Undervisningsvejledning for historie og samfundskundskab ved Gymnasiale Suppleringskurser for flygtninge

Undervisningsvejledning for historie og samfundskundskab ved Gymnasiale Suppleringskurser for flygtninge

Formål

Formålet med undervisningen er at give de studerende indsigt i det nutidige danske samfunds funktion, udvikling og forudsætninger.

Undervisningens indhold

Forudsætningerne for det moderne danske samfund skal i løbet af 20-25 timer behandles på grundlag af et beskrivende materiale, der giver en sammenhængende og overskuelig redegørelse for udviklingen.

Hovedvægten i kursus ligger på behandlingen af det danske samfunds historie efter anden verdenskrig, hvor de fem aspekter, der nævnes i bekendtgørelsen skal indgå. Der skal anvendes et passende bredt sammensat materiale.

Kurset kan indledes på forskellige måder, som der her gives nogle eksempler på

Man kan vælge at begynde med materiale, der er sprogligt lettere tilgængeligt, men bredt i indholdet. Man kan også anvende korte centrale tekster med få ord og et bredt indhold, der berører problemstillinger, der kan appellere til kursisterne.

En anden fremgangsmåde er at bruge billed/filmmateriale i stort omfang i begyndelsen, hvorved man kan lette kursisternes muligheder for at sammenligne med deres egen baggrund. Endelig kan man i indledningsfasen fx behandle problemer, som mødet med det danske samfund allerede har rejst hos kursisterne.

Som eksempler på emner, der kan ligge inden for de enkelte fem aspekter, kan nævnes

POLITISK ORGANISATION kan omfatte det danske politiske systems udvikling og funktion, herunder magtspillet mellem befolkningsgrupper, politiske partier, bevægelser og organisationer.

DANMARKS PLACERING I DE INTERNATIONALE MAGTFORHOLD kan omfatte den danske undenrigspolitik og Danmarks deltagelse i internationale organisationer som fx FN, EF og NATO.

DEN ØKONOMISKE UDVIKLING kan omfatte udviklingen i den danske økonomis struktur, organisation og produktion, dansk økonomisk politik og Danmarks handel med udlandet. Det danske arbejdsmarked behandles i denne sammenhæng.

LEVEVILKÅR, FAMILIEFORHOLD OG SOCIALE GRUPPERINGER kan omfatte de forskellige sociale gruppers placering i samfundet og relationerne imellem dem. Området omfatter også udviklingen i familie-, arbejds-og fritidslivet, ligesom der her må gives en beskrivelse af det sociale bistandssystem.

TILVÆRELSESFORSTÅELSE OG DENS UDTRYKSFORMER omfatter især forståelsen af tilværelsen og samfundet, således som den kommer til udtryk i adfærdsnormer, vaner, klædedragt, boligforhold, litteratur, kunstværker, moralopfattelse.

Det ovennævnte er kun eksempler på emner, der kan tages op inden for det enkelte aspekt, ligesom der naturligvis ofte med fordel kan arbejdes på tværs af den beskrevne kategorisering.

På samme måde kan aktuelle emner tages op enten for deres egen skyld eller som indgang til eller perspektivering af andet undervisningsstof.

Da undervisningstiden kun tillader et indblik i udviklingens hovedfaser, er det hensigtsmæssigt, at der samarbejdes med dansklæreren om, hvorledes disse emner behandles. Eksempler kan vælges fra mange steder og vil ofte have karakter af et historisk perspektiv på de emner, man i forvejen arbejder med. Fx kan familieforhold og relationerne mellem sociale grupper belyses gennem billeder fra forskellige perioder således, at både den enkelte tidsalders menneskeopfattelse og karakteristiske stiltræk belyses.

FORHOLDET MELLEM HISTORIE OG SAMFUNDSKUNDSKAB

Ved de kurser, hvor kursisterne samtidig har samfundsfag, må lærerne i de to fag aftale en arbejdsdeling, således at unødig dobbeltgennemgang af stof undgås. Normalt vil det være naturligt, at man i historie i dette tilfælde lægger mindre vægt på gennemgangen af de aktuelle mønstre i politik, økonomi og sociologi, men arbejder mere med den historiske udvikling inden for områderne siden 1945.

I tilfælde, hvor kursisterne ikke har samfundsfag, må undervisningen tilrettelægges således, at det aktuelle danske politiske og økonomiske systems opbygning og funktion får en rimelig fyldig behandling.

Materiale

I undervisningen skal der anvendes et bredt sammensat materiale afpasset efter de studerendes forudsætninger, emnernes karakter og de synsvinkler, der anlægges på stoffet. Materialet kan således bestå af fremstillinger, erindringsstof, dokumenter, taler, avisartikler, interviews og statistik.

Det vil også være naturligt at arbejde med billeder, film og videooptagelser, der dels har dokumentarisk karakter og viser miljøer, handlingsforløb og personer, dels illustrerer udviklingen inden for arkitektur og kunst. På sidstnævnte område må undervisningen ske i tæt samarbejde med dansk. Desuden kan man med fordel inddrage byer og bygninger, museer og udstillinger. Det anbefales, at alle hold får mulighed for at aflægge besøg på museer og udstillinger og for at arbejde med by- og miljøudvikling.

Da materialet bør være af meget forskelligt art, må der anvendes forskellige analysemetoder, som passer til de enkelte materialetypers særlige karakter og til de problemstillinger, man ønsker at få belyst.

Da undervisningens indhold er det moderne Danmarks opståen og udvikling, vil et samarbejde med dansk være hensigtsmæssigt både til en bredere belysning af fælles emner og ved opøvelsen i at arbejde med tekster og billeder, således at overlapninger og gentagelser undgås, og en vis fælles indlæringstakt sikres.

Skriftlig opgave

I kursets sidste halvdel skal de studerende i 15-20 undervisningstimer behandle et fælles område (et emne eller en periode) i Danmarks udvikling efter 1945 ved skriftlige opgaver.

For at give de studerende en passende baggrund for individuelle valg af opgaveemne indledes opgaveskrivningen med en kort fælles gennemgang af emnet/periodens hovedtræk.

Opgaverne kan efter de studerendes individuelle valg udarbejdes enkeltvis eller i grupper.

Hensigten med opgaveskrivningen er at uddybe de studerendes indsigt i de problemer, der knytter sig til arbejdet med moderne historie, og at opøve deres færdighed i at udarbejde skriftlige rapporter.

Ved formuleringen af den enkelte opgaves titel må læreren tage videst muligt hensyn til de studerendes egne ønsker, idet emnerne dog skal falde naturligt inden for det område, som holdet beskæftiger sig med. Der er intet i vejen for, at et givet delemne kan belyses fra forskellig side og ved forskelligt materiale.

Det er vigtigt, at der for den enkelte opgave formuleres en klar problemstilling og sikres en sådan afgrænsning af emnet og materialet, at opgaven ikke svulmer op, og den samlede arbejdsbyrde for de studerende på kursus og hjemme bliver urimelig. Generelt betyder det, at der bliver tale om mindre opgaver med præcist formulerede krav og et lille, overskueligt materiale.

Opgavens nærmere placering i kursusforløbet skal ske i samarbejde med andre fag, så de studerendes skriftlige arbejdsbyrde fordeles nogenlunde jævnt over kursets sidste halvdel.

Inden opgaveskrivningen må læreren gennemgå de generelle problemer og krav til en historieopgave, bedst i form af et skriftligt oplæg, der tager hensyn til de studerendes øvrige skriftlige arbejde og de formkrav, de her møder.

For at de studerende ikke skal opleve det skriftlige arbejde som noget meget vanskeligt eller skræmmende, er det hensigtsmæssigt, at undervisningen forinden tilrettelægges således, at de studerende i mindre undervisningssekvenser eller hjemme prøver at arbejde selvstændigt med henblik på at fremlægge stof i kortfattet skriftlig eller mundtlig form. Det er vigtigt, at de studerende gøres opmærksom på sammenhængen mellem det skriftlige arbejde i dansk og historie i forbindelse med de danske stile.

De færdige opgaver skal godkendes af læreren, der skønner, om de repræsenterer en rimelig arbejdsindsats. Læreren vurderer de enkelte opgaver med hensyn til form og indhold med henblik på rådgivning af de studerende. Læreren skal derimod ikke gøre opgaverne til genstand for karaktergivning eller tage stilling til bestået/ikke-bestået.

Det fælles område, som der er skrevet opgaver indenfor, opgives med tilhørende fælles materiale til eksamen.

Eksamen

Eksamensopgivelserne skal bestå af et bredt sammensat materiale, således at mindst tre af de i bekendtgørelsen nævnte fem aspekter dækkes ind.

Det fælles område, som der er skrevet opgaver indenfor, opgives med tilhørende fælles materiale til eksamen.

Ikke-skriftligt materiale: billeder, film, bygningsværker må skønsmæssigt omregnes til et tilsvarende cirkatal i bogsider. En målestok hertil kan være den tid, der er medgået til arbejdet med dette stof, sværhedsgraden og anvendeligheden i eksamenssituationen.

Eksamensspørgsmålene skal dække det opgivende pensum og være udformet således, at det står klart for de studerende, hvad de skal foretage sig i forberedelsestiden. Der skal tages hensyn til, at de studerende har hjælpemidler til rådighed, ligesom spørgsmålene skal indeholde flere niveauer, så både viden om og forståelse af de opgivne emner kan prøves.

Ved formuleringen at eksamensspørgsmålene må der tages hensyn til, hvorledes undervisningen har været tilrettelagt. Dette gælder ikke mindst materialets karakter og de synsvinkler og metoder, der har været anvendt.

P.d.v.

Jannik Johansen

undervisningsinspektør