Studieplan for kurset 3.10 Ekspertsystemer ved Datanomkursus
Statutory Text (2 Articles)
Studieplan for kurset 3.10 Ekspertsystemer ved Datanomkursus
Studieplanen har virkning fra den 1. januar 1986.
P.d.v.
e.b.
Erik Nexelmann
Underv.insp.
1. Formål
Formålet med undervisningen er at skabe en indgående forståelse for den disciplin indenfor simuleret intelligens, der betegnes ekspertsystemer.
Der skal skabes basis for at de studerende kan afgøre om et givet problemområde hensigtsmæssigt kan løses ved hjælp af et ekspertsystem. Endvidere skal de studerende være i stand til at kunne vælge passende værktøjer og løsningsmetoder til implementering af ekspertsystemer, samt kunne anvende et konkret værktøj.
2. Mål
De studerende skal være orienteret om, hvad emneområdet simuleret intelligens dækker.
De studerende skal have et kendskab til egnede anvendelsesområder for ekspertsystemer.
De studerende skal have kendskab til et eller flere af de mest kendte ekspertsystemer.
De studerende skal have en grundlæggende forståelse for begreber og løsningsmetoder inden for ekspertsystemområdet.
De studerende skal kunne anvende et eller flere af de værktøjer, der bruges til udvikling af ekspertsystemer.
De studerende skal have forståelse for, hvordan udvikling af et ekspertsystem adskiller sig fra udvikling af et traditionelt system.
De studerende skal være orienteret om udviklingstendenser indenfor ekspertsystemområdet.
3. Indhold
Simuleret intelligens
De studerende skal være orienteret om den historiske udvikling indenfor simuleret intelligens.
De studerende skal være orienteret om de forskellige underdiscipliner indenfor simuleret intelligens, såsom vidensbaserede systemer (ekspertsystemer), sprogforståelse (genkendelse/generering af naturligt sprog, billedforståelse (datamatsyn) og styring af robotter (robotik).
De studerende skal specielt have kendskab til, hvad der adskiller/karakteriserer ekspertsystemer i forhold til de øvrige discipliner indenfor simuleret intelligens.
Karakteristik af ekspertsystemer
De studerende skal have en indgående forståelse for, hvad der forstås ved et ekspertsystem.
De studerende skal have kendskab til begreber og løsningsmetoder indenfor ekspertsystemer, såsom vidensbase, inferensmaskine, søgestrategier, forklaringsfaciliteter, fakta og regler, og håndtering af usikker viden.
Anvendelsesområder
De studerende skal have kendskab til, hvilke områder ekspertsystemer kan anvendes indenfor.
De studerende skal være orienteret om typiske anvendelsesområder for ekspertsystemer, såsom medicinsk diagnosticering, fejlfindings- og planlægningssystemer.
Kendte ekspertsystemer
De studerende skal have kendskab til nogle kendte ekspertsystemer, såsom MYCIN, CENTAUR, PROSPECTOR, DENDRAL, R1 og MOLGEN, herunder specielt anvendelsesområder og konstruktionsprincipper.
Værktøjer
De studerende skal have kendskab til forskellige værktøjer til ekspertsystemudvikling, såsom Prolog, Lisp, ekspertsystemskaller og blandede udviklingssystemer.
De studerende skal kunne anvende et konkret værktøj til opbygning af mindre ekspertsystemer.
Udviklingsmetoder
De studerende skal have kendskab til metoder indenfor udvikling af ekspertsystemer, herunder specielt kendskab til roller (vidensingeniør, ekspert inden for genstandsområdet), udviklingsmodel og vidensindsamling.
De studerende skal have kendskab til hvad der adskiller udvikling af ekspertsystemer fra traditionel systemudvikling.
Udviklingstendenser
De studerende skal være orienteret om udviklingstendenser inden for ekspertsystemområdet, såsom integrationsmuligheder med andre systemer, og nye maskintypers betydning for effektivitet af et ekspertsystem.
4. Adgangsbetingelser
Projektgennemførelse Problemorienteret sprog Planlægning 5. Anbefalede forudsætninger 2.1 Sproglære 2.5 Datastrukturer 3.2 Systemanalyse 3.3 Systemdesign
Ingen