Cirkulærskrivelse om frigivelse af båndlagte midler

Cirkulærskrivelse om frigivelse af båndlagte midler

Efter arvelovens § 63 kan Justitsministeren eller den, han bemyndiger dertil, tillade, at der sker frigivelse af båndlagt arv, når det er en velfærdssag for arvingen. Afgørelsen træffes af vedkommende statsamt med Familieretsdirektoratet som klageinstans.

Indeholder testamentet bestemmelser om udbetaling af den båndlagte arv til fastsat tidspunkt eller ved bestemte begivenheders indtræden, foretages udbetalingen af den forvaltningsafdeling, hvori midlerne er anbragt. Afhænger det derimod af et skøn, om de i testamentet fastsatte betingelser er opfyldt, træffes afgørelsen af statsamtet, jfr. arvelovens § 64. I tilfælde af frigivelse af midler til betaling af særlig indkomstskat har Justitsministeren ved cirkulærskrivelse af 7. juni 1972 bemyndiget de godkendte forvaltningsafdelinger til at betale den særlige indkomstskat af de båndlagte midler.

Der har i de seneste år været et stigende antal ansøgninger om at få frigivet båndlagte midler. Disse ansøgninger har dels taget sigte på frigivelse til betaling af skatter, herunder navnlig skatter, der pålignes som følge af, at den pågældende har båndlagte midler, dels på frigivelse til en lang række andre formål. Fælles for mange ansøgninger har været et ønske om, at den båndlagte kapital eller dele af denne i højere grad også kommer kapitalejeren til gode.

Familieretsdirektoratet har på denne baggrund nærmere overvejet, om der er grundlag for en praksisændring i frigivelsessager, herunder hvilken vægt det bør tillægges, at kapitalejeren disponerer over ikke-båndlagte midler. Spørgsmålet har været drøftet i Direktoratets rådgivende udvalg vedrørende myndigheds- og arvelovgivningen m.v.

Familieretsdirektoratet finder herefter, at der kan ske en vis generel lempelse af den praksis, der hidtil har været ført på området, og at der bør lægges følgende kriterier til grund

1. Frigivelse af båndlagte midler til betaling af skat.

Familieretsdirektoratet finder, at der i et videre omfang, end det er tilfældet i dag, bør ske frigivelse efter arvelovens § 63 til betaling af skatter. Dette gælder navnlig skatter, der pålignes som følge af, at arvingen har båndlagte midler.

a) Formueskat.

De godkendte forvaltningsafdelinger bemyndiges til med virkning for indkomståret 1987 og senere uden forelæggelse for statsamterne eller Familieretsdirektoratet af den båndlagte kapital at frigive et beløb, der svarer til den forfaldne formueskat, der skal betales af den båndlagte kapital. Beregningen af det beløb, der kan frigives til betaling af formueskat, foretages på grundlag af en årsopgørelse, således at eventuelle ikke-båndlagte midler i videst muligt omfang henføres under det skattefrie grundbeløb for formueskat.

b) Særlig indkomstskat.

Ved omplacering af båndlagte midler inden for rammerne af Justitsministeriets bekendtgørelse om anbringelse af umyndiges midler og båndlagt arv kan der i visse tilfælde blive pålignet særlig indkomstskat.

De godkendte forvaltningsafdelinger er fortsat bemyndiget til uden forelæggelse for statsamterne og Familieretsdirektoratet i sådanne tilfælde af de båndlagte midler at betale den særlige indkomstskat.

c) Ejendomsskat.

Statsamterne bør normalt give tilladelse til betaling af ejendomsskatter vedrørende en båndlagt ejendom, medmindre der er tale om en båndlagt udlejningsejendom.

2. Frigivelse af båndlagte midler til andre formål.

Familieretsdirektoratet finder, at der ved bedømmelse af ansøgninger om frigivelse til formål, der tager sigte på kapitalejeren selv, bør lægges vægt på, at denne skal have mulighed for en levefod, der i rimeligt omfang svarer til hans formueforhold. Ejer den pågældende for eksempel en betydelig båndlagt kapital, bør ansøgninger om frigivelse af forholdsvis mindre dele af kapitalen til anskaffelse af varige forbrugsgoder imødekommes, medmindre kapitalejeren har frie midler af en ikke ubetydelig størrelse eller en større egenindtægt.

Der skal være tale om frigivelse til et bestemt angivet formål, for eksempel bolig, uddannelse, hjælp i forbindelse med sygdom eller lignende, og der skal ved frigivelse til boligformål være udsigt til, at kapitalejeren økonomisk kan klare udgifterne ved at besidde den kommende bolig. Der bør udvises nogen tilbageholdenhed med frigivelse af midler til betaling af gæld, som kapitalejeren selv har pådraget sig. Med hensyn til vilkårene for frigivelse finder Justitsministeriets cirkulære nr. 18 af 26. februar 1986 om frigivelse og udbetaling af båndlagt arv fortsat anvendelse.

Det er Familieretsdirektoratets opfattelse, at arvelovens § 63 i almindelighed ikke åbner adgang til at frigive midler til gaver til nærtstående eller betaling af disses gæld. Familieretsdirektoratet vil dog være indstillet på efter forelæggelse at tillade frigivelse af mindre beløb i ganske særlige tilfælde, navnlig hvor den båndlagte arv andrager betydelige beløb, eller hvor kapitalejeren er meget gammel.

3. Sager om frigivelse af beløb af ringe værdi.

Efter arvelovens § 58, stk. 2, kan Justitsministeren eller den, han bemyndiger hertil, fritage for opfyldelse af en arveladers bestemmelse om båndlæggelse, når arven er af ringe værdi. Dette gælder for både tvangsarv og friarv. Der følges samme praksis i tilfælde af efterfølgende frigivelse.

Ansøgninger om fritagelse for båndlæggelse eller om frigivelse af båndlagt arv kan imødekommes, når arven efter fradrag af skifteomkostninger og afgifter ikke overstiger 75.000 kr., og ikke særlige omstændigheder taler derimod, jfr. Familieretsdirektoratets cirkulærskrivelse af 20. november 1986. Statsamterne bemyndiges til at træffe afgørelser om frigivelse efter arvelovens § 58, stk. 2.

Justitsministeriets cirkulærskrivelse af 7. juni 1972 om særlig indkomstskat ved omplacering af båndlagte midler ophæves.

Til statsamterne og de godkendte forvaltningsafdelinger.

Familieretsdirektoratet, den 23. november 1987

Erik Ninn-Hansen

/Nils Black