Statsskattedirektoratets cirkulære vedrørende afskrivning - opvaskemaskiner og tørretumblere m.v. i beboelsesejendomme (* 1)
Statutory Text (1 Articles)
Statsskattedirektoratets cirkulære vedrørende afskrivning - opvaskemaskiner og tørretumblere m.v. i beboelsesejendomme (* 1)
El- og gaskomfurer, køleskabe, vaskemaskiner og hjemmefrysere i beboelsesejendomme anses for sædvanligt tilbehør til den faste ejendom (installationer) og medtages således ved vurderingen af ejendommen. De nævnte aktiver afskrives som installationer efter afskrivningslovens afsnit IV.
Ligningsrådet har vedtaget, at opvaskemaskiner, tørretumblere og tørreskabe for fremtiden skal medtages ved vurderingen af den faste beboelsesejendom som sædvanligt tilbehør til denne, idet disse effekter nu har stor udbredelse og handles sammen med den faste ejendom. Disse maskiner vil herefter afskrivningsmæssigt være at anse som installationer, der kan afskrives efter afskrivningslovens afsnit IV.
Den nye praksis har virkning for afskrivning på aktiver, der anskaffes efter offentliggørelsen af cirkulæret. Anskaffelser, der er foretaget før dette tidspunkt, behandles afskrivningsmæssigt efter hidtidig praksis som driftsmidler.
Hans Westerberg
Marianne Mandahl