Legislator Case Law & Legislation
C19872236709 DK

Cirkulære om ændring af cirkulære om uddannelsesmæssige foranstaltninger mod ungdomsarbejdsløsheden (Til alle amtsråd og kommunalbestyrelser)

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

Ændr.cirkulære (2 sp) 1987 22367 Historic

Cirkulære om ændring af cirkulære om uddannelsesmæssige foranstaltninger mod ungdomsarbejdsløsheden

(Til alle amtsråd og kommunalbestyrelser)

I forbindelse med videreførelsen og styrkelsen af indsatsen mod ungdomsarbejdsløsheden har regeringen besluttet at udvide foranstaltningerne herom til også at omfatte arbejdsløse mellem 25 og 30 år samt andre særligt udsatte grupper.

I Undervisningsministeriets cirkulære af 28. juli 1986 om uddannelsesmæssige foranstaltninger mod ungdomsarbejdsløsheden foretages herefter følgende ændringer

I afsnit 1, 1. led, 1. punktum, ændres »25 år« til »30 år«. Herefter indføjes nyt punktum: »Der vil dog også kunne iværksættes kurser m.v. for særligt udsatte grupper over denne alder, når det i forhold til den lokale ungdomsarbejdsløshedssituation og initiativernes gennemførelse lokalt skønnes hensigtsmæssigt.«

I afsnit 3.1, 3. led, ændres »25 år« til »30 år«. Herefter tilføjes: »I særlige tilfælde kan kurser dog tilrettelægges for arbejdsløse over denne alder, jfr. afsnit 1.«

I afsnit 4.3 ændres »25 år« til »30 år«, og der tilføjes »samt andre særlige grupper«.

I afsnit 4.3 udgår endvidere sidste punktum og erstattes af følgende

»Godtgørelse kan ikke ydes til deltagere, der er berettiget til højere støtte i form af dagpenge i henhold til lov om arbejdsformidling og arbejdsløshedsforsikring m.v.«

Man skal samtidig henlede opmærksomheden på, at ordningen med pligtmæssig afsættelse af midler til bekæmpelse af ungdomsarbejdsløsheden i kommuner og amtskommuner, jfr. cirkulærets afsnit 6, er forlænget for regnskabsåret 1987, jfr. lov nr. 911 af 23. december 1986 om ændring af lov om beskæftigelsesmuligheder for unge m.v. Kommunernes og amtskommunernes udgifter til de i cirkulæret omhandlede foranstaltninger vil fortsat kunne finansieres af disse midler.

De heri fastsætte ændringer har virkning fra 1. januar 1987.

Undervisningsministeriet, den 20. februar 1987.

P.M.V.

Helge Thomsen

/Svend Bruun

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →