Legislator Case Law & Legislation
C19871828160 DK

Vejledning. Godsregistrering

9 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (9)

Statutory Text (9 Articles)

Vejledning 1987 18281 Historic

Bilag 1

Vejledning 1987 18281 Historic

Bilag

1. Godsdeklaration (eksempel)

2. Omregistrering

3. Opsplitning

4.-5. Landefortegnelse

6. Fortegnelse over indførselssteder

7. Oversigt over godsregistreringsstatuskoder

8. Godsdeklaration (med henvisninger til teksten)

Generelle regler og bestemmelser

Retsgrundlag

De danske toldbestemmelser om godsregistrering er fastsat i toldbehandlingsbekendtgørelsens kap 7. De nationale bestemmelser om godsregistrering er baseret på bestemmelserne i Rådets direktiv af 30 juli 1968 (68/312/EØF) om harmonisering af lovbestemmelser og administrative bestemmelser vedrørende

1. toldkontrollen med varer, der indføres i Fællesskabets toldområde.

2. den midlertidige opbevaring af disse varer.

Formål

Godsregistreringen har til formål

- at fastslå varernes identitet med henblik på senere berigtigelse, dvs fortoldning, genudførsel mv

- at fastslå hæftelsespligten for told og afgifter

- at sikre, at der ikke sker illegal vareindførsel i den legale trafik.

Til brug herfor dannes et godsregister, som ajourføres ved, at den der forestår vareindførselen (ekspeditøren) afgiver oplysninger om godset.

Ekspeditøren kan afgive oplysningerne ved at aflevere en godsdeklaration på papir (A 40), som toldvæsenet så edb-registrerer eller ved at ekspeditøren afgiver godsoplysningerne on-line til godsregistret.

I forbindelse med godsregistreringen foretages kontrol med forsendelsesdokumenter i henhold til EF's forsendelsesordninger mv.

Omfanget af godsregistreringspligten

Godsregistreringssystemet bygger på det hovedprincip, at alle varer, der indføres til toldområdet samt varer, der føres fra Københavns Frihavn til den øvrige del af toldområdet, skal angives for toldvæsenet til godsregistrering snarest efter ankomsten.

Enhver, der fra steder uden for toldområdet, eller fra Københavns Frihavn modtager varer, som ved en fejltagelse ikke er blevet angivet til godsregistrering, skal snarest angive varerne til godsregistrering.

Registrering af varer sker på grundlag af en skriftlig angivelse (godsdeklaration, A 40) eller angivelse on-line til toldvæsenets godsregister.

Indførsel uden godsregistrering

Følgende varer er undtaget fra godsregistrering

Transitvarer

Jernbanegods og postforsendelser i transit til steder uden for toldområdet.

Flygods i transit til steder uden for toldområdet, der på nærmere af toldvæsenet fastsatte betingelser omlades i en toldlufthavn og genudføres senest 10 hverdage (herunder ikke lørdage) efter indførslen.

Varer, som fraføres Københavns Frihavn, når de via den øvrige del af toldområdet forsendes til steder uden for dette i overensstemmelse med bestemmelserne for De europæiske Fællesskabers ordning for fællesskabsforsendelse, eller mod fremlæggelse af TIR-carnet eller Natotolddeklaration form 302.

Varer, som fraføres Københavns Frihavn, når de via den øvrige del af toldområdet forsendes til steder uden for dette mod fremlæggelse af en udførselsangivelse.

Varer i transit til steder uden for toldområdet eller Københavns Frihavn, når de forsendes i overensstemmelse med De europæiske Fællesskabers ordning for fællesskabsforsendelse eller mod fremlæggelse af TIR-carnet, ATA-carnet eller Nato-tolddeklaration form. 302.

Returvarer

Fritagelse for godsregistrering omfatter nedennævnte varer i det omfang de kan indgå told- og afgiftsfrit efter reglerne for returvarer (RFO 754/76 EØF).

1. Tomme, brugte pakningsgenstande, der ilandbringes fra skibe og som har været benyttet som emballage om herfra udførte varer til proviant og skibsbrug.

2. Tomme stålflasker, der har været udført herfra med påfyldt indhold, og som kan identificeres som tilhørende en i toldområdet hjemmehørende virksomhed.

3. Tomme brugte tønder, kasser og kurve, der har været benyttet til forsendelse af fisk til udlandet, og som returneres pr bane eller lastbil, når emballagegenstandene ankommer forsynet med eksportørens navn og mærke.

4. Varer, der genindføres fra Københavns Frihavn efter at have været anvendt til midlertidigt brug i frihavnen (fx maskiner, værktøj, kontormøbler og inventar).

5. Her i landet indregistrerede motorkøretøjer.

6. Dansk ejede trav-, galop- og rideheste, der er registreret hos en dansk hestesportsorganisation, og som genindføres efter løb/stævne, kan indføres uden godsregistrering mod fremlæggelse af et såkaldt hestepas.

Midlertidig indførsel m v

1. Varer, der tillades henført under Fællesskabsordningen vedrørende midlertidig indførsel (EF-forordning nr 3599/ 82), alene på grundlag af mundtlig angivelse og sikkerhedsstillelse ved fremlæggelse af ATA-carnet.

2. Varer, der tillades henført under Fællesskabsordningen vedrørende midlertidig indførsel (EF-forordning nr 3599/ 82), uden afgivelse af fortoldningsbegæring og uden sikkerhedsstillelse.

3. Udenlandske transportmidler, der indføres i henhold til toldlovens § 25, stk 1,nr 1-3.

4. Nedennævnte varer, der indføres i henhold til toldlovens § 25, stk 1, nr4.

- Lastpaller, der bærer spor af at være brugt.

- Containere og sættevogne (herunder trailere og påhængsvogne), som er forsynet med en herværende eller en udenlandsk virksomheds mærke (navn) og nr.

5. Brugte maskiner, redskaber, værktøj, inventargenstande o lign samt dele af sådanne, der fra virksomheder eller skibe i Københavns Frihavn kan indføres til reparation i toldindlandet mod afgivelse af særlig følgeseddel.

6. Varer, der indføres under Fællesskabsordningen for midlertidige varebevægelser inden for EF under ledsagelse af et Fællesskabscarnet.

Andre varer

1. Restladninger i skibe og fly, der ikke oplosses på registreringsstedet.

2. Varer, der indføres i frihavnen.

3. Sendinger med aviser med udenlandsk tekst.

4. Varer, der er udbytte ved danske fisker- og fangstfartøjers fangst på havet, eller i ubeboede polarområder, og som eventuelt efter bearbejdning eller konservering om bord i de pågældende fartøjer eller andre danske fartøjer, indbringes direkte fra fangstpladserne til toldområdet.

5. Varer i frit forbrug, der under transporten mellem steder i toldområdet har passeret udlandet.

6. Brevduer, der indføres af foreninger eller institutioner, og som er bestemt til straks efter udleveringen at løslades for at flyve tilbage til afsendelseslandet.

7. Varer, der i den lokale grænsetrafik indføres til forbrug eller midlertidig anvendelse her i landet.

Ekspeditør

Godsdeklarationen afgives af ekspeditøren, dvs den der som rederi, agent for rederi, skibsmægler, luftfartsselskab, jernbane, postvæsen, vognmand, speditør eller lignende forestår varernes indførsel i toldområdet.

Ekspeditøren skal være en i toldområdet hjemmehørende person eller offentlig eller privat virksomhed, der efter toldvæsenets skøn kan påtage sig hæftelsen for de på varerne hvilende told- og afgiftsbeløb.

Ekspeditører, der foretager godsregistrering, er pligtige til at lade sig registrere hos toldvæsenet som ekspeditør.

Distriktstoldkamrene kan antage godsdeklarationer fra private eller udenlandske varemodtagere, som selv forestår varernes indførsel i toldområdet, når varerne straks ved godsregistreringen angives til fortoldning, og told og afgifter betales, forinden varerne fraføres godsregistreringsstedet.

Hæftelsespligt

Transportøren eller dennes repræsentant hæfter for de på varerne hvilende told- og afgiftsbeløb, indtil varerne er angivet til godsregistrering. Såfremt varerne forsendes efter EF's forsendelsesordning eller TIR-ordningen, er hæftelsen indtil godsregistreringen fastsat i forsendelsesordningerne.

Varemodtageren hæfter for told- og afgiftsbeløb, der påhviler varer, som er godsregistreret for ham. Som varemodtager anses den, der har beordret varerne indført fra udlandet.

Ekspeditøren hæfter for told- og afgiftsbeløb, der påhviler varer, som han har angivet til godsregistrering i følgende tilfælde

- når ekspeditøren ikke er bekendt med varemodtagerens navn og adresse (»til ordre«-sendinger),

- når varemodtagers virk-nr ikke er angivet,

- når varerne er bestemt til private modtagere,

- når varemodtageren er hjemmehørende uden for toldområdet,

- når den angivne varemodtager nægter at have beordret varerne indført.

- når varemodtageren er frataget retten til kredit med told og afgifter eller varerne er bestemt for konkurs- eller dødsboer mv, såfremt ekspeditøren angiver varerne til hjemtagelse på eget lager. Dette angives ved godsregistreringsstatuskode 50.

Hæftelsespligten kan ved overdragelse af varer ikke overføres til en varemodtager, der ikke har ret til kredit med told og afgifter.

Godsdeklarationens udfyldning

Registrering af varer sker på grundlag af en skriftlig angivelse - godsdeklaration A 40 - udfærdiget på blanketter godkendt af Direktoratet for Toldvæsenet. Blanketterne anskaffes af ekspeditøren m fl.

On-line godsregistrering kræver en særlig tilladelse fra toldvæsenet.

Blanketsættet

Godsdeklarationen er et blanketsæt med 3 blade, der er indrettet med en hoveddel til beskrivelse af data, som er fælles for de efterfølgende vareposter, og med 4 godsdele til beskrivelse af de enkelte vareposter.

Godsdeklarationen består af

- registreringsblanket (hvid)

- advisblanket (rød)

- ekspeditørblanket (grøn)

Advis- og ekspeditørblanketten er til brug for ekspeditøren. Advisblankettens godsdele er til brug for ekspeditørens underretning af varemodtageren om den foretagne registrering af varerne. Ekspeditørblankettens taloner kan anvendes ved efterfølgende meddelelse til toldvæsenet om overdragelse af varerne til ny varemodtager.

Registreringsblanketten er til brug for toldvæsenet.

En godsdeklaration (A 40) kan omfatte i alt 4 vareposter. Omfatter forsendelsen mere end 4 vareposter, anvendes den også som fortsættelsesblad.

Godsdeklarationen udfyldes på maskine. Angivelser, der er udfyldt med læselig og tydelig håndskrift, kan dog antages. Godsdeklarationer udfyldt på fremmede sprog kan antages, men toldkamret er berettiget til at kræve enkelte eller samtlige varebetegnelser oversat til dansk.

Godsdeklarationen skal underskrives i hoveddelen af ekspeditøren.

Angivelsesregler

Godsdeklarationen skal omfatte samtlige varer, der medføres af det pågældende transportmiddel.

Speditørsamlevogne, dvs jernbanevogne, containere eller lastbiler, som ifølge eet fragtbrev ankommer med samlegods til flere speditører, der hver for sig skal godsregistrere egne kunders varepartier, skal angives summarisk på een godsdeklaration af den speditør, der står for samlevognen med anførsel af de enkelte speditører som varemodtagere. Speditørerne afgiver herefter hver for sig en specificeret godsdeklaration for godset til de enkelte varemodtagere.

Varer, som indføres fra Københavns Frihavn, skal godsregistreres med de transportoplysninger (koder og betegnelser), der gælder for det transportmiddel, hvor med varerne er ankommet til frihavnen.

Hoveddel

Godsdeklarationen skal i blankettens hoveddel indeholde følgende oplysninger

1. Ekspeditørens navn og adresse

Ekspeditørens navn og adresse skal angives i overensstemmelse med de betegnelser, som ekspeditøren er registreret med i importørregistret.

2. Ekspeditørens virk-nr

Der angives ekspeditørens nummer i importørregistret, jf registreringsbeviset.

Private og udenlandske varemodtagere, der selv forestår indførslen og angivelsen til godsregistrering skal angive nr 99 99 98 - 1.

3. Evt tlt nr

Angivelse af tlf nr er ikke obligatorisk.

4. Dato

Dato skal angives med den dato, hvor godsdeklarationen afleveres.

5. Tidligere godsregistreringsnummer Når godsdeklarationen anvendes til omregistrering eller opsplitning af en tidligere godsregistreret varepost, skal det tidligere godsregistreringsnummer angives, jf side 16.

6. Transportmåde (kode)

Her anføres transportmåden ved grænsepassagen. Der anvendes følgende koder

Kode Transportmidlets art

10 - Skib/færge

12 - Jernbanevogn på skib/færge

16 - Lastbil på skib/færge

17 - Påhængsvogn eller sættevogn på skib/færge

20 - Jernbanetransport

23 - Lastbil på jernbanevogn

30 - Lastbil

40 - Fly

50 - Postforsendelser

70 - Faste installationer, fx rør, elkabler

90 - Egen fremdrift, fx skib på egen køl, bil på egne hjul

7. Transportmidlets kendemærke

Kendemærket for det aktive transportmiddel, der bringer godset her til landet (til første danske grænse/havn) angives således

- bilgods - køretøjets registreringsnummer

- skibsgods- skibets navn

- flygods - rutenummer

- banegods - tognummer, jernbanevognens nummer eller ekspresgodsnummer

- postgods - skal ikke angives.

8a. Nationalitetskode

Første del af den rubrik udfyldes kun i tilfælde, hvor transportmåden er lastbil på jernbanevogn eller lastbil på skib, herunder færge. Der anføres koden for lastbilens nationalitet.

8b. Nationalitetskode

Anden del af denne rubrik skal udfyldes med koden for det grænseoverskridende aktive transportmiddels nationalitet. Fx ved dansk bil på polsk færge anføres landekoden for den polske færge, kode 060. Koderne fremgår af bilag 4-5.

Ved postforsendelser, transport med jernbane eller transport i faste installationer skal rubrikken ikke udfyldes.

9. Ankomst fra

Landekode for transportmidlets første afgangsland angives. I nogle tilfælde, fx visse skibstransporter, kan første afgangsland ikke angives. Der skal da angives landekoden for det sidste afgangsland. Koderne fremgår af bilag 4-5.

For postgods skal oplysningen ikke angives.

10. Indførselssted

Der skal angives kode for det første grænsested, havn eller lufthavn, som transportmidlet ankommer til. Koderne fremgår af bilag 6.

Der skal ikke angives kode for postgods.

11. Antal godsposter

Antal godsposter, der knytter sig til hoveddelen, skal angives.

12. Ekspeditørens underskrift

Godsdeklarationen skal underskrives af ekspeditøren.

Godsdel

Godsdeklarationen skal i blankettens enkelte godsdele indeholde følgende oplysninger

Godsregistreringsnummer

Udfyldes af toldvæsenet.

Ved godsregistreringen forsyner toldvæsenet hver enkelt talon med et godsregistreringsnummer. Godsregistreringsnummeret består af 10 cifre, hvor de 4 første angiver registreringsdatoen. Således er en ekspedition med nr 10 06 49 2612 godsregistreret den 10 juni. De 2 næste cifre angiver ved skriftlig angivelse det distriktstoldkammer, i hvis distrikt registreringen er foretaget. Det vil for ovennævnte eksempel være toldkammer 49 (Korsør). Ved on-line angivelse er det dog 2 tilfældige cifre. De sidste 4 cifre udgør ekspeditionsnummeret.

Godsregistreringsnummeret skal af varemodtageren angives ved fortoldning i enhedsdokumentets rubrik 7 og ved udførsel i enhedsdokumentets rubrik 40.

13. Varemodtagerens navn og adresse

Varemodtagerens navn og adresse skal angives i overensstemmelse med de betegnelser, som varemodtageren er registreret med i importørregistret.

Den egentlige varemodtager, herunder private eller udenlandske varemodtagere, der har etableret forretningssted her i landet, skal altid angives, når denne er ekspeditøren bekendt eller i øvrigt fremgår af forsendelsespapirer mv, jf dog nedenfor.

Ekspeditøren skal angive sit eget navn og adresse i følgende tilfælde

- når ekspeditøren ikke er bekendt med varemodtagerens navn og adresse (»til ordre«-sendinger)

Ekspeditøren skal snarest muligt underrette toldvæsenet om varemodtagerens navn, adresse og virk-nr.

- når ekspeditøren ikke er bekendt med varemodtagerens virk-nr

- når varerne er i transit for udenlandsk regning.

»Til-ordre« kan ikke anvendes når der for ekspeditøren eller dennes forretningsforbindelse (speditør m fl) foreligger oplysninger om varemodtager.

Ekspeditøren må ikke angive sit eget navn og adresse i andre tilfælde.

Ved registrering af samlevogne o lign, der skal omregistreres, skal angives navn og adresse på den ekspeditør, der skal forestå omregistreringen og kun i disse tilfælde er det tilladt at anføre en anden ekspeditør som varemodtager. I disse tilfælde anvendes godsregistreringsstatuskode 40.

14. Varemodtagerens virk-nr

Der skal angives det virk-nr, som varemodtageren er registreret med i importørregistret.

Ekspeditøren skal angive sit eget virk nr i følgende tilfælde

- når ekspeditøren ikke er bekendt med varemodtagerens navn og adresse (»til ordre«-sendinger)

- når ekspeditøren ikke er bekendt med varemodtagerens virk-nr

- når varerne er i transit for udenlandsk regning.

For »til ordre«-sendinger anføres »til ordre« under Bemærkninger.

For varer i transit for udenlandsk regning anføres »transitvarer« under Bemærkninger.

Ved registrering af samlevogne o lign, der skal omregistreres, skal angives virk-nr for den ekspeditør, der skal forestå omregistreringen.

Virk-nr skal angives med 99 99 98 - 1, når registreringen foretages af eller for en

- ikke importørregistreret virksomhed

- varemodtager, der er hjemmehørende uden for toldområdet

- privatperson

- udenlandsk virksomhed, der har etableret forretningssted her i landet.

15. Opbevaringsadresse for T 1-varer

Godsets opbevaringsadresse skal angives for T 1-varer, hvis denne er forskellig fra den angivne adresse for varemodtager.

Endvidere skal opbevaringsadressen angives for straksangivelsespligtige varer, der er i jernbanens, postvæsenets eller Grønlands Handels værge.

16. Godsregistreringsstatus

Der skal angives kode for hvilken status varerne har på godsregistreringstidspunktet (varer undergivet veterinære bestemmelser mv, »til ordre«-sendinger, til omregistrering mv).

Såfremt et godsregistreret vareparti omfattes af flere koder for godsregistreringsstatus, skal den laveste kode angives.

Varernes godsregistreringsstatus angives iøvrigt med følgende koder

Kode 10

- varer til ikke-importørregistrerede virksomheder, der selv er ekspeditør

- varer til varemodtagere, der er frataget retten til kredit med told og afgifter

- varer til konkurs- og dødsboer mv

- varer til private varemodtagere, der selv er ekspeditør

- varer til udenlandske varemodtagere, der selv er ekspeditør.

Kode 11

- varer til varemodtagere, der er frataget retten til kredit med told og afgifter

- varer til konkurs- og dødsboer mv.

Koden må kun anvendes af postvæsenet, jernbanen og Grønlands Handel, og kun når varerne forbliver i deres varetægt.

Kode 20

- varer undergivet sundhedsmæssige, sikkerhedsmæssige, veterinære og andre særlige indførselsbetingelser

- varer med beskadiget emballage

- varer fra private virksomheder i Københavns Frihavn.

Kode 21

- varer undergivet sundhedsmæssige, sikkerhedsmæssige, veterinære og andre særlige indførselsbetingelser

- varer med beskadiget emballage

- varer fra private virksomheder i Københavns Frihavn.

Koden må kun anvendes af postvæsenet, jernbanen og Grønlands Handel, og kun når varerne forbliver i deres varetægt.

Kode 30

- oplysninger til brug ved godsets identifikation mangler (fx mærker og numre, utilstrækkelig vareart).

Kode 40

- speditørsamlevogne

- samlesendinger og

- andre sendinger, der skal omregistreres.

Ændring af varemodtagers navn og adresse samt virk-nr kan kun ske ved omregistrering, når godsregistreringsstatuskode 40 er anvendt, jf Omregistreringside 16.

Kode 50

- til »ordre«-sendinger

- varemodtagerens virk-nr mangler

- varer til private varemodtagere, der anvender registreret ekspeditør

- varer til udenlandske varemodtagere, der anvender registreret ekspeditør (varer, der forbliver i Danmark)

- varer til ikke-importørregistrerede virksomheder, der anvender registreret ekspeditør.

- når varemodtageren er frataget retten til kredit med told og afgifter eller varerne er bestemt for konkurs- eller dødsboer mv, såfremt ekspeditøren angiver varerne til hjemtagelse på eget lager.

Kode 90

- varer, der ikke er omfattet af koderne 10-50, herunder varer i transit for udenlandsk regning.

17. Transportmåde (kode)

Transportkoden angives som i hoveddelen. Koden skal ved fortoldning anføres i enhedsdokumentets rubrik 25.

18. Indladningssted

Der angives koden for det land, hvori varerne er indladet med Danmark som bestemmelsesland. Koderne fremgår af bilag 4-5.

Såfremt varerne under transporten her til landet har været genstand for opbevaring eller handelsmæssige transaktioner, der ikke står i forbindelse med varernes transport, fx opmagasinering, overdragelse mv, skal som indladningssted angives det sidste land, hvor sådan opbevaring eller sådanne transaktioner har fundet sted.

19. Indførselssted

Der skal angives kode for det første grænsested, havn eller lufthavn, hvorover indførslen er sket. Koderne fremgår af bilag 6.

20. Transportdok-nr

For nedennævnte godsformer angives nummeret på det fragtdokument, som vedrører den angivne varepost.

Flygods AWS-nummer

skibsgods B/L-nummer.

21. Internt nummer

Ekspeditøren kan angive et enternt nummer for vareposten.

22. Bruttovægt

Bruttovægt angives i hele kilogram.

23. Toldmæssig status

Varernes toldmæssige status (T1, T2, T2 GR, T2 PT eller T2 ES) inden for De europæiske Fællesskaber angives i overensstemmelse med den fremlagte forsendelsesdokumentation. Såfremt vareposten omfatter varer med forskellig toldmæssig status, angives den toldmæssige status, der medfører den højeste told. Under rubrikken Bemærkninger specificeres varerne henhørende under de forskellige toldmæssige status, således at varernes identitet kan fastholdes.

Eventuelle særlige bemærkninger i forsendelsesdokumentet anføres i rubrikken Bemærkninger.

24. Transportmidlets kendemærke

Kendemærket for det aktive transportmiddel, der bringer godset her til landet (til første danske grænse/havn), angives som på hoveddelen.

25 a. Nationalitetskode

Første del af denne rubrik udfyldes kun i tilfælde, hvor transportkoden er lastbil på jernbanevogn eller lastbil på skib, herunder færge. Der anføres koden for lastbilens nationalitet. Koderne fremgår af bilag 4-5.

Oplysningen skal ved fortoldning anføres i rubrik 18 i enhedsdokumentet.

25 b. Nationalitetskode

Anden del af denne rubrik skal udfyldes med koden for det grænseoverskridende aktive transportmiddels nationalitet. Fx ved dansk bil på polsk færge anføres landekoden for den polske færge, kode 060. For lastbiler, der indpasserer over landegrænsen, anføres lastbilens nationalitet. Koderne fremgår af bilag 4-5.

Ved postforsendelser, transport med jernbane eller transport i faste installationer skal rubrikken ikke udfyldes.

Oplysningen skal ved fortoldning anføres i rubrik 21 i enhedsdokumentet.

Den tidligere udgave af godsdeklarationen kan fortsat anvendes. Nationalitetskode anføres i sidste del af rubrik 24, Transportmidlets kendemærke, som vist på bilag 3.

26. Mærker og numre

Der angives de mærker og numre, som er påtrykt emballagen, og som svarer til de i fragtdokumenterne anførte.

Hvis tognummer er angivet under Transportmidlets kendemærke, skal jernbanevognens nummer anføres her.

For containere skal der anføres et C efterfulgt af containerens nummer.

Ved container forstås en transportenhed på 20 fod og derover.

For brugte motorkøretøjer skal der anføres et B efterfulgt af køretøjets chassisnummer.

For kartofler, planter og jord skal der fra 1 april 1988 anføres PL. For visse arter træ, frø, frugter og afskårne blomster skal der ligeledes anføres PL. En fortegnelse herover fås ved henvendelse til Statens Plantetilsyn.

Hvis der ikke er plads til at angive alle mærker og numre, skal der afgives en specifikation over godsets mærker og numre, kolliantal og -art samt vareart.

27. Kolliantal og -art

Kolliantal skal angives for hver kolliart.

Kolliart skal angives for hver emballagetype.

Hvis der ikke er plads til at angive alle oplysninger, skal der afgives en specifikation over godsets mærker og numre, kolliantal og -art samt vareart.

For ikke emballerede varer angives antal genstande eller i givet fald »styrtegods«.

28. Vareart

Varernes art må angives så specificeret som muligt, det er fx ikke tilstrækkeligt at indholdet angives som »jernvarer«, når indholdet vides at være værktøj eller maskiner, eller som »manufakturvarer«, når indholdet vides at være beklædningsgenstande eller metervarer.

For brugte motorkøretøjer anføres en kode for fabrikat og model samt motorkøretøjets årgang. Fortegnelsen over koderne kan fås ved henvendelse til distriktstoldkamret.

For kartofler, planter og jord samt for visse arter træ, frø, frugter og afskårne planter skal der angives specielle betegnelser, som fremgår af den under 26 omtalte fortegnelse.

Hvis der ikke er plads til at angive alle oplysninger om vareart, skal der afgives en specifikation over godsets mærker og numre, kolliantal og -art samt vareart.

29. Spec.

Når der for en varepost afgives en specifikation over godsets mærker og numre mv, skal der ske afkrydsning under »Spec«.

30. Bemærkninger

Særlige påtegninger fra T-dokumentet skal anføres under Bemærkninger.

Oplysninger om statistiknr og nettovægt overføres fra T-dokumentet, når der anvendes monetære udligningsbeløb i afsendelseslandet.

Endvidere skal der anføres de særlige bemærkninger om godset, som det er nødvendigt at meddele toldvæsenet, fx om beskadigelser.

For »til ordre«-sendinger anføres »til ordre«.

For varer i transit for udenlandsk regning anføres »transitvarer«.

Særlige ekspeditionstyper

Omregistrering

Transportmidlers ladninger skal altid helt eller delvis angives til omregistrering i følgende tilfælde

- speditørsamlevogne, dvs jernbanevogne, containere eller lastbiler, som ifølge eet fragtbrev ankommer med samlegods til flere ekspeditører, der hver for sig skal godsregistrere egne kunders varepartier.

- consolideringssendinger, dvs flygods, der ifølge et manifest ankommer på et AWB som samlegods, og som af andre end ekspeditøren skal opdeles på flere vareposter til een eller flere varemodtagere.

- enhedssendinger, dvs skibsgods der ifølge manifest ankommer på et B/L som samlegods, og som skal opdeles på flere vareposter til een eller flere varemodtagere.

Skibs- og flygods, der ifølge et manifest ankommer på et B/L eller et AWB, og som er bestemt til omregistrering af flere ekspeditører, skal angives samlet til omregistrering af hovedmodtageren.

Ved grundregistreringen af sendinger, der angives til omregistrering, skal ekspeditøren angive godsregistreringsstatuskode 40 og i godsdelen angives navn, adresse og virk-nr for den speditør eller lign, der skal forestå omregistreringen.

Varer angivet med godsregistreringsstatuskode 40 må ikke fraføres godsregistreringsstedet.

Oplysninger om godset skal mindst angives med kolliantal og -art samt bruttovægt. Containerens nummer skal i alle tilfælde angives under godsets Mærker og numre med et C efterfulgt af containerens nummer.

Ved omregistreringen skal den enkelte ekspeditør angive alle de på godsdelen under eet godsregistreringsnummer angivne kolli på een angivelse, dvs alle kolli skal angives på een gang og i tilknytning til samme hoveddel.

Omregistrering kan kun ske ved det distriktstoldkammer, hvor grundregistreringen er sket.

Et eksempel på omregistrering er vist som bilag 2.

Opsplitning

En godsregistreret varepost kan opsplittes i to eller flere godsdele, fx i tilfælde, hvor en del af varerne skal udføres mens den resterende del ønskes fortoldet.

Der afgives en godsdeklaration for den pågældende varepost, jf eksemplet på bilag 3.

Ændring af varemodtager

Godsregistrerede varer kan inden for berigtigelsesfristen overdrages til en ny varemodtager, såfremt denne er importørregistreret og har ret til kredit med told og afgifter.

Meddelelse om overdragelse skal ske snarest muligt. Meddelelsen skal indeholde oplysning om

- godsregistreringsnummer

- oprindelig varemodtagers virk-nr

- ny varemodtagers navn, adresse og virk-nr

- for T 1-varer ny opbevaringsadresse.

Den, som varerne er overdraget til, anses herefter som varemodtager.

Meddelelse om overdragelse af varer kan fx ske på ekspeditørblankettens talon, der udfyldes på bagsiden.

Ændring af opbevaringsadresse for T 1-varer

Meddelelse om ændring af opbevaringsadresse kan fx ske på bagsiden af ekspeditørblankettens talon.

Meddelelsen skal indeholde oplysning om

- godsregistreringsnummer

- varemodtagers virk-nr

- ny opbevaringsadresse.

Ændring af toldmæssig status

Virksomheden kan efter ansøgning til godsregistreringstoldkamret eller hjemtoldkamret få ændret den ved godsregistreringen angivne toldmæssige status T 1. Ansøgningen, der vedlægges dokumentation for den ønskede status, skal indgives senest i forbindelse med fortoldningsangivelsens aflevering.

Anmeldelse om uoverensstemmelser

Virksomheden kan efter ansøgning til godsregistreringstoldkamret få ændret den ved godsregistreringen angivne mængde, kolli mv, når det har vist sig, at det udlossede antal kolli mv er større eller mindre end det antal, der fremgår af godsdelen. Ansøgningen, der vedlægges dokumentation for uoverensstemmelsen, skal indgives inden fortoldningen.

Indlevering af godsdeklarationer mv

Grænseforskydninger

Indførte varer skal som hovedregel registreres snarest efter ankomsten til toldområdet.

Det kan tillades, at stedet for varernes registrering forskydes fra grænsen til et sted inde i landet i følgende tilfælde

a. Varer, der indføres under De europæiske Fællesskabers ordning for fællesskabsforsendelse, kan mod afgivelse af grænseovergangsattest viderebefordres til steder i toldområdet, hvor der kan foretages ekspedition vedrørende fællesskabsforsendelse.

b. Varer, der indføres under jernbanens eller postvæsenets værge, kan viderebefordres uden toldvæsenets mellemkomst til en jernbanestation, henholdsvis et postkontor, hvor der kan foretages godsregistrering, dvs i byer med distriktstoldkamre.

c. Varer, der indføres i toldgodkendte køretøjer eller containere direkte fra tredjelande, kan viderebefordres under toldlukke til steder i toldområdet, hvor der kan foretages godsregistrering, når der påbegyndes en forsendelse efter De europæiske Fællesskabers ordning for fællesskabsforsendelse eller der fremlægges et Nordisk Toldpas.

d. Varer, der indføres mod fremlæggelse af TIR-carnet, kan viderebefordres til steder i toldområdet, hvor der kan foretages godsregistrering.

Ved grænseforskydninger skal varerne hurtigst muligt bringes frem til registreringsstedet, hvor registrering snarest skal finde sted.

Visse varer skal godsregistreres og fortoldes ved grænsetoldstedet. Det drejer sig om levende dyr (brugstariffens kap 1), fisk til udsætning (pos 03.01), frisk mælk og fløde (pos 04.01) samt visse animalske produkter og døde dyr (pos 05.18).

Ekspeditionen hos toldvæsenet

Godsdeklarationen indleveres til toldvæsenet sammen med forsendelsesdokumenterne (forsendelsesangivelser, fragtbreve, adressekort mv).

Ved godsregistreringen forsyner toldvæsenet hver enkelt talon med et godsregistreringsnummer, jf side 11.

Ved godsregistreringen er toldvæsenet berettiget til at foretage enhver undersøgelse af varerne, der er nødvendig for kontrollens udøvelse, og til uden erstatning at udtage prøver af varerne i det omfang, det er nødvendigt for at undersøge deres beskaffenhed. Varemodtagerne er berettiget til efter undersøgelsens afslutning på begæring at få de udtagne prøver tilbageleveret, når de ikke er medgået ved undersøgelsen.

Ved godsregistreringen påhviler det ekspeditøren at foretage det for undersøgelsen af varerne nødvendige arbejde (ud- og indpakning, opvejning, opmåling mv).

Varerne må ikke uden toldvæsenets tilladelse forlade registreringsstedet.

Når godsregistreringen er afsluttet får ekspeditøren udleveret godsdeklarationens advis- og ekspeditørblanket. Ekspeditøren skal herefter snarest underrette varemodtageren om, at godsregistreringen har fundet sted.

Godsregistreringsnummeret skal af varemodtageren ved fortoldning angives i enhedsdokumentets rubrik 7 og ved udførsel i enhedsdokumentets rubrik 40.

Hvis varerne er godsregistreret on-line af ekspeditøren, foreligger der ikke nogen advistalon, og ekspeditøren underretter varemodtageren ved fremsendelse af en udskrift fra godsregistret eller på anden måde.

Forudindlevering

Godsdeklarationer mv kan indleveres til toldkamret forud for varernes frembydelse til kontrol. Der sker ikke grundregistrering af dokumenterne ved indleveringen, men når varerne frembydes til kontrol. Forudindleveringen kan tidligst finde sted samme dag, som det pågældende transportmiddel ankommer.

I ekspeditionstiden kan forudindlevering finde sted uden særlig tilladelse fra distriktstoldkamret. Uden for ekspeditionstiden kan forudindlevering kun finde sted efter tilladelse fra distriktstoldkamret.

Fraførsel fra godsregistreringsstedet

Varer, der er angivet til godsregistrering, må ikke fraføres registreringsstedet, forinden godsregistreringen er afsluttet.

Godsregistreringen er principielt først afsluttet, når toldvæsenet har meddelt dette.

Når godsregistreringen er afsluttet, skal varen, afhængig af godsregistreringsstatus, enten forblive på godsregistreringsstedet eller fraføres dette efter følgende regler

Kode 10

Må ikke fraføres godsregistreringsstedet før fortoldning og betaling af told og afgifter eller angivelse til udførsel.

Kode 11

Må ikke af postvæsenet, jernbanen eller Grønlands Handel udleveres til varemodtager før fortoldning og betaling af told og afgifter eller angivelse til udførsel.

Kode 20

Må ikke fraføres godsregistreringsstedet før fortoldning eller angivelse til udførsel.

Kode 21

Må ikke af postvæsenet, jernbanen eller Grønlands Handel udleveres til varemodtager før fortoldning eller angivelse til udførsel.

Kode 30

Må ikke fraføres godsregistreringsstedet før toldvæsenets tilladelse foreligger.

Kode 40

Må ikke fraføres godsregistreringsstedet før toldvæsenets tilladelse foreligger.

Kode 50

Må hjemtages på ekspeditørens lager, men må ikke fraføres dette før toldvæsenets tilladelse foreligger.

Kode 90

Må fraføres godsregistreringsstedet og varemodtageren kan disponere over varerne efter de gældende bestemmelser.

Straksangivelsespligtige varer

I visse tilfælde skal varer af told- og afgiftsmæssige hensyn eller af sikkerhedsmæssige hensyn angives til fortoldning eller udførsel straks efter godsregistreringen. Bestemmelsen anses for opfyldt, såfremt varerne ikke fraføres godsregistreringsstedet forinden varerne er angivet til fortoldning eller udførsel.

Straksangivelsespligtige varer kan fraføres godsregistreringsstedet uden at være angivet til fortoldning, såfremt de forbliver i jernbanens, postvæsenets eller Grønlands Handels værge. I sådanne tilfælde skal godsdeklarationen indeholde oplysning om opbevaringsstedet.

Disse myndigheder skal påse, at varerne ikke udleveres til varemodtageren, forinden fortoldningen er gennemført.

Bestemmelserne om straksangivelsespligt omfatter følgende varer

Varer omfattet af særbestemmelser

Varer, for hvilke der af sundhedsmæssige, sikkerhedsmæssige, veterinære eller andre grunde gælder særlige indførselsbetingelser.

Varer i beskadiget emballage

Varer, hvis emballage efter toldvæsenets skøn er så beskadiget, at de ikke kan overlades ekspeditøren i uberigtiget stand.

Bestemmelsen skal forstås således, at varer, hvis emballage er beskadiget i et sådant omfang, at det må antages, at der er manco i sendingen, eller at der kan opstå manco på et senere tidspunkt uden yderligere beskadigelse af emballagen, ikke må fraføres godsregistreringsstedet, forinden fortoldningen er afsluttet.

Varer til private eller udenlandske varemodtagere

Varer til varemodtagere, der ikke er hjemmehørende i toldområdet eller private varemodtagere, når varemodtageren selv forestår varernes indførsel i toldområdet.

Såfremt varernes indførsel forestås af en registreret ekspeditør hæfter denne for told og afgifter, og varerne kræves ikke fortoldet i forbindelse med godsregistreringen.

Varerne kan kun angives til udførsel i godsregistreret stand, når der påbegyndes en fællesskabsforsendelse forinden varerne forlader godsregistreringsstedet.

Varer til konkursboer m fl

Varer til varemodtagere, hvis bo er under konkursbehandling eller tvangsakkordforhandling, eller hvis dødsbo behandles efter kapitel 111 i lov om skifte af dødsbo og fællesbo. Endvidere varer til varemodtagere, når modtageren ved eksekution er fundet ude af stand til for tiden at betale sin gæld, har standset sine betalinger, eller er under frivillig akkord eller likvidation efter reglerne om insolvente selskaber. Varerne må ikke udleveres til varemodtageren før told og afgifter er betalt.

Varerne kan hjemtages på ekspeditørens lager på betingelse af, at denne påtager sig ansvaret for varernes berigtigelse og hæfter for told og afgifter. Varerne må ikke udleveres til varemodtageren før told og afgifter er betalt.

Varer til modtagere, der er frataget retten til kredit med told og afgifter

Varerne skal forblive på godsregistreringsstedet indtil told og afgifter er betalt.

Varerne kan hjemtages på ekspeditørens lager på betingelse af, at denne påtager sig ansvaret for varernes berigtigelse og hæfter for told og afgifter. Varerne må ikke udleveres til varemodtageren før told og afgifter er betalt.

Varer fra frihavnen

Varer, der indføres fra private virksomheder i Københavns Frihavn.

Andre varer

Toldkamrene er berettiget til, når kontrolmæssige hensyn i særlige tilfælde taler herfor, at kræve andre varer end de nævnte varer, straksangivet.

Dispositionsret

Varemodtageren kan efter fraførslen fra godsregistreringsstedet eller ekspeditørs lager disponere over varerne efter følgende regler

1. Varer, der er i fri omsætning i Fællesskabet (toldmæssig status T 2, T 2 GR, T2 PT eller T 2 ES) og som er bestemt til fortoldning, kan varemodtageren umiddelbart disponere over på betingelse af, at varemodtageren har opfyldt eventuelle særlige indførselsbetingelser, der gælder for de pågældende varer.

2. Varer, der ikke er i fri omsætning i Fællesskabet (toldmæssig status T 1) og som er bestemt til fortoldning, kan varemodtageren disponere over fra klokken 12 den følgende hverdag (bortset fra lørdage), efter at fortoldningsangivelsen er modtaget til registrering hos toldvæsenet og på betingelse af, at varemodtageren har opfyldt eventuelle særlige indførselsbetingelser, der gælder for de pågældende varer, og under forudsætning af, at toldvæsenet ikke har meddelt, at man ønsker at foretage kontrol af varerne. Det er ligeledes en forudsætning, at der er stillet sikkerhed for toldskylden, jf toldbehandlingsbekendtgørelsens § 48, stk 2. Såfremt der ikke er stillet sikkerhed, kan der først disponeres over varerne, når tolden er betalt.

Varer, der fortoldes ved afgivelse af periodeangivelser (herunder magnetbånd/diskette), er til varemodtagerens disposition efter de regler, der er fastsat i tilladelsen til at afgive periodeangivelser.

Varemodtageren kan ved fortoldning af letfordærvelige varer efter aftale med distriktstoldkamret på nærmere fastsatte vilkår få tilladelse til at disponere over varerne på et tidligere tidspunkt. Tilsvarende gælder, såfremt varemodtageren godtgør, at der i det enkelte tilfælde er et særligt behov for en tidligere frigivelse.

3. For varer bestemt til genudførsel eller oplæggelse på oplag må varernes emballage ikke åbnes.

10-dages fristen

Registrerede varer skal senest 10 hverdage (herunder ikke lørdage) efter registreringsdagen angives til fortoldning eller genudførsel.

Overskridelse af 10-dages fristen medfører, at der skal betales en ekspeditionsafgift, der for tiden er 500 kr.

Vejledning 1987 18281 Historic

Bilag 2

Vejledning 1987 18281 Historic

Bilag 3

Bilag 4.-5

Se VEJ om fortoldning, bilag 8

Vejledning 1987 18281 Historic

Bilag 6

Se VEJ om fortoldning, bilag 7

Vejledning 1987 18281 Historic

Bilag 7

Vejledning 1987 18281 Historic

Bilag 8

Vejledning 1987 18281 Historic

Vejledning. Godsregistrering

Generelle regler og bestemmelser

Retsgrundlag

Formål

Omfanget af godsregistreringspligten

Indførsel uden godsregistrering

Transitvarer

Returvarer

Midlertidig indførsel mv

Andre varer

Ekspeditør

Hæftelsespligt

Godsdeklarationens udfyldning

Blanketsættet

Angivelsesregler

Hoveddel

Godsdel

Særlige ekspeditionstyper

Omregistrering

Opsplitning

Ændring af varemodtager

Ændring af opbevaringsadresse for T1-varer

Ændring af toldmæssig status

Anmeldelse om uoverensstemmelse

Indlevering af godsdeklarationer mv.

Grænseforskydninger

Ekspeditionen hos toldvæsenet

Forudindlevering

Fraførsel fra godsregistreringsstedet

Straksangivelsespligtige varer

Varer omfattet af særbestemmelser

Varer i beskadiget emballage

Varer til private eller udenlandsk varemodtagere

Varer til konkursboer m fl

Varer til varemodtagere, der er frataget retten til kredit med told og afgifter

Varer fra frihavnen

Andre varer

Dispositionsret

10-dages fristen

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →