Legislator Case Law & Legislation
C19871831360 DK

Vejledning. Moms-udførsel af lystfartøjer

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

Vejledning 1987 18313 Historic

Vejledning. Moms-udførsel af lystfartøjer

Moms - udførsel af lystfartøjer

Denne vejledning indeholder de vigtigste regler om moms ved salg mv af lystfartøjer til udlandet. Færøerne og Grønland sidestilles i denne forbindelse med udlandet.

Vejledningen erstatter den meddelelse, som blev udsendt i januar 1976.

Salg til udlandet

Der skal ikke beregnes moms af lystfartøjer, som en momsregistreret virksomhed udfører til udlandet, når virksomheden kan fremlægge følgende udførselsdokumentation

1. Fakturakopi over de udførte fartøjer,

2. skriftlig ordre, korrespondance med køberen, bankafregning o lign samt

3. udførselsangivelsens eksportørblanket forsynet med attest fra den udførselskontrollerende myndighed.

Der skal heller ikke beregnes moms af arbejdsydelser på lystfartøjer, når ydelserne præsteres for udenlandsk regning, og virksomheden efter behandlingen udfører lystfartøjet til udlandet. Virksomheden skal kunne fremlægge den under 1-3 nævnte dokumentation for udførslen.

Udførsel på egen køl

Salg af lystfartøjer, der udføres til udlandet på egen køl, kan ske uden momsberegning, hvis følgende betingelser er opfyldt

a. Køberen skal ved forevisning af pas, identitetskort eller anden tilsvarende legitimation over for virksomheden (sælgeren) dokumentere at have bopæl i udlandet.

b. Sælgeren skal på fakturaen angive køberens navn og adresse i udlandet. Fakturaen skal i øvrigt indeholde de sædvanlige oplysninger om bl a udstedelsesdato, fartøjets art og pris samt størrelsen af den moms, som skal betales, såfremt den under punkt c og d nævnte dokumentation ikke fremskaffes.

c. Der skal i forbindelse med fartøjets afsejling fra dansk toldområde afgives sædvanlig udførselsangivelse til toldvæsenet. Angivelsen skal udfyldes i den momsregistrerede sælgers navn og skal, efter at være forsynet med toldvæsenets attestation for udførslen, vedlægges sælgerens momsregnskab som dokumentation for udførslen.

d. Ved salg til personer med bopæl i et andet EF-land, i Finland, Norge eller Sverige skal sælgeren senest 6 måneder efter leveringsdagen desuden kunne fremlægge dokumentation for, at lystfartøjet er anmeldt til toldmyndighederne i køberens hjemland.

Dokumentationen kan gives ved, at den udenlandske toldmyndighed på en kopi af salgsfakturaen giver påtegning om anmeldelsen, eller ved en bekræftet kopi af en toldkvittering, som den udenlandske toldmyndighed har udstedt for fartøjet.

Hvis den momsregistrerede sælger ikke kan fremlægge dokumentation for lystfartøjets udførsel eller eventuelle anmeldelse til den udenlandske toldmyndighed, skal det momsbeløb, der er beregnet for fartøjet ved leveringen, medregnes til sælgerens udgående moms (salgsmoms) for den periode, hvori leveringen er sket (for de i punkt d nævnte tilfælde dog den periode, hvori dokumentationsfristen udløber).

Reparationsarbejde mv

Reparationsarbejde mv på udenlandske lystfartøjer kan ske uden momsberegning, når reparationsarbejdet mv sker for udenlandsk regning, og fartøjet efter endt reparation udføres til udlandet.

Værfter og reparatører mv, der foretager reparationsarbejde mv på de omhandlede fartøjer, skal før indførslen søge det lokale distriktstoldkammer om en bevilling til midlertidig told- og momsfrihed for lystfartøjet.

Bevillingen indeholder bl a regler om afgivelse af fortoldningsbegæring ved indførslen og om afgivelse af udførselsangivelse ved genudførslen.

Yderligere oplysninger

Yderligere oplysninger vil kunne fås ved det lokale distriktstoldkammer.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →