangefold af 1/2 time for den enkelte dag.

§ 20. Overarbejde skal så vidt muligt søges godtgjort med fritid, der skal være af samme varighed som det præsterede overarbejde med tillæg af 50 pct. afrundet opad til hele timer. Sådan erstatningsfrihed skal, såfremt overarbejdet er af tilstrækkeligt omfang, fortrinsvis gives som hele fridage af den i § 14, stk.2, fastsatte længde.

Stk.2. Erstatningsfritiden skal gives inden udløbet af den efter normperioden følgende kalendermåned og med passende varsel, hvorved der i tilfælde, hvor fritiden gives som hele fridage, forstås et tidsrum af mindst 48 timer forud for det tidspunkt, da sidste tjeneste før fridagen tiltrædes.

Stk.3. Såfremt den i stk.1 nævnte fritid ikke er givet inden udløbet af den i stk.2 fastsatte frist, udbetales overarbejdspenge, jfr. § 21. Der bortses herved fra det i stk.1 nævnte procenttillæg.

Stk.4. For overarbejde, der inclusive det i stk.1 nævnte tillæg giver grundlag for ydelse af mere erstatningsfritid end svarende til 2 hele fridage for hver fulde 4 ugers normperiode, ydes overarbejdspenge inden udløbet af den efter normperioden følgende kalendermåned.

Stk.5. I tilfælde, hvor det er klart eller overvejende sandsynligt, at præsteret overarbejde ikke vil kunne godtgøres med fritid inden den i stk.2 fastsatte frist, vil overarbejdspenge kunne ydes inden udløbet af nævnte frist.

Stk.6. Overarbejde, der er fastlagt ved tjenesteliste eller skyldes tilkaldelse til tjeneste ud over normal tjeneste, og som ikke er udlignet ved fritid af tilsvarende længde i den måned, hvori det er udført, godtgøres dog i alle tilfælde med overarbejdspenge inden udløbet af den følgende kalendermåned.

§ 21. Satserne for overarbejdspenge beregnes med 1/2028 af årslønnen for hvert skalatrin med tillæg af 50 pct. Ved årslønnen forstås lønnen i medfør af kapitel 1 og 2, som reguleret i henhold til § 5 i aftale af 9.september 1985 om justering af tjenestemandslønninger m.v.

Stk.2. Satserne fastsættes efter tjenestemandens lønmæssige og stedtillægsmæssige placering den 1. i den måned, hvori overarbejdspengene kommer til udbetaling.

§ 22. Der kan ikke ydes overarbejdspenge til tjenestemænd, for hvem en overskridelse af tjenesten unddrager sig kontrol, samt til andre tjenestemænd, hvis tjeneste helt eller delvis består i at tilrettelægge arbejdet for andre eller i at kontrollere arbejdets udførelse og som derigennem har indflydelse på arbejdstidens længde og på, at denne udnyttes på rette måde.

Bmk. til §§ 19 - 22

Civile tjenestemænd i lønramme 1 - 23 incl. og ikke- tjenestemandsansat personel med en tjenestemandslignende løn svarende til disse lønrammer er - for så vidt de ikke oppebærer merarbejdstillæg i henhold til Kundgørelse for Forsvaret B.27-1969, pkt.1, § 2, eller andre tillæg som godtgørelse for merarbejde - i fuldt omfang omfattet af ovennævnte bestemmelser om overarbejde.

De nærmere retningslinier for indstilling om og udbetaling af overarbejdspenge fastsættes af de direkte under Forsvarsministeriet hørende myndigheder og institutioner med selvstændige bevillinger på finanslovens § 22.

Øvrigt personel er ikke omfattet af bestemmelserne om overarbejde.

Sommertid.

For personale, der er på arbejde på det tidspunkt, hvor der ændres klokketime ved at uret stilles en time frem som følge af indførelse af sommertid, gælder følgende vedrørende

I. Arbejdstilrettelæggelsen og II. Betaling af særlige ydelser m.v.

I. Arbejdstilrettelæggelsen.

Følgende muligheder kan anvendes

1) Arbejdstiden tilrettelægges under hensyn til sommertiden, således at der for den pågældende arbejdstidsopgørelsesperiode fastsættes en arbejdstid, der er i overensstemmelse med arbejdstidsnormen.

2) Arbejdstiden tilrettelægges ikke specielt under hensyntagen til sommertiden. Den »manglende« time kan anvendes til afvikling af frihed, der er opsparet ved overarbejde eller aften-/nattjeneste enten under tidligere arbejdstidsopgørelsesperioder eller under den løbende arbejdstidsopgørelsesperiode.

3) Såfremt der ikke er mulighed for at tilrettelægge arbejdstiden som angivet under 1) eller 2), trækkes den ansatte ikke i løn for den manglende time.

På det tidspunkt, hvor sommertid ophører, ændres klokketiden til kl.02.00, ved at uret stilles 1 time tilbage. Den da forløbne time betegnes i tidsangivelsen som kl.02.00 A og den kommende time kl.02.00 B. Døgnet bliver altså en time længere.

For personale, der er på arbejde på det pågældende tidspunkt, kan følgende muligheder anvendes

a) Arbejdstiden tilrettelægges under hensyn til sommertiden, således at der for den pågældende arbejdstidsopgørelsesperiode fastsættes en arbejdstid, der er i overensstemmelse med arbejdstidsnormen.

b) Såfremt der ikke er mulighed for at tilrettelægge arbejdstiden som angivet under a), betragtes den ekstra time som mertjeneste, der udløser overarbejdsgodtgørelse, såfremt den ikke på et andet tidspunkt i perioden godtgøres med frihed af tilsvarende længde.

Arbejdstilrettelæggelse i overensstemmelse med 1), 2) og a) forudsættes i givet fald foretaget under iagttagelse af gældende frist- og varslingsregler.

II. Betaling af særlige ydelser m.v.

Såvel det tidspunkt, hvor sommertiden indtræder, som det tidspunkt hvor denne ophører, betales særlige ydelser (natpenge, søndagsgodtgørelse m.v.) for det faktisk præsterede antal timer, ligesom de faktisk præsterede timer indgår i opsparing af frihed for aften-/nattjeneste.

Rejsetid i udlandet for tjenestemænd uden højeste arbejdstid.

§ 23. Tjenestemænd, der oppebærer rådighedstillæg i henhold til lønnings- og klassificeringslovens § 31, stk.2, eller dertil svarende regler, får rejsetid i forbindelse med rejser til udlandet medregnet i arbejdstiden efter samme regler, som gælder for ansatte i henhold til overenskomsten mellem Finansministeriet og Danmarks Jurist- og Økonomforbund.

Stk.2. For personale (bortset fra ansatte i egentlige chefstillinger og dermed ligestillede stillinger), der ikke er omfattet af reglerne om højeste arbejdstid, og som ikke oppebærer særligt tillæg for merarbejde m.v., ydes 4 timers frihed for hver rejse, der foretages uden for normal kontortid. Ved en rejse forstås ud- og hjemrejse. Foretages rejsen såvel i som uden for kontortiden, fradrages den tid, der er medgået inden for kontortiden, i de 4 timer.

Den ovenfor omhandlede frihed kan ikke konverteres til betaling, og den omhandlede rejsetid kan ikke medregnes ved opgørelse af eventuelt krav på godtgørelse for merarbejde.

Specielle bestemmelser.

§ 24. Foranstående bestemmelser kan ved aftale suppleres med særlig

e regler for tjenestemænd i de enkelte styrelser. Endvidere kan bestemmelserne ved aftale fraviges for tjenestemænd, hvis arbejdsvilkår er af særlig karakter, eller når andre særlige forhold måtte give grundlag herfor. Sådanne aftaler optages i de for de enkelte styrelser gældende specielle arbejdstidsbestemmelser.

Bmk.

Særaftaler om supplering eller fravigelse af de generelle arbejdstidsregler kan kun indgås af Forsvarsministeriet med Finansministeriets bemyndigelse i det enkelte tilfælde, og såfremt de ikke medfører merudgifter i forhold til de generelle regler.

For militært personel og visse grupper af civilt personel er der indgået særlige aftaler om tillæg m.v. for overarbejde, mistede fridage, delt tjeneste, rådighedstjeneste m.v., jfr. nærmere kundgørelsens pkt.3.

§ 25. Denne aftale gælder ikke for statens lærerpersonale og tjenestemandsansatte sygeplejersker.

Ikrafttrædelse.

§ 26. Denne aftale har virkning fra 1. januar 1987 og kan opsiges med 3 måneders varsel, dog tidligst til 1. april 1987.

