Retningslinier for tilrettelæggelse af hjemmesygeplejerskeordninger

Bilag 1

Lov nr. 408 af 13. juni 1973.

Lov om hjemmesygeplejerskeordninger.

Lov nr. 143 af 4. april 1979

Lov om ændring af lov om hjemmesygeplejerskeordninger

Lov nr. 254 af 6. juni 1985

Lov om ændring af lov om hjemmesygeplejerskeordninger, lov om sundhedsplejerskeordninger, lov om skolelægeordning og lov om offentlig sygesikring m.fl.

(Ændring af regler om finansiering)

Bilag 2

Indenrigsministeriets bekendtgørelse nr. 198 af 17. maj 1979

Bekendtgørelse om hjemmesygeplejerskeordninger

Bilag 3

Embedslægeinstitutionen

I medfør af § 6, stk. 2, i bekendtgørelse om hjemmesygeplejerskeordninger står hjemmesygeplejens personale under tilsyn af embedslægeinstitutionen.

Med henblik herpå afgiver kommunalbestyrelsen, hvor der ikke er ansat ledende hjemmesygeplejerske, indberetninger til embedslægeinstitutionen om ansættelse i og afgang fra hjemmesygeplejerskestillinger og sygehjælperstillinger med angivelse af pågældendes fulde navn og personnummer samt henholdsvis autorisationsdato og dato for udstedt bevis for sygehjælper.

På begæring af kommuner og amtskommuner afgiver embedslægeinstitutionen i samråd med amtssundhedsplejersker og ledende hjemmesygeplejersker udtalelser i forbindelse med planlægning af hjemmesygeplejerskeordningen samt yder vejledning angående den mest hensigtsmæssige indpasning af ordningen i det kommunale og amtskommunale social- og sundhedsvæsen. Endvidere afgiver institutionen efter anmodning udtalelser om, hvorvidt hjemmesygeplejerskeordningen er i overensstemmelse med udviklingen og befolkningens behov, og om forslag til ændringer af ordningen.

I øvrigt henvises til lov om embedslægeinstitutioner af 13. juni 1973 samt til indenrigsministeriets bekendtgørelse nr. 474 af 19. september 1974 om embedslægeinstitutionernes virksomhed.

Bilag 4

Amtssundhedsplejersken

Amtssundsplejersken er rådgivende i alle spørgsmål vedrørende sundheds- og sygeplejen inden for de områder - uden for sygehusvæsenet - hvor der beskæftiges sundheds- og sygeplejersker samt andre personalegrupper, der deltager i disses arbejde.

Efter anmodning fra kommuner yder amtssundshedsplejersken generel og konkret rådgivning vedrørende planlægning og tilrettelæggelse af hjemmesygeplejerskeordninger, herunder prioritering af opgaverne samt afgiver vejledende udtalelser i ansættelses- og afskedigelsessager, jf. § 4 i indenrigsministeriets bekendtgørelse af 17. maj 1979 om hjemmesygeplejerskeordninger.

I samarbejde med embedslægeinstitutionen og ledende sundhedsplejerske/hjemmesygeplejerske medvirker amtssundhedsplejersken endvidere ved tilrettelæggelsen af samarbejdet mellem sundhedsplejerskeordninger, hjemmesygeplejerskeordninger, læger, jordemodercentre, børnetandplejeordninger og sygehusvæsenet samt bistår med at fremme den faglige integration af ordningerne i det kommunale og amtskommunale sundheds- og socialvæsen.

Amtssundhedsplejersken tilrettelægger efteruddannelse af hjemmesygeplejersker og yder faglig vejledning til den enkelte, jf. indenrigsministeriets bekendtgørelse § 6, stk. 3.

Amtssundhedsplejersken yder endvidere bidrag til den i den sociale styrelseslov § 26 omhandlede plan for den sociale- og sundhedsmæssige virksomhed i amtskommunen.

Udover opgaverne inden for hjemmesygeplejerskeordningen kan amtssundshedsplejersken varetage lignende opgaver inden for sundhedsplejerskeområdet, jf. indenrigsministeriets bekendtgørelse om sundhedsplejerskeordninger §§ 4 og 6, stk. 2, og inden for skolesundhedsplejen, jf. § 5, stk. 3, i indenrigsministeriets bekendtgørelse om skolelægeordning.

Endelig er vejledning i sygeplejefaglige spørgsmål til personalegrupper inden for plejehjemssektoren og bistand med tilrettelæggelse af disses efteruddannelse flere steder overdraget til amtssundhedsplejersken.

Bilag 5

Vejledning vedrørende sygehjælpere ansat under hjemmesygeplejerskeordningen

1. Formålet med ansættelse af sygehjælpere

Kommunerne har ifølge loven adgang til at ansætte sygehjælpere, der under hjemmesygeplejerskens vejledning og tilsyn kan bistå ved udførelsen af de sygeplejemæssige opgaver over for patienter henvist til hjemmesygeplejen. Hjemmesygeplejersken får herved mulighed for - gennem en overdragelse til sygehjælperen af sygeplejeopgaverne af mere rutinepræget karakter - at blive frigjort til i større udstrækning end hidtil at kunne inddrage forebyggende, sundhedsfremmende, revaliderende og sociale aspekter i patientomsorgen, herunder opsøgende arbejde i samarbejde med lægelig og social sagkundskab til personer, der har særlige behov herfor.

2. Sygehjælperens normale arbejdsområde

Sygehjælpere er efter deres uddannelse kvalificerede til under en sygelejerskes ledelse og tilsyn at medvirke ved en indvidualiseret patientpleje og -omsorg inden for institutioner, fordelt på opgaver som sygehjælperen selvstændigt kan udføre, opgaver som sygehjælperen kan udføre efter samråd med sygeplejersken, og opgaver som sygehjælperen kan assistere ved.

Efter gennemgang af det under pkt. 4 nævnte introduktions- og instruktionsprogram vil sygehjælpere ansat ved hjemmesygeplejerskeordninger kunne varetage tilsvarende opgaver under en hjemmesygeplejerskes tilsyn og ledelse. På grund af de særlige vilkår, hvorunder hjemmesygeplejen udøves, vil grænserne for, hvad en sygehjælper selvstændigt kan udføre inden for dette område dog være forholdsvis snævre sammenlignet med sygeplejen i sygehusvæsenet, hvor mulighederne for kontinuerligt tilsyn af sygeplejersker er større.

Inden for hjemmesygeplejen vil det fortrinsvis være sygehjælperens opgave at bistå hjemmesygeplejersken ved opgaver over for patienter i de ældre aldersgrupper og patienter med kroniske sygdomme, herunder at assistere hjemmesygeplejersken ved sygeplejen af patienter, hvortil der behov for 2 plejepersoner.

Ved sygeplejen af patienter med plejebehov, som er ret konstant, og som indebærer opgaver inden for sygehjælpernes normale arbejdsområde, vil denne kunne få tildelt mere selvstændige opgaver. Efter samråd med hjemmesygeplejersken vil det dreje sig om udførelsen af de mere rutineprægede sygeplejefunktioner i patientplejen, der ikke ubetinget forudsætter en sygeplejerskeuddannelse, men som ligger ud over hvad hjemmehjælperuddannelsen kvalificerer til, og som må kombineres med en vis observation og den dertil hørende rapportering til hjemmesygeplejersken af patientens helbredstilstand og andre forhold fysisk, psykisk og socialt af betydning for patienten. Endvidere aktivering og optræning af patienten, vejledning af pårørende og varetagelse af enklere behandlinger, f.eks. i forbindelse med sårbehandling og forbindsskiftning.

Herudover kan der til sygehjælperen i særlige tilfælde delegeres arbejdsopgaver uden for det normale arbejdsområde, f.eks. opgaver i forbindelse med medicingivning, pasning af kateter a demeure samt sondemadning. Der påhviler derved den sygeplejerske, der ud fra sit eget arbejdsområde overdrager sygehjælperen arbejdsopgaver af denne art, ansvar for, at den enkelte sygehjælper, der efter konkret vurdering skønnes egnet hertil, forinden har fået fornøden undervisning og instruktion.

Sygehjælperen vil i denne forbindelse alene kunne pådrage sig ansvar ved ikke at handle i nøje overensstemmelse med den modtagne instruktion. Sygehjælperen vil aldrig være pligtig til at påtage sig arbejdsopgaver, som han/hun ikke er uddannet til at udføre - bortset fra fornævnte delegerede arbejdsopgaver - og må være klar over det ansvar, han/hun herved kan pådrage sig.

3. Tilrettelæggelsen af sygehjælperens arbejde og tilsynet hermed

Tilrettelæggelsen af sygehjælperens arbejde og tilsynet hermed varetages af en i kommunen ansat hjemmesygeplejerske.

Den daglige ledelse af arbejdet omfatter planlægning og fordeling af sygehjælperens arbejdskapacitet, tilpasset efter den sygehjælperbistand de enkelte hjemmesygeplejesker alt efter opgaverne i forbindelse med deres patientklientel har behov for, samt tilsyn med anvendelsen af sygehjælpere i overensstemmelse med disses kvalifikationer, herunder gennemførelsen af den i indenrigsministeriets bekendtgørelse anførte introduktion og instruktion.

Endvidere den fornødne koordinering af opgaverne inden for hjemmesygeplejen og hjemmehjælpen med henblik på at tilsikre en forsvarlig og hensigtsmæssig fordeling af opgaverne i overensstemmelse med den enkelte medarbejders faglige uddannelse og under hensyntagen til patientens/klientens behov for sygepleje og hjemmehjælp.

Planlægningen af og tilsynet med sygehjælperens arbejde i patientens hjem forestås af den hjemmesygeplejerske, sygehjælperen bistår.

Ud fra en personlig vurdering af den enkelte patients plejebehov tilrettelægger hjemmesygeplejersken en plan til imødekommelse af behovet og tildeler sygehjælperen efter vejledning herom opgaver, som den pågældende på grundlag af sin uddannelse vil kunne varetage forsvarligt.

Hjemmesygeplejersken må hos patienter, hvis daglige sygepleje hun ikke behøver at deltage i, ved regelmæssige besøg og hyppig kontakt med sygehjælperen holde sig nøje orienteret om patientens tilstand og den ydede sygepleje for at kunne foretage den nødvendige tilpasning af plejeplanen i overensstemmelse med eventuelle ændringer i patientens tilstand og plejebehov.

4. Introduktions- og instruktionsprogram for nyansatte sygehjælpere

Sygehjælpere, der ansættes i hjemmesygeplejen, skal gennemgå et introduktions- og instruktionsprogram efter retningslinier fastsat af sundhedsstyrelsen.

Vejledende retningslinier herfor er givet i bilag A.

Bilag A

Vejledende retningslinier for introduktions- og instruktionsprogram for sygehjælpere ansat under hjemmesygeplejerskeordningen

Ifølge sundhedsstyrelsens cirkulære af 20. januar 1978 om uddannelse af sygehjælpere, bilag 1, punkt IX, bør der for sygehjælpere, der beskæftiges inden for særlige sygeplejegrene tilrettelægges et udvidet introduktions- og instruktionsprogram. I overensstemmelse hermed skal der for sygehjælpere ansat ved hjemmesygeplejerskeordningen under ledelse af en sygeplejerske tilrettelægges et program af et indhold og omfang, der kan sikre, at den enkelte sygehjælper har opnået fornøden indsigt og teknisk kunnen til at udføre sygehjælperens normale arbejdsopgaver tilpasset efter de særlige forhold, der gør sig gældende for sygepleje af patienter i private hjem.

