Studieplan for kurset 5.11. Edb og revision på Datanomkursus
Statutory Text (2 Articles)
Studieplan for kurset 5.11. Edb og revision på Datanomkursus
Studieplanen har virkning fra den 1. januar 1988.
P.d.v.
e.b.
Søren Lauridsen
Studielektor
FORMÅL
Kurset skal give den studerende et kendskab til edb-teknikkens indflydelse på revisionsarbejdet samt de muligheder der er for at bruge edb-teknikken til at effektivisere revisionsindsatsen og derved give bedre forudsætninger for at samarbejde med revisor.
MÅL
- De studerende skal have en forståelse for hvad revision er, og hvorledes revisionsmetoder anvendes
- De studerende skal have kendskab til mulighederne for at udføre revision af edb-systemer
- De studerende skal have kendskab til anvendelse af edb som værktøj i forbindelse med revisionsarbejdet
ADGANGSBETINGELSER
enten
- Regnskabslære/økonomi
- Organisation
- problemorienteret programmeringssprog
- Planlægning
eller
- Programmering af større systemer, herunder håndtering af større datamængder
- Systemarbejde
- Organisation
- Økonomi
ANBEFALEDE FORUDSÆTNINGER
En rimelig erhvervserfaring vil være ønskelig
HOVEDEMNER OG UNDERVISNINGSMÅL FOR DISSE
1. INTRODUKTION OG PRAKTISK REVISION
d.v.s. en oversigt over kurset samt en generel indføring i det praktiske revisionsarbejde.
Mål: Give et godt overblik over fagområdet og et fælles grundlæggende begrebsapparat.
2. SYSTEMANALYTISK EDB-REVISION
d.v.s. en indføring i dette fagområdes formål, principper, teori og indhold samt en gennemgang og vurdering af intern kontrol i forbindelse med systemanalytisk edb-revision.
Mål: Give indsigt i væsentlige forhold af betydning for de basale edb-revisionsprincipper.
3. GENERELLE KONTROLLER PÅ EDB-OMRÅDET
d.v.s. en belysning af emner som edb-funktionens organisation og styring, dokumentation af applikationer, kontroller i materiel og programmel, database baserede ledelsesinformationssystemer og beskyttelse af adgang til og brug af edb-faciliteter, programmer og data.
MÅL: At give forståelse for revisors interesse i edb-systemernes omgivelser og de revisionsmuligheder der er på området.
4. APPLIKATIONSKONTROLLER
d.v.s. en grundig indføring i forskellige databehandlingsmetoder, applikationskontrolforanstaltninger og forholdene omkring revisionssporet i elektronisk databehandling.
MÅL: At give forståelse for revisors arbejde med revision af edb-applikationer.
5. EDB-REVISIONSVÆRKTØJER OG -TEKNIKKER
d.v.s. en gennemgang af en række revisionsværktøjer og -teknikker, der anvendes før, under og efter databehandlingen og herunder datarevisionsprogrammer, simuleringsprogrammer, statistiske værktøjer og lign.
MÅL: At give indsigt i de edb-mæssige værktøjer, der er til rådighed for revisionsarbejdet og deres anvendelsesmuligheder.
6. INTEGRATION AF HOVEDEMNERNE
d.v.s. gennemarbejdning af stoffet gennem en række praktiske øvelser.
MÅL: At give et helhedsindtryk af revisors praktiske arbejdsfunktioner.
Ingen