Legislator Case Law & Legislation
C19871680854 DK

Skrivelse om nedsættelse af timetallet i forbindelse med deltagelse i videreuddannelse (Til folkehøjskoler, landbrugsskoler, husholdningsskoler og efterskoler)

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

Skrivelse 1987 16808 Historic

Skrivelse om nedsættelse af timetallet i forbindelse med deltagelse i videreuddannelse

(Til folkehøjskoler, landbrugsskoler, husholdningsskoler og

efterskoler)

Efter drøftelse mellem Frie Kostskolers Fællesråd, Lærernes Centralorganisation og Undervisningsministeriet om ændring af § 34 (nedsættelse af timetallet i forbindelse med deltagelse i videreuddannelse) i bekendtgørelse nr. 27 af 25. januar 1984 om tilskudsbetingelser m.v. for folkehøjskoler, landbrugsskoler, husholdningsskoler og efterskoler skal man meddele, at der med virkning fra 1. august 1987 foretages følgende ændring af § 34

» § 34 . Forstandere og lærere, der deltager i videre uddannelse tilrettelagt efter § 21 i lov om uddannelse af lærere i folkeskolen, jfr. lovbekendtgørelse nr. 334 af 4. juli 1985, eller i efteruddannelse for lærere

- på kurser arrangeret af en eller flere primærkommuner eller amtskommuner m.fl.,

- på kurser efter § 18 i lov om uddannelse af husholdningslærere, jfr. lovbekendtgørelse nr. 706 af 13. oktober 1986,

- på kurser efter § 9 i lov om uddannelse af håndarbejdslærere, jfr. lovbekendtgørelse nr. 708 af 13. oktober 1986,

- på godkendte kurser på en landbrugsskole,

- på kurser arrangeret i henhold til § 17 i lov om folkehøjskoler, landbrugsskoler, husholdningsskoler og efterskoler,

kan med godkendelse af Undervisningsministeriet, Direktoratet for Folkeoplysning, Frie Grundskoler m.v. få nedsættelse i det årlige timetal, når kurset omfatter mindst 40 timer.

Stk. 2. For hver kursustime ydes der en timenedsættelse på 1 løntime for forstandere ved folkehøjskoler, landbrugsskoler, husholdningsskoler og efterskoler samt for lærere ved ungdomshøjskoler, husholdningsskoler og efterskoler og 0,6 løntimer for lærere ved folkehøjskoler og landbrugsskoler. Ved opgørelsen af timenedsættelsen for deltagelse i et eller flere kurser fratrækkes dog forlods 10 løntimer i det kalenderår, kurset eller kurserne påbegyndes.

Stk. 3. Staten yder inden for skolens tilskudsgrundlag tilskud både til lærerens og til den stedfortrædende lærers løn under timenedsættelsen i henhold til stk. 1 og 2.«

Ovennævnte vil blive indarbejdet i bekendtgørelsen i forbindelse med den i øvrigt forestående ændring.

P.m.v.

e.b.

Jørgen Petersen

fm.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →