Pjece om flygtninge i Danmark - integrationsarbejdet

Kapitel 7 nedenfor indeholder et afsnit, som fortæller, hvad man bør være opmærksom på, når sagsbehandling må foregå ved hjælp af tolk. Spørgsmålene er også beskrevet i Flygtningehjælpens pjece »At tale gennem tolk«,

6.5. REGISTRERING AF FLYGTNINGE. FLYTNING TIL NY KOMMUNE.

Social- og sundhedsforvaltningen i den kommune, som overtager en flygtning fra Dansk Flygtningehjælp, vil være klar over den pågældendes flygtningestatus.

For at sikre sig hjemtagelse af den fulde statsrefusion af udgifter til andre ydelser end kontanthjælp, ikke mindst boligstøtte m.v., bør oplysning om flygtningestatus derfor videregives til andre afdelinger eller forvaltninger i kommunen.

Indenrigsministeriet har afslået en anmodning fra Kommunernes Landsforening om, at en persons flygtningestatus kunne registreres i det centrale personregister og i det fælleskommunale personregistreringssystem (P-data). Indenrigsministeriet har i stedet peget på, at der må ske en manuel registrering i de enkelte kommuner af personer med flygtningestatus.

I forbindelse med en flygtnings flytning til en ny kommune må fraflytningskommunen underrette tilflytningskommunen om, at den pågældende har status som flygtning og derfor inden for de gældende tidsgrænser er omfattet af ordningen med 100% statsrefusion.

Tilflytningskommunen bør tilsvarende underrette amtskommunen om flygtningens status, i det omfang amtskommunen involveres.

Bistandslovens opholdskommuneregler og regler om flyttehjælp gælder også for flygtninge. En tilflytningskommune har derfor krav på refusion fra en fraflytningskommune i overensstemmelse med reglerne i bistandslovens § 11 eller § 47. Imidlertid bør tilflytningskommunen undlade at sende refusionskrav til fraflytningskommunen, så længe kommunen kan opnå 100% statsrefusion af udgifter vedrørende den pågældende flygtning (i 6 1/2 år efter datoen for opholdstilladelsen). Tilflytningskommunen bør i stedet selv direkte hente den fulde statsrefusion hjem.

7. OM AT RÅDGIVE FLYGTNINGE.

7.1. INDLEDNING.

Langt den overvejende del af flygtningene vil efter at have gennemgået Dansk Flygtningehjælps integrationsprogram fortsat have behov for bistand fra kommunen. Det gælder såvel økonomisk hjælp som rådgivning. De 18 måneder, som Flygtningehjælpens integrationsprogram varer, er kun en MEGET kort tidsperiode for en flygtning. Vedkommende er ofte kommet her uden kendskab til dette lands politiske og sociale struktur.

Flygtningene bliver grundigt informeret af Flygtningehjælpens sagsbehandlere om overgangen til kommunalt regie og såvidt muligt også orienteret om den lokale forvaltnings administrative praksis og rutiner.

Alligevel er dette skift for mange flygtninge forbundet med angst og usikkerhed for den ukendte kommunale forvaltning.

Det er derfor vigtigt, at den kommunale sagsbehandler har en viden om de forskelle, der er ved at være sagsbehandler for en flygtning i forhold til danske klienter. Det er formålet med dette afsnit at beskrive, hvorfor det er anderledes, og undertiden svært, at være sagsbehandler for en flygtning.

Flygtningene kommer som regel til Danmark uden forudsætninger for at leve i det danske samfund. De færreste har mere end et overfladisk kendskab til det danske samfund, udover at de ved, at det er et demokrati, og at her kan de leve i fred og frihed. Men hvorledes dette demokrati er opbygget, og hvilke forpligtelser, der følger med, er ubekendt for de fleste. Vore normer og vore holdninger, vore sociale, sundhedsmæssige og uddannelsesmæssige systemer, adskiller sig radikalt fra de lande, hvorfra de kommer. Vor kultur er dem fremmed, vor levevis, vore omgangsformer, vor humor, alt er nyt og fremmed.

Dette kan naturligvis være interessant og spændende set ud fra en turists synsvinkel, men det skaber følelse af utryghed, usikkerhed, underlegenhed og angst, når man skal være en del af et samfund, man ikke kender.

Flygtninge har for det første samme sociale problemer som mange danskere, men disse forstærkes af selve flygtningebaggrunden samt kultur- og sprogbarrieren.

En flygtning er en person, der har måttet forlade sit land på grund af forfølgelse, krig, måske også fængsling og tortur. En flygtning kan ikke vende tilbage til sit land. Derved adskiller flygtninge sig fra indvandrere, mens mange forhold i sagsbehandling og rådgivning i øvrigt er identiske for disse grupper.

En flygtning har lidt en række væsentlige tab. Tab af land, af kultur, af sprog, af familie, af arbejde, af bolig og af venner. Hele det sociale netværk er slået itu. Dette kan meget vel føre til en identitetskrise, der ubehandlet kan føre til psykisk sammenbrud og langvarigt behov for social og anden bistand.

7.2. INFORMATIONS- OG BEGREBSBARRIEREN.

Den allerstørste vanskelighed for integration af flygtninge er den vanskelige informationsformidling. At bryde igennem begrebsbarrieren er ikke enkelt. Man skal i arbejdet med flygtninge konstant tænke på, at alt, hvad der informeres om, begrebsmæssigt skal kunne forstås ud fra vedkommende kulturelle begrebsverden. Det kræver meget af den enkelte flygtning, men også af sagsbehandleren.

Det er nødvendigt, at sagsbehandleren sætter sig så godt som muligt ind i det kulturområde, som den enkelte flygtning repræsenterer, og anstrenger sig for at forklare vor danske kultur. Flygtningehjælpen råder over en række baggrundsmaterialer om de kulturer, som flygtningene kommer fra. Disse baggrundsmaterialer kan rekvireres i Dansk Flygtningehjælp. Se i øvrigt litteraturlisten i afsnit 11.

Intet er selvfølgeligt i arbejdet med fremmede. Det gælder såvel flygtninge som indvandrere. Man skal ved videregivelse af information tænke på, at en fremmed ikke har noget begrebsmæssigt skelet at hænge de danske oplysninger op på. Der høres ofte kritik af Flygtningehjælpens manglende information vedrørende vore sociale-, sundheds- og arbejdsmæssige områder. Men flygtningene ER informeret, såvel skriftligt som mundtligt, endog på deres eget sprog ved oversatte informationshæfter. Men det tager tid at begribe alle disse mange og nye informationer. Tænk på, hvor meget, for dagligdagen vigtig information, vi danskere har fået ind så at sige med modermælken.

For at information kan forstås og »hænge fast«, skal den være nødvendig og relevant på det tidspunkt, hvor den gives. De ca. 18 måneder, en flygtning er i Dansk Flygtningehjælps integrationsprogram, er ofte alt for kort tid til at sætte sig ind i de ukendte og ofte komplicerede systemer. Det bliver derfor en væsentlig opgave OGSÅ for den kommunale sagsbehandler at gentage informationerne omkring bl.a. det sociale system, uddannelsessystemet, arbejdsmarkedet osv. Kommunerne bør af Dansk Flygtningehjælp være orienteret om, hvilke informationsmaterialer på dansk og på flygtningenes eget sprog der findes.

7.3. AT ARBEJDE MED TOLK.

Sprogbarrieren kan tilnærmelsesvis udjævnes ved brug af tolk. Men det er uhyre vigtigt, at sagsbehandleren gør sig klart, hvor væsentligt det er at anvende tolk, OGSÅ selv om flygtningen tilsyneladende taler meget godt hverdagsdansk. Der er meget stor forskel på at kunne tale om vind og vejr på dansk og at kunne udtrykke sig følelses- og begrebsmæssigt på et fremmed sprog. Mange flygtninge og indvandrere vil give udtryk for, at de forstår en besked, hvor det senere viser sig, at de kun har forstået halvdelen/intet, eller måske totalt har misforstået samtalen. En misforstået samtale kan give både flygtning og sagsbehandler frustrationer og koster meget ekstra arbejde. Hellere bruge tolk en gang for meget end en gang for lidt.

Men det er ikke let at arbejde med tolk, hverken for flygtning eller for sagsbehandler. Det kræver stor tillid af begge parter at få skabt en god kontakt, som er væsentlig for en samtales forløb. Det er derfor vigtigt, at alle parter i denne kommunikationsproces kender hinandens roller og har tillid til hinanden.

Især for de mellemøstlige flygtningegrupper bør der altid anvendes kvindelig tolk til kvinder ved læge- og hospitalsbesøg, samt når det drejer sig om børnenes forhold ved skolegang, sundhedsplejerske, daginstitutioner o.lign. Man oplever ofte, at kvinder sjældent udtaler sig, medens ægtemanden er tilstede. Hvis det er nødvendigt med en samtale med kvinden alene, bør hun derfor indkaldes alene med kvindelig tolk. Bedst er det, hvis sagsbehandleren aflægger hjemmebesøg med kvindelig tolk.

Så vidt muligt bør der anvendes samme tolk til den samme familie. Hvis samtalen drejer sig om meget følsomme emner, eksempelvis voldsomme ægteskabelige problemer, er det ofte bedst at bruge en dansk født tolk.

Når der anvendes tolk ved en samtale, bør tolken placeres således, at sagsbehandleren og klienten har direkte øjenkontakt. Sagsbehandleren skal tale til og se direkte på klienten, således at kommunikationen også er nonverbal.

Man bør forud for samtalen informere tolken om samtalens forventede indhold og ligeledes bagefter evaluere forløbet med tolken. Tolken kan ofte være en god kulturformidler og hjælpe til med at bygge bro over kulturkløften.

Det er ofte uheldigt at benytte børn eller andre nære familiemedlemmer som tolke i situationer, der drejer sig om andet end bagateller, f.eks. ukompliceret refusion af regninger. Tolken har i forvejen en vanskelig dobbeltrolle. Tolken opleves ofte af flygtningen som værende dennes advokat, og hvis der eksempelvis formidles et afslag på ansøgt hjælp, kan tolken af flygtningen ofte blive opfattet som værende en dårlig tolk eller »købt af systemet«.

7.4. AT DEFINERE ROLLER.

De fleste flygtninge kommer fra kulturer, hvor det sociale system enten er ganske anderledes opbygget eller - i de fleste tilfælde overhovedet ikke eksisterer. En sagsbehandler er derfor et ukendt begreb. Mange flygtninge tror, at alle danskere har en personlig sagsbehandler. Det er vigtigt, at sagsbehandleren helt ærligt definerer sin rolle, fortæller hvad hun/han kan hjælpe med, og hvad hun/han ikke kan, dvs. definerer sin (begrænsede) kompetence, idet sagsbehandleren ofte tillægges en betydelig større indflydelse, end det reelt er tilfældet.

Flygtningene kommer som regel fra lande, hvor de har oplevet et korrupt magtapparat og vilkårlig myndighedsudøvelse. Det sociale system i Danmark kan også for danskere være svært at forstå, men for flygtninge er det ofte umuligt at forstå. Mange afgørelser opfattes derfor som uretfærdige og tilfældige. Derfor er det vigtigt at forklare systemets opbygning og sagsbehandlerens placering i dette.

Det er selvsagt også vigtigt at definere tolkens rolle, herunder dennes tavshedspligt og funktion primært som sprogformidler.

Tal altid tydeligt, langsomt og i korte sætninger. Undgå at bruge dansk slang og for mange fremmedord. Check altid efter, om vigtig information er forstået.

7.5. FLYGTNINGE MED PSYKO-SOCIALE VANSKELIGHEDER.

En del flygtninge (ca. 15 pct.) lider af følger efter krig, krigsoplevelser, fængsling og tortur. Disse flygtninge taler ofte meget dårligt dansk efter de 18 måneder. De lider ofte af søvnløshed, koncentrationsbesvær, mareridt, depression, skyldfølelse, hukommelsesbesvær og har en lav selvfølelse.

En del flygtninge er allerede i psykologisk eller psykiatrisk behandling, når de overgives til kommunens forsorg. Det er meget vigtigt, at denne behandling ikke afbrydes. Hvis behandlingen afbrydes midt i et psykoterapeutisk forløb, er der risiko for psykisk sammenbrud og i værste fald selvmord. Når der bevilges psykoterapi, skal der anvendes en særligt kvalificeret tolk, og altid den samme i hele forløbet.

Det er meget vigtigt, at der ved overgivelsen fra Dansk Flygtningehjælp til kommunerne er et tæt samarbejde omkring flygtningens behandlingsbehov mellem kommunen, Dansk Flygtningehjælp og den psykiatriske afdeling eller den psykolog eller læge, hvor flygtningen modtager behandling. Ved overgivelsen bør der derfor foreligge en oversigt over de behandlingstilbud, som flygtningen har modtaget og fortsat har brug for.

Flygtninge, der lider af følgerne efter tortur, vil eventuelt kunne henvises til behandling ved rehabiliteringscentret for torturofre ved Rigshospitalet i København.

Flygtningehjælpen henviser til og samarbejder desuden med en række psykologer m.fl., der specielt tager sig af flygtninge med psyko- sociale vanskeligheder. Herudover har nogle amtskommuner, jf. nedenfor, etableret særlige behandlingstilbud for flygtninge.

Den kommunale sagsbehandler bør derfor kontakte det afgivende flygtningecenter eller amtskommunens social- og sundhedsforvaltning eller sygehusforvaltning for oplysninger om, hvilke behandlingstilbud, der kan anvendes lokalt.

P.t. er der i følgende amter taget initiativ til etablering af særlige behandlingstilbud til flygtninge

I Sønderjyllands amtskommune (Haderslev) og Ribe amtskommune (Esbjerg) er der oprettet rehabiliteringscentre for torturofre. I Frederiksborg, Fyns og Vestsjællands amtskommuner er der initiativer i gang med henblik på oprettelse af krisecentre for flygtninge. I Århus amtskommune (Århus) vil der i løbet af 1987 blive etableret et forrevalideringscenter for flygtninge. Centret vil kunne tilbyde psyko-social bistand og behandling i tæt sammenhæng med en erhvervsmæssig introduktion.

7.6. SÆRLIG RÅDGIVNINGSMETODIK.

På grund af flygtninges manglende kendskab og erfaring med et »behandlersamfund« kan man ikke umiddelbart overføre dansk rådgivningsmetodik til flygtninge. Men det, som er en væsentlig forudsætning for et vellykket forløb, nemlig at der skabes tillid mellem sagsbehandler og klient, er ens for alle. Flygtninge går ikke lige til sagen. Der bør sættes god tid af til hver samtale, dels på grund af tolkningen, dels fordi der skal tales meget, før det egentlige problem kommer på bordet. Flygtningen vil som regel gerne tale om sin familie, både her og i hjemlandet, om sit lands politiske forhold, og lidt senere i tillidsforholdet, om baggrunden for flugten. Sagsbehandleren vil ofte blive inviteret på hjemmebesøg, som flygtningen ikke opfatter som utidig snagen i private forhold. Flygtninge holder meget af at vise deres hjem frem, og det kan være et stort skridt på vejen til at skabe et tillidsforhold at give sig tid til hjemmebesøg. Ved at vise interesse for og kendskab til flygtningens egen kultur skabes også tillid og grobund for godt brobyggeri mellem dansk og fremmed kultur.

Sagsbehandleren bør bestræbe sig på at være en guide for flygtningen og bestemt undlade at gøre for mange ting selv i stedet for at lære flygtningen selv at klare opgaverne. Det er naturligvis tidkrævende.

Med tanke på det statustab, flygtningen har lidt, er det væsentligt at respektere, acceptere og udnytte alle de ressourcer, flygtningen har medbragt, og bygge videre på disse. Det gælder især uddannelses- og arbejdsmæssige erfaringer. En flygtning vil ofte have svært ved at forstå, at en medbragt uddannelse ikke uden videre kan accepteres her i Danmark. Det kan her være nødvendigt at lade flygtningen selv blive konfronteret med realiteterne ved at henvise ham til den pågældende uddannelsesinstitutions studievejleder eller til vedkommende faglige organisation.

Mange flygtninge har et mere, kulturelt bestemt, afslappet forhold til tid og overholdelse af aftaler. I Flygtningehjælpen gøres der meget for at vænne flygtningene til at overholde tider, og man bør kræve, at de overholder tider, fuldstændigt som man kræver det af danske klienter. Flygtningene bør indskærpes, at de skal ringe afbud, hvis de ikke kan komme til aftalt tid.

Kommunens sagsbehandler bør i særlige tvivlstilfælde kontakte Flygtningehjælpens afgivende sagsbehandler. Der bør særligt omkring overgivelsestidspunktet være en så tæt kommunikation mellem afgivende og kommende sagsbehandler som overhovedet muligt efter de lokale forhold, jf. afsnit 5.2.

Selvom der i dette afsnit er givet en generaliserende fremstilling af de særlige problemer omkring rådgivning af flygtninge, må det samtidig erindres, at flygtningene i Danmark er en meget bredt sammensat gruppe, spændende over mere end 40 nationaliteter, forskellige politiske grupperinger, religiøse og etniske minoriteter. Uddannelsesmæssigt spænder flygtningegruppen fra højt uddannede akademikere til folk med meget lidt skolegang og analfabeter.

8. AT FINDE SELVSTÆNDIG BOLIG TIL FLYGTNINGE.

Dansk Flygtningehjælps arbejde med at finde egen bolig til flygtningene varetages af boligmedarbejdere.

Deres opgave er at fremskaffe boligtilbud i det pågældende lokalområde, at rådgive og bistå med indgåelse af lejekontrakt, ansøgninger om lån til depositum o.lign., at bistå med etablering og indflytning samt at yde opfølgende rådgivning vedrørende boligen efter indflytning, så længe flygtningen er under Dansk FLygtningehjælps forsorg.

Hvis flygtningen ikke selv har indtægt, er det tillige boligmedarbejderens opgave at sikre, at boligen er rimelig og økonomisk acceptabel i forhold til bistandsloven og bosætningskommunens interne regler og praksis for bistandshjælp til husleje.

8.1. LOKALT SAMARBEJDE.

Selvom boligplacering af flygtninge er en del af Dansk Flygtningehjælps integrationsprogram, vil det ofte være hensigtsmæssigt for kommunen at hjælpe til og få indflydelse på fremskaffelse af boliger, også fordi de fleste flygtninge vil overgå til kommunens forsorg, når integrationsperioden er udløbet.

Der kan f.eks. etableres eller fremmes et lokalt samarbejde om fremskaffelse af boliger mellem Dansk Flygtningehjælp, kommunen, boligudlejerne - dvs. almennyttige boligselskaber, private udlejere, kollegier og andre boligformidlere - samt andre personer eller organisationer, der på den ene eller anden måde kan bidrage til, at der findes varige boliger til flygtninge.

På den måde vil der ofte kunne skabes et bedre overblik over det samlede udbud i det almennyttige og private udlejningsbyggeri, værelsesmarkedet og mulighederne for at leje parcelhuse eller dele heraf. Dette overblik vil ofte kunne styrkes yderligere, hvis samarbejdet foregår på tværs af kommunegrænserne.

Samarbejdet kan organiseres på mange måder. En måde er at afholde regelmæssige kontaktmøder. En anden mulighed kan være at oprette et særligt udvalg med deltagelse af kommunalpolitikere og repræsentanter for de øvrige parter.

Derudover vil det være hensigtsmæssigt at etablere et samarbejde mellem udlejerne, Dansk Flygtningehjælp og bosætningskommunen om procedurer, med henblik på, at sager om nødvendige kommunale garantier for istandsættelse ved fraflytning, lån til depositum, ansøgninger og boligsikring m.v. kan sikres en betryggende og hurtig behandling.

8.2. KOMMUNAL BOLIGANVISNING.

Kommunalbestyrelserne kan få stillet indtil hver fjerde ledige lejlighed i almennyttige boligselskaber til rådighed for kommunen til løsning af påtrængende boligsociale opgaver i kommunerne. (§ 14, stk. 2 i Lov om boligbyggeri). Der bør etableres et nærmere samarbejde mellem Dansk Flygtningehjælp og kommunen om anvisning af boliger, hvis og når kommunen anvender denne bestemmelse.

8.3. GARANTI FOR LEJETAB. (* 1)

Med virkning fra den 15. juni 1986 er der gennemført ændringer af Lov om boligbyggeri og Lov om individuel boligstøtte med det formål at lette flygtningenes boligplacering.

Hvis ledige lejligheder stilles til rådighed for flygtninge, og kommunen godkender dette, hæfter kommunen for et eventuelt lejetab fra det tidspunkt, hvor lejligheden er til rådighed og indtil udlejning finder sted. (§ 14, stk. 2 og 3 i Lov om boligbyggeri og § 57i i Lov om individuel boligstøtte).

Lejlighederne kan enten være tilbudt kommunen af et almennyttigt boligselskab efter fjerdedelsreglen eller stillet til rådighed efter en frivillig og uformel aftale mellem udlejer og kommune. Endvidere kan ledige lejligheder tænkes tilbudt direkte til flygtninge eller til udlejning til flygtninge via Dansk Flygtningehjælp.

Kommunernes udgifter til dækning af lejetab i den forbindelse refunderes 100 pct. af staten. Det vil derfor være nødvendigt med lokale aftaler om en godkendelsesprocedure eller anmeldelsesordning, således at der sikres en registrering af disse lejemål.

8.4. LÅN TIL BEBOERINDSKUD, DEPOSITUM O.LIGN. (*1)

Flygtninge kan søge om lån eller garanti for lån hos kommunen til betaling af beboerindskud i lejligheder og værelser i almennyttigt byggeri UANSET BYGGERIETS IBRUGTAGELSESTIDSPUNKT (§ 57b og § 57e i Lov om individuel boligstøtte).

Den samme ret gælder for lån eller garanti for lån til betaling af forudbetalt leje, indskud, depositum og lignende i beboelseslejligheder i andet byggeri end almennyttigt byggeri, dvs. lejligheder i private udlejningsejendomme, men også LEJEDE parcelhuse, stuehuse, ejerlejligheder o.lign. Beløbet må dog ikke overstige et halvt års husleje. (§ 57c og § 57f i Lov om individuel boligstøtte).

Indtægtsgrænserne for ydelse af kommunale pligtlån er i 1987 fastsat til 47.871 kr. for et værelse og 90.170 kr. for en lejlighed.

Kommunen skal ligeledes yde pligtlån til betaling af beboerindskud til 3 eller flere unge, der i fællesskab lejer en almennyttig lejlighed med 3 eller flere beboelsesrum, hvis deres indtægt hver især ligger inden for indtægtsgrænserne for ydelse af kommunalt pligtlån til et værelse. Lånet ydes til betaling af den enkelte lejers forholdsmæssige del af beboerindskuddet. (§ 57b, jf. § 50 i Lov om individuel boligstøtte). Berettigede personer til denne form for beregning af beboerindskudslån er unge uddannelsessøgende og andre unge med et særligt behov derfor. Unge flygtninge, der bor i midlertidig indkvartering og som ikke har selvstændig indtægt, ligger inden for denne afgrænsning af berettigede personer.

Til flygtninge med en husstandsindkomst udover disse indtægtsgrænser KAN kommunerne bevilge kommune- eller kommunegaranteret lån. Ved disse frivillige lån til flygtninge SKAL DER IKKE PRÆSTERES EN EGENBETALING PÅ KR. 15 PR. M2 AF LEJLIGHEDENS BRUTTOETAGEAREAL. (§ 57e og § 57f i Lov om individuel boligstøtte).

Ved opgørelse af husstandsindkomsten for flygtninge skal der IKKE medregnes kontanthjælp til befordring med henblik på deltagelse i danskundervisning, boligetablering og første beklædningshjælp. (Boligstyrelsens bekendtgørelse nr. 379 af 11. juni 1986).

Udgifterne til kommunale pligtlån til flygtninge refunderes af staten med 100 pct., medens udgifterne til frivillige lån refunderes af staten med 50 pct.

8.5. BOLIGSIKRING OG BOLIGYDELSE. (* 1)

Boligsikring og boligydelse ydes efter de almindelige regler med den vigtige bestemmelse, at der ved opgørelsen af husstandsindkomsten IKKE medregnes de udgifter til kontanthjælp, som er nævnt i Boligstyrelsens bekendtgørelse nr. 379 af 11. juni 1986.

Kommunen får 100 pct. statsrefusion på udgifter til boligsikring og boligydelse til flygtninge, indtil de pågældende har klaret sig uden hjælp efter bistandsloven i en sammenhængende periode på 2 år eller bliver danske statsborgere. (§ 64, stk. 2 i Lov om individuel boligstøtte).

NBø Denne regel er endnu ikke blevet ændret til en periode på 6 1/2 år efter opholdstilladelsen svarende til den nye regel i bistandslovens § 134, stk. 3.

8.6. GARANTI FOR ISTANDSÆTTELSE VED FRAFLYTNING. (* 1)

Hvis en lejlighed eller et værelse i almennyttigt byggeri efter kommunal godkendelse er blevet udlejet til flygtninge, garanterer kommunen for opfyldelse af de kontraktmæssige forpligtelser til istandsættelse ved fraflytning. (§ 14, stk. 3 i Lov om boligbyggeri).

En tilsvarende forpligtelse gælder, hvis kommunen har ydet lån eller garanti for lån til forudbetalt leje, depositum eller lignende ved privat udlejning af en lejlighed til flygtninge. I disse sager forudsættes det, at kommunen efter ansøgning i hvert enkelt tilfælde efter ansøgning udsteder en garantierklæring, der dækker den del af forpligtelserne, der overstiger den forudbetalte leje, depositum eller lignende. (§ 57h i Lov om individuel boligstøtte).

En flygtning hæfter dog fortsat for det beløb, som skyldes en istandsættelse ved fraflytning. Beløbet kan af kommunen kræves tilbagebetalt i løbet af højst 5 år, idet det i øvrigt afpasses efter skyldnerens økonomiske forhold. (§ 57h, stk. 2 i Lov om individuel boligstøtte).

Staten refunderer kommunens udgifter til de fraflytningsgarantier, som er blevet effektive, med 100 pct. (§ 64, stk. 5 i Lov om individuel boligstøtte).

Reglerne om dækning af lejetab, lån til beboerindskud m.v. samt istandsættelsesgaranti er afgrænset til at gælde for flygtninge, DER HAR SØGT OM BOLIGSTØTTE INDEN FOR DE FØRSTE 3 ÅR EFTER, AT DE HAR FÅET OPHOLDSTILLADELSE efter bestemmelserne i udlændingelovens §§ 7,8 og 9, stk. 2, nr. 2, jf. § 57a i Lov om individuel boligstøtte.

8.7. FLYGTNINGES ADGANG TIL VISSE KOLLEGIER.

Som et resultat af arbejdet i Boligministeriets flygtningeudvalg har boligstyrelsen udsendt »Bekendtgørelse om unge flygtninges adgang til at opnå Bolig på visse kollegier« af 10. marts 1987.

Ifølge denne bekendtgørelse har unge flygtninge i indtil 18 måneder efter opnåelse af opholdstilladelse samme fortrinsret som unge uddannelsessøgende til at opnå bolig på kollegier, der er opført med tilsagn om statsstøtte i perioden 1. april 1946 til 31. december 1977.

Den samme fortrinsret gælder for unge flygtninge, der modtager undervisning med henblik på at bestå Dansk Prøve 2.

Bestemmelsen omfatter kun de unge, der har fået opholdstilladelse efter bestemmelserne i Udlændingeloven §§ 7 og 8 samt § 9, stk. 2, nr. 2.

Bekendtgørelsen trådte i kraft den 1. april 1987.

Kollegie- og ungdomsboliger opført med tilsagn om statsstøtte efter 1. januar 1978 skal fortrinsvis stilles til rådighed for unge under uddannelse og andre unge med særligt bohov derfor (Lov om boligbyggeri § 68, stk. 1).

Det må anses for givet, at unge flygtninge i de første år efter ankomsten til Danmark som hovedregel vil blive omfattet af denne fortrinsstilling.

8.8. BOLIGMINISTERIETS FLYGTNINGEUDVALG.

Udover disse særlige regler vedrørende flygtninges boligplacering er Boligministeriets flygtningeudvalg i sin afsluttende delrapport fra januar 1987 fremkommet med en række indstillinger, der kan medvirke til at afhjælpe flygtningenes akutte boligproblemer. Det er på nuværende tidspunkt uklart, i hvilket omfang disse indstillinger vil kunne gennemføres.

Boligministeriets flygtningeudvalg havde som grundlag for sine overvejelser foretaget en opgørelse over boligplacerede flygtninge og boligbehovet hos henholdsvis enlige flygtninge og flygtningefamilier, fordelt på amter. Resultaterne er gengivet i tabellerne på de følgende sider.

-----------------------------------------------------------

TABEL 1: FLYGTNINGE BOLIGPLACERET I 1985 OG FREM TIL 1. NOVEMBER 1986 FORDELT PÅ AMTER OG SET I FORHOLD TIL INDBYGGERTAL, KOMMUNER M.V.

-----------------------------------------------------------

Frede- Vest- København Roskilde riksborg sjælland Antal bolig- placerede flygtninge 1.820 182 421 732 ------------- Antal indb. i amtet (1983) 1.194.689 205.414 331.349 277.914 ------------- Antal bolig- placerede flygtninge per 1000 indb. 1,5 0,9 1,3 2,6 -------------- Antal komm. med flygtninge 19 9 15 19 -------------- Antal komm. uden flygtninge 1 2 4 4 --------------- Antal ikke boligplacerede flygtninge 349 111 236 263 ---------------------------------------------------------- Sønder- Storstrøm Bornholm Fyn jylland Antal bolig- placerede flygtninge 336 1 1.154 421 ------------ Antal indb. i amtet (1983) 258.670 47.313 453.773 249.970 ------------- Antal bolig- placerede flygtninge pr. 1000 indb. 1,3 - 2,5 1,7 -------------- Antal komm. med flygtninge 21 1 13 17 -------------- Antal komm. uden flygtninge 3 4 19 6 --------------- Antal ikke bolig placerede flygtninge 66 - 426 47 ----------------------------------------------------------- Ribe Vejle Ringkøbing Århus Antal bolig- placerede flygtninge 242 585 318 1.240 ------------- Antal indb. i amtet (1983) 214.700 327.102 264.103 578.149 ------------- Antal bolig- placerede flygtninge pr. 1000 indb. 1,1 1,8 1,2 2,1 -------------- Antal komm. med flygtninge 6 8 10 14 -------------- Antal komm. uden flygtninge 8 8 8 12 --------------- Antal ikke boligplacerede flygtninge 252 230 181 508 ----------------------------------------------------------- Viborg Nordjylland Antal bolig- placerede flygtninge 528 1.036 ------------ Antal indb. i amtet (1983) 230.909 482.409 ------------- Antal bolig- placerede flygtninge pr. 1000 indb. 2,3 2,2 -------------- Antal komm. med flygtninge 13 17 -------------- Antal komm. uden flygtninge 4 10 --------------- Antal ikke boligplacerede flygtninge 72 317 ----------------------------------------------------------- Hele landet Antal bolig- placerede flygtninge 9.016 ----------- Antal indb. i amtet (1983) 5.116.464 ------------- Antal bolig- placerede flygtninge pr. 1000 indb. 1,7 -------------- Antal komm. med flygtninge 182 -------------- Antal komm. uden flygtninge 93 --------------- Antal ikke boligplacerede flygtninge 3.058

-----------------------------------------------------------

Kilde: 2. delrapport fra boligministeriets flygtningeudvalg.

-----------------------------------------------------------

TABEL 12: BOLIGPLACEREDE, IKKE-BOLIGPLACEREDE OG BOLIGBEHOVET HOS

ENLIGE FLYGTNINGE UNDER DANSK FLYGTNINGEHJÆLPS FORSORG PR. 1. NOVEMBE

FORDELT PÅ INTEGRATIONSAFDELING.

------------------------------------------------------------

DF Center Frederiks- Vest- København Roskilde borg sjælland Flygtninge under forsorg 455 221 323 484 ------------- Boligplacerede 257 164 218 355 -------------- Ikke bolig- placerede 198 57 105 129 -------------- Ønskes om- placeret 51 15 196 27 -------------- Egen bolig- placering e.l.(-) 4 - - - ----------------- Boligbehov ialt 245 72 301 156 -------------------------------------------------------------------- Sønder- Storstrøm Fyn jylland Ribe Flygtninge under forsorg 209 578 202 249 ------------- Boligplacerede 153 260 160 93 -------------- Ikke bolig- placerede 56 318 42 156 ------------- Ønskes om- placeret 19 69 20 7 ------------ Egen bolig- placering e.l.(-) 8 - - - ----------------- Boligbehov ialt 67 387 62 163 ------------------------------------------------------------------- Vejle Århus Ringkøbing Viborg Flygtninge under forsorg 347 526 262 229 --------------- Boligplacerede 169 195 98 165 --------------- Ikke bolig- placerede 178 331 164 64 --------------- Ønskes om- placeret 17 28 4 34 --------------- Egen bolig- placering e.l.(-) - 37 - - ----------------- Boligbehov i alt 195 322 168 98 ------------------------------------------------------------------- Nordjylland Flygtninge under forsorg 577 --------------- Boligplacerede 327 --------------- Ikke bolig- placerede 250 --------------- Ønskes om- placeret 14 --------------- Egen bolig- placering e.l. (-) 21 --------------- Boligbehov ialt 243 -------------------------------------------------------------------- I alt Flygtninge under forsorg 4.662 ------------- Boligplacerede 2.614 -------------- Ikke bolig- placerede 2.048 -------------- Ønskes om- placeret 501 -------------- Egen bolig- placering e.l.(-) 70 ----------------- Boligbehov i alt 2.479

--------------------------------------------------------------------

Kilde: 2. delrapport fra boligministeriets flygtningeudvalg

--------------------------------------------------------------------

TABEL 13: BOLIGPLACEREDE, IKKE-BOLIGPLACEREDE OG BOLIGBEHOVET HOS

FLYGTNINGE-FAMILIER UNDER DANSK FLYGTNINGEHJÆLPS FORSORG PR. 1. NOVEM

1986 FORDELT PÅ INTEGRATIONSAFDELING.

--------------------------------------------------------------------

DF Center Frederiks- Vest- København Roskilde værk sjælland Flygtninge under forsorg Fam 127 65 109 110 Pers 429 205 386 391 -------------- Bolig placerede Fam 90 49 73 77 Pers 278 151 255 257 --------------- Ikke bolig- placerede Fam 37 16 36 33 Pers 151 54 131 134 --------------- Ønskes omplaceret Fam 13 4 9 20 Pers 22 30 31 52 ------------------ Egen bolig- placering e.l.(-) Fam - - - - Pers - - - - ------------------- Boligbehov i alt Fam 50 20 45 53 Pers 173 84 162 186 ------------------------------------------------------------------- Sønder- Storstrøm Fyn jylland Ribe Flygtninge under forsorg Fam 53 154 43 45 Pers 170 461 148 175 --------------- Boligplacerede Fam 51 114 41 24 Pers 160 353 143 79 --------------- Ikke bolig- placerede Fam 2 40 2 21 Pers 10 108 5 96 --------------- Ønskes omplaceret Fam 16 - 5 3 Pers 37 - 15 5 ------------------ Egen bolig- placering e.l.(-) Fam - 6 - - Pers - 14 - - ------------------ Boligbehov i alt Fam 18 34 7 24 Pers 47 94 20 101 ------------------------------------------------------------------- Vejle Århus Ringkøbing Viborg Flygtninge under forsorg Fam 80 129 39 60 Pers 268 509 107 211 ----------------- Boligplacerede Fam 64 86 28 57 Pers 216 332 90 203 ----------------- Ikke bolig- placerede Fam 16 43 11 3 Pers 52 177 17 8 ----------------- Ønskes omplaceret Fam - 2 - 4 Pers - 7 - 19 ----------------- Egen bolig- placering e.l.(-) Fam - - 5 - Pers - - 4 - ------------------ Boligbehov i alt Fam 16 45 6 7 Pers 52 184 13 27 -------------------------------------------------------------------- Nordjylland Flygtninge under forsorg Fam 119 Pers 499 --------------- Boligplacerede Fam 100 Pers 432 --------------- Ikke bolig- placerede Fam 19 Pers 67 --------------- Ønskes omplaceret Fam 6 Pers 25 ------------------ Egen bolig- placering e.l.(-) Fam - Pers - ------------------ Boligbehov i alt Fam 25 Pers 92 ------------------ -------------------------------------------------------------------- I alt Flygtninge under forsorg Fam 1.133 Pers 3.959 ----------------- Boligplacerede Fam 854 Pers 2.949 ----------------- Ikke bolig- placerede Fam 279 Pers 1.010 ----------------- Ønskes omplaceret Fam 82 Pers 243 ----------------- Egen bolig- placering e.l.(-) Fam 11 Pers 18 ----------------- Boligbehov i alt Fam 350 Pers 1.235

Kilde: 2. delrapport fra boligministeriets flygtningeudvalg.

--------------------------------------------------------------------

9. FLYGTNINGE I UDDANNELSE OG PÅ ARBEJDSMARKEDET (SÆRLIGE FORANSTALTNINGER).

9.1. INDLEDNING.

Siden tilstrømningen af flygtninge i slutningen af 1984 forøgedes voldsomt, har der været et stigende behov for etablering af en række foranstaltninger, som kan støtte flygtningene i mødet med det danske uddannelsesystem og arbejdsmarked. Der er derfor allerede etableret flere særlige foranstaltninger, som omtales nærmere i de følgende afsnit.

Herudover har flygtninge naturligvis i princippet de samme muligheder for optagelse i uddannelsessystemet og for beskæftigelse som den øvrige befolkning.

9.2. FLYGTNINGE I UDDANNELSE

Samordnet/Koordineret tilmelding.

Flygtningene tilbydes visse særlige uddannelsesforanstaltninger, men har som nævnt tillige adgang til at søge om optagelse på de »normale« uddannelser.

Den overvejende del af uddannelserne hører til i 2 store optagelsesgrupper: Den Samordnede Tilmelding til EFG, gymnasiet og HF, og den Koordinerede Tilmelding til de videregående Uddannelser. Hertil kommer for flygtninge de særlige gymnasiale indslusningskurser for flygtninge, GIF (GIF-kurser, se nedenfor), som er en selvstændig optagelsesgruppe.

Normalt søger danske kun optagelse i een af de to store grupper: folkeskoleelever (9.-10. klasse) søger optagelse på uddannelser under den Samordnede Tilmelding til EFG, gymnasiet og HF. Studenter og HF'ere søger optagelse på uddannelser under den Koordinerede Tilmelding til de videregående Uddannelser.

FLygtninge lader sig ikke så entydigt dele i grupper. Derfor må flygtninge på samme tid gerne søge om optagelse på uddannelser under begge de to store optagelsesgrupper og på et GIF-kursus. En særlig administrativ rutine sikrer dog, at en flygtning i det givne optagelsesår kun kan optages på een af de ansøgte uddannelser.

EFG-uddannelser.

Ved optagelse på en EFG-uddannelse stilles der ingen formelle krav til danskkundskaber: En flygtning skal derfor ikke have bestået en bestemt danskprøve for at kunne blive optaget. Men man forsøger på erhvervsskolerne (tekniske skoler og handelsskoler) på forskellig måde at hjælpe den enkelte flygtning til at vurdere, om danskkundskaberne er tilstrækkelige til, at uddannelsen kan forventes at give det forventede udbytte. Flygtninge, som søger optagelse på en EFG-uddannelse, mødes således af flere forskellige introduktionstilbud, som tilbydes på alle erhvervsskoler:Deltagelse i særligt »åbent-hus« arrangement, personlige vejledningssamtaler og et 5-ugers særligt introduktionskursus. Disse tilbud ligger forud for EFG-basisårets begyndelse. Dertil kommer, at flygtninge tilbydes at starte på EFG-basisåret nogle dage før de danske elever. Det 5-ugers introduktionskursus har bl.a. til formål at bibringe flygtningene nogle af de særlige danskkundskaber, som er nødvendige på den enkelte uddannelsesretning.

GIF-kurserne.

GIF-kurser (gymnasiale indslusningskurser for flygtninge) er 1-årige kurser for flygtninge, som ønsker optagelse på en dansk videregående uddannelse, men som ikke kan optages direkte. Kurserne er således beregnet for flygtninge, som i deres hjemland har bestået, hvad der svarer til en studentereksamen; men som ikke har opnået tilstrækkelig undervisningserfaring (normalt 2 år på en højere læreanstalt - f.eks. universitetet). Forud for påbegyndelse af et GIF-kursus kræves det, at en flygtning har bestået danskprøve II eller aflagt Folkeskolens Afgangsprøve i dansk (mindst karakteren 6).

GIF-kurserne udbydes i 2 forskellige linier: en samfundsøkonomisk og en teknisk-naturvidenskabelig. I 1986-87 findes der i alt 22 GIF- kurser fordelt over hele landet. Antallet af GIF-kurser vil i det enkelte undervisningsår blive justeret efter antallet af ansøgere.

De videregående uddannelser.

På de videregående uddannelser afsættes der hvert år et antal særlige uddannelsespladser for flygtninge (i 1987 360). Disse særlige pladser afsættes inden for fag, hvor beskæftigelsesudsigterne i Danmark er gode, og flygtningen kan erhverve kvalifikationer, som ved en eventuel senere tilbagevenden til hjemlandet kan anvendes der - og hvor der ikke er nogen kraftig adgangsbegrænsning. Flygtninge kan dog søge optagelse på enhver videregående uddannelse, men vil - hvor der ikke er afsat særlige pladser til flygtninge - skulle konkurrere med andre udenlandske ansøgere. Flygtninge, som er elever på et GIF-kursus, søger om optagelse samtidig med danske ansøgere (1. juli). Øvrige flygtninge skal først indgive en foreløbig ansøgning (medio marts). For optagelse på de videregående uddannelser kræves det, at en flygtning har bestået Danskprøve II eller aflagt Folkeskolens Afgangsprøve i dansk (mindst karakteren 6).

Arbejdsmarkedsuddannelser.

Arbejdsmarkedsuddannelserne omfatter bl.a. erhvervsintroducerende kurser (EI-kurser). EI-kurser findes i 2 udgaver: EIFL, erhvervsintroducerende kurser for ledige over 18 år og EIFU, erhvervsintroducerende kurser for unge ledige mellem 15 og 25 år. Kurserne har til formål at forbedre lediges mulighed for at få et arbejde eller en uddannelse, og mange flygtninge har med stort udbytte fulgt disse kurser. Dette hænger bl.a. sammen med, at EI- kurser for flygtninge og indvandrere ofte rummer et betydeligt islæt af danskundervisning, som meddeles i snæver sammenhæng med den praktiske undervisning. Ændringer i flygtningenes uddannelses- og erhvervsmæssige behov peger stærkt på, at søgningen til EI- kurserne i 1987 og 1988 vil blive yderligere forøget.

9.3. FLYGTNINGE I ARBEJDE.

Det er kun få flygtninge, som det lykkes at arbejdsplacere i løbet at de 18 måneder, hvor de er under Dansk Flygtningehjælps forsorg. Mange flygtninge, som overgives til kommunerne, har netop afsluttet deres danskundervisning på sprogskolen, og er parate til at fortsætte på deres vej ind i uddannelsessystemet eller på arbejdsmarkedet. For flygtninge under Dansk Flygtningehjælps forsorg gælder det, at der for den enkelte er lagt en uddannelses- eller beskæftigelsesplan, som for mange flygtninges vedkommende - på grund af sprogundervisningen - først for alvor kan iværksættes, når flygtningen udgår af Flygtningehjælpens forsorg.

Erfaringen viser, at det er lettest at arbejdsplacere flygtninge i håndværksmæssige jobs, som ikke stiller sprogkrav på niveau med f.eks. handels- og kontorfagene. Den arbejdsplacering, som det lykkes at opnå, omfatter i langt de fleste tilfælde jobs på et lavere niveau end det, som den enkelte flygtning før flugten havde i sit hjemland. Dette må betragtes som ganske naturligt, al den stund at medbragte kvalifikationer - på et givet niveau - jo ikke i fuld udstrækning overlapper de danske kvalifikationskrav. Hertil kommer - trods en intensiv danskundervisning - sprogvanskeligheder, som er langt den vigtigste årsag til, at de fleste arbejdsplaceringer finder sted med tilskud efter bistandslovens § 42.

For at lette arbejdsplaceringen af flygtninge har Flygtningehjælpen i flere amter indgået et samarbejde med arbejdsformidlingen, således at der til Flygtningehjælpens integrationsafdelinger er udstationeret AF-konsulenter og erhvervsvejledere. Denne udstationeringsordning har vist sig at være så gavnlig, at den i 1987 vil blive søgt udvidet til at omfatte samtlige de 13 amter, hvor Dansk Flygtningehjælp har etableret integrationsafdelinger.

Når flygtningene er overgået til kommunen, skal bestræbelserne på at skaffe flygtningen i arbejde videreføres af kommunen i et samarbejde med den stedlige arbejdsformidling i henhold til de principper, der gælder for dette samarbejde.

De fleste af flygtningene vil være omfattet af den særlige lovgivning om beskæftigelsesmuligheder for unge m.v. (lov nr. 293 af 21. juni 1985). Det må tilrådes, at der i kommuner med et vist antal flygtninge mellem kommunen og arbejdsformidlingen træffes særlige aftaler om indsatsen for flygtningene som led i det samarbejde vedrørende bekæmpelsen af ungdomsarbejdsløshed og indsatsen for særligt truede grupper, der fastlægges i medfør af arbejdsdirektoratets cirkulære af 1. april 1987.

Det vil endelig være hensigtsmæssigt, at flygtningenes uddannelses- og beskæftigelsesmuligheder tages op i de enkelte arbejdsmarkedsnævn og i de regionale udvalg til samordning af vejledningsindsatsen.

9.4. SÆRLIG UDDANNELSES- OG ERHVERVSVEJLEDNING.

Flygtninge har ikke alene et stort behov for hjælp til arbejdsplacering. De har tillige så svært ved at overskue det danske uddannelsessystem og arbejdsmarked, at en særlig studie- og erhvervsvejledning er nødvendig. Dette behov kan ikke umiddelbart tilfredsstilles inden for de normale rammer, og flygtninge tilbydes derfor i stigende omfang særlig vejledning.

En del af den særlige vejledning meddeles som ovenfor nævnt af erhvervsvejledere, udstationeret i Flygtningehjælpen fra AF- kontorer. Dertil kommer, at der periodisk til integrationsafdelingerne udstationeres studievejledere fra arbejdsmarkedsuddannelserne, EFG-uddannelserne og de gymnasiale uddannelser. De udstationerede studievejledere bistår flygtningene med alment, introducerende information og vejledning og bistår Flygtningehjælpens sagsbehandlere, hvis der skulle vise sig særlige vanskeligheder.

Flygtningehjælpen har til brug for flygtningene udarbejdet 2 pjecer om dels det danske uddannelsessystem, dels arbejdsmarkedet. Som Flygtningehjælpens øvrige pjecer henvendt til flygtninge oversættes disse pjecer til 7 sprog. Dertil kommer, at der fra 1987 årligt - i et samarbejde mellem Dansk Flygtningehjælp og tilmeldingssekretariatet ved Københavns Universitet - udarbejdes en særlig vejledningsavis, som orienterer flygtningene om generelle og særlige optagelsesregler ved de enkelte uddannelser. Denne pjece udgives kun på dansk.

Efter flygtningens overgang til kommunen må den kommunale sagsbehandler i samarbejde med andre vejledergrupper supplere denne vejledning med henblik på, at flygtninge, der endnu ikke har påbegyndt et uddannelsesforløb, får forudsætninger for at foretage et realistisk valg af uddannelse i overensstemmelse med den pågældendes forudsætninger og interesse.

10. FLYGTNINGEARBEJDETS FINANSIERING

10.1 PRÆASYLFASEN.

Mens asylansøgningen behandles, påhviler der ikke kommuner og amtskommuner særlige opgaver overfor de asylsøgende. Udgifterne til deres ophold og forsørgelse afholdes af Justitsministeriet. Udgifter vedrørende akut sygehusbehandling afholdes dog af amtskommunen. Se i øvrigt afsnit 3.

I det omfang kommunerne ønsker at tilbyde asylsøgende for eksempel adgang til forskellige fritidsfaciliteter, må kommunerne selv fuldt ud afholde udgifterne.

Hvis en ASYLSØGER GIFTER SIG MED EN DANSKER (eller med en anden, der er fastboende her i landet), behandles den pågældende som enhver anden udlænding i samme situation. Kontanthjælp m.v. udbetales af kommunen (med 50 pct. statsrefusion), jf. i øvrigt afsnit 3.2.

10.2. INTEGRATIONSFASEN.

Det er en målsætning i regeringens flygtningepolitik, at modtagelsen af flygtninge ikke bør påføre den enkelte kommune væsentlige direkte udgifter.

I overensstemmelse hermed er der gennemført forskellige ændringer af bistandsloven og på boligområdet, hvorefter kommunerne og amtskommunerne kan opnå 100 pct. statsrefusion af udgifter vedrørende flygtninge. Desuden er opgaverne og udgifterne vedrørende undervisning af voksne indvandrere og flygtninge overført til amtskommunerne.

Fra integrationsfasens start afholder Dansk Flygtningehjælp udgifterne til rådgivning af flygtningene og udgifterne til deres primære forsørgelse (kontanthjælp). Øvrige udgifter efter bistandsloven afholdes af kommunen med 100 pct. statsrefusion. Se nærmere i oversigten i afsnit 10.5.

Dansk Flygtningehjælp afholder i en periode på 6 uger efter overgivelsen til Dansk Flygtningehjælp udgifter til læge- og tandlægeassistance, samt udgifter til ikke-akut sygehusbehandling.

Udgifterne i forbindelse med akut sygehusindlæggelse m.v. afholdes af amtskommunen.

De væsentligste udgifter for kommunerne i integrationsperioden er derfor udgifter til undervisning i folkeskolen for flygtningebørn, jf. nærmere i slutningen af afsnit 4. Disse udgifter bæres endeligt af kommunen.

De foreliggende beregninger over disse udgifter er behæftet med meget betydelig usikkerhed. De gennemsnitlige udgifter i de første 2 år, hvor eleverne normalt anbringes i modtagelsesklasser, er anslået til 35.-40.000 kr. pr. elev pr. år.

Derefter kan udgifterne udover det gennemsnitlige beløb for andre elever i folkeskolen gennemsnitligt anslås til 14.-15.000 kr. pr. elev pr. år til støtteundervisning og modersmålsundervisning.

Ved flygtningenes placering i en varig bolig påhviler der kommunerne udgifter til lån til beboerindskud og boligsikring. Efter lovændringer i 1986 refunderer staten 100 pct. af disse udgifter, jf. nærmere afsnit 8.

Såvel i integrationsperioden som senere kan der opstå forskellige andre særlige udgifter, som kun meget vanskeligt kan gøres op. Det gælder for eksempel de kommunale sundhedsordninger (børnetandpleje m.m.), bibliotekernes indkøb af fremmedsproget materiale eller tilskud til mødestedsaktiviteter. Der er dog i de fleste tilfælde tale om relativt små beløb.

10.3. TIDEN EFTER INTEGRATIONSPERIODEN

Når flygtningene ved integrationsperiodens ophør udgår af Flygtningehjælpens forsorg, afholder kommunerne og amtskommunerne udgifterne til samtlige ydelser efter bistandsloven. Disse udgifter refunderes imidlertid 100 pct. af staten i 6 1/2 år efter datoen for opholdstilladelsen. Ændres opholdstilladelsen, f.eks. således at en familiesammenført selv opnår flygtningestatus, regnes perioden uændret fra datoen for den første opholdstilladelse. Den særlige refusion gælder samtlige ydelser efter bistandslovens afsnit III-VII med undtagelse af § 87 (rådgivningscentre for børn og unge).

Bestemmelsen i bistandsloven om den særlige flygtningerefusion (§ 134, stk. 3) blev i december 1986 udvidet til at omfatte

- personer med OPHOLDSTILLADELSE AF HUMANITÆRE GRUNDE efter udlændingelovens § 9, stk. 2. Denne gruppe er omfattet af refusionsbestemmelsen med virkning fra 29. maj 1986 (jf. aktstykke nr. 236 til finansudvalget).

- personer, der efter reglerne i § 9, stk. 1, nr. 2-4, FAMILIESAMMENFØRES med en person, der selv direkte eller indirekte er kommet til landet efter §§ 7-8 eller § 9, stk. 2, nr. 2. Med »indirekte« tænkes på den situation at referencepersonen (den person her i landet, som udlændingen har familiemæssig tilknytning til) selv er kommet til landet efter familiesammenføringsreglerne på grund af en sådan tilknytning. Tilknytningen kan være indirekte i flere led. Denne gruppe er omfattet af refusionsbestemmelsen med virkning fra 1. januar 1987.

Efter udlændingelovens § 9, stk. 3, kan opholdstilladelse til forældre over 60 år betinges af, at den herboende (f.eks. en flygtning) påtager sig forsørgelsen. Den herboende underskriver i så fald en GARANTIERKLÆRING herom.

Det sociale udvalg vil ikke kunne afslå at yde hjælp alene med henvisning til garantierklæringen, men bør foretage en afvejning af behovet for hjælp og de pågældendes økonomiske formåen. Ved vurderingen heraf kan kommunen indhente vejledning i Socialstyrelsen.

Hvis en garant afslår at opfylde garantierklæringen, men skønnes helt eller delvis at være i stand til det, bør kommunen søge udgifterne inddrevet hos garanten, om nødvendigt gennem en retssag.

Kommunerne og amtskommunerne må fuldt ud selv bære (administrations) udgifterne til rådgivning og vejledning, herunder i givet fald merudgifter som følge af eventuelle nynormeringer i forvaltningen, der besluttes som følge af modtagelsen af flygtninge.

Udgifter til tolkebistand afholdes ligeledes fuldt ud af kommunen (administrationsudgift).

10.4. TILSKUDS- OG UDLIGNINGSORDNINGER

Modtagelsen af flygtninge påvirker en kommunes tilskud fra eller tilsvar til den kommunale udlignings- og bloktilskudsordning.

Kun få flygtninge har skattepligtige indtægter i de første år. En del af de manglende skatteindtægter vil kommunen få dækket gennem udligningen af beskatningsgrundlaget. Derimod opnår kommunen ikke større andel af det generelle statstilskud.

Påvirkningen af tilskud eller tilsvar til udligningen af udgiftsbehov er afhængig af sammensætningen af den flygtningegruppe, som den enkelte kommune modtager. Hvis der som hidtil er meget få ældre og relativt få børn i den skolepligtige alder og få børn af enlige forsørgere, vil kommunen blive ringere stillet i forhold til udligningsordningen. Der er dog en klar tendens i retning af væsentlig flere børn blandt flygtningene.

Ved siden af de generelle udlignings- og tilskudsordninger har der siden 1982 været et særligt statstilskud til kommuner med særligt mange indvandrere, herunder flygtninge. Tilskuddet er i 1987 på 45,2 mio. kr. og fordeles alene til de kommuner, som pr. indbygger har et antal indvandrere over landsgennemsnittet. I 1987 er der kun tale om 18 kommuner.

Ved en lovændring, der er vedtaget i maj 1987, og gælder fra 1988 ændres tilskuddet til en udligningsordning. Hvis ordningen blev anvendt ved beregningen af tilskud og tilsvar i 1987, ville 57 kommuner modtage tilskud, mens de øvrige kommuner skulle betale til ordningen.

Da denne ordning ikke skelner mellem flygtninge og andre indvandrere, vil kommuner med relativt få andre indvandrere normalt ikke kunne opnå tilskud, selv om de har modtaget et relativt betydeligt antal flygtninge.

Den nu vedtagne udligningsordning er beregnet ud fra et gennemsnitligt merudgiftsbehov på 340 kr. pr. indvandrer og 5.150 kr. pr. 6-16 årig indvandrer. Indenrigsministeriet har dog bebudet at ville foretage en fornyet undersøgelse af udgiftsbehovene.

10.5. OVERSIGT OVER FINANSIERINGSREGLERNE (* 2).

-------------------------------------------------------------------

DET SOCIALE OMRÅDE

-------------------------------------------------------------------

BISTANDSLOVEN, RÅDGIVNING OG KONTANTHJÆLP

-------------------------------------------------------------------

Rådgivning og tilsyn

--------------------

(kap. 7 og 8)

- i integrationsperioden Dansk Flygtningehjælp - efterfølgende Kommunen uden adgang til statsrefusion Kontanthjælp til underhold m.v. ------------------------------- (kap. 9) (* 3) - i integrationsperioden Dansk Flygtningehjælp - efterfølgende Kommunen med adgang til 100 pct. statsrefusion i 6 1/2 år efter datoen for opholdstilladelsen Hjælp i særlige tilfælde --------------------------- (kap. 11) (* 3) §§ 46 og 46a: (* 3) - i integrationsperioden Dansk Flygtningehjælp - i efterfølgende Kommunen med adgang til 100 pct. statsrefusion i 6 1/2 år efter datoen for opholdstilladelsen §§ 46b - 48: (* 3) - såvel i som efter Kommunen med adgang til 100 pct. integrationsperioden statsrefusion i 6 1/2 år efter datoen for opholdstilladelsen -------------------------------------------------------------------- BISTANDSLOVEN, SERVICEYDELSER -------------------------------------------------------------------- Der gælder samme regler i og efter integrationsperioden. Praktisk bistand i hjemmet (kap. 12) Hjælpemidler (kap. 13) Kommunen/amtskommunen med adgang til 100 pct. statsrefusion i 6 1/2 Dagpleje (kap. 14) år efter datoen for opholdstilladelsen. (På områder Døgnpleje (kap. 15) med delt kommunal og amtskommunal finansiering hjemtager Institutioner under »driftsherren« den fulde kommunerne (kap. 16) statsrefusion. Dette gælder f.eks. døgnpleje og døgninstitutioner for Institutioner under børn og unge). amtskommunerne (kap. 17) (bortset fra rådgivnings- centre for børn og unge). -------------------------------------------------------------------- BOLIGSTØTTE, BEBOERINDSKUD MM. -------------------------------------------------------------------- Der gælder samme regler i og efter integrationsperioden. -------------------------- Garanti for dækning af 100% statsrefusion til flygtninge, evt. lejetab ved at stille der har søgt om boligstøtte inden lejligheder til rådighed for de første 3 år efter, de har for flygtninge : fået opholdstilladelse efter (Boligbyggeriloven § 14, bestemmelserne i udlændingeloven stk. 2 og 3, boligstøtte- §§ 7, 8 og 9, stk. 2, nr. 2. loven § 57i; fra 15. juni 1986). ------------------------- Lån til betaling af bebo- 100% statsrefusion til dækning af erindskud, depositum pligtlån til flygtninge, der har o.lign.: søgt om boligstøtte inden for de (boligstøttelovens §§ 57b, første 3 år efter, de har fået 57e, 57c og 57f; fra 15. opholdstilladelse efter bestemmel- juni 1986). serne i udlændingeloven §§ 7, 8 og 9, stk. 2, nr. 2. 50% statsrefusion til dækning af frivillige lån til flygtninge, der har søgt om boligstøtte inden for de første 3 år efter, de har fået opholdstilladelse efter bestemmel- serne i udlændingeloven §§ 7, 8 og 9, stk. 2, nr. 2. ------------------------- Boligsikring og bolig- 100% statsrefusion til flygtninge, ydelse: der har opnået opholdstilladelse (boligstøttelovens § 64, efter udlændingelovens §§ 7, 8 og 9, stk. 2; fra 1. januar stk. 2, nr. 2, indtil de pågældende 1986) har klaret sig uden hjælp efter lov om social bistand i en sammenhæng- ende periode på 2 år. ------------------------- Garanti for istandsættelse 100% statsrefusion på udgifter til ved fraflytning: fraflytningsgarantier til (boligbyggerilovens § 14, flygtninge, der har søgt om stk. 3, boligstøttelovens boligstøtte inden for de første §§ 57h og 64, stk. 5; fra 3 år efter, de har fået opholdstil- 15. juni 1986). ladelse efter bestemmelserne i ud- lændingelovens §§ 7, 8 og 9, stk. 2, nr. 2. ------------- Boligbyggerilov = Lov om boligbyggeri, jfr. lovbekendtgørelse nr. 80 af 3. 2. 1986 som ændret ved lov nr. 303 af 4. 6. 1986. Boligstøttelov = Lov om individuel boligstøtte, jfr. lovbekendtgørelse nr. 670 af 25. 9. 1986. -------------------------------------------------------------------- ANDRE YDELSER: -------------------------------------------------------------------- For disse ydelser gælder de almindelige finansieringsregler. ------------------------ Børnefamilieydelse Betales af staten Børnetilskud (* 4) Kommunen med adgang til 100% stats- refusion Dagpenge Kommunen med adgang til 75% stats- refusion Social pension Kommunen med adgang til 100% stats- refusion, dog: - personlige tillæg 75% statsrefusion Sundhedsordninger: - Børnetandpleje Kommunen - Sundhedspleje Kommunen - Skolelæge Kommunen Sygesikring (* 5) Amtskommunen, dog - Befordring Kommunen - Begravelseshjælp Kommunen -------------------------------------------------------------------- VOKSENUNDERVISNING: -------------------------------------------------------------------- Danskundervisning efter Amtskommunen loven om undervisning af voksne indvandrere ------------------------- Anden voksenundervisning som almen undervisning (fritidslovens §§ 37-45) - lærer- og lederløn 1/3 kommunen, 1/3 staten, 1/3 del- tagerne - administration, undervis- Deltagerne ningsmaterialer mv - evt. lokaletilskud til Kommunen kan yde 75% af driftsud- privatejede lokaler gifterne, hvoraf staten refunderer halvdelen --------------------------------------------------------------------- UNDERVISNING AF BØRN I FOLKESKOLEN: --------------------------------------------------------------------- Undervisning i modtagelses- Kommunen klasser eller lignende (bekendtgørelsens § 8 (* 6) Supplerende faglig undervis- Kommunen ning (bekendtgørelsens § 9) (* 6) Udvidede modtagelsesklasser Kommunen (bekendtgørelsens §§ 10-11) (* 6) Modersmålsundervisning Kommunen (bekendtgørelsens §§ 12-14) (* 6) Foranstaltninger for frem- Kommunen medsprogede børn i børnehave- klasser (bekendtgørelsens § 8, stk. 1, nr. 1) (* 6)

---------------------------------------------------------------------

11. LÆS MERE.

-------------

Dansk Flygtningehjælp

Grundinformation. Mapper med materialer om Iran, Irak, Libanon,

Palæstinensere, Kurdere, Sri Lanka.

»Flygtninge i kort og tal«, 1986.

»Global hjælp - lokal forståelse«, 1986.

-----

Sylvest, Helle

De vietnamesiske bådflygtninge i Nordjylland. En sociologisk

undersøgelse af de vietnamesiske flygtninges oplevelse af

integrationsforløbet.

-----

Genefke, Inge Kemp

»Torturen i verden - den angår os alle«, Reitzels forlag 1986.

-----

Hammer, Ole

»Håndbog mod racisme«, IND-Sam og Mellemfolkeligt Samvirke, 1986.

-----

Kommiteen til forståelse mellem danske og indvandrere

»Kulturkonflikten«, 1985.

-----

Møller, Lars og Wiborg, Anette (red.)

»Flygtningeliv«, Københavns Bogforlag, 1985.

-----

Vedel, Peter Villads

»Havvas Fest. Møde med indvandrere i Danmark«, Rosinante, 1985.

-----

Blum, Jacques og Frøslev, Lene

»Racisme på dansk«, Samfundsfagsnyt, 1986.

-----

Eszter Kørmendi

Os og de andre, Danskernes holdninger til indvandrere og flygtninge,

SFI-publikation nr. 153, 1986.

-----

Ingrid Henriksen

Mødet mellem indvandrerfamilier og social- og sundhedsvæsenet.

SFI-publikation nr. 158, 1987.

-----

Rapport fra et udvalg nedsat af socialministeren

Indvandrerbørn og deres opvækstforhold. Socialstyrelsen, 1986.

-----

Hans Gammeltoft Hansen

Flygtningeret. DJØF's forlag, 1984.

Udlændingeloven med kommentarer. DJØF's forlag, 1984.

-----

§ 8. Efter ansøgning gives der opholdstilladelse til udlændinge, der kommer hertil som led i en aftale med De Forenede Nationers Højkommissær for Flygtninge eller lignende international aftale.«

Det følger af formuleringen »gives der opholdstilladelse«, at de pågældende flygtninge har et egentligt retskrav på opholdstilladelse her i landet, hvis de er omfattede af de citerede bestemmelser.

Den omtalte konvention af 28. juli 1951 (med protokollat af 1967) er den såkaldte Geneve-konvention, som Danmark i lighed med lidt over 100 andre lande har underskrevet, og som er fundamentet for FNs flygtningearbejde.

Konventionen siger, at udtrykket »flygtning« skal anvendes om enhver person, der

»som følge af velbegrundet frygt for forfølgelse på grund af sin race, religion, nationalitet, sit tilhørsforhold til en særlig social gruppe eller sine politiske anskuelser befinder sig uden for det land, i hvilket han har statsborgerret, og som ikke er i stand til - eller på grund af sådan frygt ikke ønsker - at søge dette lands beskyttelse; eller som ikke har nogen statsborgerret, og befinder sig uden for det land, hvor han tidligere havde fast bopæl, og ikke er i stand til - eller på grund af sådan frygt ikke ønsker - at vende tilbage hertil.«

Tidligere havde enhver asylansøger ret til ophold her i landet under asylansøgningens behandling. Efter ændringen af udlændingeloven i oktober 1986 undersøges det ved grænsen, om en asylansøger skal have mulighed for at komme ind i landet eller ej. Afgørelsen afhænger af, om ansøgeren har rejsepapirer i orden, og om han kommer fra et land, hvor han befinder sig i en »faktisk tryghedssituation«, hvilket i praksis vil sige et land, som har underskrevet Geneve-konventionen.

Skønner Direktoratet for Udlændinge, at ansøgeren ikke har noget sikkerhedsmæssigt behov for at komme ind i Danmark og søge om asyl, kan ansøgning fremsendes skriftligt gennem en dansk repræsentation i udlandet.

Flygtninge, der får asyl i henhold til udlændingelovens § 7, stk. 1, benævnes KONVENTIONSFLYGTNINGE(= K-status). Endvidere vil flygtninge omfattet af § 8, der skal opfylde det (formelle) kriterium, at de er kommet hertil som led i en aftale med FNs Højkommissær for Flygtninge eller lignende international aftale, så godt som undtagelsesfrit få status som konventionsflygtninge.

Bestemmelsen i § 7, stk. 2, drejer sig om de såkaldte DE FACTO FLYGTNINGE (= F-status). I langt de fleste relationer har flygtninge med henholdsvis K-status og F-status samme retsstilling.

De flygtninge, der selv rejser til Danmark for at søge asyl, kaldes SPONTANFLYGTNINGE, medens de i § 8 nævnte kaldes KVOTEFLYGTNINGE.

1.2. HUMANITÆRE OPHOLDSTILLADELSER OG FAMILIESAMMENFØRINGER.

Udlændinge, som ikke anerkendes som flygtninge, kan søge opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 2, hvis de »befinder sig i en sådan situation, at væsentlige hensyn af humanitær karakter afgørende taler for at imødekomme ansøgningen«.

Sådanne opholdstilladelser gives især til familier fra lande eller områder, som man ikke vil forlange, at de vender tilbage til (fx det borgerkrigshærgede Libanon). Ansøgning indgives typisk efter endeligt afslag på asyl.

Selv om der ikke er tale om flygtninge i udlændingelovens forstand, får personer med humanitære opholdstilladelser også tilbud om at gennemgå Dansk Flygtninghjælps almindelige integrationsprogram, jf. afsnit 4.

PÅRØRENDE TIL FLYGTNINGE (eller til personer med humanitære opholdstilladelser) kan opnå opholdstilladelse efter udlændingelovens regler om familiesammemføring (§ 9, stk. 1, nr. 2-4). Familiesammenførte tilbydes et integrationsprogram i Dansk flygtningehjælp af mere begrænset varighed, jf. nærmere afsnit 5.5.

I enkeltstående tilfælde har udlændinge, som ikke kunne anerkendes som flygtninge, opnået opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 4, »hvis ganske særlige grunde i øvrigt taler derfor«. Disse udlændinge får ikke tilbudt noget særligt integrationsprogram og er ej heller omfattet af de særlige finansieringsregler, der gælder for flygtningearbejdet.

1.3. DET ADMINISTRATIVE SYSTEM.

Spørgsmålet om tildeling af opholdstilladelse (asyl) og dermed status som flygtning afgøres i første instans af Direktoratet for Udlændinge, der hører under Justitsministeriet.

Tidligere havde enhver asylsøger adgang til at få asylvejledning fra Dansk Flygtningehjælp. Nu siger loven, at kun asylsøgere, der får lov til at opholde sig i landet, medens deres sag behandles, skal gøres bekendt med adgangen til at komme i forbindelse med Flygtningehjælpen.

Direktoratets afgørelser efter udlændingelovens § 7 kan ikke indbringes for Justitsministeriet, men for FLYGTNINGENÆVNET.

Nævnet består af 7 medlemmer udpeget af justitsministeren. Formanden skal være dommer. De øvrige medlemmer er udpeget efter indstilling fra Udenrigsministeriet, Justitsministeriet, Socialministeriet, Dansk Flygtningehjælp (2 repræsentanter) og Advokatrådet.

Nogle afgørelser træffes af en underafdeling af nævnet bestående af kun 3 medlemmer.

Flygtningenævnet er altså asylsøgernes appelinstans. Nævnets afgørelser er endelige. Det indebærer, at de ikke kan indbringes for nogen administrativ instans.

Det skal tilføjes, at ikke alle asylsøgere kan anke afslag til nævnet. Efter udlændingelovens § 53, stk. 3, kan Direktoratet for Udlændinge, efter at sagen har været forelagt Danske Flygtningehjælp, bestemme, at afgørelsen i en sag, hvor ansøgningen må anses for åbenbart grundløs, ikke kan indbringes for nævnet.

Afgørelser om opholdstilladelser til pårørende træffes af Direktoratet for Udlændinge. Humanitære opholdstilladelser meddeles af justitsministeren.

Den periode, der går fra den asylsøgendes indrejse i Danmark til asylspørgsmålet er afgjort, kaldes præasylfasen. I denne periode har Direktoratet for Udlændinge det overordnede ansvar for de asylsøgendes forhold. Asylsøgeren har lov til at opholde sig i landet, indtil sagen er afgjort i Udlændingedirektoratet eller Flygtningenævnet.

Justitsministeriet har indgået aftale med DANSK RØDE KORS om drift af et antal asylcentre, hvor ansøgerne opholder sig, medens deres sager behandles.

Hvis en asylansøger opnår opholdstilladelse efter flygtningebestemmelserne eller humanitær opholdstilladelse, overgår han umiddelbart til Dansk Flygtningehjælps forsorg.

Det er Flygtningehjælpens opgave i løbet af en periode på gennemsnitligt 18 måneder, den såkaldte INTEGRATIONSPERIODE, dels at varetage forsørgelsen af flygtningene, dels gennem undervisning, rådgivning mv. at give flygtningene en række elementære forudsætninger for en senere fuld integration i det danske samfund.

Efter integrationsperioden overtages det offentliges opgaver over for flygtninge af de myndigheder, som efter den almindelige lovgivning har ansvaret for de pågældende opgaver.

1.4. DE 3 FASER.

En asylansøgers/flygtnings »gang« gennem »systemet« har således 3 relativt klart opdelte faser

a. PRÆASYLFASEN, hvor Justitsministeriet (Direktoratet for Udlændinge) har det overordnede ansvar for de asylsøgendes forhold. En række praktiske opgaver, navnlig indlogering og forsørgelse varetages af Dansk Røde Kors efter aftale med Justitsministeriet.

INTEGRATIONSFASEN af gennemsnitlig 18 måneders varighed, hvor hovedansvaret for flygtningenes forhold påhviler Dansk Flygtninghjælp. Flygtningene bliver tilknyttet et amtsligt integrationscenter, hvor de bl.a. får tilbudt social bistand, rådgivning, danskundervisning m.v.

Bosætning sker ofte først i midlertidige »kollektive« boliger med henblik på individuel, mere permanent boligplacering senere i integrationsfasen.

c. DEN EFTERFØLGENDE FASE efter at flygtningene er udgået af Dansk Flygtningehjælps forsorg. Ansvaret for foranstaltninger for flygtninge, fx med hensyn til social bistand, undervisning, uddannelse, arbejdsplacering m.v., påhviler de myndigheder, som i øvrigt har ansvaret for løsningen af disse opgaver over for andre indvandrere og over for danske statsborgere.

2. FLYGTNINGEOPGAVENS OMFANG

2.1. UDVIKLINGEN INDTIL 1984.

Den systematiske modtagelse af flygtninge til integration her i landet går tilbage til 1956. Ganske vist havde landet i krigens sidste år ufrivilligt måttet tage imod tyske krigsflygtninge, men disse blev snart hjemsendt igen.

I forbindelse med Ungarn-opstanden modtog Danmark 1.500 flygtninge, og i den anledning stiftede en række humanitære organisationer Dansk Flygtningehjælp, der fik til opgave at tage sig af disse og senere ankomne flygtninge.

I begyndelsen blev Dansk Flygtningehjælps arbejde finansieret udelukkende af private midler, men fra begyndelsen af 1960'erne begyndte staten at give tilskud til Dansk Flygtningehjælps virksomhed. I dag er integrationsarbejdet statsfinansieret, idet der dog stadig på enkelte områder, som falder uden for bistandsloven, gives tilskud af private midler.

Det fremgår af oversigten nedenfor, hvilke større nationalitetsgrupper der er modtaget i Danmark 1956-83.

-----------------------------------------------------

Flygtninge modtaget i Danmark

i perioden 1956-1983

-----------------------------------------------------

Ungarn 1.500 (1956-) Tjekkoslovakiet 500 (1968-) Polen 3.400 (1969-) Uganda 150 (1972-) Chile 800 (1973-) Vietnam 3.300 (1975-) Ca. 30 andre lande 3.050 ----------------------------------------------------- I alt 12.700

-----------------------------------------------------

Frem til 1984 var næsten alle flygtninge inviteret hertil af regeringen (kvote-flygtninge). Indtil 1979 blev der truffet særskilt beslutning på regeringsniveau, hver gang landets grænser blev åbnet for en ny gruppe flygtninge.

Efter 1979 blev der fast givet indrejsetilladelse til 500 flygtninge pr. år. Hertil kom de vietnamesiske bådflygtninge, der blev samlet op af danske skibe.

-----------------------------------------------------

Antallet af flygtninge overgivet

til Dansk Flygtningehjælp 1979-84

------------------------------------------------------

1979 1980 1981 1982 1983 1984 1100 890 830 810 689 1200

------------------------------------------------------

2.2. UDVIKLINGEN 1984-87.

Fra 1984 skete der en markant stigning i antallet af spontanflygtninge, og denne stigning fortsatte frem gennem 1985 og 1986 til ændringen af udlændingeloven den 17. oktober 1986.

Den kraftige stigning havde ikke udelukkende sammenhæng med indførelsen af den nye udlændingelov i 1983, idet der kunne registreres tilsvarende stigninger i andre vesteuropæiske lande. I takt med at flere europæiske lande vanskeliggjorde asylsøgeres muligheder for at komme ind i landet, voksede presset på de lande, der førte en mere liberal politik. Meddelelsen om at den danske udlændingelov ville blive ændret straks fra starten af folketingssamlingen 1986-87 medførte en sidste, meget hektisk stigning i antallet af asylsøgere i sensommeren 1986.

--------------------------------------------------------------------

Antallet af asylsøgere og flygtninge 1983-86 i Danmark

--------------------------------------------------------------------

1983 1984 1985 1986.BI.- Asylsøgere 332 4312 8698 9299 ---------------------------------------------------------- Spontane flygtninge 198 909 6272 6375 Kvoteflygtninge 312 168 230 258 Skibsopsamlede 179 123 7 130 ---------------------------------------------------------- Flygtninge i alt 689 1200 6509 6763

----------------------------------------------------------

Til tallene i 1986 bør føjes 475 personer, der har fået opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 2, og som altså (jf. afsnit 1.2) også er overgivet til Flygtningehjælpens forsorg.

Der er ikke umiddelbar sammenlignelighed mellem antallet af asylsøgere og antallet af flygtninge: dels tager det tid - mange gange lang tid - at behandle asylansøgningen, dels opnår ikke alle asylsøgere flygtningestatus.

Effekten af lovændringen i oktober 1986 kan derfor umiddelbart aflæses af tallene for tilgangen af asylsøgere, men ikke af antallet af flygtninge overgivet til Dansk Flygtningehjælp.

--------------------------------------------------------------------

Tilgangen af spontane asylsøgere og antallet af flygtninge overgivet til Dansk Flygtningehjælp i 1986 måned for måned.

--------------------------------------------------------------------

I.-MÅNED ASYLSØGERE FLYGTNINGE Januar 213 522 Februar 270 298 Marts 340 478 April 597 188 Maj 739 1.020 Juni 664 533 Juli 710 332 August 1.588 363 September 2.827 280 Oktober 1.081 1.615 November 137 1.056 December 133 549

--------------------------------------------------------------------

2.3.HVOR MANGE FLYGTNINGE SKAL KOMMUNERNE OVERTAGE?

De efter danske forhold store tal har bevirket, at Dansk Flygtningehjælp i 1986 har arbejdet på den største kapacitet i organisationens historie. Omkring 10.000 befandt sig ved årets udgang under organisationens forsorg, heraf ca. 2.000 børn under 18 år.

De tal, der først og fremmest har interesse for kommunerne og amtskommunerne, er antallet af overgivne flygtninge. Flertallet af disse må forventes at skulle overgå til kommunal forsørgelse, efter de har gennemgået Dansk Flygtningehjælps integrationsprogram, der er på gennemsnitligt 18 måneder. Det kan derfor allerede nu nogenlunde præcist gøres op, at kommunerne i 1987 og 1988 skal overtage følgende antal flygtninge

--------------------------------------------------------------------

Antal flygtninge kommunerne forventes at skulle overtage i månederne januar 87 - november 88, hele landet.

--------------------------------------------------------------------

1987 Jan. Feb. Mar. Apr. Maj Juni Juli Aug. Sep. Okt. Nov. Dec. 761 409 317 734 381 560 522 298 478 188 1020 533 1988 Jan. Feb. Mar. Apr. Maj Juni Juli Aug. Sep. Okt. Nov. 332 363 280 1615 1056 549 457 627 602 406 228

--------------------------------------------------------------------

Udover det antal flygtninge, der fremgår af oversigten, må kommunerne forventes at skulle modtage et antal pårørende, som opnår opholdstilladelse efter udlændingelovens regler om familiesammenføring. Det er ikke muligt at skønne over, hvor mange der vil blive tale om. Pr. 1. april 1987 havde 173 opnået visum på familiesammenføring, men var endnu ikke ankommet til Danmark. Pr. samme dato havde 1557 personer fordelt på 684 sager indgivet visumansøgning til Udlændingedirektoratet.

I 1985 og 1986 har kommunerne overtaget forsørgelsen af i alt ca. 5.700 flygtninge.

Som det fremgår af ovenstående oversigt, må kommunerne forventes i 1987 at skulle overtage forsørgelsen af yderligere ca. 6.000 flygtninge.

Ved udgangen af 1987 vil således ca. 12.000 flygtninge være udgået af Flygtningehjælpens forsorg. Kun en lille del af flygtningene vil på dette tidspunkt være selvforsørgende. Uanset hvilke uddannelses- og erhvervsplaner der er lagt for de øvrige, må kommunerne i første omgang sikre deres forsørgelse gennem kontanthjælp.

Det ser derfor ud til, at kommunerne ved udgangen af 1987 skal forsørge op imod 11.000 flygtninge, heraf godt 2.000 børn.

Som omtalt sker der nu igen forandringer i tilgangen af flygtninge. Den drastiske nedgang i antallet af asylsøgere efter ændringen af udlændingeloven i oktober 1986 har holdt sig. Således kom der i løbet af de første 4 måneder i 1987 i alt 444 asylsøgere ind i Danmark.

Det kan herefter skønsmæssigt anslås, at kommunerne i 1988 må forventes at skulle overtage ca. 6.700 flygtninge.

Tabellen på næste side viser, hvor mange flygtninge, kommuner i de enkelte amter vil skulle modtage i månederne januar 1987 - juni 1988.

ANTAL FLYGTNINGE KOMMUNERNE FORVENTES AT SKULLE OVERTAGE I PERIODEN 1.7.87 - 30.11.88 (FORDELT PÅ AMTER).

-----------------------------------------------------------

KØBENHAVNS AMT KØBENHAVNS OG FREDERIKSBERG KOMMUNER ÅRHUS AMT FYNS AMT 3. KVT. 87 127 136 137 4. KVT. 87 104 224 47 1. KVT. 88 120 191 187 2. KVT. 88 334 284 291 3. KVT. 88 168 120 162 OKT. 88 9 55 58 NOV. 88 12 48 8 ----------------------------------------------------------- NORDJYLLANDS FREDERIKSBORG AMT AMT VEJLE AMT 3. KVT. 87 154 84 84 4. KVT. 87 196 120 51 1. KVT. 88 153 169 132 2. KVT. 88 427 238 207 3. KVT. 88 183 159 137 OKT. 88 27 87 0 NOV. 88 36 41 5 ----------------------------------------------------------- ROSKILDE AMT RIBE AMT STORSTRØMS AMT 3. KVT. 87 67 65 123 4. KVT. 87 55 47 29 1. KVT. 88 60 166 49 2. KVT. 88 174 212 266 3. KVT. 88 113 162 96 OKT. 88 28 26 45 NOV. 88 16 21 12 ----------------------------------------------------------- SØNDERJYLLANDS VESTSJÆLLANDS AMT AMT VIBORG AMT 3. KVT. 87 33 153 50 4. KVT. 87 87 25 76 1. KVT. 88 62 223 51 2. KVT. 88 77 330 225 3. KVT. 88 144 78 53 OKT. 88 21 24 24 NOV. 88 2 0 34 ----------------------------------------------------------- RINGKØBING AMT 3. KVT. 87 78 4. KVT. 87 111 1. KVT. 88 39 2. KVT. 88 151 3. KVT. 88 111 OKT. 88 4 NOV. 88 8 ----------------------------------------------------------- TOTAL 3. KVT. 87 1291 4. KVT. 87 1172 1. KVT. 88 1602 2. KVT. 88 3216 3. KVT. 88 1686 OKT. 88 408 NOV. 88 243

-----------------------------------------------------------

Oversigten er en prognose beregnet på baggrund af det antal flygtninge, der er fordelt til hvert amt. Den tager således ikke højde for de flytninger, der måtte finde sted mellem afdelingerne i perioden.

2.4. HVOR KOMMER FLYGTNINGENE FRA?

Flygtningegruppen er betydeligt mere sammensat, end mange tror. Det er almindeligt, at der er repræsentanter for 25-30 lande i den gruppe, der i løbet af et år får asyl i Danmark.

Samtidigt har der dog i 1980'erne været nogle store hovedgrupper. Således var VIETNAMESERNE den største gruppe 1981-83, hvor 1363 fik asyl. I de næste tre år fik yderligere 591 vietnamesere asyl.

IRANERNE begyndte at komme i nævneværdigt omfang i 1983, hvor 88 fik asyl. Men i de to følgende år var iranske flygtninge den dominerende gruppe med henholdsvis 606 og 3928, der fik asyl. I 1986 var tallet 1040.

I 1986 var den største flygtningegruppe TAMILER fra Sri Lanka. Dette år fik 2381 fra denne gruppe asyl, medens tallet året før blot havde været 363.

Borgerkrigen i LIBANON har medført, at en større gruppe statsløse palæstinensere har fået asyl her i landet. I 1985 drejede det sig om 429 og året efter om 1933. Libanesiske statsborgere figurerer ikke nær så markant. Asyltallene er henholdsvis 24 og 260 for de to år. Til gengæld er det især blandt libaneserne man finder personer med opholdstilladelse efter § 9, stk. 2, nr. 2. Af de 475 personer, der i alt var i denne gruppe i 1986, var de 433 libanesere.

Der kommer også fortsat flygtninge fra Østeuropa, først og fremmest fra POLEN til Danmark. I femårsperioden 1982-86 blev der givet asyl til 1179 polakker, og 89 fik humanitær opholdstilladelse.

Den iranske flygtningegruppe består overvejende af enlige unge mænd mellem 18 og 30 år. De fleste er ganske veluddannede, og det må forventes, at næsten alle vil ønske at fortsætte en afbrudt uddannelse i Danmark eller påbegynde en ny. Skønsmæssigt må mindst 1/3 antages at nære ønske om at begynde en form for længerevarende uddannelse i Danmark.

Sammenlignet med de traditionelle indvandrergrupper i Danmark er de iranske flygtninge mere vant til en vestlig livsstil, og mange har tidligere hørt til socialt bedre stillede klasser i Iran.

En stor del af flygtningene fra Irak og Tyrkiet er kurdere. Det drejer sig også her fortrinsvis om unge mænd; men uddannelsesniveauet er ikke så højt som blandt iranerne.

Flygtningene fra Sri Lanka er fra øens tamilske mindretal, der på forskellig måde forfølges af det singhalesiske flertal. Også mange af disse flygtninge er enlige mænd; men en del har dog efterhånden fået deres koner og børn her til landet.

De fleste statsløse palæstinensiske flygtninge, der kommer til Danmark, har ofte i mange år levet i flygtningelejre. Gruppen består af ca. 1/3 enlige unge mænd og ca. 2/3 er familier. De enlige mænd bærer ofte præg af, at de har været medlemmer af de forskellige militser, der kæmper i Libanon og har derved været aktive deltagere i krigshandlinger fra de var 14-15 år.

Endelig er den polske gruppe i højere grad jævnt sammensat, og der findes her en del familier.

3. MEDENS ASYLANSØGNINGEN BEHANDLES.

3.1. ASYLCENTRENE.

Justitsministeriet (Direktoratet for Udlændinge) har det overordnede ansvar for asylsøgernes forhold, medens deres ansøgning behandles. Ansøgere, der ikke er blivet afvist ved grænsen, har ret til at blive i Danmark, så længe sagen verserer. Det gælder også, hvis ansøgeren indbringer et afslag fra Udlændingedirektoratet for Flygtningenævnet.

Justitsministeriet har indgået aftale med Dansk Røde Kors om løsningen af de praktiske opgaver, som følger heraf.

Udviklingen siden slutningen af 1984, hvor der pr. måned ankom mellem 500 og 1000 asylansøgere, medførte, at der i samarbejde mellem Udlændingedirektoratet og Dansk Røde Kors blev oprettet et antal opholdscentre (såkaldte asylcentre) forskellige steder i landet.

Den 1. marts 1985 indførtes den ordning, at samtlige asylsøgere straks efter indrejsen indlogeres på modtagelsescentre i Københavns-området, hvor de skal opholde sig, medens den indledende undersøgelse af deres asylansøgning pågår. Undersøgelsen varer normalt 2-4 uger, hvorefter asylsøgerne indlogeres på opholdscentre forskellige steder i landet.

Oversigten nedenfor viser beliggenheden af de asylcentre, der fandtes primo maj 1987. På dette tidspunkt var der i centrene i alt indkvarteret knapt 2000 personer.

ASYLCENTER KOMMUNE Sandholm Allerød Kongelunden Dragør Holbæk Holbæk Kysthospitalet Kalundborg Blokhus Pandrup Middelgrunden København Concorde København Jyderup Tornved Svaneparken Birkerød Kraglund Hammel Øsløs Thisted Fjerritslev Fjerritslev Lysholm Hvidovre Søndervig Ringkøbing Marielyst Sydfalster Torup Hundested Sakskøbing Sakskøbing Baltic Nykøbing F.

------------------------------------------------

Centrene i Øsløs, Kollerup (Fjerritslev), Søndervig og Marielyst var opsagt til ophør ved udgangen af maj måned 1987. Centrene i Sakskøbing og Blokhus er opsagt til ophør ved udgangen af juni, og centrene i Nykøbing Falster og Concorde i København er opsagt til ophør ved udgangen af juli 1987. Det kan forventes, at der senere på året vil blive opsagt flere centre.

Umiddelbart efter modtagelsen informeres asylsøgerne på forskellige måder om deres retsstilling. På modtagelsescentrene gennemgår de endvidere en helbredsundersøgelse.

Udlændingedirektoratets afgørelse i sagen vil på nuværende tidspunkt i almindelighed foreligge i løbet at de første 2-3 måneder efter asylsøgerens indrejse. I nogle sager vil det dog være nødvendigt at indhente yderligere oplysninger om forhold i ansøgerens hjemland eller foretage fornyet afhøring, og længere sagsbehandlingstid kan derfor forekomme. Det samme gælder naturligvis, hvis sagen indbringes for Flygtningenævnet.

3.2. KOMMUNERNE OG ASYLSØGERNE.

Spørgsmålet om kommunernes opgaver eller forpligtelser i relation til asylsøgere blev i slutningen af 1984 rejst over for justitsministeren på foranledning af Kommuneforeningen i Vestsjællands amt.

Den 30. januar 1985 udsendte justitsministeren derfor en skrivelse til samtlige kommuner om disse spørgsmål.

Hovedindholdet af denne skrivelse er i korthed

- at udgifterne til asylansøgernes ophold, forplejning og lommepenge afholdes af Justitsministeriet, idet opgaverne administreres Dansk Røde Kors på grundlag af den rammeoverenskomst, der er indgået mellem ministeriet og Dansk Røde Kors. Efter denne overenskomst undersøges asylansøgernes helbredsforhold mere e mindre indgående (»sundhedscheck« eller egentlig lægeundersøg og Dansk Røde Kors kan endvidere rekvirere lægeassistance, nødvendig akut tandbehandling samt foranledige indlæggelse på hospital i akutte tilfælde, idet udgifterne ved en sådan hospitalsindlæggelse afholdes af vedkommende amtskommune, jfr i indenrigsministeriets bekendtgørelse nr. 597 af 16. novembe 1982.

- at der i centrene er tilvejebragt forskellige faciliteter til fritidsbeskæftigelse, men at Justitsministeriet ikke er indst på at afholde udgifter, hvis der mellem vedkommende center og pågældende kommune træffes aftale om anvendelse af kommunale faciliteter, f.eks. biblioteker, sportsanlæg.

Dansk Røde Kors fik i 1986 en ekstrabevilling til undervisning af asylsøgere, og i løbet af efteråret 1986 var der etableret undervisning på samtlige centre. Der tilbydes herefter asylsøgerne et kursus på i alt 30 timers undervisning i det danske sprog og 30 timers undervisning i danske samfundsforhold.

Asylsøgernes børn er ikke undergivet undervisningspligt og har ikke ret til at blive optaget i folkeskolen, før asylspørgsmålet er afklaret. Der er heller ikke ret til børnetilskud eller til børnefamilieydelse.

Hvis en ASYLSØGER GIFTER SIG MED EN DANSKER (eller med en anden, der er fastboende her i landet), behandles den pågældende som enhver anden udlænding i samme situation. Kontanthjælp m.v. udbetales af kommunen (med 50 pct. statsrefusion), og Direktoratet for Udlændinge ophører med at udbetale lommepenge. Direktoratet ser gerne, at asylsøgeren bliver boende i asylcentret, fordi det er praktisk af hensyn til sagsbehandlingen.

Hvis asylansøgningen opretholdes og den pågældende får flygtningestatus, tilbydes han/hun Flygtningehjælpens sædvanlige integrationsprogram, og der gælder i øvrigt samme finansieringsregler m.v. som for andre flygtninge.

Hvis der ikke opnås flygtningestatus efter ansøgning, eller hvis ansøgningen opgives, men opholdstilladelse opnås gennem ægteskabet, er pågældende fortsat stillet som enhver anden udlænding i samme situation. Der tilbydes altså ikke noget integrationsprogram af Flygtningehjælpen, og de almindelige finansieringsregler gælder.

Justitsministeriets cirkulæreskrivelse af 30. januar 1985 præciserer, at der ikke påhviler kommunerne særlige opgaver over for de asylsøgende. Ansvaret for de asylsøgendes forhold påhviler Justitsministeriet (Udlændingedirektoratet), og de praktiske opgaver løses overvejende gennem det aftalte samarbejde med Dansk Røde Kors. Egentlige integrationsbestræbelser bør ikke begyndes, før asylspørgsmålet er afgjort.

På den anden side har kommunerne naturligvis en klar interesse i, at de asylsøgendes ophold i lokalsamfundet og forholdet til lokalbefolkningen bliver så godt som muligt. Kommunerne kan medvirke til dette bl.a. ved informationsvirksomhed om asylansøgningernes baggrund m.v., ved kulturelle eller selskabelige arrangementer og lignende, og ved at formidle adgang til diverse fritidsfaciliteter. Det kan f.eks. ske gennem et samarbejde med de lokale foreninger eller ved direkte at stille fritidsfaciliteter til rådighed. Kommunale udgifter til disse formål kan ikke forventes godtgjort.

4. FLYGTNINGEHJÆLPENS INTEGRATIONSARBEJDE.

4.1. DANSK FLYGTNINGEHJÆLP.

Kort tid efter en ansøger har fået asyl eller humanitær opholdstilladelse »overdrages« flygtningen til Dansk Flygtningehjælp, som i en periode på gennemsnitligt 18 måneder på statens vegne forestår et modtagelses- og integrationsprogram. Dansk Flygtningehjælp er en privat humanitær organisation, hvorigennem en række hjælpeorganisationer samarbejder om løsningen af flygtningeopgaver. Det drejer sig om følgende organisationer

Amnesty International

Dansk Folkehjælp

Caritas Danmark

Dansk Røde Kors

Dansk Ungdoms Fællesråd

Danske kvinders Nationalråd

Den danske Nationalkomite for World University Service

FN-forbundet

Folkekirkens Nødhjælp

Landsorganisationen Red Barnet

Mellemfolkeligt Samvirke

Det Mosaiske Troessamfund

Samarbejdet går tilbage til 1956, og gennem en lang årrække var Flygtningehjælpen en mindre organisation med et beskedent antal medarbejdere.

Den kraftige vækst i flygtningetallet midt i 1980'erne har medført en tilsvarende vækst i organisationen Dansk Flygtningehjælp, som i de første måneder af 1987 har et større antal flygtninge under integration end på noget tidligere tidspunkt.

Det kan forudses, at fra omkring juni 1987 vil antallet af flygtninge, der overgives til Flygtningehjælpen, falde drastisk, og gradvist vil derefter også organisationen reduceres.

4.2. DANSK FLYGTNINGEHJÆLPS INTEGRATIONSCENTRE.

Integrationsarbejdet drives for midler, der tilvejebringes af Socialministeriet.

Arbejdets omfang har medført, at Flygtningehjælpen har oprettet integrationscentre i alle landets amter med undtagelse af Bornholms amt.

Centrene i København, Frederiksborg, Fyn, Vejle, Århus og Nordjyllands amter er permanente centre, mens de øvrige syv har karakter af midlertidige centre, som er oprettet i forbindelse med den voldsomt forøgede tilgang. I forbindelse med den seneste tids stadigt stærkere tilkendegivne ønsker om, at hele landet deltager i løsningen af flygtningeopgaver, vil forskellen mellem permanente og midlertidige centre blive udvisket fremover.

Placeringen af centrene og de tilhørende satellitafdelinger fremgår af kortet på næste side.

FLYGTNINGEHJÆLPENS INTEGRATIONSAFDELINGER

Det forventede antal flygtninge i de enkelte centre, fremgår af oversigten i afsnit 2.3.

Dansk Flygtningehjælp har ved valg af centrenes placering især lagt vægt på, at der i de pågældende områder skulle være bolig-, undervisnings- og beskæftigelsesmuligheder for flygtningene. Samtidig har det været en del af målsætningen gennem centrenes placering at medvirke til en jævn spredning af flygtningene ud over landet, så man undgår for store koncentrationer i enkelte amter eller kommuner. Med visse modifikationer er forholdet mellem antallet af flygtninge og befolkningstallet i de enkelte amter da også stort set det samme, og der bor nu flygtninge i godt 75% af landets kommuner. Se nærmere oversigterne i afsnit 8.

Til de enkelte centre er knyttet et eller flere (midlertidige) indkvarteringssteder, næsten altid placeret i eller i nærheden af større byer i amtet. Det tilstræbes, at flygtningene, efter at have tilbragt 6-8 måneder i den midlertidige indkvartering i større eller mindre enheder, kan flytte til en varig, individuel bolig, men det har i stigende grad vist sig vanskeligt at opfylde denne målsætning.

De midlertidige indkvarteringer i Dansk FLygtningehjælps regi har endvidere den betydning for flygtningenes tryghed, at der til centret er knyttet såvel rådgivning som administration, og et flertal af centrene har også sprogskole tilknyttet.

Det er altså hensigten, at det indkvarteringssted, flygtningen ankommer til, skal være udgangspunkt for det videre integrationsarbejde. Flygtningehjælpen lægger megen vægt på, at flygtningen så hurtigt som muligt får mulighed for at etablere et normalt liv under mere velordnede forhold end de menneskeligt nedbrydende vilkår, de under - og til dels efter - deres flugt ofte har måttet leve under.

En af de indkvarteringsformer, som Dansk FLygtningehjælp har gode erfaringer med, er placeringen af grupper i lejligheder, som regel i almennyttigt udlejningsbyggeri, hvor det ikke i forvejen har været muligt at opnå udleje. Der skal i sådanne tilfælde så vidt muligt være tale om mindst 5-6 lejligheder i samme bebyggelse, og de indrettes og fordeles på en måde, så de ikke opfattes som de enkelte flygtningefamiliers permanente lejligheder.

Andre egnede midlertidige indkvarteringsformer er tomme højskoler, efterskoler eller døgninstitutioner.

Endelig har man i nogle tilfælde anvendt hoteller, hvor der har været mulighed for at indrette fællesfaciliteter, undervisningslokaler m.v. Endvidere lægges stor vægt på, at der er faciliteter, der sætter flygtningen i stand til selv at lave mad.

Der sigtes mod lejemål for de midlertidige indkvarteringssteder på mellem 8 og 12 måneder.

Dansk Flygtningehjælp har i den forløbne udbygningsperiode lagt væsentlig vægt på fra begyndelsen at få etableret et godt samarbejde med kommunerne og amtskommunerne, herunder specielt de steder, hvor Dansk Flygtningehjælps centre er placeret. Man har ved forhåndsorientering før etableringen af centrene søgt at forberede det løbende samarbejde og drøftet mulige indkvarteringsmuligheder med kommunerne. Denne fremgangsmåde vil fortsat blive anvendt ved etablering af nye centre.

Det må erkendes, at det ikke i alle tilfælde er lykkedes at finde optimale indkvarteringssteder. Det skyldes først og fremmest den korte tid, der har været til at planlægge og gennemføre udbygningen, og den faktiske mangel på egnede indkvarteringssteder til en pris, som Dansk Flygtningehjælp har bevillingsmæssig mulighed for at betale.

4.3. INTEGRATIONSPROGRAMMETS INDHOLD.

Introduktionsskolerne.

Varigheden af Dansk Flygtningehjælps integrationsprogram har siden 1979 som hovedregel været gennemsnitligt 18 måneder. Programmet indledes med, at flygtningen straks efter overgivelsen til Flygtningehjælpen indlogeres på en INTRODUKTIONSSKOLE, hvor netop den første introduktion til det danske samfund gives. De fleste af introduktionsskolerne har været beliggende i Jylland og på Fyn.

Opholdet på introduktionsskolen varer 2-4 uger. I denne periode modtager flygtningene undervisning i dansk og samfundsfag 5-6 timer dagligt i henhold til lov om undervisning af voksne indvandrere.

Med faldet i antallet af spontanflygtninge og med en forventet øget tilgang af kvoteflygtninge påtænkes modtagerprogrammet fremover henlagt direkte til det integrationscenter som flygtningen knyttes til.

Folkeregistrering.

Da opholdet på introduktionsskolen kun er kortvarigt, tilmeldes flygtningen fra overgivelsesdagen folkeregistret i den kommune, hvor han/hun skal have ophold efter ugerne på introduktionsskolen. Det er således denne kommune, der udsteder sygesikringsbevis og CPR-nr. bevis

Sygebehandling.

De første 6 uger efter overgivelsen til Dansk Flygtningehjælp er endnu karensperiode i forhold til sygesikringen. I denne periode betaler Flygtningehjælpen for akut læge- og tandlægebehandling. Herefter er flygtningene stillet som danske borgere i forhold til sygesikringen.

Flygtninge har som alle andre, der opholder sig i Danmark, ret til gratis AKUT sygehusbehandling. For ikke-akut sygehusbehandling gælder der ligesom på sygesikringsområdet en karensperiode på 6 uger efter overgivelsen til Dansk Flygtningehjælp.

Flytning til integrationsafdeling.

Efter de omtalte 2-4 uger på introduktionsskolen flytter flygtningen til en af Dansk Flygtningehjælps integrationsafdelinger. Her begynder de voksne efter få dage undervisningen i dansk. De fleste steder foregår undervisningen på Flygtningehjælpens sprogskoler, men nogle steder i samarbejde med et lokalt oplysningsforbund. Undervisningen drives efter lov om undervisning af voksne indvandrere. Loven trådte i kraft den 1. august 1986. Efter denne lov er det amtskommunen, der skal drage omsorg for, at voksne indvandrere får tilbudt en undervisning, der gør det muligt for dem at fungere i det danske samfund.

De første 4-6 måneder undervises der på et grundlæggende begynderniveau, typisk i 4 timer dagligt, 5 dage om ugen. Herefter gives videregående kurser, der normalt er afsluttet efter 10-12 måneders forløb. Flygtningene kan nu begynde specialkurser, afhængig af deres videre fremtidsplaner. Det drejer sig f.eks. om EIFL-kurser, kurser til forberedelse af folkeskolens afgangsprøve, kurser der forbereder tilmelding til HF osv.

Formålet med undervisningen på Dansk Flygtningehjælps sprogskoler er - med udgangspunkt i elevernes egen kultur, erfaring og viden - at bibringe flygtningene et sprogligt og kulturelt videns- og færdighedsniveau, der sætter dem i stand til at fungere ligeværdigt med danskere i hverdagens almindelige kommunikationssituationer, på arbejde, i uddannelse og i fritiden samt som borgere i det offentlige liv i Danmark.

På baggrund af en bred formidling af dansk kultur og danske samfundsforhold skal undervisningen opøve eleverne i at lytte til, læse og forstå dansk samt udtrykke sig mundtligt og skriftligt i nødvendigt omfang.

Hvor andre indvandrerskoler ofte kun har eleverne i kortere perioder, har Dansk Flygtningehjælps skoler eleverne i en lang sammenhængende periode, og man kan derfor sige, at Dansk Flygtningehjælp har en egentlig skole med et kontinuerligt program fra start til slut og på landsplan et sammenhængende skolesystem.

Dansk Flygtningehjælps sprogskolesystem bestod pr. december 1986 af 58 skoler med ca. 8000 elever og ca. 750 lærere.

42 af skolerne er etableret af Dansk Flygtningehjælp (35 sprogskoler og 7 introduktionsskoler) mens 16 er etableret af oplysningsforbund (7 af AOF, 4 af LOF, 3 af FOF, 1 af AOF/FOF og 1 af et seminarium). De 42 DF-skoler er organisatorisk koordineret af 12 amtsskoleledere.

Udviklingen af et skolesystem med tilhørende undervisningsprogrammer har været præget af, at udmøntningen af undervisningen i en årrække er sket lokalt, dvs. forskelligt fra skole til skole og fra lærer til lærer. Dette understreges af, at Flygtningehjælpen i en del byer frem til 1986 samarbejdede med en række forskellige lokale oplysningsforbund. Imidlertid har der siden 1983 og specielt fra 85 været ydet en særlig indsats fra Flygtningehjælpen centralt for at udvikle undervisningsmodellen frem mod en højere og mere ensartet standard. Dette er sket gennem beskrivelser af forskellige undervisningsformer (Basis 1, Basis 2, specielle kurser) med dertil hørende mål og vejledninger, tests m.v. Målet for udviklingen af Dansk Flygtningehjælps undervisningsmodel er at skabe så differentierede tilbud til flygtningene, at det bliver muligt for alle flygtninge at bevæge sig fra de forudsætninger, hver enkelt kommer til Danmark med, til de krav og behov, som det danske samfund stiller. Dette sker ved at etablere niveaudeling, udarbejde målbeskrivelser med tilhørende tests og undervisningsmaterialer til forskellige undervisningsmetoder og elevtyper, samt ved at udvikle mange afgangsmuligheder på en lang række specielle kurser - ofte i samarbejde med de uddannelsesinstitutioner, der skal modtage flygtningene, f.eks. specialarbejderskolerne.

Sammenhæng mellem rådgivning og undervisning.

Sideløbende med undervisningen på skolerne modtager flygtningene orientering og vejledning fra sagsbehandlere i integrationsafdelingerne. Sagsbehandlernes integrationsarbejde er i høj grad koordineret med sprogskolens og dermed den enkelte lærers undervisning.

I Dansk Flygtningehjælp gennemføres såkaldte trekantssamtaler mellem flygtningen, sprogskolelæreren og sagsbehandleren. På disse møder gennemdiskuteres og fastlægges fremtidsplanerne, således at alle kan arbejde mod samme mål.

Ikke sjældent ændres planerne undervejs, og det er derfor af allerstørste vigtighed, at sagsbehandleren og læreren står i direkte kontakt, samt at flygtningen kender til og forstår nødvendigheden af dette samarbejde.

Samarbejdet medfører ofte, at den enkelte flygtnings medbragte uddannelses- og erhvervsbaggrund bedre trækkes ind og anvendes i integrationsarbejdet. Lærerens meget tætte kendskab til flygtningen gennem flere timers dagligt samvær og lærerens kendskab til flygtningens aktuelle udvikling supplerer og præciserer sagsbehandlerens kendskab og mulighed for at yde den bedste bistand bl.a. med hensyn til uddannelses- eller jobplacering.

Samarbejdet skaber også gode rammer for at samle problemer op. Sammen kan lærer og sagsbehandler motivere en flygtning, som udebliver fra undervisning. Man kan hurtigere få konstateret og gjort noget ved psykiske og fysiske problemer.

Undervisningen indpasses således som en integreret bestanddel af Flygtningehjælpens samlede integrationsprogram.

Undervisning af børn.

Undervisningen af børnene foregår i den kommunale folkeskole efter reglerne om undervisning af fremmedsprogede børn, i begyndelsen som regel i særlige modtagelsesklasser, hvorefter der sker en udslusning til de almindelige klasser. Desuden får børnene tilbudt modersmålsundervisning efter de særlige regler herom.

Rådgivning, forsørgelse og boligplacering m.v.

Straks fra starten iværksættes også en intensiv rådgivning, som varetages af flygtningscentrets medarbejdere. Næsten alle samtaler må, selv langt hen i integrationsforløbet, foregå ved hjælp af tolk for at skabe den fornødne sikkerhed og tryghed.

Forsørgelsen af flygtningene følger reglerne i bistandsloven.

Danskundervisning på Dansk Flygtningehjælps sprogskoler eller anden danskundervisning, der svarer hertil i niveau og omfang, kan ofte betragtes som erhvervsforberedende skolegang. Deltagelse i undervisningen er normalt en forudsætning for, at flygtninge i den første periode ikke kræves at stå til rådighed for arbejdsmarkedet. En betingelse for, at der senere i integrationsforløbet kan blive tale om at yde hjælp efter § 42 er, at sigtet for uddannelses- eller erhvervsplanen konkretiseres, og at undervisningen bliver regelmæssigt fulgt. Hvis dette ikke sker, udbetales hjælpen fortsat efter § 37.

Så snart Dansk Flygtningehjælp har fået et rimeligt kendskab til en flygtning eller en flygtningefamilie og sammen med dem har lagt nogle foreløbige planer for den pågældende fremtid, arbejdes der på en udflytning fra den midlertidige indkvartering til en varig bolig i form af lejlighed, værelse eller kollegieplads, alt efter familiens/flygtningens baggrund, familiesituation, forventede indtjeningsmuligheder m.v. Se nærmere afsnit 8.

Endvidere indeholder integrationsprogrammet uddannelsesrådgivning og uddannelseshjælp til unge, der på grund af flygtningesituationen har fået afbrudt et naturligt uddannelsesforløb i hjemlandet.

Desuden udfoldes der store bestræbelser for at få flygtningen i arbejde. Dette foregår i et samarbejde mellem Flygtningehjælpens sagsbehandlere og den lokale arbejdsformidling. Se nærmere afsnit 9.

Kontakter til lokalbefolkningen

Endelig formidler de enkelte flygtnigcentre de nødvendige kontakter til lokalbefolkningen, ikke mindst til det lokale foreningsliv.

Mange steder etableres støttekomiteer, kontaktfamilieordninger m.v. Dette sociale netværk kan dog først udbygges stærkere, når flygtningens danskkundskaber er blevet rimeligt gode. Alle afdelinger i Flygtninghjælpen råder over medarbejdere, der specielt tager sig af at formidle kontakten mellem danskere og flygtninge. Dette arbejde er af stor værdi, fordi der herved kan opbygges et socialt netværk for flygtningene i lokalsamfundet.

Om integrationsbistand til familiesammenførte henvises til afsnit 5.5

5.DANSK FLYGTNINGEHJÆLPS SAMARBEJDE MED KOMMUNER OG AMTSKOMMUNER I INTEGRATIONSPERIODEN.

- vejledende retningslinier for samarbejdet mellem Dansk Flygtninghjælp, kommuner og amtskommuner.

5.1. GENERELT OM SAMARBEJDET.

Opgavefordelingen mellem Dansk Flygtningehjælp og kommunerne indebærer, at Flygtningehjælpen som led i integrationsarbejdet iværksætter foranstaltninger, der i væsentligt omfang skal videreføres af kommunerne. Dette nødvendiggør et smidigt og velfungerende samarbejde mellem Dansk Flygtningehjælp og kommunerne.

Samarbejdet mellem Dansk Flygtningehjælp, amtskommunerne og kommunerne er dels af mere generel karakter, dels et samarbejde omkring de enkelte flygtninge. Samarbejdsopgaverne berører flere kommunale og amtskommunale forvaltninger, først og fremmest social- og sundhedsforvaltningen og skole- og fritidsforvaltningen.

Oprettelse af integrationscentre

Flygtningehjælpen vil fortsat tage initiativ til drøftelser med de kommuner, hvor der kan blive tale om at oprette nye integrationscentre eller mere permanent at bosætte grupper af flygtninge. Under disse drøftelser - som skal gennemføres tidligst muligt - vil Dansk Flygtningehjælp give kommunerne en grundig forhåndsorientering og indhente kommunens synspunkter på bl.a. mulige indkvarteringssteders egnethed.

På grund af den store og meget ujævne tilgang af flygtninge i 1985-86 har Dansk Flygtningehjælp ofte været i den situation, at der har måttet fremskaffes indkvarteringssteder med ganske kort varsel. Drøftelsen med den involverede kommune har derfor først kunnet gennemføres ganske få dage før flygtningenes ankomst. Flygtningehjælpen har bl.a. af denne grund ikke altid haft mulighed for at lægge kommunens synspunkter om et indkvarteringssteds egnethed til grund, før bindende lejeaftale er indgået.

Ved etablering af integrationscentre eller ved den senere placering af nye flygtningegrupper i et eksisterende center vil Dansk Flygtningehjælp give de enkelte kommuner eller amtskommuner relevant information om de pågældende flygtningegrupper, så kommunerne så hurtigt som muligt får et tilfredsstillende grundlag for planlægning og budgettering af de nødvendige efterfølgende aktiviteter og foranstaltninger. Dansk Flygtningehjælp modtager imidlertid ofte selv først de relevante oplysninger i forbindelse med overtagelsen og placeringen af flygtningene.

Så vidt muligt giver Dansk Flygtningehjælp oplysning om

- flygtningegruppens størrelse.

- fordeling på alder, køn, familier og nationaliteter.

- flygtningenes arbejdsmæssige eller uddannelsesmæssige forudsætninger m.v.

- helbredsforhold.

Boligplacering.

Tilsvarende oplysninger gives, hvis flygtninge overflyttes til en varig bolig uden for den kommune, hvor integrationscentret ligger.

Inden flere flygtninges samlede udflytning fra en midlertidig indkvartering til varig bolig drøftes spørgsmålet med kommunen. Boligen vælges ideelt efter en vurdering af de pågældendes baggrund, familiesituation, forventede fremtidsmuligheder m.v.

Det må anses for meget hensigtsmæssigt, at der etableres et nærmere samarbejde mellem Dansk Flygtningehjælp og kommunen om anvisning af boliger, når kommunalbestyrelsen efter reglerne om almennyttig boligvirksomhed har rådighed over (anvisningsret til) et antal lejligheder. I det hele taget er der inden for boligområdet behov for det snævrest mulige samarbejde. Se nærmere afsnit 8.

Kontakt med myndigheder.

Dansk Flygtningehjælp varetager kontakten til myndigheder og institutioner uden for kommunen. Iværksættelse af foranstaltninger, som involverer amtskommunen, sker i fornødent omfang i samarbejde med den kommunale forvaltning.

I integrationsfasen stiller Dansk Flygtningehjælp efter behov (i det omfang det er muligt) tolkebistand til rådighed for kommunen og amtskommunen. Bistanden formidles og betales af Dansk Flygtningehjælp.

Det anbefales, at der i de kommuner, hvor Dansk Flygtningehjælp har et integrationskontor, mindst 2 gange årligt - og i øvrigt efter behov - afholdes møder mellem Dansk Flygtningehjælps lokale ledelse og kommunens politiske og administrative ledelse med henblik på generel informations- og erfaringsudveksling, løsning af konkrete tvivlsspørgsmål og eventuelle samarbejds- og koordineringsvanskeligheder, præcisering af samarbejdsformerne på sagsbehandlerniveau m.v.

5.2. SAMARBEJDET MED SOCIAL- OG SUNDHEDSFORVALTNINGERNE.

Kontanthjælp.

De allerfleste flygtninge har ikke midler til at klare sig selv og må derfor i integrationsfasen og i en kortere eller længere periode efter denne modtage hjælp efter reglerne i lov om social bistand.

I integrationsperioden ydes kontanthjælp til underhold m.v. (bistandslovens kapitel 9) af Dansk Flygtningehjælp i stedet for af det sociale udvalg (socialforvaltningen). Også den almindelige rådgivning og vejledning af flygtningene udføres af Flygtningehjælpen.

Hjælp til enkeltudgifter (§ 46) og til sygebehandling m.v. (§ 46a) ydes ligeledes af Flygtningehjælpen, der i ganske særlige tilfælde også kan yde hjælp efter § 46c. Hjælp i særlige tilfælde i øvrigt (§§ 46b-48) ydes af kommunen. Se i øvrigt oversigten i afsnit 10.5.

Børnefamilieydelse og børnetilskud.

Der udbetales børnefamilieydelse til flygtningefamilier på samme måde som til andre.

Der er ikke ret til børnefamilieydelse og børnetilskud under ophold i asylcentre, fordi børnene her forsørges af offentlige midler (jfr. § 2, nr. 4, i lov om en børnefamilieydelse og § 5, stk. 1, nr. 4, i børnetilskudsloven).

Flygtningehjælpens medarbejdere sørger for at sende ansøgning om ordinært og ekstra børnetilskud (til børn af enlige forsørgere) samt særligt børnetilskud til social- og sundhedsforvaltningen.

Efter den nye børnetilskudslov, der træder i kraft den 1. juli 1987, er flygtninge med opholdstilladelse efter udlændingelovens §§ 7 og 8 berettiget til ydelser efter loven fra den 1. i det kvartal, som følger efter datoen for det brev fra Direktoratet for Udlændinge, som giver de pågældende meddelelse om opholdstilladelsen. Der skal være søgt om børnetilskud inden begyndelsen af det pågældende kvartal.

Hvis et barn først ankommer senere, indtræder retten til børnetilskud den 1. i det kvartal, som følger efter barnets indrejse.

Personer med opholdstilladelse af humanitære grunde (udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 2) er berettiget til ordinært og ekstra børnetilskud fra den 1. i det kvartal, som følger efter 1 års dagen for de pågældendes indrejse til Danmark. Retten til særligt børnetilskud gælder tilsvarende fra den 1. i det kvartal, som følger efter 3 års dagen for indrejsen.

(Efter den gamle børnetilskudslov (§ 11), der gælder indtil 30. juni 1987, var kun K-flygtninge berettiget til disse ydelser.

Derimod var F-flygtninge, som det stadig gælder for personer med opholdstilladelse af humanitære grunde, først berettiget efter hhv. 1 og 3 år, jf. ovenfor.)

Samarbejde om enkeltsager.

I integrationsperiodens første del er der normalt ikke behov for nærmere samarbejde omkring enkeltsager, bortset fra sager om uddannelseshjælp m.v. efter bistandslovens § 42. Det forudsættes, at beslutninger, truffet af Dansk Flygtningehjælp, er i overensstemmelse med det ydelsesniveau, som socialforvaltningen senere skal arbejde videre med.

Derimod må sager om serviceforanstaltninger og institutionsanbringelser (som kommunerne og eventuelt amtskommunerne afholder udgifterne til) samt sager om uddannelseshjælp fra starten behandles i et tæt samarbejde mellem Dansk Flygtningehjælp og socialforvaltningen.

Der kan f.eks. være tale om sager om hjælpemidler, om dagforanstaltninger for flygtningebørn, jf. nedenfor, om optagelse i døgninstitution eller revalideringsinstitution, om vurdering af behovet for og iværksættelse af længerevarende revalideringsforanstaltninger eller foranstaltninger over for børn eller fysisk eller psykisk handicappede. Samarbejdet med amtskommunen i sådanne sager varetages af social- og sundhedsforvaltningen i kommunen eller - efter aftale med forvaltningen - af Dansk Flygtningehjælp.

Som led i samarbejdet udpeger socialforvaltningen en kontaktperson, som Dansk Flygtningehjælp kan drøfte generelle spørgsmål med. Sager vedrørende enkelte flygtninge drøftes derimod med de respektive fremtidige sagsbehandlere, inden der træffes beslutninger.

Overgang til kommunen.

I de sidste 2-4 måneder af integrationsperioden skal der ske en forberedelse af flygtningens overgang til kommunal administration, medmindre den pågældende kan klare sig selv.

Tidspunktet for den endelige overgang beror på Dansk Flygtningehjælps vurdering af flygtningens samlede situation i det enkelte tilfælde.

De - forholdsvis få - flygtninge, der er berettigede til pension, overgår til kommunal administration, så snart der er søgt pension til dem, dvs. normalt, efter ca. 6-9 måneder. Dansk Flygtningehjælp kan dog fortsat yde nogen hjælp, så de bliver bedre til at klare sig sprogligt i samfundet.

Flygtninge, som ikke er motiverede for at følge integrationsprogrammet, kan efter forudgående forhandling overgives til kommunen efter 9-10 måneder.

Omvendt kan Dansk Flygtningehjælp beholde flygtninge, der er fysisk eller psykisk medtaget, i sin forsorg udover de 18 måneder, fordi deres integration forløber langsommere.

I overgangsperioden bør medarbejderne fra Dansk Flygtningehjælp og socialforvaltningen samarbejde om de enkelte sager. Medarbejdere fra Dansk Flygtningehjælp deltager herunder i møder med medarbejdere fra socialforvaltningen, når der i den enkelte flygtnings sag er særligt behov for det.

Med henblik på overgivelsen af sagerne til socialforvaltningen anvender Dansk Flygtningehjælp et journalføringssystem, der så vidt muligt svarer til socialforvaltningens. Ved overgivelse til socialforvaltningen skal sagerne indeholde

- resume over social, sundhedsmæssig, uddannelsesmæssig og erhvervsmæssig baggrund samt hidtidig behandling

- oversigt over hidtidige kontanthjælpsydelser

- en behandlingsplan, herunder så vidt muligt en vurdering fra arbejdsformidlingen.

5.3. SÆRLIGT OM DAGFORANSTALTNINGER FOR FLYGTNINGEBØRN.

Pr. 1. januar 1987 var der ca. 2000 børn og unge under 18 år under Dansk Flygtningehjælps forsorg, svarende til ca. 20% af den samlede flygtningegruppe i Flygtningehjælpen. Af disse er ca. 1050 under 7 år. PÅ baggrund af blandt andet antallet af familiesammenføringssager og ændringer i flygtningegruppen mod mere børnerige familier forventes det, at andelen af flygtningebørn vil stige væsentligt.

Dansk Flygtningehjælps bevillinger omfatter ikke midler til personaleudgifter til pasning af flygtningenes børn, og forpligtelsen til at finde pasningsmuligheder påhviler kommunerne. Da kommunerne som regel ikke på kort sigt kan skaffe det nødvendige antal pladser, har Dansk Flygtningehjælp dog oprettet pasningsordninger, således at forældrene kan deltage fuldt ud i integrationsprogrammet.

Der udtrykkes i stigende grad bekymring for flygtnigebørnenes opvækstvilkår, og man finder, at der er behov for nærmere at belyse de sociale og psykologiske problemer, der kan opstå hos flygtningebørn og børnefamilier.

Optagelse af flygtningebørn i daginstitution (eller evt. dagpleje) kan være af meget stor betydning for familiens integration. Daginstitutioner er en god mulighed for forældrene til at blive mere fortrolige med dagliglivet i Danmark og for at etablere kontakt til andre forældre. Omvendt opleves forskelle i kultur og normer ofte særlig stærkt netop i spørgsmål vedrørende børn og unge.

Det beror imidlertid på det sociale udvalg, om man i et vist omfang vil give flygtningebørn fortrinsret til optagelse.

Når flygtningebørn optages i daginstitution eller dagpleje, bør kommunen særligt være opmærksom på flygtningefamiliens særlige kultur og adfærdsmønster, herunder f.eks. børnenes spise- eller sovevaner, og i det hele taget flygtningefamiliens og personalets manglende indsigt i hinandens tankegang og levevis.

Især hvis der er tale om et større antal flygtningebørn, kan det være hensigtsmæssigt at arrangere drøftelser eller kursus for institutionspersonale og dagplejere, hvor disse spørgsmål kan bearbejdes.

Nogle kommuner har oprettet særlige grupper (stuer) for flygtningebørn og danske børn enten i eksisterende eller nyoprettede institutioner. Det kan være en god ide at ansætte voksne flygtninge som medhjælpere i sådanne institutioner.

Såvel i eksisterende som i nyetablerede institutioner kan den fulde udgift (herunder ejendomsudgifter) pr. plads til flygtningebørn anmeldes til 100% statsrefusion. Ejendomsudgifterne kan opgøres efter principperne i Socialministeriets (nu ophævede) cirkulære af 27. december 1976 om regnskabsaflæggelse og refusion pkt. 28-32. (Disse regler blev anvendt på daginstitutionsområdet indtil 31. december 1986). Der kan opnås refusion også udover de tidligere gældende maksimumsgrænser.

5.4. SAMARBEJDET OMKRING UNDERVISNINGSFORANSTALTNINGER.

Voksenundervisning.

Amtskommunerne har som nævnt i afsnit 4.3. ansvaret for, at der tilbydes flygtninge over 18 år undervisning i dansk og danske samfundsforhold.

Pr. 1. april 1987 varetoges undervisningen for ca. 75 pct. af flygtningene på Dansk Flygtningehjælps sprogskoler og for de resterende 25% på anden vis. De finansieres af amtskommunerne. Det er formålet med undervisningen, at sætte eleverne i stand til at forstå dansk, at læse lette danske tekster og at gøre sig forståelige på dansk både mundtligt og skriftligt.

Med varetagelse af loven om undervisning af voksne indvandrere er ansvaret for danskundervisningen adskilt fra det øvrige integrationsarbejde.

Som fremhævet i afsnit 4.3. er det imidlertid af meget væsentlig betydning, at undervisningen tilrettelægges således, at der er en tæt sammenhæng mellem denne og det øvrige integrationsarbejde i Dansk flygtningehjælp.

Det vil derfor være hensigtsmæssigt, at amtskommunen forud for undervisningens tilrettelæggelse drøfter med Flygtningehjælpen og mulige andre initiativtagere på området, hvordan denne målsætning bedst tilgodeses.

Det vil også være hensigtsmæssigt, om amtskommunen iværksætter et samarbejde mellem de initiativtagere, der står for undervisningen, og de uddannelsesinstitutioner, hvor flygtningene efterfølgende skal tage en uddannelse, f.eks. specialarbejderskoler, tekniske skoler og handelsskoler, GIF-kurser m.v.

Folkeskolen.

Undervisning af børn i den undervisningspligtige alder er fra integrationsperiodens begyndelse fuldt ud et kommunalt anliggende. Løsningen af denne opgave nødvendiggør et samarbejde både på det generelle plan af hensyn til kommunernes planlægning og omkring det enkelte barn, for at dette så hurtigt som muligt kan få et godt udbytte af skolegangen.

Dansk Flygtningehjælp vil derfor løbende give kommunernes skoleforvaltninger oplysning om antal, alder, køn og nationalitet for de børn, der modtages i de enkelte centre, eller som kan påregnes at skulle modtages i fremtiden. Endvidere vil Dansk Flygtningehjælp, når skolegangen er påbegyndt, formidle information om de enkelte børns skolemæssige baggrund og i nødvendigt omfang fungere som formidler imellem skolen/de enkelte lærere og elevernes forældre med henblik på at opbygge et frugtbart samarbejde mellem skole og forældre.

Ungdomsskolen.

Erfaringer fra en række kommuner har vist, at frivillig undervisning i den kommunale ungdomsskole og fritidstilbud i ungdomsskolens klubber kan være et velegnet integrationsredskab for unge flygtninge i aldersgruppen 14-18 år.

Der kan i ungdomsskolen stort set oprettes hold i alle tænkelige fag og emner (praktiske/kreative så vel som teoretiske/boglige). Foruden almindelig undervisning kan der tilbydes specialundervisning og prøveforberedende undervisning.

En undersøgelse fra 1985 viser bl.a., at ca. 70% af indvandrere i ungdomsskolen går på almindelige hold, det vil sige sammen med danskere. Af de hold, der udelukkende består af indvandrere, findes bl.a. en del rene pigehold med kvindelige lærere.

GIF-kurser.

Til flygtninge, som ønsker videregående uddannelse, er der etableret særlige gymnasiale indslusningskurser for flygtninge, GIF, jf. nærmere i afsnit 9.

5.5. INTEGRATIONSBISTAND TIL FAMILIESAMMENFØRTE.

Pårørende til flygtninge, der kommer her til landet og får opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 2-4 (familiesammenførte), og som ikke selv opnår flygtningestatus, har hidtil ikke været omfattet af Flygtningehjælpens integrationsarbejde. Indrejsende pårørende er derfor direkte overgået til kommunerne.

Det overvejes for tiden, i hvilket omfang Flygtningehjælpen skal tilbyde familiemedlemmerne integrationsbistand.

Så snart disse overvejelser er afsluttet, vil Socialministeriet udsende nærmere meddelelse herom. Oplysninger kan også indhentes telefonisk i Socialministeriets flygtningekontor (01 92 33 77) eller i Socialstyrelsens 1. bistandskontor (01 29 91 22).

6. INTEGRATIONSARBEJDET I KOMMUNERNE.

6.1. INDLEDNING.

Det offentliges opgaver over for flygtninge EFTER INTEGRATIONSPERIODEN varetages fuldt ud af de myndigheder og forvaltninger, som udfører de tilsvarende opgaver over for danskere eller andre udlændinge.

Der bliver imidlertid i væsentligt omfang tale om at videreføre aktiviteter og initiativer, som er sat i gang af Flygtningehjælpen under integrationsperioden. Det er primært kommunale myndigheder og institutioner som skal videreføre og eventuelt justere eller ændre de ting, der er sat i gang.

Det kommunale integrationsarbejde må naturligvis også have som mål at nedbryde kulturelt betingede skranker mellem flygtningene og den lokale befolkning, navnlig ved at formidle sociale kontakter mellem flygtningene og den øvrige befolkning og ved at udvide de to gruppers gensidige kendskab til hinanden.

Som aftalt foran i afsnit 4.3. udfoldes der af Dansk Flygtningehjælp en række bestræbelser i denne retning (støttegrupper, kontaktfamilier, kontakt med foreningslivet m.v.), og den kommunale indsats vil i et vist omfang kunne bygge videre herpå. Det må anses for særlig betydningsfuldt, at kommunerne søger at motivere det stedlige foreningsliv til en særlig opsøgende indsats over for flygtningene eller selv direkte medvirker heri, eventuelt i et samarbejde med Dansk Flygtningehjælp. Spørgsmålet vil naturligt kunne tages op i fritidsnævnet i kommunen.

Endvidere vil kommunerne på forskellig måde kunne oplyse den øvrige befolkning om flygtningenes politiske og kulturelle baggrund m.v., f.eks. gennem undervisning i folkeskolen, initiativer til borgermøder, kulturelle og/eller selskabelige arrangementer m.v. samt gennem de lokale nyhedsmedier.

6.2. TILRETTELÆGGELSEN AF FLYGTNINGEARBEJDET I KOMMUNERNE (MED SÆRLIGT HENBLIK PÅ SOCIAL- OG SUNDHEDSFORVALTNINGEN).

Som nævnt i afsnit 5, vil kun ganske få flygtninge være i stand til at forsørge sig selv, når de efter integrationsperioden udgår af Dansk Flygtningehjælps forsorg.

Det er desuden beskrevet ovenfor i afsnit 5.2., hvilke oplysninger om den enkelte flygtning, socialforvaltningen modtager fra Dansk Flygtningehjælp ved overgivelsen.

Når flygtningen udgår af Flygtningehjælpens forsorg, mister hun eller han kontakten til Flygtningehjælpens sagsbehandlere, som hun eller han er godt fortrolig med. Det er derfor af stor betydning, at flygtningen straks kan etablere en god kontakt til socialforvaltningen.

Nogle kommuner har gode erfaringer med indledende møder med nye flygtninge i grupper. Der kan dog være flygtningegrupper, som ikke er indstillet på denne fremgangsmåde. Det vil være hensigtsmæssigt at drøfte dette spørgsmål med Flygtningehjælpens medarbejdere.

Flygtningene er ved overgivelsen til kommunerne normalt

- ikke i stand til fuldt ud at klare sig på det danske sprog

- ikke tilstrækkeligt fortrolige med det danske samfund og den offentlige forvaltnings opbygning og opgaver, og har derfor

- ofte svært ved at etablere en hensigtsmæssig kontakt til kommunens forskellige forvaltninger.

Nogle kommuner, som har et lidt større antal flygtninge, har derfor følt behov for at iværksætte særlige foranstaltninger for flygtninge, herunder forskellige specialfunktioner.

Enkelte store kommuner med mange flygtninge har gode erfaringer med etablering af en SÆRLIG FLYGTNINGERÅDGIVNING. Kommunerne har lagt vægt på at finde erfarne socialrådgivere til denne opgave. Flygtningerådgivningen kan tage sig af alle flygtningespørgsmål i en bestemt tid, f.eks. 1 år efter kommunens overtagelse af de pågældende flygtninge. Flygtningerådgivningen kan i givet fald også i en vis periode være flygtningenes kontaktled til andre kommunale forvaltninger end socialforvaltningen.

En mindre krævende løsning er at udpege en BESTEMT BEHANDLERGRUPPE - eller i givet fald at etablere en særlig behandlergruppe - eller BESTEMTE MEDARBEJDERE til at tage sig af samtlige flygtningesager, i hvert fald i en overgangsperiode. Det kunne i givet fald være den visitationsgruppe, som i øvrigt har til opgave at tage sig af nye sager i forvaltningen.

En tredie mulighed er at udpege EEN BESTEMT MEDARBEJDER, eventuelt en særlig FLYGTNINGEKONSULENT, som - alt efter forholdene i den enkelte kommune - vil kunne have forskellige funktioner vedrørende flygtningespørgsmål.

Denne medarbejder/flygtningekonsulent kan være bistandsafdelingens eller hele den kommunale forvaltnings »ressourceperson«. Denne forudsættes at holde sig generelt orienteret i flygtningespørgsmål og i øvrigt at yde bistand til de andre sagsbehandlere i mere vanskelige sager eller efter omstændighederne selv overtage sagsbehandlingen. Nogle kommuner har gjort gode erfaringer med indvandrerkonsulenter i tilsvarende funktioner.

Den fælles baggrund for de nævnte løsninger er en erkendelse af, at sagsbehandlerne i socialforvaltningen ofte vil have svært ved at afsætte de ekstra ressourcer, som behandlingen af et større antal flygtningesager kræver. Nogle steder har man også oplevet det som uhensigtsmæssigt, at alle eller de fleste sagsbehandlere skulle sætte sig ind i de særlige rådgivningsproblemer, som flygtningesagerne rejser, jf. nærmere i afsnit 7.

Flygtningeopgaverne nødvendiggør endvidere et samarbejde mellem social- og sundhedsforvaltningen og skole- og kulturforvaltningen (skole- og fritidssektoren) af hensyn til koordinering af de tilbud, der gives den enkelte flygtning eller flygtningefamilie.

Det kan endvidere være hensigtsmæssigt som led i SSP-samarbejdet (samarbejdet mellem social- og sundhedsforvaltningen, skole- og fritidsforvaltningen og politiet) at drøfte, hvad der kan gøres for at forebygge kriminalitet blandt (unge) flygtninge.

Der kan således ikke gives nogen entydig anbefaling af, hvordan arbejdet med flygtningeopgaverne organisatorisk tilrettelægges i den enkelte kommune. Ved overvejelsen heraf må det tages i betragtning

- hvor mange flygtninge, der er tale om,

- hvordan flygtningegruppen er sammensat med hensyn til nationalitet, alder, familieforhold, uddannelsesbaggrund m.m.

- hvordan arbejdet i bistandsafdelingen i øvrigt er organiseret (rådgivergrupper, specialisering),

- hvilken holdning og hvilke forudsætninger personalet i forvejen har for løsning af flygtningeopgaverne.

Der vil være behov for særlige efteruddannelsestilbud til de personalegrupper, som skal tage sig af opgaver vedrørende flygtninge.

For at imødekomme dette behov har Den kommunale Højskole i samarbejde med Kommunernes Landsforening og Socialministeriet udarbejdet et kursusprogram (2 dages internat), som forventes udbudt på regionalt plan af kommuneforeningerne i løbet af 1987. Dette kursus retter sig fortrinsvis til medarbejdere i den sociale sektor, men også til andre medarbejdergrupper i kommuner og amtskommuner, der arbejder med flygtninge.

Også Dafolo A/S og de sociale højskoler i København, Odense, Århus og Esbjerg, Sydjysk Universitetscenter og Aalborg Universitetscenter tilbyder kurser inden for dette område.

Nogle af disse kurser kan tilrettelægges i samarbejde med den enkelte kommune eller grupper af kommuner.

6.3. SAMARBEJDET MED FLYGTNINGEHJÆLPEN EFTER INTEGRATIONSPERIODEN.

Når flygtningene er udgået af Dansk Flygtningehjælps forsorg, kan Flygtningehjælpen som alt overvejende hovedregel ikke bistå kommunerne i det opfølgende arbejde. Der er ikke på Flygtningehjælpens budget afsat midler hertil.

I de tilfælde, hvor det ikke har været muligt at finde en varig bolig til flygtningen inden integrationsperiodens udløb, kan flygtningen eventuelt indtil videre forblive boende i Flygtningehjælpens midlertidige indkvartering. Flygtningen skal i så tilfælde betale husleje til Dansk Flygtningehjælp, idet kommunen yder denne udgift som boligtillæg til pågældendes kontanthjælp.

Flygtninge, som ønsker

- at undersøge og overveje mulighederne for at få deres familier hertil, eller

- at opgive deres flygtningestatus for at vende tilbage til hjemlandet,

bør sættes i forbindelse med Dansk Flygtningehjælps asylafdeling.

Asylafdelingen vil kunne rådgive de pågældende om mulighederne for at få deres familie hertil.

Efter aftale med Direktoratet for Udlændinge kan asylafdelingen informere flygtninge om konsekvenserne af at frafalde en flygtningestatus i Danmark. Asylafdelingen kan i givet fald formidle kontakten til direktoratet, som efter frafald af flygtningestatus udleverer den pågældendes nationale rejsepas og fastsætter en udrejsefrist.

Dansk Flygtningehjælp kan påtage sig på kommunernes vegne at sørge for billetreservation, såvel i forbindelse med familiesammenføringer som ved rejse tilbage til hjemlandet. Flygtningehjælpen kan gennem Intergovernmental Committee for Migration (ICM) opnå en betydelig rabat på den normale billetpris.

6.4. SPROG- OG TOLKEPROBLEMER.

En del af flygtningene vil formentlig have behov for at fortsætte i sprogskole også efter, at de er udgået af Flygtningehjælpens forsorg. Det anbefales, at kommunen drøfter spørgsmålet med Dansk Flygtningehjælp med henblik på at sikre, at den fortsatte sprogundervisning bliver en hensigtsmæssig opfølgning af den hidtidige sprogsundervisning.

Der er generelt store problemer med at finde (tilstrækkeligt mange) kvalificerede tolke. Dels findes tolkene ganske enkelt ikke, dels sætter de gældende lønaftaler snævre grænser for aflønningen. Translatørernes takster ligger 50% eller 90% højere.

Flygtningehjælpen vil normalt være indstillet på at formidle nødvendig tolkebistand, som kommunen betaler. Der er dog ofte også for Flygtningehjælpen problemer med overhovedet at finde egnede tolke.

Der er såvel gode som mindre gode erfaringer med at anvende andre flygtninge som tolk. Børn og andre nære slægtninge bør dog normalt ikke anvendes. Tolkningen kan til tider være for upræcis. Tolkeopgaver kan virke forstyrrende ind på de pågældendes egne uddannelsesaktiviteter. I øvrigt finder flygtningene det urimeligt, at eventuelle honorarer for tolkning modregnes fuldt ud i kontanthjælpen.

Pjece om flygtninge i Danmark - integrationsarbejdet

FORORD

For ca. 1 1/2 år siden udsendte Kommunernes Landsforening og Dansk Flygtningehjælp i fællesskab pjecen »Danmarks Flygtninge«. Anledningen var, at den stigning i tilgangen af asylsøgere, der begyndte i 1984, nu fulgtes af en tilsvarende stigning i antallet af flygtninge, der havde gennemgået Flygtningehjælpens integrationsprogram. Dermed ville også flere kommuner og amtskommuner blive involveret i integrationsarbejdet. Der var derfor et stort behov for information om principperne for dette arbejde, herunder om arbejdsdelingen mellem de involverede organisationer og myndigheder.

Selv om ændringen i Udlændingeloven i efteråret 1986 har nedbragt antallet af asylsøgere, vil tilgangen af flygtninge til kommunerne fortsat ligge på et højt niveau i det næste års tid, i gennemsnit ca. 600 om måneden. Der er endvidere sket ændringer i en række lovregler m.v., der berører flygtningearbejdet. Tillige er det nu muligt at beskrive en række konkrete initiativer, der er taget i integrationsarbejdet, og at videregive en række erfaringer, der er indvundet.

Denne nye pjece er udarbejdet af en redaktionsgruppe med repræsentanter for Kommunernes Landsforening, Dansk Flygtningehjælp, Socialministeriet og Amtsrådsforeningen i Danmark. Pjecen, der frit kan kopieres, vil forhåbentlig nå ud til alle medarbejdere i kommuner og amtskommuner, der har berøring med flygtningearbejde og til de kommunalpolitikere m.fl., der har interesse og ansvar for dette arbejde.

Vi håber og tror, at pjecen kan bidrage til at lette og forbedre arbejdet i kommuner og amtskommuner og samarbejdet med flygtningehjælpen til gavn både for flygtningene og for det samfund, de skal leve i.

Redaktionen er afsluttet pr. 25. maj 1987.

Mimi Stilling Jakobsen

Thorkild Simonsen

Thor A. Bak

Kresten Philipsen .

1. DEN OVERORDNEDE FLYGTNINGEPOLITIK.......... 1.1. Hvem kan få asyl?........................ 1.2. Humanitære opholdstilladelser og familiesammenføringer................. 1.3. Det administrative system................ 1.4. De 3 faser............................... 2. FLYGTNINGEOPGAVENS OMFANG.................. 2.1. Udviklingen indtil 1984.................. 2.2. Udviklingen 1984-87...................... 2.3. Hvor mange flygtninge skal kommunerne overtage?................................ 2.4. Hvor kommer flygtningene fra?........... 3. MEDENS ASYLANSØGNINGEN BEHANDLES........... 3.1. Asylcentrene............................. 3.2. Kommunerne og asylsøgerme................ 4. FLYGTNINGEHJÆLPENS INTEGRATIONSARBEJDE..... 4.1. Dansk Flygtningehjælp.................... 4.2. Dansk Flygtningehjælps integrations- centre................................... 4.3. Integrationsprogrammets indhold.......... 5. DANSK FLYGTNINGEHJÆLPS SAMARBEJDE MED KOMMUNER OG AMTSKOMMUNER I INTEGRATIONS- PERIODEN................................... 5.1. Generelt om samarbejdet.................. 5.2. Samarbejdet med social- og sundheds- forvaltningerne.......................... 5.3. Særligt om dagforanstaltninger for flygtningebørn........................... 5.4. Samarbejdet omkring undervisnings- foranstaltninger......................... 5.5. Integrationsbistand til familie- sammenførte.............................. 6. INTEGRATIONSARBEJDET I KOMMUNERNE.......... 6.1. Indledning............................... 6.2. Tilrettelæggelsen af flygtningearbejdet i kommunerne............................. 6.3. Samarbejdet med Flygtningehjælpen efter integrationsperioden............... 6.4. Sprog- og tolkeproblemer................. 6.5. Registrering af flygtninge. Flytning til ny kommune........................... 7. OM AT RÅDGIVE FLYGTNINGE................... 7.1. Indledning............................... 7.2. Informations- og begrebsbarrieren........ 7.3. At arbejde med tolk...................... 7.4. At definere roller....................... 7.5. Flygtninge med psyko-sociale vanske- ligheder................................. 7.6. Særlig rådgivningsmetodik................ 8. AT FINDE SELVSTÆNDIG BOLIG TIL FLYGTNINGE.. 8.1. Lokalt samarbejde........................ 8.2. Kommunal boliganvisning.................. 8.3. Garanti for lejetab...................... 8.4. Lån til beboerindskud, depositum o.lign.. 8.5. Boligsikring og boligydelse.............. 8.6. Garanti for istandsættelse ved fra- flytning................................. 8.7. Flygtninges adgang til visse kollegier... 8.8. Boligministeriets flygtningeudvalg....... 9. FLYGTNINGE I UDDANNELSE OG PÅ ARBEJDS- MARKEDET................................... 9.1. Indledning............................... 9.2. Flygtninge i uddannelse.................. 9.3. Flygtninge i arbejde..................... 9.4. Særlig uddannelses- og erhvervs- vejledning............................... 10. FLYGTNINGEARBEJDETS FINANSIERING.......... 10.1. Præasylfasen............................ 10.2. Integrationsfasen....................... 10.3. Tiden efter integrationsperioden........ 10.4. Tilskuds- og udligningsordninger........ 10.5. Oversigt over finansieringsreglerne..... 11. LÆS MERE..................................

---------------------------------------------------------------------

1. DEN OVERORDNEDE FLYGTNINGEPOLITIK.

1.1. HVEM KAN FÅ ASYL?

De centrale bestemmelser findes i udlændingelovens § 7-8

»§ 7. Efter ansøgning gives der opholdstilladelse til en udlænding, hvis udlændingen er omfattet af flygtningekonventionen af 28. juli 1951.

Stk. 2. Efter ansøgning gives der endvidere opholdstilladelse til en udlænding, som ikke er omfattet af flygtningekonventionen af 28. juli 1951, men hvor det af lignende grunde som anført i konventionen eller af andre tungtvejende grunde ikke bør kræves, at udlændingen vender tilbage til sit hjemland. ...

(* 1) Reglerne gælder indtil videre IKKE pårørende til flygtninge med opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 2-4.

(* 2) Bortset fra boligstøtte, beboerindskud m.m. gælder reglerne såvel flygtninge som personer med humanitær opholdstilladelse og pårørende til flygtninge.

(* 3) Henvisningerne gælder de nye regler pr. 1. juli 1987.

(* 4) Om adgang til børnetilskud (begyndelsestidspunktet) se afsnit 5.2.

(* 5) Om karensperiode se afsnit 4.

(* 6) Undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 583 af 20.11.1984 om folkeskolens undervisning af fremmedsprogede elever.

(* 7) Udlændingeområdet er overført til Indenrigsministeriet i 1993.