Stk.2. Samtidig med denne aftales ikrafttræden ophæves aftale af 4. juni 1981 mellem finansministeren og Statstjenestemændenes Centralorganisation I, Statstjenestemændenes Centralorganisation II, Akademikernes Centralorganisation (tjenestemandsudvalget) og Lærernes Centralorganisation om de for statens tjenestemænd gældende arbejdstidsregler m.m., overarbejdsbetaling og godtgørelse for mistede fridage, som ændret ved aftale af 15. august 1983.

3. Tillæg for merarbejde og godtgørelse for ulemper m.v.

For følgende personelgrupper er der indgået særlige aftaler om betaling for merarbejde m.v., hvorfor de i pkt.2 fastsatte godtgørelser for overarbejde, mistede fridage m.v. ikke gælder for nævnte personel

a. Officerer, der oppebærer særligt tillæg.

Ved den lønmæssige placering for nævnte officerer er der taget hensyn til de for gruppen som helhed gældende særlige tjenester og arbejdsvilkår.

For oberstløjtnanter/kommandørkaptajner og højere grader ydes et særligt tillæg efter vurdering af de enkelte stillingers ansvars- og arbejdsområder, særlige tjenesteforpligtelser, ulemper m.v., hvorfor der i overensstemmelse med forudsætningerne for nævnte tillæg ikke kan ydes vederlag eller godtgørelse for særlige tjenester eller arbejdsvilkår.

b. Officerer, der oppebærer procenttillæg

Visse officerer oppebærer i medfør af § 31, stk.4, i lov om tjenestemandslønninger m.m. og klassificering af tjenestemandsstillinger i staten, folkeskolen og folkekirken, et særligt tillæg på 5, 10 eller 15 pct. Tillægget kan under særlige tjenestevilkår forhøjes herudover. Det er i bemærkningerne til loven forudsat, at der ikke kan ydes særskilt betaling eller godtgørelse for forhold, der indtil 1.juli 1969 var dækket af tillæg i henhold til lønnings- og pensionsloven af 1958, § 117 (døgn- og søtillæg), og normerings- og klassificeringsloven af 1958, § 270 (militærtillæg).

I medfør af aftaler med de respektive personelorganisationer oppebærer disse personelgrupper lørdag-søndagsgodtgørelse og natpenge som betaling for de ulemper, der er forbundet med at forrette tjeneste på lørdage efter kl.14.00, søn- og helligdage m.v. samt tjeneste om natten i tiden fra kl.17.00 - 06.00.

Når omhandlede personel oppebærer variabelt procenttillæg under sejlads med flådens skibe, kan ovennævnte ydelser ikke oppebæres. Indtil videre kan nævnte ydelser endvidere ikke oppebæres af sygeplejersker med rådighedspligt, jfr. Kundgørelse for Forsvaret B.19-1982.

c. Øvrige officerer, musikere, mekanikere, visse kontraktansatte officerer og stampersonel

I medfør af aftaler med de respektive personelorganisationer oppebærer disse personelgrupper militærtillæg, erstatningsfrihed/døgntillæg, søtillæg, lørdag-søndagsgodtgørelse og natpenge m.v. Disse ydelser er fastsat under hensyntagen til de særlige arbejdsvilkår, der regelmæssigt gør sig gældende for de nævnte personelgrupper. Ydelserne dækker følgende

Militærtillæg: Vederlag for overarbejde, mistede fridage, delt tjeneste, rådighedstjeneste samt som godtgørelse for timepenge under tjenesterejser, der ikke medfører overnatning.

Erstatningsfrihed eller døgntillæg : Ydes som kompensation i tilfælde, hvor personellet i anledning af vagt- eller beredskabstjeneste eller beordret deltagelse i øvelser inden for en 24-timers periode har udført tjeneste på arbejdsstedet i mindst 16 timer.

Søtillæg: Ydes som betaling for merarbejde og ulemper under sejlads med søværnets skibe.

Lørdag-søndagsgodtgørelse/natpenge: Ydes som betaling for de ulemper, der er forbundet med at forrette tjeneste på lørdage efter kl.14.00, søn- og helligdage m.v. samt tjeneste om natten i tiden fra kl.17.00 - 06.00.

d. Civilt personel

Civilt personel oppebærer i visse tilfælde - som en personlig ordning - et merarbejdstillæg. Dette tillæg ydes bl.a. som vederlag for overarbejde, mistede fridage, delt tjeneste, nattjeneste, tjeneste på lørdage efter kl.14.00 samt på søn- og helligdage m.v. Ovennævnte personel kan vælge at overgå til almindelig overarbejdsbetaling, ulempebetaling m.v., jfr. Kundgørelse for Forsvaret B.27-1969, pkt.1, § 2.

e. Øvrigt personel

Personel, der ikke er omfattet af reglerne om overarbejde eller særlige tillægsordninger, kan oppebære godtgørelse for merarbejde efter de i kundgørelsens pkt.6 fastsatte regler.

