Skrivelse om rettegodtgørelse vedrørende uddannelsen til maskintekniker (* 1)
Statutory Text (5 Articles)
§ 1. Ved uddannelsen til maskintekniker anvendes i forbindelse med udførelse af rettearbejde på trin 1-3 følgende reduktionstimer pr. elev
Trin Antal tværfaglige Reduktionstimer opgaver pr. elev ------------------------------------------- 1 20 7,0 2 20 7,0 3 5 7,0 -------------------------------------------
§ 2. En tværfaglig opgave kan i særlige tilfælde deles i to dele, idet rettereduktionen i så fald deles tilsvarende.
Ved større sammenhængende tværfaglige opgaver, jfr. kursusplanens vejledningsafsnit om kursusopgaver, kan antallet af opgaver nedsættes uden ændring af rettereduktionen.
§ 3. Rettereduktionstimerne fordeles mellem de til klassen hørende lærere, der er fælles om at rette en tværfaglig opgave, og fordelingen sker på grundlag af rettearbejdets art og omfang for den enkelte lærer. Fordelingen foretages af skolen efter indstilling fra den lærergruppe, der hører til det pågældende område.
§ 4. Aftalen har virkning fra den 1. august 1986. Den kan opsiges med tre måneders varsel til udgangen af en juni måned.
Samtidig ophæves bilag 9 og 10 til cirkulæreskrivelse af 2. april 1969, V-89, fra Direktoratet for Erhvervsuddannelserne om rettegodtgørelse for lærere som underviser til maskinteknikereksamen (speciale i konstruktion og speciale i driftsteknik) i henhold til Undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 320 af 11. november 1964.
København, den 30. oktober 1987
Akademikernes Centralorganisation Undervisningsministeriet
Erik Stengaard P.m.v.
Dansk Teknisk Lærerforening e.b.
Jens Henning Ravnsmed A. Jahnsen
eksp.sekr.
Skrivelse om rettegodtgørelse vedrørende uddannelsen til maskintekniker (* 1)
Vedlagt fremsendes aftale mellem Undervisningsministeriet og Akademikernes Centralorganisation og Dansk Teknisk Lærerforening om rettegodtgørelse for lærere, der underviser ved uddannelsen til maskintekniker i henhold til bekendtgørelse nr. 447 af 27. juli 1984.
Aftalen har virkning fra 1. august 1986. Det bemærkes, at godtgørelse for rettearbejde gives efter de regler, der er fastsat i Undervisningsministeriets cirkulæreskrivelse af 2. april 1969, V-89, der fortsat gælder, og at der ved rettegodtgørelsesberettigede undervisningsfag forstås fag, hvori skriftlige arbejder indgår som en del af bedømmelsesgrundlaget ved eksamen.
For perioden 1. august 1984-31. juli 1986 vil aftalen kunne anvendes analogt og udbetaling af rettegodtgørelse finde sted under forudsætning af, at der er udført rettearbejde svarende til det omfang, der er angivet i aftalen.
Man skal i øvrigt meddele, at de regler, der på tjenestemandsområdet er aftalt med Centralorganisation II og Akademikernes Centralorganisation, også gælder for overenskomstansatte akademikere efter aftale med Akademikernes Centralorganisation.
P.m.v.
e.b.
A. Jahnsen
eksp. sekr.
Aftale mellem Undervisningsministeriet og Akademikernes Centralorganisation og Dansk Teknisk Lærerforening om rettegodtgørelse for lærere, der underviser ved uddannelsen til maskintekniker i henhold til bekendtgørelse nr. 447 af 27. juli 1984.
I henhold til § 2, stk. 2, i den mellem Ministeriet for Statens Lønnings- og pensionsvæsen og tjenestemændenes centralorganisationer indgåede hovedaftale af 27. oktober 1969 aftales følgende