Legislator Case Law & Legislation
C19871811809 DK

Kilometersatser gældende fra 1. juli 1987

1 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (1 Articles)

Cirkulære (1 sp) 1987 18118 Historic

Kilometersatser gældende fra 1. juli 1987

Ligningsrådet har fastsat følgende

Erhvervsmæssig kørsel i egen bil.

Skattepligtige, der ifølge SD-cirkulære 1986-53 kan anvende ligningsrådets satser for erhvervsmæssig kørsel i egen bil, kan pr. 1. juli 1987 uden dokumentation for udgifternes størrelse fratrække udgiften til erhvevsmæssig kørsel i egen bil med følgende beløb

Kørsel indtil 12.000 km i eet år ......... 199 øre pr. km Kørsel ud over 12.000 km i eet år ......... 108 øre pr. km

Skattefri befordringsgodtgørelse.

Skattefri befordringsgodtgørelse for benyttelse af egen bil til erhvervsmæssig kørsel (dvs. kørsel omfattet af ligningslovens § 9 B) kan pr. 1. juli 1987 udbetales skattefri, hvis den ikke overstiger følgende beløb

Kørsel indtil 12.000 km i eet år ......... 199 øre pr. km Kørsel ud over 12.000 km i eet år ......... 108 øre pr. km

Det er en forudsætning herfor, at arbejdsgiveren fører kontrol med antallet af kørte kilometer.

12.000 km-grænsen gælder kun for den enkelte arbejdsgiver.

Faste månedlige eller årlige kørselsgodtgørelser medregnes ved indkomstopgørelsen.

Hvis der for kørsel foretaget pr. 1. juli 1987 eller senere er udbetalt skattefri befordringsgodtgørelse med mindre beløb end efter ovennævnte satser, kan der udbetales en skattefri efterregulering.

I øvrigt kan henvises til SD-cirkulære 1986-51.

Satserne for privat kørsel i arbejdsgivers bil fremgår af SD-cirkulære 1986-48.

Kilometersatserne for befordring mellem bopæl og arbejdsplads for 1987 fremgår af SD-cirkulære 1986-27.

Niels Lauesen

Kurt Ove Rasmussen

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →