Legislator Case Law & Legislation
C19872213660 DK

Vejledning om studievejledning i socialpædagoguddannelsen (Til de socialpædagogiske seminarier)

1 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (1 Articles)

Vejledning 1987 22136 Historic

Vejledning om studievejledning i socialpædagoguddannelsen

(Til de socialpædagogiske seminarier)

De studerende optages på seminariet med forskellige forudsætninger med hensyn til såvel studiefærdigheder som teoretiske og praktiske erfaringer. Det er studievejledningens opgave - med baggrund i de studerendes forskellige forudsætning og ud fra uddannelsens mål og indhold - at give et overblik over uddannelsens og undervisningens tilrettelæggelse og at støtte den studerende til at arbejde selvstændigt og dybtgående, alene og sammen med andre.

Studievejledningen omfatter forskellige funktioner, den orienterende, den vejledende og den rådgivende, som det kan være vanskeligt at adskille i det daglige studievejledningsarbejde. Studievejledningens orienterende funktion angår uddannelsens vilkår og opbygning, det enkelte seminariums studieplaner og særlige bestemmelser, økonomiske støttemuligheder under uddannelsen og tilsvarende emner, som kan gennemgås for hele årgange eller klasser. Studievejledningens vejledende funktion angår studie-, læse- og notatteknik og vejledning i forbindelse med de studerendes samlede studiesituation, f.eks ved tilvalg, studierejser og speciale. Denne vejledning kan foregå holdvis eller gruppevis. Studievejledningens rådgivende funktion angår den enkelte studerendes studiemæssige situation, f.eks. ved midtvejsvurderingen, og i forbindelse med studietekniske problemer såsom læse- og skrivefærdigheder, opstilling af dispositioner, opgaveskrivning m.v. Hertil kommer rådgivning ved pædagogiske problemer f.eks. afklaring af mål og indhold for den studerende, valg af interesseområder og særlige studieforløb.

For den enkelte studerende kan studievejledningen resultere i støtte til det hidtidige studieforløb, og til den studerendes beslutning om ændret arbejdsform, fordybelse i andet område, tilmelding til bestemte valgfrie undervisningsforløb, udarbejdelse af særlige individuelle opgaver eller ansøgning om at gå et studieår om eller søge orlov.

Studievejledningen tilbyder rådgivning af den enkelte studerende, når der opstår forhold, der kan hæmme eller true studieforløbet, f.eks. ved svigtende fremmøde, ved overflytning fra andet seminarium, genoptagelse af uddannelsen efter afbrydelse. Opstår der i denne sammenhæng særlige personlige problemer må rådgivningen ikke have behandlende karakter, men bør indskrænke sig til oplysning om, hvor hjælp kan hentes. Studievejledningen må iøvrigt varetages under hensyntagen til gældende bestemmelser om forvaltning, tavshedspligt m.v.

For at sikre, at de studerende får samme grundlæggende studievejledning, indgår følgende emner i seminariets tilrettelæggelse af studievejledningens indhold

1. Forskellige arbejds- og samarbejdsformer, opgaveskrivning, formidlingsformer, evaluering m.v. 2. Brug af undervisningsmidler og audiovisuelt udstyr. 3. Biblioteksorientering, kildesøgning og almen vejledning ved læsning af faglitteratur. 4. Løbende orientering om studieaktiviteter såsom ekskursioner, fællestimer, tilvalg, studierejse, speciale m.v. Studievejledningsemner i 1. studieår. 1. Gennemgang af uddannelsesforløbet på grundlag af uddannelsesbekendtgørelsen. 2. Seminariets organisation på grundlag af bekendtgørelse om ledelse og drift. 3. Statens Uddannelsesstøtte. 4. Cirkulære og vejledning om fremmøde, midtvejsvurdering og studievejledning. 5. Tilrettelæggelse af 2. studieår, herunder tilvalg og studierejsen. Studievejledningsemner i 2. studieår. 1. Studierejsen og tilvalg. 2. Tilrettelæggelsen af 3. studieår, herunder tilvalg og speciale. Studievejledningsemner i 3. studieår. 1. De afsluttende prøver, standpunktsbedømmelser. 2. Efter- og videreuddannelsesmuligheder.

For at sikre kontinuitet i kontakten mellem studievejledningen og de studerende skal mindst halvdelen af studievejledningstimerne placeres jævnt over seminarieperioderne. Ved tilrettelæggelsen af den samlede studievejledning må seminariet imidlertid være opmærksom på, at der i løbet af undervisningsåret kan opstå uforudsete problemer, som kræver studievejledning. Hvis de studerende i studievejledningen fremsætter kritik af en underviser, bør de henvises til at fremføre deres synspunkter over for pågældende lærer eller over for rektor.

For at sikre at forhold, der af faglærerne vurderes som studiehæmmende, tages op af studievejledningen på det tidligst mulige tidspunkt, forudsættes et nært samarbejde mellem den der varetager studievejledningen og faglærerne. En del af studievejledningens alment orienterende emner og behandlingen af enkeltstuderendes forhold kan berøre opgaver som er tillagt seminariets administrative funktioner. Det forudsættes derfor også, at den, der varetager studievejledningen, samarbejder med rektor.

P.d.v.

Johny Lauritsen

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →