FORSVARSKOMMANDOBESTEMMELSE M.605-2 om bestemmelser for tjenesteydelser og udlån til andre statslige myndigheder og offentlige myndigheder m.fl. samt private virksomheder og personer.
Statutory Text (2 Articles)
FORSVARSKOMMANDOBESTEMMELSE M.605-2 om bestemmelser for tjenesteydelser og udlån til andre statslige myndigheder og offentlige myndigheder m.fl. samt private virksomheder og personer.
Tillæg: A. Generelle bestemmelser for fakturering af udlån og tjenesteydelser fra forsvaret. B. Beregning af MOMS m.v. C. Særlige afregningsregler vedrørende NATO. D. Andre særlige aftaler.
FORMÅL
1. Formålet med nærværende bestemmelse (FKOBST) er at fastsætte ensartede retningslinier for forsvarets tjenesteydelser og udlån til andre statslige og offentlige myndigheder, institutioner m.f1., samt private virksomheder og personer.
DEFINITIONER
2. a. Ved andre statslige og offentlige myndigheder, institutioner m.fl. forstås statslige og offentlige myndigheder og institutioner uden for Forsvarskommandoens (FKO) budgetområde. Ved statslige institutioner forstås endvidere selvejende institutioner, der helt og fuldt oppebærer statsstøtte.
b. Ved tjenesteydelser forstås udførelse af opgaver for andre end forsvaret selv, hvor forsvarets personel, materiel, udstyr m.v. anvendes.
c. Ved udlån forstås midlertidig overdragelse af brugsretten til samt beholdnings- og brugeransvaret for en eller flere af forsvarets forsyningsgenstande.
GENERELT
3. Anmodning om tjenesteydelser og/eller udlån kan kun imødekommes, hvis forsvarets personel- og materielressourcer gør det forsvarligt.Der skal for enhver tjenesteydelse eller udlån, som forsvarets myndigheder præsterer, principielt opkræves betaling, jf. pkt. 23.
4. Hvor tjenestedelsen eller udlånet skønnes at være af særligt ressourcekrævende omfang, omfatter våbenmateriel eller i øvrigt giver anledning til tvivl om imødekommelse, forelægges sagen - såfremt den ikke umiddelbart afvises - til FKO afgørelse.
5. Bestemmelserne gælder ikke for tjenesteydelser, der er indeholdt i forsvarsbudgettes civilafsnit (Søredningstjeneste, fiskeriinspektion m.m.).
6. Bestemmelserne gælder ikke Grønlands Kommando varetagelse af arbejdsopgaver og ydelser i relation til Grønlands Handel, Grønlandsfly og Ivigtut Kommune, for hvilke der gælder særlige bestemmelser.
7. Bestemmelserne gælder ikke produktionsudstyr og materiel til produktion, der stilles til rådighed i forbindelse med køberleverancer, jf. FKOBST Ø.604-2.
8. Bestemmelser for udlån/udleje af forsvares bygninger, lokaler og arealer fremgår af FKOBST M.610-1, Etablissementforvaltning.
9. Vedrørende udlån/udleje af forsyningsgenstande, der indgår i hærens beholdninger, henvises i øvrigt til direktiv for opbygning af Hærens krigsstyrke (HRN DOK VI).
10. Bestemmelser for militær hjælp til civile myndigheder i fredstid (alm. hjælp, katastrofehjælp og særlig hjælp til politiet) fremgår af Forsvarskommandoens Direktiv (FKODIR) 0.153-1.
11. Tjenesteydelser og udlån skal i øvrigt ske under iagttagelse af generelle bestemmelser og direktiver m.v. herunder FKODIR P.358-3, Direktiv for den militære sikkerhedstjeneste .
12. Ved beredskabsforøgelse annulleres tjenesteydelser og tilsagn herom, ligesom udlån bringes til ophør. Der vil i denne forbindelse ikke kunne ydes erstatning fra forsvarets side.
ANSVAR OG BEFØJELSER
Tjenesteydelser .
13. Administration af og afgørelser vedrørende tjenesteydelser i overenstemmelse med de her givne rammer, herunder fastsættelse af nødvendige supplerende retningslinier og detailbestemmelser, varetages, for så vidt angår respektive ansvarsområder, af værnsinspektørene og Forsvarsstabens Personelstabs Planlægningsafdeling.Øvrige områder delegeres til nedennævnte myndigheder inden for de respektive ansvarsområder.
- Landsdelskommandoer/Bornholms Region.
- Søværnets operative Kommando.
- Flyvertaktisk Kommando.
- Grønlands Kommando.
- Færøernes Kommando.
- Hærens Materielkommando.
- Søværnets Materielkommando.
- Flyvematerielkommandoen.
- Forsvarets Materielintendantur.
14. Anmodninger om tjenesteydelser kan, såfremt nødvendige ressourcer er til rådighed, imødekommes, når tjenesteydelsen ikke indebærer.
- Uddannelsesmæssige eller beredskabsmæssige konsekvenser eller
- ubillig konkurrence til erhvervs- og interesseorganisationer.
Tjenesteydelser, der formodes at have politiske aspekter, forelægges FKO til afgørelse.
Der lægges fra forsvarets side særlig vægt på efter omstændighederne at yde støtte
- Til humanitært arbejde, varetaget af anerkendte organisationer, selskaber, foreninger eller lign.,
- til ungdomsarbejde, herunder idræt,
- som led i forsvarets samarbejde med andre statslige og offentlige myndigheder, institutioner m.f1.
- som led i godt naboskab , og
- som led i forsvarets almindelige oplysnings- og velfærdsarbejde.
15. Ved tjenesteydelser i form af jord- og anlægsarbejder, nedrivningsarbejder, vej- eller broarbejder og lignende skal der som forudsætning for iværksættelse indhentes accept fra berørte arbejdsfaglige instanser (Entreprenørforeningen og Specialarbejderforbundet i Danmark (SID)). Sådan accept skal indhentes skriftligt af lodsejeren og forelægges den udførende myndighed, inden udførelsen af arbejdet påbegyndes.
Denne bestemmelse gælder tillige for allierede enheder under øvelser m.v. i Danmark, jf. HRN 810-20 »INTERALLIED TRAINING IN DENMARK«.
UDLÅN
16. Administration af og afgørelser vedrørende udlån i overensstemmelse med de her givne rammer, herunder fastsættelse af nødvendige supplerende retningslinier og detailbestemmelser, delegeres til nedennævnte myndigheder med dispositionsret inden for de respektive ansvarsomrader
- Landsdelskommandoer/Bornholms Region.
- Hærens Materielkommando.
- Søværnets Materielkommando.
- Flyvematerielkommandoen.
- Forsvarets Materielintendantur.
17. Anmodning om udlån af forsvarets forsyningsgenstande kan i muligt omfang imødekommes efter de i pkt. 14 anførte kriterier.
18. Afvikling af udlån skal ske så snart, der ikke mere er brug for det udlånte materiel til den forudsatte anvendelse, dog senest til det af udlånende myndighed fastsatte tidspunkt.
19. Sager om udlån, hvori der kan foreligge tvivlsspørgsmål vedrørende beredskabs- eller uddannelsesmæssige aspekter eller hensyn til forsvarets egne aktiviteter, afgøres af respektive operative kommandomyndigheder.
20. Det påhviler materielkommandoerne og Forsvarets Materielintendantur i nødvendigt omfang at fastsætte materielfaglige bestemmelser til sikring af det udlånte materiels rette brug, vedligeholdelse, opbevaring, returnering samt forhold ved beskadigelse eller bortkomst. Udgifter til vedligeholdelse og nødvendig reparation af beskadiget materiel samt erstatning for bortkommet materiel afholdes af låneren. Det skal tillige ved udlån tilsikres, at låneren pålægges at tegne sådanne brand- og ansvarsforsikringer m.v. (herunder i særlige tilfælde produktansvarsforsikring) for det lånte materiel, som det fra forsvarets side måtte findes nødvendigt.
21. I tilfælde hvor der kan herske tvivl om det udlånte materiels tilhørsforhold, foranlediger den udlånende myndighed dette mærket med »FORSVARETS EJENDOM«, således at det let kan identificeres.
BETALING
22. Tjenesteydelser og udlån skal som hovedregel betales, således at forsvaret holdes fuldstændigt skadesløs.
Hvor der ikke er fastsat en standardpris, skal der ved prisfastsættelsen tages hensyn til direkte udgifter til løn og materialer, indirekte udgifter til f.eks. rejser, kontorhold, ledelses og hjælpefunktioner m.v., samt komplementære udgifter, f.eks. pensionsforpligtelser, forrentning og afskrivning af anlægsværdier, udgifter til lokaler og lign. Ved prisfastsættelsen skal der endvidere tages hensyn til priser og vilkår på det aktuelle marked, jf. pkt. 14.
Indirekte og komplementære udgifter kan, hvor dette skønnes hensigtsmæssigt, fastsættes som et generelt %-tillæg.
Såfremt særlige samfundsmæssige interesser er involveret, kan FKO fastsætte særlige afregningspriser efter indstilling herom.
De nærmere regler for prisberegning m.v. er fastsat i tillæg A, Generelle beregningsregler, tillæg B, Beregning af MOMS m.v., tillæg C, Særlige afregningsregler vedrørende NATO, og tillæg D, Andre særlige aftaler.
EB
T.K. SØRENSEN
generalmajor
Chef for Materielstaben
Fordeling: Standardfordeling.
TILLÆG A KOBST M.605-2 SEP 1987
GENERELLE BESTEMMELSER FOR FAKTURERING AF UDLÅN AF MATERIEL OG TJENESTEYDELSER FRA FORSVARET.
Udlån af materiel og tjenesteydelser fra forsvaret til andre statslige og offentlige myndigheder, institutioner m.f1., samt private virksomheder og personer, udenfor Forsvarskommandoens budgetområde, skal som hovedregel betales med en pris, der dækker de samlede udgifter i forbindelse med ydelsen, herunder moms m.v., jf. Tillæg B.
For visse områder, herunder NATO, er der fastsat særlige
bestemmelser, jf. Tillæg C og D.
