Legislator Case Law & Legislation
C19871677610 DK

Cirkulæreskrivelse om ændring af cirkulære af 1. juli 1986 om leder- og lærerstillinger ved amtskommunale enkeltfagskurser (lov om prøveforberedende enkeltfagsundervisning m.v. for voksne) (Til alle amtsråd og Frederiksberg kommunalbestyrelse)

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

Cirkulæreskrivelse 1987 16776 Historic

Cirkulæreskrivelse om ændring af cirkulære af 1. juli 1986 om leder- og lærerstillinger ved amtskommunale enkeltfagskurser (lov om prøveforberedende enkeltfagsundervisning m.v. for voksne)

(Til alle amtsråd og Frederiksberg kommunalbestyrelse)

Hermed følger Undervisningsministeriets cirkulære af 3. juli 1987 om ændring af cirkulære af 1. juli 1986 om leder- og lærerstillinger ved amtskommunale enkeltfagskurser (lov om prøveforberedende enkeltfagsundervisning m.v. for voksne).

Under henvisning til pkt. 14 i den mellem Finansministeren og tjenestemændenes centralorganisationer indgåede aftale om lønninger m.v. pr. 1. april 1987 og stedfunden drøftelse mellem Lærernes Centralorganisation, Undervisningsministeriet og Finansministeriet er der den 4. juni 1987 indgået aftale om ulempeydelser til tjenestemænd ved amtskommunale enkeltfagskurser bortset fra tjenestemandsansatte adjunkter/lektorer.

Aftalen har virkning fra 1. april 1987 og træder i stedet for aftale af 10. august 1983 mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation om ulempeydelser til tjenestemænd ved amtskommunale enkeltfagskurser og aftale af 30. juni 1986 mellem Undervisningsministeriet og Lærernes Centralorganisation om godtgørelse for delt tjeneste for tjenestemænd ved amtskommunale enkeltfagskurser bortset fra tjenestemandsansatte adjunkter/lektorer.

Aftalens regler finder tilsvarende anvendelse for timelærere, årsvikarer og månedslønnede vikarer inden for aftalens område.

Aftalen medfører følgende ændringer i Undervisningsministeriets cirkulære af 1. juli 1986 om leder- og lærerstillinger m.v. ved amtskommunale enkeltfagskurser

I cirkulæret af 1. juli 1986 ophæves §§ 33 og 34 samt § 35 og overskriften hertil og i stedet indsættes §§ 33, 34 og 35.

Det bemærkes, at de i cirkulærets § 33, stk. 3 og stk. 5, anførte beløb er beregnet på grundlag af reguleringspristallet for januar 1987 (154 point) og inkluderer dermed samtlige indtil 1. april 1987 udløste dyrtidsportioner. Sker der i perioden 1. april 1987 - 31. marts 1988 sådanne ændringer i reguleringspristallet, at de pr. 1. april 1987 fastsatte beløb ved periodens udgang er blevet forhøjet/nedsat, skal forhøjelsen/nedsættelsen indregnes i de pr. 1. april 1988 fastsatte beløb.

Undervisningsministeriet, den 3. juli 1987

P. m. v.

e. b.

Susanne Boe

fm.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →