Skrivelse om aftale om ansættelse og aflønning m.v. af skolehjemsassistenter (* 1) (Handelsskoler)
Table of Provisions (7)
Statutory Text (7 Articles)
§ 1. Med undervisningsministeriets godkendelse kan lærere ved handelsskoler med skolehjem fungere som skolehjemsassistenter. For hvervet som skolehjemsassistent ydes et tillæg og reduktion i det pligtige ugentlige undervisningstimetal efter §§ 2 og 3.
§ 2. Til de lærere, der tillige fungerer som skolehjemsassistenter, ydes et tillæg med et grundbeløb på 11.507,19 kr. årlig pr. 1. oktober 1984 samt en reduktion på 10 timer i det pligtige ugentlige undervisningstimetal.
§ 3. Tillægget og timereduktionen efter § 2 beregnes i forhold til omfanget af hvervet som skolehjemsassistent. Der kan ikke tildeles en skolehjemsassistent en reduktion i det pligtige ugentlige undervisningstimetal på færre end 8 og flere end 12 timer. Tillægget ydes i forhold til antallet af reduktionstimer.
§ 4. I forbindelse med sovevagt ydes et tillæg med et grundbeløb på 95,00 kr. (1. oktober 1984-niveau). Til tillægget ydes dyrtidsregulering, som indtil 30. september 1987 udgør 27,27 kr. pr. vagt. Fremtidig dyrtidsregulering efter denne dato bortfalder i henhold til lov nr. 297 af 4. juni 1986 om bortfald af automatisk regulering af arbejdsvederlag m.v. på grundlag af reguleringspristallet.
§ 5. De i §§ 2 og 4 nævnte tillæg reguleres som generelle og særlige tillæg, jfr. aftale af 9. september 1985 om justering af tjenestemandslønninger m.v., § 16.
§ 6. Aftalen har virkning fra 1. april 1985 og kan opsiges med 3 måneders varsel, dog tidligst til 1. april 1987. Samtidig ophæves bestemmelserne vedrørende skolehjemsassistenter i undervisningsministeriets cirkulæreskrivelse af 7. maj 1981, VII-38, 2. afd. 2. kt. j. nr. 1981-42074-1.
København, den 12. november 1986. Finansministeriet Statstjenestemændenes P.m.v Centralorganisation II e.b. Hans Strunge Elisabeth Møller
Skrivelse om aftale om ansættelse og aflønning m.v. af skolehjemsassistenter (* 1)
(Handelsskoler)
Hermed fremsendes aftale af 12. november 1986 mellem Finansministeriet og Statstjenestemændenes Centralorganisation II om ansættelse og aflønning m.v. af skolehjemsassistenter ved handelsskoler med skolehjem.
Aftalen har virkning fra 1. april 1985
Det skal iøvrigt bemærkes, at antallet af reduktionstimer på det enkelte skolehjem fastsættes i overensstemmelse med følgende
Antal sengepladser i henhold til godkendt Antal reduktionstimer aktivitetsbudget pr. uge -------------------------------------------------------------------- 0- 50 27 51-100 40,5 101-150 54 151-200 54 201-250 60,75 251 og derover 74,25
Ved atypiske skolehjem og ved skolehjem med over 250 sengepladser kan der ydes et yderligere antal reduktionstimer.
Cirkulæreskrivelse af 7. maj 1981-VII-38, ophæves endeligt.
P.m.v
e.b.
A. Jahnsen
eksp. sekr
Bilag. Aftale mellem finansministeriet og Statstjenestemændenes Centralorganisation II om ansættelse og aflønning m.v. af skolehjemsassistenter ved handelsskoler med skolehjem
I henhold til § 2, stk. 2, stk. 2, i den mellem ministeriet for statens lønnings- og pensionsvæsen og tjenestemændenes centralorganisationer indgåede hovedaftale af 27. oktober 1969 aftales følgende