Formål

Formålet med programmet er, at sygehjælperen

- får kendskab til arbejdet inden for kommunens hjemmesygeplejerske- ordning og forståelse for sygehjælperens funktion i relation hertil,

- får kendskab til arbejsreglerne ved hjemmesygeplejerskeordningen,

- bliver i stand til i princippet at udføre sygehjælperens normale arbejdsopgaver hensigtsmæssigt tilpasset efter individuelle for- hold i private hjem, jf. nævnte cirkulære om sygehjælpere, bilag A.

Indhold

Programmet omfatter dels en introduktion til hjemmesygeplejerskeordningen med indgående orientering om det pågældende arbejdssted og de for arbejdets tilrettelæggelse karakteristiske forhold, dels en instruktion omfattende undervisning og praktisk oplæring vedrørende sygehjælperens opgaver i hjemmesygeplejen.

Introduktionsprogrammet vil for en stor dels vedkommende kunne afvikles for flere personalekategorier samtidigt - hjemmesygeplejersker, sygeplejeelever, sygehjælpere, der er nye i hjemmesygeplejen.

Instuktionsprogrammet vil være baseret på sygehjælperens forudsætninger og sigter således alene på denne personalekategori.

Varighed

Programmet bør have en varighed af mindst 3 uger (120 timer).

Sygehjælpere, der er beskæftiget inden for hjemmesygeplejen, og som ikke har gennemgået et i hovedtræk tilsvarende program, bør gennemgå det planlagte instruktionsprogram med eventuel afkortning af den praktiske indføring i arbejdet.

Tilrettelæggelse

Programmet kan tilrettelægges på følgende måde

1. uge

1. dag

Orientering om instruktionsprogrammet, dets formål og tilrettelæggelse.

Introduktion til hjemmesygeplejerskeordningen, herunder orientering om arbejdsstedet og de for arbejdets tilrettelæggelse karakteristiske forhold.

Udlevering af uniform og diverse praktiske oplysninger i forbindelse hermed.

2. dag

Introduktion til sygehjælperens funktion i hjemmesygeplejen generelt.

1-2 orienterende besøg med hjemmesygeplejersken i patienters hjem.

3. dag

Drøftelse af de særlige forhold for opgavernes udførelse i hjemmesygeplejen bl.a. på baggrund af de forudgående orienterende hjemmebesøg.

3-4 besøg med hjemmesygeplejersken i patienters hjem, hvor sygehjælperen efter en forud fastlagt plan bistår hjemmesygeplejersken med konkrete sygeplejeopgaver.

4. dag

Sygehjælperen følger hjemmesygeplejersken i arbejdet gennem hele dagen. Der må lægges vægt på, at sygehjælperen under hjemmesygeplejerskens vejledning udfører sygeplejeopgaver hos sådanne patienter, som denne normalt må forventes i et vist omfang at skulle kunne tilse alene.

5. dag

Sygehjælperen følger hjemmesygeplejersken på lignende måde som den forgående dag.

Gennemgang af hjemmesygeplejens depot.

2. uge

Sygehjælperen følger hjemmesygeplejersken i arbejdet. I løbet af ugen aflægger sygehjælperen - efter nøje vejledning og instruktion - enkelte besøg på egen hånd hos patienter, som den pågældende forventes i et vist omfang at kunne tilse alene.

Evaluering af ugens program.

3. uge

I programmets 3. uge bør sygehjælperen arbejde efter en plan, der i princippet svarer til sygehjælperens normale arbejdsområde fremover. Planen skal være tilrettelagt således, at sygehjælperen, hos de patienter denne skal tilse alene, vil kunne få direkte bistand og vejledning efter behov af hjemmesygeplejersken, ligesom hjemmesygeplejersken i øvrigt fører tilsyn med sygehjælperens arbejde som helhed.

Programmet afsluttes med en evaluering, jf. omstående oversigtsskema.

Oversigtsskema vedrørende introduktions- og instruktionsprogram i hjemmesygeplejerskeordningen

Sygehjælper: navn

Ansættelsessted

Dato for ansættelsen

Programmet påbegyndt den afsluttet den

Introduktion og instruktion under programmets forløb

På linien til højre sætter sygehjælperen et kryds, når denne har modtaget den angivne information eller er instrueret i den anførte opgave.

A. Orientering: Kommunens hjemmesygeplejerskeordning Ordningens formål og struktur Sygehjælperens administrative placering i ordningen Hjemmehjælpsordningens formål og relation til hjemmesygeplejerske- ordningen Sygehjælperens normale arbejdsområde set i relation til hjemme- hjælperens opgaver

B. Sygehjælperens arbejde generelt Tilrettelæggelse af det daglige arbejde efter en af den ledende hjemmesygeplejerske fastlagt plan Samarbejde med hjemmesygeplejersken/rne i hjemmesygeplejerskeord- ningen, herunder kommunikation i form af rapportgivning, telefon- træffetid m.v. Tavshedspligt Omgang med patientens ejendele Gaver Forholdsregler i de tilfælde, hvor det ikke er muligt at komme ind til en patient, herunder tilkaldelse af politi og ambulance Forholdsregler i forbindelse med dødsfald

C. Arbejdsregler Arbejdstidsplan, herunder udfyldelse af arbejdsseddel og oplys- ninger om lønanvisning Sygemelding - tilskadekomst under tjenesten Transportmuligheder - cykel eller bil, herunder kørselsregnskab ved brug af bil Uniform - udlevering, opbevaring og anvendelse samt vask af denne Sygeplejetaske til rekvisitter, herunder håndtering af denne Hjælpemidler - depot, udlevering af utensilier, linnedservice m.m., herunder udfyldelse af rekvisitionssedler

D. Sygehjælperens opgaver i hjemmesygeplejen Tilrettelæggelse af det daglige arbejde efter den af hjemme- sygeplejersken udarbejdede plejeplan for den enkelte patient Almen observation af patienten, fysisk og psykisk Iagttagelse af eventuelle særlige forhold for arbejdets udførelse i patientens hjem Anfør eventuelle konkrete eksempler: Rapportgivning mundtligt skriftligt Patientens personlige hygiejne m.v. Sengebad Brusebad/karbad/fodbad Tandbørstning, mundpleje Sengeredning Skiftning af patientens tøj og sengelinned Hjælpe patient op af og i seng Hjælpe patient med toiletbesøg Bækkengivning Behandlinger m.v. Sårbehandling, forbindsskiftning m.v., herunder anvendelse af steril teknik. Lavement Vaginaludskylning Skiftning af urinpose Skiftning af kolostomipose Evt. andre funktioner (anfør hvilke) Oprydning Oprydning efter arbejdet i almindelighed Rengøring og desinfektion efter behov af anvendte utensilier og hensigtsmæssig anbringelse af disse Håndtering af vådt affald, herunder brugt urinpose Håndtering af inficeret affald, herunder ekspektorat Håndtering af brugt forbindsmateriale Håndtering af brugt kolostomipose Håndtering af snavsetøj herunder linned, tilsmudset af urin herunder linned, tilsmudset af afføring herunder linned, tilsmudset af pus Gennemførelse af en forsvarlig håndhygiejne under forskellige forhold i patientens hjem Brug af hjælpemidler Sengeklodser Indstilleligt hovedgærde Luftmadras, vandpude, imiteret lammeskind Patientløfter Andre hjælpemidler (anfør disse); Arbejds- og løfteteknik Andre opgaver (anfør disse)

Bemærkninger til punkt D

Det er ikke tanken, at sygehjælpere ved introduktions- og instruktionsprogrammets afslutning nødvendigvis skal have opnået et tilstrækkeligt kendskab til udførelsen i hjemmesygeplejen af samtlige de under pkt. D i skemaet anførte opgaver. Muligheden herfor vil bl.a. bero på hvilken sygepleje, der er behov for hos de patienter, sygehjælperen får mulighed for at bistå hjemmesygeplejersken ved under instruktionsprogrammet.

Ved tilmelding af opgaver til sygehjælperen påhviler det i alle tilfælde hjemmesygeplejersken, såvel som pågældende sygehjælper selv at tilsikre, at denne i den konkrete patients situation er i stand til at påtage sig sygeplejeopgaven, evt. efter fornøden instruktion, jf. det i afsnit 4 om sygehjælperens opgaver anførte vedrørende delegation af opgaver uden for det normale arbejdsområde.

Bilag 6

Personalenormering

Ved beregning af hjemmesygeplejerskeordningens normering må følgende forhold tages i betragtning

- Hjemmesygeplejerskeordningens planlagte dækning over døgnet.

- Befolkningens aldersfordeling og befolkningstætheden.

- Arten og omfanget af sociale og sundhedsmæssige problemer i kommunen.

- Arten og omfanget af sociale og sundhedsmæssige foranstaltninger, der som helhed realiseres i kommunen.

- Arten og omfanget af uddannelsesmæssige opgaver.

- Hjemmesygeplejerskens sekretærbistand og adgang til tekniske hjælpe- og kommunikationsmidler.

- Tilrettelæggelsen af hjemmesygeplejerskens transportforhold under arbejdet.

Bilag 7

Tavshedspligt

Efter forvaltningslovens § 27 har alle, der virker inden for den offentlige forvaltning tavshedspligt om fortrolige oplysninger.

En hjemmesygeplejerske har derfor tavshedspligt om, hvad der erfares under udøvelsen af arbejdet vedrørende patienternes og de øvrige ansattes personlige - eller andre private forhold, f.eks. økonomiske forhold.

Tavshedspligten ophører ikke ved fratrædelse af stillingen som hjemmesygeplejerske.

Videregivelse af oplysninger

Efter forvaltningslovens § 28, stk. 1 må en hjemmesygeplejerske på samme måde som andre offentligt ansatte ikke videregive oplysninger om enkeltpersoners rent private forhold, f.eks. race, religion, helbred m.v. til en anden forvaltningsmyndighed.

Videregivelse til en anden forvaltningsmyndighed forudsætter som udgangspunkt samtykke fra den person, oplysningen angår.

Forvaltningslovens § 28 finder derimod ikke anvendelse ved udveksling af oplysninger mellem hjemmesygeplejersken og de øvrige medarbejdere i social- og sundhedsforvaltningen.

Hjemmesygeplejersken kan derfor uden samtykke fra den person, oplysningen angår, videregive eller indhente sagligt begrundede oplysninger til brug for behandlingen af en sag i forvaltningen eller til brug for tilrettelæggelse af arbejdet.

Der er i øvrigt ikke centralt fastlagt regler for samarbejdet mellem social- og sundhedsforvaltningens forskellige afdelinger og personalekategorier, men alle medarbejdere i social og sundhedsforvaltningen er omfattet af reglerne om tavshedspligt og om videregivelse af oplysninger.

Der kan lokalt gives regler for dette samarbejde inden for rammerne af den omtalte tavsheds- og oplysningspligt.

Indholdsfortegnelse

1.1. Indledning

1.2. Formålet med hjemmesygeplejerskeordningen

2. Hjemmesygeplejerskeordningens omfang og indhold

2.1. Hjemmesygeplejerskens virksomhed

2.2. Hjemmesygeplejejournaler

2.3. Medvirken ved uddannelse af sygeplejersker og andet personale

3. Hjemmesygeplejerskeordningens tilrettelæggelse

3.1. Ansættelse af hjemmesygeplejersker og sygehjælpere

3.2. Lokaleforhold

3.3. Den daglige ledelse

3.4. Depot

4. Forsøgsvirksomhed

5. Indberetninger

Bilag 1. Lov nr. 408 af 13. juni 1973 om hjemmesygeplejerskeordninger med senere ændringer.

Bilag 2. Indenrigsministeriets bekendtgørelse nr. 198 af 17. maj 1979 om hjemmesygeplejerskeordningen.

Bilag 3. Embedslægeinstitutionen.

Bilag 4. Amtssundhedsplejersken.

Bilag 5. Vejledning vedrørende sygehjælpere ansat under hjemmesyge- plejerskeordningen.

Bilag 6. Personalenormering.

Bilag 7. Tavshedspligt og videregivelse af oplysninger.

Retningslinier for tilrettelæggelse af hjemmesygeplejerskeordninger

(Til samtlige kommuner, amtskommuner, embedslægeinstitutioner m.v.)

I medfør af § 2, stk. 2, og § 4 i lov nr. 408 af 13. juni 1973 om hjemmesygeplejerskeordninger, som ændret senest ved lov af 6. juni 1985 samt i medfør af indenrigsministeriets bekendtgørelse nr. 198 af 17. maj 1979 om hjemmesygeplejerskeordninger giver sundhedsstyrelsen herved efter forhandling med de kommunale sammenslutninger, Dansk Sygeplejeråd m.fl. følgende retningslinier for tilrettelæggelsen og udførelsen af den kommunale hjemmesygeplejerskeordning, herunder regler om, hvilke indberetninger kommunalbestyrelser og amtsråd skal afgive om virksomheden. Retningslinierne erstatter sundhedsstyrelsens retningslinier af juli 1974.

Lov om hjemmesygeplejerskeordninger er aftrykt som bilag 1 og indenrigsministeriets bekendtgørelse som bilag 2. I bilag 3 og 4 er givet oplysning om henholdsvis embedslægeinstitutionen og amtssundhedsplejersken. Vejledning vedrørende sygehjælpere ansat under hjemmesygeplejerskeordningen er givet i bilag 5. Endvidere er vedlagt bilag 6. Personalenormering og bilag 7. Tavshedspligt og videregivelse af oplysninger.

1. Indledning

Det påhviler kommunerne efter lov om hjemmesygeplejerskeordninger ved ansættelse af hjemmesygeplejersker at yde vederlagsfri hjemmesygepleje efter lægehenvisning. Ordningen omfatter alle personer, der opholder sig i kommunen. Dog er personer, der opholder sig på institutioner normalt ikke omfattet af ordningen. Kommunerne kan ansætte sygehjælpere under hjemmesygeplejerskeordningen.

Den kommunale hjemmesygeplejerskeordning forvaltes efter reglerne i lov om styrelse af sociale og visse sundhedsmæssige anliggender.

Efter denne lov har kommunalbestyrelsen det direkte ansvar for den sundhedsmæssige indsats og for koordinationen af hjemmesygeplejerskeordningen med anden virksomhed i kommunen inden for det sundhedsmæssige og sociale område, og i øvrigt for administrationen af hjemmesygeplejerskeordningen inden for rammerne af den udarbejdede plan for den sociale og sundhedsmæssige virksomhed i kommunen.

Den daglige administration af hjemmesygeplejerskeordningen varetages af social- og sundhedsforvaltningen. Vedrørende opgaverne i forbindelse hermed henvises til afsnit 3 om ordningens tilrettelæggelse.

Med henblik på både den bedst mulige service over for befolkningen og en hensigtsmæssig udnyttelse af ressourcerne er det væsentligt, at der er et tæt og smidigt samarbejde mellem hjemmesygeplejerskeordningen og de kommunale sundhedsordninger og sociale foranstaltninger i øvrigt, herunder særligt sundhedsplejerskeordningen og hjemmehjælpsordningen.

For at opnå en helhedsorienteret indsats i social- og sundhedsvæsenet vil det være ønskeligt, at tilrettelæggelsen af ordningen sker på baggrund af en overordnet social- og sundhedspolitisk målsætning for kommunen, de praktiserende læger og amtskommunen, herunder jordemodervæsen og sygehusvæsen.

1.1. Formålet med hjemmesygeplejerskeordningen

Formålet med hjemmesygeplejerskeordningen er at forebygge sygdom, fremme sundhed og imødekomme behovet for hjemmesygepleje i tilslutning til sygdomsbehandling og optræning.

Det tilsigtes herved, at hjemmesygeplejerskeordningen står til rådighed for personer i alle aldre i tilfælde af akut eller kronisk sygdom, hvor sygeplejefaglig indsats er påkrævet. Der skabes herved mulighed for forbliven i eget hjem, hvad enten der er tale om sygdom af midlertid eller kronisk art, forskellige handicap, eller hvor døden er nært forestående, såfremt dette ud fra lægelig, social og sygeplejefaglig vurdering skønnes forsvarligt. Den endelige afgørelse bør være i overensstemmelse med den enkeltes eget ønske.

Det tilsigtes endvidere, at hjemmesygeplejerskeordningen deltager i forebyggende og sundhedspædagogisk virksomhed til fremme af befolkningens sundhedstilstand.

2. Hjemmesygeplejerskeordningens omfang og indhold

Hjemmesygeplejerskeordningens omfang og indhold tilrettelægges af kommunalbestyrelsen.

Ordningen omfatter i henhold til indenrigsministeriets bekendtgørelse

- Sygepleje, herunder omsorg og almen sundhedsvejledning, afpasset efter patientens behov.

- Pleje af mødre i hjemmet i barselperioden (barselpleje).

- Vejledning og bistand, herunder opsøgende arbejde, i samarbejde med lægelig og social sagkundskab til personer eller familier, der har særlige behov herfor.

Hjemmesygeplejerskeordningens omfang og indhold fastlægges i den sociale og sundhedsmæssige planlægning. Indsatsen bør tilrettelægges i samarbejde med den lokale befolkning, således at den i videst muligt omfang imødekommer den enkeltes, familiens og lokalsamfundets behov for hjemmesygepleje.

2.1. Hjemmesygeplejerskens virksomhed

Hjemmesygeplejerskens udøvelse af sin virksomhed er omfattet af sygeplejerskelovens generelle regler for sygeplejerskevirksomheden og det overordnede faglige tilsyn hermed. Hjemmesygeplejerskens virksomhed udøves i hjem og lokalsamfund inden for rammerne af den enkelte hjemmesygeplejerskeordning og omfatter ansvar for sundheds- og sygepleje, herunder omsorg og sundhedsvejledning i forbindelse med sygdombehandling, genoptræning, sygdomsforebyggelse og sundhedsfremme hos personer eller familier, som har behov for hjemmesygepleje.

Hjemmesygeplejerskeordningen skal tilgodese mennesker, hos hvem sygdom - akut som kronisk - er opstået, og hvor sygeplejefaglig indsats er påkrævet. Ordningen retter sig derudover mod at motivere og styrke patienten til i videst muligt omfang selv at kunne varetage sine daglige fornødenheder og opnå størst mulig grad af uafhængighed, trivsel og velvære.

Hjemmesygeplejerskens indsats må i hvert enkelt tilfælde baseres på en samlet vurdering af patientens situation, hvor såvel dennes helbredstilstand som levevilkår, individualitet, ressourcer og ønsker tages i betragtning.

Hjemmesygeplejersken indgår i et tværfagligt og tværsektorielt samarbejde med andre faggrupper om forebyggelse, sundhedsfremme, behandling og rehabilitering og er ansvarlig for kontinuiteten og kvaliteten af sygeplejen.

Sygepleje

Omfanget og indholdet af den sygeplejefaglige indsats, herunder antallet af besøg til den enkelte patient/familie må afhænge af patientens fysiske, psykiske og sociale situation samt kommunens øvrige indsats med hensyn til ydelse af hjemmehjælp, hjælpemidler m.v.

Patienter med behov for kontinuerlig sygeplejefaglig overvågning vil normalt ikke kunne tilgodeses i hjemmesygeplejen. For patienter, der lider af alvorlig, eventuelt dødeligt forløbende sygdom, og som ønsker at være i eget hjem, bør der gennem hjemmesygeplejerskeordningen gives mulighed for, at dette kan gennemføres på forsvarlig og værdig måde. Der henvises til de af sundhedsstyrelsen givne vejledninger »Pleje og omsorg for alvorligt syge og døende«, 1985 og »Terminal Pleje«, 1986.

I ordninger, hvor der er ansat sygehjælpere til under hejmmesygeplejerskens vejledning og tilsyn at bistå ved udførelsen af de sygeplejemæssige opgaver, påhviler det hjemmesygeplejersken ud fra en personlig vurdering af den enkelte patients plejebehov at tilrettelægge plejen for de pågældende patienter. Hjemmesygeplejersken tildeler herunder sygehjælperen opgaver, som denne, efter vejledning herom og på grundlag af sin uddannelse, vil kunne varetage forsvarligt. I de tilfælde, hvor sygehjælperen arbejder alene, holder sygeplejersken sig orienteret om patientens tilstand ved regelmæssige besøg i hjemmet og gennem daglig kontakt med sygehjælperen. Jf. i øvrigt bilag 5.

Patienter med behov for hjemmesygepleje har ofte tillige hjælp af hjemmehjælper, der yder praktisk bistand i hjemmet og bistår patienten bl.a. med personlige fornødenheder som påklædning og hygiejne.

Hjemmesygeplejersken yder i samarbejdet med hjemmehjælpen de enkelte hjemmehjælpere faglig støtte og vejledning vedrørende de almene hygiejniske og sundhedsmæssige aspekter af deres arbejde i det enkelte hjem.

Såfremt hjemmesygeplejersken skønner, at der er behov for særlige sociale foranstaltninger over for en person, har denne pligt til at underrette det sociale udvalg, jf. §§ 19 og 20 i bistandsloven.

Barselpleje

Hjemmesygeplejerskens virksomhed omfatter barselpleje til mødre i hjemmet. Der er hermed sikret mødre, der har født i hjemmet eller ambulant på sygehus, tilbud om sygeplejefaglig rådgivning og pleje i barselperioden, herunder observation af barnets øjne med henblik på forebyggelse af øjensygdomme, jf. sundhedsstyrelsens retningslinier af marts 1985 for pleje og observation af nyfødte børn.

Inden for den enkelte hjemmesygeplejerskeordning træffes aftale med sundhedsplejerskeordning og jordemodercenter om plejen af moder og barn i barselperioden. Der vil således kunne træffes aftale om, at sundhedsplejerskeordningen, såfremt mulighed herfor foreligger, overtager barselplejen.

Opsøgende arbejde

Kommunalbestyrelsen fastsætter arten og omfanget af det opsøgende arbejde, som hjemmesygeplejerskeordningen skal påtage sig ud over de opsøgende opgaver, der indgår i hjemmesygeplejerskens daglige virke.

Det tilsigtes herved at udnytte hjemmesygeplejerskeordningens faglige ressourcer hensigtsmæssigt til en væsentlig indsats i sygdomsforebyggelse, rehabilitering og sundhedsfremme i kommunen.

Arbejdet kan omfatte personer og familier i specielle risikosituationer, hvor særlig indsats af hjemmesygeplejersken er vedtaget af kommunalbestyrelsen. Eksempelvis opsøgende og opfølgende virksomhed for en nærmere angivet del af borgerne med henblik på tidlig opsporing af sundhedsmæssige problemer. På baggrund af sine uddannelsesmæssige forudsætninger vil det være hjemmesygeplejerskens opgave at foretage en førstehånds helhedsbedømmelse af den enkeltes/familiens situation og at formidle sine iagttagelser, således at fornøden bistand, det være sig af lægelig, sygeplejefaglig eller social karakter, kan iværksættes uden forsinkelse.

2.2. Hjemmesygeplejejournaler

Hjemmesygeplejersken fører journal over den enkelte patient i overensstemmelse med den af sundhedsstyrelsen givne vejledning.

Skifter en patient bopælskommune under plejeperioden må hjemmesygeplejejournalen kun videregives til den nye bopælskommune med patientens tilladelse. Tilsvarende gælder det, at hjemmesygeplejejournalen kun må rekvireres af den nye bopælskommune med patientens tilladelse.

Journalen arkiveres af den kommune, i hvilken patienten endelig udskrives af hjemmesygeplejerskeordningen, og opbevares i overensstemmelse med gældende bestemmelser (mindst 10 år).

Udskrives en patient fra hjemmesygeplejen til sygehus eller plejehjem, udarbejder hjemmesygeplejersken normalt en sygeplejerapport, der medgives patienten eller sendes til den afdeling, hvor patienten indlægges.

Hjemmesygeplejersken fører særlig fortegnelse over de af den pågældende administrerede euforiserende stoffer i overensstemmelse med sundhedsstyrelsens retningslinier af december 1986 for hjemmesygeplejerskers administration af injektionsvæsker, der er omfattet af § 5 i sundhedsstyrelsens bekendtgørelse af 19. november 1985 om rekvirering og udlevering af lægemidler.

2.3.Medvirken ved uddannelse af sygeplejersker og andet personale

Efter aftale mellem kommunalbestyrelsen og de forskellige skoler medvirker hjemmesygeplejerskeordningen ved grunduddannelsen af de elevgrupper, der ifølge givne retningslinier for uddannelsen skal gives uddannelse i hjemmesygeplejen, for tiden praktikuddannelse af sygeplejeelever og orienteringsbesøg for plejehjemsassistentelever, jf. sundhedsstyrelsens cirkulære af 30. januar 1979 til sygeplejeskoler m.m. og sundhedsstyrelsens cirkulære af 26. juni 1980 om plejehjemsassistenter.

Endvidere lægger sundhedsstyrelsen vægt på, at ordningen som hidtil efter aftale med Danmarks Sygeplejerskehøjskole ved Aarhus Universitet, herunder afdelingen i København, kan modtage studerende til praktik.

3. Hjemmesygeplejerskeordningens tilrettelæggelse

Hjemmesygeplejerskeordningen bør tilrettelægges således, at der skabes muligheder for en fortsat tilpasning af hjemmesygeplejerskevirksomheden i overensstemmelse med udviklingen inden for social- og sundhedsvæsen og ændringer i befolkningens behov og ønsker for hjemmesygepleje. Vedrørende beregning af hjemmesygeplejerskeordningens normering henvises til bilag 6. Personalenormering.

Henvisning af patienter fra læger, sygehuse og andre instanser til hjemmesygeplejersken sker via social- og sundhedsforvaltningen, hvor hjemmesygeplejersken bør have regelmæssig træffetid.

De for plejen nødvendige oplysninger om patienten, herunder diagnose, den ordinerede behandling og sygeplejen, gives af lægen og/eller sygeplejersken direkte til hjemmesygeplejersken eller den ledende hjemmesygeplejerske. Ved henvisning til barselpleje gives oplysninger om mor og barn som regel af jordemoderen.

Hjemmesygeplejerskeordningen omfatter dagtimerne. Kommunalbestyrelsen træffer beslutning om, hvorvidt ordningen tillige skal omfatte aftentimerne, eller om den skal omfatte hele døgnet.

Vejledende for, hvilken ordning kommunen vælger, er primært de aktuelle og forventede behov for sygeplejefaglig bistand til befolkningen, målsætningen for denne bistand, kommunens sociale og sundhedsmæssige tilbud i øvrigt samt samarbejde med almen lægepraksis og sygehus.

Inden for det tidsrum af døgnet, som den i kommunen etablerede ordning skal dække, må patienternes behov for hjemmesygepleje kunne tilgodeses i form af såvel planlagte som ikke planlagte/akutte besøg.

Med henblik på ordningens effektivitet og patienternes oplevelse af en samlet sygeplejeindsats gennem døgnet må etableres et hensigtsmæssigt kommunikationssystem til sikring af koordinationen af sygeplejeydelserne.

Ordninger, der omfatter tilbud om sygeplejefagligt beredskab døgnet rundt, øger blandt andet mulighederne for at undgå unødig boligskift og kan i nogen grad medvirke til bedre udnyttelse af social- og sundhedsvæsenets ressourcer.

3.1. Ansættelse af hjemmesygeplejersker og sygehjælpere

Ansættelse som hjemmesygeplejerske er betinget af, at den pågældende har autorisation som sygeplejerske. Endvidere bør ansøgere efter endt uddannelse have klinisk erfaring fra arbejdet som sygeplejerske inden for kirurgisk, medicinsk og psykiatrisk sygepleje. Denne erfaring bør så vidt muligt have været af mindst 2 års varighed. Herudover vil uddybet viden om gerontologi og geriatri være en fordel.

Sygeplejersker, der ansættes i ledende stillinger inden for hjemmesygeplejen, bør have gennemgået videregående uddannelse ved Danmarks Sygeplejerskehøjskole - 1.del - samt have praktisk erfaring fra arbejdet som hjemmesygeplejerske. Hvor stillingen vedrører ledelse af et større personale eller flere personalegrupper, vil det tillige være ønskeligt, at den pågældende har gennemgået 2.del af den videregående uddannelse ved Danmarks Sygeplejerskehøjskole eller anden tilsvarende uddannelse, der har som formål at kvalificere sygeplejersker til at lede og udvikle sundheds- og sygeplejen under hensyntagen til samspillet mellem befolkningens behov og ændringer i samfundet.

Ansættelse som sygehjælper er betinget af, at den pågældende har bevis som sygehjælper i henhold til de af sundhedsstyrelsen udstedte regler om uddannelse af sygehjælpere, jf. i øvrigt § 5, stk. 3, i indenrigsministeriets bekendtgørelse om hjemmesygeplejerskeordninger.

Ansættelsen er endvidere betinget af, at den pågældende - under ledelse af en hjemmesygeplejerske - gennemgår introduktions- og instruktionsprogram for sygehjælpere ansat under hjemmesygeplejerskeordningen i overensstemmelse med sundhedsstyrelsens vejledende retningslinier herfor, der er aftrykt i bilag 5.

Ansøgere bør efter at have opnået bevis som sygehjælper have haft mindst 1 års ansættelse som sygehjælper ved sygehus eller plejehjem.

3.3. Lokaleforhold

Kommunen stiller kontor og kontormæssig bistand til rådighed for hjemmesygeplejersken.

Hjemmesygeplejerskens journal og andet arbejdsmateriel opbevares på kontoret.

I tilknytning til kontoret kan etableres behandlingslokale til personer med ukomplicerede sygeplejebehov, f.eks. sårpleje og lægemiddelinjektioner, som ikke nødvendigvis kræver hjemmebesøg.

3.3. Den daglige ledelse

Forvaltningen af hjemmesygeplejerskeordningen samt ansvaret for koordinationen af de forskellige faggruppers indsats for den enkelte borger påhviler som nævnt kommunen, og den daglige administration varetages af social- og sundhedsforvaltningen, jf. afsnit 1. Indledning.

Det er sundhedsstyrelsens opfattelse, at en målrettet, velintegreret hjemmesygeplejerskeordning og en effektiv anvendelse af ressourcerne, herunder samarbejdet med hjemmehjælpsordningen bedst opnås, hvor den daglige ledelse varetages af en sygeplejerske.

Under ansvar over for ledelsen af social- og sundhedsforvaltningen planlægger, organiserer, administrerer, samordner og udvikler den ledende hjemmesygeplejerske hjemmesygeplejen.

Lederen er ansvarlig for den faglige standard og kontinuiteten i sygeplejen. Lederen følger udviklingen inden for de områder, der influerer på behovet for hjemmesygepleje, udarbejder årsberetninger om hjemmesygeplejerskeordningen, orienterer de ansvarlige myndigheder om ordningens indhold og omfang samt fremkommer med forslag til videreudvikling af hjemmesygeplejen som led i den samlede sociale og sundhedsmæssige virksomhed i kommunen. Endvidere påhviler det lederen at tilrettelægge introduktionprogram for nyansatte hjemmesygeplejersker og introduktions- og instruktionsprogram for nyansatte sygehjælpere samt at medvirke til etablering af hensigtsmæssige samarbejdsformer med andre grupper, især hjemmehjælpen.

Med hensyn til Direktoratet for Arbejdstilsynets anvisning af januar 1985 for omgang med visse lægemidler i hjemmene påhviler det lederen at sikre gennemførelsen af de anførte hygiejniske foranstaltninger, herunder fornøden instruktion og vejledning til det ikke sundhedsfagligt uddannede personale i hjemmeplejen.

3.4. Depot

Det påhviler kommunen at oprette et depot med de for hjemmesygeplejen nødvendige rekvisitter, hjælpemidler m.v., jf. § 3 i indenrigsministeriets bekendtgørelse. Sygeplejerekvisitterne bør opbevares i et særskilt rum adskilt fra de større hjælpemidler som senge, bækkenstole m.v.

Depotet må være hensigtsmæssigt indrettet med henblik på en hygiejnisk forsvarlig opbevaring af sygeplejerekvisitterne.

I depotet må forefindes almindeligt anvendte rekvisitter, hjælpemidler m.v., som er nødvendige for varetagelsen af sygeplejen i hjemmet, herunder gennemførelsen af den af lægen ordinerede behandling. Desuden skal der forefindes adrenalininjektionsvæske, jf. sundhedsstyrelsens instruks af juni 1984 for hjemmesygeplejersker vedrørende behandling af akut, allergisk chok med injektion af adrenalin. Mere specielle hjælpe- og behandlingsmidler efter lægelig ordination må endvidere være til rådighed i overensstemmelse med omfanget og varigheden af den ordinerede behandling.

De nødvendige hjælpemidler må umiddelbart kunne stilles til rådighed vederlagsfrit for alle patienter, herunder også midlertidigt for de patienter, der ad anden vej kan få det pågældende hjælpemiddel, f.eks. i medfør af lov om social bistand, i perioden indtil ansøgning herom er bevilget, og hjælpemidlet fremskaffet.

Rekvisitter, hjælpemidler m.v. må være af en sådan karakter, at sygeplejen i hjemmet kan tilrettelægges og gennemføres efter ansvarlige arbejdsmetoder, der kan tilsikre et for patienter, eventuelle pårørende og personale både fysisk og psykisk hensigtsmæssigt behandlingsmiljø.

Hjemmesygeplejersken må have let adgang til depotet, og transport af større hjælpemidler til og fra patienten må kunne rekvireres gennem social- og sundhedsforvaltningen.

4. Forsøgsvirksomhed

Hjemmesygeplejerskeordningen bør både lokalt og generelt kunne udvikle sig i takt med nye krav, som fremkommer på baggrund af udviklingen i samfundet, ændringer i sygdomsmønstret og familiernes sundhedsmæssige adfærd. Ved forsøgsvirksomhed afpasset efter kommunens lokale forhold vil nye eller ændrede organisationsformer og funktioner/opgaver kunne afprøves inden for ordningerne.

Forsøgsvirksomheden bør tilrettelægges således, at en nærmere vurdering af forsøgsresultaterne er mulig. Planer for det enkelte forsøgs tilrettelæggelse og gennemførelse, herunder kriterier for vurdering af forsøgsvirksomheden, må derfor nøje beskrives forud for forsøgets start.

5. Indberetninger

Kommunalbestyrelsen er forpligtet til efter regler fastsat af sundhedsstyrelsen at give oplysninger om hjemmesygeplejerskevirksomheden, jf. lovens § 4.

Hjemmesygeplejersken og sygehjælperen afgiver i overensstemmelse med de af sundhedsstyrelsen udarbejdede særlige retningslinier herfor en skematisk indberetning om sin virksomhed til social- og sundhedsforvaltningen.

På grundlag heraf udarbejder forvaltningen en beretning om den samlede virksomhed i kommunen og indsender eksemplar af denne til sundhedsstyrelsen.

SØREN K. SØRENSEN

/Inger M. Madsen

Ingen