Vejledning om udbetaling af vederlag til formænd og medlemmer/stedfortrædere af revaliderings- og pensionsnævn (* 1)
Statutory Text (1 Articles)
Vejledning om udbetaling af vederlag til formænd og medlemmer/stedfortrædere af revaliderings- og pensionsnævn (* 1)
Der ydes vederlag for hver afgjort sag. Der henvises til Finansministeriets oversigt over vederlag til formænd, medlemmer og stedfortrædere i amtsankenævn og revaliderings- og pensionsnævn.
Der foreligger en afgørelse, der udløser vederlag i følgende tilfælde
1)
Når nævnet træffer afgørelse, om betingelsen for tilkendelse, ændring eller opretholdelse samt frakendelse af førtidspension, invaliditetsydelse og tillæg efter § 16 i lov om social pension er opfyldt, jf. § 59, stk. 1, nr. 1 i lov om social pension.
2)
Når nævnet træffer afgørelser om betingelsen for tilkendelse af pension er opfyldt ved afgørelse om fortsat ret til dagpenge, jf. dagpengelovens § 26, stk. 1, nr. 2, jf. § 59, stk. 1, nr. 5 i lov om social pension.
3)
Når nævnet træffer afgørelse om, at en allerede tilkendt pension skal være hvilende, jf. § 59, stk. 2.
4)
Når nævnet træffer afgørelse om, at en sag bortfalder, eller at en ydelse inddrages, fordi ansøgeren ikke medvirker til nødvendige undersøgelser, optræning eller andre foranstaltninger, der må antages mere varigt at kunne forbedre erhvervsevnen, jf. § 59, stk. 3 i lov om social pension.
5)
Når nævnet afgiver vejledende udtalelse til helbredsbedømmelsesnævnet i tjenestemandssager, jf. § 59, stk. 4 i lov om social pension.
6)
Når nævnet træffer afgørelse om hjælp til iværksættelse af selvstændig virksomhed, herunder anskaffelse af et motorkøretøj, der indgår som et sædvanligt led i den pågældende virksomhed efter bistandsloven § 42, stk. 9, jf. § 42, stk. 10.
7)
Når nævnet træffer afgørelse, om betingelser for støtte til bil m.v. er opfyldt, samt om fortsat berettigelse, jf. § 58 om støtte til køb af bil efter bistandsloven.
8)
Når nævnet afgør en sag ved forenklet mødebehandling, jf. § 9, stk. 2 i Socialministeriets bekendtgørelse nr. 121 af 28. marts 1985 af forretningsorden for revaliderings- og pensionsnævnene.
9)
Når nævnet træffer en foreløbig afgørelse, jf. § 14, stk. 1 i Socialministeriets bekendtgørelse nr. 121 af 28. marts 1985 af forretningsorden for revaliderings- og pensionsnævnene.
10)
Når nævnet får forelagt en sag i medfør af § 16 i Socialministeriets bekendtgørelse nr. 121 af 28. marts 1985 af foretningsorden for revaliderings- og pensionsnævnene. I dette tilfælde udløses dog ikke vederlag til formanden.
11)
Når nævnet træffer en betinget afgørelse, som senere bekræftes af formanden, efter at der er indhentet supplerende oplysninger af nævnssekretariatet.
12)
Når formanden træffer en afgørelse efter bemyndigelse, jf. § 15 i Socialministeriets bekendtgørelse nr. 121 af 28. marts 1985 af forretningsorden for revaliderings- og pensionsnævnene. Der udløses alene vederlag til formanden.
Der foreligger ikke en afgørelse, og der ydes derfor ikke vederlag til formænd og medlemmer/stedfortrædere i følgende tilfælde
1)
Når nævnet får forelagt bortfaldne og afgjorte sager samt afgørelser fra Den Sociale Ankestyrelse til drøftelse.
2)
Når nævnet udsætter afgørelsen i en sag.
3)
Når nævnet får forelagt en sag i medfør af § 2 i Socialministeriets bekendtgørelse nr. 122 af 28. marts 1985 om indsendelse af klager over afgørelser truffet af sociale udvalg/magistrater og regionale nævn inden for det sociale område og om genvurdering i forbindelse med klager.
Der kan undtagelsesvis ydes vederlag, hvis der ved genforelæggelse af disse sager foreligger oplysninger af væsentlig og omfattende karakter, eller der af nævnet indhentes sådanne oplysninger.
4)
Når der afholdes fællesmøder, jfr. § 21 i Socialministeriets bekendtgørelse nr. 121 af 28. marts 1985 af forretningsorden for revaliderings- og pensionsnævnene.