Statsskattedirektoratets cirkulære vedrørende den skattemæssige behandling af egen bil, der anvendes både erhvervsmæssigt og privat (* 1)

Statsskattedirektoratets cirkulære vedrørende den skattemæssige behandling af egen bil, der anvendes både erhvervsmæssigt og privat (* 1)

1. Udgifter, der vedrører den løbende drift, herunder afskrivning.

1.1. Lønmodtagere og selvstændige erhvervsdrivende, der ikke anvender virksomhedsordningen.

Lønmodtagere og selvstændige erhvervsdrivende, der ikke anvender virksomhedsordningen, kan fratrække udgifter vedrørende den erhvervsmæssige kørsel enten med de dokumenterede faktisk afholdte udgifter eller med de af Ligningsrådet fastsatte satser for erhvervsmæssig kørsel i egen bil (jf. SD-cirkulære 1987-30).

Der kan kun skiftes opgørelsesprincip een gang vedrørende samme bil, og principskifte skal ske ved begyndelsen af et indkomstår.

1.2. Selvstændige erhvervsdrivende, der anvender virksomhedsordningen.

1.2.1. Hvis den skattepligtige lader bilen indgå i virksomheden, behandles bilen i virksomheden som et fuldt erhvervsmæssigt aktiv, således at skattemæssige afskrivninger og øvrige driftsomkostninger fratrækkes fuldt ud i virksomhedens indkomst. Afskrivninger foretages efter afskrivningslovens afsnit II om blandet benyttede driftsmidler, dog skal der ikke ske en fordeling af afskrivningerne, idet hele afskrivningen - på bilens fulde pristalsregulerede anskaffelsessum - kan fratrækkes i virksomhedens indkomst.

Den skattepligtige beskattes af værdien af den faktiske private benyttelse efter reglerne om fri bil til rådighed (jf. SD-cirkulære 1986-48 eller SD-cirkulære 1987-32). Et beløb svarende til værdien af fri bil til rådighed medregnes ved opgørelsen af virksomhedens overskud, og anses samtidig for overført til den skattepligtige i hæverækkefølgen.

1.2.2. Hvis bilen holdes uden for virksomheden kan den skattepligtige vælge enten at få den erhvervsmæssige kørsel refunderet af virksomheden med Ligningsrådets satser for erhvervsmæssig kørsel i egen bil (jf. SD-cirkulære 1987-30) eller at få den erhvervsmæssige kørsel refunderet ved, at virksomheden betaler en beregnet »leje«, svarende til de faktiske driftudgifter og afskrivninger. I begge tilfælde fratrækkes beløbet i virksomhedens indkomst.

Anvendes Ligningsrådets satser beskattes overførslen til den skattepligtige ikke, ligesom den skattepligtige ikke kan fradrage biludgifterne. Godtgør virksomhedens de faktiske udgifter, indgår godtgørelsen i den skattepligtiges personlige indkomst og udgifterne til den erhvervsmæssige drift fragår i den skattepligtiges personlige indkomst.

Der kan kun skiftes opgørelsesprincip een gang vedrørende samme bil, og principskifte skal ske ved begyndelsen af et indkomstår. Overførsel af bil til virksomhedsordningen anses dog ikke for principskifte.

2. Opgørelse af den private kørsel.

Den private andel af kørslen må i almindelighed ansættes skønsmæssigt. Fører den skattepligtige fyldestgørende kørebog kan dennes kilometerregnskab anvendes som fordelingsgrundlag.

Hvor der ikke foreligger særlige forhold, kan privat benyttelse af bil ansættes til 8000 kilometer pr. år, med tillæg af kørsel mellem hjemmet og arbejdsstedet og eventuel kørsel til fritidsbolig.

Landbrugeres private kørsel kan fastsættes til 75% af biludgiften eller til 75% af årets samlede kilometerantal.

Ved fordelingen af kørslen mellem privat og erhverv anses befordring mellem hjem og fast arbejdssted for privat kørsel. Det samme gælder kørsel, der kan fratrækkes efter ligningslovens § 9 D. Derimod anses befordring mellem skiftende arbejdssteder eller flere samtidige arbejdssteder for erhvervsmæssig kørsel.

Anvender den skattepligtige en bil, der er omfattet af virksomhedsordningen, til kørsel mellem hjem og fast arbejdssted, til erhvervsmæssig kørsel som lønmodtager uden godtgørelse fra arbejdsgiveren eller med skattefri kørselsgodtgørelse, eller til kørsel, der godtgøres efter statsskattelovens § 5,d, medregnes det således kørte kilometerantal til den private benyttelse.

3. Opgørelse af afskrivningsgrundlaget ved principskifte.

I de tilfælde hvor den skattepligtige overgår til fradrag efter regnskab efter at have anvendt Ligningsrådets satser, udgør afskrivningsgrundlaget bilens pristalsregulerede anskaffelsessum nedskrevet med 15% efter saldometoden for hvert af de år, hvor satserne har været anvendt. Der pristalsreguleres ikke i anskaffelsesåret og afståelsesåret. For biler anskaffet før 17. maj 1983 kan afskrivningsgrundlaget dog højst udgøre det beløb, hvorpå afskrivning kan foretages. Der henvises til eksempel 3.

4. Virksomhedsordningen.

Hvis en bil føres ind eller ud af virksomhedsordningen, anvendes virksomhedsskattelovens indskuds- og hæveregler. Det vil sige, at en bil, der føres ind i virksomhedsordningen, skal indskydes efter virksomhedsskattelovens § 3, mens en bil, der føres ud af virksomhedsordningen skal overføres efter virksomhedsskattelovens § 5. Såvel indskud som overførsel af en bil skal ske til den afskrivningsberettigede værdi.

Indskud eller overførsel af en blandet bil kan kun ske med virkning pr. primo indkomståret, bortset fra købs- og salgstilfælde.

5. Salg af bilen.

5.1. Lønmodtagere og selvstændige erhvervsdrivende, der ikke anvender virksomhedsordningen.

5.1.1. Hvis den skattepligtige i hele ejerperioden har foretaget fradrag for udgifter vedrørende den erhvervsmæssige kørsel efter regnskab, medregnes avance og tab i salgsåret efter reglerne i afskrivningslovens afsnit II. Der henvises herom til skattedepartementets cirkulære nr. 188 af 22. november 1983, punkt 33.

5.1.2. Har den skattepligtige derimod i hele ejerperioden foretaget fradrag med Ligningsrådets satser, skal avance eller tab ved salg af bilen ikke medregnes ved indkomstopgørelsen.

5.1.3. Ved salg af bilen, hvor der i ejerperioden er skiftet princip, således at der dels er foretaget fradrag efter Ligningsrådets satser, dels foretaget fradrag for de faktiske udgifter, opgøres avance eller tab alene for de år, hvor fradraget er foretaget efter regnskab.

Ved denne opgørelse tages udgangspunkt i bilens værdiforringelse i hele ejerperioden. Der skal ske en årlig pristalsregulering med afskrivningslovens reguleringsprocent af anskaffelsessummen nedskrevet med 15% om året efter saldometoden. Der pristalsreguleres ikke i anskaffelses- og afståelsesåret. Værdiforringelsen opgøres som forskellen imellem anskaffelsessummen med tillæg af de nævnte pristalsreguleringer og salgssummen.

Den forholdsmæssige andel af værdiforringelsen, der kan henføres til de enkelte år, hvor fradrag er foretaget efter regnskab, fordeles mellem den erhvervsmæssige kørsel og den samlede kørsel i det pågældende år. Såfremt de foretagne skattemæsssige afskrivninger overstiger den således beregnede værdiforringelse, medregnes differencen i den personlige indkomst for salgsåret. Hvis den erhvervsmæssige del af værdiforringelsen overstiger de foretagne skattemæssige afskrivninger, fradrages differencen for selvstændige erhvervsdrivendes vedkommende i den personlige indkomst og for lønmodtageres vedkommende i den skattepligtige indkomst for salgsåret. Der henvises til eksempel 1 og 3 i bilaget.

For biler, hvis anskaffelsessum overstiger det beløb, hvorpå afskrivning kan foretages - kr. 65.000 for biler anskaffet før 1. januar 1983 og kr. 93.600 for biler anskaffet i perioden 1. januar 1983 til 17. maj 1983 - beregnes bilens værdiforringelse som en forholdsmæssig andel af de kr. 65.000 henholdsvis kr. 93.600, svarende til forholdet mellem bilens faktiske værditab i hele perioden og dens pristalsregulerede anskaffelsessum. I øvrigt anvendes reglerne ovenfor. Se eksempel 2 i bilaget.

5.2. Selvstændige erhvervsdrivende, der anvender virksomhedsordningen

5.2.1. Har den skattepligtige i hele ejerperioden ladet bilen indgå i virksomheden, skal der ske en avanceopgørelse efter reglerne i afskrivningslovens afsnit II. Hele avancen eller tabet skal alene påvirke virksomhedens indkomst.

5.2.2. Hvis bilen i hele ejerperioden har været holdt uden for virksomheden, foretages der alene en avanceopgørelse, hvis den erhvervsmæssige kørsel har været refunderet med de faktiske omkostninger. Har den erhvervsmæssige kørsel udelukkende været refunderet med de faktiske omkostninger, foretages avanceopgørelsen efter afskrivningslovens afsnit II. Har den erhvervsmæssige kørsel dels været refunderet med de faktiske omkostninger, dels med Ligningsrådets satser, foretages avanceopgørelsen efter tilsvarende regler som anført i pkt. 5.1.3. Avance eller tab medregnes i den personlige indkomst.

5.2.3. Hvis bilen i ejerperioden dels er indgået i virksomheden, dels er holdt uden for mod lejebetaling for den erhvervsmæssige kørsel for virksomheden, sker avanceopgørelsen efter afskrivningslovens afsnit II.

Avance eller tab medregnes i den personlige indkomst, hvis bilen er uden for virksomhedsordningen på salgstidspunktet. Indgår bilen i virksomhedsordningen på salgstidspunktet skal avance eller tab alene påvirke virksomhedens indkomst.

5.2.4. Har bilen i ejerperioden dels været medregnet i virksomheden, dels været holdt uden for mod refusion af den erhvervsmæssige kørsel for virksomheden med Ligningsrådets satser, opgøres avance eller tab alene for den periode, hvor bilen indgik i virksomheden, jf. pkt. 5.2.1. Avanceopgørelsen foretages efter tilsvarende regler, som anført i pkt. 5.1.3.

Avance eller tab medregnes i den personlige indkomst, hvis bilen er uden for virksomhedsordningen på salgstidspunktet. Indgår bilen i virksomhedsordningen på salgstidspunktet skal avance eller tab alene påvirke virksomhedens indkomst.

6. Ikrafttræden m.v.

Cirkulæret har virkning fra og med indkomståret 1987. Der kan kun foretages pristalsregulering af afskrivningsgrundlag og pristalsregulering ved avanceopgørelsen for biler, der er anskaffet den 1. januar 1982 eller senere. SD-cirkulærerne 1980-6 samt 1986-53 ophæves samtidig.

Hans Westerberg

Marianne Mandahl

Eksempel 1

Der skiftes princip fra regnskab til kilometersatser.

Forudsætninger

År 1 - Bilen købes den 1. maj for 130.000 kr. Der køres 10.000 km erhvervsmæssigt og 5.000 km privat. Fradrag foretages efter regnskab. År 2 - Der køres 20.000 km erhvervsmæssigt og 10.000 km privat. Fradrag foretages efter regnskab. År 3 - Kilometersatser anvendes. År 4 - Kilometersatser anvendes. År 5 - Den 31. august sælges bilen for 50.000 kr.

Den årlige procentvise stigning i reguleringspristallet er på 5 %.

Avance/tab opgøres således

Skattemæssige afskrivninger

År 1

Der afskrives 25% af 130.000 kr. = 32.500 kr. Heraf skattemæssig del 2/3 = 21.667 kr. År 2 Saldo primo 97.500 kr. + pristalsregulering 4.875 kr. = Afskrivningsgrundlag 102.375 kr. Der afskrives 30% = 30.713 kr. Heraf skattemæssig del 2/3 = 20.475 kr. I alt afskrevet skattemæssigt 42.142 kr.

Værdiforringelse

Ved beregning af bilens værdiforringelse i ejerperioden regnes med en 15% saldoafskrivning af bilens pristalsregulerede anskaffelsessum. Forskellen imellem anskaffelsessummen med tilæg af pristalsreguleringerne og salgssummen udgør værdiforringelsen i hele ejerperioden.

År 1

Beregningsmæssig afskrivning 15% af 130.000 kr. i 8 måneder = 13.000 kr. År 2 Saldo primo 117.000 kr. + pristalsregulering = 5.850 kr. Afskrivningsgrundlag 122.850 kr. Beregningsmæssig afskrivning 15% = 18.428 kr. År 3 Saldo primo 104.422 kr. + pristalsregulering = 5.221 kr. Afskrivningsgrundlag 109.643 kr. Beregningsmæssig afskrivning 15% = 16.446 kr. År 4 Saldo primo 93.197 + pristalsregulering = 4.660 kr. I alt 145.731 kr.

Værdiforringelse i ejerperioden 52 måneder =

145.731 kr. - salgssum 50.000 kr. = 95.731 kr.

Pr. måned 95.731 kr. : 52 = 1.841 kr. Værdiforringelse i år 1 = 1841 kr. x 8 = 14.728 kr. Værdiforringelse i år 2 = 1841 kr. x 12 = 22.092 kr. I alt 36.820 kr. Heraf erhvervsmæssig del 2/3 = 24.547 kr. Skattemæssige afskrivninger 42.142 kr. Den erhvervsmæssige del af værdiforringelsen 24.547 kr. Skattemæssig avance ved salg 17.595 kr.

Eksempel 2

Der skiftes princip fra regnskab til kilometersatser (bilens

anskaffelsespris over 65.000 kr./93.600 kr.)

Forudsætninger

År 1 - Bilen købes den 1. maj (før 1. januar 1982) for 130.000 kr. Der køres 20.000 km erhvervsmæssigt og 10.000 km privat. Fradrag foretages efter regnskab. År 2 - Der køres 20.000 km erhvervsmæssigt og 10.000 km privat. Fradrag foretages efter regnskab. År 3 - Kilometersatser anvendes. År 4 - Kilometersatser anvendes. År 5 - Den 31. august sælges bilen for 50.000 kr.

Den årlige procentvise stigning i reguleringspristallet er på 5%.

Avance/tab ved salg opgøres således

Skattemæssige afskrivninger

År 1

Der afskrives 25% af 65.000 kr. = 16.250 kr. Heraf skattemæssig del 2/3 = 10.833 kr. År 2 Saldo primo 48.750 kr. + pristalsregulering 2.438 kr. = Afskrivningsgrundlag 51.188 kr. Der afskrives 30% = 15.356 kr. Heraf skattemæssig del 2/3 = 10.237 kr. I alt afskrevet skattemæssigt 21.070 kr.

Værdiforringelse

Den pristalsregulerede anskaffelsessum udfindes på samme måde som i

eksempel 1 og udgør 145.731 kr.

Værdiforringelsen i ejerperioden udgør herefter

(145.731 - 50.000 kr.) ---------------------- 145.731 x 65.000 kr. = 42.699 kr. Værdiforringelse pr. måned 42.699 kr. : 52 = 821 kr. Værdiforringelse i år 1 = 821 kr. x 8 mdr. = 6.568 kr. Værdiforringelse i år 2 = 821 kr. x 12 mdr.= 9.852 kr. I alt i år 1 og 2 = 16.420 kr. Heraf erhvervsmæssig del 2/3 = 10.946 kr. Skattemæssige afskrivninger 21.070 kr. Den erhvervsmæssige del af værdiforringelsen 10.946 kr. Skattemæssig avance ved salg 10.124 kr.

Eksempel 3

Der skiftes princip fra kilometersats til regnskab.

Forudsætninger

År 1 - Bilen købes den 1. april for 130.000 kr. Kilometersater anvendes År 2 - Kilometersatser anvendes. År 3 - Fradrag efter regnskab. Der køres 20.000 km erhvervsmæssigt og 10.000 km privat. År 4 - Fradrag efter regnskab, fordeling som i år 3. År 5 - Den 31. marts sælges bilen for 60.000 kr. Der er kørt 10.000 km erhvervsmæssigt og 5.000 km privat.

Den årlige procentvise stigning i reguleringspristallet er på 5%.

Avance/tab opgøres således

Opgørelse af værdiforringelsen

Den pristalsregulerede anskaffelsessum udfindes

År 1

Beregningsmæssig afskrivning 15% af 130.000 kr. i 9 mdr. = 14.625 kr. År 2 Saldo primo 115.375 kr. + pristalsregulering = 5.769 kr. Afskrivningsgrundlag 121.144 kr. Beregningsmæssig afskrivning 15% = 18.172 kr. År 3 Saldo primo 102.972 kr. + pristalsregulering = 5.149 kr. Afskrivningsgrundlag 108.121 kr. Beregningsmæssig afskrivning 16.218 kr. År 4 Saldo primo 91.903 kr. + pristalsregulering = 4.595 kr. Pristalsreguleret anskaffelsessum herefter = 145.513 kr. Værdiforringelse i ejerperioden 48 mdr. = 145.513 kr. - 60.000 kr. = 85.513 kr. Pr. måned 85.513 : 48 = 1.782 kr. År 3 = 1.782 kr. x 12 mdr. = 21.384 kr. År 4 = 1.782 kr. x 12 mdr. = 21.384 kr. År 5 = 1.782 kr. x 3 mdr. = 5.346 kr. I alt år 3, 4 og 5 = 48.114 kr. Skattemæssige afskrivninger: eraf erhvervsmæssig del 2/3 = 32.076 kr.

Afskrivningsgrundlaget ved overgangen til fradrag efter regnskab udfindes på samme måde som anført vedrørende værdiforringelsen og udgør 102.972 kr.

Hvis bilen er anskaffet før 17. maj 1983 kan afskrivningsgrundlaget ved overgangen højst udgøre det beløb, hvorpå afskrivning kan foretages, ligesom værdiforringelsen beregnes forholdsmæssigt som anført i eksempel 2.

År 3.

Saldo primo 102.972 kr. + pristalsregulering 5.769 kr. = Afskrivningsgrundlag 108.121 kr. Der afskrives 30% = 32.436 kr. Heraf skattemæssig del 2/3 = 21.624 kr. År 4 Saldo primo 75.685 kr. + pristalsregulering 3.784 kr. = Afskrivningsgrundlag 79.469 kr. Der afskrives 25% = 19.867 kr. Heraf skattemæssig del 2/3 = 13.245 kr. I alt afskrevet skattemæssigt 34.869 kr. Skattemæssige afskrivninger 34.869 kr. Den erhvervsmæssige del af værdiforringelsen 32.076 kr. Skattemæssig avance ved salg 2.793 kr.