Studieplan for kurset 2.12. Praktiske programudviklingsmiljøer ved Datanomkursus

Studieplan for kurset 2.12. Praktiske programudviklingsmiljøer ved Datanomkursus

Studieplanen har virkning fra den 1. januar 1988.

P.d.v.

e.b.

Søren Lauridsen

Studielektor

1. FORMÅL

Modulet skal give den studerende en forståelse for principperne bag interaktive og integrerede praktiske programudviklingsmiljøer. Den studerende skal endvidere sættes i stand til at vurdere kvaliteten af programudviklingsmiljøer.

2. MÅL

* De studerende skal have en forståelse for de grundlæggende begreber og metoder inden for system- og programudvikling

* De studerende skal være bekendt med programudviklingsmiljøers grundlæggende bestanddele

* De studrende skal have kendskab til et eller flere integrerede praktiske programudviklingsmiljøer

* De studerende skal kunne vurdere kvaliteten af givne programudviklingsmiljøer

* De studerende skal have kendskab til de grundlæggende principper for opbygningen af de enkelte elementer i et programudviklingsmiljø

* De studerende skal have kendskab til principperne for moderne brugergrænseflader

* De studerende skal kunne gøre rede for udviklingstendenser inden for dette område, og skal sættes i stand til selv at tilegne sig yderligere viden

3. INDHOLD

* System- og programudvikling

De studerende skal bibringes en grundlæggende forståelse for begreber og metoder indenfor system- og programudvikling. De skal have kendskab til aktiviteterne i forbindelse med systemudvikling: projektstyring, kravspecifikationer, strukturdesign, detaildesign. kodning, verifikation, validering, afprøvning, kvalitetssikring og konfigurationsstyring.

* Udviklingsmiljøer

De studerende skal gøres bekendt med programudviklingsmiljøers grundlæggende bestanddele. Den tidlige fase i systemudviklingen er præget af værktøjer til støtte af specifikations-, design- og dokumentationsarbejdet. I den følgende fase ligger programmeringsværktøjer og i den sidste fase ligger afprøvnings- og vedligeholdelsesværktøjer. Hovedvægten lægges på programmeringsværktøjerne.

De studerende skal endvidere gøres bekendt med de væsentligste integrations modeller: den værktøjsorienterede hvor grænsefladerne mellem de enkelte værktøjer er bevaret, og den sprogbaserede hvor hele miljøet fremstår som et enkeltstående værktøj baseret på et bestemt sprog.

* Konkrete programudviklingsmiljøer

De studerende skal bibringes kendskab til et eller flere integrerede praktiske programudviklingsmiljøer. Der kan for eksempel være tale om de sprogbaserede Pascal systemer: Turbo Pascal og Alice. Af de værktøjsorienterede miljøer kan UNIX nævnes.

* Kvalitetsvurdering

De studerende skal lære at vurdere kvaliteten af givne programudviklingsmiljøer. Herunder behandles problemer i forhold til en organisation ved indførelse af et nyt miljø.

* Opbygning

De studerende skal gøres bekendt med principperne for opbygningen af enkelte værktøjer: f.eks. editor, oversætter, linker, fortolker og debugger. De skal endvidere forstå den underliggende implementation bag integreringen af de forskellige elementer: inkremental oversættelse og linkning, symbolsk debugging og databasestrukturer.

* Brugergrænseflader

De studerende skal bibringes kendskab til principperne for brugergrænseflader. De skal orienteres om elementerne til opbygningen af moderne brugervenlige grænseflader: vinduer, pop-up menuer, mus og grafik.

* Udviklingstendenser

De studerende skal lære at kunne gøre rede for udviklingstendenser indenfor dette område, og skal sættes i stand til selv at tilegne sig yderligere viden. De skal være bekendt med mulighederne for at udnytte formelle specifikationer, program generatorer og større integrering mellem udviklingsmiljøet og projektforløbet.

4. ADGANGSBETINGELSER enten * Drift eller * Materiel og basisprogram- mel, større datamater * Problemorienterede sprog * Systemarbejde * Projekt gennemførelse * Projektarbejde 5. ANBEFALEDE FORUDSÆTNINGER * 2.1 Sproglære * 2.2 Programkonstruktion * 2.10 oversætterteknik

Ingen