Legislator Case Law & Legislation
C19872202954 DK

Skrivelse om sygefraværsstatistik. Bortfald af karensdag ved sygdom m.v. (Handelsskoler, tekniske skoler)

1 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (1 Articles)

Skrivelse 1987 22029 Historic

Skrivelse om sygefraværsstatistik. Bortfald af karensdag ved sygdom m.v.

(Handelsskoler, tekniske skoler)

Vedlagt følger Finansministeriets cirkulære af 5. januar 1987 om ophævelse af lov nr. 572 af 27. oktober 1982 om begrænsning af løn under sygdom (karensdag).

Med henblik på udfyldelse af skema om sygefraværstatistik henvises til cirkulærets sidste afsnit.

Samtidig ophæves Undervisningsministeriets cirkulæreskrivelse af 11. november 1983, I-394, om afkortning i løn under første hele fraværsdag i en sygeperiode.

P.m.v.

e.b.

A. Jahnsen

eksp.sekr.

Bilag.

Til samtlige ministerier m.v.

Cirkulære om ophævelse af lov nr. 572 af 27. oktober 1982 om begrænsning af løn under sygdom

Folketinget har d. 18. december 1986 vedtaget at ophæve nævnte lov med virkning fra 1. januar 1987.

Som følge heraf ophæves fra samme dato cirkulære af 5. oktober 1984 (LP.nr. 117/84) om lov om begrænsning af løn under sygdom - det såkaldte karensdagscirkulære.

Fra samme tidspunkt ophæves cirkulære af 12. september 1985 (LP.nr. 081/85) om karensdag i forbindelse med arbejdsskade.

For god ordens skyld henledes opmærksomheden på, at ansatte, som har tjenestefrihed med løn til deltagelse i kurser m.v. (uden for tjenestestedet), fortsat skal afgive sygemelding til tjenestestedet på samme måde, som hvis de forrettede tjeneste på tjenestestedet.

Indtil videre kan restoplag af den gældende blanket til sygemelding (Statens indkøb Fi 36) fortsat anvendes, idet punkterne 2 og 6 dog ikke længere er relevante. Ny blanket vil senere kunne rekvireres hos Statens Informationstjeneste.

P.M.V.

E. B.

Bendt Vogel

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →