Vejledende udtalelser om delpension Nr. 2 (Til samtlige kommuner, amtskommuner og Den Sociale Ankestyrelse m.fl.)
Statutory Text (2 Articles)
Vejledende udtalelser om delpension Nr. 2
(Til samtlige kommuner, amtskommuner og Den Sociale Ankestyrelse
m.fl.)
FORTEGNELSE
1. Lovens § 3, stk. 1. Tidspunkt for nedsættelse af arbejdstid for en lønmodtager, der overgår til delpension. 2. Lovens § 3, stk. 1. Beregning af delpension til folkeskolelærer. 3. Lovens § 3, stk. 1 Beregning af arbejdstidsnedsættelse for sygehjælper. 4. Lovens § 3, stk. 1. Overgang til delpension under sygemelding. 5. Lovens § 6. Delpension kan ikke udbetales med tilbagevirkende kraft på grundlag af en indtægt, der er slutlignet efter ansøgningstidspunktet. 6. Socialministeriets bekendtgørelse § 3. Lovens § 2, stk. 1, nr. 4. Overgang fra delpension som selvstændig til delpension som lønmodtager. 7. Sikringsstyrelsens bekendtgørelse § 9. Socialministeriets bekendtgørelse § 4, stk. 1 og stk. 2. Vurdering af arbejdstidsnedsættelse for landmænd og andre selvstændige. 8. Sikringsstyrelsens bekendtgørelse § 9. Socialministeriets bekendtgørelse § 4, stk. 1 og § 5, stk. 5. Dokumentation af arbejdstidsnedsættelse for selvstændige baseret på fremtidige indtægtsforhold. 9. Sikringsstyrelsens bekendtgørelse § 9. Ansættelse af en ægtefælle som erstatningsarbejdskraft. 10. Lønnedgang i forbindelse med overgang til delpension. 11. Ulønnet arbejde før og efter overgang til delpension. 12. Opgørelse af dagpengegivende indtægt. 13. Om regulering af dagpengegivende indtægter efter § 5, stk. 4 i Socialministeriets bekendtgørelse.
1.
Lovens § 3, stk. 1
TIDSPUNKT FOR NEDSÆTTELSE AF ARBEJDSTID FOR EN LØNMODTAGER, DER OVERGÅR TIL DELPENSION.
En lønmodtager nedsætter sin arbejdstid pr. 1. oktober 1986 og søger delpension 1. januar 1987.
Udtalt
Den arbejdstidsnedsættelse, der skal ske i forbindelse med overgang til delpension, skal beregnes på grundlag af den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid i de sidste 9 måneder før overgangen fratrukket den forventede gennemsnitlige ugentlige arbejdstid for den første 6-måneders periode efter overgangen.
Selv om arbejdstidsnedsættelsen er sket inden for de sidste 9 måneder inden overgang til delpension, vil ansøgeren derfor kunne opfylde kravet om nedsættelse af arbejdstiden ved overgang til delpension.
Opgørelsen af den gennemsntilige ugentlige arbejdstid vil dog blive påvirket således, at det antal 39-dele af basisbeøbet, der kan ydes i delpension, nedsættes i større eller mindre omfang, afhængig af på hvilket tidspunkt inden for 9-måneders perioden arbejdstidsnedsættelsen sker.
Om afvikling af selvstændig virksomhed i forbindelse med overgang til delpension for selvstændige henvises til pkt. 16 i vejledende udtalelser om delpension nr. 1.
2.
Lovens § 3, stk. 1.
BEREGNING AF DELPENSION TIL FOLKESKOLELÆRER.
Folkeskolelærere, der opfylder kravet om det pligtige undervisningstimetal på 26,32 timer, anses for at være fuldtidsbeskæftigede, Se Undervisningsministeriets cirkulære af 22. februar 1983 om tjenestetiden for folkeskolens tjenestemænd, jfr. cirkulærer af 28. februar 1986 om overgangsordning.
Ved beregning af den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid før og efter overgang til delpension må der derfor anvendes en omregningsfaktor, der angiver, hvad en undervisningstime svarer til i forhold til fuldtidsbeskæftigelse.
39,00 Omregningsfaktoren udgør ----- = 1,48 26,32 Den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid for en lærer, der er overgået til delpension kan derfor 30,00 højst udgøre ----- = 20,2 timer 1,48 15,00 og mindst ----- = 10,1 timer 1,48
I de omregnede timetal er inkluderet eventuelle timereduktioner efter reglerne i § 1, stk. 4 i det nævnte cirkulære, herunder timereduktion fra det 60. år.
For andre grupper, hvor der ifølge overenskomst er fastsat en arbejdstid, der svarer til fuld tid beregnes arbejdstidsnedsættelsen og dermed delpensionen efter et tilsvarende princip.
3.
Loven § 3, stk. 1.
BEREGNING AF ARBEJDSTIDSNEDSÆTTELSE FOR EN SYGEHJÆLPER.
En sygehjælper, der har en gennemsnitlig ugentlig arbejdstid på 52 1/2 time hveranden uge fordelt på ugens 7 dage, ønsker at gå på delpension pr. 1. januar 1987 ved at nedsætte arbejdstiden til 36 3/4 time hveranden uge.
Udtalt
Den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid opgøres på grundlag af ansøgerens turnusperiode på 2 uger, se vejledningens pkt. 12. Ifølge § 7, stk. 1 b i overenskomst for sygehjælpere og sygehjælperelever ydes 3 timers frihed for hver fulde 40 timers arbejde ved aften/nattjeneste. En aften/nattime tæller derfor 40:37 = 1,08 timer.
Den omregnede arbejdstid i en 2 ugers turnusperiode svarer herefter til 56,70 timer og den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid til 28,35 timer inden overgang til delpension.
Den nedsatte arbejdstid i en 2 ugers turnusperiode svarer til 39,69 timer og den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid til 19,85 timer.
Den ugentlige arbejdstidsnedsættelse udgør herefter 8,5 timer, og delpensionen kan udbetales med 8/39 af basisbeløbet.
4.
Lovens § 3, stk. 1.
OVERGANG TIL DELPENSION UNDER SYGEMELDING.
En lønmodtager, der har været sygemeldt i 1 måned, og som modtager løn under sygdom, ansøger om delpension under den fortsatte sygemelding.
Udtalt
Der vil være ret til delpension fra det tidspunkt, hvor arbejdstiden nedsættes, dvs. fra det tidspunkt, hvor pågældende overgår fra at modtage løn under sygdom fra arbejdsgiver som fuldtidsbeskæftiget til at modtage løn under sygdom som deltidsbeskæftiget. Det er en forudsætning, at pågældende ikke har været arbejdsløs eller fuldt sygemeldt i mere end 3 måneder inden for de sidste 12 måneder, jf. § 2, stk. 1, nr. 4 i loven.
Delpensionen bortfalder, hvis arbejdet ikke genoptages inden 13 ugers periodens udløb, regnet fra tidspunktet for overgang til delpension, jf. § 10, stk. 1 i loven.
5.
Lovens § 6.
DELPENSION KAN IKKE UDBETALES MED TILBAGEVIRKENDE KRAFT PÅ GRUNDLAG
AF EN INDTÆGT, DER ER SLUTLIGNET EFTER ANSØGNINGSTIDSPUNKTET.
Ved ansøgning om delpension for en selvstændig var betingelsen om en mindsteindtægt på 15/39 af basisbeløbet efter § 1, stk. 3, 2. pkt. i Socialministeriets bekendtgørelse ikke opfyldt. Betingelsen om mindsteindtægt ville være opfyldt, når den næste slutlignede indtægt forelå. Delpensionen ønskedes derfor beregnet på grundlag af den kommende slutlignede indtægt med tilbagevirkende kraft til ansøgningstidspunktet.
Udtalt
Der vil tidligst være ret til delpensin fra den 1. i måneden efter, at der foreligger en slutlignet indtægt, der opfylder betingelsen om mindsteindtægt efter § 1, stk. 3, 2. pkt. i Socialministeriets bekendtgørelse, jf. § 6, 2. pkt. i loven.
Der vil således ikke kunne udbetales delpension med tilbagevirkende kraft fra ansøgningstidspunktet.
Ansøgeren vil i sådanne tilfælde kunne søge slutligningen fremskyndet.
6.
Socialministeriets bekendtgørelse § 3
Lovens § 2, stk. 1, nr. 4.
OVERGANG FRA DELPENSION SOM SELVSTÆNDIG TIL DELPENSION SOM LØNMODTAGER.
En selvstændig erhvervdrivende, der er gået på delpension som selvstændig, ønsker efter et års forløb at overgå til delpension som lønmodtager.
Udtalt
Selvstændige, der er gået på delpension skal ved overgangen nedsætte deres arbejdstid til en gennemsnitlig ugentlig arbejdstid på 20 timer.
Efter 1 år på delpension som selvstændig kan man således ikke opfylde betingelsen for overgang til delpension som lønmodtager efter lovens § 2, stk. 1, nr. 4, fordi kun fuldtidsbeskæftigelse som selvstændig kan ligestilles med lønmodtagerbeskæftigelse efter § 3 i Socialministeriets bekendtgørelse.
Ansøgeren vil kunne overgå til delpension som lønmodtager, når pågældende opfylder kravet om beskæftigelse som lønmodtager i mindst 9 af de sidste 12 måneder, jf. § 2, stk. 1, nr. 4 i loven.
7.
Socialministeriets bekendtgørelse § 4, stk. 1 og stk. 2
Sikringsstyrelsens bekendtgørelse § 9
VURDERING AF ARBEJDSTIDSNEDSÆTTELSE FOR LANDMÆND OG ANDRE SELVSTÆNDIGE.
Ved vurdering af om en arbejdstidsnedsættelse opfylder betingelserne efter § 4, stk. 1 og stk. 2 i Socialministeriets bekendtgørelse skal arbejdsfunktioner og den arbejdstid, der anvendes hertil før og efter overgang til delpension, sammenholdes. Hvis arbejdstidsforbruget for en fuldtidsbeskæftiget ved overgang til delpension skønnes halveret, kan det efter styrelsens opfattelse anses for godtgjort, at den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid herefter er nedsat til 20 timer.
En generel tilkendegivelse fra en selvstændig om blot at ville påtage sig mindre arbejde efter overgang til delpension opfylder derfor efter styrelsens opfattelse hverken kravet efter § 9, stk. 1 i Sikringsstyrelsens bekendtgørelse om, at modtageren skal godtgøre, at arbejdstiden er nedsat efter reglerne i § 4, stk. 1 og stk. 2 i Socialministeriets bekendtgørelse eller kravet om, at arbejdstiden nedsættes i forbindelse med overgang til delpension.
Af pkt. 15 i Sikringsstyrelsens vejledende udtalelser om delpension nr. 1 fremgår det, at den tabel Jordbrugsdirektoratet har udarbejdet i forbindelse med regler om rentesanering kan anvendes som et af flere hjælpemidler ved skønnet over arbejdstidsnedsættelsen.
Sikringsstyrelsen har fået nogle henvendelser fra kommuner og landboforeninger som tyder på, at tabellen i relation til delpension måske anvendes på en utilsigtet måde.
Efter styrelsens opfattelse kan tabellen ikke anvendes i alle tilfælde.
I de tilfælde hvor den kan anvendes, kan den kun anvendes som et af flere hjælpemidler ved udøvelse af skønnet over arbejdstidsnedsættelsen.
Ved mindre og umoderniserede brug, der drives af ældre landmænd, er tabellen næsten altid uanvendelig. Dels fordi arbejdsfunktionerne på sådanne ejendomme kan være helt forskellige fra de brug, der har dannet grundlag for udarbejdelse af tabellen, dels fordi ældre landmænd ofte vil anvende mere arbejdstid på de enkelte funktioner.
Kommunen må derfor i hvert enkelt tilfælde foretage en konkret vurdering af arbejdstidsnedsættelsen baseret på de foreliggende oplysninger.
8.
Sikringsstyrelsens bekendtgørelse § 9
Socialministeriets bekendtgørelse § 4, stk. 1 og § 5, stk. 5.
DOKUMENTATION AF ARBEJDSTIDSNEDSÆTTELSE FOR SELVSTÆNDIGE BASERET PÅ FREMTIDIGE INDTÆGTSFORHOLD.
Sikringsstyrelsen har på baggrund af flere henvendelser
Udtalt
I kravet om arbejdsstidsnedsættelse ved overgang til delpension efter § 4, stk. 1 i Socialministeriets bekendtgørelse ligger ikke samtidig et krav om en indtægtsnedgang svarende til arbejdstidsnedsættelsen.
Hvis indtægten efter overgang til delpension ikke reduceres i forhold til indtægten før overgangen, vil delpensionen imidlertid blive nedsat eller bortfalde ved de senere årlige fastsættelser.
9.
Sikringsstyrelsens bekendtgørelse § 9
ANSÆTTELSE AF EN ÆGTEFÆLLE SOM ERSTATNINGSARBEJDSKRAFT.
Den erstatningsarbejdskraft, der er omtalt i pkt. 33 i Sikringsstyrelsens vejledning kan være en tidligere hjemmearbejdende ægtefælle.
Nedsættelsen af arbejdstiden for en selvstændig kan, under forudsætning af at arbejdstidsbetingelsen i § 4, stk. 2 i Socialministeriets bekendtgørelse er opfyldt, således dokumenteres ved, at en tidligere hjemmearbejdende ægtefælle bliver medarbejdende ægtefælle, eller af skattevæsenet bliver anerkendt som hovedperson i firmaet fra det tidspunkt, hvor den anden ægtefælle overgår til delpension.
10.
LØNNEDGANG I FORBINDELSE MED OVERGANG TIL DELPENSION.
På forspørgsel om hvorvidt lønnen efter overgang til delpension mindst skal svare til normallønnen for det pågældende fag,
Udtalt
Der er ikke i lov om delpension fastsat regler om størrelsen af den timeløn en delpensionist skal have udbetalt før og efter overgang til delpension. En nedgang i timelønnen i forbindelse med overgang til delpension afskærer derfor ikke retten til delpension.
11.
ULØNNET ARBEJDE FØR OG EFTER OVERGANG TIL DELPENSION.
Udtalt
Ulønnet arbejde for velgørende institutioner o.lign. medregnes ikke i den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid før og efter overgang til delpension.
12.
OPGØRELSE AF DAGPENGEGIVENDE INDTÆGT.
Ved afgørelse af ret til delpension samt ved opgørelse af indtægtsgrundlaget for beregning af denne, anvendes de indtægtsbegreber og de elementer, der anvendes i den dagpengegivende indtægt efter Socialministeriets bekendtgørelse om dagpengegivende indtægter.
Det er derfor den praksis, der knytter sig til opgørelse af indtægtsgrundlaget i dagpengeloven, der anvendes i delpensionssammenhæng.
Sikringsstyrelsen har modtaget en række forespørgsler om, hvorvidt forskellige former for indtægt er dagpengegivende lønindtægt eller dagpengegivende anden erhvervsindtægt.
Udtalt
Til dagpengegivende lønindtægt henregnes
- A-indkomst, som en aktionær eller anpartshaver har indtjent ved arbejde for selskabet,
-løn udbetalt af fremmede magter, herværende diplomatiske repræsentationer og medlemmer af sådanne, samt fremmede magters herværende udsendte konsuler,
- rådighedstillæg for hjemmeværnet,
-kostvederlag samt plejevederlag for at have et barn i dagpleje.
Til dagpengegivende anden erhvervsindtægt henregnes
- A-skattepligtig godtgørelse for medlemsskab af eller som medhjælp for bestyrelser, udvalg, kommissioner, råd o.lign., herunder kommunalbestyrelser,
-indtægter ved borgerligt ombud
indtægter fra en udlejningsejendom, når indtægten i væsentlig grad skyldes ejerens arbejdsindsats.
- forfatterhonorarer og biblioteksafgifter.
Indtægter der ikke er dagpengegivende
- B-indkomst ved bortforpagtning af en ejendom henregnes ikke til dagpengegivende anden erhvervsindtægt, da indtægten ikke i væsentlig grad skyldes ejerens egen arbejdsindsats.
- Pensionsbidrag, som en lønmodtager eller en arbejdsgiver for en lønmodtager indbetaler til en privat pensionsordning, indgår ikke i lønmodtagerens dagpengegivende lønindtægt. Sådanne bidrag indkomstbeskattes ikke.
Der henvises endvidere til Sikringsstyrelsens vejledning af 30. januar 1987 om lov om dagpenge ved sygdom og fødsel, hvor en række eksempler er nævnt i pkt. 4 og pkt. 5 i vejledning om dagpenge fra det sociale udvalg.
13.
OM REGULERING AF DAGPENGEGIVENDE INDTÆGTER EFTER § 5, STK. 4 I SOCIALMINISTERIETS BEKENDTGØRELSE.
Den regulering af den fastsatte årlige indtægt efter overgang til delpension, der efter § 5, stk. 4 i Socialministeriets bekendtgørelse skal ske ved de følgende pensionsberegninger, skal tidligst finde sted ved den årlige fastsættelse pr. 1. april 1988.
Reguleringer af de dagpengegivende indtægter, der er omtalt i Sikringsstyrelsens meddelelse af 7. maj 1987 om ændringer af satserne for delpension pr. 1. juli 1987, får derfor først betydning fra 1. april 1988. Der vil senere blive udsendt meddelelse herom.
Ingen