Regler for uddannelse i 2. del som mejerist (* 1) (De erhvervsfaglige grunduddannelser. Levnedsmiddelområdet)
Statutory Text (2 Articles)
Regler for uddannelse i 2. del som mejerist (* 1)
(De erhvervsfaglige grunduddannelser. Levnedsmiddelområdet)
Opbygning og varighed
Uddannelsestid: 2 år 8 mdr. !-----------------!-----!----------------!-----! P S15 P S15 !-----------------!-----!----------------!-----! S = Skoleophold angivet i uger P = Praktikophold angivet i uger Skoleopholdenes fordeling
Første skoleophold påbegyndes i september måned efter ca. 57 ugers oplæring i praktikvirksomheden.
Andet skoleophold, som almindeligvis afslutter uddannelsen, påbegyndes i januar måned efter yderligere ca. 54 ugers praktisk oplæring.
Uddannelsens samlede længde er 2 år og 8 måneder.
Adgangsbetingelser
Gennemført basisuddannelse i levnedsmiddelområdet eller anden uddannelse og/eller beskæftigelse, der kan ligestilles hermed i henhold til de af Undervisningsministeriet fastsatte regler.
Uddannelsens mål
Eleven skal i uddannelsestiden opnå erhvervskompetence som mejerist i overensstemmelse med nedenstående uddannelsesregler og de for uddannelsen gældende kursusplaner.
Uddannelsens tilrettelægning
Uddannelsen er tilrettelagt som en vekselvirkning mellem skole- og praktikophold, således at de krævede praktiske og teoretiske færdigheder indlæres på skolen.Uddannelsen på virksomheden tilrettelægges således, at eleven beskæftiges ved og opnår færdigheder i de arbejdsdiscipliner, der kræves inden for faget.
Uddannelse under skoleophold
Første skoleophold
Praktikøvelser i træningsmejeriet
Skummesal, smør, mælkepulver, ultra- og hyperfiltrering, iskrem.
Laboratorieøvelser.
Mejerilære
Mælkekemi, mælkens kvalitet, rengøring, mælkens varmebehandling, mælkens skumning, membranfiltrering, syrning, smørfremstilling, iskremfremstilling, mælkepulverfremstilling.
Maskinlære
Mælkens indsamling og modtagelse, pumper, centrifuger, varmebehandling, homogenisering, maskiner og redskaber til osteriet, maskiner til smørfremstilling, tappemaskiner for konsummælk, membranfiltrering, maskiner for inddampning og tørring, maskiner til iskrem-fremstilling, steriliseringsanlæg.
Faglig regning.
Organisk kemi.
Ernæringslære.
Mikrobiologi.
Bakterier, gær og skimmelsvampe, virus.
Fysik.
Almene fag (fælles fag)
Samtidsorientering, virksomhedslære, samarbejdslære, dansk.
Tilvalgsfag.
Andet skoleophold
Praktikøvelser i træningsmejeriet
Skummesal, konsummælkprodukter, syrnede produkter, UHT-produkter, ostefremstilling.
Laboratorieøvelser
Mejerilære
Mælkekemi, komsummælk, ostefremstilling.
Maskinlære
Materialer, kraftoverføring, smøring, trykluft, rørforbindelser, haner og ventiler, varme, kulde, CIP-anlæg, spildevand.
Faglig regning
Organisk kemi
Mikrobiologi
Sygdomme, syrevækker, mejeriprodukternes bakteriologi, driftskontrol.
Datalære og processtyring.
Almene fag (fælles fag)
Samtidsorientering, virksomhedslære, samarbejdslære, dansk.
Tilvalgsfag
Uddannelsesregler
Fastsat af Undervisningsministeriet i henhold til lov nr. 289 af 8. juni 1977 om erhvervsfaglige grunduddannelser.
Uddannelsen i praktikvirksomheden
Uddannelsen i praktiktiden skal omfatte råvarens behandling med hensyn til pasteurisering og centrifugering samt fremstilling af enten smør-, oste- eller konsummælkprodukter. Iøvrigt beskæftigelse ved andet på virksomheden forekommende fagligt og for uddannelsen værdifuldt arbejde.
Erhvervsuddannelsesudvalget for Levnedsmiddelområdet
Erling L. Dyekjær
Foranstående uddannelsesregler godkendes
Undervisningsministeriet
Direktoratet for erhvervsuddannelserne
den 4. marts 1987
Mogens Johansen
(* 1) Udsendelse 5 (juni 1987)