Statskattedirektoratets cirkulære om personfradrag for efterlevende ægtefælle i dødsåret (* 1).
Statutory Text (1 Articles)
Statskattedirektoratets cirkulære om personfradrag for efterlevende ægtefælle i dødsåret (* 1).
1. Ved Højesterets dom af 27. marts 1987 er det statueret, at en efterlevende ægtefælle, der var pensionist ved indkomstårets udløb og hensad i uskiftet bo, havde krav på 1 almindeligt personfradrag og 1 personfradrag for ugifte pensionister i det år, ægtefællen afgik ved døden. Højesteret stadfæstede herved Østre Landsrets dom af 13. december 1983.
2. For ægtefæller, der var semledvende ved dødsfaldet indebærer Højesterets dom, at en efterlevende ægtefælle, som ved udløbet af det indkomstår, hvori ægtefællen afgik ved døden, var berettiget til personfradrag for udgifte pensionister, jf. kildeskattelovens § 37, stk. 5, har krav på et personfradrag for gifte pensionister samt et personfradrag for ugifte pensionister i det år, hvor ægtefællen afgik ved døden, såfremt ansættelsen skete efter reglerne i kildeskattelovens § 13, samt i tilfælde, hvor boet efter afdøde skiftedes i umiddelbar forbindelse med dødsfaldet eller udlagdes for begravelsesomkostningerne m.v., jf. kildeskattelovens § 14.
3. Den hidtidige praksis, hvorefter størrelsen af efterlevende ægtefælles personfradrag bedømtes efter forholdene ved dødsfaldet, jf. ligningsvejledningens afsnit B.1.5.4.5., kan således ikke opretholdes.
4. Praksisændringen har virkning for indkomstår, der ligger indtil 5 år forud for den første underkendende dom, det vil sige for indkomståret 1978 og følgende indkomstår, til og med indkomståret 1986.
5. Statsskattedirektoratet vil ændre skatteberegningen for længstlevende ægtefælle i tilfælde, hvor der i året for dødsfaldet ikke er anvendt personfradrag for ugifte pensionister i overensstemmelse med Højesterets dom.
Hvor længstlevende ægtefælle er afgået ved døden, vil der senere fremkomme nærmere retningslinier vedrørende tilbagebetalingen.
6. I forbindelse med skattereformen er det i personskattelovens § 10, stk. 6 - 9 udtrykkeligt anført, at der ved nedsættelsen af afdødes/længstlevendes skat skal anvendes de personfradrag, som afdøde respektive længstlevende var berettiget til forud for dødsfaldet. Pensonskattelovens regler gælder for dødsfald i indkomståret 1987 og frem.
7. Statsskattedirektoratets cirkulære 1987-15 af 8. maj 1987 ophæves.
Hans Westerberg
Kurt Ove Rasmusen