Legislator Case Law & Legislation
C19871857009 DK

Statsskattedirektoratets cirkulære vedrørende ligningsplan for indkomståret 1987 (* 1)

1 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (1 Articles)

Cirkulære (1 sp) 1987 18570 Historic

Statsskattedirektoratets cirkulære vedrørende ligningsplan for indkomståret 1987 (* 1)

Indledning

Det påhviler efter skattestyrelsesloven statsskattedirektoratet forud for hver almindelig ligning at udarbejde en plan for ligningens forløb samt en plan over fremgangsmåden ved udøvelsen af direktoratets tilsynsførende virksomhed. Planen forelægges ligningsrådet til godkendelse.

Ved udarbejdelsen af ligningsplanen for indkomståret 1987 er der lagt vægt på

- at borgerne har kendskab til og forstår skattereglerne og deres funktion

- at borgernes mellemværende med skattemyndighederne forenkles

- at der ydes en udvidet administrativ og teknisk service og sikkerhed overfor borgerne

- at der er retssikkerhed for borgerne

- at ligning, kontrol og skatteopkrævning er effektiv.

Statsskattedirektoratet og ligningsrådet lægger endvidere vægt på, at de kommunale skatteadministrationer aflastes for rutineprægede opgaver for derigennem at frigøre ressourcer til en øget kontrolindsats, specielt på virksomhedsområdet.

Ligningsplanen er opdelt i følgende hovedpunkter

Opgavefordelingen

Ligningsarbejdets afvikling

Den kommunale ligningsmyndighed

Statsskattedirektoratets lignings- og revisionsvirksomhed

Statsskattedirektoratets informationsvirksomhed Opgavefordelingen

Statsskattedirektoratet skal efter skattestyrelsesloven påse, at ligningen er behørig og ensartet over hele landet.

Amtsskatteinspektoratet varetager statsskattedirektoratets regionale opgaver og koordinerer herunder den samlede lignings- og revisionsindsats i regionen.

Statsskattedirektoratet udsender anvisninger og vejledninger samt gennemfører instruktionsvirksomhed i tilknytning til ligningen.

Desuden er det i forretningsordenen for ligningsrådet og statsskattedirektoratet pålagt statsskattedirektoratet at fastlægge retningslinier for og føre tilsyn med inddrivelse af restancer, arbejdsgiverkontrol m.v.

Statsskattedirektoratet sørger for udvikling og drift af de centrale skatte- og indtægtsregistre, som direktoratet har ansvaret for og styringen af. Oplysningerne stilles under hensyn til gældende registerforskrifter og indgåede aftaler til rådighed for de lokale ligningsmyndigheder. Borgerne kan gennem SD-Tele få adgang til visse af statsskattedirektoratets edb-systemer.

Ligningskommissionen har ansvaret for skatteansættelse af indkomst og formue i kommunen. Ligningsarbejdet i kommunen foregår efter den af ligningskommissionen godkendte kommunale ligningsplan. Kommunen inddriver skatterestancer og fører kontrol med de indeholdelsespligtige (arbejdsgiverkontrol). Kommunen har endvidere serviceopgaver over for borgerne i forbindelse med selvangivelse og årsopgørelse.

Den samlede skatteforvaltning skal trods opdelingen i en statslig og kommunal del fungere som en helhed.

Ligningsarbejdets afvikling.

Udbygningen af erklæringsordningen fortsætter gennem indførelse af flere gule felter på selvangivelsen S 13.

For indkomståret 1987 indføres gule felter for

- bidrag og præmier til privattegnede kapitalpensionsordninger

- realkreditlån og renter heraf

- gæld til banker og sparekasser m.v. og renter heraf.

Som en forsøgsordning i nogle udvalgte kommuner kan skatteyderne i stedet for at anvende selvangivelse S 13 indsende et brevkort med de oplysninger, skattemyndighederne ikke har.

Årsopgørelsen udsendes fra maj måned. Den baseres på de selvangivne og de centralt registrerede oplysninger. Borgerne kan på grundlag af årsopgørelsen se hvilke oplysninger, der lægges til grund for skatteansættelsen, og klage, hvis der er fejl.

Ligningskontrol og revision foregår efterfølgende. Den obligatoriske udsøgning for personer afskaffes.

Den udvidede selvangivelse S 10 harmoniseres med S 13 med henblik på senere forenkling.

Erhvervsdrivende skal indsende virksomhedsskema, så der indberettes præcise og ensartede regnskabsoplysninger til statsskattedirektoratet.

Virksomhedsskemaets regnskabsoplysninger er nødvendige for administrationen af virksomhedsskatteordningen, herunder kontrollen med skatteberegningen.

Regnskabsoplysningerne giver mulighed for at sammenligne regnskaberne for flere år og danner grundlag for beslutning om revision og kontrol.

Virksomhedsskemaet er også grundlaget for statens ligningssystem for erhvervsdrivende

- kommunerne er frit stillet for at abonnere på systemoplysningerne

- systemet kan begrænse gennemlæsningen af samtlige regnskaber

- systemet udsøger relevante revisionsemner, der kan danne grundlag for revisionsarbejdet

- systemet udarbejder statistikker, nøgletal/branchetal m.v., der er relevante for at gennemføre kontrolaktioner.

Med henblik på yderligere effektivisering arbejdes på

- at få en fælles selvangivelse for alle skatteydere med flere gule felter

- at intensivere indsatsen for at få erhvervsdrivende til maskinelt at indberette virksomhedsskemaernes oplysninger

- at forbedre lignings- og udsøgningssystemet for erhvervsdrivende gennem et fælles statsligt - kommunalt forsøgsprojekt

- at udvide systemets funktioner med nødvendige hjælpeværktøjer som f.eks. maskinel beregning af privatforbrug og etablering af et transaktionssystem og et erfaringsregister.

Den kommunale ligningsmyndighed

Omlægningen af ligningsarbejdet medfører, at arbejdet i skatteforvaltningen kommer til dels at bestå i servicevirksomhed og hjælp til borgerne dels en efterfølgende ligningskontrol og revision.

Den kommunale ligningsplan bør lægge vægt på at beskrive, hvorledes kommunen vil gennemføre denne ligningskontrol og revision og i forbindelse hermed virksomhedsbesøg.

Det er vigtigt at gennemgå virksomhedsskemaerne for skatteydere, der indtræder i virksomhedsordningen. Herved sikres, at afgrænsningen af virksomhedsdelen bliver korrekt, og at resultatet opgøres rigtigt. Der må ydes den nødvendige service til skatteyderne fra virksomhedsordningens start. Gennemgang og kontrol af opgørelsen af indskudskonto og kapitalafkastgrundlag må ske med hensyntagen til den reelle skattemæssige virkning af eventuelle korrektioner og til skatteydernes indkomstforhold samt virkningen af skattereformens overgangsregler.

Det må sikres, at selskaber og deres hovedaktionærer kontrolleres samlet.

Kommunens lignings- og revisionsarbejde og arbejdsgiverkontrol bør udbygges og integreres.

Den af ligningskommissionen vedtagne ligningsplan skal indsendes til amtsskatteinspektoratet.

Ved ligningsperiodens afslutning afgiver skatteadministrationen en redegørelse til ligningskommissionen om ligningens forløb. Redegørelsen indsendes til amtsskatteinspektoratet. Den kommunale ligningsmyndighed bør videregive erfaringer af betydning for den overordnede planlægning til amtsskatteinspektoratet.

Statsskattedirektoratets lignings- og revisionsvirksomhed

Centralt

Statsskattedirektoratet udbygger og koordinerer kontrol- og revisionsvirksomheden.

Udbygningen sker bl.a. for større og komplicerede sager med udlandstransaktioner og sager med arrangementer, som udelukkende er baseret på skattebesparelse.

Der gennemføres en række særlige kontrolaktioner og pilotprojekter, som skal sikre, at der sker den fornødne indberetning til ligningskontrolsystemet og rentekontrolsystemet.

Endvidere gennemføres en række pilotprojekter og konkrete revisionssager for at kontrollere, at de nye skatteregler (virksomhedsordningen, fondsbeskatningen, renteafgiftsloven, fradragsbegrænsningerne og udlandsskattereglerne) anvendes korrekt.

Koordinationen af ligningen af deltagere i kommanditselskaber og leasingsinteressentskaber o.lign. med mange deltagere udbygges.

Den statslige indsats i konkret revision af selskaber fortsætter.

Koordinationen af ligningen og kontrollen af større selskaber med ensartet regnskabspraksis fortsættes. Desuden udbygges informationen og instruktionen omkring de typiske kontrolproblemer og kontrolopgaver vedrørende selskaber og hovedaktionærer.

Skatteministeren har den 13. august 1987 fastsat de nærmere retningslinier for det lokale samarbejde mellem toldvæsenet og skattevæsenet. Samarbejdet føres ud i livet i overensstemmelse hermed.

Statsskattedirektoratet følger løbende samarbejdets udvikling.

Regionalt

Amtsskatteinspektoratet etablerer et samarbejde med kommunerne i regionen med henblik på at sikre den bedst mulige ligning.

Inspektoratet deltager i udbygningen af det regionale og lokale samarbejde med toldvæsenet og påser, at de af skatteministeren meddelte retningslinier for samarbejdet gennemføres.

Amtsskatteinspektoratets kontrolindsats gennemføres efter en regional ligningsplan.

Der gennemføres en række pilotprojekter og konkrete revisionssager for at kontrollere, at skattereformen føres korrekt ud i livet. Amtsskatteinspektoratet deltager herunder i ligningen af specielle grupper af skatteydere, der indtræder i virksomhedsordningen, og i ligningen af udvalgte fonde og foreninger, der fra 1987 er skattepligtige efter fondsbeskatningsreglerne.

Amtsskatteinspektoratet fortsætter og øger dets medvirken i ligning og revision af de lokale selskaber og koordinerer ligningen og kontrollen af selskaber og deres hovedaktionærer og hovedanpartshavere, når de er hjemmehørende i forskellige kommuner.

Hvis det konstateres, at selskabs- og regnskabsligningen ikke fungerer tilfredsstillende, udtages et passende antal sager til egentlig ligning i amtsskatteinspektoratet.

Amtsskatteinspektoratet yder bistand til kommunerne ved gennemførelse af større revisionssager og tilrettelægger i samarbejde med kommunerne i regionen fælles større kontrolaktioner.

I et samarbejde med statsskattedirektoratets centrale del vurderes ligningsindsatsen i regionen dels på grundlag af de kommunale ligningsplaner dels på grundlag af de opnåede ligningsresultater.

Amtsskatteinspektoratet påser, at der sker den fornødne indberetning fra de lokale ligningsmyndigheder om fortolkningsproblemer og andre erfaringer fra ligningen.

Amtsskatteinspektoratet fører tilsyn med arbejdsgiverkontrollen og den kommunale tvangsinddrivelse. Tilsynet omfatter en koordination af ligning og inddrivelse i forbindelse med bl.a. restance opstået som følge af taxation. Amtsskatteinspektoratet påser, at fordringer sikres og inddrives, og at uerholdelige restancer afgangsføres.

Amtsskatteinspektoratet påser, at der ved straffesager er en ensartet udtagelse og bedømmelse af skattekontrollovsovertrædelser, og at der ikke rejses bagatelsager.

Statsskattedirektoratets informationsvirksomhed

Centralt

Ligningsrådet og statsskattedirektoratet orienterer om ny skattelovgivning m.m. Der lægges vægt på, at skat skal være forståelig for såvel borgere som myndigheder.

Der udsendes anvisninger om ligningen for 1987 i januar 1988. Anvisningerne, der er godkendt af ligningsrådet, er bindende for de lignende myndigheder.

Den årlige ligningsvejledning udsendes i marts 1988 og finder anvendelse ved ligningen for indkomståret 1987. Den giver udtryk for statsskattedirektoratets opfattelse af gældende praksis og skal i almindelighed følges.

Udsendelse af periodiske revisionsmeddelelser til amtsskatteinspektoraterne, skatterådene og de kommunale ligningsmyndigheder fortsættes. Revisionsmeddelelserne, der kun har vejledende karakter, har til formål at videregive den ved ligningen opnåede viden om virksomheder, brancheforhold o.lign.

Instruktionsvirksomheden om ny lovgivning og praksis bliver som hidtil gennemført ved ca. 6 årlige instruktionsmøder, hvor direktoratets opfattelse videregives til amtsskatteinspektoraternes instruktører. Instruktionspakkerne vil fremover i videst muligt omfang indeholde videofilm om udvalgte emner.

Den del af statsskattedirektoratets videoproduktion, der henvender sig direkte til borgerne fortsætter, så der skabes bredest muligt kendskab til skattereglerne og forståelse for skattesystemets funktion.

Regionalt

Amtsskatteinspektoratet orienterer regionalt om ny skattelovgivning, erfaringer på lignings- og revisionsområdet m.m. Formidlingen sker bl.a. ved instruktionsmøder, udsendelse af ASI-information og videoinformation. Videoinformationen udbygges til at omfatte skattespørgsmål af særlig regional interesse. Det sker i samarbejde med statsskattedirektoratets centrale del.

Hans Westerberg

/Flemming Paludan

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →