Skrivelse vedrørende information om flygtninge (Til kommuner og amtskommuner)

Skrivelse vedrørende information om flygtninge

(Til kommuner og amtskommuner)

Information om flygtninge.

I dette brev beskrives de nye regler om refusion af udgifter efter bistandsloven til flygtninge. Det beskrives også, hvordan bestræbelserne på at fordele flygtningene nogenlunde ligeligt mellem kommuner, vil blive intensiveret.

For mange kommuner er flygtningeområdet endnu et temmelig nyt arbejdsfelt, og nogle kommuner har endnu ikke haft berøring med flygtninge. Derfor benytter vi denne lejlighed til at give nogle flere oplysninger.

I indledningen opridses bl.a. de 3 instanser, der sukcessivt tager sig af en asylansøger/flygtning. Efter beskrivelsen af den nye refusionsbestemmelse følger nogle oplysninger, der har tilknytning til refusionsbestemmelsen. Derefter følger afsnittet om fordeling af flygtninge på kommuner. Til slut nævnes behovet for information til kommuner og amtskommuner om flygtningearbejdet, herunder undervisning af medarbejdere på området.

A. Indledning.

1. Det er Justitsministeriet (Direktoratet for Udlændinge) der har det overordnede ansvar for en asylansøger, der opholder sig her i landet mens asylsagen behandles. Efter aftale med Justitsministeriet driver Dansk Røde Kors en række asylcentre, hvor asylansøgerne opholder sig mens sagen behandles.

2. En udlænding, der opnår opholdstilladelse efter flygtningereglerne, overgår til Dansk Flygtningehjælp der på Socialministeriets vegne varetager forsorgen i den første tid. Det gælder de udlændinge der får opholdstilladelse efter udlændingelovens §§ 7-8 og § 9, stk. 2, nr. 2. De forskellige slags opholdstilladelser beskrives nærmere i pkt. 2 i afsnit B.

Flygtningehjælpens integrationsprogram varer normalt 18 måneder. Formålet er at forberede flygtningen, så han efterhånden kan indgå i samfundet på lige fod med andre borgere. Programmet kan i særlige tilfælde strækkes udover 18 måneder. I andre tilfælde er perioden kortere. Det kan gælde hvis flygtningen, f.eks. på grund af alder, ikke har behov for at blive introduceret til arbejdsmarkeds- eller uddannelsesforanstaltninger.

I integrationsperioden er det Flygtningehjælpen, der udbetaler kontanthjælp og varetager den almindelige rådgivning og vejledning af flygtningen.

3. Efter intregrationsperioden overgår flygtningen til kommunen. Men allerede i integrationsperioden kan der være behov for en kommunal eller amtskommunal indsats inden for bistandslovens område. Der kan være behov for samarbejde mellem Flygtningehjælpen og kommunen/amtskommunen, f.eks. om uddannelseshjælp efter bistandslovens § 42 og om boligplacering, og hvis der opstår behov for serviceforanstaltninger og institutionsanbringelser, jfr. pkt. 4 i afsnit C.

4. En arbejdsgruppe under Socialministeriet gennemgår og vurderer det arbejde, der gøres for at integrere flygtninge i det danske samfund. Dette gælder både den indsats der gøres, mens flygtningene er under Dansk Flygtningehjælp og efter at de er overgået til kommunerne. Arbejdsgruppen kan løbende komme med forslag og tage initiativer, der kan fremme og lette flygtninges integration. I arbejdsgruppen er repræsenteret Kommunernes Landsforening, Amtsrådsforeningen, Københavns og Frederiksberg kommuner, Sammenslutningen af sociale Udvalg, Socialchefforeningen, Dansk Flygtningehjælp og Socialstyrelsen.

B. Den nye refusionsbestemmelse.

1. Med virkning fra 1. januar 1987 er bestemmelsen i bistandsloven om refusion af udgifter til flygtninge ændret (§ 134, stk. 3). Der har hidtil været fastsat nærmere regler om refusion i Socialministeriets cirkulæreskrivelse af 17. oktober 1978 om hjælp til flygtninge m.v. Denne cirkulæreskrivelse er bortfaldet, og der udsendes ikke nogen ny; reglerne findes nu alene i loven.

1. Den nye § 134, stk. 3, er gengivet i vedhæftede bilag (* 1). De væsentligste ændringer er

- at bestemmelsen nu også omfatter nogle flygtningelignende udlændinge,

- at udgifterne refunderes i en bestemt periode, uanset om flygtningen har klaret sig uden hjælp i en vis tid, og

- at amtskommunerne får refusion i videre omfang end hidtil.

2. Bestemmelsen omfatter herefter udlændinge med opholdstilladelse efter følgende bestemmelser i udlændingeloven

- § 7, dvs. udlændinge der er omfattet af flygtningekonventionen af 28. juli 1951 eller hvor det af lignende grunde, som anført i konventionen, eller af andre tungtvejende grunde ikke bør kræves, at udlændingen vender tilbage til sit hjemland,

- § 8, dvs. udlændinge der kommer hertil som led i en aftale med FN's højkommissær eller efter lignende international aftale,

- § 9, stk. 2, nr. 2, dvs. udlændinge som ikke anses for berettiget til en opholdstilladelse efter § 7, men hvor væsentlige hensyn af humanitær karakter alligevel taler for en opholdstilladelse,

-§ 9, stk. 1, nr. 2-4, (familiesammenføring, jfr. bilag (* 1)), når den person i Danmark, som udlændingen har tilknytning til, selv er kommet til landet efter en af de bestemmelser der er nævnt ovenfor, eller hvor tilknytningen kan føres tilbage til en sådan person.

3. Der ydes fuld refusion for alle udgifter efter bistandslovens afsnit III-VII, med undtagelse af § 87 (rådgivningscentre for børn og unge).

4. Udgifterne refunderes i de første 6 1/2 år, regnet fra datoen for opholdstilladelsen. Bestemmelsen gælder uanset om opholdstilladelsen er givet før 1. januar 1987.

C. Nogle oplysninger.

1. Kommunernes udgifter til udlændinge med opholdstilladelse efter § 9, stk. 2, nr. 2, (opholdstilladelse af humanitære grunde) refunderes med virkning fra 29. maj 1986, da finansudvalget tiltrådte aktstykke nr. 236. Det gælder uanset om opholdstilladelsen er givet før denne dato.

2. Hvis en kommune har sikret sig refusionstilsagn fra en fraflytningskommune, bør kommunen undlade at sende refusionskrav til fraflytningskommunen, så længe der er fuld refusion efter bistandslovens § 134, stk. 3. Det er mest hensigtsmæssigt at kommunen selv direkte henter statsrefusionen hjem.

3. Når en udgift efter de almindelige finansieringsregler skal deles mellem kommune og amtskommune, bør driftsherren (den ansvarlige myndighed) selv hjemtage hele refusionen, så længe der er refusion efter § 134, stk. 3, (f.eks. for døgninstitutioner: amtskommunen, for familiepleje: kommunen).

4. Mange kommuner er i tvivl om hvem der skal tage sig af en asylansøger der gifter sig med en dansker, hvis parret har behov for kontanthjælp. I denne situation behandles asylansøgeren på samme måde som enhver anden udlænding, der er gift med en dansker. Det er således kommunen, der udbetaler kontanthjælp. Direktoratet for Udlændinge ophører med at udbetale lommepenge, men ser gerne at asylansøgeren bliver boende i et af Røde Kors' asylcentre, fordi det er praktisk af hensyn til behandlingen af asylsagen.

Hvis der gives asyl får flygtningen normalt tilbud om at deltage i Flygtningehjælpens integrationsprogram, og flygtningen er nu omfattet af bestemmelsen om fuld refusion. Flygtningehjælpen og kommunen bør aftale proceduren for udbetaling af ydelser til familien. Når flygtningen overgår til kommunal forsørgelse må kommunen kontere hjælpen, så det er muligt at udskille flygtningens andel. Hjælp til fælles børn fordeles med halvdelen til hver af forældrene.

En asylansøger der gifter sig med en dansker kan have behov for råd om han skal opretholde sin asylansøgning. Kommunen kan indhente vejledning herom i Socialstyrelsen.

5. I integrationsperioden er det som nævnt Flygtningehjælpen der udbetaler kontanthjælp og varetager den almindelige rådgivning og vejledning. Hertil kommer særlige opgaver, f.eks. at finde bolig, iværksætte uddannelse eller finde beskæftigelse, introducere til eller skabe fritidstilbud og, mere bredt, indføre flygtningen i det danske samfund.

Allerede i integrationsperioden kan der være behov for foranstaltninger i henhold til bistandsloven, som kun, eller mest hensigtsmæssigt, kan dækkes af kommunale eller amtskommunale foranstaltninger. I sådanne tilfælde har flygtningen adgang til ydelser i samme omfang som andre borgere. Dette kan omfatte alle andre foranstaltninger end kontanthjælp som f.eks. forskellige serviceforanstaltninger og institutionsanbringelser.

6. Familiesammenførte med flygtningetilknytning er som nævnt omfattet af bestemmelsen om fuld refusion fra 1. januar 1987. En del af de familiesammenførte har behov for den integrationsbistand, som Flygtningehjælpen kan yde. Nogle har behov for et fuldt 18 måneders program, andre har brug for mindre.

Socialministeriet og Dansk Flygtningehjælp udarbejder retningslinjer for den integrationsbistand, der skal tilbydes de familiesammenførte. Disse retningslinjer behandles i Socialministeriets arbejdsgruppe om integration af flygtninge.

Indtil videre er det fortsat kommunen, der tager sig af denne gruppe, medmindre de familiesammenførte selv har flygtningestatus. I så tilfælde overgår de til Flygtningehjælpens integrationsprogram.

D. Fordeling af flygtninge på kommuner.

Hvis integrationspolitikken skal lykkes, er det tvingende nødvendigt, at alle kommuner deltager i arbejdet.

I 1986 overførte Dansk Flygtningehjælp ca. 5.000 flygtninge til det kommunale ansvarsområde. I 1987 forventes overført ca. 6.000 svarende til 500 pr. måned.

Siden 1. januar 1985 er der placeret flygtninge i 200 af landets kommuner. Antallet varierer typisk fra 0,5 til 2,0 flygtninge pr. 1.000 indbyggere. Enkelte kommuner har dog op til 7-8 flygtninge pr. 1.000 indbyggere.

Som fordelingstallene viser, har mange kommuner allerede gjort en betydelig indsats, mens andre fortsat kun i begrænset omfang har haft anledning til at deltage i opgavernes løsning.

Der kan være kommuner, hvor det i hvert fald på kort sigt kan være vanskeligt at finde varige boligplaceringer, men i så fald vil der eventuelt være mulighed for at bidrage med midlertidige indkvarteringsmuligheder.

En fuldstændig ligelig fordeling måned for måned eller år for år vil af integrationsmæssige grunde være uhensigtsmæssig at gennemføre. Udover bosætningsmuligheder er det nødvendigt at tage hensyn til områders arbejdsmarkeds- og uddannelsesmuligheder. Det vil også ofte være en fordel at fordele flygtninge i grupper, med samme kulturelle og sproglige baggrund.

Over en længere periode vil muligheden for en mere jævn fordeling være større.

Ved den fremtidige fordeling af flygtninge mellem kommunerne er det nødvendigt først og fremmest at inddrage de kommuner, der ligger under landsgennemsnittet. Det tilstræbes ved fordelingen, at kommuner over en femårsperiode modtager et ligeligt antal flygtninge i forhold til befolkningstallet.

Fordelingen af flygtninge på kommuner er en proces, som det kun er muligt at registrere og delvis styre for så vidt angår fordelingen af flygtninge på Dansk Flygtningehjælps midlertidige indkvarteringscentre og den individuelle boligplacering i varig bolig, som opnås i integrationsperioden. Det er ikke muligt at styre efterfølgende boligskift til andre kommuner eller med sikkerhed at fastslå, hvor mange flygtninge, der bor i en kommune.

Vi kan således kun følge fordelingen af flygtninge på kommuner i de første 1 1/2 - 2 år, efter at flygtningene har opnået opholdstilladelse her i landet med flygtningestatus.

For i en vis udstrækning at tage hensyn til efterfølgende boligskift til andre kommuner og til antallet af indvandrere i øvrigt i de enkelte kommuner forudsættes det dog, at der ved fordelingen af flygtninge på kommuner skal tages et vist hensyn til antallet af indvandrere i kommunen fra lande udenfor Norden, EF-området og Nordamerika.

Socialministeriets arbejdsgruppe om integration af flygtninge vil løbende følge udviklingen i den faktiske og planlagte fordeling på amtskommuner og kommuner.

Fordelingstallene vil blive opgjort halvårligt og udsendt til kommunerne, første gang juli 1987.

I det omfang det konstateres at enkelte kommuners flygtningeandel ligger lavt i forhold til udviklingen i landsgennemsnittet, vil Socialministeren tage initiativ til forhandlinger med de pågældende kommuner, Dansk Flygtningehjælp og eventuelt andre instanser. Formålet vil være at finde muligheder for en intensivering af indsatsen for at øge antallet af varige boligplaceringer og eventuelt oprettelse af midlertidige indkvarteringscentre.

E. Mere information.

Socialministeriet er opmærksom på at mange kommuner har behov for flere informationer om arbejdet med flygtninge m.v.

Socialministeriet samarbejder med Kommunernes Landsforening, Amtsrådsforeningen og Dansk Flygtningehjælp om en ny udgave af pjecen Danmarks Flygtninge, der udkom for et års tid siden. Vi forventer at den nye udgave kan udsendes i løbet af april måned.

Endvidere har Socialministeriet sammen med KL, ARF og Den kommunale Højskole taget initiativ til at styrke indsatsen for undervisning af kommunale og amtskommunale medarbejdere i flygtningearbejdet. Den kommunale Højskole vil i samarbejde med Kommuneforeningerne tilbyde kommunerne og amtskommunerne kursusvirksomhed fra omkring 1. april.

Dette retter sig fortrinsvis til medarbejdere i den sociale sektor men også til andre medarbejdergrupper i kommuner og amtskommuner, der arbejder med flygtninge.

Formålet er at give kursusdeltagerne viden om

- integrationsarbejdets tilrettelæggelse og fordeling mellem myndigheder og organisationer og principperne for samarbejde mellem disse,

- flygtningenes politiske og kulturelle baggrund og disse forholds betydning for integrationsarbejdets tilrettelæggelse og de anvendte arbejdsmetoder.

Kursernes nærmere indhold aftales i hvert enkelt tilfælde.

De sociale højskoler i København, Odense, Århus og Esbjerg og socialrådgiveruddannelsen ved Ålborg Universitetscenter tilbyder også kurser inden for dette område. (Det drejer sig om informationskurser, korte introduktionskurser, kurser til udvikling og afprøvning af teorier og metoder i sagsbehandlingen og rekvirerede kurser, der afpasses efter den enkelte rekvirents ønsker). Kurserne retter sig ikke kun mod socialrådgivergruppen, men mod samtlige grupper af medarbejdere, der får berøring med flygtninge.

Det samme gælder den kursusvirksomhed, Dafolo tilbyder. Kursus kan have form af et 2-dages seminar eller uddybende temadage, der tilrettelægges i samarbejde med den enkelte kommune eller grupper af kommuner.

Medarbejdere i kommuner og amtskommuner er velkomne til at forelægge spørgsmål telefonisk for Socialministeriets Flygtningekontor (01 12 25 17) eller for Socialstyrelsens 1. Bistandskontor (01 29 91 22).

Med venlig hilsen

Mimi Stilling Jakobsen

/Thomas Børner.