Skrivelse om bemyndigelse til at indgå lokale aftaler om særlige regler for godtgørelse af merudgifter ved tjenesterejser (* 1) (Til de højere uddannelsesinstitutioner, Danmarks Journalisthøjskole, Teknika, Danmarks edb-center for forskning og uddannelse - UNI C, Forskningssekretariatet og Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte)
Statutory Text (1 Articles)
Skrivelse om bemyndigelse til at indgå lokale aftaler om særlige regler for godtgørelse af merudgifter ved tjenesterejser (* 1)
(Til de højere uddannelsesinstitutioner, Danmarks Journalisthøjskole,
Teknika, Danmarks edb-center for forskning og uddannelse - UNI C,
Forskningssekretariatet og Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte)
Som det fremgår af Finansministeriets cirkulære LP.nr. 029/87 af 5. maj 1987 om godtgørelse af merudgifter ved tjenesterejser i Danmark (bortset fra Grønland) og på Færøerne og den som bilag 1 til cirkulæret vedhæftede aftale af 29. april 1987 mellem Finansministeriet og Statstjenestemændenes Centralorganisation I, Statstjenestemændenes Centralorganisation II, Akademikernes Centralorganisation og Lærernes Centralorganisation - hvortil i øvrigt i det hele henvises - er adgangen til at indgå lokale aftaler om særlige regler for godtgørelse af merudgifter ved tjenesterejser på visse områder decentraliseret.
Den ministeriet således meddelte bemyndigelse delegeres herved med virkning fra dags dato til institutionerne.
De i cirkulærets punkt 4 og 5 anførte eksemplarer af indgåede aftaler vil være at fremsende til Finansministeriet gennem ministeriet, hvorfor institutionerne anmodes om til Undervisningsministeriet, løn, og personaleafdelingens 3. kontor - under henvisning til j.nr. 1987-4240-8 - at fremsende kopi af indgåede aftaler i 11 eksemplarer.
Institutionerne bemyndiges endvidere med virkning fra dags dato dels til i særlige tilfælde at meddele godkendelse af godtgørelse af større udgifter til hotelværelse end de i aftalens § 9, stk. 1, anførte maksimumsbeløb, dels til at dispensere fra reglerne i § 12 om nedsættelse af satserne for hoteldispositionsbeløbet efter 28 døgn, når der foreligger særlige forhold, således at en nedsættelse ville forekomme urimelig.
Det skal samtidig til orientering meddeles, at Statstjenestemændenes Centralorganisation II ved skrivelse af 28. oktober 1987 har meddelt, at bl.a. er følgende medlemsorganisationer blevet bemyndiget til at indgå aftaler i henhold til time- og dagpengeaftalens § 21: Foreningen af Tekniske og Administrative Tjenestemænd (TAT), Dansk Socialrådgiverforening, Bibliotekarforbundets gruppe af statsansatte bibliotekarer samt Sammenslutningen af Statstjenestemandsansatte Sygeplejersker, samt at Statstjenestemændenes Centralorganisation I ved skrivelse af 13. november 1987 har meddelt, at samtlige tilsluttede organisationer er blevet bemyndiget til at indgå aftaler i henhold til time- og dagpengeaftalens § 21, jfr. Finansministeriets cirkulære af 5. maj 1987.
P.m.v.
e.b.
Ruth Jensen
fm.