Vejledning. Tarifering
Table of Provisions (10)
Statutory Text (10 Articles)
Bilag 1
Beregningsarter - told
1001 Tarifmæssig told
1021 Importafgifter og udligningsafgifter
1051 Variable elementer (ve), tillægstold for sukker (tts) og tillægstold for mel (ttm)
1071 Monetære udligningsbeløb for T 1-varer (revaluering)
1072 Monetære udligningsbeløb for T 2-varer (revaluering)
1073 Monetære udligningsbeløb for T 1-varer (devaluering)
1074 Monetære udligningsbeløb for T 2-varer (devaluering)
1101 Definitiv antidumpingtold
1102 Definitiv udligningstold
1103 Midlertidig antidumpingtold eller udligningstold
1150 End use
1200 Toldpræference EFTA
1210 Toldpræference Færøerne
1220 EF's tiltrædelsesaftale med Portugal
1221 Reduceret importafgift i EF's tiltrædelsesaftale med Portugal
1222 Tiltrædelsesudligningsbeløb (TUB) for Portugal
1230 EF's tiltrædelsesaftale med Spanien
1232 Tiltrædelsesudligningsbeløb (TUB) for Spanien
1240 Toldpræference De kanariske øer
1250 Toldpræference Ceuta og Melilla
1300 Toldpræference Libanon
1310 Toldpræference Ægypten
1320 Toldpræference Jordan
1330 Toldpræference Syrien
1340 Toldpræference Gaza-området
1350 Toldpræference Vestbredden
1370 Toldpræference Algeriet
1380 Toldpræference Marokko
1390 Toldpræference Tunesien
1400 Toldpræference Cypern
1410 Toldpræference Malta
1420 Toldpræference Israel
1430 Toldpræference Jugoslavien, undtagen tekstilvarer under ordningen for økonomisk passiv forædling
1435 Toldpræference Jugoslavien for tekstilvarer under ordningen for økonomisk passiv forædling
1440 Toldpræference Tyrkiet
1500 Toldpræference AVS- og OLT-lande
1510 Toldpræference Håndfremstillede varer
1520 Toldpræferende U-lande (A-lande)
1540 Toldpræference U-lande (B-lande)
1560 Toldpræference U-lande (C-lande)
1600 GATT-bundne og autonome toldkontingenter
1650 Toldlempelse
Bilag
Mængdeenhed
Varebestemmelser
Varefortegnelse (vareindeks)
Andre fortegnelser
Notebilag
Bind 3 og 4
Toldordningskoder
Antidumpingtold og udligningstold (bilag 1)
Toldsuspensioner (bilag 2)
Landbrugsordninger (bilag 3)
Toldpræferencer mv (bilag 4)
Tarifering
Indledning
Tariferingsbestemmelser
Positionsteksterne
Afsnits- og kapitelbestemmelser
»Almindelige tariferingsbestemmelser«
Tariferingshjælpemidler
Forklarende Bemærkninger
Tariferinger
TAB (Tariferingsafgørelser)
Korrelationstabel
Offentliggørelse
Tariferingsvejledning
Tariferingsafgørelser
Ordliste
Bilag
Bilag 1 - Beregningsarter - told
Bilag 2 - Blanket til tariferingsforespørgsler
Distriktstoldkamrenes adresser og telefonnumre
Vejledning
Brugstariffen pr 1.1.1988
Denne vejledning er udgivet på baggrund af gennemførelsen af en ny brugstarif pr 1.1.1988.
Den nye brugstarif er baseret på en ny varenomenklatur (»Harmonized System«) og en ny fælles EF-brugstarif (TARIC).
Vejledningen indeholder en gennemgang af Brugstariffen og dens opbygning i en kolonnedel og en bilagsdel. Den omtaler, hvorledes Brugstariffen skal anvendes ved ind- og udførsel af varer.
Vejledningen indeholder endvidere en omtale af reglerne for tariferingen af varer i Brugstariffen.
Den orienterer om toldvæsenets tariferingsvejledning og om muligheden for at få en bindende tariferingsafgørelse fra toldvæsenet.
Ordliste findes bagest i vejledningen. Optagne ord er markeret med *.
Brugstariffen
Brugstariffen er udarbejdet med hjemmel i toldlovens § 76, stk 4. Den anvendes ved ind- og udførsel af varer og er grundlag for såvel toldbehandlingen som udenrigshandelsstatistikken.
Alle varer, der fortoldes eller udføres skal angives med et positionsnummer (varekode).
Positionsnummeret (varekoden) er en 9-cifret eller 11-cifret kode, der er opbygget som vist i figur 1.
Ved fortoldning af T 2-varer* og ved udførsel skal de første 9 cifre angives. Ved fortoldning af T 1-varer (samt T2PT og T2ES-varer) skal samtlige 11 cifre angives. I særlige tilfælde skal yderligere 4 cifre angives (tillægskode). Se afsnittet om tillægskoder under bind 3.
Grundlaget for Brugstariffens opstilling er Toldsamarbejdsrådets* nomenklatur »Harmonized System« (HS)* og EF's kombinerede nomenklatur (KN)* samt EF's integrerede tarif (TARIC)*.
Fra HS* kommer opdelingen i afsnit, kapitler, 4-cifrede hovedpositioner og 6-cifrede underpositioner samt »Almindelige tariferingsbestemmelser«.
EF's kombinerede nomenklatur* udgør en sammenbygning af toldopdelinger og statistikopdelinger. Fra KN* kommer de underpositioner, der er identificeret med det 7. og 8. ciffer.
Brugstariffens 9. ciffer omfatter yderligere danske statistikopdelinger*. De er oprettet efter ønske fra danske erhvervsorganisationer og virksomheder til brug ved indsamling af statistiske oplysninger om udenrigshandelen.
TARIC* er EF's fælles brugstarif*, der foruden den kombinerede nomenklatur indeholder alle vareopdelinger og toldsatser fra forordninger om toldsuspensioner, toldpræferencer og andre toldforanstaltninger.
Antallet af opdelinger i Brugstariffen er ca. 18.000, der har oprindelse som vist i figur 2.
Brugstariffen består af 2 dele med i alt 4 bind. Bind 1-2 indeholder selve Brugstariffen (kolonnedelen), og bind 3-4 indeholder forskellige toldordninger (bilag 1-4).
Ændringer til Brugstariffen sker løbende ved udsendelse af rettelsesblade. Der udsendes selvstændige serier af rettelsesblade til henholdsvis bind 1-2 og bind 3-4. En ajourført tarif udsendes en gang årligt pr. 1 januar.
ca. 18.000 positions- og underpositionstekster, herunder overskrifter
ca. 14.000 11-cifrede positioner (TARIC)
ca. 10.000 9-cifrede positioner (told og statistik)
ca. 9.000 8-cifrede positioner (KN)
ca. 5.000 6-cifrede positioner (HS)
ca. 1.200 4-cifrede positioner (HS)
ca. 1.000 tillægskoder (TARIC)
Bind 1 og 2
Denne del af Brugstariffen anvendes både ved indførsel og ved udførsel af varer.
Bind 1 og 2 omfatter Brugstariffens kolonneafsnit samt vejledning, varefortegnelse, andre fortegnelser og notebilag.
Kolonneafsnittet
Dette afsnit er som vist i figur 3 opstillet med kolonner for
Pos (varekode)
Varebeskrivelse
Tarifmæssig told
EFTA-told
Bilag 3
Bilaget indeholder oplysning om de tillægskoder, der skal anvendes for varer omfattet af importafgifter og variabelt element.
Bilaget er opbygget som skemaer, der angiver de bestanddele i varerne (sukker, stivelse, mel mv), der er afgørende for afgiffsberegningen, og de dertil hørende tillægskoder.
Angivelse i enhedsdokumentet
Angivelse af importafgift, eventuelt i kombination med told, og variabelt element mv skal ske på følgende måde
Rubrik 33: Der angives den 11-cifrede varekode og i visse tilfælde en 4-cifret tillægskode.
Anvendelsen af tillægskoder fremgår af markeringen »3« i kolonneafsnittets kolonne »Bilag«.
Rubrik 47: Kombination af told og importafgift eller variabelt element angives således
- på første linje angives den tarifmæssige told med kode 1001
- på den næste linje angives
- importafgift eller udligningsafgift med kode 1021
- variabelt element med kode 1051
Er der kun tale om importafgift, angives denne på første linje med kode 1021
Toldpræferencer mv (bilag 4)
Bilaget indeholder vareområder og præferencetoldsatser ifølge de aftaler, som EF har indgået med andre lande. En præferencetoldsats er en sats, der er lavere end den, der normalt skal betales for varer fra andre lande end EF-lande.
For Spanien og Portugal er der ikke tale om præferencetold, men om toldnedtrapning i en overgangsperiode.
EFTA-told
Bilaget indeholder ikke præferencetoldsatserne i aftalerne med EFTA-landene. Disse satser findes i kolonnedelen i rubrikken »EFTA-told«. Dog er toldkontingentordningerne for varer fra EFTA-landene optaget i bilaget.
Betingelser
Der er nogle betingelser, der skal være opfyldt, for at varerne kan indføres til præferencetoldsatser.
De vigtigste betingelser er
1. Varerne skal have oprindelse i det aktuelle aftaleland. Dette skal bevises ved fremlæggelse af oprindelsesdokumentation. Det kan fx være et EUR 1-certifikat (EFTA m fl) eller et Form A-certifikat (U-landene).
2. Varerne skal som hovedregel være forsendt direkte til EF fra oprindelseslandet. Den direkte forsendelse skal bevises ved fremlæggelse af fragtbrev, konossement osv.
3. Varemodtageren skal anmode om præferencetoldbehandling. Det gøres ved, at toldordningskoden for den aktuelle aftale anføres i fortoldningsangivelsens rubrik 47. Koderne er vist i bilag 1 i vejledningen. Toldkontingent- og importloftordninger
I nogle tilfælde er toldpræferencen begrænset mængdemæssigt ved toldkontingent- eller importloftordninger. Disse ordninger iværksættes på baggrund af forordninger vedtaget af EF's ministerråd og offentliggøres i EF-Tidende.
Når den fastsatte mængde under en to1dkontingentordning er nået, genindføres tarifmæssig told, jf brugstariffens kolonnedel. Når et fastsat importloft er nået, kan tolden genindføres, hvis EF træffer afgørelse herom.
Genindførelse af told under en toldkontingentordning annonceres i Statstidende. Genindførsel af tolden under en importloftordning offentliggøres af EF-Kommissionen i EF-Tidende og af toldvæsenet i Statstidende.
Toldkontingentordninger, hvor der er sket fordeling af mængderne til medlemslandene, administreres nationalt af hvert enkelt medlemsland. Toldkontingentordninger, hvor der kun er adgang til træk på en fællesskabsreserve, samt importloftordningerne administreres af EF-Kommissionen.
Direktoratet for Toldvæsenet udsender en gang om måneden en oversigt over kontingentordningernes udnyttelse bl a til hovederhvervsorganisationerne. Endvidere udsendes jævnligt en fortegnelse over de toldkontingent- og importloftordninger, hvor der er sket genindførelse af tolden.
De omtalte toldkontingentordninger er optaget i bilag 4 under de enkelte aftaler. Endvidere er der i bilaget optaget de toldkontingentordninger, som er begrænsninger af andre toldnedsættelser end præference (GATT og Autonome ordninger). Endelig er der også markeret ved de varer, der er underkastet importloftordninger.
Underbilag
Brugstariffens bilag 4 er opdelt i et antal underbilag (4.1-4.19), der for hver afta1e indeholder oplysning om
Pos (varekode),
Oprindelsesland,
Præferencetoldsats,
Kontingentmængde,
Kontingentløbe-nr og
Noter.
Underbilag 4.20 indeholder en oversigt over alle EF's toldkontingentordninger og tilhørende brugstarifpositioner.
Pos (varekode)
Angiver varernes position i Brugstariffens kolonnedel (bind 1 og 2).
Oprindelsesland
Angiver det eller de lande, hvor varerne skal have oprindelse for at kunne få toldpræference. Der kan også være angivet en landegruppe efterfulgt af nogle lande, som er undtaget fra præferencen.
I de aftaler, hvor der kun deltager et land, er denne kolonne udeladt.
Præferencetoldsats
Angiver den præference- eller kontingenttoldsats, der kan anvendes, når betingelserne for præference- eller kontingenttoldbehandling er opfyldt. I forbindelse med denne sats kan være anført oplysning om landbrugsafgifter, der skal opkræves udover eventuel told. Der kan fx være anført »TUB«, »evt U«, »I«, »ve« mv.
Kontingentmængde
Angiver den mængde (kr, kg, stk mv), inden for hvilken den anførte præference- eller kontingenttoldsats kan opnås.
Når der i denne kolonne er anført »R«, betyder det, at kontingentet ikke er fordelt til medlemslandene. Her sker al kontingenttoldbehandling ved træk på fællesskabsreserven. Anførsel af »R« efter en mængde betyder, at der - udover den mængde, der er tildelt Danmark - er mulighed for at trække yderligere mængder på fællesskabsreserven, indtil den er opbrugt.
Anførsel af »ex« foran en kontingentmængde betyder, at flere varekoder er omfattet af den pågældende mængde. En samlet oversigt over kontingentordningerne findes i underbilag 4.20.
Der er dog ordninger, der vedtages af EF med meget kort varsel. De vil - indtil rettelsesblade kan udsendes - kun være annonceret i Statstidende. Det sker ved deres iværksættelse.
Kontingentløbe-nr
Angiver det 5-cifrede kontingentløbe-nr for den pågældende ordning.
For at få kontingenttoldbehandling skal kontingentløbe-nummeret angives i fortoldningsangivelsens rubrik 39.
Af hensyn til regnskabet med kontingentordningernes udnyttelse er det vigtigt, at kontingentløbe-nummeret angives i fortoldningsangivelsen. Hvis nummeret ikke er angivet, og den pågældende mængde derfor ikke er talt med i kontingentudnyttelsen, sker der efteropkrævning af tolden, hvis kontingentet er opbrugt, når den manglende angivelse konstateres.
Noter
Angiver nummeret på den note i noteoversigten, hvor der kan være fastsat særlige betingelser for præference- eller kontingenttoldbehandling.
I denne kolonne findes også markeringen »loft« ud for de varer, der er under importloftordninger. For varer under importloftordninger har importøren pligt til at holde sig orienteret om, hvornår tolden er genindført. Hvis der fejlagtigt er givet præferencetoldbehandling for en vare, hvor tolden var genindført på fortoldningstidspunktet, vil der ske efteropkrævning af tolden.
Vejledning om toldpræference mv
Direktoratet har udarbejdet en vejledning TOLDPRÆFERENCE. Her er reglerne mere udførligt beskrevet. Vejledningen kan fås ved hjemtoldkamret i slutningen af 1987.
Tarifering
Indledning
Reglerne for tarifering findes i »Almindelige tariferingsbestemmelser«.
Ifølge reglernes punkt 1 skal tariferingen ske på grundlag af teksten til positionerne samt bestemmelserne knyttet til afsnit og kapitler.
Ved tarifering af varer i Brugstariffen gås frem på følgende måde
Først findes den 4-cifrede hovedposition ud fra relevante positionstekster og bestemmelser.
Herefter gennemgås teksten til underopdelingerne. Blandt underopdelinger med een indrykningsstreg foran teksten findes den varebeskrivelse, der kan omfatte den vare, der skal tariferes.
Derefter gås frem på samme måde med de næste underopdelinger (med 2 indrykningsstreger foran teksten) osv.
Denne fremgangsmåde anvendes indtil man har fundet frem til den 9-cifrede eller 11-cifrede brugstarifposition, der skal anvendes for den pågældende vare.
Et eksempel
Tarifering af levende kalkuner med en vægt på 3 kg pr stk.
Ved opslag i vareindekset findes en henvisning til pos 01.05.99, jf figur 6.
Under denne position findes 2 opdelinger med een indrykningsstreg: »Af vægt 185 g og derunder« og »I andre tilfælde«. Da der er tale om kalkuner med en vægt på 3 kg, kan opdelingen »Af vægt 185 g og derunder« udelukkes, og varen placeres under »I andre tilfælde«.
Gå herefter videre til opdelinger med to indrykningsstreger, hvoraf der findes 2: »Høns af arten Gallus domesticus« og »Andre varer«. Da kalkuner ikke er omfattet af den første opdeling, hører de under »Andre varer«. Denne gruppe er igen opdelt - 3 indrykningsstreger- i Ænder, Gæs, Kalkuner og Perlehøns.
Da det var levende kalkuner, der skulle tariferes (3. opdeling) er den rigtige brugstarifposition: Med T 1-status 0105.99.30.0 00. Med T 2-status 0105.99.30.0.
01.05 Fjerkræ, dvs. høns af arten Gallus domesticus, ænder, gæs, kalkuner og perlehøns, levende: - Af vægt 185 g eller derunder: -- Høns af arten Gallus domesticus: -- Andre varer: 0105.19.10.0 00 --- Gæs og kalkuner........................... I 0105.19.90.0 00 --- Ænder og perlehøns........................ I - I andre tilfælde: 0105.91.00.0 00 -- Høns af arten Gallus domesticus............ I -- Andre varer: 0105.99.10.0 00 --- Ænder..................................... I 0105.99.20.0 00 --- Gæs....................................... I 0105.99.30.0 00 --- Kalkuner.................................. I 0105.99.50.0 00 --- Perlehøns................................. I
Tariferingsbestemmelser
Tariferingen af varer styres af positionsteksterne, afsnits- og kapitelbestemmelser samt »Almindelige tariferingsbestemmelser«.
Positionsteksterne
En lang række positioner omfatter flere varegrupper. I visse tilfælde er disse varegrupper i varebeskrivelsen (hovedpositionsteksten) adskilt af et semikolon. Det forekommer især, når varegrupperne eller de tilladte behandlinger er forskellige.
Eksempel
03.06 Krebsdyr...; krebsdyr med skal,
kogt i vand.
Ved anvendelse af sådanne positionstekster skal semikolon betragtes som en skarp adskillelse af varegrupperne. »Krebsdyr med skal« må således være kogt i vand, medens dette ikke er tilfældet for »Krebsdyr uden skal«.
Afsnits- og kapitelbestemmelser
Disse bestemmelser er integrerede dele af nomenklaturen og er juridisk bindende. De betegnes derfor ofte som »legale bestemmelser« for at afgrænse dem fra fx forklarende bemærkninger. De kan forekomme som afgrænsningsbestemmelser eller definitionsbestemmelser.
Afgrænsningsbestemmelser indeholder undtagelser for varer, som ikke hører under det pågældende afsnit eller kapitel. De giver således prioritet til visse afsnit eller kapitler, eller de fastslår tariferingen af varer, som kan omfattes af flere posionstekster, fx bestemmelse 1 til kap 92.
Definitionsbestemmelserne indeholder en nærmere beskrivelse (definition) af en positions vareområde, fx bestemmelse 3 til kap 12.
»Almindelige tariferingsbestemmelser«
De almindelige tariferingsbestemmelser (ATB) er ligeledes en integreret, juridisk bindende del af nomenklaturen. Bestemmelserne benyttes, såfremt en vares tarifering ikke kan afgøres alene ved hjælp af positionsteksterne eller afsnits- og kapitelbestemmelserne. Det er især tilfældet for ukomplette eller ufærdige varer (herunder vareemner), usamlede varer og blandede eller sammensatte varer (herunder sæt til detailsalg).
Bestemmelserne fastsætter endvidere regler om tariferingen af etuier, æsker mv og emballagematerialer og pakningsgenstande.
Tariferingen af varer i underpositioner sker efter samme regler.
Tariferings hjælpemidler
Forklarende Bemærkninger
Toldsamarbejdsrådet og EF-Kommissionen har hver for sig udgivet en vejledning om tarifering af varer i form af »Forklarende Bemærkninger« til henholdsvis HS-Nomenklaturen og Den kombinerede Nomenklatur.
Begge disse vejledninger samles i en dansk udgave, der udgives under titlen »Forklarende Bemærkninger til Brugstariffen«.
Heri findes en nærmere vejledning om, hvilke varer der er omfattet af eller undtaget fra de enkelte afsnit, kapitler og positioner i Brugstariffen. For at lette identifikationen af varer indeholder bemærkningerne i stort omfang oplysninger om varernes udseende, fremstillingsmåde, anvendelse etc.
Bemærkningerne kan ikke betragtes som lovtekst, men udelukkende som retningsgivende for varers tarifering i Brugstariffen.
Tariferinger
EF-Kommissionen har udgivet bogen »Tariferinger«. Den indeholder følgende om varers tarifering
- Domme afsagt af EF-domstolen
- Forordninger fra EF-Kommissionen
- Tariferingsmeddelelser fra EF's nomenklaturudvalg.
TAB
Direktoratet for Toldvæsenet har udgivet bogen »Tariferingsafgørelser i henhold til Brugstariffen« (TAB). Den indeholder
afgørelser og definitioner, der er retningsgivende for tariferingen.
Korrelationstabel
I den foreløbige udgave af Brugstariffen - udsendt i august måned 1987 - var indsat en korrelationstabel. Den indeholder de i 1987 gældende brugstarifpositioner (6-cifrede positioner) opstillet sammen med de tilsvarende nye brugstarifpositioner (8-cifrede positioner).
Korrelationstabellen kan anvendes som vejledende ved overgangen fra den ene brugstarif til den anden. Den er ikke noget legalt grundlag for tariferingen af varer.
Offentliggørelse mv
De nævnte hjælpemidler kan - ligesom Brugstariffen - købes i boghandelen. Det er muligt at oprette en abonnementsordning for levering af rettelser til reglementerne.
Tariferingsvejledning
Distriktstoldkamrene kan give mundtlig - også telefonisk - vejledning om varers tarifering, såvel ved indførsel som ved udførsel. Distriktstoldkamrenes adresser og telefonnumre findes bagest i vejledningen.
Oplysningerne om tarifering kan være generelle, fx om reglerne for tarifering af papir, tekstilvarer, maskiner, instrumenter mv.
For tarifering af en konkret vare kræves en udtømmende beskrivelse af varens art, sammensætning mv, og at dens tarifering er utvivlsom.
Mundtligt givne oplysninger om varers tarifering er uforbindende for toldvæsenet.
I den forbindelse gøres opmærksom på, at det ved fortoldning af varer er varemodtagerens ansvar, at fortoldningsangivelsen udfyldes korrekt, herunder at den rigtige brugstarifposition angives.
Ukorrekte angivelser kan medføre strafansvar og krav om efterbetaling af for lidt betalte told- og afgiftsbeløb 3 år tilbage i tiden.
Virksomheder, der er i tvivl om en konkret vares tarifering, bør derfor indhente en bindende tariferingsafgørelse.
Tariferingsafgørelser
Bindende tariferingsafgørelse meddeles skriftligt af det lokale distriktstoldkammer. Ønskes en sådan, udfyldes en forespørgselsblanket (G 73), jf bilag 2, som kan fås på toldkamret.
Forespørgslen skal indeholde oplysning om varernes fremstilling, sammensætning og anvendelse. Hvis det er praktisk muligt, medsendes prøver af varerne. I videst muligt omfang vedlægges dokumentation for sammensætningen (analyseattest med relevante oplysninger for tariferingen), faktura, brochure mv.
Det anføres, hvorfor der ønskes tariferingsafgørelse, fx om det drejer sig om import eller eksport (fx import fra tredjelande, restitutionsudbetaling) samt om der er tvivl om den korrekte tarifering.
Toldkamrets afgørelse angiver positionen i den gældende Brugstarif. Afgørelsen kan derfor ikke benyttes efter ændringer af Brugstariffen, som påvirker tariferingen af varer af den foreliggende art. I øvrigt er afgørelsen gældende i to år, medmindre den tilbagekaldes forinden. Dette kan forekomme i tilfælde, hvor tariferingspraksis ændres på det pågældende område.
Afgørelsen må dog aldrig benyttes, hvis der er sket ændringer af varens beskaffenhed.
Er man ikke enig i toldkamrets afgørelse, kan den indbringes for Direktoratet for Toldvæsenet. Direktoratets afgørelse kan ifølge toldlovens paragraf 116 indbringes for Toldankenævnet.
Vil De vide mere?
Yderligere oplysninger om brugstariffen kan fås ved henvendelse til det lokale distriktstoldkammer. Se adresse- og telefonlisten bagest i vejledningen.
Ordliste
Antidumpingtold
EF's ordninger om særlig told på nærmere angivne varer fra bestemte lande. Antidumpingtold kan gennemføres, når varerne indføres til priser, der ligger under de normale handelspriser på hjemmemarkedet, og importen skader fællesskabsproduktionen.
Se Brugstariffens bilag 1.
EF-lande
Belgien, Danmark, Frankrig, Grækenland, Holland, Irland, Italien, Luxembourg, Portugal, Spanien, UK og Vesttyskland.
Varerne vil normalt have T 2-status. Varer fra Portugal og Spanien vil dog have henholdsvis T2PT- og T2ES-status.
EFTA-lande
Finland, Island, Norge, Schweiz, Sverige og Østrig.
Varerne vil have T 1-status.
»End use«-ordninger
EF's ordninger med toldlempelse (toldfrihed eller toldnedsættelse) for varer, der indføres fra tredjelande til særlig anvendelse (»end use«).
»End use«-ordninger kræver i almindelighed bevilling fra toldvæsenet, udstedt før indførsel af varerne finder sted.
Se notebilaget i Brugstariffen.
HS - Harmonized System
International varenomenklatur udgivet af Toldsamarbejdsrådet i Bruxelles.
Træder i kraft den 1.1.1988.
Anvendes som grundlag for told- og statistiknomenklaturer.
Importafgifter
EF's ordninger med opkrævning af importafgifter ved indførsel af landbrugsprodukter omfattet af de fælles markedsordninger.
Se Brugstariffens bilag 3.
Importlofter
EF's ordninger om toldfrihed eller toldnedsættelse inden for bestemte lofter (mængder), fx i EF's præferenceordninger. Når loftet er nået, kan den normale told blive genindført.
Se Brugstariffens bilag 4.
KN - EF's kombinerede nomenklatur
EF's fælles toldtarif sammenbygget med EF's yderligere handelsstatistiske vareopdelinger (tidligere NIMEXE), baseret på »Harmonized System«.
Træder i kraft den 1.1.1988.
Anvendes som grundlag for TARIC-EF-s integrerede tarif.
Statistikopdelinger
EF's handelsstatistiske vareopdelinger angivet ved varekodens første 8 cifre. Danner grundlag for offentliggørelse af EF's udenrigshandelsstatistik, der udgives af EF's statistiske kontor (Eurostat).
Danske statistikopdelinger angivet ved varekodens første 9 cifre, idet opdelingerne på 9. ciffer er oprettet efter anmodning fra danske erhvervsorganisationer eller virksomheder. De danske statistikopdelinger danner grundlag for offentliggørelse af Danmarks udenrigshandelsstatistik (Danmarks Statistik).
T 1-varer
Varer, der ikke er i fri omsætning i EF, dvs varer fra tredjelande, der ikke er fortoldet i EF.
T 2- varer
Varer, der er i fri omsætning i EF, dvs varer, der enten er fremstillet i eller er fortoldet i et andet EF-land.
TARIC - EF's integrerede tarif
EF's fælles brugstarif. Indeholder vareopdelinger og toldsatser fra EF's kombinerede nomenklatur og fra forordninger om toldsuspensioner, toldpræferencer og andre toldforanstaltninger.
Træder i kraft den 1.1.1988.
Tiltrædelsesaftaler
For tiden gælder tiltrædelsesaftaler med Portugal og Spanien om afvikling af tolden mellem de 2 lande og EF (10 lande).
Se Brugstariffens bilag 4.
Toldkontingenter
EF's ordninger om toldfrihed eller toldnedsættelse inden for bestemte kontingenter (mængder), fx i EF's præferenceordninger eller andre ordninger. Når kontingentet er opbrugt, genindføres den normale told.
Se Brugstariffens bilag 4.
Toldpræferencer
EF's ordninger om toldfrihed eller toldnedsættelse for varer fra bestemte tredjelande, fx udviklingslandene.
Toldsamarbejdsrådet
International organisation for toldsamarbejde med sæde i Bruxelles. Har 96 medlemslande.
Behandler spørgsmål om toldsamarbejde, fx om varenomenklaturer, toldværdi, toldprocedurer mv.
Toldsuspensioner
EF's ordninger om midlertidig toldfrihed eller toldnedsættelse for råvarer mv, fx for varer, der ikke produceres i tilstrækkelige mængder i EF.
Se Brugstariffens bilag 2.
Tredjelande
Lande, der ikke er medlem af De europæiske Fællesskaber.
Varerne vil have T 1-status.
Variabelt element
EF's ordning med opkrævning af afgifter (variabelt element) ved indførsel af forarbejdede landbrugsvarer, fx chokolade og sukkervarer, brød mv.
Se Brugstariffens bilag 3.
Bilag
Mængdeenhed
Varebestemmelser
Kolonnen er som vist i figur 3 delt i to. Den første anvendes for T 2-fortoldninger og eksport (de første 9 cifre). Den anden anvendes sammen med den første for T 1-fortoldninger (11 cifre).
Eksempel, jf figur 4
Fortoldning af T 2-varer eller eksport
- Figner, tørrede............ 0804 20 90 0 Fortoldning af T 1-varer: - Figner, tørrede, i pakninger a 1 kg....................... 0804 20 90 0 10
Derudover skal der i følgende tilfælde yderligere angives en 4-cifret tillægskode
- antidumpingtoldordninger* (bilag 1)
- visse variable elementer* (bilag 3)
- referencepriser for vin (bilag 3)
- Figner: 0804.20.10.0 00 -- Friske:........................... 7 pct. 0804.20.90.0 -- Tørrede: 10 --- I pakninger af nettovægt 15 kg og derunder: 10 pct. 90 --- I andre tilfælde:................ 10 pct.
Varebeskrivelse
Varebeskrivelsen er teksten til hovedpositioner og underpositioner mv, jf. figur 5.
De 4-cifrede hovedpositioner er anført som overskrifter (med halvfede typer).
Første underopdeling er markeret med een indrykningsstreg foran teksten (der er med halvfede typer), anden underopdeling med to streger, tredje underopdeling med tre streger osv.
I nogle tilfælde afsluttes varebeskrivelsen med en notehenvisning, fx. (4). Det betyder, at specielle betingelser skal være opfyldt, fx bevilling fra toldvæsenet (»end use«-ordning)*, særlige certifikater eller andet. Noterne findes i notebilaget, der er optaget bagest i kolonnedelen.
Tarifmæssig told
I kolonnen er anført den toldsats, der skal anvendes for varer, der fortoldes fra tredjelande*. Er varen toldfri, er anført »O«. Toldsatsen for en vare er som hovedregel uændret i forhold til satsen i 1987.
Denne toldsats kan bortfalde (toldfrihed) eller blive nedsat (toldnedsættelse), hvis varerne er omfattet af adgangen til præference- eller kontingenttoldbehandling. Ordningerne er optaget i kolonnen EFTA-told og i bilag 4.
Varer fra EF-lande* med T 2-status er toldfri.
Portugal og Spanien blev medlem af EF den 1 januar 1986. Toldafviklingen ifølge tiltrædelsesaftalen mellem de 2 lande og EF sker over en årrække. De aktuelle toldsatser er optaget i bilag 4.
En række varer er omfattet af EF's fælles markedsordninger for landbrugsprodukter. Toldsatsen for disse er erstattet af eller suppleret med markeringen'I' eller »ve«. Dette betyder, at de pågældende varer kan være belagt med en importafgift, respektive et variabelt element. Markeringerne har kun betydning ved import fra tredjelande.
Landbrugsordningerne er nærmere beskrevet under afsnittet vedrørende bind 3-4.
03.02 Fisk, fersk, kølet, undtagen fiskefilet og andet fiskekød henhørende under pos. 03.04: - Fladfisk (Pleuronectidae, Bothidae, Cynoglos- sidae, Soleidae, Scophthalmidae og Citharidae), undtagen lever, rogn og mælke deraf: -- Hellefisk (Reinhardtius hippoglossoides) og helleflynder (Hippoglossus hippoglossus, Hippoglossus stenolepis): 0302.21.10.0 --- Hellefisk (Reinhardtius hippoglossoides): 10 ---- Bestemt til røgning (4).................... 0 90 ---- I andre tilfælde........................... 4% 0302.21.30.0 00 --- Atlanterhavshelleflynder (Hippoglossus hippoglossus)............................... 8% 0302.21.90.0 00 --- Stillehavshelleflynder (Hippoglossus stenolepis)................................. 15% 0302.22.00.0 00 -- Rødspætte (Pleuronectes platessa)............ 15% 0302.23.00.0 00 -- Tunge (Solea-arter).......................... 15% 0302.29.00.0 00 -- andre fladfisk............................... 15%
EFTA-told
EFTA-told vedrører varer, der er omfattet af adgangen til toldpræference (toldfrihed eller toldnedsættelse) ved indførsel fra EFTA-landene*. Dette er angivet med henholdsvis »O« eller den pågældende toldsats. Hvis toldsatsen er anført uden tilføjelse af en landemarkering, er præferencen gældende for alle EFTA-lande; i modsat fald er præferencen begrænset til de markerede lande.
De anvendte markeringer er
AT (Østrig), CH (Schweiz), Fl (Finland), IS (Island), NO (Norge), SE (Sverige).
Hvis der ikke står noget i kolonnen, kan varerne ikke få toldpræference, og der skal betales fuld told (tarifmæssig told).
For enkelte varer er toldpræferencen begrænset af EF's kontingentordninger*. I givet fald vil der efter landemarkeringen være tilføjet en henvisning til det pågældende kontingentløbe-nr i bilag 4.
EFTA-præferencen omfatter kun selve tolden og ikke eventuel importafgift*, variabelt element*, udligningsbeløb mv. Hvis en vare er belagt med en kombination af told og en af de nævnte afgifter, er der i forbindelse med præferencetoldsatsen anført tilføjelse herom, fx »+ve«.
Bilag
Kolonnen indeholder talmarkeringer (1-4), der henviser til Brugstariffens bilag i bind 3 og 4. Antidumpingtold* fremgår af bilag 2, landbrugsordninger af bilag 3 og toldpræference- og toldkontingentordninger af bilag 4.
Markering i kolonnen betyder, at der kan være særlige toldordninger for nogle eller alle varer under brugstarifpositionen. Det kan derfor være nødvendigt med opslag i bind 3 eller 4 for at finde frem til en vares toldsats, eventuelt gyldighed for denne.
Mængdeenhed
I kolonnen er anført de mængdeenheder, der skal angives i enhedsdokumentet. Varernes mængde skal normalt angives i kg. Derudover skal der ofte angives en supplerende enhed, fx stk, par eller liter.
Varebest.
I U T
Kolonnen indeholder markering i form af bogstaver og tal for de særlige bestemmelser, som af valutamæssige, sundhedsmæssige, sikkerhedsmæssige, veterinære, plantepatologiske eller andre grunde er fastsat for nogle eller alle varer af den art, der er omfattet af brugstarifpositionen. Der findes særskilte kolonner for indførsel (I), udførsel (U) og transitering (T).
Markeringen er kun til brug for toldvæsenet, men viser dog, at der er bestemmelser, man skal være opmærksom på i forbindelse med toldbehandlingen.
Oplysninger om de forskellige varebestemmelser kan fås hos de pågældende myndigheder. Hvilke myndigheder, det drejer sig om, kan fås oplyst hos toldvæsenet. Distriktstoldkamrenes adresser og telefonnumre findes bagest i vejledningen.
Varefortegnelse (vareindeks)
I Brugstariffens bind 1 er optaget en »Alfabetisk Varefortegnelse«, baseret på »Harmonized System«* (6-cifrede positioner).
Varefortegnelsen kan alene betragtes som vejledende for tariferingen af varer i Brugstariffen.
Andre fortegnelser
Brugstariffens bind 1 indeholder også en landefortegnelse og en fortegnelse over ind- og udførselssteder.
I landefortegnelsen er alle lande tildelt en 3-cifret kode efterfulgt af pågældende lands betegnelse samt eventuelle bemærkninger. Der er også udarbejdet en fortegnelse, hvor landene er opført i alfabetisk orden.
Landefortegnelsen bliver normalt ajourført eller videreført uændret med virkning fra 1 januar.
I fortegnelsen over ind- og udførselssteder er anført koder, som skal angives i enhedsdokumentet. Fortegnelsen indeholder ind- og udførselssteder i Danmark angivet med en 3-cifret kode.
Notebilag
I Brugstariffens bind 1 og 2 findes en del notehenvisninger, fx (4). For at lette ajourføringen af Brugstariffen er samtlige noter vedrørende bind 1 og 2 samlet i særskilte notebilag. I notebilaget vil der være spring i nummerrækken, hvilket skyldes, at der delvis er benyttet den nummerering, som EF anvender.
Bind 3 og 4
Bind 3 og 4 indeholder bilag for antidumpingtold* (bilag 1), toldsuspensioner* (bilag 2), landbrugsordninger (bilag 3) og toldpræference- og toldkontingentordninger* (bilag 4).
Toldordningskoder
I Brugstariffens bilag er øverst anført nogle 3-cifrede toldordningskoder. Disse koder skal erstatte den verbale anmodning om en bestemt toldbehandling, fx anmodning om EFTA-toldpræference.
Koderne skal anføres i rubrik 47 på enhedsdokumentet sammen med en beregningsartkode, der normalt vil være »1«. Ved anmodning om EFTA-toldpræference skal således angives »1200«. Der henvises i øvrigt til vejledningen INDFØRSEL.
Antidumpingtold og udligningstold (bilag 1)
Antidumpingtold og udligningstold pålægges nærmere angivne varer indført fra bestemte lande, eventuelt begrænset med særlige bestemmelser for visse virksomheder.
Disse former for told iværksættes af EF ved forordninger eller henstillinger. Der indledes med en midlertidig ordning, som normalt har en gyldighedsperiode på 4 måneder, der dog kan forlænges med yderligere 2 måneder.
Ved midlertidige ordninger betragtes toldbeløbet som depositum.
En midlertidig ordning vil almindeligvis blive efterfulgt af en definitiv ordning. Samtidig besluttes det, i hvilket omfang midlertidige toldbeløb skal opkræves.
Iværksættelse af antidumpingtold sker ved annoncering i Statstidende med oplysning om bl a vare- og landeområde, toldsats samt ikrafftrædelsestidspunkt. Det er fortoldningstidspunktet og ikke godsregistreringsdatoen, der er afgørende for beregningen af antidumpingtold og udligningstold.
Fortegnelsen indeholder oplysninger om
Pos (varekode)
Tillægskode
Varebeskrivelse
Antidumpingtold/udligningstold
Bemærkninger
Pos (varekode)
Angiver varernes 11-cifrede varekode i brugstariffens kolonnedel (bind 1 og 2).
Tillægskode
Antidumpingordningerne er ikke fuldt integreret i brugstariffens kolonnedel, når der er opdelinger for bestemte virksomheder og bestemte varetyper. Det er derfor i EF besluttet, at der - udover den 11- cifrede varekode - skal anvendes en 4-cifret tillægskode for antidumpingordningerne. Tillægskoderne er anført under den 11-cifrede varekode.
Varebeskrivelse
Indeholder en beskrivelse af de varer, som er pålagt antidumpingtold eller udligningstold. Endvidere er anført undtagelser mv for bestemte virksomheder eller varer.
Antidumpingtold/udligningstold
I kolonnen er anført toldsatsen for varer, der er pålagt antidumpingtold eller udligningstold. Udover denne toldsats skal der opkræves almindelig tarifmæssig told, som fremgår af brugstariffens bind 1 og 2.
Bemærkninger
Kolonnen indeholder oplysninger om datoen for iværksættelsen af den midlertidige ordning (M) og datoen for overgang til en definitiv ordning (D). Der kan endvidere være henvisning til noter, som er optaget bagest i bilaget.
Angivelse af antidumpingtold/ udligningstold i enhedsdokumentet
Antidumpingordninger iværksættes ofte til meget hurtig ikrafttræden. Det kan derfor ikke påregnes, at bilaget altid er ajourført. Det er således nødvendigt at holde sig orienteret om antidumpingforanstaltninger gennem toldvæsenets annoncering i Statstidende.
Angivelse af antidumpingtold/udligningstold i enhedsdokumentet skal ske på følgende måde
Rubrik 33: Der angives den 11-cifrede varekode + den 4-cifrede tillægskode
Rubrik 47: På første linie angives den tarifmæssige told fra brugstariffens bind 1 eller 2. Der anvendes kode 1001.
På næste linie angives antidumpingtolden.
Der anvendes en af følgende koder
Definitiv antidumpingtold.......................... 1101 Definitiv udligningstold........................... 1102 Midlertidig antidumpingtold/ udligningstold........ 1103
Toldsuspensioner (bilag 2)
Fortegnelsen omfatter toldsuspensioner, der er fastsat i KN eller i specielle Rådsforordninger, bortset fra toldsuspensioner for varer til visse skibe og boreplatforme. Disse er omfattet af »Bestemmelser«, Afsnit 1, punkt A, som findes i brugstariffens bind 1.
Fortegnelsen indeholder oplysninger om
Pos (varekode)
Varebeskrivelse
Suspensionstoldsats
Gyldig fra
Gyldig til
Pos (varekode)
Angiver varernes 11-cifrede varekode i brugstariffens kolonnedel (bind 1 og 2).
Varebeskrivelse
Da toldsuspensionerne er integreret i brugstariffens kolonnedel, vil varebeskrivelsen fremgå heraf. Der vil derfor normalt være anført »Alle varer« i bilaget.
For visse toldsuspensioner under kap 85 vil varebeskrivelsen dog være anført i bilaget. Det drejer sig om toldsuspensioner for visse elektroniske komponenter, hvor varebeskrivelsen er meget omfattende.
En del toldsuspensioner er begrænset til varer med et nærmere angivet anvendelsesformål (»end-use«). Dette er markeret med en notehenvisning. Noterne findes bagest i bilaget. For at få toldsuspension for disse varer, skal varemodtageren opfylde de betingelser, som er anført i noterne. Som regel skal der foreligge en bevilling fra toldvæsenet.
Suspensionstoldsats
I kolonnen er anført den toldsats, som EF har fastsat ved toldsuspensionen.
Suspensionstoldsatsen er også anført som tarifmæssig told i bind 1 og 2, hvorfra der i kolonnen »Bilag« henvises til bilag 2.
Gyldig fra
Datoen, hvorfra toldsuspensionen træder i kraft.
Det bemærkes, at datoen kun er anført for toldsuspensioner, der træder i kraft fra og med 01.01.88.
Gyldig til
Angiver toldsuspensionens udløbsdato. Er der anført »indtil videre«, betyder det, at toldsuspensionen er fastsat i KN, som gældende indtil videre. I modsætning hertil har de toldsuspensioner, som er fastsat ved Rådsforordninger en begrænset gyldighedsperiode, som normalt er eet år til udløb den 30.6 eller 31.12, men i visse tilfælde kun et kortere tidsrum.
Det bemærkes, at hovedparten af toldsuspensionerne forlænges fra år til år.
Angivelse af toldsuspensioner i enhedsdokumentet
Rubrik 33: Der angives den 11-cifrede varekode
Rubrik 47: »End-use«-varer: 1150 - Øvrige varer: 1001
Landbrugsordninger (bilag 3)
Varer, som er omfattet af de fælles markedsordninger for landbrugsprodukter, er belagt med enten told eller importafgift mv eller med en kombination af told og importafgift.
Brugstariffens kolonnedel indeholder følgende oplysninger
a. For varer, der er belagt med told, fx fisk, visse grøntsager og frugter, er i toldsatskolonnen anført den gældende toldsats
b. For varer, der er belagt med importafgift mv, er i kolonnen anført et »I«, der betyder »lmportafgifter«. Disse afgifter fastsættes af EF og ændres hyppigt - undertiden dagligt. For visse varer må importafgiften ikke overstige en fastsat maximumprocentsats, der fremgår af toldsatskolonnen.
Maximumsatserne skyldes GATT-bindinger.
c. For varer, der er belagt med en kombination af told og importafgift, er i toldsatskolonnen anført den gældende toldsats med tilføjelse af »+I«.
d. For visse varer kan der til tider opkræves udligningsafgifter eller -beløb. Dette er i toldsatskolonnen angivet ved markeringen (11) eller (16), der henviser til notebilaget.
For en række forarbejdede landbrugsvarer henhørende under kapitlerne 17-22 samt 29, 35 og 38, der er fremstillet på basis af råvarer, som er omfattet af de fælles markedsordninger, er der fastsat nærmere regler vedrørende toldforholdene.
Disse varer er belagt med en kombination af told (også kaldet fast element) til beskyttelse af den industrielle fremstilling og et variabelt element til udligning af forskelle mellem Fællesskabernes pris og verdensmarkedsprisen for de råvarer, som er brugt ved fremstillingen. Det variable element fastsættes af EF for 3 måneder ad gangen.
For disse varer er i toldsatskolonnen anført den gældende toldsats med tilføjelse af »+ve«. Tilsvarende gælder i kolonnen'»EFTA-to1d«, hvor den gældende EFTA-toldsats er tilføjet »+ ve«.
For nogle af varerne er fastsat en maximumsats for det variable element, der i så fald ikke kan overstige en nærmere fastsat procentsats, eventuelt en procentsats tillagt en tillægstold for sukker- eller melindholdet i varerne.
Maximumsatsen er i toldsatskolonnen angivet ved procentsatsens størrelse samt ved forkortelsen »tts« og »ttm« i de tilfælde, hvor der i maximumsatserne indgår tillægstold for sukker, respektive mel.
Afgiftssatserne for importafgift, variabelt element mv offentliggøres i EF-Tidende. På grund af de hyppige ændringer er satserne ikke medtaget i Brugstariffen. Oplysninger om størrelsen af disse afgifter kan fås på toldkamrene samt i Direktoratet for Markedsordningerne (EF-direktoratet).
Vejledning. Tarifering
Brugstariffen
Indledning
Bind 1 og 2
Kolonneafsnittet
Pos (varekode)
Varebeskrivelse
Tarifmæssig told
EFTA-told