Fakturering sker efter følgende regler
UDLÅN
1. Ved udlån af forsvarets forsyningsgenstande sker fakturering efter følgende retningslinier
a. Den myndighed hvorfra lånet finder sted afkræver låntageren et sikkerhedsbeløb, normalt 25% af de lånte genstandes anskaffelsespris. Beløbet indbetales, inden udlånet etableres.
Den udlånende myndighed kan dog i tilfælde hvor tilstrækkelig sikkerhed foreligger, bestemme, at sikkerhedsbeløb ikke afkræves. Således vil stats- og andre offentligemyndigheder normalt ikke blive afkrævet sikkerhedsbeløb.
Viser det sig, på grund af varigheden af et udlån, at den stillede sikkerhed bliver for lille til at yde dækning for udgiften, skal yderligere sikkerhed stilles.
b. For bortkomne genstande erlægger låntageren, i erstatning, værdien af det bortkomne efter udlånerens opgivelse.
c. Fra det øjeblik, de lånte genstande udgår fra udlånerens magasiner/depoter, overtager låntageren det fulde ansvar for de lånte genstande og må derfor sikre sig på fornøden måde ved tegning af assurance m.v., idet oplysning om de lånte genstandes værdi kan fås ved henvendelse til udlånende myndighed. d. Låneren erlægger følgende leje for lånte forsyningsgenstande
Første dag
2,5-3% af anskaffelsesprisen.
Følgende dage indtil 30 dage
4 o/oo af anskaffelsesprisen pr. dag.
Udover 30 dage
3 o/oo af anskaffelsesprisen pr. dag.
e. Herudover betales eventuelle transportomkostninger, hvis størrelse fastsættes af den udlånende myndighed. Ved udenbys lån beregnes ingen slidgodtgørelse (leje) for de dage, der medgår til transport. Den første dag for lånet bliver den i anmodningen opførte dag på hvilken genstanden ønskes benyttet, den sidste dag bliver afsendelsesdagen (fragtbrevets dato).
f. Beregning over de med udlånet forbundne udgifter med tillæg af moms tilsendes låntageren, når lånet er afviklet. Det beregnede beløb modregnes i den stillede sikkerhed, hvorefter låntageren tilbagebetales sit eventuelle tilgodehavende.
Er den stillede sikkerhed ikke stor nok til dækning af kravet, skal differencen indbetales senest 14 dage efter påkrav.
TJENESTEYDELSER
2. Tjenesteydelser omfatter værkstedsarbejder, tekniske undersøgelser, prøver og forsøg, rådgivning, instruktør- og uddannelsesstøtte samt udlån af arbejdskraft, i form af personaletimeindsats af time- og månedslønnet personel (ingeniører, teknikere, håndværkere, andre).
Tjenesteydelser faktureres for måndeslønnet personel på grundlag af bruttolønnen på årsbasis for pågældende personelkategori inkl. feriegodtgørelse samt tillæg for statens bidrag til pension og ATP m.v.
Bruttolønnen på årsbasis divideres med nettotimetallet, hvorved forstås det samlede antal arbejdstimer ifølge ansættelsesaftaler ekskl. ferie, sygdom og andet fravær.
Nettotimetallet fastsættes ved nærværende forhold til 1.800 timer/år (225 dage å 8 timer).
Til ovennævnte nettotimepris lægges et omkostningstillæg pa 150%.
Der beregnes normalt ikke herudover betaling for anvendt apparatur eller prøveudstyr.
Eventuelle medgåede materialer beregnes særskilt efter de i pkt. 3 anførte regler.
Tjenesteydelser faktureres for timelønnet personel på grundlag af den medgåede produktive arbejdsløn (bruttoløn inkl. ferie og søgnehelligdagsbetaling, sygeløn og ATP m.v.).
Omkostningstillæg beregnes med 150%.
Eventuelle medgåede materialer beregnes særskilt efter de i pkt. 3 anførte regler.
Hvor tjenesteydelsen alene består af udlån af arbejdskraft, f.eks. til læsning/losning i særlige tilfælde, eller udlevering af auktionssolgte varer, faktureres med bruttolønsatsen for pågældende personelkategori.
Omkostningstillæg beregnes med 25%.
Ved tjenesteydelser i form af værkstedsarbejder for private erhvervsvirksomheder og privatpersoner tillægges yderligere 15% som fortjeneste.
MATERIALEYDELSER
3. Materialeforbrug i forbindelse med de under pkt. 2 nævnte tjenesteydelser afregnes til genanskaffelsespris eller, såfremt disse ikke kendes, til senest kendte indkøbspris.
Til dækning af ekspeditionsomkostninger m.v. beregnes et administrationstillæg på 20%.
TILLÆG B FKOBST M.605-2 SEP 1987
BEREGNING AF MOMS M.V.
(UDGIVES SENERE)
TILLÆG C FKOBST M.605-2 SEP 1987
SÆRLIGE AFREGNINGSREGLER VEDR. NATO
(UDGIVES SENERE)
TILLÆG D FKOBST M.605-2 SEP 1987
ANDRE SÆRLIGE AFTALER
(UDGIVES SENERE)