Regler for uddannelse i 2. del som frisør (* 1) (De erhvervsfaglige grunduddannelser. Servicefagene)
Statutory Text (2 Articles)
Regler for uddannelse i 2. del som frisør (* 1)
(De erhvervsfaglige grunduddannelser. Servicefagene)
Opbygning og varighed
Uddannelsestid: !-------!---!-----------!---!-----------!---!------------!---!------! V K10 V K10 V K10 V K10 V !-------!---!-----------!---!-----------!---!------------!---!------! ca.13 ca. 26 ca. 26 ca.26 ca.8
K= Kursus på teknisk skole, varighed angivet i uger
V= Virksomhedsuddannelse, varighed angivet i uger
Der gøres opmærksom på, at der efter tilladelse fra undervisningsministeriet kun må indgås uddannelsesaftaler den 1. i hver måned, hvorfor ovennævnte fordeling af skoleophold/praktikophold i virksomhederne kan forrykkes.
Uddannelsestiden er under alle omstændigheder 2 år og 11 måneder. Adgangsbetingelser
Gennemført basisuddannelse (med basisbevis) indenfor servicefagenes hovederhvervsområde eller anden uddannelse og/eller beskæftigelse der kan sidestilles hermed i henhold til de regler, undervisningsministeriet og frisørfaget har fastsat herom.
Uddannelsens mål
Eleven skal uddannelsestiden opnå erhvervskompetence som frisør i overensstemmelse med nedenstående uddannelsesregler og de for uddannelsen gældende kursusplaner.
Uddannelsens tilrettelæggelse
De krævede praktiske og teoretiske færdigheder indlæres på teknisk skole/fagskole.
Uddannelsen på virksomheden tilrettelægges således, at eleven beskæftiges ved og opnår praktiske færdigheder i de arbejdsdiscipliner, der er gennemført under det/de forudgående skoleophold.
Vejledning ved uddannelsens tilrettelæggelse fås hos
Frisørfagets Fællesudvalg om Erhvervsfaglige Grunduddannelser
Dragebakken 544
5250 Odense SV.
Tlf.: 09 17 40 82
Erhvervsuddannelsesudvalget for Servicefagene
Amagertorv 14
1160 København K.
Tlf.: 01 92 56 01
Teknisk skole/fagskole
Undervisningen på teknisk skole/fagskole omfatter praktik og teori med hovedvægt på
- erhvervsinformation
- hårvask og hårbundsmassage
- frisering
- klipning
- kemiske behandlinger
- parykarbejde
- ansigts/skønhedspleje og manicure
Endvidere undervises der i teoretiske discipliner f.eks. permanent- og farveteori, materialelære og faglig tegning herunder frisuretegning.
Pensum er opdelt således
1. skoleophold = 10 uger = 50 dage
Hårvask og hårbundsmassage herunder shampoovask.
Frisering, herunder materialelære, vandondulation, brushing, jernondulation, fønbølgning og formtørring.
Klipning, herunder klippeteknik, herre- og dame.
Kemiske behandlinger, herunder hårfarvning og permanent af herre- og damehår.
Parykarbejde, herunder modur til dagparyk.
Faglig tegning, herunder frisuretegning.
Teori, herunder permanent og farveteori.
2. skoleophold = 10 uger = 50 dage
Frisering, herunder vandondulation, brushing, fønbølgning og formtørring.
Klipning, herunder dame- og herreklipning samt skægklipning.
Kemiske behandlinger, herunder permanent og hårfarvning af dame- og herrehår.
Ansigtets- og skønhedspleje, herunder ansigtsmassage og manicure.
Parykarbejde, herunder tambourering af modur til dagparyk.
Teori, herunder permanent og farveteori, materialelære og ansigtsplejeteori.
3. skoleophold = 10 uger = 50 dage
Frisering, herunder vandondulation, brushing, jernondulation, specialfrisering, fønbølgning og formtørring.
Klipning, herre- og dameklipning.
kemiske behandlinger, herunder permanent, hårfarvning og specialbehandlinger.
Ansigts- og skønhedspleje.
Parykarbejde, herunder tambourering af modur til dagparyk.
Faglig tegning, herunder frisuretegning.
4. skoleophold = 10 uger = 50 dage
Frisering, herunder vandondulation, brushing, specialfrisering, fønbølgning og formtørring.
Klipning, herunder herre- og dameklipning, tilklipning af herretoupe og skægklipning.
Kemiske behandlinger, herunder permanent, hårfarvning samt specielbehandlinger.
Ansigts- og skønhedspleje, herunder manicure.
Parykarbejde, herunder tambourering, tilklipning og frisering af dagparyk.
Under samtlige skoleophold meddeles undervisningen blandt andet i følgende obligatoriske fællesfag
Samtidsorientering, virksomhedslære, samarbejdslære og dansk.
Ligeledes meddeles undervisningen i valgfrie fag i henhold til Direktoratet for Erhvervsuddannelsernes udsendte katalog over valgfrie fag.
Uddannelsesregler
Fastsat af undervisningsministeren i henhold til lov nr. 289 af 8. juni 1977 om erhvervsfaglige grunduddannelser.
I Uddannelsen på virksomhederne skal der fortrinsvis rutineres i de arbejdsdiscipliner, der er gennemgået under det/de forudgående skoleophold, ud fra den enkelte virksomheds aktuelle produktion og arbejdsforhold.
Der lægges vægt på miljø, sikkerhed, hygiejne, samarbejde og orden samt at beskæftigelsen foregår under faglig vejledning og tilsyn, og sigter mod at give eleven rutine i den indlærte viden.
Endvidere at eleven beskæftiges ved andet på virksomheden forekommende fagligt og for uddannelsen værdifuldt arbejde.
Erhvervsuddannelsesudvalget
indenfor servicefagene. Kbh. den 3. december 1986
Arnold Hansen
formand
Foranstående uddannelsesregler godkendes
Undervisningsministeriet Direktoratet for Erhvervsuddanelserne
Den 18. juni 1987
Mogens Johansen
(* 1) Udsendelse 3 (april 1988)