Godsbefordringsreglement, Ansvar (* 1)
Table of Provisions (14)
Statutory Text (14 Articles)
§ 30. DSB er ansvarlig for overskridelse af leveringsfristen og for skade, der opstår ved helt eller delvist tab af godset eller ved beskadigelse af dette i tidsrummet fra dets modtagelse til befordring og indtil udleveringen.
Stk 2. Dette gælder dog ikke, såfremt DSB godtgør, at overskridelsen af leveringsfristen, tabet eller beskadigelsen er forårsaget ved en fejl fra den berettigedes side, en ordre fra denne, der ikke er foranlediget af en fejl fra DSBs side, godsets særlige natur (indre fordærv, svind osv) eller forhold, som DSB ikke har kunnet undgå, og hvis følger DSB ikke har kunnet afværge.
Stk 3. DSB er endvidere fritaget for ansvar efter stk 1, når tabet eller beskadigelsen er en følge af de særlige farer, der er forbundet med en eller flere af følgende kendsgerninger
1) befordring i åben vogn i henhold til de gældende bestemmelser eller en aftale med afsenderen,
2) manglende eller mangelfuld emballering af gods, som ifølge dets natur er udsat for svind eller beskadigelse, når det ikke er emballeret eller er mangelfuldt emballeret,
3) læsning ved afsenderen eller aflæsning ved adressaten i henhold til de gældende bestemmelser eller en aftale med afsenderen eller adressaten. Læsning i en vogn, der lider af mangler, der er kendelige for afsenderen, eller mangelfuld læsning, når læsning er foretaget af afsenderen i henhold til de gældende bestemmelser eller en aftale med ham derom,
4) opfyldelsen af told- eller andre administrative myndigheders forskrifter,
5) visse godsarters natur, der gør dem udsat for helt eller delvist tab eller beskadigelse, navnlig ved brud, rust, indre fordærv, udtørring, spredning,
6) indlevering under urigtig, unøjagtig eller ufuldstændig betegnelse af genstande, der er udelukket fra befordring. Indlevering under urigtig, unøjagtig eller ufuldstændig betegnelse eller tilsidesættelse fra afsenderens side af de foreskrevne forsigtighedsforanstaltninger ved genstande, der kun på visse betingelser modtages til befordring,
7) befordring af levende dyr,
8) befordring af sendinger, som i henhold til denne lov, de gældende bestemmelser eller en aftale med afsenderen skal ske under ledsagelse, f s v tabet eller beskadigelsen er en følge af en fare, som skulle være afværget ved ledsagelsen.
4.2.
Bevisbyrde
L § 31
§ 31. Når DSB godtgør, at tabet eller beskadigelsen efter omstændighederne i det pågældende tilfælde har kunnet skyldes en eller flere af de i § 30, stk 3, nævnte særlige farer, formodes skaden at have denne årsag. Den berettigede har dog ret til at bevise, at skaden ikke helt eller delvis er forårsaget ved en af disse farer. Denne formodning gælder ikke i det i § 30, stk 3, nr. 1), nævnte tilfælde, når det drejer sig om en usædvanlig stor mangel eller tab af hele kolli.
4.3.
Formodning for, at godset er gået tabt
Genfindelse af godset
L § 32
§ 32. Den berettigede kan betragte godset som tabt, hvis det ikke er udleveret til adressaten eller stillet til hans rådighed inden 30 dage efter udløbet af leveringsfristen.
Stk 2. Den berettigede kan ved modtagelsen af erstatning for det tabtgåede gods skriftligt forlange, at han straks skal have meddelelse herom, hvis godset genfindes inden et år efter erstatningens udbetaling. For dette krav skal der gives ham skriftlig bekræftelse.
Stk 3. Modtager den berettigede meddelelse som nævnt i stk 2, kan han inden 30 dage efter modtagelsen af meddelelsen forlange, at godset skal udleveres ham på en nærmere angivet dansk station. Han skal betale omkostningerne for godsets befordring til den station, hvor udlevering skal finde sted, og tilbagebetale den modtagne erstatning eventuelt med fradrag af de i denne indbefattede omkostninger. Hans ret til erstatning for overskridelse af leveringsfristen efter § 35 og eventuelt § 36 berøres ikke heraf.
Stk 4. Fremsættes det i stk 2 nævnte krav ikke, eller gives der ingen forholdsordre inden den i stk 3 omhandlede 30 dages frist, eller genfindes godset mere end et år efter erstatningens udbetaling, tilfalder godset DSB.
4.4
Erstatningens størrelse ved tab af godset
L § 33
§ 33. Når DSB efter loven skal yde erstatning for helt eller delvist tab af gods, regnes erstatningen efter markedspris eller i mangel heraf efter den gængse værdi for gods af samme art og beskaffenhed på afsendelsesstedet og på det tidspunkt, da godset blev modtaget til befordring. Erstatningen kan dog ikke overstige det beløb, der er fastsat i befordringsreglementet. Endvidere erstattes fragten, toldafgifter og andre beløb, der er betalt i anledning af befordringen af det tabte gods, uden nogen yderligere skadeserstatning.
GR 160
For hel eller delvis tab af gods kan DSB maksimalt udbetale 175 kr pr kg manglende bruttovægt.
4.5.
Erstatningens størrelse ved beskadigelse af godset
L § 34
§ 34. Ved beskadigelse af gods skal DSB betale det beløb, der svarer til godsets værdiforringelse, uden nogen yderligere skadeserstatning, jf dog stk 2 og 3. Beløbet beregnes på grundlag af den efter § 33 fastslåede værdi af godset og den procentsats, hvormed værdien på bestemmelsesstedet er forringet. Med samme procentsats erstattes de i § 33, sidste pkt, nævnte omkostninger.
Stk 2. Erstatningen efter stk 1 kan i tilfælde, hvor hele sendingen er forringet i værdi, dog ikke overstige erstatningen for fuldstændigt tab af godset.
Stk 3. Er kun en del af sendingen forringet i værdi ved beskadigelsen, kan erstatning efter stk 1 endvidere ikke overstige erstatningen for fuldstændigt tab af den del af godset, som er blevet beskadiget.
4.6.
Erstatningens størrelse ved overskridelse af leveringsfristen
L § 35
§ 35. For tab, der opstår ved overskridelse af leveringsfristen, betales erstatning, som dog ikke kan overstige det dobbelte af fragten.
Stk 2. Erstatning efter stk 1 kan ikke ydes ved siden af erstatning for fuldstændigt tab af godset. Ved delvist tab kan erstatning ydes for den del af sendingen, der ikke er gået tabt. Ved beskadigelse betales erstatningen eventuelt ved siden af den i § 34 nævnte erstatning. Erstatning efter stk 1 sammen med erstatning efter §§ 33 og 34 kan dog ikke overstige erstatningen for fuldstændigt tab af godset.
4.7.
Erstatningens størrelse, når der er tegnet interesse i afleveringen
L § 36
§ 36. Er der tegnet interesse i afleveringen, kan der foruden erstatning efter §§ 33-35 forlanges erstatning for yderligere på vist tab indtil det tegnede beløbs størrelse.
4.8
Erstatningens størrelse ved forsæt eller grov uagtsomhed fra DSBs side
L § 37
§ 37. Hvor overskridelse af leveringsfristen, helt eller delvist tab eller beskadigelse af gods skyldes forsæt eller grov uagtsomhed fra DSBs side, skal der ydes den berettigede fuld erstatning for det påviste tab. I tilfælde af grov uagtsomhed fra DSBs side ydes erstatning med indtil det dobbelte af de i §§ 15 og 33-36 nævnte maksimalbeløb.
4.9.
Fremsættelse af krav mod DSB
L § 38
§ 38. Krav om tilbagebetaling af et beløb, der er betalt i henhold til fragtkontrakten, tilkommer kun den, der har betalt beløbet.
Stk 2. Krav vedrørende de i § 25 nævnte efterkrav tilkommer kun afsenderen.
Stk 3. Andre krav mod DSB i henhold til fragtkontrakten tilkommer afsenderen, indtil adressaten har indløst fragtbrevet, modtaget godset eller gjort brug af sine rettigheder efter § 23, stk 2, og derefter adressaten.
Stk 4. Krav på erstatning over for DSB skal vedlægges fragtbrevet samt bevis for godsets værdi.
4.10.
Konstateren af delvist tab eller beskadigelse af gods
L § 39
§ 39. Når DSB opdager eller formoder, eller den berettigede hævder, at gods er gået delvis tabt eller er blevet beskadiget, skal DSB straks og om muligt i overværelse af den berettigede optage en protokol vedrørende godsets tilstand og vægt, skadens art, omfang og årsag samt tidspunktet for dens opståen. En afskrift af protokollen skal på forlangende udleveres gratis til den berettigede.
4.11.
Bortfald af krav mod DSB
L § 40
§ 40. Ved den berettigedes modtagelse af godset bortfalder ethvert fra fragtkontrakten stammende krav mod DSB for overskridelse af leveringsfristen, delvist tab eller beskadigelse.
Stk 2. Følgende krav bortfalder dog ikke
1) erstatningskrav, når den berettigede beviser, at skaden skyldes forsæt eller grov uagtsomhed fra DSBs side,
2) erstatningskrav vedrørende overskridelse af leveringsfristen, når de fremsættes senest 7 dage efter den berettigedes modtagelse af godset,
3) erstatningskrav vedrørende delvist tab eller beskadigelse
a) hvis tabet eller beskadigelsen er fastslået efter § 39 inden den berettigedes modtagelse af godset, eller
b) hvis den konstatering, som skulle være sket efter § 39, alene ved DSBs fejl ikke er blevet foretaget,
4) erstatningskrav for skade, som ikke er udvendigt kendelig, og som først fastslås efter den berettigede modtagelse af godset, under følgende to betingelser
a) at anmodning om konstatering af skaden efter § 39 fremsættes af den berettigede straks efter, at skaden er opdaget, og senest 7 dage efter godsets modtagelse. Hvis denne frist ville udløbe på en søn- eller helligdag, udskydes dens udløb til den følgende hverdag,
b) at den berettigede beviser, at skaden er sket i tiden mellem godsets modtagelse til befordring og dets udlevering.
4.12.
Forældelse af krav
L § 41
§ 41. Krav, stammende fra fragtkontrakten, forældes efter et års forløb. Det bestemmes i befordringsreglementet, fra hvilket tidspunkt forældelsen løber.
Stk 2. Fremsættes krav over for DSB efter § 38, suspenderes forældelsesfristen indtil den dag, da den pågældende klager har modtaget DSBs skriftlige afvisning af kravet. Bliver kravet delvis imødekommet, løber forældelsesfristen kun videre f s v angår den øvrige del af kravet. Fremsættes kravet på ny efter afvisningen, suspenderes forældelsesfristen ikke.
Stk 3. Forældelsesfristen afbrydes ved, at der anlægges sag mod DSB.
GR 161
Forældelsen løber
1. ved krav på erstatning for delvis tab, beskadigelse eller overskridelse af leveringsfristen: fra den dag, da udleveringen har fundet sted;
2. ved krav på erstatning for fuldstændigt tab: fra den tredivte dag efter leveringsfristens udløb;
3. ved krav på betaling eller godtgørelse af fragt, gebyrer eller fragttillæg eller på berigtigelse i tilfælde af urigtig anvendelse af tariffen eller regnefejl
a. hvis betaling har fundet sted, fra betalingsdagen;
b. hvis betaling ikke har fundet sted, fra den dag, da godset blev modtaget til befordring, når betalingen påhviler afsenderen, eller fra den dag, da adressaten har indløst fragtbrevet, hvis betalingen påhviler ham.
Godsbefordringsreglement, Ansvar (* 1)
Ansvar
4.1
Omfanget af DSBs ansvar
L § 30
(* 1) Godsbefordringsreglementet består herudover af ORGM 17042, 17043, 17045, 17048, 17049 0g 17051 alle af 1 april 1987