Cirkulære om praktikundervisningen som led i børnehavepædagoguddannelsen og fritidspædagoguddannelsen (Til rektorerne for børnehave- og fritidspædagogseminarierne)

Cirkulære om praktikundervisningen som led i børnehavepædagoguddannelsen og fritidspædagoguddannelsen

(Til rektorerne for børnehave- og fritidspædagogseminarierne)

I henhold til § 6, stk. 2, § 9, stk. 4, § 10, stk. 1, § 16, stk. 1 og § 25, stk. 5 i bekendtgørelse nr. 536 af 19. august 1986 om uddannelse af børnehavepædagoger og fritidspædagoger fastsætter direktoratet herved følgende

A. Kredsen af praktikinstitutioner.

1. Praktikundervisningen kan alene foregå i institutioner eller andre pædagogiske virksomheder, som seminariet har godkendt til formålet , og som er beliggende i Danmark , jfr. dog punkt 5 og punkt 11 nedenfor.

2. Det er en forudsætning for godkendelse til øvelsespraktik , at den pågældende institutions eller virksomheds ledelse har erklæret sig villig til at modtage de studerende i praktik, og at den medarbejder, der antages som praktiklærer,

a) har gennemført uddannelsen til børnehave- eller fritidspædagog, eller eventuelt en anden uddannelse, der kan sidestilles hermed,

b) har gennemgået eller forpligtet sig til at gennemgå et seminariums kursus for nye praktiklærere, og

c) har forpligtet sig til at deltage i seminariets praktiklærermøder og til at undervise de studerende efter reglerne i uddannelsesbekendtgørelsen.

3. Formidling af dagpleje eller anden administrativ virksomhed i forvaltninger eller organisationer kan ikke godkendes til øvelsespraktik.

Om institutionens daglige åbningstider (ugentlige arbejdstid) henvises til punkt 7.

4. Det henstilles, at seminariet etablerer en fast kreds af praktikinstitutioner (til øvelsespraktik), hvor den pågældende praktiklærer ikke inden for samme undervisningsår benyttes af andre seminarier. Hvis praktikundervisningen undtagelsesvis foregår uden for denne faste kreds af institutioner, men dog her i landet eller i Sydslesvig (jfr. punkt 11), medfører dette ingen begrænsning af praktiklederens tilsynsforpligtelse efter uddannelsesbekendtgørelsens § 9, stk. 5. Tilsynet bør imidlertid i disse tilfælde indskrænkes til det strengt nødvendige.

5. Til specialepraktik kan der under hensyn til specialearbejdets karakter godkendes institutioner, som ikke opfylder de almindelige betingelser for at kunne godkendes til øvelsespraktik. Specialepraktik kan endvidere med rektors tilladelse foregå på Færøerne, i Grønland eller i udlandet, dog ikke ud over 3 uger for den enkelte studerende. Der foretages ikke tilsynsbesøg i disse tilfælde.

6. Beslutning om godkendelse af institutioner til øvelsespraktik træffes af praktikudvalget og praktiklederne efter reglerne i § 15 i bekendtgørelsen af 26. august 1971 om faste råd og udvalg m.m. ved børnehave- og fritidspædagogseminarierne.

Beslutning om godkendelse af institutioner til specialepraktik træffes af praktiklederne efter samråd med specialeholdlærerne, jfr. uddannelsesbekendtgørelsens § 18, stk. 5.

B. De studerendes placering i praktikinstitutionerne.

7. De studerende udsendes i øvelsespraktik enkeltvis, således at de har hver sin praktiklærer, der ikke samtidig kan have andre studerende i praktik. For den enkelte studerende gennemføres praktikperioderne i tre forskellige (godkendte) institutioner, hvoraf mindst to skal have en sådan daglig åbningstid (ugentlig arbejdstid), at den studerende kan være til stede og deltage i arbejdet i mindst 30 ugentlige timer. En enkelt af perioderne kan således henlægges til en børnehaveklasse med mindst 17 ugentlige timer eller til en halvdagsinstitution med mindst 20 ugentlige timer.

8. For børnehavepædagogstuderende skal mindst to af øvelsespraktikperioderne foregå i en børnehave, i en skoles børnehaveklasse(r) eller i en aldersintegreret daginstitution, eller anden pædagogisk virksomhed, der bl.a. omfatter børn i alderen 2-7 år. Den tredie periode kan - hvis den studerende ønsker det - foregå i andre institutioner eller virksomheder, der modtager børn eller unge til beskæftigelse, behandling eller pleje, eller som i øvrigt har ansat børnehave- eller fritidspædagoger, jfr. dog punkt 10.

9. For fritidspædagogstuderende skal mindst to af øvelsespraktikperioderne foregå i et fritidshjem, i en skoles børnehaveklasse(r), i en skolefritidsordning, i en fritids- eller ungdomsklub eller anden socialpædagogisk, ideebetonet eller kulturel fritidsforanstaltning for børn og unge, eller i en aldersintegreret daginstitution, der bl.a. omfatter børn i alderen 6-18 år. Den tredie periode kan - hvis den studerende ønsker det - foregå i andre institutioner eller virksomheder, der modtager børn, unge eller voksne til beskæftigelse, behandling eller pleje, eller som i øvrigt har ansat børnehave- eller fritidspædagoger, jfr. dog punkt 10.

10. For studerende, der overgår fra den ene af de to uddannelser til den anden mellem 1. og 2. uddannelsesår, jfr. uddannelsesbekendtgørelsens § 3, stk. 1 skal dog kun 2. års øvelsespraktikperiode foregå inden for den nye uddannelses særlige institutionsområde. ønsker en studerende at overgå til den anden uddannelse senere end mellem 1. og 2. år, forelægges spørgsmålet om opfyldelse af praktikforpligtelsen for direktoratet.

11. Studerende kan gennemføre en eller - i særlige tilfælde - flere øvelsespraktikperioder i danske institutioner i Sydslesvig , som seminariet har godkendt til praktikundervisning. Bestemmelserne i punkt 7-10 gælder også for disse studerende. Studerende fra Færøerne eller Grønland , der ønsker at gennemføre en eller flere øvelsespraktikperioder i deres hjemland, kan ansøge direktoratet om tilladelse hertil. Ansøgningen indsendes gennem rektor med praktiklederens indstilling om godkendelse af de pågældende institutioner.

12. Studerende kan som led i et godkendt forsøgs- eller udviklingsarbejde udsendes i praktik i andre institutioner end de i punkt 8-9 nævnte.

13. Studerende, der har en sådan personlig tilknytning til en praktiklærer, at dette må formodes at kunne få negativ indflydelse på udbyttet af praktikundervisningen eller påvirke bedømmelsen af den studerendes standpunkt, må ikke udsendes i øvelsespraktik hos den pågældende praktiklærer.

14. De studerende udsendes i specialepraktik enkeltvis eller i grupper på 2-6 deltagere. For den enkelte studerende kan specialepraktikken foregå i en eller to institutioner eller virksomheder, der modtager børn eller unge, fortrinsvis i den aldersgruppe, uddannelsen tager sigte på, d.v.s. 2-7 år, henholdsvis 6-18 år. Der skal normalt være mindst 2 ugers praktik (10 arbejdsdage) på den enkelte institution.

15. Beslutning om den enkelte studerendes placering i praktikinstitutionerne træffes af praktiklederen efter drøftelse med den studerende, for specialepraktikkens vedkommende efter drøftelse med de studerende og specialeholdlæreren. Inden specialepraktikken påbegyndes, træffes der mellem praktiklederen og praktiklæreren aftale om varigheden af praktikken på institutionen, antallet af praktikanter samt om det ugentlige timetal.

16. Hvis en studerende frembyder smittefare eller lider af en sygdom, der kan frembyde anden risiko for børn eller unge , eller hvis der foreligger en begrundet formodning herom, kan seminariet forlange en lægeerklæring om den studerendes helbredstilstand. Den studerende må i sådanne tilfælde ikke påbegynde eller fortsætte sit praktikophold, før der foreligger en lægelig udtalelse om, at den studerende ikke frembyder nogen fare for børn og unge. Udgiften til lægeundersøgelse afholdes af seminariet. Om studerende, der frembyder risiko for børn eller unge på grund af andre forhold end sygdom, henvises til punkt 21.

C. De studerendes vilkår under praktikophold.

17. Det bør tilkendegives over for de studerende, at de må forvente at blive pålagt tavshedspligt af praktikinstitutionen med hensyn til oplysninger af fortrolig karakter, som de måtte blive bekendt med under praktikopholdet, og at en tilsidesættelse af denne tavshedspligt - også efter praktikundervisningens ophør - efter omstændighederne vil kunne medføre ansvar efter straffelovens eller forvaltningslovens bestemmelser eller bortvisning fra seminariet. Er de studerende i tvivl om, hvorvidt oplysninger om tjenstlige eller private forhold vil kunne udnyttes i en faglig sammenhæng, og under hvilken form de eventuelt vil kunne viderebringes, bør de rådføre sig med praktiklederen herom.

18. Da de studerende ikke kan betragtes som antaget til at udføre arbejde i praktikinstitutionens tjeneste og således normalt ikke vil være forsikringsberettigede i henhold til lov om arbejdsskadeforsikring, bør det tilrådes de studerende at dække sig ind over for ulykkesrisikoen ved at tegne en privat ulykkesforsikring, eventuelt på kollektiv basis.

Derimod skulle det normalt ikke være nødvendigt, at de studerende tegner ansvarsforsikring af hensyn til praktikopholdet, især ikke hvis praktikinstitutionen har tegnet forsikring, der dækker eventuelle skader, herunder en ansvarsforsikring, der dækker ansvaret for medarbejderne.

Seminariet kan ikke afholde udgifter til forsikring af de studerende under praktikophold, og der vil ikke i skadestilfælde kunne rejses krav over for seminariet om forsikringsmæssig dækning med henvisning til statens selvforsikringsordning.

19. De studerende er forpligtet til at være til stede på praktikinstitutionen til de aftalte mødetider, jfr. uddannelsesbekendtgørelsens § 16, stk. 1, og direktoratets cirkulære om fremmøde i børnehavepædagog- og fritidspædagoguddannelserne. Deltagelse i møder i seminariets Fællesudvalg, Praktikudvalg eller Førsteårsafgørelsesudvalg regnes i denne henseende som lovligt forfald, jfr. bekendtgørelsen om faste råd og udvalg m.v. § 2, stk. 2. Det samme gælder møder i De studerendes Råd, om hvis afholdelse praktiklederen er orienteret. Den studerende må give praktiklæreren meddelelse om sit fravær, selv om der er tale om lovligt forfald. Praktiklæreren fører kontrol med fremmødet og afgiver oplysninger herom til seminariet.

20. Rektor kan efter samråd med praktiklederen tillade en studerende, som i 1. uddannelsesår har været forhindret i at deltage i øvelsespraktik i sædvanligt omfang inden for de fastsatte perioder, at gennemføre de manglende praktikdage i sommerferien, eventuelt i form af kolonipraktik, jfr. uddannelsesbekendtgørelsens § 9, stk. 2. Førsteårsafgørelsen træffes i så fald senest umiddelbart, før undervisningen påbegyndes i 2. uddannelsesår. Derimod vil en manglende gennemførelse af øvelsespraktikken i 2. uddannelsesår som hovedregel medføre, at den studerende enten må gå dette år om eller eventuelt helt må ophøre med uddannelsen. Ved dokumenteret sygdom eller andet lovligt forfald kan rektor dog tillade en studerende at gennemføre indtil 7 uger af 2. års praktikperiode i sommerferien. Endvidere vil direktoratet i særlige tilfælde kunne tillade, at den manglende del af uddannelsen gennemføres efter afslutningen af 3. uddannelsesår, og at den studerende herefter aflægger de afsluttende prøver i november-december samme år.

Deltagelse i kolonipraktik medfører ingen afkortning af praktikperioden (antallet af uger i praktik), selv om den studerende deltager i arbejdet i mere end 30 ugentlige timer.

21. Rektor kan efter samråd med praktiklederen afbryde praktikundervisningen , hvis der er opstået problemer, som ikke umiddelbart kan løses af den studerende og praktiklæreren eller ved praktiklederens mellemkomst. Der skal da normalt straks anvises den studerende en anden praktikinstitution til gennemførelse af praktikperioden. Er dette ikke muligt, afgør rektor efter indstilling fra praktiklederen, hvorledes den manglende praktik kan indhentes. Hvis afbrydelsen af praktikperioden skyldes, at den studerende af andre grunde end sygdom , jfr. punkt 16, frembyder risiko for børn eller unge, afgør rektor, om der skal rejses bortvisningssag. Seminariet kan ikke rekvirere straffeattest for en studerende fra det centrale kriminalregister, men kan anmode den studerende om selv at gøre det, hvor der måtte være anledning til det, jfr. §§ 20-21 i Justitsministeriets cirkulære nr. 147 af 30. august 1978.

22. De studerende må ikke udføre vikartjeneste i praktikinstitutionen inden for de aftalte mødetider. Mødetiden kan dog forskydes inden for den enkelte arbejdsdag med henblik på, at den studerende kan vikariere for en af institutionens medarbejdere.

D. Bedømmelse af de studerendes standpunkt i praktik.

23. Bedømmelse af de studerendes standpunkt i øvelsespraktik foretages af praktiklederen, jfr. uddannelsesbekendtgørelsens § 6, stk. 2 og § 25, stk. 2. Grundlaget for praktiklederens bedømmelse fremkommer således

1. års øvelsespraktik : Efter praktikperioden udtaler hver praktiklærer sig skriftligt, om det efter den studerendes standpunkt findes »betænkeligt« eller »ikke betænkeligt«, at den studerende fortsætter uddannelsen i 2. år. Praktiklærerens grundlag for at udtale sig er den studerendes praktisk-pædagogiske arbejde og drøftelser på konferencetimerne. Udtalelsen afgives på en blanket og skal begrundes skriftligt, uanset hvad den går ud på.

Seminariet udleverer efter anmodning kopi til den studerende. Er de to praktiklærere enige, er deres udtalelser bindende for praktiklederen. Er de ikke enige, skal praktiklederen drøfte bedømmelsen med praktiklærerne i fællesskab, inden praktiklederen afgiver sin udtalelse. Den studerende skal have lejlighed til at deltage i denne drøftelse. Foreligger der kun en udtalelse fra een praktiklærer, er udtalelsen ligeledes kun vejledende for praktiklederen.

2. års øvelsespraktik : Praktiklæreren udtaler sig mundtligt til praktiklederen ved dennes tilsynsbesøg. Ved praktikperiodens slutning deltager praktikleder, praktiklærer og den studerende i en samtale - den såkaldte »trekantsamtale«, hvis indhold koncentrerer sig om, i hvilken grad og på hvilken måde den studerende har arbejdet med fagets indhold med henblik på opfyldelse af praktikundervisningens mål.

Samtalen kan foregå i umiddelbar tilknytning til et tilsynsbesøg. Der foretages ikke standpunktsvurdering under eller i tilknytning til samtalen.

Et resumee af samtalen nedfældes skriftligt af praktiklederen på en blanket, eventuelt i umiddelbar tilknytning til samtalen.

Der udleveres kopi til praktiklæreren og den studerende, som ved deres underskrift tilkendegiver, at de er gjort bekendt med det skrevne.

Tilsynsbesøg, samtalen og den studerendes eventuelle opgaver i forbindelse med praktikperioden danner tilsammen grundlaget for praktiklederens standpunktsudtalelse, som afgives efter praktikperioden.

24. Ved specialepraktik afholdes der ikke konferencetimer, og praktiklæreren skal normalt ikke foretage nogen vurdering af den studerendes arbejde på institutionen. Seminariet kan dog undtagelsesvis anmode praktiklæreren om at udtale sig om en enkelt studerendes arbejde i specialepraktikken.

E. Tilskud til de studerendes befordringsudgifter.

25. Seminariet yder efter ansøgning tilskud til de studerendes befordringsudgifter i forbindelse med praktikundervisningen under følgende betingelser

a) at praktikinstitutionen er beliggende uden for seminariets nærtrafikområde, (d.v.s. det område, fra hvilket offentlig befordring til seminariet kan ske til laveste takst),

b) at den studerende ikke efter eget ønske gennemfører øvelsespraktikken uden for seminariets faste kreds af praktikinstitutioner, jfr. punkt 4, eller specialepraktik uden for Danmark, jfr. punkt 5,

c) at den studerendes befordringsudgift til og fra praktikstedet overstiger den pågældendes normale befordringsudgift til og fra seminariet.

Det er endvidere en betingelse, at de studerende benytter offentlige trafikmidler. Rektor kan dog godkende, at en studerende benytter eget befordringsmiddel, hvis det skønnes mest hensigtsmæssigt.

26. Ved offentlig befordring godtgør seminariet de dokumenterede faktiske udgifter med fradrag af den studerendes normale befordringsudgift til og fra seminariet (dog mindst med fradrag af taksten for befordring i nærtrafikområdet). Der anvendes måneds-, uge-, eller rabatkort efter praktikperiodens varighed.

Ved egen befordring ydes godtgørelse efter statens regler om godtgørelse for benyttelse af eget befordringsmiddel på tjenesterejser, dog højst med det beløb, som den studerende ville have fået godtgjort ved at benytte offentlige trafikmidler, og med fradrag af den normale befordringsudgift (som ved offentlig befordring). Hvor flere studerende benytter samme køretøj, ydes alene godtgørelse til føreren.

27. Til studerende, som på grund af afstanden mellem deres bopæl og praktikstedet tager midlertidigt ophold i nærheden af praktikinstitutionen , godtgøres befordringsudgiften mellem det ny

e opholdssted og praktikstedet med fradrag af befordringsudgiften mellem den hidtidige bopæl og seminariet, jfr. punkt 26. Herudover godtgøres udgiften til en dobbeltrejse mellem bopælen og det nye opholdssted, ved specialepraktik dog kun een gang, selv om den studerende skifter opholdssted flere gange. Indkaldes den studerende i løbet af praktikperioden til møder i seminariets faste råd eller udvalg, godtgøres yderligere de hermed forbundne rejseudgifter. Det samme gælder ved teoriindkald og særlig indkaldelse til studievejledning i en øvelsespraktikperiode.

28. Befordringsgodtgørelsen efter punkt 26-27 udbetales månedsvis bagud.

29. Efter forhandling med fællesudvalget kan rektor bestemme, at der i forbindelse med de enkelte praktikudsendelser etableres vederlagsfri kollektiv befordring til og fra praktikstedet, hvis dette skønnes at være billigere for seminariet end befordringsgodtgørelse efter punkt 25-28.

F. Ikrafttræden.

30. Cirkulæret træder i kraft den 1. april 1987 og har virkning fra undervisningsåret 1986/87 for studerende i 1. uddannelsesår, fra undervisningsåret 1987/88 for studerende i 2. uddannelsesår og fra undervisningsåret 1988/89 for studerende i 3. uddannelsesår. Bestemmelsen om specialepraktik anvendes dog tillige for studerende i 3. uddannelsesår i undervisningsåret 1987/88.

31. Undervisningsministeriets cirkulære af 16. juni 1983 om praktikundervisningen som led i børnehave- og fritidspædagoguddannelserne ophæves. Bestemmelserne i dette cirkulære om observationspraktik anvendes dog fortsat i undervisningsåret 1986/87.

32. Undervisningsministeriets cirkulæreskrivelse af 7. maj 1973 om antallet af praktiktimer i forbindelse med børnehave- og fritidspædagoguddannelserne ophæves.

Undervisningsministeriet, Direktoratet for Folkeskolen og Seminarier m.v., den 25. marts 1987.

P.d.v.

Agnete Engberg