4. Civilt personel, der har særlig overenskomst/aftale vedrørende arbejdstid.

For civilt personel, der er omfattet af en overenskomst, indgået mellem Økonomi- og Budgetministeriet/Budgetministeriet/Finansministeriet og en faglig sammenslutning følges vedrørende arbejdstidsregler m.m. de i overenskomsten indeholdte regler. For andre personer, der har særlige aftaler vedrørende arbejdstidsregler m.m., følges det i aftalen fastsatte.

5. Særlige tjenesteområder.

De i pkt.1 - 3 fastsatte regler omfatter ikke personel, der af hensyn til egen uddannelse er optaget som elever på forsvarets skoler og kurser m.v. eller civile uddannelsesinstitutioner m.v.

Reglerne omfatter endvidere ikke personel, der som enkeltpersoner eller med deres enhed forretter tjeneste i udlandet.

6. Cirkulære af 10.november 1971 om godtgørelse for merarbejde til tjenestemænd i staten, for hvem der ikke gælder en højeste tjenestetid (økonomi- og budgetministeriet).

Kundgørelse for Forsvaret B.9-1987. BESTEMMELSER om arbejdstidsregler m.m., overarbejdsbetaling og godtgørelse for mistede fridage for personel under Forsvarsministeriet (med undtagelse af Farvandsvæsenet).

Kundgørelse for Forsvaret B.9-1987.

Hermed 1 bilag

B E S T E M M E L S E R

om

arbejdstidsregler m.m., overarbejdsbetaling og godtgørelse for

mistede fridage for personel under Forsvarsministeriet (med

undtagelse af farvandsvæsenet).

Indholdsfortegnelse: Side.

Pkt.1. Personelgrupper, for hvem kundgørelsen er gældende 51

Pkt.2. Finansministeriets aftale om arbejdstidsregler m.m. 51

Højeste arbejdstid 51

Beregning af den højeste arbejdstid 52

Definition af begrebet arbejdstid 53

Indtjent frihed 53

Regler for rådighedstjeneste, herunder Forsvarsministeriets bemærkninger 55

Regler om tjenestens tilrettelæggelse 57

Fridage 59

Erstatning for inddragelse af fridage 61

Overarbejde 63

Satser for overarbejdspenge 64

Rejsetid i udlandet for tjenestemænd uden højeste arbejdstid 66

Specielle bestemmelser 66

Aftalens ikrafttrædelse 67

Pkt.3. Tillæg for merarbejde og godtgørelse for ulemper m.v. 67

Officerer, der oppebærer særligt tillæg 67

Officerer, der oppebærer procenttillæg 68

Øvrige officerer, musikere, mekanikere, visse kontraktansatte officerer og stampersonel 68

Civilt personel 69

Øvrigt personel 69

Pkt.4. Civilt personel, der har særlig overenskomst/aftale vedrørende arbejdstid 69

Pkt.5. Særlige tjenesteområder 69

Pkt.6. Cirkulære af 10. november 1971 om godtgørelse for merarbejde til tjenestemænd, for hvem der ikke gælder en højeste tjenestetid 69

Pkt.7. Kundgørelsens ikrafttrædelse 71

Bilag Uddrag af tjenestetidsudvalgets 3. betænkning.

1. Bestemmelserne i denne kundgørelse er med de undtagelser og supplerende bestemmelser, der er optaget som bemærkninger (Bmk.) til de enkelte paragraffer, gældende for tjenestemænd, personel med tjenestemandslignende løn samt kontrakt- og overenskomstansat personel, i det omfang dette i henhold til indgåede overenskomster og aftaler følger de for tjenestemænd fastsatte regler.

Bestemmelserne i kundgørelsen gør ingen indskrænkning i den påhvilende pligt til efter ordre, eller hvis forholdene tilsiger det, på eget initiativ at træde i funktion eller forblive i funktion, når hensynet til tjenestens forsvarlige udførelse tilsiger det.

2. Aftale af 28.april 1986 om arbejdstidsregler m.m., udsendt ved Finansministeriets cirkulære LP nr.90/86 af 15.maj 1986.

Arbejdstid.

(* 1) Herunder ikke grundlovsdagen.

(* 2) jfr. bilaget til denne kundgørelse.