Meddelelse fra statsskattedirektoratet og ligningsrådet, 1. hæfte, Indkomst- og formueansættelser, 1986

Meddelelse fra statsskattedirektoratet og ligningsrådet, 1. hæfte, Indkomst- og formueansættelser, 1986

FORTEGNELSE OVER KONTORERNE I STATSSKATTEDIREKTORATETS FORESPØRGSELSAFDELING

1 FORESPØRGSELSKONTOR

Personskatteloven. Beskatning af medarbejdende ægtefælle og børn. Skattepligt for juridiske personer, bortset fra aktie- og anpartsselskaber. Fradrag for løbende ydelser og for gaver (ligningslovens § 8 A og 12, stk. 3).

Sociale fonde. Fondes og foreningers beskatning. Befordring. Dødsbobeskatning. Udbyttebeskatning. Firmaomdannelse. Aktiekurser. Formuebeskatning. Parcelhusreglen i ejendomsavancelovens § 8.

2. FORESPØRGSELSKONTOR

Indtægter og udgifter for erhvervsdrivende og juridiske personer. Virksomhedsskatteloven. Afskrivningsloven. Varelagerloven. Lov om særlig indkomstskat, bortset fra fratrædelsesgodtgørelser og jubilæumsgratialer. Goodwill. Investeringsfonds- og etableringskonto. Lejeværdi. Vedligeholdelse af fast ejendom.

3. FORESPØRGSELSKONTOR

Ejendomsavancebeskatningsloven, bortset fra parcelhusreglen. Næring og spekulation. Renteindtægter og -udgifter. Kursgevinstloven. Lønmodtageres indtægter og udgifter.

4. FORESPØRGSELSKONTOR

Aktionærbeskatning og aktieavancebeskatning. Indkomstoverførsel. Maskeret udbytte. Dispensation efter ligningslovens § 4. Ligningslovens § 16 A og § 16 B. Medarbejderaktier. Fusioner. Stiftelse og opløsning af interessentskaber og kommanditselskaber. Pensionsbeskatningsloven.

Sager vedrørende beskatning af indkomst ved indvinding af kulbrinter, sager vedrørende skattepligt for personer og aktie- og anpartsselskaber, sømandsbeskatning, dobbeltbeskatning incl. udlandslempelse er henlagt til afdelingen for kulbrintebeskatning.

Spørgsmål vedrørende den formelle fremgangsmåde ved ligningen, skattemyndighedernes tavshedspligt og loven om offentlighed i forvaltningen er henlagt til statsskattedirektoratets administrationsafdeling.

Spørgsmål om skattekontrolloven samt om ministeriet for skatter og afgifters bekendtgørelse om mindstekrav til årsregnskaber behandles af 3. kontrolkontor under statsskattedirektoratets kontrolafdeling.

Sager om afgrænsningen imellem A- og B- indkomst samt trækordninger behandles i kontoret for tvangsinddrivelse og straffesager, Birkerød.

INDHOLDSFORTEGNELSE

STATSSKATTEDIREKTORATETS CIRKULÆRER

TABELLER til fastsættelse af værdien af brugs-, rente- eller indtægtsnydelser ved beregning af arve- og gaveafgift

ANVISNINGER vedrørende ligningen

LANDBRUG M.V.

FERIEGODTGØRELSER og ferie med løn

LEGATER til studierejser og videnskabelige analyser

LØNMODTAGERES INDTÆGTSOPGØRELSE

AKTIONÆRER OG AKTIESELSKABER M.V.

STIKORDSREGISTER

OVERSIGT OVER CIRKULÆRER FRA STATSSKATTEDIREKTORATET UDSENDT I TIDEN 1. JANUAR - 31. DECEMBER 1986

1986-1 af 7, januar 1986 om pristalsregulerede beløbsgrænser for småaktiver i afskrivningsloven og for etablering i etableringskontoloven

1986-2 af 10. januar 1986 om vurdering af skove og plantager ved 18. alm. vurdering

1986-3 af 4. februar 1986 om værdiansættelse af ædelmetaller ultimo 1986

1986-4 af 10. februar 1986 om falckreddere og brandfolk

1986-5 af 18. februar 1986 om kontantomregning af overdragelsessummer

1986-6 af 18. februar 1986 om kursansættelse af private pantebreve ved opgørelsen af den skatte- og afgiftsmæssige værdi og formueværdien

1986-7 af 28. februar 1986 om betalingsstandsning

1986-8 af 18. marts 1986 om pristalsregulering af anskaffelsessummer (avancebeskatning)

1986-9 af 17. marts 1986 om ændring af mindsterenten for halvåret januar - juni 1986

1986-10 af 1. april 1986 om ligningskommissionernes adgang til at foretage skatteansættelser efter udløbet af ligningsfristen

1986-11 af 4. april 1986 om underretning til skyldner om foretagelse af udlæg og angivelse af klagemulighed og klagefrist

1986-12 af 18. april 1986 om takster for indkomståret 1985 og 1986 for bespisning af forretningsforbindelser fra en virksomhedskantine

1986-13 af 24. april 1986 om foreninger og institutioner der er godkendt i henhold til ligningslovens § 8 A

1986-14 af 14. maj 1986 om kursansættelse af private pantebreve ved opgørelsen af den skatte- og afgiftsmæssige værdi og formueværdien

1986-15 af 14. maj 1986 om kontantomregning af overdragelsessummer

1986-16 af 19. maj 1986 om værdiansættelse af forskellige skønsposter for 1986

1986-17 af 19. maj 1986 om fremførsel af skattemæssige underskud i medfør af ligningslovens § 15 ved akkord

1986-18 af 11. juni 1986 om pristalsregulering af afskrivningsgrundlaget for afskrivningsberettigede aktiver

1986-19 af 12. juni 1986 om procentsats til brug for tilbageregulering af forbedringsudgifter m.v. ved beregning af maksimal lejeværdistigning

1986-20 af 24. juni 1986 om mindsterenten for halvåret juli-december 1986

1986-21 af 1. juli 1986 om undladelse af opkrævning af A-skatterestancer

1986-22 af 9. juli 1986 om opgørelse af hovedaktionærdispositioner

1986-23 af 10. juli 1986 om delegation af ligningsrådets kompetence til statsskattedirektoratet fsv. angår skattestraffesager

1986-24 af 6. august 1986 om kursansættelse af private pantebreve ved opgørelsen af den skatte- og afgiftsmæssige værdi og formueværdien

1986-25 af 6. august 1986 om kontantomregning af overdragelsessummer

1986-26 af 1. september 1986 om udgifter til plantning af træer til anvendelse som juletræer eller til pyntegrønt, samt frugttræer og frugtbuske

1986-27 af 2. september 1986 om befordring mellem bopæl og arbejdsplads - kilometertakst for indkomståret 1987

1986-28 af 2. september 1986 om kilometersatser gældende fra 1. juli 1986

1986-29 af 15 september om færøske og grønlandske studerende

1986-30 af 15. september 1986 om »Nødvendigt underhold« i henhold til personskattelovens § 26, stk. 5

1986-31 af 16. september 1986 om skattefri fusion

1986-32 af 26. september 1986 om inddrivelse af bunden opsparing

1986-33 af 3. oktober 1986 om ændring af SD-cirkulære nr. 15 af 7. maj 1985. Den skattemæssige behandling af vindmøller. Punkt 3. Bopælskrav

1986-34 af 6. oktober 1986 om afgangsførelse på grund af gældssanering

1986-35 af 22. oktober 1986 om henstand med indgivelse af selvangivelse for 1986 for bogførings- eller regnskabspligtige personer, dødsboer og selskaber

1986-36 af 28. oktober 1986 om normalværdi af kost og logi

1986-37 af 31. oktober 1986 om administrative bødefastsættelser ved overtrædelse af skattekontrollovens § 13

1986-38 af 4. november 1986 om procentsats til brug for tilbageregulering af forbedringsudgifter m.v. ved beregning af maksimal lejeværdistigning

1986-39 af 7. november 1986 om kursansættelse af private pantebreve ved opgørelsen af den skatte- og afgiftsmæssige værdi og formueværdien

1986-40 af 7. november 1986 om kontantomregning af overdragelsessummer

1986-41 af 12. november 1986 om landbrug m.v., indkomståret 1987: Normaludgift pr. kostdag, medhjælperes andel i lejeværdi og værdi af forbrug af egne varer

1986-42 af 12. november 1986 om døgnplejevederlag. Fradragssatser for indkomståret 1986

1986-43 af 14. november 1986 om normalhandelsværdier pr. 31. december 1986 for heste og kreaturer m.v.

1986-44 af 18. november 1986 om normalværdier pr. 31. december 1986 for pelsdyr

1986-45 af 21. november 1986 om natarbejde, forskudttid og natpenge

1986-46 af 4. december 1986 om ligningsplan for indkomståret 1986

1986-47 af 9. december 1986 om ikke-erhvervsdrivende fonde - periodisering af renter

1986-48 af 17. december 1986 om værdi af fri bil

1986-49 af 19. december 1986 om mindsterenten for halvåret januar-juni 1987

1986-50 af 23. december 1986 om pristalsregulerende beløbsgrænser for småaktiver i afskrivningsloven og for etablering i etableringskontoloven

1986-51 af 29. december 1986 om skattefri rejse- og befordringsgodtgørelse for indkomståret 1987

1986-52 af 29. december 1986 om satser for indkomståret 1987 vedrørende fortæring

1986-53 af 29. december 1986 om erhvervsmæssig kørsel i egen bil

MINISTERIET FOR SKATTER OG AFGIFTERS BEKENDTGØRELSE NR. 855 AF 4. DECEMBER 1986 OM TABELLER TIL FASTSÆTTELSE AF VÆRDIEN AF BRUGS-, RENTE- ELLER INDTÆGTSNYDELSER VED BEREGNING AF ARVE- OG GAVEAFGIFT

I henhold til § 20 i lov om afgift af arv og gave (lovbekendtgørelse nr. 310 af 23. juni 1983) bestemmes det herved, at efterstående af Statsanstalten for Livsforsikring udarbejdede tabeller skal anvendes ved fastsættelsen af værdien til beregning af arve- og gaveafgift af livsvarige brugs-, rente- eller indtægtsnydelser, jfr. ministeriet for skatter og afgifters bekendtgørelse nr. 505 af 20. oktober 1983.

Tabel I angiver værdien af en livrente på eet liv på 1 kr. årlig. Værdien af en given brugs-, rente- eller indtægtsnydelse findes ved at multiplicere nydelsens årsbeløb eller årsværdi med den faktor, som i tabellen står ud for nyderens fyldte alder.

Tabel II angiver værdien af en livrente på længst liv for en mand og en kvinde, når livrenten udbetales med konstant 1 kr. årlig, så længe en af dem er i live. Værdien af en given brugs-, rente- eller indtægtsnydelse af denne art findes ved at multiplicere nydelsens årsbeløb eller årsværdi med den faktor under kvindens fyldte alder, som står ud for mandens fyldte alder.

Hvor disse tabeller kommer til anvendelse, skal der ikke indhentes erklæring om værdien af brugs-, rente- eller indtægtsnydelsen fra Statsanstalten for Livsforsikring, men den efter tabellerne beregnede værdi opføres i anmeldelse og afgiftsberegning.

I tabel II er ikke medtaget tilfælde, der på grund af størrelsen af aldersforskellen mellem manden og kvinden kun er sjældent forekommende. I sådanne tilfælde såvel som i andre tilfælde, der ikke omfattes af tabellerne, må erklæring om værdien af brugs-, rente- eller indtægtsnydelsen indhentes fra Statsanstalten for Livsforsikring.

Seneste foregående bekendtgørelse er ministeriet for skatter og afgifters bekendtgørelse nr. 516 af 2. december 1985.

TABEL I

MÆND KVINDER --------------------------------------------------------------------- Fyldt Værdi Fyldt Værdi Fyldt Værdi Fyldt Værdi alder af 1.kr. alder af 1.kr. alder af 1.kr. alder af 1.kr. livrente livrente livrente livrente --------------------------------------------------------------------- 0 9.50 0 9.50 1 9.50 46 8.74 1 9.50 46 8.93 2 9.50 47 8.68 2 9.50 47 8.89 3 9.49 48 8.62 3 9.50 48 8.84 4 9.49 49 8.55 4 9.50 49 8.79 5 9.49 50 8.48 5 9.50 50 8.74 6 9.49 51 8.41 6 9.50 51 8.68 7 9.48 52 8.33 7 9.49 52 8.62 8 9.48 53 8.25 8 9.49 53 8.55 9 9.48 54 8.17 9 9.49 54 8.48 10 9.47 55 8.08 10 9.49 55 8.41 11 9.47 56 7.98 11 9.48 56 8.33 12 9.46 57 7.88 12 9.48 57 8.25 13 9.46 58 7.78 13 9.48 58 8.17 14 9.45 59 7.67 14 9.47 59 8.08 15 9.45 60 7.56 15 9.47 60 7.98 16 9.44 61 7.44 16 9.46 61 7.88 17 9.44 62 7.31 17 9.46 62 7.78 18 9.43 63 7.18 18 9.45 63 7.67 19 9.42 64 7.05 19 9.45 64 7.56 20 9.41 65 6.91 20 9.44 65 7.44 21 9.40 66 6.76 21 9.44 66 7.31 22 9.39 67 6.61 22 9.43 67 7.18 23 9.38 68 6.46 23 9.42 68 7.05 24 9.37 69 6.30 24 9.41 69 6.91 25 9.36 70 6.14 25 9.40 70 6.76 26 9.35 71 5.98 26 9.39 71 6.61 27 9.33 72 5.81 27 9.38 72 6.46 28 9.32 73 5.63 28 9.37 73 6.30 29 9.30 74 5.46 29 9.36 74 6.14 30 9.28 75 5.28 30 9.35 75 5.98 31 9.26 76 5.10 31 9.33 76 5.81 32 9.24 77 4.92 32 9.32 77 5.63 33 9.22 78 4.73 33 9.30 78 5.46 34 9.20 79 4.55 34 9.28 79 5.28 35 9.17 80 4.37 35 9.26 80 5.10 36 9.14 81 4.18 36 9.24 81 4.92 37 9.11 82 4.00 37 9.22 82 4.73 38 9.08 83 3.82 38 9.20 83 4.55 39 9.05 84 3.64 39 9.17 84 4.37 40 9.01 85 3.46 40 9.14 85 4.18 41 8.97 86 3.29 41 9.11 86 4.00 42 8.93 87 3.11 42 9.08 87 3.82 43 8.89 88 2.95 43 9.05 88 3.64 44 8.84 89 2.78 44 9.01 89 3.46 45 8.79 90 2.62 45 8.97 90 3.29 ---------------------------------------------------------------------

ANVISNINGER VEDRØRENDE LIGNINGEN FOR INDKOMSTÅRET 1986

Ligningsrådet har i medfør af § 14, stk. 1 i lov om skattemyndighedernes organisation og om klageadgang m.m. (skattestyrelsesloven) jf. lovbekendtgørelse nr. 573 af 14. november 1984 vedtaget følgende anvisninger for indkomståret 1986.

HENSTAND MED SELVANGIVELSE M.V.

Når særlige grunde taler derfor, kan der for såvel personer og dødsboer som for selskaber indrømmes henstand med indgivelse af selvangivelse. Ansøgning indsendes til ligningskommissionen, i København og Frederiksberg vedkommende skattedirektorat.

For selskaber er der for skatteåret 1987/88 (indkomståret 1986) indrømmet en generel forlængelse af fristen for indgivelse af selvangivelse.

For bogførings- eller regnskabspligtige fysiske personer og dødsboer, hvis indkomstår udløber den 31. december eller senere, fastsætter ligningsrådet hvert år en generel forlængelse af fristen for indgivelse af selvangivelse.

Om de for indkomståret 1986 fastsatte frister henvises til SD-cirkulære 1985-35.

Den generelle henstand gælder alene for personer og dødsboer, der er bogførings- eller regnskabspligtige. Andre, der vedlægger selvangivelsen et regnskab, er derimod ikke omfattet af denne henstand.

De enkelte deltagere i bogførings- eller regnskabspligtige kommanditselskaber, partrederier, interessentselskaber o.l. omfattes af den af ligningsrådet fastsatte generelle forlængelse af fristen for indgivelse af selvangivelse.

Ansøgning om eventuel yderligere henstand skal af hver enkelt deltager indgives til ligningsmyndigheden.

Når fristen i henhold til ligningsrådets bestemmelse eller af særlige grunde er forlænget, gælder dette også for en ægtefælle. Er kun den ene ægtefælle regnskabs- eller bogføringspligtig, gælder den indsendelsesfrist, der er fastsat for denne person, begge ægtefæller.

Henstand med indgivelse af selvangivelse medfører tilsvarende forlængelse af fristen for indskud på investeringsfondskonto, jf. i øvrigt cirkulære af 29. oktober 1984 om investeringsfond, afsnit D pkt. 14, fra ministeriet for skatter og afgifter. Indskud på etableringskonto skal altid ske senest den 15, februar i selvangivelsesåret, undtagen i tilfælde, som falder ind under bestemmelser i § 4, 2. stk. i lov om indskud på etableringskonto.

Foreløbig selvangivelse er ikke gyldig selvangivelse.

Indgivelse af selvangivelse anses for rettidig, såfremt selvangivelsen er ligningsmyndigheden i hænde med morgenposten dagen efter udløbet af fristen for rettidig aflevering. Skatteforhøjelse pålignes dog ikke for yderligere 1 døgns forsinkelse.

Selv om reglerne om selvangivelsens udfyldelse og reglerne i mindstekravsbekendtgørelsen vedrørende årsregnskaber ikke er fulgt, foretages ikke skønsmæssig ansættelse, hvis den foreliggende opgørelse af formue og indkomst efter ligningsmyndighedernes bedømmelse i øvrigt kan anerkendes.

Der bør i så stort omfang som muligt, eventuelt ved tilkaldelse af de pågældende skatteydere, gives adgang til at berigtige forefundne mangler på selvangivelserne, såsom manglende underskrift eller manglende udfyldelse af selvangivelsens specifikationsrubrikker.

REGNSKABSPLIGT I HENHOLD TIL SKATTEKONTROLLOVENS § 3

DAMBRUGERE: Bogføringsloven af 5. juni 1959 fastsætter bogføringspligt for dambrugere, der regelmæssigt beskæftiger mere end 3 fremmede medhjælpere. Alle andre dambrugere er underkastet regnskabspligt i medfør af finansministeriets bekendtgørelse af 5. oktober 1955.

KREATURHANDLERE M. FL.: Ved finansministeriets bekendtgørelse af 18. december 1959 er fastsat regnskabspligt for personer, som uden at være bogføringspligtige driver handel med kreaturer, heste eller svin, medmindre virksomheden drives alene som bierhverv i forbindelse med landbrugdvirksomhed, der ikke er undergivet bogføringspligt.

KØRELÆRERE: Ved finansministeriets bekendtgørelse af 19. oktober 1963 er fastsat regnskabspligt for personer, der uden at være bogføringspligtige i henhold til bogføringsloven driver kørelærervirksomhed, hvad enten virksomheden drives som hoved- eller bierhverv. Regnskabspligten indtræder fra og med de pågældendes førstkommende regnskabsperiode, begyndende den 1. januar 1964 eller senere.

PELSDYRAVLERE: Ved finansministeriets bekendtgørelse af 23. november 1962 er fastsat regnskabspligt for personer, der uden at være bogføringspligtige i henhold til bogføringsloven enten driver pelsdyravl som hovederhverv eller, såfremt pelsdyravlen drives som bierhverv, regelmæssigt beskæftiger mindst en fremmed medhjælper ved pelsdyravlen. Regnskabspligten indtrådte fra og med den efter bekendtgørelsen førstkommende regnskabsperiode, begyndende den 1. januar 1963 eller senere.

LIGNINGSRÅDETS KRAV TIL REGNSKABSFØRELSENS OMFANG OG INDHOLD

Med hensyn til de krav der må stilles til regnskabsførelsen, har ligningsrådet fastsat følgende

Regnskabet skal føres med blæk, maskine eller på anden holdbar måde. I det førte må raderinger ikke foretages. Fejlposteringer skal enten rettes ved modposteringer eller ved udstregning, men må ikke gøres ulæselige.

Status ved regnskabspligtens indtræden samt årsregnskabet skal være opgjort og optaget i et statusregnskab senest 6 måneder efter henholdsvis regnskabspligtens indtræden og regnskabsperiodens udløb.

Med hensyn til de krav der i øvrigt må stilles til regnskabsførelsen og de på grundlag af denne udarbejdede årsregnskaber, henvises til ministeriet for skatter og afgifters bekendtgørelse nr. 461 af 8. september 1976 om mindstekrav til årsregnskaber, der vedlægges selvangivelsen, og om krav til det regnskabsmæssige grundlag.

TO PERSONFRADRAG

I medfør af kildeskattelovens § 37 B kan der efter ansøgning indrømmes to personfradrag ved skatteberegningen for enlige, der har afholdt udgifter til uddannelse af børn over 17 år, såfremt barnet ikke selv har været i stand til at afholde mindst 50 pct. af udgiften til det nødvendige underhold med tillæg af eventuelle særlige uddannelsesudgifter.

For indkomståret 1986 har ligningsrådet ansat udgiften til det nødvendige underhold til 34.000 kr.

FÆRØSKE OG GRØNLANDSKE STUDERENDE

Færøske studerende, der opholder sig i Danmark udelukkende i studieøjemed, er i medfør af artikel 11 i den mellem den danske regering og Færøernes landsstyre indgåede aftale til undgåelse af dobbeltbeskatning fritaget for beskatning af arbejdsvederlag, som har forbindelse med uddannelsen eller er nødvendigt for opholdet her. Det beløb, der er nødvendigt for de studerendes ophold, er for indkomståret 1986 fastsat til 41.000 kr.

Det beløb, der i relation til artikel 18 i den mellem den danske regering og Grønlands landsstyre indgåede aftale til undgåelse af dobbeltbeskatning, må anses som nødvendigt for grønlandske studerendes ophold, er ligeledes fastsat til 41.000 kr.

BESKATNING AF PLEJEVEDERLAG

DAGPLEJE

Vederlag, der ydes for børnedagpleje, skal medregnes ved opgørelsen af dagplejemoderens skattepligtige indkomst, medens udgifterne ved plejen kan fratrækkes.

Fradrag for udgifter i forbindelse med dagpleje kan ikke foretages ved siden af det faste lønmodtagerfradrag.

Hvor der ikke foreligger en regnskabsmæssig opgørelse, ansættes fradraget, når antallet af børn i dagplejen ikke overstiger 5, til 1/3 af det vederlag, der ydes for børnedagpleje.

Omfatter plejen et større antal børn, må fradraget ansættes efter et skøn i det enkelte tilfælde.

DØGNPLEJE

Vederlag for et barns pleje medregnes ikke til den skattepligtige indkomst for barnet, men for plejefaderen. Er plejetilladelse i medfør af § 65 i lov om social bistand inden selvangivelsens indgivelse udstedt til plejemoderen, eller har det sociale udvalg i medfør af nævnte lovs § 66 godkendt, at hun modtager barnet i pleje, medregnes vederlaget dog til hendes skattepligtige indkomst.

Vederlaget består dels af en plejeløn og dels af en omkostningsgodtgørelse. Fra 1/1-31/3 1986 udgør plejelønnen 54,50 kr. pr. barn pr. døgn. Omkostningsgodtgørelsen udgør for de to første plejebørn 74,00 kr. pr. barn pr. døgn for børn under 10 år og 78,00kr. pr.barn pr. døgn for børn på 10 år og derover. For det tredie og følgende plejebørn er omkostningsgodtgørelsen 69,00 kr. pr. barn pr. døgn.

Fra 1/4-31/12 1986 udgør plejelønnen 55,20 kr. pr. barn pr. døgn og omkostningsgodtgørelsen udgør i samme periode henholdsvis 77,00 kr., 81,00 kr. og 72,00kr.

Plejelønnen og omkostningsgodtgørelsen medregnes til den skattepligtige indkomst for den af plejeforældrene, der efter ovenstående er skattepligtig af vederlaget. Plejeløn og omkostningsgodtgørelse er A-indkomst, men anses ikke for lønindkomst, hvorfor de nedenfor nævnte fradrag ikke påvirker plejefaderens eller -moderens skattemæssige fradrag vedrørende eventuel lønindtægt, herunder det faste lønmodtagerfradrag.

Hvor vederlaget ikke overstiger de nævnte satser, kan der ved indkomstopgørelsen for den af plejeforældrene, til hvis indkomst vederlaget skal medregnes, indrømmes et fradrag, der svarer til de ovenfor nævnte satser for omkostningsgodtgørelser.

Hvor der ydes større plejevederlag end normalt, kan standardfradraget stadig anvendes.

Ønskes større fradrag for udgifter, kan dette kun gives efter dokumentation eller sandsynliggørelse af samtlige merudgifter ved plejeforholdet.

De anførte fradragssatser gælder ikke blot i tilfælde, hvor børn og unge er anbragt i familiepleje af det sociale udvalg, men også hvor sådan familiepleje er etableret på privat basis. Det samlede fradrag kan dog ikke overstige de modtagne vederlag.

FRADRAG FOR KAPITALVÆRDI AF UNDERHOLDBIDRAG

Kapitalværdien af løbende underholdbidrag kan i medfør af bestemmelsen i ligningslovens § 21 fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige formue i de tilfælde, hvor den årlige ydelse kan fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, jf. ligningslovens §§ 10 og 11.

Kapitalværdien af bidrag til børn tillades i almindelighed ved formueopgørelsen ansat til et afrundet beløb, der ikke overstiger årsydelsen multipliceret med antallet af år til forpligtelsens udløb.

For så vidt angår bidrag til ægtefælle, må kapitaliseringen foretages med kapitaliseringsfaktor 6 i analogi med reglerne i § 2 i ministeriet for skatter og afgifters bekendtgørelse nr. 855 af 4. december 1986, dog således at fradraget ikke kan blive større, end det ville blive ved kapitalisering efter livrenteberegning »på kortest liv«.

Kapitalisering efter livrenteberegning »på kortest liv« foretages ved hjælp af de offentliggjorte tabeller, jf. side 8 for enkelt liv (tabel I) og for længst liv (tabel II)som i følgende eksempel

TABEL I.

Mandens alder 45. Kapitaliseringsfaktor....8.79

Kvindens alder 40. Kapitaliseringsfaktor....9.14 ---------- Tilsammen 17.93

TABEL II.

Mandens alder 45 Kapitaliseringsfaktor 9.37

Kvindens alder 40.

Kapitaliseringsfaktoren for kortest liv

er lig forskellen.............................8.56 ----------

INDSKUD I DANSK KRIGS-SØFORSIKRING FOR VARER

Garantiindskud i Dansk Krigs-Søforsikring for Varer vil være at medtage ved opgørelsen af den skattepligtige formue til kurs 80; dog skal beløb, der af instituttet er frigivet, optages til pari.

De af nævnte indskud udbetalte renter medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for udbetalingsåret.

Indskuddene, der i sin tid ved indbetalingen er tilladt fradraget, skal medregnes i indkomstopgørelsen for det år, hvor de frigives til udbetaling.

Hvor der sker frigivelse af en del af indskuddet, skal det frigivne beløb medregnes ved indkomstopgørelsen. Indkomstbeskatning skal ske, selvom garanten ikke forlanger det frigivne beløb udbetalt.

Af hver enkelt garantiandel er der pr. 1. juli 1953 frigivet 25 pct. og pr. 1. juli 1958 yderligere 25 pct.

Har overdragelse af en andel i garantikapitalen fundet sted, vil den, der får andelen udbetalt, være at beskatte af det udbetalte beløb med fradrag af det ved erhvervelsen af andelen eventuelt erlagte vederlag. Vederlaget vil være at medregne i sælgerens skattepligtige indkomst for det år, hvori overdragelsen er foretaget.

INDESTÅENDE I GENSIDIGE FORSIKRINGSFORENINGER FOR FISKERFARTØJER OG I GENSIDIGE DANSKE SØASSURANCEFORENINGER

Indestående i gensidige forsikringsforeninger for fiskerfartøjer og i gensidige danske søassuranceforeninger skal medregnes ved opgørelsen af medlemmernes skattepligtige formue til pari, og de årlige stigninger på medlemmernes konti skal medregnes ved indkomstopgørelsen.

De betalte årlige præmier kan fratrækkes ved indkomstopgørelsen.

Foreningsmedlemmer, der ved ophævelse af forsikringsforholdet kun får udbetalt en del af deres indestående i foreningen, kan fradrage de ved udlodningen afkortede beløb i indkomstopgørelsen for udlodningsåret.

FINANSIERINGS- OG RENTETILLÆG

1. Beløb, der ved køb på afbetaling pålægges som et samlet tillæg til købesummen (FAST finansieringstillæg), anses for en del af købesummen og kan af afbetalingskøbere ikke fradrages ved indkomstopgørelsen. Beløbene vil derimod kunne afskrives sammen med købesummen, i det omfang der i øvrigt kan foretages afskrivning på købesummen. Såfremt der derimod af restkøbesummen skal erlægges rente af den til enhver tid værende restgæld, kan køber ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst fradrage den ved regnskabsårets udløb forfaldne rente, hvadenten den på forhånd er tillagt eller ej.

2. En afbetalingssælger skal tage hele salgssummen inkl. fast finansieringstillæg og med tillæg af det for hele kontraktperioden forud beregnede rentebeløb til indtægt i salgsåret.

3. Sådanne finansieringstillæg eller rentebeløb vil med virkning for indkomstopgørelsen kunne nedskrives i den udstrækning, beløbet ville blive reduceret, hvis køberen indfriede kontrakten på statustidspunktet.

Denne nedskrivning må foretages for hver enkelt kontrakt for sig eller for hver i henseende til afdragsparioder og forfaldstider ensartet kontraktgruppe for sig.

4. Hvor rentebeløbet ikke er beregnet forud, medregnes den på statustidspunktet forfaldne rente.

5. Ved afbetalingssalg, hvor der til kontantprisen er lagt et beløb svarende til ikke under 2/3 pct. af kreditbeløbet miltipliceret med det antal måneder, afbetalingstiden strækker sig over, kan nedskrivning dog foretages under eet med 10 pct. af det på statustidspunktet foreliggende samlede kontrakttilgodehavende. Ved afbetaling, hvor der af restkøbesummen skal erlægges en for hele kontraktperioden forud beregnet rente, kan resttilgodehavendet på statustidspunktet nedskrives, idet nedskrivningens størelse afhænger af den anvendte rentesats og kontrakternes gennemsnitlige løbetid. Nedskrivningen foretages under eet på det samlede resttilgodehavende inden for hver af de følgende grupper.

Kontraktbeholdningens

gennemsnitlige løbetid 18 mdr. 24 mdr. 30 mdr.

---------------------------------------------------------------------

Rentesats ikke under

1 pct. pr. måned......................... 8 pct. 10 pct. 12 pct. 1 2/3 pct. pr. måned......................... 11 pct. 13 pct. 16 pct. 1 5/6 pct. pr. måned......................... 12 pct. 15 pct. 18 pct. 2,1 pct. pr. måned......................... 13 pct. 16 pct. 20 pct.

6. Er afbetalingskontrakten belånt eller solgt, således at der ikke påhviler afbetalingssælgeren nogen godtgørelsespligt efter afbetalingsloven eller pligt til at godtgøre rente i overensstemmelse med kontrakten, kan sælgeren ikke foretage nedskrivning efter foranstående regler. Påhviler godtgørelsespligten afbetalingssælgeren og långiveren eller køberen af kontrakten i fællesskab, kan sælgeren ikke foretage nedskrivning for mere end den part, han skal bære. Det er herved uden betydning, om afbetalingssælgeren måtte være garant (kautionist) for kontrakten opfyldelse.

7. Er afbetalingskontrakten belånt, kan låntageren (afbetalingssælgeren) i sin indkomstopgørelse fradrage sådanne renter, provisioner og låneomkostninger, som på tidspunktet for regnskabsafslutningen er endeligt påløbet, medens kontrakttilgodehavendet uanset belåningen optages som foran anført.

8. Er afbetalingskontrakten solgt, kan sælgeren (afbetalingssælgeren) i sin indkomstopgørelse fratrække det ved salget konstaterede tab i forhold til den indtægtsførte salgssum inkl. rente- eller finansieringstillæg.

9: Vedrørende spørgsmål on hensættelse til imødegåelse af tab på afbetalingsdebitorer og hensættelse til service- og garantiforpligtelser henvises til de særlige anvisninger herom.

10. Den, der køber afbetalingskontrakter, skal til sin skattepligtige indkomst medregne den del af fortjenesten (vederlaget), der indvindes gennem afdrag, efterhånden som afdragene indgår.

11. Den, der yder lån mod sikkerhed i afbetalingskontrakter, skal medregne renter og provision mv., efterhånden som de er indtjent.

PENGEINSTITUTTERS HENSÆTTELSE TIL IMØDEGÅELSE AF TAB PÅ UDESTÅENDE FORDRINGER OG GARANTIER

1. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for året 1978 og senere år kan banker og sparekasser til imødegåelse af tab på udlån og garantier, som kan henføres til aktivposterne 6 »Uopsigelige pantebreve til fast rente«, 8 »Udlån« og 9 »Garantidebitorer« i Tilsynet med banker og sparekassers bekendtgørelse af 2. marts 1981 foretage enten en procentvis beregnet hensættelse eller individuelle hensættelser beregnet efter en vurdering af risici på enkelte udlån og garantier. Der kan ikke på de nævnte aktivposter samtidig foretages procentvise og individuelle hensættelser.

2. En procentvis beregnet hensættelse kan foretages indtil summen af årets og tidligere års hensættelser udgør maksimalt 3 pct. af de på statustidspunktet bevilgede udlån og garantier.

3. I stedet for at foretage hensættelser efter pkt. 2 kan et pengeinstitut foretage hensættelser til imødegåelse af tab på individuelle fordringer og garantier, i det omfang hvor et tab er kanstateret eller sandsynliggjort.

4. Kontrol med hensættelser foretaget i henhold til pkt. 3 forestås af statsskattedirektoratet. Banker og sparekasser meddeler i øvrigt efter opfordring de lignende myndigheder oplysninger om størelsen af foretagende hensættelser og om konstaterede tab fratrukket som driftsudgift.

VARELAGEROPGØRELSE

Bestemmelserne om skattemæssig opgørelse af varelager mv. findes i finansministeriets lovbekendtgørelse nr. 255 af 10. maj 1973, jfr skattedepartementets cirkulære nr. 154 af 29. juni 1973.

Forbrugsafgift vedrørende varer på lager medregnes til den i loven omhandlede indkøbs- eller fremstillingspris.

Det er herved uden betydning, om afgiften er forfalden til betaling, eller om betaling har fundet sted.

Beløb, der ved opgørelsen af afgiftstilsvar efter loven om almindelig omsætningsafgift (merværdiafgiftsloven) kan fradrages som indgående afgift, medregnes dog ikke ved opgørelse af varelagerets værdi, jfr. varelagerlovens § 1, stk. 2.

Fremstillingsprisen for landbrugeres lager af egne produkter og skovejeres lager af skoveffekter kan i mangel af anden opgørelse regnes at udgøre 85 pct. af produkternes salgspris uden merværdiafgift, og den således opgjorte fremstillingspris kan lægges til grund ved anvendelsen af lovens bestemmelser. Beholdninger i jorden eller på roden er ikke omfattet af varelagerloven.

Faste ejendomme kan ikke betragtes som varelager eller ligestillet hermed.

Ved indførelse af regnskabspligt i 1954 for gartneriejendomme mv. over en vis størrelse blev det bestemt, at ejerene i indkomst- og formueopgørelsen alene skulle medregne beholdninger af frugt på lager, grøntsager i kule, indkøbte planter samt de på opgørelsesdagen salgsfærdige potteplanter. Efter ligningsrådets vedtagelse herom skal varelageropgørelsen for gartneriejere og for planteskoleejere, hvis virksomhed er erhvervet eller etableret henholdsvis 1. maj 1970 og 1. februar 1971 eller senere, omfatte enkelte varegrupper ud over forannævnte. Der skal i disse tilfælde medregnes beholdninger af planter i urtepotter under kultur, planter udplantet i drivhuse, moderplanter, som skal tjene til formering ved afskæring af formeringsmateriale, samt afskæringsplanter.

Planter udplantet på friland samt alle øvrige rodfaste planter og vækster vil derimod fortsat kunne holdes uden for varelageropgørelsen.

Værdisættelsen må som hovedregel foretages på grundlag af en opgørelse over produktionsomkostningerne for den enkelte planteart.

I tilfælde hvor dette ikke er muligt, kan anskaffelsesprisen dog opgøres på grundlag af rimelige enhedspriser.

I en efter disse principper opgjort værdi vil der kunne foretages nedskrivning i overensstemmelse med varelagerlovens bestemmelser. De på ikræfttrædelsestidspunktet igangværende virksomheder vil fortsat kunne opgøre varelageret efter de hidtil gældende regler, og de ændrede opgørelsesregler vil i så fald alene føre til beskatning ved virksomhedens afhændelse (eventuelt i forbindelse med arveudlæg).

Ejere af igangværende gartnerier og planteskoler kan dog frit vælge nu eller senere at overgå til at anvende den nye opgørelsesmetode. De herved konstaterede beholdninger, som ikke tidligere har været medtaget ved indkomstopgørelsen, vil principielt være at beskatte over de år, hvori de er oparbejdet. Der vil dog i enkelte tilfælde, hvor forholdene taler derfor, kunne tillades en skønsmæssig fordeling over et kortere åremål.

BILER OG MOTORCYKLER

Udgift til drift af befordringsmidler, der benyttes erhvervsmæssigt, kan fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Benyttes befordringsmidlet tillige privat, fradrages den del af de samlede driftsudgifter, der vedrører den erhvervsmæssige kørsel.

Den private andel af kørslen må i almindelighed ansættes skønsmæssigt, men såfremt skatteyderen fører kørebog, som på fyldestgørende måde viser udgifter ved kørslen og dennes fordeling mellem privat- og erhvervskørsel, bør kørebogens udvisende lægges til grund ved værdiansættelsen af privatkørslen.

For at et kørselsregnskab skal kunne kræves lagt til grund ved skatteansættelsen, må kørebogen være ført dagligt med angivelse af kilometertællerens udvisende henholdsvis ved den daglige kørsels begyndelse og ved dens afslutning, af datoen for kørslen og af den daglige kørsels fordeling mellem privat og erhvervsmæssig kørsel, idet der med hensyn til den erhvervsmæssige kørsel må være angivet bestemmelsessteder og lignende notater, der kan sandsynliggøre og eventuelt dokumentere regnskabets rigtighed. Regnskabet med antallet af kørte kilometer må være ført således, at kørebogens udvisende er afstemmeligt med bilens kilometertæller.

Til de samlede driftsudgifter henregnes afskrivning på købesum, herunder eventuelt finansieringsgebyr.

De med kørslen forbundne udgifter må kunne dokumenteres ved fremlæggelse af bilag eller dog tilfredsstillende kunne sandsynliggøres.

Ved beregning af skattemæssig afskrivning i henhold til bestemmelserne i afskrivningslovens afsnit II anses kørsel med eget befordringsmiddel mellem hjem og fast arbejdsplads for privat kørsel.

Det samme gælder for den kørsel, for hvilken der i medfør af bestemmelserne i ligningslovens § 9 D indrømmes fradrag for INVALIDER OG KRONISK SYGE til befordring mellem hjem og arbejdssted.

Derimod henregnes kørsel med egen bil eller motorcykel mellem skiftende arbejdssteder eller flere samtidige arbejdssteder til erhvervsmæssig kørsel.

Udgiften til erhvervsmæssig benyttelse af egen bil vil uden dokumentation for udgiftens størrelse kunne fratrækkes med følgende beløb

--------------------------------------------------------------------- For perioden For perioden 1/1-30/6 1/7-31/12 øre/km øre/km --------------------------------------------------------------------- Kørsel indtil 12.000 km i et år. 182 189 Kørsel udover 12.000 km i et år. 105 107

Disse satser dækker samtlige udgifter, herunder afskrivning. Hvor denne fremgangsmåde har været anvendt i hele besiddelsesperioden, skal avance og tab ved salg af bilen ikke medregnes ved indkomstopgørelsen.

Satserne kan ikke anvendes af skatteydere der er regnskabs- eller bogføringspligtige.

KØRSELSGODTGØRELSE

Kørselsgodtgørelse for benyttelse af eget befordringsmiddel skal, såvel når de ydes med et fast, årligt beløb, som når den betales efter kilometertakst, medregnes til den skattepligtige indkomst, medens den hertil svarende andel af de samlede udgifter til drift af befordringsmidlet kan fradrages.

Kørselsgodtgørelse under udførelse af offentligt hverv, der gør det nødvendigt for den pågældende at tage ophold uden for hans hjemstedskommune, er skattefri efter statsskattelovens § 5 d, når godtgørelsen beregnes efter de af finansministeriet fastsatte regler.

Udgifter til benyttelse af egen bil i privat arbejdsgivers tjeneste kan uden dokumentation for udgifternes størrelse fratrækkes med følgende beløb

--------------------------------------------------------------------- For perioden For perioden 1/1-30/6 1/7-31/12 øre/km øre/km --------------------------------------------------------------------- Kørsel indtil 12.000 km i et år . . 182 189 Kørsel udover 12.000 km i et år . . 105 107

Det er en forudsætning, AT arbejdsgiveren øver kontrol med antallet af kørte kilometer.

Hvor fradrag er foretaget med de anførte satser, og denne fremgangsmåde har været anvendt i hele besiddelsesperioden, skal avance og tab ved salg af bilen ikke medregnes ved indkomstopgørelsen.

Om konsekvenserne af overgang til anden opgørelsesmetode, se SD. cirkulære 1980-6 af 24/1 1980.

Overstiger fradraget den modtagne godtgørelse, kan fradraget ikke foretages ved siden af det faste lønmodtagerfradrag.

PRIVAT KØRSEL I ARBEJDSGIVERS BIL

Funktionærer og andre, der har adgang til at benytte arbejdsgiverens bil privat, skal medregne værdien af den private kørsel ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Ved værdiansættelsen skal der tages hensyn til, om skatteyderen selv afholder en del af udgiften, f. eks. til benzin. Der er med virkning fra 1. januar 1986 vedtaget nye regler om beskatning af privat kørsel i arbejdsgiverens bil

Når arbejdsgiveren betaler alle de med kørslen forbundne udgifter beskattes med en sats pr. km svarende til 1/50 PROMILLE AF BILENS NYVÆRDI VED KØRSEL INDTIL 10.000 KM ÅRLIGT, DOG MINDST 3,00 KR. OG HØJST 8,00 KR. PR. KM.

Ved kørsel over 10.000 km årligt sker beskatning med 1/3 af den således beregnede værdi, dog højst 1,50 kr. pr. km.

Ved NYVÆRDIEN forstås den oprindelige nyvognspris (afgiftspligtig værdi inklusive afgiftspligtigt udstyr og registreringsafgift, men eksklusive afgiftsfrie beløb for radio og ekstraudstyr samt afgiftsfrie leveringsomkostninger). Kan oplysninger om denne værdi ikke fremskaffes, anvendes den oprindelige FAKTURAPRIS med tillæg af eventuelle rabatter, som opnås ved købet. Der bortses fra normale leveringsomkostninger. Værdien af forbedringer, der foretages efter bilens indregistrering, og som ikke ændrer bilens værdi væentligt, medregnes ikke ved fastsættelsen af bilens nyværdi.

Såfremt den ansatte selv betaler en væsentlig del af bilens anskaffelsessum, ansættes værdien af privat kørsel eventuelt efter skøn.

Ved beregning af kilometersatsen afrundes efter følgende regler: Den omhandlede nyværdi afrundes nedad til nærmeste hele 1.000 kr. Den herefter beregnede sats afrundes nedad til det nærmeste tal deleligt med 5.

Ved anskaffelse af en bil, der er mere end 3 år gammel, regnet fra første indregistrering, anvendes som anskaffelsessum arbejdsgiverens købspris eksklusive normale leveringsomkostninger.

Privat kørsel i arbejdsgiverens bil kan for 1986 og 1987 SOM OVERGANGSORDNING vælges beskattet efter den hidtidige ordning, såfremt bilen er indregistreret senest 15. november 1985. Betaler arbejdsgiveren alle de med kørslen forbundne udgifter, ansættes værdien af den private kørsel således

--------------------------- Vognens egenvægt --------------------------- 1100 kg og 1101- over derun- 1300 kg 1300 kg der --------------------------- øre/km øre/km øre/km Årlig privat kørsel indtil 10.000 km .... 300 375 510 Årlig privat kørsel over 10.000 km ..... 115 120 125

BILER INDREGISTRERET PÅ GULE NUMMERPLADER henføres til taksten for den laveste egenvægt, medmindre anskaffelsessummen udgør 200.000 kr. eller mere, jf. pkt 3.

I tilfælde, hvor ANSKAFFELSESSUMMEN for den til rådighed stillede bil udgør KR. 200.000 ELLER MERE, ansættes værdien af den private kørsel til 600 øre pr. km for årlig kørsel under 10.000 km og 150 øre for kørsel derudover.

Ved anskaffelsessummen forstås den oprindelige nyvognspris (afgiftspligtig værdi inklusive afgiftspligt udstyr og registreringsafgift, men eksklusiv afgiftsfri beløb for radio og ekstraudstyr samt afgiftsfri leveringsomkostninger).

Ved anskaffelse af en bil, der er mere end 3 år gammel, regnet fra første indregistrering, anvendes som anskaffelssum arbejdsgiverens købspris eksklusive normale leveringsomkostninger.

Såfremt der efter bilens første indregistrering og i en periode op til et år foretages forbedringer, der helt eller delvis afholdes for arbejdsgiverens regning, således at prisen inkl. forbedringer overstiger den forannævnte beløbsgrænse, ansættes værdien af den private kørsel efter de forhøjede satser.

ERHVERVSDRIVENDE PRESSEFOTOGRAFER

Pressefotografer, der som hovederhverv er beskæftiget med reportagearbejde ved bladvirksomhed, og som driver virksomheden uden for hjemmet, kan ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst fradrage de erhvervsmæssigt afholdte udgifter til fotografiske artikler, kørsel, leje mv. af erhvervslokaler, kontorhold og telefon samt merudgifter til rejse.

Det samme gælder, hvor virksomheden drives i hjemmet, idet der dog som lejeudgift til erhvervslokale alene kan fratrækkes en til den erhvervsmæssige benyttelse svarende andel af de samlede lejeudgifter.

I den herefter resterende indkomst kan fradrages 6 pct. til dækning af de øvrige med erhvervet forbundne udgifter.

Procentfradraget kan ikke beregnes af et større beløb end 40.000 kr.

Vedrørende pressefotografer, der er lønmodtagere, henvises til side 40.

LANDBRUG MV.

GRUS, LER, TØRV OG ANDRE JORDFOREKOMSTER

A. Den værdiforringelse, som en ejendom undergår ved udnyttelsen af forekomster af grus, ler, kalk, moler, tørv, brunkul mv. samt de nødvendige udgifter til efterbehandling af ejendommen efter endt udnyttelse af forekomsten, kan fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Hvor afgravningen strækker sig over mere end et år, vil fradraget være at fordele over de enkelte år i forhold til det i det enkelte år skete forbrug af forekomsten.

Værdiforringelsen beregnes som forskellen mellem arealets anskaffelssummen og arealets værdi i efterbehandlet stand. For så vidt arealet ved anvendelse til andet formål end til undyttelsen af forekomsten har større værdi på tidspunktet for påbegyndelsen af udnyttelsen end anskaffelsessummen, beregnes værdiforringelsen på grundlag af denne større værdi. Så længe efterbehandlingen ikke er foretaget, kan den forventede udgift hertil ansættelse til det beløb, der er krævet stillet til sikkerhed som betingelse for tilladelse til udnyttelse af forekomsten.

I efterbehandlingsåret foretages regulering ved, at de som forventede efterbehandlingsudgifter afskrevne beløb indtægtsføres, medens de faktisk afholdte efterbehandlingsudgifter bringes til fradrag, i det omfang de ikke tilfører ejendommen en forbedring i forhold til tilstanden ved påbegyndelsen af udnyttelsen.

B. Hvor udnyttelsen af forekomsten foretages af en anden end ejeren, kan brugeren i sin indkomstopgørelse fradrage løbende betalinger for udnyttelsesretten. Engangsbeløb samt de brugeren påhvilende efterbehandlingsudgifter kan afskrives ved indkomstopgørelsen. Afskrivningen foretages med lige store årlige beløb over et til rettighedens varighed svarende åremål, idet afskrivningen dog også kan vælges fordelt over udnyttelsesperioden i forhold til det i det enkelte år skete forbrug af forekomsten.

De forventede efterbehandlingsudgifter ansættes som anført ovenfor under A, og også i disse tilfælde foretages en regulering i efterbehandlingsåret, således at de afskrevne efterbehandlingsudgifter indtægtsføres, medens de faktiske efterbehandlingsudgifter fradrages ved indkomstopgørelsen.

Ejerens fradrag for substansforbrug foretages efter reglerne foran under A, idet ejeren dog ikke kan foretage fradrag for efterbehandlingsudgifter, der afholdes af brugeren.

C. Avance eller tab ved salg af en ejendom med ovennævnte forekomster eller ved salg af en parcel, hvorpå forekomster findes, vil ikke være at tage i betragtning ved opgørelsen af den almindelige skattepligtige indkomst, medmindre skatteyderen har som erhverv at handle med fast ejendom.

Godtgørelsen for overdragelse af retten til af udnytte forekomster på en ejendom, uden at ejendomsretten overdrages, beskattes hos ejeren, selv om denne ikke har som erhverv at handle med fast ejendom.

Reglerne har virkning, hvor udnyttelsen af forekomsten påbegyndes i indkomståret 1976 eller senere. Skatteydere, som har påbegyndt udnyttelsen tidligere, og som ønsker at anvende reglerne ved beregningen af fradraget for substansforbrug, må anmode ligningsrådet om tilladelse hertil.

NORMALUDGIFT PR. KOSTDAG

Landbrugere, gartnere, frugtavlere m.fl., der i årets løb har ydet kost til medhjælpere i et antal dage, der ikke overstiger det normale antal kostdage til 2 helårsarbejdere, kan, når særskilt husholdningsregnskab ikke er ført for folkeholdets andel i husholdningsudgifterne, herunder udgift til brændsel og belysning, fratrække 32,00 kr. pr. kostdag for hver medhjælper.

MEDHJÆLPERES ANDEL I LEJEVÆRDI

I tilfælde hvor lejeværdien af arbejdsgiverens bolig er ansat som en procentdel af den del af ejendomsværdien, som er henført til stuehuset mv., kan der for hver medhjælper, som har logi i stuehuset, fratrækkes 1.300 kr. årligt for andel i lejeværdien.

LANDBRUGSBESÆTNINGER - PELSDYR

A. LANDBRUGSBESÆTNINGER

Til brug ved landbrugeres skatteansættelse har ligningsrådet i henhold til § 2, stk. 3, i lov nr.208 af 13. maj 1981 fastaat følgende normalhandelsværdier pr. 31. december 1986

HESTE OG KREATURER M. V.

Heste over 2 år ............................................5.900 kr. Små heste og plage..........................................4.200 kr. Føl ........................................................2.400 kr. Kreaturer over 2 år ........................................6.800 kr. Kreaturer fra 1-2 år........................................5.400 kr. Kreaturer under 1 år........................................2.500 kr. KREATURER AF REN JERSEYRACE Kreaturer over 2 år ........................................4.300 kr. Kreaturer fra 1-2 år........................................3.300 kr. Kreaturer under 1 år........................................1.100 kr. KREATURER AF REN KØDRACE Kreaturer over 2 år ........................................7.000 kr. Kreaturer fra 1-2 år........................................5.700 kr. Kreaturer under 1 år........................................2.600 kr. Får og lam.................................................. 400 kr. Orner og grissesøer ........................................1.900 kr. Svin 0-30 kg ............................................... 250 kr. Svin 30-60 kg .............................................. 480 kr. Svin over 60 kg ............................................ 700 kr.

Gruppen »små heste« omfatter heste af de arter, der sædvanligt benævnes russere, islændere og nordbagger.

Hvis handelsværdien er højere end de anførte normalhandelsværdier, kan landbrugeren benytte handelsværdien ved opgørelsen af indkomst og formue.

I den således opgjorte værdi kan der med virkning for opgørelsen af den skattepligtige indkomst og formue foretages en nedskrivning på indtil 33 1/3 pct.

Landbrugere med kalenderårsregnskab skal benytte de ved kalenderårets udgang fastsatte normalhandelsværdier. Anvendes et andet indkomstår end kalenderåret (forskudt indkomstår), skal de sidste forud for regnskabsafslutningen offentliggjorte normalhandelsværdier benyttes.

B. PELSDYR

Til brug ved pelsdyravleres skatteansættelse er fastsat følgende normalværdier pr. 31.december 1986

Mink, herunder avlsdyr, dyr til pelsning samt skind ...........85 kr. Chinchilla af eget tillæg .....................................85 kr. Blåræve og sølvræve, herunder avlsdyr, dyr til pelsning samt skind ..................................120 kr. Unger under 3 måneder af de forannævnte pelsdyr ............................................0 kr.

Andre pelsdyr ansættes efter skøn.

Særligt værdifulde indkøbte avlsdyr skal vurderes for sig.

Pelsdyravlere, der fører et fyldestgørende regnskab, kan frit optage besætningen til normalværdien, handelsværdien eller en værdi derimellem. Skatteydere, der ikke fører et sådant regnskab, må benytte enten normalværdien eller handelsværdien, således at det en gang valgte princip følges uændret fra år til år.

Pelsdyravlere med kalenderårsregnskab skal benytte de ved kalenderårets udgang fastsatte normalværdier. Anvendes et andet indkomstår end kalenderåret (forskudt indkomstår), skal de sidste forud for regnskabsafslutningen offentliggjorte normalværdier benyttes.

SALG AF AVLSDYR MED GARANTI FOR DYRETS AVLSDYGTIGHED. VILKÅRSPENGE

Ved salg af avlsdyr med den betingelse at salgssummen eller en del af denne skal tilbagebetales, såfremt det solgte dyr ikke inden en fastsat frist viser sig avlsdygtigt, medregnes til sælgerens skattepligtige indkomst for salgsåret (leveringsåret) kun 50 pct. af den del af salgssummen, der eventuelt vil kunne kræves tilbage, medens de resterende 50 pct. medtages i det år, hvori garantiforpligtelsen udløber.

Hvis en tidligere medregnet del af salgssummen helt eller delvis må tilbagebetales, fratrækkes dette beløb i indkomstopgørelsen for det indkomstår, hvori tilbagebetalingskravet bliver aktuelt.

I sælgerens formueopgørelse medregnes kun den del af salgssummen, som i henhold til foranstående skal medregnes i indkomstopgørelsen for tiden forud for statustidspunktet.

I køberens formueopgørelse medregnes ingen del af det mulige tilbagebetalingskrav, men dyret medregnes med dets værdi.

Vilkårspenge, der først skal erlægges af køberen, når og såfremt avlsdyret på et senere tidspunkt end kontraktdatoen opfylder nærmere i kontrakten angivne betingelser (opnåelse af præmier ved dyrskue, afkomstpræmier eller lign.), skal først medregnes ved opgørelsen af sælgerens skattepligtige indkomst for det (de) indkomstår, hvori vilkårene opfyldes.

GRUNDFORBEDRING

Udgift til grundforbedring af jordbrugsbedrift kan i almindelighed ikke fradrages i indkomstopgørelsen for det år, hvori den afholdes.

Udgift til dræningsanlæg på jordbrugsbedrift afholdt i indkomståret 1976 eller senere kan i anskaffelsesåret og hvert af de følgende 9 indkomstår afskrives med 10 pct., jf. afskrivningslovens § 29 S.

Udgift til dræning afholdt forud for indkomståret 1976 kan vælges afskrevet som hidtil eller efter afskrivningsloven. I sidstnævnte tilfælde regnes afskrivningsperioden på 10 år fra anskaffelsesåret.

Dræningsanlæg, ANSKAFFET DEN 1. JANUAR 1982 ELLER SENERE, afskrives med indtil 10 pct. af ANSKAFFELSESSUMMENS KONTANTVÆRDI, PRISTALSREGULERET efter bestemmelserne i afskrivningslovens § 19 A.

Uanset efter hvilke regler dræningsudgiften afskrives, skal der ved afståelse af dræningsanlægget ske beskatning af en fortjeneste.

Fortjenesten opgøres efter bestemmelsen i afskrivningslovens § 29, idet der ses bort fra afskrivningen for indkomståret 1975 og tidligere.

Udgift til mergling og kalkning, der er afholdt i indkomståret 1979 eller senere, kan fradrages ved indkomstopgørelsen for det indkomstår, hvori de er afholdt.

Statstilskud til grundforbedring medregnes ikke ved opgørelsen af modtagerens skattepligtige indkomst, men den del af udgiften, der er dækket ved statstilskud, kan ikke fradrages eller gøres til genstand for afskrivning.

Udgift til sløjfning af tørve- og mergelgrave kan med virkning for den skattepligtige indkomst hverken fradrages eller gøres til genstand for afskrivning.

Udgift til dybdepløjning kan, i det omfang udgiften har medført fradrag for grundforbedring ved grundværdivurderingen, hverken fratrækkes eller afskrives.

Har de pågældende arealer tidligere været under plov, kan i det år, dybdepløjningen er udført, frætrækkes et beløb af indtil 100 kr. pr. ha svarende til den sparede udgift til almindelig pløjning. Overstiger den samlede udgift fradraget for grundforbedring med tillæg af ovennævnte 100 kr. pr. ha, kan restbeløbet afskrives over 10 år.

I tilfælde hvor de pågældende arealer ikke tidligere har været under plov, kan den del af udgiften, der overstiger fradraget for grundforbedring, afskrives over 10 år.

FREMLEJE (UDLEJE) TIL BEBOELSE

Fremlejes en del af en lejet lejlighed til beboelse, eller udlejes en del af værelserne i en lejlighed i egen ejendom til beboelse, medregnes vederlaget ikke ved indkomstopgørelsen, hvis det for umøblerede værelser ikke overstiger halvdelen og for fuldt møblerede værelser ikke overstiger 2/3 af lejen (lejeværdien) for den samlede lejlighed (ejendom) i det samme tidsrum. Ved lejeværdien forstås lejeværdien uden nedslag efter ligningslovens § 15 G, stk. 2.

Betaling for særlige ydelser såsom lys, varme, kost o. lign. betragtes ikke som lejeindtægt, hvorimod betaling for brug af køleskab, vaske- og opvaskemaskine o. lign. medregnes til lejeindtægten.

Overstiger vederlaget de ovenfor nævnte andele af den samlede leje (lejeværdi), medregnes fortjenesten ved udlejningen ved indkomstopgørelsen, dvs. lejeindtægten med fradrag af de med udlejningen forbundne udgifter herunder den del af lejen (lejeværdien), der vedrører det fremlejede (udlejede).

Ved fremleje (udleje) til andre formål end beboelse, skal fortjenesten medregnes ved indkomstopgørelsen.

FRADRAG FOR UDGIFTER I FORBINDELSE MED UDLEJNING AF SOMMERHUSE OG FRITIDSEJENDOMME

Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst vedrørende sommerhuse og fritidsejendomme, herunder fritidsejerlejligheder, der udlejes en del af året, men ellers benyttes af ejeren, kan denne fradrage udgifter afholdt til vedligeholdelse af indbo og inventar samt foretage skattemæssige afskrivninger efter afskrivningslovens afsnit II om driftsmidler, der anvendes både til erhvervsmæssige og til private formål.

Fradrag godkendes med så stor en del af den afholdte vedligeholdelsesudgift henholdsvis der beregnede afskrivningsbeløb, som svarer til den erhvervsmæssige andel af inventarets og indboets benyttelse i det pågældende indkomstår.

Herudover kan fradrages udgifter direkte forbundet med udlejningen, såsom udgifter til annoncering, mægler eller udlejningsbureau samt udgifter til lys og gas for udlejningsperioden. Lejeindtægten indtægtsføres, medens den efter ligningslovens procentregler for hele året opgjorte lejeværdi nedsættes forholdsmæssigt for den del af året, hvor udlejning har fundet sted.

Disse regler skal anvendes af ejere, der ved indgivelse af selvangivelsen for indkomståret 1977 eller et senere indkomstår har valgt denne opgørelsesmåde.

Andre ejere kan i stedet vælge at foretage et fradrag på 40 pct. af den i det pågældende indkomstår modtagne leje - herunder eventuel særskilt betaling for f.eks. el, gas, vand, varme, telefon og lignende. Der indrømmes ikke fradrag for den del af den betalte leje, der tilkommer et eventuelt udlejningsbureau, idet det alene er det til ejeren udbetalte beløb (nettolejen), der indtægtsføres.

Fradraget skal dække samtlige de med udlejningen forbundne udgifter og tillige modsvare egen lejeværdi i udlejningsperioden. Egen lejeværdi skal medregnes for 12 måneder.

Fradrag i medfør af § 8 C i ligningsloven (tilslutningsafgifter) kan ikke foretages ved anvendelse af 40 pct.s-fradraget. Renter og standardfradrag efter § 15 J i ligningsloven kan fradrages ved siden af 40 pct.s-fradraget.

Ejere, der anvender 40 pct.s-fradraget, kan overgå til at foretage en ren regnskabsmæssig opgørelse.

For ejendomme der udelukkende benyttes til erhvervsmæssig udlejning, kan 40 pct.s-fradraget ikke benyttes.

Ejendomsskatter kan fradrages med den del, der forholdsmæssigt svarer til udlejningsperioden, jf. ligningslovens § 14, stk. 9.

VEDLIGEHOLDELSESUDGIFTER PÅ NYERHVERVEDE EJENDOMME

Udgiften til reparation af nyerhvervede ejendomme anerkendes i almindelighed kun som fradragsberettiget vedligeholdelsesudgift i indkomstopgørelsen inden for 35 pct. af den årlige lejeværdi for en- og tofamilieshuse og 25 pct. af den årlige lejeindtægt for udlejningsejendomme. For fredede ejendomme kan dog anerkendes større fradrag.

Udgifter til vedligeholdelse, der er dækket ved skattefrit statstilskud, kan ikke fradrages ved indkomstopgørelsen, men nedsætter overgrænsen for fradraget (på henholdsvis 35 og 25 pct.) til den del heraf, som de af ejeren selv afholdte udgifter udgør af de samlede vedligeholdelsesudgifter.

De nævnte fradrag finder dog ikke anvendelse for ejendomme, der tjener til bolig for ejeren, og som indeholder een eller to selvstændige lejligheder, når det i ligningslovens § 15 J omhandlede standardfradrag anvendes.

INDESTÅENDER I GRUNDEJERNES INVESTERINGSFOND

Beløb, der er båndlagt i Grundejernes Investeringsfond i medfør af reglerne i kapitel V i lov om midlertideg regulering af boligforholdene af 14. februar 1967, skal medregnes ved opgørelsen af indskydernes skattepligtige formue, og kursen på de for de bundne lejebeløb udstedte indskudsbeviser ansættes til 50.

REALKREDITLÅN

(obligationslån)

Ved optagelse af nye lån kan hele den første terminsydelse - bortset fra det deri indeholdte (indeksregulerede) afdrag på hovedstolen og det ved lånets stiftelse pligtige reservefondsindskud - fradrages ved indkomstopgørelsen, selvom lånet ikke har været løbende i hele tidsrummet siden den foregående termin.

Den låntageren tilfaldne rente af de ved lånoptagelse udleverede obligationer og de til indfrielse af gamle lån benyttede obligationer skal medregnes.

Et eventuelt kurstab, som låntageren har haft ved henholdsvis køb af obligationer til indfrielse af et gammelt lån og/eller salg af obligationer, hidrørende fra et nyt lån, kan ikke bringes til fradrag ved indkomstopgørelsen.

Ved udlodning af reservefondsandele i forbindelse med indfrielse af gamle lån beskattes 2/3 af det beløb, hvormed udlodningen overstiger det oprindelige indskud, hvad enten udlodning sker ved en kontant udbetaling med det fulde beløb, eller ved at beløbet helt eller delvis anvendes som indskud til reservefond i et nyt lån. Det indskud, der erlægges ved stiftelse af nye lån, udgør 2-3 pct. af lånebeløbet, og dette indskud kan ikke bringes til fradrag ved indkomstopgørelsen.

I de tilfælde hvor udlodning af reservefondsandele - ved udbetaling eller ved afskrivning på indskud vedrørende et nyt lån - finder sted over to eller flere år, beskattes reservefondsandelen først, når udlodningen i alt overstiger det oprindelige indskud, og beskatningen vil da omfatte 2/3 af forskellen mellem udlodning og det oprindelige indskud.

Reservefondsudlodning, der finder sted ved ekstraordinær afskrivning på restgælden uden at stå i forbindelse med indfrielse af lånet, vil for 2/3's vedkommende være at medtage ved indkomstopgørelsen.

Den pantedebitor, som modtager udlodningen, beskattes fuldt ud i ovennævnte omfang, uanset om en del af den skattepligtige reserveoplægning er opsamlet i reservefonden før hans besiddelsestid.

FERIEGODTGØRELSE OG FERIE MED LØN

ARBEJDSGIVEREN

FERIEGODTGØRELSE

Arbejdsgiveren kan ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst fratrække feriegodtgørelse, der vedrører regnskabsåret.

LØN UNDER FERIE

Arbejdsgiveren kan fratrække løn under ferie for funktionærer og andre, der har ret til ferie med løn, samt den i årets løb stedfundne stigning i skyldige feriepenge. Modsvarende indtægtsføres eventuelt fald i feriepengeforpligtelsen.

Den, der har valgt at foretage fradrag for forpligtelsen til at yde løn under ferie, kan ikke ved indkomstopgørelsen for senere indkomstår undlade at tage hensyn hertil.

Feriepengeforpligtelsen udgør det samlede beløb, der er optjent ved regnskabsårets udløb af de på dette tidspunkt ansatte med ret til løn under ferie.

De skyldige feriepenge kan fradrages ENTEN med summen af den beregnede feriepengeforpligtelse for hver enkelt medarbejder ELLER med et beløb, der beregnes som 12 pct. af den i regnskabet til de pågældende udbetalte løn, herunder løn under afholdt ferie.

For arbejdsgivere med nedennævnte regnskabsår anvendes i stedet for 12 pct. følgende procenter

pct. 1/2-31/1.......................................................13 1/2 1/3-28/2.......................................................13 1/2 1/4-31/3.......................................................13 1/2 1/5-30/4.......................................................15 1/2 1/6-31/5.......................................................15 1/2 1/7-30/6.......................................................15 1/2 1/8-31/7.......................................................10 1/2 1/9-31/8.......................................................10 1/2 1/10-30/9 .....................................................10 1/2 1/11-31/10.....................................................10 1/2

Arbejdsgiveren er berettiget til ved udgangen af hvert enkelt indkomstår at vælge frit mellem en konkret opgørelse og den mere summariske opgørelse.

OPGØRELSE AF DEN SKATTEPLIGTIGE FORMUE

Den ved regnskabsårets udløb skyldige feriegodtgørelse og den ved indkomstopgørelsen efter ovenstående regler beregnede feriepengeforpligtelse fratrækkes ved formueopgørelsen.

ARBEJDSTAGEREN

ARBEJDSTAGERE MED RET TIL FERIEGODTGØRELSE

Arbejdstageren skal ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregne den i indkomståret optjente feriegodtgørelse.

Dette gælder også en arbejdstager, som i henhold til ferielovens § 14, stk. 2 kræver feriegodtgørelse i stedet for ferie med løn.

ARBEJDSTAGERE MED RET TIL FERIE MED LØN

Lønnen for ferieperioden medregnes ved indkomstopgørelsen for det år, hvori ferien holdes. Det samme gælder det tillæg til ferieløn, som modtages i medfør af ferielovens § 14, stk. 1 eller andre tilsvarende bestemmelser.

FRATRÆDELSE AF STILLING

En arbejdstager, der hidtil har modtaget løn under ferier og medregnet ferielønnen til indkomsten i modtagelsesåret, skal ved opgørelsen for fratrædelsesåret medregne både eventuelt modtagen løn under ferie og den optjente feriegodtgørelse i fratrædelsesåret. For så vidt den i tidligere år optjente feriegodtgørelse ikke tidligere er medregnet eller afviklet ved modtagelse af løn under ferie, skal den medregnes i fratrædelsesåret.

OVERGANG TIL ANDEN STILLING

Efter overgang til en beskæftigelse med ret til ferie med løn, skal arbejdstageren medregne den inden tiltrædelsen optjente feriegodtgørelse samt modtagen ferieløn og tillæg til ferieløn. Hvis der mellem en arbejdstager og en arbejdsgiver træffes aftale om, at arbejdstageren får løn under ferie mod at afgive sin i tidligere år indkomstbeskattede feriegodtgørelse til arbejdsgiveren, skal alene forskelsbeløbet medregnes som indkomst i tiltrædelsesåret.

Dette beløb udgør også trækgrundlag for A-skat.

SØFOLK

Søfolk, der på grund af skibenes fravær fra Danmark er afskåret fra at holde ferie, må medregne deres erstatning herfor til indkomsten for det år, hvori erstatningen tidligst kan kræves udbetalt.

DØDSFALD

Ved en arbejdstagers død medregnes den tilgodehavende feriegodtgørelse for dødsåret og eventuel ikke tidligere medregnet feriegodtgørelse for det foregående år til indtægten i dødsåret (»mellemperioden«). Arbejdsgiveren skal ved udbetalingen foretage skatteindeholdelse med afdødes senest fastsatte trækprocent for dødsåret.

LEGATER TIL STUDIEREJSER OG VIDENSKABELIGE ARBEJDER

Legater, for hvis tildeling det stilles som betingelse, at de anvendes til rejser i studieøjemed, er indkomstskattefri, i det omfang de medgår til dækning af de med rejsen og opholdet forbundne merudgifter, såsom befordringsudgifter samt merudgifter til logi, kost og forplejning. Legatmodtageren er herefter kun indkomstskattepligtig af et beløb svarende til hans faktiske forbrug under udeopholdet beregnet efter priserne på hjemstedet samt af den del af legatet, der måtte være anvendt til andet formål end til dækning af de ovennævnte med rejsen og opholdet forbundnen udgifter eller er i behold ved rejsens afslutning.

Legater, der ydes til videnskabelige arbejder, er indkomstskattefri, i det omfang de medgår til dækning af de af det pågældende videnskabelige arbejde nødvendiggjorte særlige udgifter, som ikke modsvares af værdien af derved erhvervede salgbare aktiver.

LØNMODTAGERES INDTÆGTSOPGØRELSE

KONTRAKTANSAT MILITÆRT PERSONEL

Militært personel, der har tegnet kontrakt med forsvaret om frivillig tjeneste efter de i kundgørelse for forsvaret B 14-1985 og B 15-1985 fastsatte bestemmelser, modtager i uddannelsestiden løn samt tillæg til løn som værnepligtige.

Efter uddannelsestiden kan frivillige vælge mellem to aflønningsformer A eller B.

Efter aflønningsform A modtager den frivillige kontant månedsløn samt bonus på 10 pct. af den til enhver tid oppebårne pension ekskl. tillæg med virkning fra det tidspunkt, hvor den pågældende regnet fra mødet ved forsvaret har forrettet tjeneste i et tidsrum svarende til den for sergenter af det pågældende indkaldelseshold fastsatte pligtige tjeneste (p.t. 18 henholdsvis 21 måneder).

Efter aflønningsform B modtager den frivillige kontant månedsløn, frit kvarter, fri over- og undermundering samt bonus, hvis størrelse er afhængig af hans alder.

Værdien af frit kvarter medregnes ved indkomstopgørelsen med 260 kr. pr. måned.

Efter henholdsvis 33 måneder og 5 års uafbrudt tjeneste ydes der det under aflønningsform A og B nævnte personel et særligt bonusbeløb i form af et engangsbeløb på 2.000 kr. Stampersonel der ansættes efter 1. april 1984 oppebærer efter 54 måneders tjeneste et særligt bonusbeløb på 7.000 kr.

Stampersonel, der var ansat før 1. april 1984, men som endnu ikke har opfyldt betingelserne for at få udbetalt særligt bonusbeløb efter 33 måneders uafbrudt tjeneste, kan istedet for den hidtidige ordning, med bonus efter 33 måneder og 5 år vælge at vælge at oppebære de særlige bonusbeløb på 7.000 efter fulde 54 måneders tjeneste.

Bonus ydes endvidere til kontraktansatte officerer, der ikke er omfattet af en pensionsordning, med et beløb svarende til 10 pct. af den til enhver tid oppebårne pensionsgivende løn ekskl. tillæg. Bonusbeløbene bliver indsat på en af den antagne oprettet spærret konto i bank, sparekasse eller andet forvaltningsorgan hver måned og frigives ved endelig hjemsendelse eller ved overgang til en aflønning, der ikke giver adgang til bonus.

Alle efter de nævnte kontraktordninger endeligt indtjente bonusbeløb skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Forsvaret beregner ved udgangen af hvert kalenderår det i det forløbne år endeligt indtjente bonusbeløb. Dette beløb tillige med den øvrige skattepligtige indtægt fra forsvaret, herunder værdien af frit kvarter, medtages på oplysningssedlerne.

Renter af beløb, der er indsat på spærret konto i bank, sparekasse mv., er ikke medtaget på oplysningssedlerne og må derfor medregnes ved ansættelsen.

Til militært personel, der er antaget til at stå til rådighed for den permanente danske militære beredskabsstyrke til rådighed for de Forenede Nationer, udbetales et beløb på 1.000 kr. Dette beløb medregnes til den skattepligtige indkomst i det indkomstår, hvori beløbet kan begæres udbetalt, dvs. normalt ved den etårige beredskabsperiodes udløb eller ved udsendelse af beredskabsstyrken.

GODTGØRELSE AF TELEFONUDGIFTER

Hvor stat, kommune eller koncessioneret selskab i overensstemmelse med bestemmelserne i finansministeriets cirkulære af 30. november 1979 om boligtjenestetelefon godtgør en del af de af den ansatte afholdte abonnements- og samtaleafgifter, anses godtgørelsesbeløbet alene at dække udgifterne ved den tjenstlige benyttelse af telefonen, således at modtageren ikke beskattes af nogen del af godtgørelsen. Dette gælder, såvel hvor det er arbejdsgiveren, som hvor det er den ansatte, der har oprettet telefon.

Hvor stat, kommune eller koncessioneret selskab installerer tjenestestedstelefon hos den ansatte, beskattes denne ikke af nogen del af de af opretteren betalte abonnements- og samtaleafgifter.

Hvor det inden for privat erhverv må antages, at der ved oprettelse og opretholdelse af telefon hos funktionær gælder tilsvarende forhold som for tjenestemænd ansat i stat, kommune og koncessioneret selskab, vil godtgørelsesbeløb, der betales af arbejdsgiveren til funktionæren efter samme regler som ovenfor anført, være skattefri for modtageren.

I det omfang privat arbejdsgivers godtgørelse overstiger modtagerens erhvervsmæssige telefonudgifter, vil den være at medregne ved opgørelsen af modtagerens skattepligtige indkomst.

Dækker privat arbejdsgivers godtgørelse modtagerens faktiske udgifter til abonnements- og samtaleafgifter, beskattes denne af et beløb svarende til værdien af den private anvendelse af telefonen, hvilken værdi fastsættes til 1.175 kr.

GODTGØRELSE AF FORTÆRINGS- OG REJSEUDGIFTER

BELØB, DER ER GODTGØRELSE FOR UDGIFTER til befordring samt til ophold og fortæring under rejser, må medregnes til den skattepligtige indkomst, men de afholdte merudgifter hertil vil kunne fradrages. I det omfang merudgiften ikke overstiger den modtagne godtgørelse, kan fradraget foretages ved siden af det faste lønmodtagerfradrag, såfremt udgiften er afholdt i forbindelse med rejse, medens et eventuelt overskydende beløb alene kan fradrages, hvor den skattepligtige fradrager den faktiske udgift i stedet for det faste lønmodtagerfradrag.

Rejse kan i almindelighed anses at foreligge, når den pågældende som følge af sit arbejde må tage ophold uden for den kommune, hvori det sædvanlige arbejdssted ligger, dog mindst 4 km fra dette. Rejse anses dog altid at foreligge, når den pågældende enten må tage ophold mere end 15 km fra sit normale arbejdssted, eller han som led i sit arbejde har tilbagelagt mindst 30 km i løbet af den pågældende dag. De nævnte ophold behøver ikke at være forbundet med overnatning.

Godtgørelser, der udbetales i henhold til faglige overenskomster, kan kun anses som »rejsegodtgørelser«, i det omfang disse godtgørelser er udbetalt til dækning af udgifter til befordring og merudgifter til ophold og fortæring under rejse.

DAGPENGE, der modtages i forbindelse med offentligt hverv, medregnes i henhold til statsskattelovens § 5 d ikke i indkomstopgørelsen og ved beregningen af det faste lønmodtagerfradrag, når de er oppebåret under udførelse af hverv, der har gjort det nødvendigt for den pågældende at tage ophold uden for hans hjemstedskommune. Som grænser for hjemstedskommune regnes i denne forbindelse med de umiddelbart forudfor 1.april 1970 eksisterende kommunegrænser.

DAGPENGE, der udbetales i overensstemmelse med reglerne i overenskomsterne mellem Københavns Telefon A/S, Fyns kommunale Telefonselskab, Jydsk Telefon-Aktieselskab og Centralorganisationen for Telefonstanden i Danmark, sidestilles med de i statsskattelovens § 5 d omhandlede ydelser i forbindelse med offentligt hverv, hvorfor de holdes uden for indkomstopgørelsen.

DAGPENGE, udbetalt af Conair, Mærsk Air, S.A.S. og Sterling Airways til det flyvende personel under tjenstlige rejser, anses for medgået til dækning af de pågældendes opholdsudgifter under rejse, men værdien af fri kost på rejse medregnes til indkomsten. Værdien af fri kost ansættes for året 1986, efter det af selskaberne oplyste gennemsnitlige antal rejsedage for det nævnte personel, til 43,00 kr. pr. dag.

DAGPENGE OG DIÆTER til fagforbundenes funktionærer og tillidsmænd mv. medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Under hensyn til at disse ydelser fastsættes til dækning af de pågældendes merudgifter på rejse og ved deltagelse i møder m.m., anses de at medgå til deres formål. Der indrømmes derfor fradrag med samme beløb, som godtgørelsen udgør, dog højst

Ved rejser, der medfører natophold uden for den pågældendes opholdskommune

Udgiften til natophold samt 180 kr. pr. rejsedag med overnatning.

Hvis betalingen for overnatning indbefatter betaling for morgenmåltid, nedsættes fradraget for overnatningsudgifter med 30 kr.

Ved heldagsmøder: 150 kr.

Ved halvdagsmøder: 75 kr.

Det samlede fradrag pr. mødedag uden overnatning kan ikke overstige 150 kr.

Såfremt overnatning kan dokumenteres, men udgiften ikke dokumenteres, tillades merudgiften til fortæring og overnatning fradraget med 265 kr. pr. rejsedag med overnatning. Fradrag af større beløb end de nævnte kan alene indrømmes efter dokumention af samtlige udgifter.

DIÆTER (mødediæter), der i henhold til lov om kommunernes styrelse udbetales til amtsrådsmedlemmer og andre, der er valgt af amtsrådet, kommunalbestyrelsen eller kommunens beboere, medregnes til den skattepligtige indkomst, men de med deltagelsen i møder mv. forbundne merudgifter kan fradrages.

Fradrag for sådanne merudgifter kan uden dokumentation for udgifternes størrelse godkendes med indtil 20 % af diætbeløbet, dog højst 1.500 kr. Større fradrag kan alene indrømmes efter godtgørelse af udgifternes størrelse. Fradragene vil kunne foretages ved siden af det faste lønmodtagerfradrag.

GODTGØRELSE TIL NÆVNINGER OG DOMSMÆND for udførelse af hvervet skal medregnes til den skattepligtige indkomst, men de med hvervets udførelse forbundne nødvendige udgifter, herunder merudgifter til fortæring ude, kan fradrages. Der vil dog uden dokumentation for udgifternes størrelse kunne fradrages 150 kr. ved heldagsmøder og 75 kr. ved halvdagsmøder. Fradrag herudover kan kun indrømmes, såfremt samtlige udgifter dokumenteres. Fradraget kan foretages ved siden af det faste lønmodtagerfradrag. Den særlige godtgørelse, der udbetales nævninger og domsmænd, for hver nat de er borte fra hjemmet, anses omfattet af bestemmelsen i statsskattelovens § 5 d og skal derfor ikke medregnes i den skattepligtige indkomst.

HANDELSREJSENDE, der i deres erhverv foretager forretningsrejser for deres firmaer, samt andre, der rejser på tilsvarende måde, og som under rejsen har merudgifter til fortæring og normalt udgifter til repræsentation, må ud over løn og provision mv. i indkomstopgørelsen medregne eventuelle beløb, som de måtte modtage i dagpenge og diæter. De kan som merudgift kun fradrage de til deres ophold på rejser medgåede udgifter reduceret med værdien af »eget forbrug«.

For rejsedage med overnatning på hotel eller lignende kan de afholdte udgifter til natophold fradrages. Hvis betalingen for overnatning indbefatter bataling for morgenmåltid, nedsættes fradraget for overnatningsudgiften med 30 kr. Merudgiften til fortæring samt udgift til telefon, porto og repræsentation i direkte tilknytning til rejsen ansættes uden dokumentation for størrelsen til 180 kr. pr. rejsedag med overnatning.

For den eventuelt tilsluttende rejsedag og for rejsedage uden overnatning tillades merudgiften til fortæring samt udgiften til telefon, porto og repræsentation i direkte tilknytning til rejsen fradraget med 75 kr. pr. dag.

Såfremt overnatning kan dokumenteres, men udgiften ikke dokumenteres, tillades merudgiften til fortæring m.v. samt overnatning fradraget med 265 kr. pr. rejsedag med overnatning. Ønskes fradrag ud over de anførte satser, må berettigelsen hertil godtgøres af den pågældende skatteyder.

ISOLERINGSARBEJDERE, der aflønnes i henhold til overenskomsten af 1. marts 1963 gældende øst for Storebælt, skal ved indtægtsopgørelsen medregne modtagne tillæg for befordring, kost og logi, men disse ydelser kan anses medgået til dækning af fradragsberettigede udgifter, når udbetalingen skar med de overenskomstmæssigt fastsatte beløb.

Tillægget må anses som rejsegodtgørelse.

De pågældende kan herudover til yderligere dækning af udgifter til befordring fradrage 5 pct. af den samlede overenskomstmæssige lønindtægt eksklusive ovennævnte tillæg.

Hvor arbejdet udføres mere end 85 km fra arbejdsgiverens forretningssted, fastsættes tillæg til befordring, kost og logi ved lokal aftale. Dette tillæg kan indeholde såvel indkomstskattepligtig vederlag som godtgørelse for de fradragsberettigede udgifter. Tillægget skal derfor medregnes ved indtægtsopgørelsen. Det samme beløb kan fradrages i det omfang, det ikke overstiger de for tjenestemænd gældende godtgørelsesbeløb for befordring, kost og logi.

Isoleringsarbejdere, der aflønnes efter tidligere overenskomster, samt tagpapdækkere skal ved indkomstopgørelsen medregne modtagne zonepenge, men halvdelen af beløbet kan uden dokumentation fradrages for udgifter til befordring og merudgifter til fortæring. Såfremt overnatning uden for hjemmet har fundet sted, kan hele det beløb, der som zonepenge eller anden godtgørelse er modtaget til dækning heraf, fradrages for udgift til befordring, overnatning og fortæring mv., men et beløb af 43 kr. pr. dag tillægges for besparelse i hjemmeforbruget.

KILOMETERPENGE til blikkenslagere og rørlæggere medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, men halvdelen af kilometerpengene kan uden dokumentation fradrages for udgift til befordring og merudgift til fortæring. Såfremt kilometerpengene ydes ved arbejde over 30 km fra arbejdsgiverens forretningssted, kan 80 pct. af beløbet fradrages for udgift til befordring, eventuel overnatning og merudgift til fortæring mv.

I særlige tilfælde hvor en rørlægger af en arbejdsgiver antages til arbejde på skiftende arbejdspladser, og den pågældende aldrig eller kun undtagelsesvis kommer på arbejdsgiverens forretningssted, gælder foranstående regler dog med den ændring, at afstanden til de skiftende arbejdssteder regnes fra den pågældendes bopæl.

KØRE-, TIME- OG SEJLPENGE til tjenestemænd og andre offentlig ansatte er i medfør af statsskattelovens § 5 d ikke indkomstskattepligtige.

KØRSELSGODTGØRELSE må medregnes i indkomsten, medens de med kørslen forbundne udgifter kan fradrages efter de herom gældende regler, jf. foran side 20.

LANDTILLÆG til bygningstapetserere for arbejde, der udføres uden for en vis afstand fra byen, medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, men halvdelen af landtillægget kan uden dokumentation fradrages for udgift til befordring og merudgift til fortæring.

LASTBILCHAUFFØRER skal ved opgørelsen af deres skattepligtige indkomst medregne samtlige beløb, som de har modtaget til dækning af de i forbindelse med kørslen forbundne udgifter til fortæring og overnatning, og de kan som merudgift hertil kun fradrage de til deres ophold på rejser medgåede udgifter reduceret med værdien af »eget forbrug«.

Lastbilchauffører, der kører i udlandet (eksportchaurrører), og chauffører, der kører indenlandske langture, som under hensyn til turenes varighed kan sidestilles med udlandskørsel, indrømmes fradrag som følger

For rejsedage, for hvilke det dokumenteres, at der i forbindelse med erhvervet er afholdt udgifter til natophold på hotel eller lignende, ansættes merudgiften til 265 kr.; for rejsedage, for hvilke dokumentation for overnatningsudgifter ikke foreligger, til 150 kr. For den eventuelt tilsluttende rejsedag kan fradrages 75 kr.

Fradrag på 150 kr. på rejsedage, for hvilke dokumentation for overnatningsudgifter ikke foreligger, kan kun foretages, når den samlede rejsetid udgør mindst 20 timer.

Fradrag for tilsluttende rejsedag kan kun foretages, når den samlede rejsetid andrager mindst 30 timer.

Læsning og losning i forbindelse med rejsen medregnes til rejsetid.

Selvstændige vognmænd, der kører under tilsvarende forhold, kan foretage fradrag efter samme retningslinier.

REJSEMONTØRER. Diæter for rejser, der medfører natophold uden for hjemmet, skal for rejsemontører og andre, der rejser under tilsvarende forhold, medregnes ved indkomstopgørelsen. Det samme beløb kan fradrages i det omfang, det ikke overstiger 180 kr. pr. døgn. Derudover kan dokumenterede udgifter til hotelophold fradrages. Hvor betaling for morgenmad er inkluderet i prisen for overnatning, reduceres fradraget med 30 kr.

For tilsluttende rejsedage kan fradraget ikke overstige 75 kr.

Hvor arbejdsgiveren yder fri kost, nedsættes fradragene til 43 kr. pr. døgn for andre merudgifter ved rejsen end merudgifter til kost og logi.

Såfremt overnatning kan dokumenteres, men udgiften ikke dokumenteres, tillades merudgiften til fortæring og overnatning fradraget med 265 kr. pr. døgn.

For rejsedage, der ikke er forbundet med overnatning, indrømmes fradrag efter reglerne for udearbejde.

Modtager den skattepligtige udepenge, der er fastsat ved faglig overenskomst, kan halvdelen fradrages for merudgifter til forplejning , befordring mv.

De nævnte standardfradrag gives uden dokumentation for de faktiske udgifter til forplejning mv., medens større fradrag alene kan indrømmes efter dokumentation af (mer)udgiften.

Eventuelle befordringsudgifter til rejsen kan fratrækkes efter reglerne for skiftende arbejdssteder.

TÆREPENGE, der udbetales i overensstemmelse med reglerne i overenskomsterne mellem Københavns Telefon A/S, Fyns kommunale Telefonselskab, Jydsk Telefon-Aktieselskab og Centralorganisationen for Telefonstanden i Danmark, anses sidestillet med de i statsskattelovens § 5 d omhandlede ydelser i forbindelse med offentligt hverv, hvorfor de holdes uden for indkomstopgørelsen.

UDEPENGE, der udbetales i overensstemmelse med reglerne i overenskomsterne mellem Københavns Telefon A/S, Fyns kommunale Telefonselskab, Jydsk Telefon-Aktieselskab og Centralorganisationen for Telefonstanden i Danmark, anses sidestillet med de i statsskattelovens § 5 d omhandlede ydelser i forbindelse med offentligt hverv, hvorfor de holdes uden for indkomstopgørelsen.

UDEPENGE, som udbetales for udeophold, der medfører overnatning uden for hjemmet, skal medregnes ved indkomstopgørelsen.

Det samme beløb kan fradrages i det omfang, det ikke overstiger 180 kr. pr. døgn. Derudover kan dokumenterede udgifter til hotelophold fradrages. Hvor betaling for morgenmad er inkluderet i prisen for overnatning, reduceres fradraget med 30 kr. Hvor arbejdsgiveren yder fri kost, nedsættes fradragene til 43 kr. pr. døgn for andre merudgifter ved rejsen end merudgifter til kost og logi.

Såfremt overnatning kan dokumenteres, men udgiften ikke dokumenteres, tillades merudgiften til fortæring og overnatning fradraget med 265 kr. pr. døgn.

UDEPENGE, der modtages for dage, hvor modtageren overnatter i hjemmet, anses ikke for medgået efter deres bestemmelse. Hvor arbejdet udføres under sådanne vilkår, at ekstra forplejningsudgifter er en nødvendig følge heraf, kan der uden dokumentation fradrages 22 kr. pr. dag. Eventuelle befordringsudgifter kan fratrækkes efter reglerne for skiftende arbejdssteder.

UDEPENGE, der betales efter faglig overenskomst ved udeophold, der ikke medfører natophold uden for hjemmet, ydes i almindelighed dels som tillæg til løn, dels til dækning af særlige udgifter. Sådanne udepenge medregnes derfor i indkomsten, medens der for de med udeopholdet forbundne merudgifter til sædvanlig forplejning på samme levefod som hjemme indrømmes et fradrag med halvdelen af de modtagne udepenge.

Den faglige overenskomst forudsættes at bygge på nøje kendskab til de merudgifter, arbejdet medfører, og at tilsigte dels at give dækning for udgifter til befordring samt merudgifter til forplejning, dels at indeholde vederlag for medgået tid ud over almindelig arbejds- og befordringstid.

UDEPENGE, der betales efter lokale aftaler for dage, hvor modtageren overnatter i hjemmet, anses ikke for medgået efter deres bestemmelse. Fradraget i forbindelse med disse udepenge kan derfor ikke ansættes til halvdelen af udepengene, men der indrømmes uden dokumentation for størrelsen af den faktiske udgift fradrag med 22 kr. pr. dag for merudgifter til forplejning. Det er en forudsætning, at der ikke på arbejdspladsen findes adgang til marketenderi, skur eller lignende. Endvidere gives fradrag for udgifter for befordring, medens udepengene i deres helhed medregnes i indkomsten.

I tilfælde, hvor de efter den lokale aftale udbetalte udepenge ikke overstiger de beløb, som den faglige overenskomst ville føre til, behandles beløbene efter anvisningen om udepenge, der betales efter faglig overenskomst.

FORTÆRINGSUDGIFTER

Udgifter til FORTÆRING MV. under arbejdet må almindeligvis anses som en rent privat udgift, der ikke kan fradrages. Dog tillades undtagelsesvis et vist fradrag, når en skatteyders erhverv udøves under sådanne vilkår, at der påviseligt herved påføres ham større udgifter, end han ellers ville få; sådant fradrag tillades, hvad enten skatteyderen modtager særligt vederlag eller ej, som nedenfor anført.

DOBBELT HUSFØRELSE. Der kan indrømmes enlige forsørgere, der har børn under 18 år ved indkomstårets begyndelse, ugifte samlevende og gifte, som på grund af erhverv midlertidigt opretholder dobbelt husførelse, et fradrag for merudgifter til kost og bolig. Hvor skatteyderen bor ved arbejdsstedet under pensionatsforhold eller ved privat indkvartering eller under tilsvarende forhold, indrømmes fradraget uden dokumentation for merudgiftens størrelse med 400 kr. pr. uge. Ønskes fradrag ud over dette beløb, må berettigelsen hertil godtgøres af den pågældende skatteyder.

Gifte gæstearbejdere, der opretholder bolig for ægtefælle eller børn i hjemlandet, må anses for berettigede til fradrag efter reglerne for dobbelt husførelse for en periode svarende til de første 24 måneders ophold her i landet.

NATARBEJDE. Herved forstås arbejde i ikke under 3 sammenhængende timer, der udføres i tiden fra kl. 18.00-6.00.

Der tillades uden dokumentation et fradrag for afholdte udgifter som følge af natarbejde på 20 kr. pr. nat.

For skatteydere, der har fast natarbejde eller spiselokale til rådighed, eller hvis arbejdsforhold kan sidestilles hermed, kan der dog uden dokumentation kun gives et fradrag på 2.200 kr. årligt.

Har natarbejdet været forbundet med overarbejde, der berettiger til fradrag efter de derom gældende regler, indrømmes der kun fradrag for natarbejde, såfremt der bortset fra 3 timers overarbejde er udført mindst 3 timers arbejde i sammenhæng inden for tiden kl. 18.00-6.00

FORSKUDTTID: Herved forstås arbejde, der udføres i tiden fra kl. 17.00-6.00.

Skatteydere, der oppebærer forskudttidstillæg, kan for arbejde, udført mellem kl. 17.00-6.00, opnå fradrag på halvdelen af det modtagne tillæg, dog maksimalt 4 kr. pr. time i tidsrummet kl. 17.00-22.00 og maksimalt 6 kr. pr. time i tidsrummet kl. 22.00-6.00.

Fradraget beregnes pr. påbegyndt halve time med henholdsvis 2 kr. (17.00-22.00) og 3 kr. (22.00-6.00).

For skatteydere, der har spiselokale til rådighed, eller arbejdsforhold der kan sidestilles hermed, kan fradraget ikke overstige 20 kr. pr. døgn eller 2.200 kr. årligt.

NATPENGE. Natpenge (kl. 17.00-6.00) til statsansatte medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Halvdelen af det modtagne tillæg kan fradrages, dog højst 4 kr. pr. time fra 22.00-6.00.

Har den pågældende spiselokale til rådighed, eller arbejdsforhold der kan sidestilles hermed, kan fradraget dog ikke overstige 20 kr. pr. døgn eller 2.200 kr. årligt.

OVERARBEJDE. Fradrag kan kun indrømmes, hvor overarbejdet har været væsentligt, hvilket normalt må forstås således, at det har varet mindst 3 timer ud over normal arbejdsdag. Endvidere er det en forudsætning, at overarbejdet har været i tilslutning til den normale arbejdstid, og at det har været nødvendigt at indtage et måltid uden for hjemmet. I sådanne tilfælde indrømmes uden dokumentation for de med overarbejdet forbundne merudgifter et fradrag på 35 kr. pr. dag.

SKUR- OG TÆREPENGE skal medregnes i indkomsten. Den art af arbejde, under hvis udførelse skur- og tærepenge normalt ydes, antages at medføre ekstra forplejningsudgifter, hvorfor der indrømmes et fradrag på 22 kr. pr. dag. Såfremt skur- og tærepenge undtagelsesvis er ydet på dage, hvor der er ydet kilometer- eller zonepenge, indrømmes der ikke fradrag for skur- og tærepenge for de pågældende dage.

Arbejde på nybygninger, der er så vidt færdige, at et af rummene kan anvendes til frokoststue, berettiger ikke til det nævnte fradrag for forplejningsudgift, selvom der fås skurpenge. Herefter er f.eks. bygningssnedkere ikke berettigede til fradrag, medmindre afholdelse af ekstraudgift til forplejning i det enkelte tilfælde skønnes at have været nødvendigt.

UDEARBEJDE. Hvor arbejdet udføres under sådanne vilkår, at ekstra forplejningsudgift er en nødvendig følge heraf, kan der uden dokumentation fradrages 22 kr. pr. dag.

For skorstensfejere og andre som har udearbejde den væsentligste del af året, kan det årlige fradrag ikke overstige 4.400 kr.

UNIFORM OG ARBEJDSDRAGT MV.

A.UNIFORM

1) UNIFORMSGODTGØRELSE

Skatteydere, der får udbetalt uniformsgodtgørelse, skal medregne denne fuldt ud ved indkomstopgørelsen. Har sådanne skatteydere uniformspligt, indrømmes fradrag som nedenfor under 3) anført.

2) TILSKUD TIL ANSKAFFELSE AF UNIFORM

Tjenestemænd, der oppebærer tilskud til uniform herunder i henhold til aftale mellem kirkeministeren og Akademikernes Centralorganisation, skal medregne tilskuddet ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, men da tilskuddet må antages kun at dække merudgiften til uniform, kan et tilsvarende beløb fradrages uden nærmere dokumentation.

I visse tilfælde hvor særlige forhold gør sig gældende, indrømmes yderligere fradrag, jf. 3) a, b og c.

3) UNIFORMSUDGIFTER

a) Kordegne, se side 39

b) Præster, se side 40

c) Militære befalingsmænd, se side 39

Tilskud til anskaffelse, herunder genanskaffelse af uniform, medregnes til den skattepligtige indkomst, men der indrømmes et fradrag af samme størrelse.

Bortset fra det år hvori tilskud til første anskaffelse af uniform oppebæres, indrømmes endvidere nedennævnte årlige fradrag

1) Officerer, der er pligtige til at anskaffe gallauniform kan fradrage 1.780 årligt.

Gallapligten omfatter militære tjenestemænd i lønrammerne 39 og 40, kongens jagtkaptajn, chefen for kongens adjudantstab, kongens adjudanter samt de ved den kongelige livgarde og gardehusarregimentet tjenestgørende officerer af linien, musikdirigent og musikere.

2) Øvrige faste officerer af linien og dermed ligestillede kan fradrage 890 kr. årligt.

3) Officerer af reserven og dermed ligestillede kan, for så vidt de har forrettet tjeneste hele året, fradrage 890 kr. årligt og, for så vidt de i årets løb kun har forrettet tjeneste en kortere tid, 450 kr.

d) Civilforsvarets befalingsmænd.

Tilskud til anskaffelse, herunder genanskaffelse af uniform, medregnes til den skattepligtige indkomst, men på den anden side indrømmes et fradrag af samme størrelse.

Bortset fra det år hvori tilskud til første anskaffelse af uniform oppebæres, indrømmes endvidere nedennævnte årlige fradrag

1) Faste befalingsmænd kan fradrage 890 kr. årligt.

2) Befalingsmænd af reserven kan for så vidt de har forrettet tjeneste hele året fradrage 890 kr. årligt, og for så vidt de i årets løb kun har forrettet tjeneste en kortere tid 450 kr.

e) Kvindeligt Flyverkorps.

Udgift til anskaffelse, genanskaffelse og vedligeholdelse af uniform kan ikke fratrækkes.

f) Andre skatteydere, der selv skal holde sig med uniform i den daglige tjeneste, kan, hvad enten de modtager uniformstilskud eller ej, ved opgørelsen af deres skattepligtige indkomst fradrage et beløb svarende til den MERUDGIFT, pligten til at anvende uniform må antages at påføre de pågældende.

Som eksempel på fradragsberettiget merudgift i tilfælde hvor uniformstilskud ikke ydes, kan nævnes følgende: årligt

Lods........................................................1.190 kr. Maskinmester i handelsflåden................................ 890 kr. Skibsfører i handelsflåden.................................. 890 kr. Styrmand i handelsflåden.................................... 890 kr.

4) GALLAUNIFORM

Statstjenestemænd bortset fra militære befalingsmænd kan ved anskaffelsen af gallauniform, hvortil der ikke er ydet tilskud i henhold til den tidligere lønningslov § 39, stk. 2, i indkomstopgørelsen for anskaffelsesåret fradrage anskaffelsesudgiften reduceret med et beløb svarende til uniformens forventede scrapværdi. Der kan herefter i almindelighed fratrækkes 2/3 af anskaffelsesudgiften.

B. ARBEJDSDRAGT

Som hovedregel kan der ikke indrømmes skattefrit fradrag af udgifter til anskaffelse, vedligeholdelse m.m. af arbejdsdragt, hvorfor skattemyndighederne i almindelighed må afvise krav om fradrag af denne art.

I nedennævnte tilfælde anses arbejdet dog at påføre de pågældende skatteydere udgifter ud over almindelig udgift til beklædning og renlighed, såfremt de pågældende selv skal afholde samtlige de med anskaffelsen og vedligeholdelsen af den særlige arbejdsdragt forbundne udgifter, hvorfor der anerkendes fradrag til merudgiften

1) Hvor det af en skatteyder kræves, at han under sit arbejde er iført en påklædning, der i anskaffelse og brug er dyrere end almindelig beklædning, indrømmes følgende fradrag

Kordegn, se side 39.

Musiker, såfremt kjole eller påklædning i samme prisklasse kræves 1.190 kr. årligt

Tjenereog servitricer, som det påhviler at anskaffe og/eller vedligeholde standardiseret arbejdsdragt 590 kr. årligt.

2) Hvor skatteyderens arbejde medfører stadig anvendelse af ren, hvid kittel eller lignende beklædning, indrømmes et fradrag på 590 kr. årligt.

3) Hvor en skatteyders erhverv nødvendiggør et for erhvervet specielt beklædningsudstyr, herunder søudstyr. For søudstyr indrømmes fradrag, som følger: årligt

Fisker, se side 37.

Lods..........................................................890 kr. Matros i handelsflåden........................................890 kr. skibsfører i handelsflåden....................................890 kr. Styrmand i handelsflåden......................................890 kr. Dykker (ud over fradrag af udgift til dykkerudstyr) indrømmes der, hvor arbejdet foregår under sådanne former, at søudstyr er nødvendigt ............................890 kr.

4) Hvor en skatteyders arbejde efter dets beskaffenhed påfører den pågældendes hensigtsmæssige beklædning slid eller ødelæggelse, der i væsentlig grad overstiger normalt slid og ødelæggelse af arbejdstøj, eller arbejdet er ekstraordinær smudsig karakter, indrømmes nedennævnte fradrag.

Disse fradrag nedsættes til halvdelen, såfremt skatteyderen fra sin arbejdsgiver får udleveret arbejdstøj.

a) Formere og støberiarbejdere beskæftiget ved støbning, slibere og rensere ved jernstøberier, jord- og betonarbejdere beskæftiget med kompressorer og trykluftværktøj, svejsere, brændere, glasarbejdere, grovsmedepressere, isoleringsarbejdere, retorthusarbejdere, skorstensfejere, terrazzoarbejdere, der er beskæftiget ved arbejde med ana - carbon og andre farvestoffer, kemigrafer, der er beskæftiget som ætsere, arbejdere ved Stålvalseværket i Frederiksværk, bortset fra pladsarbejdere samt skatteydere, der er beskæftiget med ætsende stoffer, der beskadiger deres påklædning væsentligt, kan, uanset om de er berettigede til det under b) nævnte fradrag, uden dokumentationfratrække 450 kr. årligt for brændt tøj; svejsere ved skibsværfter, svejsere, der stadig er beskæftiget med »under-opsvejsning«, arbejdere beskæftiget ved ovnene ved Stålvalseværket i Frederiksværk og glasarbejdere beskæftiget direkte ved fyrene dog 890 kr.

b) Skatteydere, der godtgør, at de oppebærer særligt smudstillæg, indrømmes et fradrag af samme størrelse som smudstillægget, dog ikke ud over 1040 kr. årligt, medens arbejdere inden for nedenstående faggrupper uden dokumentation kan fradrage 1040 kr. årligt.

UNDER SPECIALARBEJDERFORBUNDET I DANMARK

Fabriks- og industrigruppen Automobilsmørere. Brændere beskæftiget ved teglværker. Garveriarbejdere. Arbejdere beskæftiget på fiskehermetikfabrikker, røgerier og ved destruktionsanstalter. Kedelrensere. Støberiarbejdere, herunder kernemagere. Tagpapdækkere. Svejsere Arbejdere beskæftiget i tjære-, tagpap- og asfaltindustrien. Arbejdere beskæftiget inden for den kemiske industri. Arbejdere beskæftiget inden for cementindustrien. Arbejdere beskæftiget med glasfiberarmering.

Transportgruppen Arbejdere beskæftiget i brunkulslejer. Kul- og koksafbærere. Lagerarbejdere beskæftiget ved udlevering af kul og koks. Renovationsarbejdere. Stilladsarbejdere.

Anlægs- og bygningsgruppen Arbejdere beskæftiget ved gravemaskiner. Arbejdere beskæftiget ved vejtjærearbejde. Arbejdere beskæftiget ved kompressorer og trykluftsværktøj. Asfaltarbejdere. Cementstøbere. Chauffører beskæftiget med udkørsel af asfalt og færdigblandet beton. Gasværksarbejdere. Isoleringsarbejdere. Terrazzoarbejdere beskæftiget ved arbejde med ana-carbon og andre farvestoffer.

Gartneri-, land- og skovgruppen Arbejdere beskæftiget i sprøjte- og dampsterilationsvirksomheder

GULD-, SØLV- OG ELEKTROPLETARBEJDERFORBUNDET Slibere. Maskinpolerere. Forsølvere.

JERN- OG METALSLIBERFORBUNDET Samtlige arbejdere.

MALERFORBUNDET Skibsmalere.

DANSK MASKINBESÆTNINGSFORBUND Samtlige arbejdere.

CENTRALORGANISATIONEN AF METALARBEJDERE Automobilmekanikere. Blik- og rørarbejderforbundet. Brændere. Formere Keddelpassere bortset fra mestre Kobbersmede. Reparatører ved retortarbejde. Svejsere. Off-shore arbejdere.

SKORSTENSFEJERFORBUNDET Samtlige arbejdere.

LITTOGRAFFORBUNDET Kemigrafer.

DANSK ELFORBUND Kabelmontører.

Uorganiserede arbejdere, der udfører tilsvarende arbejde som de anførte, og specialarbejdere, der arbejder sammen med faglærte arbejdere, er berettigede til samme fradrag som disse.

Det samme gælder, hvis arbejdere organiseret under andre forbund udfører arbejde, der ville berettige til fradrag, hvis det var udført af arbejdere under specialarbejderforbundet.

Arbejdere, der er beskæftiget med losning af industrifisk direkte fra lasten, kan, såfremt over halvdelen af deres arbejdsindtægt hidrører herfra, fradrage 1.490 kr. årligt for ødelagt arbejdstøj samt børster m.v. Hvor fisken losses i kasser, indrømmes intet særligt fradrag.

Arbejdere, der inde i olietanke, krumtaphuse og lignende oliefyldte rum udfører rensearbejde, indrømmes et fradrag på halvdelen af det i den anledning modtagne smudstillæg, dog højst et samlet fradrag på 1.780 kr. årligt. De omhandlede tillæg og fradrag for uniform og arbejdsdragt anvendes i tilfælde af at beskæftigelsen kun har varet en del af året, med et i forhold dertil beregnet beløb.

Såfremt der for ligningsmyndighederne fremsættes nye krav om fradrag af den omtalte art, og disse vedrører større grupper af skattepligtige, må spørgsmålet om berettigelsen af et sådant fradrag samt om dettes størrelse forlægges statsskattedirektoratet. I andre tilfælde afgøres spørgsmålet om fradrag af ligningsmyndighederne i den sædvanlige instansfølge.

VÆRKTØJ.

Værktøjspenge skal medregnes i indkomstopgørelsen, og værktøjsudgifter kan fradrages efter afskrivningslovens regler.

ANDRE FRADRAG

BRUGSFORENINGSUDDELERE kan ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst efter eget valg fradrage varesvind enten efter regnskabsmæssig opgørelse eller efter faste procenter, dog således at den, der har valgt fradrag efter regnskabsmæssig opgørelse, ikke senere kan overgå til at fradrage efter faste procenter.

Ved overgang til fradrag efter regnskabsmæssig opgørelse er det af vigtighed, at lageropgørelsen ved indkomstårets begyndelse er foretaget så nøjagtigt, at der ikke i årets indkomstopgørelse sker fradrag for et i tidligere år opstået svind, for hvilket der allerede er indrømmet procentfradrag.

Fyldestgørende regnskabsmæssig opgørelse anses at foreligge, når opgørelsen af svindet finder sted på grundlag af en omhyggelig ført kassebog. Dokumentationens gyldighed vil dog altid bero på rigtigheden af den foretagne lageropgørelse og det indtægtsførte beløb for forbrug af egne varer, og ligningsmyndigheden må derfor tage standpunkt hertil og eventuelt ansætte forbruget af egne varer efter et skøn.

Under regnskabsmæssig opgørelse kan der fradrages 3/4 pct. af årsomsætningen på butiksvarer og 1/4 pct. på grovvarer, dog kan der intet fradrages for den del af omsætningen, der vedrører salg gennem hovedforeninger.

Fradraget beregnes af årsomsætningen eksl. merværdiafgift, medmindre det dokumenteres, at uddelerens tilsvar over for foreningen omfatter merværdiafgiften.

Uddelere, hvis omsætning af grovvarer - bortset fra salg gennem hovedforeningen - overstiger 1/2 mill. kr., kan ikke anvende foranstående procentfradrag, men må godtgøre svindet ved regnskab eller på anden fyldestgørende måde.

Fradrag for kost og logi til medhjælpere og lærlinge ansættes efter reglerne for normaludgift pr. kostdag, jf. side 23.

BRØDUDSALGSCHAUFFØRER, der er provisionslønnede og ansat ved brødfabrikker i hovedstaden med omegnskommuner, samt andre provisionslønnede brødsalgschauffører, der arbejder under tilsvarende vilkår, indrømmes et fradrag i indkomstopgørelsen på 7.400 kr. årligt for svind, tab ved kreditgivning, fejltælling samt merudgifter til fortæring. Ud over dette fradrag vil salgschaufførerne kunne fradrage dokumenteret udgift til medhjælp samt eventuel dokumenteret udgift til garageleje og vognvask.

BRØDSALGSCHAUFFØRER, der uden for hovedstaden med omegnskommuner for egen regning forhandler brød fra vogn, anses berettigede til et fradrag i indkomstopgørelsen for varesvind og ekstraudgift til fortæring. Det tilladte fradrag udgør for de salgschauffører, der har ret til tilbagelevering af det usolgte brød, 3/4 pct. af omsætningen inkl. merværdiafgift og for salgschauffører, der ikke har sådan ret, 1 pct. af omsætningen ligeledes inkl. merværdiafgift.

CIVILFORSVARSKORPSETS PERSONEL. Befalingsmænd af chef-, forvaltnings- og ingeniørgruppen og korpsmestre af 1. grad/værkmestre af 1. grad samt sektionschefer af reserven ansat til langtidstjeneste kan ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for indkomståret 1986 fradrage et beløb på 3.000 kr. årligt.

For befalingsmænd af reserven med rådighedspligt, der kun periodevis gør tjeneste, reduceres frsdraget forholdsmæssigt.

Øvrigt personel, der oppebærer rådighedstillæg, skal ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregne rådighedstillægget samt de til de enkelte ydede vederlag for søn- og helligdagstjeneste og nattjeneste, men et beløb svarende til 20 pct. af såvel det modtagne rådighedstillæg som de nævnte variable tillæg kan fradrages.

Disse fradrag dækker alle udgifter ved natarbejde, overarbejde samt udearbejde, herunder tjenesterejser, der ikke medfører overnatning.

FAGLITTERATUR. Udgift til faglige tidsskrifter og håndbøger samt videnskabelige værker, der er nødvendige til stillingens varetagelse, kan fradrages i indkomstopgørelsen for det år, hvori udgiften er afholdt.

FISKERE

KOSTUDGIFTER. Under forudsætning af at fisketurene normalt varer mere end et døgn, tillades et fradrag i indkomstopgørelsen for merudgift til kost på søen på 10.200 kr. årligt, dog mindst 67 kr. pr. fiskedag.

Tilsvarende fradrag tillades, hvis fiskeri af kortere varighed udføres fra fremmed havn.

Såfremt fisketurenes varighed normalt ikke overstiger et døgn, men der dog skønnes at være merudgifter til kost, andrager fradraget 8.100 kr. årligt, dog mindst 41 kr. pr. fiskedag.

Hvor forannævnte forudsætninger kun har været opfyldt en del af året, reduceres de årlige fradrag forholdsmæssigt. Der foretages dog ikke nogen reduktion af fradragene alene på grundlag af, at der ikke sejles under stormvejr, eller fordi der skal foretages sædvanlige eftersyn og mindre reparationer på skibet.

Ved ansættelsen af eget forbrug af fisk medtages også værdien af forbruget om bord.

SØUDSTYR. Under forudsætning af at fisketurene normalt varer mere end et døgn, indrømmes et fradrag på 2.350 kr. årligt for søudstyr.

Hvis fisketurenesvarighed normalt ikke overstiger et døgn, men fiskeriet foregår under sådanne former, at søudstyr må anses for nødvendigt, indrømmes et skønsmæssigt fradrag, der dog maksimalt kan andrage 2.110 kr.

Nævnte fradragssatser gælder tillige for erhvervsdrivende fiskere.

IDRÆTSDOMMERE

Fodbold- og håndbolddommere, herunder linievogtere, samt andre idrætsdommere skal ved opgørelsen af deres skattepligtige indtægt medregne dommervederlag samt eventuel befordringsgodtgørelse og diæter.

Overstiger vederlaget for den enkelte kamp ikke 75 kr., vil et beløb svarende til det modtagne kunne fratrækkes ved indkomstopgørelsen som medgået til udgifter af fradragsberettiget art. Endvidere vil beløb, der er fastsat til dækning af rejseudgifter mv., kunne fratrækkes, når de ydes på grundlag af de for tiden for disse dommere gældende regler.

HAVNEARBEJDERE beskæftiget med lastning og losning af skibe indrømmes uden dokumentation for udgifternes størrelse et fradrag på 2 pct. af bruttolønnen dog højst 2.500 kr. årligt for udgifter til arbejdstøj, transport mellem mønstringssted og arbejdssted, overarbejde og natarbejde m.v.

Ud over dette fradrag indrømmes fradrag for udgifter til fagforeningskontingent samt til befordring mellem hjem og mønstringssted efter de sædvanlige regler om fradrag for udgift til befordring mellem hjem og arbejdsplads.

Der kan ikke ved siden af ovennævnte fradrag indrømmes fradrag for ødelagt arbejdstøj i forbindelse med losning af industrifisk.

Såfremt der begæres fradrag for et større beløb end anført, må de med arbejdet forbundne udgifter dokumenteres eller sandsynliggøres.

HJEMMEVÆRNETS DISTRIKTSLEDERE må ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregne den dem til dækning af merudgifter i forbindelse med hvervet tillagte ydelse, der for året 1986 udgør 300 kr. Et tilsvarende beløb kan dog fradrages som medgået til merudgifter ved hvervet.

HJEMMEVÆRNETS BEFALINGSMÆND SAMT KVINDELIGE BEFALINGSHAVENDE I HJEMMEVÆRNET må ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregne det dem i året 1986 tillagte rådighedsvederlag. Et beløb svarende til trediedelen af det modtagne rådighedsvederlag vil kunne fradrages for merudgifter som følge af hvervet, herunder udgift i anledning af det de pågældende påhvilende ansvar for mangler og svind ved afdelingens materiel.

De til hjemmeværnet som instruktører knyttede læger modtager lønning og kørselsgodtgørelse, som vil være at medregne ved indkomstopgørelsen, mens der alene indrømmes fradrag for kørselsudgift og eventuelt almindeligt lønmodtagerfradrag.

HYREVOGNSCHAUFFØRER kan fradrage 3 pct. af bruttolønnen, dog højst 4.400 kr. årligt, til dækning af merudgifter, herunder til fortæring, beklædning og forøget befordringsudgift mellem hjem og skifteplads på tidspunkter, hvor offentlig befordring ikke kan anvendes.

Forudsætningerne for fradrag af den angivne størrelse er, at tjenesten udføres som skiftende dag- og nattjeneste, samt at der i almindelighed ikke er mulighed for at indtage forplejning i hjemmet eller under kantineforhold. I modsat fald må fradraget reduceres efter skøn i de enkelte tilfælde.

Selvstændige vognmænd, der arbejder under tilsvarende forhold, indrømmes fradrag efter samme retningslinier.

JOURNALISTER VED BLADVIRKSOMHED. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan journalister i hovedstadsområdet uden dokumentation fratrække 10 pct. og journalister uden for hovedstadsområdet 5 pct. af bruttoindtægten ved journalistisk arbejde under forudsætning af, at de pågældende i det væsentlige er beskæftiget ved udgående arbejde.

For journalister der kun er delvis udgående nedsættes fradraget forholdsmæssigt.

Til bruttoindtægten medregnes alle tillæg såsom repræsentationstillæg og tilskud til automobilhold, således at procentfradraget beregnes af den samlede indtægt.

Procentfradraget skal dække alle udgifter forbundet med erhvervet inden for byområdet. Udgifter uden for byområdet kan fratrækkes særskilt, i det omfang de ikke dækkes af bladet.

Fradraget kan maksimalt beregnes af en bruttoindkomst på 50.000 kr.

JOURNALISTER OG PROGRAMSEKRETÆRER VED DANMARKS RADIO, der gør tjeneste i hovedstadsområdet, kan uden dokumentation fradrage 7 1/2 pct. af bruttoindtægten (lønindtægten) fra Danmarks Radio, dog højst 3.000 kr. årligt, og journalister og programsekretærer, der gør tjeneste uden for hovedstadsområdet, 4 pct., dog højst 2.000 kr. årligt, alt under forudsætning af, at de pågældende udelukkende er beskæftiget ved udgående arbejde.

For journalister og programsekretærer der kun er delvis udgående, nedsættes fradraget forholdsmæssigt.

FILMFOTOGRAFER OG FILMLYDTEKNIKERE, der er beskæftiget ved Danmarks Radios filmproduktion, kan uden dokumentation fradrage 5 pct. af bruttoindtægten fra Danmarks Radio, dog højst 2.500 kr. årligt, under forudsætning af, at de pågældende udelukkende er beskæftiget ved arbejde uden for Danmarks Radios lokaliteter.

Til bruttoindtægten medregnes den samlede lønning fra Danmarks Radio inklusive eventuelt almindelige eller særlige tillæg herunder tilskud til automobilhold eller kørselsgodtgørelse for kørsel med egen bil inden for byområdet, og procentfradraget beregnes af den samlede indtægt.

Der kan ikke ud over procentfradraget fratrækkes udgifter forbundet med erhvervet inden for byområdet. For rejser uden for byområdet indrømmes ikke fradrag for rejseudgifter og merudgifter til kost, for så vidt der fra Danmarks Radio udbetales rejsegodtgørelse og dagpenge. Mulige andre udgifter uden for byområdet kan fradrages særskilt, i det omfang de ikke dækkes af Danmarks Radio.

KLASSELOTTERIKOLLEKTØRER kan som driftsudgift i forbindelse med virksomheden fradrage udgifter til brevpapir, konvolutter, porto og protokoller samt en anpart af eventuelle udgifter til telefon. Som udgift til husleje kan fradrages et skønsmæssigt beløb, fastsat under hensyn til den samlede lejeudgift, herunder udgiften til rengøring, lys og varme for hele lejligheden.

KORDEGNE. Tilskud til anskaffelse, herunder genanskaffelse, af kjole eller kordegneuniform, medregnes til den skattepligtige indkomst, men der indrømmes i det år, tilskuddet ydes, et fradrag af samme størrelse.

Derudover indrømmes til vedligeholdelse af tjenestedragten og til vask af tilbehøret et årligt fradrag på 740 kr., hvis der er ydet tilskud til kjole, og 370 kr., hvis der er ydet tilskud til kordegneuniform.

Såfremt kjole eller kordegneuniform ikke kræves, ydes intet fradrag.

Kordegne, der ikke har modtaget tilskud til genanskaffelse af kjole, selv om sådan er blevet krævet, kan, indtil næste genanskaffelse med tilskud finder sted, fradrage 1.190 kr.

Det anførte gælder også for lærere eller andre, der virker som degne eller kirkesangere.

MILITÆRT PERSONEL. Officerer, der ud over den faste aflønning oppebærer særligt tillæg, kan ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for indkomståret 1985 fradrage et beløb på 3.000 kr. årligt.

For officerer af reserven med rådighedspligt, der kun periodevis gør tjeneste, reduceres fradraget forholdsmæssigt.

Øvrigt personel, der oppebærer militærtillæg, skal ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregne militærtillægget samt de til de enkelte ydede vederlag for søn- og helligdagstjeneste og nattjeneste, men et beløb svarende til 20 pct. af såvel det modtagne militærtillæg som de nævnte variable tillæg kan fradrages.

Disse fradrag dækker alle udgifter ved natarbejde, overarbejde samt udearbejde, herunder tjenesterejser, der ikke medfører overnatning.

Militært personel, der har gjort tjeneste under FN på cypern, bevarer de forannævnte fradrag. De oppebårne dagpenge anses for medgået til formålet, således at ingen del af beløbet vil være at medregne til den skattepligtige indkomst.

MÆLKEFORHANDLERE, DER UDEN FOR HOVEDSTADEN MED OMEGNSKOMMUNER forhandler mælk m.v. en detail fra vogn, må i indkomstopgørelsen medregne hele den fra mejeriet modtagne bruttoløn (lønning, forhandleravance og godtgørelse for svind, kørsel samt medhjælp mv.), medens de på den anden side kan fradrage den faktisk afholdte udgift til kørsel, herunder eventuelle afskrivninger, forsikringer vedrørende driften, til medhjælp, faglige kontingenter, rabatter samt afskrivning på goodwill. I den herefter resternde indkomst kan der foretages et fradrag for samtlige andre driftsudgifter, såsom udgifter til emballage, svind, kredittab, repræsentation og merudgift ved fortæring ude.

Ved nedennævnte samlede omsætning med mejeriet af mælk og fløde (opgjort efter indkøbspris) udgør fradraget i procent af indkomsten

Omsætning Fradrag (pct) ikke over 605.000 kr. ............................................. 8 605-660.000 kr. ................................................... 9 660-715.000 kr. ...................................................10 715-775.000 kr. ...................................................11 775-830.000 kr. ...................................................12 over 830.000 kr....................................................13

Såfremt mælkeforhandleren ikke selv må afholde samtlige de af fradraget omfattede driftsudgifter, vil de angivne procenter kunne nedsættes skønsmæssigt.

MæLKEFORHANDLERE MED DETAILSALG FRA MEJERI, DER LEVERER TIL HOVEDSTADEN, kan ved indkomstopgørelsen fradrage 15 pct. af den oppebårne bruttoløn for samtlige driftsudgifter.

MÆLKEFORHANDLERE MED EN GROSSALG FRA MEJERI, DER LEVERER MÆLK TIL HOVEDSTADEN, kan ved indkomstopgørelsen fradrage 10 pct. af den oppebårne bruttoløn. Herudover kan tab på kreditgivning fradrages, for så vidt det kan dokumenteres.

POLITITJENESTEMÆND

BEKLÆDNINGSGODTGØRELSE til politibetjente, der ikke gør tjeneste i uniform, medregnes fuldt ud ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, medens særlige udgifter, som godtgøres at være afholdt, kan fradrages. Bilassistenter i færdselspolitiet anses at have sådanne særlige udgifter til beklædning, hvorfor de kan fradrage et til den modtagne godtgørelse svarende beløb.

OPDAGERTILLÆG medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, men et til det modtagne tillæg svarende beløb kan fradrages.

PERSONLIGE TILLÆG medregnes fuldt ud i indkomstopgørelsen, og der kan ikke indrømmes noget fradrag alene begrundet i, at tjenestens art har medført bevilling af personligt tillæg.

SÆRLIGT TILLÆG (»POLITITILLÆG«) medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, men et beløb på 400 kr. årligt kan fradrages. Honorarlønnede færdselsbetjente kan fradrage et hertil svarende beløb.

Fradrag efter reglerne om overarbejde og natpenge kan foretages ved siden af forannævnte fradrag.

Godtgørelse for tjeneste på søn- og helligdage medregnes ved indkomstgodtgørelsen, og udførelse af sådan tjeneste berettiger ikke til særskilt fradrag.

STATIONSLEDERTILLÆG medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, men et til halvdelen af det modtagne tillæg svarende beløb kan fradrages.

PRESSEFOTOGRAFER, der som hovederhverv er beskæftiget med reportagearbejde ved bladvirksomhed, kan ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst fradrage erhvervsmæssigt afholdte udgifter til fotografiske artikler og kørsel samt eventuelle udgifter til mørkekammer og leje af biltelefon; i den herefter resterende indkomst kan fradrages 7 pct. til dækning ad de øvrige med erhvervet forbundne udgifter.

Procentfradraget kan ikke beregnes af et større beløb end 40.000 kr.

PRÆSTER i folkekirken skal ved indkomstopgørelsen medregne det boligbidrag, der er fradraget deres løn for en til rådighed stillet tjenestebolig eller lejet bolig. Hvor der ikke er stillet tjenestebolig eller lejet bolig til rådighed, skal et for afsavn heraf eventuelt modtaget huslejetilskud medregnes ved indkomstopgørelsen.

1. Udgift til kontor og venteværelse kan fratrækkes med: a. 40 pct. af huslejen. Der tillades dog intet fradrag, hvor der er stillet tjenestebolig eller lejet bolig til rådighed. b. Til vedligeholdelse af møbler og inventar i kontor og venteværelse 720 kr. c. Til opvarmning og belysning af disse lokaler en fjerdedel af de samlede udgifter til varme og lys, dog højst 4.500 kr. årligt, og kun i det omfang de samlede udgifter kan dokumenteres regnskabsmæssigt. d. Til rengøring af kontor og venteværelse kan efter skøn fradrages en del af udgiften til hushjælp.

2. Oppebåren godtgørelse for kontorhold (godtgørelse for tjenestelige udgifter) anses medgået til formålet. Hvor sådan godtgørelse ikke ydes, kan der for kontorholdsudgifter fradrages et beløb af 500 kr. årligt.

3. Udgift til embedsdragt kan fradrages med 960 kr. årligt.

4. Øvrige tjenstlige udgifter kan fradrages med 400 kr. årligt. Provster kan dog fradrage 600 kr. årligt.

5. Hjælpepræster er berettiget til et forholdsmæssigt fradrag svarende til tjenestens omfang, bortset fra fradrag for embedsdragt, der indrømmes fuldt ud.

Modtages der alene kørselstilskud fra det offentlige, kan det modtagne beløb anses for medgået til sit formål. Der kan i så fald alene med virkning for formueopgørelsen årligt afskrives 15 pct. af bilens anskaffelsessum. Fortjenste eller tab ved afståelse medregnes ikke ved indkomstopgørelsen.

Udgifter ud over det godtgjorte beløb kan kun fradrages, i det omfang de kan dokumenteres regnskabsmæssigt, jf. afsnittet om Biler og motorcykler.

SKUESPILLERE kan til dækning af merudgifter til fortæring uden for hjemmet, kostumer, maskering, teaterrekvisitter, vask, repræsentation o. lign. i den samlede bruttoindtægt ved teater- og filmarbejde foretage følgende fradrag

pct. Af indtægten indtil i alt 18.000 kr. .....................20 18.000 kr.-27.000 kr. ...............15 27.000 kr.-36.000 kr. ...............10 over i alt 36.000 kr. ..............5

Procentfradraget kan højst andrage 10.000 kr.

Fradragene kan ikke beregnes af indtægter hidrørende fra fjernsyn og radio samt fra grammofonindspilninger, idet fradrag for udgifter i forbindelse med sådanne indtægtserhvervelser kun kan indrømmes, i det omfang udgifterne dokumenteres eller sandsynliggøres.

Forinden procentfradraget beregnes, skal eventuelle merudgifter til ophold på rejser fradrages i bruttoindtægten.

Som merudgifter kan kun fradrages de til opholdet medgåede udgifter reduceret med værdien af »eget forbrug«.

For rejsedage med overnatning på hotel eller lignende kan de afholdte udgifter til natophold fradrages. Hvis betalingen for overnatning indbefatter betaling for morgenmåltid, nedsættes fradraget for overnatningsudgiften med 39 kr. Merudgiften til fortæring ansættes uden dokumentation for størrelsen til 180 kr. pr. rejsedag med overnatning.

For den eventuelt tilsluttende rejsedag og for rejsedage uden overnatning tillades merudgiften til fortæring fradraget med 75 kr. pr. dag.

Såfremt overnatning kan dokumenteres, men udgiften ikke dokumenteres, tillades merudgiften til fortæring og overnatning fradraget med 265 kr. pr. rejsedag med overnatning. Ønskes fradrag ud over de anførte satser, må berettigelsen hertil godtgøres af den pågældende skatteyder.

TJENERE OG ANDET SERVERINGSPERSONALE

Såfremt betjeningsafgiften er indregnet i priserne og efterfølgende afregnes med serveringspersonalet, vil afregningsbeløbet på 13,1 pct. af omsætningen fuldt ud være at tage til indtægt. Herudover medregnes eventuel modtagen godtgørelse for manglende, garanteret omsætning.

Tab i forbindelse med erhvervelsen af indtægten kan alene fratrækkes, når det dokumenteres eller sandsynliggøres.

VURDERINGSMÆND kan uden dokumentation for størelsen af udgifter til kørsel, telefon, porto mv., som er afholdt i forbindelse med hvervets udførelse, fradrage 10 pct. af oppebårne honorarer for vurderingsarbejde udført i landdistrikter og 5 pct. af oppebårne honorarer for vurderingsarbejde udført i bydistrikter. Fradraget kan dog i intet tilfælde overstige 1.000 kr.

De anførte fradrag kan indrømmes såvel for indkomstår, hvori der foretages almindelig vurdering, som for indkomstår, hvori der alene foretages omvurdering.

Fradraget vil kunne indrømmes jævnsides med et eventuelt lønmodtagerfradrag vedrørende anden indtægt.

ØLKUSKE. Distriktsledere ved de københavnske bryggerier anses for berettigede til et fradrag i indkomstopgørelsen på 13 pct. af deres løn- og provisionsindtægt for udgifter til repræsentation, telefon og lignende.

Herudover kan fratrækkes kredittab, kørselsudgifter samt for overenskomstmæssigt fastsatte naturalieydelser til mandskab på vognene et beløb på 38 kr. pr. mand pr. arbejdsdag.

ØLKUSKE I PROVINSEN anses berettigede til et fradrag i indkomstopgørelsen for udgifter til repræsentation, flasketab, svind og fortæring ude. Fradragets størrelse må bero på et skøn i de enkelte tilfælde. Tab ved kreditgivning kan fradrages, i det omfang det dokumenteres.

NORMALVÆRDIEN AF KOST OG LOGI

Værdien af kost og logi ansættes ens for mænd og kvinder efter følgende satser

1. For medhjælpere ved husholdning og landbrug mv. 18.600 kr.

2. For sygehuspersonale der har bolig på sygehuset og aflønnes med en bruttoløn, hvori der foretages fradrag for boligen med et af sygehuset fastsat fradrag i lønnen, vil indkomstansættelsen være at foretage på grundlag af hele bruttolønnen. Sker aflønningen med kontant løn plus ophold på sygehuset, ansættes normalværdien af kost og logi til 18.600 kr.

3. For brugsforeningsmedhjælpere der aflønnes med en bruttoløn, hvori der foretages fradrag for kost og logi, vil indkomstansættelsen være at foretage på grundlag af hele bruttolønnen.

4. For køkken- og serveringspersonale, private sygeplejersker, sygehuspersonale, som har bolig uden for sygehuset, medhjælpere ved husholdning og landbrug, der alene modtager fri kost, og dermed ligestillede ansættes værdien af

kr. pr. dag fuld kost til...................................................43 delvis fri kost, normalt 2 måltider til ...................................................33 1 måltid til ...................................................22

Såfremt afløsning med kontant ydelse har fundet sted, skal den kontante ydelse medregnes til den skattepligtige indkomst.

5. Søfolk (jf. sømandsskattelovens § 4). Fri kost om bord ansættes til følgende beløb pr. dag

kr. pr. dag For kalenderåret 1986...........................................43

Søfolk, der får udbetalt kostpenge i stedet for fri kost om bord, skal, hvor det pågældende skib er omfattet af sømandsskatteloven, eller hvor forholdene med hensyn til kost kan ligestilles hermed, alene medregne kostpenge med et beløb svarende til værdien af fri kost ombord.

6. Militært personel. Gratis naturalydelser, der ydes værnepligtige i forsvaret og civilforsvaret i den periode, der er fastsat som den første samlede tjenestetid, samt frivilligt personel i den periode, der er fastsat som uddannelsestid, medregnes ikke til den skattepligtige indkomst. Det samme gælder naturalydelser og kostpenge, der ydes ved aftjening af civil værnepligt. For andet militært personel der modtager frit kvarter, ansættes værdien heraf til 260 kr. pr. måned.

UDLÆNDINGES FRADRAG FOR MERUDGIFTER VED MIDLERTIDIGT OPHOLD HER I LANDET

Ved indkomstansættelsen for udlændinge, hvis ophold her i landet på forhånd må antages at blive af kortere varighed, vil der kunne indrømmes at fradrag for forøgede leveomkostninger i forbindelse med opholdet, men spørgsmålet må i hvert enkelt tilfælde forelægges vedkommende amtsskatteinspektorat (i København og på Frederiksberg vedkommende skattedirektorat).

ARBEJDE I UDLANDET

Ved lønarbejde uden for Danmark og Grønland indrømmes fradrag for merudgifter ved arbejdet. Hvor arbejdet udføres for en dansk eller udenlandsk arbejdsgiver under uafbrudt ophold i udlandet i mindst 2 måneder, indrømmes uden kokumentation et standardfradrag.

Fradraget tilkommer dog ikke lønmodtagere, der er beskæftiget ved et arbejdssted i Danmark eller på Grønland og i medfør af denne beskæftigelse udfører arbejde (rejser) i udlandet, f. eks. handels- og forretningsrejsende, tilsynsførende, eksportchauffører, flypersonale, der er stationeret her i landet, og lignende.

Fradraget tilkommer ej heller lønmodtagere, der udfører arbejde til søs, eller lønmodtagere, der i tilknytning til arbejdet i udlandet er berettiget til godtgørelser, som omhandlet i statsskattelovens § 5 d eller i ligningslovens § 7 r (herunder personel tilknyttet FN's fredsbevarende styrker), eller lønmodtagere, hvis arbejde ikke er forbundet med natophold i udlandet (»grænsegængere«).

Skattepligtige, der herefter ikke er berettiget til standardfradrag, kan i stedet fratrække merudgifter, som kan dokumenteres eller sandsynliggøres, og som er nødvendiggjort af arbejdet i udlandet.

Standardfradraget ydes ved et procentfradrag i pengelønnen og ved særlige regler vedrørende kost, logi mv.

PROCENTFRADRAGET ANDRAGER

Vesteuropa

10 pct. af den for arbejdet i udlandet oppebårne pengeløn.

Til Vesteuropa medregnes i denne forbindelse Findland, Vesttyskland, Østrig, Italien og de vest herfor liggende lande i Europa.

Området uden for Vesteuropa

25 pct. af den for arbejdet i udlandet oppebårne pengeløn.

PENGELØNNEN

Ved pengeløn forstås i denne forbindelse den ordinære kontante løn inkl.tantieme, gratiale og godskrivning på konto mv. med tillæg af eventuelle i anledning af udlandsarbejdet modtagne løntillæg og den i forbindelse med udlandsarbejdet optjente feriegodtgørelse, i det omfang denne efter almindelige regler medregnes til den skattepligtige indkomsk i indkomståret.

Værdien af skattepligtige naturalydelser, f. eks. fri kørsel, telefon og beklædning medregnes ikke. Ej heller medregnes indkomstskattefri beløb, der af arbejdsgiveren indbetales til en pensionsordning for arbejdstageren.

Omfatter udlandsarbejdet en del af en aflønningsperiode, medregnes en forholdsmæssig del af periodens løn. Gratiale, bonus og tantieme mv., der opgøres for et helt år, medregnes med 1/365 for hver dag i udlandet, idet der dog tages hensyn til eventuelle ændringer i lønvilkørene i årets løb.

Forinden de nævnte 10 pct. eller 25 pct. beregnes, formindskes den opgjorte pengeløn med de fradragsberettigede opholds- og forplejningsudgifter, som afholdes af den skattepligtige selv, jf. punkt c. nedenfor.

For hver udlandsperiode kan procentfradraget højst beregnes af en pengeløn, der svarer til en helårlig pengeløn på 200.000 kr.

KOST OG LOGI MV.

For personer der ikke havde bopæl i det pågældende land ved ansættelsesforholdets begyndelse, gælder endvidere det under a, b og c anførte

a. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst bortses fra værdien af kost og logi ydet til lønmodtageren.

b. Beløb, som arbejdsgiveren efter regning yder til dækning af lønmodtagerens rimelige udgifter til ophold, sædvanlig forplejning og erhvervsmæssige befordringsudgifter, medregnes ikke til den skattepligtige indkomst. Ej heller medregnes en værdi for »eget forbrug«. Ved afgørelsen af om udgifter til ophold og sædvanlig forplejning er rimelige, kan de beløb, der er fastsat i finansministeriets cirkulærer om godtgørelse af udgifter ved tjenesterejser i udlandet, anses for vejledende.

c. Afholder lønmodtageren selv tilsvarende opholds- og forplejningsudgifter, gives fradrag for disse efter sædvanlig dokumentation eller sandsynliggørelse og uden reduktion for »sparet hjemmeforbrug«.

Der kan ikke jævnsides med anvendelsen af ovennævnte regler ydes fast lønmodtagerfradrag for samme indkomstår.

Standardfradraget træder i øvrigt i stedet for samtlige fradrag for udgifter forbundet med udlandsarbejdets udførelse.

Der kan således ikke ved siden af standardfradraget indrømmes medslag for indtægt i fremmed valuta, indtjent og forbrugt i udlandet.

Skattepligtige, der er berettiget til standardfradraget efter ovenstående regler, kan i stedet vælge at fratrække de af arbejdet i udlandet nødvendiggjorte merudgifter, som kan dokumenteres eller sandsynliggøres.

BESKATNING AF UDENLANDSKE AKTIVER OG INDTÆGT FRA UDLANDET

For skatteydere der er bosat her i landet, skal der ved formuebeskatning af aktiver anbragt i udlandet og indkomstbeskatning af indtægter fra udlandet forholdes på følgende måde.

1. FORMUEOPGØRELSEN

Ved formueansættelsen må som udgangspunkt benyttes aktivets omsætningsværdi i vedkommende land omregnet til dansk mønt efter den valutakurs, der er gældende på det tidspunkt, som er afgørende for formueangivelsen.

Fast ejendom i udlandet medtages til kontantværdien efter prisforholdene pr. 1. januar 1986 reduceret med eventuelle behæftelser, ansat til kursusværdien, og med et beløb i vedkommende fremmede mønt svarende til den omsætningsafgift, som måtte blive forlangt i tilfælde af ejendommens salg.

I det udfundne beløb vil der kunne gives et nedslag efter de lignende myndigheders skøn, når den skattepligtige godtgør, at der kun er begrænset mulighed for udbyttes hjemtagelse og vanskeligheder for overførsel hertil af selve kapitalen. Spørgsmålet om nedslagets størrelse skal i tvivlstilfælde forelægges for statsskattedirektoratet.

For visse erhvervsejendomme kan der herudover gives nedslag i medfør af ligningslovens §§ 18 B og C.

Såfremt den danske kapitalejer har en nærliggende mulighed for gennem clearing at kunne hjemtage sin kapital helt eller delvis, må der ved fastsættelsen af medslaget også tages hensyn hertil.

For så vidt angår den endelige fastsættelse af kapitalværdien af aktiver anbragt i udlandet, henvises kapitalejerne til nærmere forhandling med de skattelignende myndigheder.

2. INDKOMSTOPGØRELSEN

A. TILGODEHAVENDER ERHVERVET I INDKOMSTÅRET 1986

Indtægter (herunder renter af ældre tilgodehavender) medregnes til den skattepligtige indkomst for indkomståret 1986 efter kursen for det pågældende lands valuta på erhvervelsestidspunktet. For erhvervsmæssige tilgodehavender medtages senere ændringer i kursværdien efter reglerne i kursgevisntlovens § 6.

Såfremt den skattepligtige godtgør, at indtægten af valutamæssige grunde ikke har kunnet hjemtages, vil det kunne tillades, at indtægten medregnes til den skattepligtige indkomst for erhvervelsesåret med et lavere, skønsmæssigt ansat beløb. Det er en betingelse herfor, at værdiansættelsen kan godkendes af ligningsmyndighederne, og at den skattepligtige i en over for ligningsmyndigheden afgivet erklæring forpligter sig til at tage senere ændringer i tilgodehavendets værdi i betragtning ved indkomstopgørelsen.

B. TILGODEHAVENDER ERHVERVET FØR INDKOMSTÅRET 1986

I. Tilgodehavender der af valutamæssige grunde ikke tidligere har kunnet hjemtages, men har kunnet hjemtages i indkomståret 1986

1. Er tilgodehavendet erhvervet af den skattepligtige efter det indkomstår, der ligger til grund for skatteåret 1956/57, og har det været medregnet til den skattepligtige indkomst, skal det medregnes til den skattepligtige indkomst for indkomståret 1986 med fradrag af tidligere indkomstbeskattede beløb. Har den skattepligtige i overensstemmelse med en af ham over for ligningsmyndigheden afgiven erklæring ikke medregnet tilgodehavendet til de skattepligtige indkomster, skal disse efterbeskattes efter de i anvisningerne for tidligere år angivne regler.

2. Er tilgodehavendet erhvervet af den skattepligtige i indkomstår, der ligger til grund for skatteåret 1956/57 eller tidligere skatteår, og har de i medfør af de for disse skatteår gældende anvisninger ikke tidligere været medregnet i den skattepligtige indkomst eller medregnet med et nedslag, skal de principielt medregnes til den skattepligtige indkomst for indkomståret 1986. Der kan dog i hvert enkelt tilfælde ved henvendelse til statsskattedirektoratet fremsættes anmodning om at få indtægten fordelt over skatteansættelserne for de år, hvilke den er indtjent.

II. Tilgodehavender der af valutamæssige grunde endnu ikke har kunnet hjemtages.

Såfremt den skattepligtige har medregnet tilgodehavenderne i sin skattepligtige indkomst for tidligere indkomstår med et nedslag, tages ændringer i fordringernes værdi i betragtning ved indkomstopgørelsen.

Har den skattepligtige ikke tidligere medregnet tilgodehavenderne i sin skattepligtige indkomst, er han fortsat berettiget til at undlade at tage hensyn til disse ved indkomstopgørelsen. I tilfælde af den skattepligtiges død eller fraflytning her fra landet, indsendes sagen til statsskattedirektoratet til afgørelse af eventuel efterbeskatning.

INDTÆGTER, DER ER INDTJENT OG FORBRUGT I UDLANDET

INdtægt indtjent i udlandet omregnes normalt efter gældende valutakurs.

Hvor det godtgøres, at købekraften af i udlandet indtjente og forbrugte beløb er væsentlig mindre end købekraften af det tilsvarende beløb i danske kroner omregnet efter vekselkursen, vil der kunne indrømmes et nedslag, men spørgsmålet må i hvert enkelt tilfædet forelægges statsskattedirektoratet.

KOMMANDITISTERS FRADRAG AF UNDERSKUD MV.

1. FRADRAGSBEGRÆNSNING

Kommanditisten skal ved opgørelsen at sin skattepligtige indkomst medregne sin anpart i selskabets driftsresultat opgjort efter skattemæssige regler.

Herudover kan kommanditisten ved sin indkomstopgørelse foretage skattemæssige af- og nedskrivninger på sin ideelle anpart i kommanditselskabets aktiver.

Kommanditisten kan dog ikke ved sin indkomstopgørelse samlet fratrække et større beløb end svarende til den til anparten hørende hæftelse, idet anpart i driftunderskud samt skattemæssige af- og nedskrivninger alene kan fratrækkes i den udstrækning, de modsvares af en positiv saldo på den under pkt. 2 nævnte fradragskonto.

2. FRADRAGSKONTOEN

Ved opgørelse af saldo for det højst tilladte fradrag af driftsunderskud og skattemæssige af- og nedskrivninger medtages følgende beløb

a) Indskud, der kan anses for ansvarlig indskudskapital. Der medregnes såvel indbetalt som skyldigt indskud.

b) Vederlag betalt for overtagelse af anpart fra anden deltager. Der medregnes såvel udredet vederlag som overtagne indskudsforpligtelser.

c) Forpligtelser som følge af kommanditistens medhæftelse som selvskyldner for selskabsgæld, i det omfang forpligtelsen endeligt påhviler kommanditisten uden regres til andre deltagere.

d) Anpart i kommanditselskabets overskud i det omfang dette beløb forbliver indestående i selskabet på samme vilkår som ansvarlig indskudskapital.

e) Beskattede anvancer ved afhændelse af kommanditselskabets aktiver i den udstrækning disse modsvarer af- og nedskrivninger, der er fragået fradragskontoen.

f) Anpart i kommanditselskabets fortjenester ved afhændelse af selskabets aktiver samt anpart i kommanditselskabets realiserede formuegevinster (f. eks. kursgevinster ved indfrielse af lån) i det omfang fortjeneste forbliver indestående i selskabet på samme vilkår som ansvarlig indskudskapital.

Der fragår følgende beløb

g) Anpart i selskabets driftsunderskud, der er fratrukket ved indkomstopgørelsen.

h) Skattemæssigt fratrukne af- og nedskrivninger på anpart i selskabets aktiver.

i) Forlods afskrivninger som følge af anvendelse af investeringsfondshenlæggelse eller indskud på etableringskonto.

j) Forskudsafskrivninger på anpart i selskabets aktiver.

k) Anpart i kommanditselskabets realiserede formuetab (ikke fradragsberettigede omkostninger og tab ved selskabets afhændelse af aktiver), i det omfang beløbene belastes kommanditistens kapitalkonto i kommanditselskabet, og de ikke modsvares af skattemæssige afskrivninger eller fradrag.

3. FÆLLES SALDOVÆRDIKONTO

Foretager en kommanditist i medfør af afskrivningslovens regler saldoafskrivning på en fælles saldoværdikonto, hvori indgår anpart i aktiver i kommanditselskabet og aktiver uden for kommanditselskabet (såvel anpart i andre kommanditselskabers aktiver som aktiver i virksomhed, hvor kommanditisten er fuldt ansvarlig) gælder

a) Der kan ved indkomstopgørelsen ikke fratrækkes - anpart i kommanditselskabets driftsunderskud opgjort efter skattemæssige regler, og - skattemæssige nedskrivninger og separate afskrivninger (hvorved forstås skattemæssige afskrivninger bortset fra saldoafskrivninger) vedrørende anpart i kommanditselskabets aktiver,

hvis summen af de gennem årene foretagne fradrag for anpart i driftsunderskud, skattemæssige nedskrivninger og separate afskrivninger tillige med anpart i realiserede ikke fratrukne formuetab vedrørende kommanditselskabet overstiger hæftelsen for den pågældende anpart.

b) Der kan ved indkomstopgørelsen ikke fratrækkes - anpart i kommanditselskabets(ernes) driftsunderskud opgjort efter skattemæssige regler, - skattemæssige nedskrivninger og separate afskrivninger vedrørende anpart i kommanditselskabets(ernes) aktiver, samt - skattemæssige saldoafskrivninger på den fælles saldoværdikonto,

hvis de samlede skattemæssige fradrag gennem årene og konstaterede ikke fratrukne formuetab overstiger summen af de pågældende anparters hæftelse.

Dette betyder, at der føres en fælles fradragskonto for de anparter, hvis aktiver indgår i en fælles saldoværdikonto.

Den fælles fradragskonto godskrives anparternes hæftelse mv. og betales med skattemæssige driftsunderskud, nedskrivninger og separate afskrivninger, realiserede formuetab samt de skattemæssige afskrivninger på den fælles saldoværdikonto.

Den fælles fradragskonto kan ikke godskrives et beløb vedrørende en anpart, der overstiger det beløb, der er ført som tilgang på den fælles saldoværdikonto fra anparten.

Indgår der i saldoværdikontoen tilgang fra virksomhed hvor kommanditisten er fuldt ansvarlig, godskrives den fælles fradragskonto et beløb svarende til tilgangen i den fælles saldoværdi fra denne virksomhed, og den fælles fradragskonto belastes med de samlede skattemæssige afskrivninger på den fælles saldoværdikonto.

4. KONSEKVENSER AF FRADRAGSBEGRÆNSNINGER

Skattemæssige afskrivninger, der efter punkterne 1 eller 3 ikke kan foretages med virkning for indkomstopgørelsen, anses for ikke foretaget.

I det omfang skattemæssige afskrivninger kan foretages, anses bundne afskrivninger for foretaget forud for afskrivninger, der efter kommanditistens valg kunne være henskudt til et senere indkomstår.

Anpart i driftsunderskud og bundne skattemæssige afskrivninger, for hvilke fradrag er nægtet ved indkomstopgærelsen under hensyn til fradragskontoens udvisende, kan uden tidsbegrænsning bringes til fradrag ved indkomstopgørelsen inden for en på fradragskontoen i senere indkomstår fremkommen positiv saldo.

5. DEN SKATTEPLIGTIGE FORMUE

Ved opgørelsen af den skattepligtige formue medregnes kommanditistens ideelle anpart af kommanditselskabets formuemasse opgjort efter almindelige formueskattemæssige principper.

En kommanditist kan ikke ved opgørelsen af den skattepligtige formue fratrække et større beløb vedrørende kommanditanparten end svarende til restindskudsforpligtelsen (forskellen mellem hæftelse og de faktisk foretagne indskud).

6. AFSTÅELSE

Ved en kommanditists afståelse af en kommanditanpart og ved kommanditselskabets afståelse af aktiver skal kommanditisten opgøre skattemæssig avance efter skattelovgivningens almindelige regler for afståelse af de pågældende aktiver, idet kommanditisten skattemæssigt anses for at have afstået ideelle anparter i kommanditselskabets aktiver og eventuelle passiver.

Salgssummen opgøres efter skattelovgivningens almindelige regler, idet der ved afståelse af anpart tages hensyn til den ideelle anpart i kommanditselskabets gæld, som kommanditisten samtidigt overdrager.

AKTIONÆRER OG AKTIESELSKABER M. V.

HÅNDVÆRKERAKTIER

I tilfælde hvor aktier i forbindelse med stiftelse af et aktieselskab eller ved udvidelse af et selskabs aktiekapital modtages som vederlag for udført arbejde, leverancer mv., må aktierne principielt medregnes i modtagerens skattepligtige indkomst til mindst den pålydende værdi.

»Håndværkeraktier« kan dog i indkomstopgørelsen medregnes til lavere værdi, når en nærmere foreskrevet erklæring afgives.

Om indholdet af denne erklæring henvises til det i Meddelelser fra Statens Ligningsdirektorat og Ligningsrådet, januar 1972, side 200 anførte.

Blanketter til afgivelse af erklæring udleveres ved henvendelse til statsskattedrrektoratet eller et amtsskatteinspektorat.

AKTIEERHVERVELSER I UDVIKLINGSLANDE

Danske virksomheder, der foretager leverancer til aktieselskaber i udviklingslande, hvor leverancerne er betinget af, at en del af vederlaget herfor erlægges i form af aktier i vedkommende selskab, kan ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst nedskrive aktiernes værdi til handelsværdien på modtagelsestidspunktet.

Det er en betingelse for fradragsretten ved nedskrivningen, at fortjenste ved senere afståelse af aktierne, herunder ved opløsning af det udenlandske selskab, medregnes til den danske virksomheds skattepligtige almindelige indkomst, og at fortjenesten opgøres som forskellen mellem afståelsessummen og aktiernes nedskrevne værdi.

Det skal fremgå af regnskabet eller af et særligt bilag til selvangivelsen, at aktierne er omfattet af denne ordning.

SKATTEKURSER PÅ AKTIER OG ANPARTER

Ved opgørelse af den skattepligtige formue medregnes aktier og anparter til værdier efter nedenstående regler

I. Aktier, som noteres på Københavns Fondsbørs eller på en børs i udlandet, medregnes i den skattepligtige formue til den noterede kurs på tidspunktet for formueopgørelsen, eventuelt til den nærmest forud herfor noterede kurs.

II. Aktier, som ikke noteres på børsen, samt anparter i anpartsselskaber medregnes i formuen til en af statsskattedirektoratet beregnet kurs. Aktionærer, der har kalenderåret som regnskabsår, skal ved opgørelse af formuen for indkomståret 1986 (pr. 1. januar 1987) anvende en kurs, der er beregnet efter de regler, som anføres nedenfor. Aktionærer, der for indkomståret 1986 skal opgøre deres formue på et tidspunkt forud for den 31, december 1986, skal anvende en kurs, der er beregnet efter regler, som er gengivet i Meddelelser fra Statsskattedirektoratet og Ligningsrådet, januar 1986, side 47-49. Om muligheden for at fravige de beregnede kurser, se nedenfor, næstsidste afsnit.

For selskaber, der har optaget et konvertibelt obligationslån, er den beregnede kurs fra og med kursen pr. 1. januar 1984 en fælles kurs for selskabets aktier/anparter og de konvertible obligationer.

Ved kursberegningen pr. 1. januar 1987 er anvendt følgende komponenter

1) INDTJENINGSEVNEN. Herved forstås et gennemsnit af selskabets driftsresultat - over- eller underskud - i procent af aktiekapitalen i selskabets seneste regnskabsår forud for tidspunktet for kursberegningen samt i de to foregående år.

Som driftsresultat anvendes selskabets skattepligtige indkomst inden eventuelt fradrag for skattemæssigt underskud fra tidligere skatteår, men med tillæg af skattefrit udbytte. Heri fratrækkes fortjeneste hidhørende fra selskabets særlige skattepligtige indkomst, medens tab herved tillægges. Det herefter fremkomne beløb formindskes med det indkomstskattebeløb, der kan beregnes af denne indkomst.

Indtjeningsevnen ansættes ikke lavere end 0.

2) DET DEKLAREREDE UDBYTTE. Der anvendes den udbytteprocent, som er vedtaget for det regnskabsår, som danner grundlag for selskabets seneste skatteansættelse.

3) AKTIERNES INDRE VÆRDI. Herved forstås selskabets samlede formue (egenkapital) i procent af aktiekapitalen. Formuen opgøres efter skattelovgivningens almindelige regler om formueopgørelse på grundlag af selskabets statusopgørelse ved udgangen af det regnskabsår, som benyttes ved selskabets seneste skatteansættelse forud fror kursberegningen.

Ved beregningen af den indre værdi foretages fradrag for de på selskabets opgørelsestidspunkt endnu ikke forfaldne beløb afsat til betaling af udbytte for selskabets senest afsluttede regnskabsår, samt for selskabsskatter, som er eller kan forventes pålignet selskabet for tiden forud for opgørelsesdagen.

A. DEN ALMINDELIGE BEREGNINGSREGEL

Kursen beregnes som gennemsnittet af

1) indtjeningsevnen kapitaliseret med 6,

2) udbytteprocenten kapitaliseret med 21,

3) 80 pct. af den indre værdi.

B. HOVEDAKTIONÆRSELSKABER

Såfremt over halvdelen af de stemmeberettigede aktier i et selskab hvorved forstås over halvdelen af aktiernes stemmeværdi, ejes af en enkelt aktionær, af en person og dennes nærmeste familie (ægtefælle og mindreårige børn), af et andet selskab, en koncern eller lignende, beregnet kursen som et gennemsnit af

1) indtjeningsevnen kapitaliseret med 6,

2) 80 pct. af den indre værdi.

C. DEN »MODIFICERENDE« REGEL

I tilfælde hvor en kurs, der er beregnet efter reglen under A eller B, overstiger den fulde indre værdi, foretages der en ny beregning, forudsat at indtjeningsevnen er større end 10 pct.

Ved denne beregning kapitaliseres indtjeningsevnen således

De første 10 pct. af indtjeningsevnen kapitaliseres med 6, den overskydende del med 3.

Som formuekurs anvendes den således beregnede kurs, hvis den fortsat er større end den indre værdi, ellers anvendes den indre værdi.

D. EJENDOMSSELSKABER

Kursberegningen for disse selskaber foretages efter den under A, B eller C anførte regel, men kursen kan dog ikke blive lavere end 90 pct. af den indre værdi.

E. »90 PCT.-SELSKABER«

Ved kursberegningen for følgende selskaber bortses der fra indtjeningsevne og deklareret udbytte. Kursen beregnes til 90 pct. af den indre værdi

1) Selskaber der er trådt i likvidation.

2) Selskaber hvis virksomhed hovedsalig består i at eje aktier i et eller flere andre selskaber i et sådant omfang, at disses virksomhed kan kontrolleres af det aktieejende selskab og hvis indtægt væsentligst består i udbytte fra andre selskaber (holdingselskaber).

3) Selskaber hvis aktiver hovedsaglig består i bankindestående, værdipapier o. lign., når indtægterne fortrinsvis hidrører fra afkastet af aktiverne.

F. DATTERSELSKABER

Når alle aktier i et selskab (datterselskabet) ejes af et andet selskab (moderselskabet), beregnes der ingen kurs på aktierne i datterselskabet. Ved opgørelse af moderselskabets egenkapital medregnes datterselskabsaktierne normalt til en værdi svarende til datterselskabets egenkapital. I tilfælde hvor kursen på moderselskabets aktier beregnes til 90 pct. af den indre værdi efter reglen under pkt. E, medregnes datterselskabsaktierne dog i moderselskabets egenkapital til en værdi opgjort efter en kurs, der er beregnet efter reglerne under pkt. B-E.

G. NYSTIFTEDE SELSKABER

Hertil hører selskaber, hvis første regnskabsår udløber på et sådant tidspunkt, at selskabet ikke har været pligtigt at indsende den første selvangivelse, inden kursberegningenforetages. Kursen på aktier i disse selskaber ansættes til pari.

FÆLLES REGLER

Hvor det er oplyst, at et selskabs aktiekapital er udvidet med fondsaktier eller ved indbetaling efter udløbet af det regnskabsår, som anvendes ved kursberegningen, vil kursen blive beregnet til det beløb, som aktiekapitalens kursværdi før udvidelsen og den ved udvidelsen tilførte kapital udefra udgør i procent af aktiekapitalen efter udvidelsen.

På samme måde vil der blive beregnet en fælles kurs for aktier og obligationer, hvis det er oplyst, at selskabet har optaget et konvertibelt obligationslån efter udløbet af det regnskabsår, der envendes ved kursberegningen.

Alle kurser afrundes nedad til nærmeste med 5 delelige tal.

Hvor særlige forhold foreligger, kan de anførte beregningsregler være fraveget.

I den af statsskattedirektoratet udarbejdede kursliste for unoterede aktier og anparter januar 1987 er ovennævnte regler anvendt ved beregning af de i listen anførte kurser, såvel for de selskaber, der omfattes af ligningslovens § 19, som for andre selskaber.

Kurslisten udsendes til de lignende myndigheder.

Den kan købes af andre interesserede. Henvendelse om køb må ske skriftligt eller personligt til Direktoratet for Statens Indkøb, Bredgade 20, 1260 København K. (mandag-fredag kl. 9.00-16.00).

De i kurslisten anførte kurser kan ikke ved formueansættelsen fraviges af de lignende myndigheder. Men i tilfælde hvor en aktionær mener at kunne godtgøre, at der ved kursberegningen ikke er taget hensyn til forhold, som kan have betydning for bedømmelse af aktiernes værdi på tidspunktet for formueansættelsen, kan henvendelse om en eventuel ændring af den beregnede kurs ske til det amtsskatteinspektorat, hvorunder selskabet har hjemsted. For selskaber med hjemsted i København og på Frederiksberg må henvendelse rettes til vedkommende skattedirektorat.

Kurserne i statsskattedirektoratets kursliste er skattekurser beregnet til brug ved formueansættelsen, og de kan ikke uden videre forventes godkendt som grundlag for overdragelser eller ved afgiftsberegninger.

SKATTEGODTGØRELSE TIL MEDLEMMER AF UDLODDENDE INVESTERINGSFORENINGER, DER ER OMFATTET AF SELSKABSLOVENS § 1, STK. 1, NR. 6

Ifølge selskabsskattelovens § 17 A, stk.2, indrømmes der skattegodtgørelse til medlemmer af udloddende investeringsforeninger.

Skattegodtgørelsen beregnes som 25 pct. af den del af de udloddede beløb, som hidrører fra modtagne aktieudbytter m.v.

Den procentdel af udlodningen fra de nævnte investeringsforeninger, som anses at hidrøre fra aktieudbytter m.v., beregnes således

Foreningens samlede aktieudbytte x 100 ------------------------------------- Foreningens samlede udlodning

Den skattegodtgørelse, som det enkelte medlem er berettiget til, beregnes herefter ved at gange foranstående procentdel af det fra foreningen udloddede beløb med den i lovbestemmelsen anførte skattegodtgørelsesprocent på 25, idet den herefter fremkomne procent dog afrundes til et helt tal, således at brøkdele under 1/2 bortkastes, medens brøkdele på 1/2 og derover oprundes.

SAMBESKATNING AF SELSKABER

I henhold til selskabsskattelovens § 31 kan det tillades, at to eller flere aktieselskaber sambeskattes. Med aktieselskaber sidestilles anpartsselskaber. Tilsvarende regler gælder for de i selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2, nævnte selskaber med begrænset ansvar, der uden at være optaget i aktieselskabsregistreret beskattes på samme måde som aktieselskaber. Endvidere gælder reglerne for de i § 1, stk. 1, nr. 2a, nævnte sparekasser, de i § 1, stk. 1, nr. 3, nævnte brugsforeninger samt de i § 1, stk. 2, 1. pkt. nævnte hovedforeninger.

Ansøgning om sambeskatning skal indsendes til det amtsskatteinspektoratet, hvorunder moderselskabet har hjemsted. For selskaber med hjemsted i Københavns og Frederiksberg kommuner indsendes ansøgningen dog til henholdsvis direktoratet for Københavns skatte- og registerforvaltning og Frederiksberg skattedirektorat.

1. Sambeskatning tillades kun, hvis følgende betingelser er opfyldt

1.1 Selskaberne skal have samme regnskabsår.

Sambeskatning tillades, uanset at selskabernes regnskabsår ikke begynder samtidigt, hvis blot de slutter samtidigt, og moderselskabet tillige har ejet aktierne eller anparterne i datterselskabet i såvel hele moderselskabets indkomstår som i hele datterselskabets indkomstår.

Ejer moderselskabet aktierne eller anparterne fra datterselskabets stiftelse, tillades sambeskatning, hvis blot selskabernes regnskabsår slutter samtidigt. Det samme gælder, hvis moderselskabet erhverver aktierne eller anparterne i et selskab, som har været uden aktivitet fra dets stiftelse, når bortses fra forrentning af indskudskapitalen.

Ejer moderselskabet aktierne eller anpartenne indtil datterselskabets likvidation, tillades sambeskatning, hvis blot selskabernes regnskabsår begynder samtidigt.

1.2. Samtlige aktier eller anparter i datterselskaberne skal ejes af moderselskabet eller af et eller flere af de datterselskaber, der inddrages under sambeskatningen, eller af disse selskaber i forening.

Er et eller flere af datterselskaberne hjemmehørende i udlandet, kan tilladelse meddeles, såfremt de danske aktieselskaber, der inddrages under sambeskatningen, enten selv eller sammen med Industriliseringsfonden for Udviklingslandene ejer hele den del af de udenlandske datterselskabers aktiekapital, som efter lovgivningen i det pågældende land kan ejes af selskaber her i landet.

Ejerforholdet skal have bestået i hele moderselskabets indkomstår, bortset fra tilfælde hvor moderselskabet ejer aktierne eller anparterne fra datterselskabets stiftelse, eller hvor moderselskabet erhverver aktierne eller anparterne i et selskab, som har været uden aktivitet fra dets stiftelse, når bortses fra forrentning af indskudskapitalen, eller hvor moderselskabet ejer aktierne eller anparterne indtil datterselskabets likvidation.

1.3. Fornyet sambeskatning, efter at selskaberne selv har foranlediget en tidligere sambeskatning ophævet, tillades kun under særlige omstændigheder.

1.4. Ansøgning om sambeskatning fra et givet skatteår skal indgives senest samtidig med indgivelse af rettidig selvangivelse for det pågældende skatteår.

2. Under sambeskatningen - og ved dennes ophør - er de sambeskattede selskaber undergivet de til enhver tid gældende vilkår, der for tiden er følgende

2.1. Der skal hvert år i regnskab eller særligt bilag til selvangivelsen afgives oplysning om moderselskabets aktiebesiddelse i datterselskabet.

2.2 For udbytte fra et af sambeskatningen omfattet datterselskab, der er hjemmehørende i udlandet, gælder - såfremt udbyttet ikke er omfattet af skattefritagelsen i selskabsskattelovens § 13, stk. 3 - følgende

Udbyttet fradrages ved moderselskabets indkomstopgørelse i det

omfang, udbyttet kan indeholdes i datterselskabets skattepligtige indkomst - opgjort efter danske regler - for det regnskabsår, for hvilket udbyttet er deklareret. Kan udbyttefradrag herefter ikke foretages, indrømmes der moderselskabet lempelse efter bestemmelserne i selskabsskattelovens § 17, stk. 3, § 17 B, stk. 3, eller § 18, stk. 3, samt i henhold til dobbelsbeskatningsoverenskomst eller efter ligningslovens § 33 vedrørende betalt udbytteskat. For det første år under sambeskatningen indrømmes dog ikke udbyttefradrag, men der indrømmes lempelse efter bestemmelserne i selskabsskattelovens § 17, stk. 3, § 17 B, stk. 3 eller § 18, stk. 3.

2.3. Udbytte fra et her i landet hjemmehørende datterselskab, der er omfattet af sambeskatningen, til en af de i selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2a, nævnte sparekasser, en af de i § 1, stk. 1, nr. 3, nævnte brugsforeninger eller en af de i § 1, stk. 2, 1. pkt. nævnte hovedforeninger skal behandles i overensstemmelse med vilkår 2.2. Som følge af, at der er knyttet skattegodtgørelse til et sådant udbytte, kan et efter foranstående retningslinier beregnet udbyttefradrag dog ikke fradrages fuldt ud ved sparekassens eller foreningens indkomstopgørelse, men skal forinden reduceres med et beløb, der beregnes således

kattegodtgørelsen af hele udbyttet x 100 ----------------------------------------- 50

2.4.1. Hvis der ved sambeskatningens begyndelse foreligger underskud fra tidligere år i et af selskaberne, kan dette alene bringes til fradrag i medfør af ligningslovens § 15 i overskud indtjent i det samme selskab. Underskud i udenlandske datterselskaber fra tiden før sambeskatningens indtræden kan ikke fradrages i overskud indtjent efter sambeskatningens indtræden.

2.4.2. Udviser den skattepligtige indkomst for et af selskaberne underskud, kan en til selskabets nettofinansieringsudgift svarende del af underskuddet ikke bringes til fradrag i overskud, indtjent i de af sambeskatningen i øvrigt omfattende selskaber, hvori det underskudsgivende selskab direkte eller indirekte ejer aktier.

Nettofinansieringsudgiften opgøres som summen af renteudgifter, skattemæssige kurstab og valutakurstab samt løbende ydelser med fradrag af summen af renteindtægter, skattepligtige kursgevinster og valutakursgevinster.

Begrænsningen i adgangen til at fradrage underskud gælder dog højst den del af underskuddet, som svarer til normal forrentning af anskaffelsessummen, for aktier i de af sambeskatningen omfattede selskaber, som er erhvervet efter 31. december 1983.

Ved denne beregning nedsættes anskaffelsessummen med 1/7 hvert år, første gang for det regnskabsår, der følger umiddelbart efter anskaffelsesåret, uden hensyn til den faktiske afvikling af købesummen. Ved fastsættelsen af den normale forrentning anvendes diskontoen ved begyndelsen af det aktiebesiddende selskabs regnskabsår med tillæg af 4 procent-point.

Underskud, der således ikke er benyttet, og som ej heller er modregnet i overskud, indtjent i andre af sambeskatningen omfattede selskaber, kan alene bringes til fradrag i medfør af ligningslovens § 15 i overskud - reduceret med evt. underskud i samme år i andre selskaber under sambeskatningen og med underskud efter vilkår 2.4.1. - indtjent i det samme selskab, og dernæst i overskud, indtjent af andre selskaber under sambeskatningen, hvori der underskudsgivende selskab ikke direkte eller indirekte ejer aktier.

2.5. Under sambeskatningen fordeles den på de sambeskattede selskaber hvilende selskabsskat efter en af nedennævnte 3 fordelingsmetoder.

2.5.1. Nettoskatten af sambeskatningsindkomsten fordeles forholdsmæssigt på de her i landet hjemmehørende selskaber, hvis indkomst er positiv.

2.5.2. Nettoskatten af sambeskatningsindkomsten fordeles forholdsmæssigt på de her i landet hjemmehørende selskaber, hvis indkomst er positiv, men herudover skal de her i landet hjemmehørende selskaber, som her opnået en skattebesparelse som følge af overførsel af underskud fra andre af sambeskatningen omfattede selskaber, der er hjemmehørende her i landet, refunderer disse andre selskaber et beløb svarende til den opnåede skattebesparelse. Beløbet beregnes ved at gange nettoskatteprocenten med et beløb svarende til det overførte underskud. Er sambeskatningsindkomsten 0 eller negativ, anvendes skatteprocenten 50. Beløbet skal ikke medregnes ved underskudsselskabets indkomstopgørelse og kan ikke fradrages ved overskudsselskabets indkomstopgørelse.

2.5.3. Nettoskatten af sambeskatningsindkomsten posteres i moderselskabet.

Nettoskatten er skatten efter reduktion for lempelser efter selskabsskattelovens § 17, stk. 2 og 3, § 17 B, stk. 2 og 3, og § 18, stk. 2 og 3, og ligningslovens § 33 eller efter dobbeltbeskatningsoverenskomster.

Det er en forudsætning for anvendelse af den under 2.5.2. nævnte fordelingsmetode, at der gives oplysning om beløb, som overføres mellem selskaberne, enten i en note til selskabernes regnskaber eller i et særligt bilag hertil.

Den een gang metode kan kun ændres efter tilladelse fra ligningsmyndigheden.

Uanset hvilken metode, der anvendes, fordeles underskud under sambeskatningen efter følgende retningslinier.

Er der underskud i et eller flere af de sambeskattede selskaber, fordeles disse underskud forholdsmæssigt på de selskaber, som har overskud. Underskud, der ikke kan indeholdes i de øvrige selskabers overskud for det pågældende år, fordeles forholdsmæssigt mellem de underskudsgivende selskaber til fradrag i de sambeskattede selskabers samlede indkomst for det efterfølgende år.

Ubenyttede underskud fra tidligere år bringes fortrinsvis til fradrag i overskud hos det selskab, der har haft underskuddet. Et herudover ubenyttet underskud fra tidligere år fremføres forholdsmæssigt til fradrag i de af sambeskatningen i øvrigt omfattede selskaber, som har overskud.

2.6. Investeringsfondshenlæggelse fradrages ved indkomstopgørelsen for det selskab, på grundlag af hvis indkomst den er beregnet, og kan anvendes til forlods afskrivning på aktiver, som er anskaffet af dette selskab eller af et andet her i landet hjemmehørende selskab, der er omfattet af sambeskatningen. Kun selskaber, der er hjemmehørende her i landet, kan anvende reglerne om investeringsfond.

Anvender et selskab en investeringsfondshenlæggelse, som er foretaget af et endet selskab, kan der samtidig uden beskatning overføres til førstnævnte selskab et beløb, svarende til skatten af investeringsfondsoverførslen udregnet efter koncernens nettoskatteprocent for det indkomstår, hvori investeringsfondsoverførslen finder sted.

2.7. Det påhviler et her i landet hjemmehørende moderselskab, der ønsker et udenlandsk datterselskab inddraget under sambeskatning, at drage omsorg for, at bogføringen m.v. vedrørende det udenlandske selskab tilrettelægges således, at resultatopgørelse og balance kan danne grundlag for ligningen af moderselskabet, og at regnskabsmateriale m.v. vedrørende det udenlandske selskab opbevares i overensstemmelse med de her i landet gældende bestemmelser.

Såfremt det udenlandske regnskab ikke er udarbejdet på en sådan måde, at det kan danne grundlag for ligningen, påhviler det moderselskabet, at der vedlægges selvangivelsen et særligt bilag, hvorpå resultatopgørelsen i det udenlandske selskabs årsregnskab omformes til at udvise et resultat opgjort efter dansk lovgivning.

Det regnskab, der vedlægges selvangivelsen, skal være affattet på dansk, norsk, svensk, engelsk, tysk eller fransk. Ligningsmyndigheden er berettiget til at kræve et regnskab oversat til dansk.

På begæring skal regnskabsmateriale, dokumenter m.v., som har betydning for ligningen, indsendes til dansk skattemyndighed, ligesom der på begæring skal meddeles oplysninger i øvrigt, som har betydning for ligningen.

Såfremt dette vilkår ikke opfyldes, kan tilladelse til sambeskatning med det pågældende udenlandske datterselskab inddrages af bevillingsmyndigheden som hovedregel med virkning for det følgende indkomstår.

2.8. Et i udenlandsk mønt ført regnskab omregnes på statustidspunktet til kursen på dette tidspunkt eller til en gennemsnitskurs. Det er den skattepligtige indkomst for det udenlandske selskab - opgjort efter danske regler - der omregnes til danske kroner.

2.9. Reglerne i afskrivningslovens afsnit IV A om forskudsafskrivning kan ikke anvendes på maskiner m.v. og bygninger, når leveringsaftale er truffet af et udenlandsk datterselskab, ligesom reglerne i afskrivningslovens § 14 ikke kan anvendes på kontrakt om bygning af skibe, som et udenlandsk datterselskab har indgået.

2.10. Ved etablering af sambeskatning med et udenlandsk datterselskab fastsættesindgangsværdierne for afskrivningsberettigede aktiver m.v., som det udenlandske datterselskab har erhvervet før sambeskatningens indtræden, til de pågældende aktivers handelsværdi på tidspunktet for sambeskatningens indtræden. For ejendomme skal handelsværdien omregnes til kontantværdi. Ligningsmyndigheden er berettiget til at kræve handelsværdien dokumenteret.

2.11. Såfremt der i et udenlandsk datterselskab ved begyndelsen af det første regnskabsår, for hvilket sambeskatning skal finde sted, har været foretaget nedskrivning på varelager, vil denne nedskrivning være at indtægtsføre ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, dog højst med det beløb, hvormed varelagret maksimalt kunne være nedskrevet efter de på opgørelsespidspunktet gældende danske regler.

2.12. Ønskes sambeskatningen bragt til ophør, må selskaberne give meddelelse herom til bevillingsmyndigheden senest samtidig med indgivelse af rettidig selvangivelse for det skatteår, i hvilket særbeskatning ønskes påbegyndt.

2.13. Ophører sambeskatningen ved datterselskabets likvidation, foretages der ikke afsluttende ansættelse af datterselskabet, og datterselskabets eventuelle underskud i den afsluttende regnskabsperiode kan således bringes til fradrag efter de almindelige regler herom, herunder fremføres i medfør af ligningslovens § 15.

Ved ophør af sambeskatning af andre årsager end ved likvidation af datterselskabet skal tilsvarende regler anvendes som angivet i selskabsskattelovens § 37, stk. 2, om begrænsning i adgangen til at fremføre underskud, som allerede er udnyttet i sambeskatningen.

STIKORDSREGISTER

Afbetaling 18

Afgiftsberigtigede varer, lageropgørelse 19

Afskrivning, automobiler 20 - dræningsanlæg 24 - indbo mv., sommerhusudlejning 25 - værktøj 36

Aftægtsforpligtelse, tabeller 7

Aktieerhvervelse i udviklingslande 47

Aktier, skattekurser på 47 - unoterede, kursværdi 47 Aktiers indre værdi 47

Aktieselskaber mv., sambeskatning af 49

Aktionærer og aktieselskaber 47

Amtsrådsmedlemmer, dagpenge og diæter 30

Anpartshaver 45

Arbejde i udlandet, fradrag for 42 - standardfradrag for merudgifter 42

Arbejdsdragt 34

Arbejdsgiverens bil, funktionærs benyttelse af 21

Asfaltarbejdere, fradrag for arbejdsdragt 35

Automobil, funktionærs benyttelse af arbejdsgiverens 21 - godtgørelse for benyttelse af eget 21

Avance ved realisation og udskiftning af landbrugsbesætning 23

Avlsdyr, priser på værdifulde 23 - salg af 23

Beboelsesejendomme, standardfradrag 25

Befalingshavende i hjemmeværnet, kvindelige 38

Befalingsmænd, fradrag for militære uniformsudgifter 34 - kost og logi 42 - ved hjemmeværnet 38 - værnepligtige, kost og logi mv. 42

Befordringsfradrag mellem hjem og arbejdsplads 20

Befordringsudgifter 20, 29 - skiftende arbejdssteder 20

Beholdning, planter 19

Beholdninger i jorden, varelager 19

Beklædningsgenstande 33

Besætning, forskydninger i værdien 23 - køb og salg 23 - præmie 23 - realisation og udskiftning af 23

Besætningspriser 23

Betjeningsafgift, tjenere, serveringspersonale 41

Bilassistenter i færdselspolitiet 40

Biler 20

Blikkenslager 31

Blåræve, normalpriser på 23

Bogføringspligt 15

Bonus til militært personel 28

Brugsforeningsmedhjælpere 42

Brugsforeningsuddelere 36

Brugs- og indtægtsnydelser, værdien af 7

Brunkulsforekomster 22

Brændt tøj, fradrag for 35

Brødsalgschauffør 37

Byggeejendoms-aktieselskabers håndværkeraktier 47

Bygningstapetserer, landtillæg til 31

Børnedagpleje, vederlag 16

Cementstøber, fradrag for arbejdsdragt 35

Chinchilla, normalpris 23

Civilforsvaret, rådighedstillæg 37 - uniformsfradrag for 34

Cypern, militær 39

Dagpenge 29 - flyvende personel 29

Dagpleje, børn 16

Dambrugere, regnskabspligt 15

Datterselskaber 48

Distriktsledere ved hjemmeværnet 38

Diæter 30 - rejsemontører mv. 32 - til medlemmer af amtsråd og kommunalbestyrelser 33

Dobbelt husførelse 32 - gæstearbejdere 33

Domsmænd, godtgørelse 30

Driftsudgifter til kørsel med biler og motorcykler 20

Drikkepenge, tjenere 41

Dræning, udgift til 24

Dræningsanlæg, afskrivning 24

Dybdepløjning, udgift til 24

Dykker, fradrag for sø- og dykkerudstyr 35

Døgnpleje, børn 16

Egne produkter, landbrugeres lager af 19

Ejendomsselskaber 48

Ejendomsvedligeholdelse på nyerhvervede ejendomme 25

Eksportchauffører (lastbilchauffører) 31

Erstatning, til søfolk for ferie 27

Fagforeningsfunktionærer, dagpenge og diæter til 29

Faglitteratur, lønmodtagere 37

Familiepleje 16

Ferie med løn 26

Feriegodtgørelse 26 - afdøde 27

Ferieløn, tillæg til 26

Filmfotograf ved Danmarks Radio 39

Filmlydtekniker ved Danmarks Radio 39

Finansiering af afbetalingskontrakter 18

Fiskefartøjer, indestående i forsikringsforeninger mv. 18

Fiskere 35, 37

Flyveselskaber, flyvende personel, dagpenge 29

Fodbolddommer 37

Forbrugsafgifter på varelager 19

Formere og støberiarbejdere, arbejdsdragt 35

Fortæringsudgifter 29, 32

Fremleje 25

Frist, selvangivelse 15 - selvangivelse, ægtefælle 15

Funktionærs benyttelse af arbejdsgiverens bil 21

Fælles regler for selskaber 48

Færøske studerende, beløb for ophold 16

Får og lam, normalpriser på 23

Gallauniform 34

Garanti, avlsdyr 24

Garantiindskud i Krigs-Søforsikring for Varer 17

Gartneri, varelageropgørelse 19

Gartnerimedhjælpere, sprøjte- og dampsterilisation 35

Glasarbejdere, arbejdstøj 35

Godtgørelse for benyttelse af egen bil 20 - nævninger, domsmænd 30

Grundejernes Investeringsfond, indestående, kurs 26

Grundforbedring, udgift til 24

Grusforekomster 22

Grønlandske studerende 16

Gæld, der indfries til overkurs, fradrag af 26

Gæstearbejdere, dobbelt husførelse 33

Handelsrejsende 30

Havnearbejdere 38

Henstand med selvangivelse 15

Heste, normalpriser på 23

Hjemmeværnet 38 - instruktører 38 - læger 38

Hovedaktionærselskaber 48

Husførelse, dobbelt 32

Hyrevognschauffører 38

Håndbolddommer 37

Håndværkeraktier 47

Idrætsdommere 37

Indre værdi af aktier 47

Indtjeningsevnen i selskaber 47

Indtægt fra udlandet, beskatning af 42 - i udlandet 43

Instruktører, hjemmeværnet 38

Invaliders befordringsudgifter 20

Investeringsfonds, Grundejernes, indestående 26

Isoleringsarbejdere 30, 35

Jerseyrace, normalpriser på kreaturer af ren 23

Jordbeholdninger, varelager 19

Jordforekomster 22

Jord- og betonarbejdere 35

Journalister 38 - ved Danmarks Radio 38

Kalkforekomster 22

Kalkning af jorder, udgift til 24

Kapitalisationstabeller 7

Kilometerpenge, blikkenslagere og rørlæggere 31

Kilometertakster 20

Kitler 35

Klasselotterikollektører 39

Kobbersmede, arbejdsdragt 36

Kommanditisters fradrag af underskud 45

Kommunalbestyrelsesmedlemmer, diæter 30

Kontraktansat militært personel 28

Konvertering af realkreditlån 26

Kordegne 34, 39

Kost og kvarter, militært personel 39, 42 - og logi, normalværdien af 42 - i udlandet 43 - værdi af servitricers og tjeneres 42

Kostdag, normaludgift pr. 23

Kostpenge, søfolks 42 - værnepligtige, frivilligt personel, civile værnepligtige 42

Kostudgift, fiskeres 37

Kreaturer, normalpris på 23

Kreaturhandleres regnskabspligt 15

Kreditforeningslån 26

Krigs-Søforsikring for Varer, indskud i Dansk 17

Kroniske syges befordringsudgifter 20

Kurs, indestående, Grundejernes Investeringsfond 26 - nystiftede selskaber 48

Kursberegning 47

Kurstab ved køb og salg af obligationer 26

Kursværdi, aktier 47

Kvindelige befalingshavende i hjemmeværnet 38

Kvindeligt flyverkorps 34

Køkkenpersonale, normalværdi af kost 42

Kørelærere, regnskabspligt 15

Kørepenge, tjenestemænd 31

Kørsel mellem flere samtidige arbejdssteder 20 - mellem hjem og fast arbejdsplads 20 - mellem skiftende arbejdssteder 20

Kørselsgodtgørelse 20, 31

Kørselsudgifter 20

Landbrug mv. 22

Landbruger, lager af egne produkter 19

Landtillæg til bygningstapetserere 31

Lastbilchauffører, rejseudgifter 31

Legater 27

Lerforekomster 22

Leveomkostninger, udlændinge 42

Lods, fradrag for merudgift til uniform 34 - søudstyr 35

Logi, medhjælper i stuehus 23 - og kost, normalværdien af 42

Læger, hjemmeværnet 38

Lønmodtagerfradrag 28 - plejeudgifter 16

Lønmodtagernes indtægtsopgørelse 28

Maskinmester i handelsflåden, fradrag for merudgift til uniform 34

Matroser i handelsflåden, fradrag for søudstyr 35

Medhjælper, brugsforeningsuddelers logi i stuehus 23, 37 - ved husholdning og landbrug, normalværdi af kost og logi 23, 42

Mergelgrave, udgift til sløjfning af 22

Mergling, udgift til 22

Merudgifter ved arbejde i udlandet, standardfradrag 42

Merværdiafgift, varelageropgørelse 19

Militært personel, beredskabsstyrke FN 39, 43 - bonus til 28 - kontraktansat 28 - kost og kvarter 28, 42 - uniform 34

Mindstekrav til regnskaber, der vedlægges selvangivelsen 16

Mink, normalpris på 23

Modificerende regel 48

Molerforekomster 22

Motorcykler 20

Musiker, fradrag for arbejdsdragt 34

Mælkeforhandlere 40

Mødediæter, medlemmer af amtsråd, kommunalbestyrelser 30

Natarbejde 33

Natpenge til tjenestemænd 33

Nedskrivning af afbetalingstilgodehavender 18

Nedskrivning af finansieringstillæg eller rentebeløb 18

Normalpriser for heste, kreaturer mv. samt pelsdyr 23

Normaludgift pr. kostdag 23

Normalværdi af kost og logi 42

Nyerhvervede ejendomme, vedligeholdelsesudgifter på 26

Nystiftede selskaber 48

Nævninger, godtgørelse 30

Offentligt hverv, kørselsgodtgørelse under udførelse af 20

Officeres uniformsudgifter, fradrag for 34

Off-shore arbejdere 36

Oliearbejdere, smudsfradrag 36

Omregningskursus for indtægt indtjent i udlandet 45

Omsætningsafgift, varelageropgørelse 19

Opdagertillæg 40

Overarbejde 33

Overnatning, udepenge 32

Pelsdyr, normalpriser på 23

Pelsdyravlere, regnskabspligt 16

Pengeinstitutter, henlæggelse til imødegåelse af tab 19

Personfradrag, to 16

Personlige tillæg 40

Planteskole, varelageropgørelse 19

Plejebørn, underholdsbidrag 16

Plejebørnsudgifter 16

Plejevederlag 16

Polititillæg 40

Polititjenestemænd 40

Pressefotografer, erhvervsdrivende 22 - lønmodtagere 40

Privat kørsel med arbejdsgiverens bil, funktionærs 20 - med bil, værdi af 20

Programsekretær ved Danmarks Radio 39

Præmie, besætning 23

Præster 34, 40

Realkreditlån 26

Regnskabspligt for dambrugere, kreaturhandlere, kørerlærere og pelsdyrsavlere 15, 16

Regnskaber, der vedlægges selvangivelsen, mindstekrav til 16

Rejsegodtgørelse, lønmodtager 29

Rejselegater 27

Rejsemontører mv., diæter 31

Rejse-, opholds- og fortæringsudgifter 29

Rentenydelse, værdien af 7

Rentetillæg 18

Reparationsudgifter på nyerhvervede ejendomme 25

Rørlæggere, kilometerpenge 31

Rådighedstillæg, civilforsvaret 37

Rådighedsvederlag, hjemmeværnet 38

Salg på afbetaling 18

Salgsbesætning 23

Sambeskatning af selskaber 49

Samtidige arbejdssteder, kørsel mellem 20

Selvangivelse, fristen for indgivelse af 15 - frister, ægtefæller 15 - henstand 15 - mindstekrav til regnskaber, der vedlægges 16 - udsættelse 15

Serveringspersonale, drikkepenge 41 - normalværdi af kost 42

Servitrice, fradrag for arbejdsdragt 35

Skalapriser, se normalpriser 23

Skattegodtgørelse, investeringsforeninger 49

Skattekurser på aktier og anparter i anpartsselskaber 47

Skibsfører i handelsflåden, fradrag for merudgift til uniform og for udgift til søudstyr 34, 35

Skiftende arbejdssteder, kørsel mellem 20

Skorstensfejere 36

Skovejeres lager af skoveffekter 19

Skuespillere 41

Skurpenge 33

Smudsfradrag/smudstillæg 35

Sommerhusudlejning, afskrivning, vedligeholdelse, indbo mv. 25

Stambesætning, køb og slag af 23 - udvidelse af - ved opdræt af eget tillæg 23

Standardfradrag, beboelsesejendomme 25 - merudgifter ved arbejde i udlandet 42, 43 - plejevederlag 16

Stationsledertillæg, politiet 40

Studielegat 27

Studierejser, legat til 27

Stuehus, lejeværdi af logi, medhjælper 23

Styrmænd i handelsflåden, fradrag for udgift til uniform og søudstyr 34, 35

Svejsere 35, 36

Svin, normalpriser på 23

Svind, fradrag for uddeleres 36

Sygehuspersonale, normalværdi af kost og logi 42

Sygeplejersker, private, værdi af kost 42

Søfolk, fri kost ombord 42

Søfolks erstatning for ferie 27

Søudstyr 35, 37

Tab, pengeinstitutters hensættelse til imødegåelse af 18 - serveringspersonale 41

Tagpapdækkere 35

Telefonarbejdere 29, 32

Telefonudgifter, godtgørelse af 38

Terrazzoarbejdere, arbejdsdragt 35

Tillidsmænd i fagforbund, dagpenge og diæter til 30

Tilskud til anskaffelse af uniform 34 - grundforbedring 24

Timepenge 31

Tjenere 35

Tjenestemænd, dagpenge, diæter mv. 31

Tærepenge 32, 33

Tørveforekomster 22

Tørvegrave, udgifter til sløjfning af 24

Udbytter af aktier

Uddeler, brugsforenings- 36

Udearbejde 33

Udenlandske aktiver og deres afkastning, beskatning af 43

Udeophold, overnatning 43

Udepenge 45

Udlandet, beskatning af indtægt fra 43 - fradrag for arbejde i 43 - indtægt indtjent og forbruget i 45 - standardfradrag for merudgifter ved arbejde i 43

Udleje 25

Udlejning af sommerhuse, afskrivning, vedligeholdelse, indbo mv. 25

Udlodning reservefond, kreditforening mv. 26

Udlændinge, leveomkostninger 43

Udsættelse med selvangivelse 15

Udviklingslande, aktieerhvervelse i 47

Underskud, kommanditisters fradrag af 45

Uniform og arbejdsdragt 34

Uniformsgodtgørelse og -tilskud 34

Varelager, beholdninger i jorden 19

Varelageropgørelse 19 - gartneri 19 - planteskole 19 - skovejer 19

Varesvind, uddeleres 36

Vederlag, børnedagpleje 16 - for plejebørn 16

Vedligeholdelse af indbo mv., sommerhusudlejning 25

Vedligeholdelsesudgift på nyerhvervede ejendomme 25

Videnskabelige arbejder, legater til 27

Vilkårspenge, avlsdyr 23

Vurderingsmænds fradrag 41

Værdiforringelse ved udnyttelse af grus, ler, tørv m.m. 22

Værktøj, afskrivning på 36

Værktøjspenge og -udgifter 36

Værnepligtige, frivilligt personel, civile værnepligtige, kostpenge 42, 43

Zonepenge, isoleringsarbejder mv. 30

Ølkuske 41

Ingen