Skrivelse om skolehjemsinspektørordningen (* 1) (Tekniske skoler)
Statutory Text (2 Articles)
Bilag 2
Stillingsbeskrivelse for skolehjemsinspektører ved tekniske skoler med skolehjem.
Skolehjemsinspektøren varetager på forstanderens vegne den daglige pædagogiske og administrative ledelse af skolehjemmet.
Arbejds- og ansvarsfordelingen mellem flere inspektører fastlægges af skolens ledelse.
Skolehjemsinspektøren kan indtræde som skolens repræsentant i eksterne udvalg og råd.
Generelt.
Det er skolehjemsinspektørens pædagogiske opgave at initiere, koordinere og i øvrigt forestå skolehjemmets indholdsmæssige tilbud til elever eller efteruddannelseskursister (henhørende under Direktoratet for erhvervsuddannelserne) efter gældende bestemmelser herom under opholdet på en sådan måde, at beboernes aktive udbytte maksimeres både med hensyn til frugtbare aktiviteter og til den enkelte elevs selvstændige udvikling, og således at skolehjemstilbuddet fremstår som en del af skolens samlede uddannelsestilbud.
Specielt.
Til fremme af det ovenfor anførte påhviler det skolehjemsinspektøren
a. at planlægge og tilrettelægge projekter, aktiviteter og deltagelse i almindelige fritidsaktiviteter såsom sportsarrangementer og kurser m.v. på eller uden for skolen i samarbejde med elev-/beboerråd og skolehjemmets medarbejdere.
b. at bistå og vejlede skolehjemsassistenter i pædagogiske spørgsmål og drage omsorg for at udvide skolens/skolehjemmets kontakter udadtil med henblik på at tilvejebringe og ajourføre aktivitetstilbud, der kan medvirke til den bedst mulige standard i pædagogisk henseende,
c. at organisere og forestå planlægningen af elevers/kursisters indkvartering og forplejning under opholdet, således at disse forhold har et rimeligt kvalitativt niveau,
d. at koordinere arbejdet med udvikling og gennemførelse af skolehjemsopgaver i forbindelse med efteruddannelseskurser og lignende,
e. at opretholde en snæver kontakt med andre skolehjem og deltage i planlægningsmøder og andre møder vedrørende skolehjemmene, samt opretholde kontakt med skolehjemskonsulenten og deltage i møder med udvalg m.v., der er rådgivende for skolens undervisningsvirksomhed,
f. at organisere og forestå, at der ydes elever støtte i forbindelse med sygdom/fravær fra uddannelsen m.v., hvorom der løbende skal opsamles data,
g. at foranledige støtte til elever, der har brug for hjælp til løsning af personlige problemer, problemer i forbindelse med mulige handicap eller andre særlige forudsætninger,
h. at drage omsorg for, at elever og personale løbende holdes orienteret om skolens og skolehjemmets planer og forhold i øvrigt,
i. at udarbejde indstillinger til skolens ledelse om forhold skolehjemmets medarbejdere vedrørende, såsom deltagelse i kursus, ansøgninger om orlov m.v.,
j. at behandle anmodninger om nyanskaffelser og udvidelser og at afgive indstilling herom, føre tilsyn med bygninger og anlæg, inventar og udstyr og foretage indstilling om vedligeholdelse og nyanskaffelser,
k. at medvirke ved budgetlægning og styring af bevillinger og føre kontrol med udgifter.
Bilag 3.
Stillingsbeskrivelse for skolehjemsassistenter ved tekniske skoler med skolehjem.
Pædagogisk ansvarsområde.
Det er bl.a. skolehjemsassistentens opgave at medvirke til, at der tilbydes eleverne på skolehjemmet et sådant pædagogisk tilrettelagt aktivitetstilbud, at dette kommer til at indgå som en betydende del af den enkelte elevs fulde uddannelse.
Skolehjemsassistenten skal derfor i funktionsperioden aktivt medvirke i samt støtte og fremme sådanne aktiviteter i beboernes fritid, at hver enkelt beboers skolehjemsophold bliver et lærerigt indslag i den personlige og faglige udvikling, der finder sted i forbindelse med uddannelsen. Aktiviteterne skal have karakter af muligheder og tilbud, der i høj grad kan appellere til de unges eget initiativ, engagement og aktive medvirken.
Skolehjemsassistentens opgave er videre sammen med elever og skolehjemmets øvrige personale at planlægge og medvirke til aktiviteternes gennemførelse.
Skolehjemsassistenten skal varetage kontakten til beboerrådet og således drage omsorg for, at beboerrådet bliver et af de værdifulde redskaber i den pædagogiske tilrettelæggelse af skolehjemsopholdets indhold.
Med baggrund i sit kendskab til uddannelsernes opbygning, struktur og krav er det skolhjemsassistentens opgave at stå til rådighed for de enkelte beboere med samtaler om løsning af og rådgivning i forbindelse med personlige problemer, der måtte opstå som følge af eller i tilknytning til uddannelsen.
Generelle opgaver
Skolehjemsassistenten skal bl.a. medvirke ved modtagelse og indkvartering på skolehjemmet af elever eller efteruddannelseskursister, medvirke ved orienteringen om de muligheder, opholdet indebærer, samt om de husordensregler, der på det enkelte skolehjem findes nødvendige, for at den daglige rytme kan opretholdes.
Specieller opgaver
Det er ud over primære pædagogiske opgaver tillige skolehjemsassistentens opgave
i begrænset omfang at udføre visse vagtopgaver, som ikke på anden måde kan tilgodeses,
medvirke ved forberedelse og gennemførelse af de sammen med beboerne planlagte aktiviteter,
føre tilsyn med lokaler og faciliteter, der henhører under skolehjemmet, samt give forslag til vedligeholdelse og nyanskaffelser i forbindelse hermed,
være ansvarlig for, at ro og orden opretholdes i henhold til de husordensregler, beboerne i beboerrådet selv har været med til at aftale,
medvirke til, at skader på inventar og bygninger undgås, påtales og eventuelt forfølges.
Skolehjemsassistenten kan være skolehjemsinspektørens stedfortræder.
Skrivelse om skolehjemsinspektørordningen (* 1)
(Tekniske skoler)
Det meddeles herved, at der i forbindelse med oprettelsen af et antal stillinger som skolehjemsinspektører ved de tekniske skoler med skolehjem er enighed mellem Undervisningsministeriet og Statstjenestemændenes Centralorganisation II om et protokollat i tilslutning til tjenestetidsaftalen af 18. november 1982.
Protokollatet fremsendes hermed.
Samtidig fremsendes stillingsbeskrivelse for skolehjemsinspektører og stillingsbeskrivelse for skolehjemsassistenter.
Man gør i øvrigt opmærksom på, at det ikke er hensigten,at den tid, der hidtil har været afsat til skolehjemsarbejdet, skal reduceres som følge af, at skolehjemsinspektørerne har fået pålagt en større undervisningsforpligtelse. Skolehjemsassistenternes andel i det egentlige skolehjemsarbejde vil således blive søgt udvidet i samme omfang som inspektørernes skolehjemsarbejde indskrænkes.
P.m.v.
e.b.
A. Jahnsen
eskp. sekr.
Bilag 1.
Protokollat til aftale af 18. november 1982 mellem finansministeren og Statstjenestemændenes Centralorganisation II om tjenestetid og overtidsbetaling for lærere og inspektører samt forstandere ved lærlinge/efg-uddannelserne på de tekniske skoler.
I tilslutning til ovennævnte aftale er undervisningsministeriet og Statstjenestemændenes Centralorganisation II enige om følgende vedrørende skolehjemsinspektører ved de tekniske skoler med skolehjem.
1. For skolehjemsinspektører gælder følgende bestemmelser i tjenestetidsaftalen af 18. november 1982 §§ 3, 12, 14, 16, 18, stk. 5.
2. Med undervisningsministeriets godkendelse kan skolehjemsinspektørens pligtige undervisningstimer helt eller delvist udføres på skolehjemmet.
København, den 5. februar 1987
Statstjenestemændenes Centralorganisation II
Bjørn Wikkelsøe Jensen
Undervisningsministeriet
P.m.v.
e.b.
A. Jahnsen
eksp. sekr.