Legislator Case Law & Legislation
C19872202254 DK

Skrivelse om løn i juli måned til folkeskolelærere m.fl. i forbindelse med barselsorlov (Til alle amtsråd og kommunalbestyrelser)

1 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (1 Articles)

Skrivelse 1987 22022 Historic

Skrivelse om løn i juli måned til folkeskolelærere m.fl. i forbindelse med barselsorlov

(Til alle amtsråd og kommunalbestyrelser)

På given foranledning skal man meddele, at spørgsmålet om folkeskolelæreres ret til ferie med løn i juli måned, sammenholdt med reglerne om ret til dagpenge i forbindelse med barsel, har været gjort til genstand for drøftelser mellem Socialministeriet, herunder Sikringsstyrelsen, Finansministeriet, Kommunernes Landsforening og Lærernes Centralorganisation.

På baggrund af de førte drøftelser skal Undervisningsministeriet herved meddele følgende.

En folkeskolelærer, hvis barselorlov falder i sommerferieperioden, har ret til at få udbetalt sædvanlig løn i juli måned, idet juli måned efter den gældende ferieordning for folkeskolen anses som ferie for folkeskolens tjenestemænd. Falder barselorloven i sommerferieperioden, medregnes juli måned i den samlede dagpengeretsperiode under barselorlov.

Det forhold, at der udbetales sædvanlig løn i juli måned, medfører ikke, at dagpengeretten for juli måned og den resterende del af orlovsperioden fortabes, uanset om den pågældende i en periode op til den 1. juli har fået udbetalt dagpenge.

Når der udbetales en lærer sædvanlig løn i juli måned, vil kommunen efter dagpengelovens § 27, stk. 1, være berettiget til dagpengerefusion for de dage i juli måned, hvor der er ret til barseldagpenge.

Det tilføjes, at der optjenes pensionsalder i juli måned.

Ovenstående gælder tillige for ledere og lærere ved den amtskommunale specialundervisning for voksne samt for ledere og lærere på fsu/fsa-niveau ved amtskommunale enkeltfagskurser.

P.m.v.

e.b.

Ole H. Trønning

fuldm.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →