Regler for efg, 2. dels-uddannelsen i dekoration inden for butiksfaget (* 1) (De erhvervsfaglige grunduddannelser. Handels- og kontorområdet)
Statutory Text (2 Articles)
Regler for efg, 2. dels-uddannelsen i dekoration inden for butiksfaget (* 1)
(De erhvervsfaglige grunduddannelser. Handels- og kontorområdet)
Formål
Brancheuddannelsen indenfor butiksfaget har til formål, et elven opnår viden om butikkens drift, varesortimentets sammensætning, varernes oprindelse og anvendelsesområder samt branchens karakter og eksistensbetingelser, således at der sikres eleven en forsvarlig faglig uddannelse.
Adgangsbetingelser
Adgang til at indgå uddannelsesaftale inden for butiksfaget er gennemførelse af efg-basisuddannelsen inden for handels- og kontorområdet.
Varighed Praktisk uddannelse: 2 år. Teoretisk uddannelse: 8 uger (4 x 2 uger), i alt 320 timer.
Den teoretiske uddannelse op handelsskole på 8 uger er indeholdt i det 2-årige forløb.
Plan for den teoretiske uddannelse
Ved tilrettelæggelsen af den teoretiske undervisning i 2. del, har det bl.a. været hensigten at lægge op til en undervisning, der i det væsentlige har til formål
- at videreudvikle de kompetencer (kundskaber og færdigheder) som eleven har erhvervet i basisuddannelsen,
- at supplere og styrke den praktiske uddannelse i virksomheden, således at uddannelsen i 2. del bliver en koordinering af teori og praktik.
Undervisningens indhold
Branche - Varekundskab
Undervisningen, der er fordelt på 2 x 4 uger = 160 timer omfatter følgende emner
Indledning
Værkstedskendskab
Materialekendskab
Tegning, kunst- og stilarter
Farve- og formlære
Rumfornemmelse
Skrift
Grafik
Belysning
Idelære- og udkast
Visuel Mediekommunikation
Planlægning og økonomilære
Tilrettelæggelse og promotion
Økonomi
Regler for den praktiske uddannelse
Uddannelsestiden skal i overensstemmelse med uddannelsesreglerne og den fastsatte skoleundervisning anvendes således, at eleven opnår uddannelsesbevis ved uddannelsestidens udløb. Uddannelsesreglerne er fastsat af Undervisningsministeriet i henhold § 8, stk. 2 i lov om erhvervsfaglige grunduddannelser, jfr. lovbekendtgørelse nr. 150 af 18. marts 1987.
For at sikre en forsvarlig uddannelse er uddannelsestiden opdelt i 4 perioder a 6 måneder.
Periodernes rækkefølge kan tilpasses virksomhedens arbejdsgang.
Uddannelsen omfatter følgende hovedpunkter.
- Materialekundskab
- Værktøj
- Hjælpemidler til visuel varepræsentation
- Dekorationsopgaver
- Skilte
- Messer & udstillinger
- Tegne- og modelarbejde
- Idelære
- Farvelære
- Belysning
- Planlægning og økonomilære
Eleven skal uddannes praktisk og fagligt forsvarligt så fuldkomment som den pågældende virksomheds omfang, funktioner og varesortiment muliggør inden for følgende emner
1. Periode
Af hensyn til virksomheden og eleven er det væsentligt, at der gives en grundig introduktion til virksomhedens daglige drift
a) Virksomhedens målsætning og forretnings- og indkøbspolitik
b) Den organisatoriske opbygning
Introduktion til forretningens daglige drift
a) Forretningens målsætning og indkøbspolitik
b) Den organisatoriske opbygning
c) Ansættelsesforhold, herunder arbejdstid, fridage, pauser og gensidige rettigheder og pligter
d) Det meddeles, hvem der i forretningen har ansvaret for elevens oplæring.
Kendskab til
a) Forretningens indkøbs- og salgsfunktioner.
b) Varemodtagelse, udpakning, samling, kontrol, registrering og prismærkning.
c) Hensigtsmæssig og forsvarlig behandling og lagring.
d) Salgsfremmende vareplacering i vinduer, salgs- og udstillingslokaler.
e) Valg af forsendelsesmåde og udfyldelse af de nødvendige forsendelsespapirer.
f) Forsvarlig emballering.
g) Ordreafgivelse.
h) Indkøbsplanlægning og lagerstyring.
i) Anvendelse af butikkens tekniske hjælpemidler, herunder edb i det omfang det anvendes i butikken.
j) Rigtig løfteteknik.
Eleven skal have prøvet lettere ekspedition inden prøvetidens udløb, således at både eleven og læremesteren får en rimelig baggrund for at bedømme, om uddannelsesforholdet med udbytte kan fortsættes efter prøvetidens udløb.
2. Periode
Eleven gives en dybere indsigt i virksomhedens forretningsgange og oplæring i varekundskab inden for grammofonplader og løsdele
a) Varesortiment og varebenævnelser, herunder komponister og repertoire
b) Brug af hjemlige og internationale kataloger
c) Levrandører, leverandørkataloger, prislister og salgsvilkår
d) Vurdering af kollektioner
e) Behandling af reklamationer og returvarer (Plombering)
Eleven gives endvidere en dybere indsigt i forretningens arbejdsgange og oplæring i
a) Salgs- og betalingsbetingelser, kasse/terminalbetjening, udfærdigelse af kvitteringer, fakturaer, debet- og kreditnotaer og gavekort.
b) Personlig kundebetjening og kundevejledning.
c) Telefonbetjening.
d) Service, normalgaranti, varedeklaration og lovgivning i relation hertil.
e) Forholdsregler mod butikstyveri.
f) Varemodtagelse, varekontrol, prismærkning, og vareopfyldning i butikken.
g) Oprydning og orden.
h) Salgsfremmende vareplacering i vinduer, salgs- og udstillingslokaler/skiltning.
Eleven deltager i butiksarbejde, kundebetjening, kasse/terminalbetjening og telefonbetjening.
Eleven skal endvidere have oplysning om
a) Branchens organisationsforhold.
b) Indkøbsforeninger.
c) eventuel konsulenttjeneste.
d) Eventuelle fagblade
3. Periode
Eleven udfører det hidtil lærte med mere selvstændig indsats. Vægten lægges på kundebetjening, indkøb, disponering og forretningens kontorfunktioner.
Oplæring i
a) Indkøb/val af leverandører.
b) Indkøbsplanlægning og ordreafgivelse.
c) Kalkulation og prismærkning.
d) Udskrivning af kvitteringer, fakturaer, debet- og kreditnotaer og gavekort.
e) Lageroptælling og lagerregnskab.
f) Kasseopgørelse og afstemning.
g) Edb i det omfang det anvendes i virksomheden.
Kendskab til
a) Forretningens markedsføringsprofil/vurdering af forretningens varesortiment.
b) Relevant lovgivning for køb og slag og markedsføring.
c) Forretningens reklamebudgettering og reklameindsats.
d) Forretningens bogholderi
- forretningens bogføringssystem
- registrering af kunder samt inddrivelse af udestående fordringer
- udfærdigelse af papirer i forbindelse med evt. im/export
- afregning med leverandører
- momsregnskab
- forståelse af regnskabets nøgletal, omsætningshastighed m.m.
4. Periode
Her forekommer fuld anvendelse af det i de tre tidligere perioder lærte. Eleven arbejder helt selvstændigt, såvel med kundebetjening og kundevejledning som med de øvrige medarbejdere for at sikre, at der ved udstedelse af uddannelsesbevis er opnået den alsidige faglige dygtighed, som er sigtet med uddannelsen.
Yderligere oplysninger om uddannelsen inden for butiksfaget samt rekvirering af spørgeskema til brug for godkendelse som uddannelsessted, kan ske ved henvendelse til Det faglige Udvalg for Butiksuddannelser, Vester Voldgade 96, 1552 København V. Telefon 01 15 60 33.
Erhvervsuddannelseudvalget for
handels- og kontorområdet
Henning Gade
Undervisningsministeriet
Direktoratet for erhvervsuddannelserne
Den 10. juli 1987
Mogens Johansen
(* 1) Udsendelse 3 (april 1988)