Cirkulæreskrivelse nr. 57 vedr. almindelig arbejdsbeskrivelse (AAB) for afvandingsarbejder
Statutory Text (2 Articles)
Cirkulæreskrivelse nr. 57 vedr. almindelig arbejdsbeskrivelse (AAB) for afvandingsarbejder
Udbuds- og anlægsforskrifter for afvandingsarbejder, der blev udsendt den 17.maj 1982 til anvendelse ved hovedlandevejsarbejder, kan ikke uden videre anvendes som grundlag for projekter fremover.
Årsagen er, at nogle af de danske standarder, der henvises til i den almindelige arbejdsskrivelse af december 1981, er kommet i en ny udgave sidste forår
DS 421, Tætte fleksible samlinger i ledninger af beton m.v., 3. udgave,
DS 430, Lægning af fleksible ledninger af plast i jord, 2. udgave,
DS 437, Lægning af stive ledninger af beton m.v. i jord, 2. udgave og
DS 455, Tæthed af afløbssystemer i jord, 1. udgave.
De 3 førstnævnte standarder har en overgangsperiode på 1 år, som for DS 421 og DS 437 udløber den 15.april, men DS 430, 2. udgave træder helt i kraft den 15.maj i år, og DS 455 allerede er trådt i kraft den 1.februar 1986.
Ændringerne i forhold til de tidligere udgaver er betydelige, hvilket som nævnt har til følge, at den gamle AAB ikke kan anvendes.
I efteråret 1985 nedsætte Vejregeludvalget en arbejdsgruppe, der skal udarbejde udbuds- anlægsforskrifter for afvandingsarbejder. Gruppen har netop færdiggjort 1.del af forskrifterne
AAB, som er baseret på de nye udgaver af de nævnte standarder. Vejdirektoratet vil derfor anvende Vejregelforslaget til AAB for afvandingsarbejder ved hovedlandevejsarbejder indtil fremkomsten af det komplette materiale i den endelige, godkendte form efter sædvanlig høringsprocedure.
Desværre foreligger paradigmaer for særlig arbejdsbeskrivelse (SAB-P), tilbuds- afregningsgrundlag (TAG-P) samt tilbudsliste (TBL-P) ikke i en ajourført version.
Vejdirektoratet anbefaler derfor, at TAG-P og TBL-P af december 1981 fortsat anvendes ved udarbejdelse af udbudsmateriale.
For så vidt angår særlige arbejdsbeskrivelse, kan den projekterende støtte sig til SAB-P af december 1981, men det bemærkes, at afsnitsnumre og betegnelser lige som indholdet er ændret i den nye AAB i forhold til AAB af december 1981. Den projekterende bør derfor nøje gennemgå den nye AAB for afvandingsarbejder.
Til orientering vedlægges den komplette forskrift med dateringen december 1981.
Yderligere eksemplarer af den og almindelig arbejdsbeskrivelse kan fås ved henvendelse til
Vejdirektoratet
Vejregelsekretariatet
Havnegade 27
1016 København K
tlf.: 01 93 33 38.
Med venlig hilsen
Aage Andersen
Overingeniør
Bilag: AAB for afvandingsarbejder, februar 1987 Udbuds- og anlægsforskrifter for afvanding, december 1981.
Ingen