Legislator Case Law & Legislation
C19872214154 DK

Skrivelse om fremsendelse af skrivelse fra Finansministeriet vedr. aflønning af og anciennitetsberegning for nyuddannede kandidater (* 1)

1 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (1 Articles)

Skrivelse 1987 22141 Historic

Skrivelse om fremsendelse af skrivelse fra Finansministeriet vedr. aflønning af og anciennitetsberegning for nyuddannede kandidater (* 1)

Til orientering fremsendes hermed kopi af Finansministeriets notitsskrivelse af 15. juni 1987 indeholdende besvarelse af et af Danmarks Jurist- og Økonomforbund rejst spørgsmål om aflønning af og anciennitetsberegning for nyuddannede kandidater.

P. m. v.

e.b.

Ruth Jensen

fm.

Bilag.

Finansministeriet har dags dato tilskrevet Danmarks Jurist- og Økonomforbund således

»Danmarks Jurist- og Økonomforbund har i skrivelse af 10. marts 1987 (j.nr. 2141-1) forelagt spørgsmål om aflønning af og anciennitetsberegning for nyuddannede kandidater.

I den anledning skal Finansministeriet udtale følgende

Løn i henhold til overenskomsten for juridiske kandidater og universitetsøkonomer kan ikke udbetales til en ansat, før det er dokumenteret, at den pågældende har bestået kandidateksamen.

Når det er dokumenteret, at den pågældende har bestået kandidateksamen, ydes der løn i henhold til overenskomsten med virkning fra den dag, den ansatte bestod eksamen, og ancienniteten beregnes med virkning fra udgangen af den måned, i hvilken den pågældende bestod eksamen.

Som dokumentation for, at eksamen er bestået, kan anvendes eksamensbevis eller anden erklæring fra uddannelsesinstitutionen om, at eksamen er bestået. Tidspunktet for bestået eksamen dokumenteres tilsvarende ved oplysning herom i eksamensbeviset eller anden erklæring fra uddannelsesinstitutionen.

I overenskomstmæssig henseende kan eksamen dog tidligst anses for bestået, når der er givet karakter for alle prøver. Eksamen kan derfor ikke anses for bestået allerede på det tidspunkt, hvor den pågældende har opnået sådanne karakterer, at han uanset karakterer for andre prøver vil være sikker på at bestå eksamen, og ej heller på det tidspunkt, hvor en skriftlig opgave indleveres til bedømmelse.

Datoen for eksamensbevisets udfærdigelse har ikke betydning for løn- og anciennitetsberegningen.«

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →