Afgiftsvejledning. Øl

Bilag

1. Lov om afgift af øl

2. Fortegnelse over blanketter mv

Forord

Vejledningen er til brug for virksomheder, der er registreret hos toldvæsenet, fordi de fremstiller øl.

Vejledningen er endvidere til brug for virksomheder, der importerer øl.

Vejledningen erstatter vejledningen fra oktober 1986.

Vejledningen indeholder de vigtigste regler om ølafgiften. Hvis De behøver yderligere oplysninger, beder vi Dem henvende Dem til toldvæsenet - dvs det distriktstoldkammer, som bryggeriet hører under. Deres distriktstoldkammers adresse og telefonnummer står bag på vejledningen.

Hvis De - skriftligt eller mundtligt - vil henvende Dem til toldvæsenet, beder vi Dem om at gøre det til distriktstoldkamret.

Klagevejledning

Toldkamrets afgørelser kan indbringes for Direktoratet for Toldvæsenet, som træffer endelig administrativ afgørelse, medmindre det drejer sig om en sag, der kan indbringes for Momsnævnet, se side 24.

Afgørelser, der er truffet af direktoratet i 1. instans, kan indbringes for Ministeriet for Skatter og Afgifter, Departementet for Told- og Forbrugsafgifter.

En eventuel klage bedes af praktiske grunde sendt gennem det lokale toldkammer.

Afgiftspligtigt vareområde

Afgiftspligten omfatter øl, der fremstilles her i landet eller indføres fra udlandet.

Overgæret øl af almindelig hvidtølstype (hvidtøl og skibsøl) er undtaget fra afgiftspligten, hvis øllet indeholder under 2,25 vægtprocent alkohol (pct. mas). Desuden er det en betingelse, at øllet forhandles som hvidtøl eller skibsøl.

Afgiftens størrelse

Øl opdeles afgiftsmæssigt i 2 grupper efter alkoholindholdet udtrykt i vægtpct (pct. mas). Den ene gruppe omfatter øl med et alkoholindhold på 2,25 pct. mas og derover og den anden øl med et alkoholindhold på under 2,25 pct. mas.

Afgiften for øl med et alkoholindhold på 2,25 pct. mas og derover er gradueret efter øllets oprindelige ekstraktindhold (indbrygningsprocent), dvs for øl af samme beskaffenhed, som det færdige øl, uanset dette er nedbrygget eller blandet under fremstillingen. Ved indbrygningsprocent, det oprindelige ekstraktindhold, der udtrykkes i pct. Plato, forstås den mængde kulhydrater og andre ekstraktstoffer, der findes i ølurten, dvs inden gæren tilsættes.

Indbrygning i pct. Plato beregnes efter EBC-analyseforskriften i ANALYTICA-EBC udgivet af European Brewery Convention.

Afgiftens størrelse fremgår af oversigten

1) 2,25 pct. mas svarer til 2,25 pct. m/m alkohol (EBC IV 1987) og til 2,27 vægtpct alkohol (EBC III 1975).

2) Overgæret øl af almindelig hvidtølstype, der forhandles som »Hvidtøl« eller »Skibsøl«, jf afsnittet »Emballagebestemmelser«.

Afgiften for øl med et alkoholindhold på under 2,25 pct. mas er uafhængig af øllets oprindelige ekstraktindhold, indbrygningsprocent.

Hvis øl med forskelligt ekstraktindhold blandes, fastsættes skatteklassen ved beregning af det ekstraktindhold, som tilsvarende øl er indbrygget på.

Afgiftslettelse (moderation)

Formålet med afgiftslettelsen er at styrke de mindre bryggeriers konkurrenceevne over for de større bryggerier. Det kommer til udtryk ved, at afgiftslettelsen nedsættes i takt med en større udlevering af moderationsberettiget øl.

Der gives kun afgiftslettelse for øl, som virksomheden selv har fremstillet, og for indført øl, der er fremstillet i et andet EF-land. Der gives derimod ikke afgiftslettelse for indført øl, der er fremstillet i lande, der ikke er medlem af EF.

Der gives afgiftslettelse for øl af skatteklasse I og for luksusøl, klasse A og B, men kun til bryggerier, som siden 1 november 1940 har fremstillet øl med et alkoholindhold på 2,25 pct. mas og derover. Tilsvarende gælder for indført øl, fremstillet af bryggerier i et andet EF-land.

Beregning af afgiftslettelse

Afgiftslettelsen beregnes for et kalenderår på grundlag af den samlede mængde øl (I, A og B), som bryggeriet har fremstillet og udleveret i det foregående kalenderår. Øl, der udleveres afgiftsfrit eller ubeskattet, fx udført øl, drikkeøl og øl, der er overført til andre registrerede virksomheder, skal således medregnes til den samlede udlevering af hensyn til en eventuel reduktion af moderationssatsen.

Der gives kun afgiftslettelse for øl, der angives til beskatning. Øl, der udleveres afgiftsfrit eller ubeskattet, er dermed ikke berettiget til afgiftslettelse. Disse medregnes kun, når satsen for afgiftslettelsen skal beregnes for det følgende år.

Afgiftslettelsen gives løbende som et nedslag i den afgift, der betales i det følgende år. Det betyder, at den samlede moderation skal fordeles med et beløb pr hl beskattet øl.

Afgiftslettelsen bliver således givet med det beregnede beløb pr hl på afgiftsangivelsen hver måned i det følgende år, uanset om den mængde, der beskattes, er større eller mindre end i det foregående år.

Nedenstående oversigt viser afgiftslettelsen pr hl ved forskellig udleveret mængde

Udleveret

mængde i hl (x) Afgiftslettelse pr hl

Indtil 1 890 134,80 kr 254 395

1 891-2 835 ------- kr x 254 395 254 395

Over 2 885 ------- kr - ------- kr x 114 000

Eksempel

Fremstillet og udleveret mængde i det foregående år: 25 800 hl

Afgiftslettelse pr hl i det følgende år

254 395 254 395

------- kr. - ------- kr = 9,86 - kr 2,23 kr = 7,63 kr

25 800 114 000

Beløbet forhøjes til nærmeste hele ørebeløb, der er deleligt med 5.

Dvs 7,63 kr forhøjes til 7,65 kr.

Afgiftslettelsen bortfalder ved en udlevering på 114 000 hl eller derover.

De bryggerier, der er berettigede til afgiftslettelse (dvs bryggerier med en fremstilling og udlevering under 114 000 hl årligt), vil i januar måned fra toldvæsenet modtage underretning om, hvilken afgiftslettelse pr hl, der er gældende for det pågældende kalenderår.

Registrering

Virksomheder, der erhvervsmæssigt fremstiller øl, skal anmelde sig til registrering hos toldvæsenet. Det gælder også virksomheder, der kun fremstiller afgiftsfrit hvidtøl og skibsøl.

Inden registrering kan foretages, skal virksomhedens lokaler og produktionsanlæg godkendes af toldvæsenet.

Virksomheder, der registreres, får et registreringsbevis fra toldvæsenet.

Krav til lokaler og produktionsanlæg

Bryggeriets lokaler og anlæg til fremstilling, behandling, aftapning og opbevaring af øl, skal godkendes af toldvæsenet.

Lokalerne skal have en sådan indretning og størrelse, at der kan holdes rimelig orden. Beholdninger af ubeskattet øl skal holdes adskilt fra beholdninger af beskattet øl. Afgiftsfrit hvidtøl og skibsøl skal endvidere holdes adskilt fra afgiftspligtigt øl.

Godkendelse af anlæggene kan tilbagekaldes, hvis anlæggene anvendes eller ændres på en sådan måde, at toldvæsenets kontrol ikke kan udføres på rimelig og betryggende måde.

Toldvæsenet skal have adgang til plantegning over bryggeriets installationer mv samt tegninger over virksomhedens produktionsanlæg mv.

Lagre

Bryggeriet kan få tilladelse til at oprette lagre med beholdninger af ubeskattet øl uden for bryggeriets område.

Sådanne tilladelser kan fx gives, når bryggeriet ikke har tilstrækkelig lagerkapacitet, eller hvis det er nødvendigt af ekspeditions- eller transportmæssige grunde.

Tilladelsen gives kun, hvis lageret ligger i nærheden af bryggeriet.

I ekstraordinære tilfælde er der dog mulighed for, at virksomheden kan få tilladelse til at oprette et lager, der ikke ligger i nærheden af bryggeriet. En sådan tilladelse er betinget af, at der ikke fra lagrene udleveres øl direkte til detailhandlere, restauratører mv.

Ændringer i og ophør af bryggeriet

Enhver ændring i bryggeriets forhold skal straks anmeldes skriftligt til toldvæsenet.

Det gælder fx følgende ændringer

- virksomheden holder op med at fremstille øl

- virksomheden sælges

- ejerforholdene ændres

- ansvarlige ledelse ændres

- godkendte lokaler eller produktionsapparatet ændres.

Hvis et bryggeri hører op, skal der betales afgift af beholdninger af ubeskattet øl.

Opgørelse af den afgiftspligtige mængde

Bryggeriet skal opgøre den afgiftspligtige mængde i hl, dvs den mængde øl, som bryggeriet skal betale afgift af, for hver afregningsperiode (kalendermåned).

Opgørelsen foretages på grundlag af den samlede udlevering af øl fra bryggeriet.

Opgørelsen deles op i afgiftspligtig udlevering og afgiftsfri udlevering.

Opgørelsen foretages efter reglerne i afsnittet »Regnskab«.

Afgiftspligtig udlevering

Den afgiftspligtige udlevering er den mængde øl, der i månedens løb er udleveret fra bryggeriet til forbrug her i landet.

Til den afgiftspligtige udlevering skal også medregnes øl, der udleveres som gaver, udskænkes til fremmede (herunder besøgende, fremmede håndværkere, chauffører m fl), samt øl, der leveres til medarbejderne til brug i deres husholdning.

Den afgiftspligtige mængde opgøres på grundlag af det nominelle indhold (volumen), af de emballager, i hvilke øllet udleveres til forbrug, dvs den faktisk udleverede mængde. Se i øvrigt under afsnittet »Emballage«.

Afgiftsfri udlevering

Øl kan udleveres mv ubeskattet i følgende omfang

Ubeskattet overførsel

Øl kan overføres ubeskattet til andre registrerede virksomheder (bryggerier). Dette gælder såvel uaftappet som aftappet øl.

Som dokumentation for leverancen skal bryggeriet kunne fremlægge fakturakopi, der tydeligt oplyser, at der er tale om øl, der er overført uden ølafgift, jf reglerne i afsnittet »Regnskab«.

Udførsel

Afgiftspligtigt øl kan udføres ubeskattet til udlandet, Færøerne og Grønland samt Københavns Frihavn, når der kan fremlægges dokumentation for udførslen.

Der skal dog mindst udføres 48 flasker a 33 cl eller en tilsvarende mængde på anden emballage for at få afgiftsfritagelse. Hvis der samtidig udføres både øl og mineralvand, gives afgiftsfritagelse, når der tilsammen udføres mindst 48 flasker.

Som dokumentation for udførslen skal bryggeriet kunne fremlægge

- fakturakopi over det udførte øl og

- skriftlig ordre, korrespondance med køberen,

- bankafregning eller tilsvarende samt

- udførselsangivelsens eksportørblanket I attesteret af den udførselskontrollerende myndighed.

Til provianteringsvirksomheder

Afgiftspligtigt øl kan leveres ubeskattet til

kiosker i toldlufthavne og provianteringsvirksomheder, der har bevilling til told- og afgiftsfritagelse efter toldlovens § 80.

Der skal dog mindst leveres 48 flasker a 33 cl eller en tilsvarende mængde på anden emballage for at få afgiftsfritagelse. Hvis der samtidig udføres både øl og mineralvand, gives afgiftsfritagelse, når der tilsammen udføres mindst 48 flasker.

Som dokumentation for leverancen skal bryggeriet kunne fremlægge udførselsangivelsens eksportørblanket I, der skal være attesteret af toldvæsenet, samt fakturakopi, skriftlig ordre mv.

Til diplomater

Øl kan leveres ubeskattet til diplomatiske repræsentationer, internationale institutioner mv og til de personer, der er knyttet til dem. Disse grupper er nærmere præciseret i toldlovens § 22.

Før øllet leveres, skal bryggeriet have tilladelse af toldvæsenet. Den fås, når bryggeriet giver toldvæsenet en Tolddeklaration for Diplomater (F 2035), som repræsentationen mv har udfærdiget. Toldvæsenet påtegner blanketten og sender et eksemplar tilbage til bryggeriet.

Drikkeøl

»Drikkeøl«, dvs øl, som udleveres gratis til medarbejderne til forbrug i bryggeriet, kan udleveres ubeskattet.

Øl, som udskænkes til fremmede, samt øl, der leveres til medarbejderne til brug i husholdningen eller til brug ved sammenkomster mv for medarbejderne uden for den sædvanlige arbejdstid, kan derimod ikke leveres ubeskattet.

Indbrud, brand mv

Bryggeriet kan søge om afgiftsfritagelse hos toldvæsenet, hvis der er gået øl tabt ved indbrud eller brand i bryggeriet eller under transport til eller fra bryggeriet.

Det er en betingelse, at bryggeriet over for toldvæsenet kan dokumentere, at øllet er gået tabt eller er ødelagt, fx ved at fremlægge politirapport.

Det er også en betingelse, at bryggeriet kan dokumentere, hvor meget der er gået tabt eller ødelagt, fx i form af lageroptællinger.

Der gives kun afgiftsfritagelse i forbindelse med tyveri, hvis det drejer sig om indbrud fra lokaler, der er forsvarligt aflåst, eller om tyveri under transport til eller fra bryggeriet. Som tyveri under transport regnes i denne forbindelse indbrud fra forsvarligt aflåste lokaler hos fx fragtmænd, hvor øllet i kortere tid opbevares som led i transporten.

Der kan derfor ikke gives afgiftsfritagelse for øl, som er bortkommet ved hustyveri eller fjernet fra uaflåste lokaler, køretøjer, containere o lign. Køretøjer mm, der alene er forsynet med plombe eller lignende forsegling, regnes i denne forbindelse ikke for at være aflåst.

Der kan heller ikke gives afgiftsfritagelse for øl, der er gået tabt ved indbrud eller brand på depot eller under transport fra depot til kunderne.

I ansøgningen om afgiftsfritagelse skal bryggeriet oplyse, hvor stort tabet er, og specificere øllets art og mængde. I forbindelse med indbrud eller brand skal bryggeriet desuden oplyse, om tabet er eller vil blive meldt til politiet.

Borthældning og brækage mv

Øl, som borthældes i bryggeriet, er fritaget for afgift. Det samme gælder øl, som går tabt ved brækage mv i bryggeriet samt returvarer og såkaldte »byttere« (øl, der returneres til bryggeriet og ombyttes gratis, fx fordi øllet har været forurenet, eller fordi der er sket brud på emballagen før eller under oplukningen).

Ved større borthældninger eller brækager skal bryggeriet underrette toldvæsenet.

Godtgørelse af afgift

Udførsel fra depot

Bryggeriet kan få godtgjort afgiften af beskattet øl, der udføres som proviant til skibe og fly fra bryggeriets depoter mv.

Der skal dog mindst udføres 48 flasker a 33 cl eller en tilsvarende mængde på anden emballage for at få afgiftsgodtgørelse. Hvis der samtidig udføres både øl og mineralvand, gives afgiftsgodtgørelse, når der tilsammen udføres mindst 48 flasker.

Godtgørelsesbeløbet opgøres månedsvis for hver skatteklasse. Opgørelsen foretages på blanket N 8, »Specifikation over udført beskattet Øl«. Beløbet overføres til afgiftsangivelsen, hvor det modregnes i det afgiftsbeløb, der skal betales for den pågældende måned.

Som dokumentation for udførslen skal bryggeriet kunne fremlægge udførselsangivelsens eksportørblanket I, der er attesteret af toldvæsenet, samt fakturakopi over det udførte øl. Udførselsangivelsen skal afgives i bryggeriets navn, men kan underskrives af depotindehaveren efter fuldmagt fra bryggeriet.

Bryggerier, der har tilladelse til at afgive periodisk udførselsangivelse, skal indtil videre opgøre den udførte mængde på grundlag af hver enkelt udførselsangivelse, der i periodens løb er afgivet efter den forenklede udførselsprocedure.

Regnskab

Registrerede bryggerier skal føre et regnskab, der kan danne grundlag for opgørelsen af den afgiftspligtige mængde og for toldvæsenets kontrol.

Regnskabet skal omfatte fremstilling og udlevering af både afgiftspligtigt og afgiftsfrit øl.

Fremstillingsregnskabet

Fremstillingsregnskabet skal omfatte de anvendte brygmaterialer og den fremstillede mængde øl.

Regnskabet skal - særskilt for hver skatteklasse og øltype - mindst indeholde oplysning om

- bryg nr

- indmæskningsdato

- benyttede materialer angivet i kg, specificeret efter materialets art

- ølurtens ekstraktindhold i pct Plato

- fremstillet mængde i hl.

For eventuelle blandinger skal fremstillingsregnskabet indeholde de nødvendige oplysninger om blandingens art og de anvendte materialer mv.

Regnskabet kan føres i bryggeriets almindelige forretningsregnskab. Hvis ovennævnte krav til regnskabet ikke er opfyldt, skal regnskabet føres i et særligt regnskabshæfte Fremstillingsbog for Øl, N 1, der udleveres af toldvæsenet.

Regnskabet skal afsluttes ved udgangen af hvert bryggeriår.

Salgsregnskabet

Salgsregnskabet skal omfatte afgiftspligtigt øl, der udleveres mv fra bryggeriets ubeskattede lager, samt udlevering mv af afgiftsfrit hvidtøl og skibsøl.

Regnskabet skal føres dagligt og skal - særskilt for hver skatteklasse og øltype - indeholde oplysning om

1. Udlevering af øl til forbrug her i landet

2. Returvarer

3. Udførsel

4. Ubeskattet overførsel

5. Drikkeøl

6. Borthældning og brækage af ubeskattet øl.

Posteringerne foretages med antal fustager, flasker og dåser inden for hver emballagestørrelse.

Under de enkelte punkter skal føres følgende posteringer

Ad 1. Udlevering

- Udlevering af øl til forbrug her i landet.

- Returvarer, for hvilke der udstedes kreditnota, og som skal fratrækkes den udleverede mængde.

- Øl, der på bryggeriet udskænkes til fremmede m fl.

- Øl, der leveres til medarbejdernes husholdning.

Posteringerne kan foretages med daglige summer på grundlag af en intern dagsopgørelse.

Ad 2. Returvarer

- Returvarer (herunder »byttere«), når der ikke udstedes kreditnota. Posteringerne foretages på grundlag af følgeseddel, intern opgørelse eller lignende.

- Godtgørelsesberettiget brækage under transport fra bryggeriet til depot eller bryggeriets kunde. Posteringerne foretages på grundlag af en intern opgørelse.

Øl, der straks borthældes efter at være modtaget retur, samt øl, der modtages i ituslået stand (»halse«), skal også posteres som borthældning mm under punkt 6.

Ad 3. Udførsel

- Ubeskattet øl, der udføres direkte fra bryggeriet. Posteringerne foretages på grundlag af salgsfaktura og udførselsangivelsens eksportørblanket I.

- Returvarer, der tidligere er udført ubeskattet. Returvarerne skal fratrækkes ved opgørelsen af den udførte mængde. Posteringerne foretages på grundlag af fortoldningsbegæringens debetnota (advisblanket II).

Øl, der straks borthældes efter at være modtaget retur, samt øl, der modtages i ituslået stand (»halse«), skal endvidere posteres som borthældning mm under punkt 6.

Ad 4. Ubeskattet overførsel

- Ubeskattet øl, der overføres til en anden registreret virksomhed (bryggeri). Posteringerne foretages på grundlag af faktura, hvoraf det tydeligt fremgår, at øllet er overført ubeskattet.

Leverandøren skal sikre sig, at modtageren er registreret efter ølafgiftsloven. Hvis leverandøren ikke kan få dokumenteret registreringsforholdet ved, at registreringsbeviset fremlægges, kan toldvæsenet give oplysning herom.

Ad 5. Drikkeøl

- »Drikkeøl«, der udleveres til medarbejderne til forbrug i bryggeriet. Posteringerne foretages på grundlag af en intern opgørelse.

Ad 6. Borthældning mm

- Borthældning og brækage mv af ubeskattet øl. Posteringerne foretages på grundlag af posteringerne under punkt 2 og 3 eller på grundlag af en intern opgørelse.

Afslutning

Salgsregnskabet afsluttes ved udgangen af hver måned, og sluttallene overføres til Salgsoversigt, N 9, som sendes til toldvæsenet sammen med afgiftsangivelsen.

Regnskabsførelsen

Salgsregnskabet føres i det almindelige forretningsregnskab, der skal være tilrettelagt på en sådan måde, at toldvæsenet kan sammenholde posteringerne i regnskabet med de tilhørende bilag.

Regnskabet kan dog - helt eller delvist - føres i Salgsbog for Øl, der er sammensat af løsblade (N 2- N 7) samt N 14, som udleveres af toldvæsenet.

Bryggerier, der udelukkende fremstiller afgiftsfrit øl, skal føre regnskab over udleveringen i det almindelige forretningsregnskab.

Dog skal hvidtølsbryggerier, der får tilført afgiftspligtigt øl i ubeskattet stand, i forbindelse med beskatning og udlevering føre et salgsregnskab, som omhandlet ovenfor.

Årsanmeldelse

Bryggerier, der fremstiller afgiftspligtigt øl, skal indsende en årsanmeldelse til toldvæsenet. I årsanmeldelsen, der afgives på blanket N 10, skal bryggeriet ved udløbet af bryggeriåret (1 oktober - 30 september)

- oplyse størrelsen af beholdningen af afgiftspligtigt og afgiftsfrit øl pr 30 september

- opgøre svindet

- redegøre for beholdning og forbrug af brygmaterialer, specificeret for hver skatteklasse

- oplyse størrelsen af den udleverede mængde øl til forbrug her i landet, specificeret for hver skatteklasse og øltype.

Sammen med anmeldelsen skal sendes en specifikation over beholdningen af aftappet og uaftappet øl. Specifikationen skal afgives enten på bryggeriets egne optællingsbilag eller på særlige blanketter (Øltælleliste, N 11, og Ølspecifikation, N 12), som udleveres af toldvæsenet.

Dette gælder også de hvidtølsbryggerier, der har modtaget afgiftspligtigt øl i ubeskattet stand.

Oversigt over hvidtøls- og skibsølsbrygning

Bryggerier, der kun fremstiller afgiftsfrit øl, og der ikke har modtaget afgiftspligtigt øl i ubeskattet stand, skal indsende en oversigt over hvidtøls- og skibsølsbrygning til toldvæsenet på blanket N 13. I oversigten skal oplyses mængden af de anvendte råstoffer og den fremstillede mængde afgiftsfrit øl i det forløbne bryggeriår.

Faktura

Bryggerierne skal ved hver udlevering af afgiftspligtigt øl udstede en faktura i mindst 2 eksemplarer med oplysning om udstedelsesdato, leverandørens og modtagerens navn og adresse samt varernes art, mængde og pris.

På fakturaer over varer, der udleveres ubeskattet, skal der tydeligt skrives, at der er tale om afgiftspligtige varer, der leveres uden afgift, eller anden tilsvarende oplysning.

Regnskabsmateriale

En fortegnelse over de særlige regnskabsblanketter mv, som kan eller skal bruges, findes i bilag 2.

Opbevaring

Regnskaberne med tilhørende bilag skal opbevares i bryggeriet og være tilgængelige for toldvæsenet.

Regnskabsmateriale, der ikke skal afleveres til toldvæsenet, skal opbevares i mindst 5 år efter udløbet af det pågældende regnskabsår.

Aflevering

Bryggerier, der fremstiller afgiftspligtigt øl, skal sende Salgsoversigt, N 9, til toldvæsenet, sammen med afgiftsangivelsen senest den 15. i den måned, der følger efter afgiftsperioden.

Hvis et hvidtølsbryggeri, der kun fremstiller afgiftsfrit øl, har fået tilført afgiftspligtigt øl i ubeskattet stand, skal bryggeriet ligeledes sende Salgsoversigt, N 9, til toldvæsenet, sammen med en afgiftsangivelse senest den 15. i den måned, der følger efter afgiftsperioden.

Årsanmeldelse, N 10, med tilhørende bilag, respektive Oversigt over hvidtøls- og skibsølsbrygning, N 13, skal sendes til toldvæsenet inden udgangen af oktober måned.

Indførsel

Registrerede virksomheder

Registrerede virksomheder (bryggerier) kan indføre afgiftspligtigt øl mod senere beskatning.

Ved indførslen skal det angives i fortoldningsbegæringen, at varerne er afgiftspligtige ved anførsel af afgiftsområde eller afgiftskode. Desuden markeres det ved afkrydsning, at varerne tilføres en registreret punktafgiftsvirksomhed. I rubrikken »Særlige bemærkninger og oplysninger« angives den afgiftspligtige mængde og afgiftskode.

Andre

Indføres afgiftspligtigt øl af andre, skal afgiften afregnes i forbindelse med indførslen efter reglerne i toldlovens kap 8.

Afgiftslettelse (moderation)

Der kan gives afgiftslettelse (moderation) for øl, der indføres fra EF-lande. Der kan derimod ikke gives afgiftslettelse for øl, der indføres fra andre lande end EF-lande.

Reglerne om afgiftslettelse for indført øl er beskrevet i afsnittet »Afgiftens størrelse«.

Afgiftsfri indførsel

Der indrømmes afgiftsfrihed i samme omfang og under tilsvarende betingelser som fastsat for afgiftsfrihed efter momslovens § 29, stk 3.

Emballage

Øl må kun udleveres til forbrug her i landet i returemballager, der er godkendt af miljøstyrelsen.

Der er ikke fastsat særlige krav for emballager til øl, der udføres til udlandet.

Nedenfor er anført godkendte emballager og disses nominelle volumen (afgiftspligtige indhold).

Godkendte Nominel volumen

emballager (afgiftspligtigt indhold)

Runyonflaske 25 cl

Dansk Standard 33 cl

Euroflaske 50 cl

Dansk Standard 70 cl

Faxe ølflaske 33 cl

Fustager til markedsføring af øl skal have et nominelt indhold (volumen) på 10 liter eller derover. Godkendelsen gælder kun fustager af en sådan sværhed og konstruktion, at de bliver genpåfyldt.

Hvis bryggeriet ønsker at udlevere øl i andre emballager, skal bryggeriet søge om godkendelse af disse hos miljøstyrelsen.

Etiketter

Øl til forbrug her i landet skal inden udleveringen forsynes med etiketter, der indeholder oplysning om

- bryggeriets eller importørens navn

- varens art

- skatteklasse

- nominelle indhold

De korrekte betegnelser for skatteklassen er

- skatteklasse I

- luksusøl, klasse A

- luksusøl, klasse B

- skatteklasse II.

Etiketter, hvorpå der foruden angivelse af bryggeriets navn ønskes angivet navnet på forhandleren, skal fremtræde på en sådan måde, at det klart fremgår, hvem der har fremstillet øllet. Det kan ske ved, at bryggeriets navn er anført med mindst 3 mm høje typer og i en farve, der klart afviger fra baggrundsfarven (bundfarven).

For emballager (flasker), der ikke er forsynet med fremstillingsbryggeriets etiketter, skal der foretages særlig mærkning på etiketten (evt kode), der gør det muligt for toldvæsenet at identificere fremstillingsbryggeriet.

Særlige regler for afgiftsfrit øl

Afgiftsfrit øl skal forhandles med ordet »Hvidtøl« eller »Skibsøl« tydeligt anbragt som artsbetegnelse på hovedetiketten. Der må ikke anvendes betegnelser eller udstyr af en sådan art, at øllet kan antages for at være afgiftspligtig øl. Derfor må ordene »Hvidtøl« og »Skibsøl« ikke anføres i to linier eller som to ord, men skal anføres tydeligt i et ord og i en farve, der klart afviger fra baggrundsfarven (bundfarven).

Afgiftsfrit øl må heller ikke forhandles under betegnelser, hvor fx ordene »Bayer« eller »Bayersk« indgår.

Derimod kan bryggeriet på visse betingelser få tilladelse til at benytte topdekoration (fx svøb) på afgiftsfrit øl.

Aftapning og salg

Øl, der skal sælges her i landet, må ikke uden toldvæsenets tilladelse behandles eller aftappes på andre emballager efter udleveringen fra bryggeriet.

Det samme gælder for øl, der er indført fra udlandet på detailsalgsemballager. Hvis øllet er indført på fustager, kan importøren derimod aftappe øllet uden en særlig tilladelse.

Afregning af afgift

Afgiftsangivelse

Bryggeriet skal gøre den afgiftspligtige mængde op for hver afgiftsperiode, dvs kalendermåneden.

Efter udløbet af hver måned og senest den 15. i den efterfølgende måned skal bryggeriet for hver af de 4 skatteklasser angive den afgiftspligtige mængde, som der skal betales afgift af.

Angivelsen afgives på en særlig blanket (N 21), som toldvæsenet sender til bryggeriet. Hvis bryggeriet ikke modtager blanketten, skal bryggeriet henvende sig til toldvæsenet. Angivelsen skal underskrives af bryggeriets ansvarlige ledelse.

Selv om der ikke er udleveret øl fra bryggeriet, skal angivelsen alligevel afgives.

Hvis der ikke afgives angivelse inden den nævnte frist, kan toldvæsenet inddrage bryggeriets registrering, indtil den manglende angivelse er toldvæsenet i hænde.

Indbetaling af afgift

Afgiften skal indbetales inden udgangen af den måned, der følger efter afgiftsperioden.

Til brug ved indbetalingen sender toldvæsenet et girokort på afgiftsbeløbet. Hvis afgiften ikke betales over postgirokontoen, men direkte til toldvæsenet, skal bryggeriet vedlægge eller medbringe girokortet. Modtager bryggeriet ikke girokortet, skal bryggeriet henvende sig til toldvæsenet.

Hvis afgiften ikke betales i rette tid, skal bryggeriet betale 1,3 pct i månedlig rente for hver påbegyndt måned fra den 1. i den måned, i hvilken beløbet skal betales af bryggeriet, dog mindst 10 kr.

Hvis afgiften ikke er betalt senest den 14. dag, efter at fristen er udløbet, kan toldvæsenet inddrage bryggeriets registrering, indtil afgiften er betalt.

Så længe registreringen er inddraget, må bryggeriet ikke udlevere afgiftspligtige varer.

Hvis et bryggeri ikke betaler afgiften i rette tid, kan toldvæsenet pålægge bryggeriet at afgive afgiftsangivelsen for en kortere periode end en måned. Toldvæsenet kan også pålægge sådanne bryggerier en kortere betalingsfrist end den normale og kan kræve, at bryggeriet stiller sikkerhed for betaling af afgiften.

Hvis der er sket en forkortelse af afgiftsperioden eller betalingsfristen, og bryggeriet ikke betaler afgiften i rette tid, kan registreringen inddrages straks efter betalingsfristens udløb.

Hæftelse for afgift

For betaling af afgift hæfter den, der som ejer, forpagter eller lignende driver bryggeriet for egen regning.

Kontrolregler

Toldvæsenets kontrolrettigheder

Toldvæsenet har ret til at foretage eftersyn i lokaler, der bruges af registrerede bryggerier (dvs fremstillings-, lager- og kontorlokaler o lign). Toldvæsenet kan kræve at se bryggeriets varebeholdning, forretningsbøger og andet regnskabsmateriale samt korrespondance mv.

Toldvæsenet har også ret til at foretage eftersyn af varebeholdninger og regnskaber mv hos ikke-registrerede erhvervsdrivende, som har handelsforbindelser med registrerede bryggerier. Toldvæsenet kan forlange at få oplysninger fra disse erhvervsdrivende om deres salg til eller køb fra registrerede bryggerier.

Eftersyn i bryggeriet sker normalt i bryggeriets sædvanlige forretningstid, men toldvæsenet kan kræve at få adgang til bryggeriet også uden for denne tid.

Bryggeriets pligter

Bryggeriets indehaver og de personer, der er ansat i bryggeriet, skal hjælpe og vejlede toldvæsenet ved eftersynene, fx ved udtagelse af prøver, optælling af beholdningerne, samt ved gennemgang af forretningsbøger, regnskabsmateriale og korrespondance mv.

Bryggeriet skal, når toldvæsenet ønsker det, udlevere eller indsende sine forretningsbøger, regnskabsbilag og andet regnskabsmateriale samt korrespondance til toldvæsenet. Denne bestemmelse gælder også i de tilfælde, hvor materialet er hos tredjemand (fx revisor).

Efterbetalinger og skønsmæssige ansættelser

Hvis det konstateres, at et bryggeri har angivet den afgiftspligtige mængde urigtigt og derved betalt for lidt i afgift, skal bryggeriet betale det skyldige beløb senest 14 dage efter, at toldvæsenet har fremsat kravet.

Hvis det skyldige afgiftsbeløb ikke kan gøres op på grundlag af bryggeriets regnskab, kan toldvæsenet skønsmæssigt ansætte den afgiftspligtige omsætning. Virksomheden kan anke ansættelsen til momsnævnet.

Hvis afgiften ikke betales i rette tid, skal bryggeriet betale 1,3 pct i månedlig rente for hver påbegyndt måned fra den 1. i den måned, i hvilken beløbet skal betales af bryggeriet, dog mindst 10 kr.

Straffebestemmelser

Forsætlige eller groft uagtsomme overtrædelser af afgiftsloven eller de forskrifter, som er udstedt i henhold til loven, kan straffes med bøde.

I tilfælde af forsætlig afgiftsunddragelse kan straffen stige til hæfte eller fængsel i indtil 2 år.

For overtrædelser, der begås af aktieselskaber, anpartsselskaber, andelsselskaber eller lignende, kan der pålægges selskabet som sådant et bødeansvar.

Momsnævnet

Det nævn, der er nedsat efter momsloven, har den endelige administrative afgørelse af

- spørgsmål om varers afgiftspligt

- spørgsmål om hvilken afgiftssats, der skal benyttes

- spørgsmål om den afgiftspligtige mængde

- spørgsmål om, hvorvidt betegnelser, etiketter, reklamer mv anvendt ved forhandling af afgiftsfrit øl er i strid med bestemmelserne

- klager over toldvæsenets skønsmæssige ansættelser.

Nævnet består af 6 medlemmer: 2 repræsenterer Ministeriet for Skatter og Afgifter og 4 erhvervslivet. Ministeren for skatter og afgifter udpeger formanden for nævnet.

Man kan henvende sig til nævnet enten direkte eller gennem toldvæsenet.

Hvis en virksomhed ønsker at indbringe en skønsmæssig ansættelse for nævnet, skal den anmode toldvæsenet om det senest 4 uger efter, at virksomheden har fået skriftlig meddelelse om ansættelsen.

Virksomheden kan fremstille sin sag mundtligt for nævnet.

Nævnets adresse er

Nævnet vedrørende Merværdiafgift mv

Frederiksholms Kanal 25

1220 København K

Bilag 2

Fortegnelse over blanketter mv

Blanket nr Blanketbetegnelse

N 1 Fremstillingsbog for Øl

N 2 Salgsbog for Øl - forside

N 3 Salgsbog for Øl - Afd 1

N 4 Salgsbog for Øl - Afd 2

N 5 Salgsbog for Øl - Afd 3

N 6 Salgsbog for Øl - Afd 5

N 7 Salgsbog for Øl - Afd 6

N 8 Specifikation over udført beskattet Øl

N 9 Salgsoversigt

N 10 Årsanmeldelse

N 11 Øltælleliste

N 12 Ølspecifikation

N 13 Oversigt over Hvidtøls- og Skibsølsbrygning

N 14 Salgsbog for Øl - Afd 4

N 21 Afgiftsangivelse

N 22 Registreringsbevis

Afgiftsvejledning. Øl

Øl

Indhold

Forord

Klagevejledning

Afgiftspligtigt vareområde

Afgiftens størrelse

Afgiftslettelse (moderation)

Registrering

Krav til lokaler og produktionsanlæg

Lagre

Ændringer i og ophør af bryggeriet

Opgørelse af den afgiftspligtige mængde

Afgiftspligtig udlevering

Afgiftsfri udlevering

Godtgørelse af afgift

Udførsel fra depot

Regnskab

Fremstillingsregnskabet

Salgsregnskabet

Årsanmeldelse

Oversigt over hvidtøls- og skibsølsbrygning

Faktura

Regnskabsmateriale

Opbevaring

Aflevering

Indførsel

Registrerede virksomheder

Andre

Afgiftslettelse (moderation)

Afgiftsfri indførsel

Emballage

Etiketter

Aftapning og salg

Afregning af afgift

Afgiftsangivelse

Indbetaling af afgift

Hæftelse for afgift

Kontrolregler

Toldvæsenets kontrolrettigheder

Bryggeriets pligter

Efterbetalinger og skønsmæssige ansættelser

Straffebestemmelser

Momsnævnet

Ingen