Cirkulære om aflønning, afspadsering af overtimer, afvikling af undertimer og overtimebetaling for tjenestemænd ved amtskommunale enkeltfagskurser, bortset fra tjenestemandsansatte adjunkter/lektorer (Til alle amtsråd og Frederiksberg kommunalbestyrelse)
Table of Provisions (14)
Statutory Text (14 Articles)
§ 1. Cirkulæret omfatter ledere og lærere ved de amtskommunale enkeltfagskurser.
Aflønning
§ 2. En tjenestemand med et pligtigt løntimetal på 1053 timer oppebærer en årsløn i henhold til den for tjenestemandsstillingen fastsatte klassificering. Lønnen udbetales månedlig forud, beregnet som 1/12 af årslønnen på det pågældende tidspunkt.
Overtimer og undertimer
§ 3. Overtimer og undertimer bør så vidt muligt undgås.
Stk. 2. Ved overtimer forstås det antal timer, hvormed det i henhold til § 14, stk. 1, i Undervisningsministeriets cirkulære af 1. juli 1986 om leder- og lærerstillinger ved amtskommunale enkeltfagskurser opgjorte årlige løntimetal overstiger 1053.
Stk. 3. Som undertimer betegnes det antal timer, der kan fremkomme som forskel mellem det i stk. 2 nævnte timetal og et opgjort mindre løntimetal.
Afspadsering af overtimer
§ 4. Fremkomne overtimer i et kursusår (år 1) skal afspadseres, således at disse timer med et tillæg på 50% overføres til det følgende kursusår (år 2).
Stk. 2. I år 2 indregnes de overførte overtimer incl. tillæg i lærerens årlige løntimetal. Den overførte tid skal i videst muligt omfang modsvares af en nedsættelse af lærerens undervisningstimetal samt eventuelt timetillæg.
Stk. 3. Opnår læreren i år 2 et samlet årligt løntimetal på over 1053, skal overtimer med tillæg som nævnt i stk. 1 overføres til det herefter følgende kursusår (år 3) så vidt muligt således, at det pågældende årlige løntimetal i år 3 ikke overstiger 1053, jfr. stk. 2.
§ 5. Såfremt det vil være foreneligt med de tjenstlige hensyn, kan læreren efter forudgående aftale med ansættelsesmyndigheden vælge at opsamle overtimer over en periode med henblik på samlet afspadsering i et senere kursusår.
Stk. 2. For sådanne overtimer ydes det i § 4, stk. 1, nævnte tillæg først, når timerne indregnes i lærerens løntimetal på det aftalte tidspunkt for afspadsering.
§ 6. I tilfælde, hvor præsterede overtimer ikke vil kunne godtgøres ved afspadsering efter reglerne i §§ 4 og 5, kan ansættelsesmyndigheden beslutte, at overtimerne uden tillæg afregnes med overtimebetaling, jfr. § 8, stk. 2.
Afvikling af undertimer
§ 7. Fremkomne undertimer ved årsopgørelsen for et kursusår (år 1) overføres efter en nedsættelse med 25% til det følgende kursusår (år 2).
Stk. 2. I år 2 indregnes de efter stk. 1 overførte undertimer som et fradrag i det årlige løntimetal, jfr. § 14, stk. 1 i Undervisningsministeriets cirkulære af 1. juli 1986. Fradraget kan højst udgøre 43,88 løntimer (58,5 løntimer - 25%). Den overførte tid skal i videst muligt omfang modsvares af en forøgelse af lærerens undervisningstimetal samt timetillæg.
Stk. 3. Såfremt en lærer i 2 på hinanden følgende kursusår opnår et årligt løntimetal, der er mindre end 1053, skal vedkommende lærers årlige løntimetal for det herefter følgende kursusår (år 3) tilrettelægges med mindst 1053.
Overtimebetaling
§ 8. Overtimer, der ikke afvikles ved afspadsering som nævnt i §§ 4- 5, afregnes med betaling. Tilsvarende gælder opgjorte overtimer, når en tjenestemand fratræder sin stilling ved amtskommunens skolevæsen eller bevilges tjenestefrihed for resten af kursusåret.
Stk. 2. Betalingssatsen pr. overtime beregnes som 1/1053 af vedkommende lærers årsløn med et tillæg på 25%.
Stk. 3. Satsen fastsættes efter lærerens lønmæssige placering den 1. i den måned, hvori overtimebetalingen kommer til udbetaling.
Stk. 4. Betalingen til tjenestemænd i lønramme 24 (fra 1. april 1985 lønramme 25) og højere lønramme kan dog højst udgøre samme beløb, som udbetales til en overlærer på slutløn.
Stk. 5. Udbetaling foretages snarest muligt og senest den 31. juli i det pågældende kursusår. Ved fratræden i løbet af kursusåret sker udbetalingen senest ved udgangen af den efter fratrædelsestidspunktet følgende måned.
Særlige regler for visse tjenestemænd
§ 9. Tillægges der undtagelsesvis tjenestemænd, der har opnået timetillæg fra det 60. år, overtimer, afspadseres disse timer som nævnt i § 4, stk. 1-3, dog uden tillæg på 50%.
Stk. 2. For forstandere, der i et kursusår læser et højere timetal end det for stillingen pligtige, overføres det overskydende antal løntimer til det følgende kursusår som nævnt i § 4, stk. 1-3 med et tillæg på 25% for overtimer.
Stk. 3. For forstandere, der i et kursusår læser et mindre timetal end det for stillingen pligtige, overføres det manglende antal løntimer til det følgende kursusår som nævnt i § 7,dog uden nedsættelse med 25%.
Stk. 4. Der kan ikke ydes overtimebetaling til de i stk. 1 og 2 nævnte tjenestemænd. Tjenestemænd, der fungerer som forstander i en periode, der ikke omfatter samtlige kursusdage i kursusåret, følger dog de almindelige regler.
Stk. 5. Inden de i stk. 1 og 2 nævnte tjenestemænd fratræder, bør de så vidt muligt afspadsere eventuelle overtimer. Kan dette ikke lade sig gøre, vederlægges ikke-afspadserede timer som anført i § 8, dog uden tillæg på 25%.
Særlige regler for tjenestemænd med nedsat tjenestetid
§ 10. For tjenestemænd, der har nedsat tjenestetid mod tilsvarende nedsættelse af lønnen, beregnes lønnen som nævnt i § 2 på grundlag af vedkommende lærers årlige pligtige løntimetal i forhold til 1053 løntimer. Midlertidige timer, der læses udover det årlige pligtige løntimetal, vederlægges som nævnt i § 11, stk. 2.
Stk. 2. Såfremt tjenestemanden ved kursusårets start og for resten af kursusåret tillægges timer udover vedkommende lærers pligtige løntimetal, (permanent forhøjelse), beregnes lønnen som nævnt i § 2 på grundlag af det herved samlede tillagte løntimetal i forhold til 1053 løntimer. Såfremt det tillagte løntimetal bevirker, at det årlige løntimetal bliver 1053 eller derover, overgår tjenestemanden fra kursusårets start til aflønning som nævnt i § 2, og eventuelle overtimer vederlægges som nævnt i § 8.
Stk. 3. Såfremt tjenestemanden i løbet af kursusåret får en permanent forhøjelse af det pligtige løntimetal, indregnes de tillagte timer i lønnen fordelt over resten af kursusåret med virkning fra den førstkommende lønudbetaling, hvori indregning af forhøjelsen sker.
Lønnen for de resterende antal måneder beregnes herefter således, jfr. stk. 1
årlige løntimer årlige løntimer antal lønud- den i § 2 i.h.t.stk.1,2 og 3x12- i.h.t.stk. 1 og 2 x betalinger fastsatte --------------------------------------------------- x månedsløn
resterende antal lønudbetalinger i kursusåret x 1053
Stk. 4. I beregningen, jfr. stk. 3, kan det tillagte årlige løntimetal højst udgøre 1053.
Stk. 5. Såfremt der sker bortfald for resten af kursusåret af undervisningstimer, der indgår i det årlige løntimetal, foretages ingen ændring i den beregnede løn, men tjenestemanden er uden yderligere betaling forpligtet til at læse et tilsvarende antal midlertidige undervisningstimer på fastlagte tidspunkter i skemaet fra den 1. i den efterfølgende måned.
§ 11. For tjenestemænd, der har nedsat tjenestetid mod tilsvarende nedsættelse af lønnen, finder bestemmelserne om afspadsering af overtimer og afvikling af undertimer ikke anvendelse.
Stk. 2. Løntimer, der ikke er indregnet, jfr. § 27, i cirkulære af 1. juli 1986, herunder midlertidige timer, der læses af de i stk. 1 nævnte tjenestemænd inden for det fulde årlige løntimetal, vederlægges pr. løntime med 1/1053 af årslønnen for en tjenestemand med fuld tjenestetid, jfr. § 2 og § 8, stk. 3-4. Timer ud over 1053 årligt vederlægges som nævnt i § 8, stk. 2-4. Betalingen sker ved kursusårets afslutning.
Ikrafttræden
§ 12. Cirkulæret har virkning fra 1. august 1987.
Stk. 2. Cirkulæreskrivelse af 28. juni 1985 ophæves.
Undervisningsministeriet, den 28. februar 1987
P.m.v.
e.b.
Susanne Boe
fm.
Cirkulære om aflønning, afspadsering af overtimer, afvikling af undertimer og overtimebetaling for tjenestemænd ved amtskommunale enkeltfagskurser, bortset fra tjenestemandsansatte adjunkter/lektorer
(Til alle amtsråd og Frederiksberg kommunalbestyrelse)
I medfør af aftalen af 3. juli 1986 mellem Undervisningsministeriet og Lærernes Centralorganisation om aflønning, afspadsering af overtimer, afvikling af undertimer og overtimebetaling for tjeneste mænd ved amtskommunale enkeltfagskurser, som ændret ved aftale af 6. februar 1987 mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation fastsættes følgende
Område
Ingen