Legislator Case Law & Legislation
C19872508108 DK

FORSVARSKOMMANDOBESTENMMELSE M.625-1 om bestemmelser for anskaffelse, forvaltning og udfasning af uddannelseshjælpemidler (2. udgave, revideret).

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

Bestemmelse 1987 25081 Valid

FORSVARSKOMMANDOBESTENMMELSE M.625-1 om bestemmelser for anskaffelse, forvaltning og udfasning af uddannelseshjælpemidler (2. udgave, revideret).

Erstatter: FKOBST M.625-1 af SEP 1979.

Ref.: a. FKOBST M.231-1 FEB 1981 (4. udg., rev.).

b. Budgetvejledning vedrørende etablissementsdrift.

c. FKOPUB PP.180-6 AUG 1985, kapitel 4 pkt. 45 til pkt. 45.34.

GENERELT

1. Nærværende bestemmelse fastsætter generelle retningslinier for anskaffelse, forvaltning, udfasning m.v. af uddannelseshjælpemidler.

Uddannelses- og øvelsesammunition omfattes ikke af bestemmelsen.

FORMÅL

2. Formålet med denne bestemmelse er at gøre det muligt for ansvarlige myndigheder,

- at udarbejde planer/bestemmelser for anskaffelse, forvaltning, drift, vedligeholdelse og udfasning (kassation) af uddannelseshjælpemidler (materiel),

- at udarbejde planer/bestemmelser for anskaffelse af uddannelseshjælpemidler der betragtes som forbrugsgods,

- at fastsætte retningslinier for koordination på området.

DEFINITIONER

3. Uddannelseshjælpemidler opdeles i følgende kategorier

a. Kategori A: Uddannelseshjælpemidler i form af materiel af operativ karakter, samt specifikt materiel, der anvendes til typeuddannelse på våbensystemer m.v.

b. Kategori B: Uddannelseshjælpemidler i form af materiel til fortsat brug, der udelukkende anvendes til uddannelsesformål, jf. ref. c.

c. Kategori C: Uddannelseshjælpemidler i form af materialer til løbende forbrug. Omfatter hjælpemidler, der anskaffes eller fremstilles på tjenestestedet, og som forbruges under uddannelses- og øvelsesvirksomhed.

UDDANNELSESHJÆLPEMIDLER (MATERIEL) AF KATEGORI A

GENERELT

4. Uddannelseshjælpemidler af kategori A optages i MILLAG-systemet og forvaltes som forsyningsgenstande af MAK.

5. En MAK kan af FKO udpeges til at varetage værnsfælles opgaver på området i henhold til ref. a., tillæg H.

NORMERING

6. Uddannelseshjælpemidler af kategori A normsættes efter respektive værnsinspektørers bestemmelser.

NYANSKAFFELSER

7. Respektive værnsinspektører/skoler opgør behovet for uddannelseshjælpemidler af kategori A på grundlag af foreliggende uddannelsesbestemmelser og -planer, og i forbindelse med anskaffelse/modifikationer af operativt/organisatorisk materiel samt materiel af typespecifik karakter. På grundlag heraf udarbejdes ved værnsinspektørernes foranstaltning planer for anskaffelse af uddannelseshjælpemidler af kategori A over materieldriftsbudgettet (PAM) eller investeringsbudgettet (MAP).

8. Det påhviler værnsinspektørerne at bidrage til anskaffelsesplanlægningen med udgivelse af bestemmelser og fastsættelse af procedurer for indstillinger vedrørende anskaffelse og nominering, som tidsmæssigt tilpasses PAM-proceduren, jf ref. a., tillæg I.

9. Ved indstilling om anskaffelse af uddannelseshjælpemidler kategori A skal anlægges en helhedsbetragtning med henblik på f.eks. at klarlægge evt. følgevirkninger i form af bygnings- og personelmæssige konsekvenser, forventet reservedelsforbrug m.v.

DRIFT, VEDLIGEHOLDELSE OG FORSYNING

10. MAK udarbejder bestemmelser for drift og vedligeholdelse af uddannelseshjælpemidlerne.

11. Forsyning med reservedele m.v. sker ved MAK foranstaltning ved opretholdelse af arbejdsbeholdning eller ved udnyttelse af rammeaftaler o.lign.

UDFASNING (KASSATION)

12. MAK foretager kassation af uddannelseshjælpemidler af kategori A i henhold til gældende bestemmelser, jf. ref. a., tillæg F. Udfasning af uddannelseshjælpemidler kategori A bestemmes af FKO.

ERSTATNINGSANSKAFFELSER

13. Det påhviler MAK at foretage erstatningsanskaffelser på grund af kassation.

UDDANNELSESHJÆLPEMIDLER (MATERIEL) AF KATEGORI B

GENERELT

14. Uddannelseshjælpemidler af kategori B indkøbes, forvaltes og vedligeholdes ved Kommandantskabernes (KMDSK) foranstaltning, jf. ref. b. For søværnets skibe dog som uddannelseshjælpemidler kategori A.

NORMERING

15. Uddannelseshjælpemidler af kategori B normsættes af KMDSK i samarbejde med respektive skoler og uddannelsesetablisementer.

NYANSKAFFELSER

16. Respektive værnsinspektører/skoler/uddannelsesetablisementer opgør behovet for uddannelseshjælpemidler af kategori B på grundlag af foreliggende uddannelsesbestemmelser og planer. På grundlag heraf sker anskaffelse via respektive KMDSK etablissementsdrift, jf. ref. b.

DRIFT, VEDLIGEHOLDELSE OG FORSYNING

17. Drift, vedligeholdelse og forsyning sker, jf. ref. b., efter respektive KMDSK nærmere bestemmelser.

UDFASNING (KASSATION)

18. Udfasning og kassation af uddannelseshjælpemidler kategori B foretages, efter aftale mellem respektive KMDSK og skole/uddannelsesetablissement.

ERSTATNINGSANSKAFFELSER

19. Det påhviler KMDSK at foretage erstatningsanskaffelser på grund af kassation.

UDDANNELSESHJÆLPEMIDLER (MATERIALER) AF KATEGORI C

GENERELT

20. Uddannelseshjælpemidler af kategori C betragtes som forbrugsgods og normsættes ikke.

ANSKAFFELSE

21. Uddannelseshjælpemidler kategori C anskaffes via KMDSK etablissementsdrift, jf. ref. b. For søværnets skibe sker anskaffelse som for andre forbrugsgenstande.

RÅDGIVNING

22. I forbindelse med valg af uddannelseshjælpemidler af kategori B m.m. kan skoler/uddannelsesetablisementer få rådgivning ved henvendelse til Forsvarets Center for Lederskab (Uddannelsesudviklingsafdelingen, Kronborg Kaserne) FCL tlf. (02) 21 20 00.

EB

T.K. SØRENSEN

generalmajor

Chef for Materielstaben

Fordeling: Standardfordeling.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →